Først en tak til transport- og bygningsudvalget for, at vi har fået mulighed for at
fremlægge vores sag her i dag.
Årsagen til vores fremmøde, er et forslag fra Banedanmark om en ny højhastighedsbane
fra Hovedgård til Hasselager i et område mellem Horsens og Århus, hvor en linjeføring
pludselig blev flyttet, så den nu skal passere Stilling-Solbjerg sø over en bro nær Blegind
by gennem et fredet og yderst attraktivt område af høj naturværdi for hele Østjylland.
Samtidig splitter banen vores landsby Blegind i to usammenhængende dele.
Blegind er beliggende på nordsiden af Stilling/Solbjerg sø tæt ved søen, hvor Århus å
starter. Blegind et en gammel landsby. Den har i århundreder ligget beskyttet på grund af
sin beliggenhed midt for søen og har ikke oplevet en udflytning af gårde fra bymidten, så
den i dag er en topografisk seværdighed.
Det samme gælder også for landsbyen Vitved syd for søen.
Hovedlandevejene har af naturlige grunde et forløb nord/syd ved enderne af søen. Søen
er ca. 10 km. lang og ligger i en tunneldal øst/vest. Det har efterladt en interessant
uberørt trekant nord og syd for søen, hvor udviklingen ikke er gået så hurtigt, som andre
steder i landet.
Dette forslag fra Banedanmark har imidlertid skræmt alle indbyggere i Blegind og omegn,
hvorfor der er dannet en” Banegruppe Blegind” under Blegind borgerforening. Gruppen
har fået til opgave, at prøve at få dette forslag taget af bordet.
For få dage siden blev vi kontaktet af 3 grundejerforeninger beliggende ved sydsiden af
søen i Solbjerg. De kan heller ikke acceptere muligheden for at få Deres rekreative