Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 5
Offentligt
1672137_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
28. september 2016
2016-4471
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en EU-
certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luft-
farten.
KOM(2016) 491 final
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Transport- og Bygningsudvalg.
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 7. september 2016 et forslag til en ny
forordning om oprettelsen af en EU-certificeringsordning for udstyr til secu-
rityscreening inden for luftfarten, der eksempelvis kan bruges til at detektere
metal og eksplosiver i bagage.
Det overordnede formål med forordningen er at etablere et velfungerende
indre marked i EU for udstyr til securityscreening inden for luftfarten og for-
bedre den globale konkurrenceevne for de virksomheder i EU, der producerer
det pågældende udstyr.
Med forslaget indføres en certificeringsordning, der vil gøre det muligt for
producenter af screeningsudstyr inden for luftfarten at markedsføre og sælge
deres udstyr i hele EU, når udstyret er godkendt i én medlemsstat.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter det overordnede mål om at skabe et velfungerende indre
marked for udstyr til securityscreening inden for luftfarten i EU. Der er dog
behov for en yderligere afklaring af, hvordan forslagets bestemmelser skal
efterleves i praksis.
Særligt de nationale myndigheders rolle bør afdækkes yderligere. Herunder
hvilke nye opgaver, som myndighederne skal løfte, samt myndighedernes
ansvar ved godkendelse af nyt udstyr.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en EU-certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luftfart, fra transport- og bygningsministeren
1672137_0002.png
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter benævnt ”Kommissionen”) har ved KOM-nr.
491 af 7. september 2016 fremsendt forslag om oprettelse af en EU-
certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luftfarten
1
.
Forslaget er oversendt til Rådet den 8. september 2016 i dansk sprogversion, og
er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, og skal behandles efter den almin-
delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget er et initiativ under den
europæiske dagsorden for sikkerhed.
Den
europæiske dagsorden for sikkerhed er en overordnet ramme, der blandt andet
har til formål at bidrage til at sikre en konkurrencedygtig EU-
sikkerhedsindustri, som kan bidrage til EU’s selvstændighed i sikkerhedsanlig-
gender.
Med forordningsforslaget indføres en certificeringsordning, der gør det muligt
for producenter af screeningsudstyr inden for luftfarten at markedsføre og sæl-
ge deres udstyr i hele EU, når udstyret er godkendt i én medlemsstat.
Dermed skal forslaget fremme et velfungerende indre marked i EU, idet forsla-
get har til hensigt at fjerne handelshindringer, så varer og tjenesteydelser mv.
kan flyde frit mellem EU’s medlemslande. Som følge af et forbedret indre mar-
ked skabes derved en øget effektivitet idet såvel producenter som brugere af
udstyret kan reducere deres administrative omkostninger, når udstyret ikke
skal gennemgå gentagne landespecifikke prøvninger og justeringer.
Forslaget skal desuden øge EU-producenters globale konkurrenceevne, som
følge af, at et mærke bidrager til at overvinde opsplitningen i EU’s sikkerheds-
markeder og skaber et mere investeringsvenligt miljø for sikkerhedsteknologi.
Samtidig vil profilen af EU’s produkter på verdensmarkedet blive styrket, når et
mærke dokumenterer, at det pågældende udstyr overholder EU’s
lovgivningsmæssige krav. Derved skabes lige vilkår med amerikanske
virksomheder, der har en lignende mærke, der viser at de amerikanske krav er
overholdt.
Forslaget har ikke til formål at skabe nye tekniske krav, der supplerer de
eksisterende regler . Det skyldes, at der allerede findes detaljerede
præstationskrav og prøvningsmetoder for udstyr til securityscreening.
For at sikre at vurderinger og prøvninger af udstyr er ensartet i hele EU, fast-
lægges der fælles prøvningsmetoder. Prøvningsmetoderne er en del af den fæl-
Side 2/6
1
Med
”udstyr til securityscreening inden for luftfarten
menes ”specialanordninger,
der anvendes
individuelt eller som led i et system, til at påvise forbudte genstande som omhandlet i forordning (EF)
nr. 300/2008 og dens supplerende retsakter eller gennemførelsesretsakter.”
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en EU-certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luftfart, fra transport- og bygningsministeren
1672137_0003.png
les evalueringsprocedure for nyt udstyr (CEP), som allerede er etableret i regi af
European Civil Aviation Conference
(ECAC
2
).
I dag kan nyt udstyr ikke tages i brug før det er prøvet og godkendt, og det æn-
drer sig ikke med forslaget.
På nuværende tidspunkt er det hovedsageligt én aktør,
European Civil Aviation
Conference
(ECAC), der står for afprøvningen af nyt udstyr, hvilket betyder, at
den samlede proces for godkendelse af nyt udstyr til tider er langvarig. Foruden
European Civil Aviation Conference
(ECAC) er der enkelte medlemsstater, der
har tilstrækkelig ekspertise til selv at forestå afprøvningen. Evalueringsproce-
duren suppleres med en akkrediteringsprocedure for de enheder (laboratorier
mv.), som skal foretage prøvningerne af udstyret.
Forslaget er i overensstemmelse med EU’s politikker vedrørende det indre
marked og varers fri bevægelighed. Derudover er forslaget i overensstemmelse
med den nuværende Kommissions prioritet om at styrke konkurrenceevnen for
EU’s virksomheder ved at overvinde opsplitningen af EU’s
sikkerhedsmarkeder.
Konkret indebærer forslaget, at hver medlemsstat skal oprette eller udpege en
godkendelsesmyndighed, som skal have fuld kompetence til at godkende udstyr
samt udstedelse, ændring og tilbagetrækning af EU-typegodkendelseattester.
Forslaget indebærer også, at hvis markedsovervågningsmyndighederne i en
medlemsstat vurderer, at et produkt, der er omfattet af forordningen, udgør en
risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for andre
samfundsinteresser, skal de foretage en evaluering af det pågældende udstyr
omfattende alle de krav, der er fastlagt i denne forordning.
Hvis producenten ikke træffer de fornødne foranstaltninger inden for en given
frist, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige
midlertidige foranstaltninger for at:
forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af udstyret på deres
nationale marked,
trække produktet tilbage fra markedet eller
tilbagekalde det.
Side 3/6
Godkendelsesmyndighederne i de øvrige medlemsstater samt Kommissionen
skal straks underrettes om sådanne foranstaltninger.
Dertil gælder, at en godkendelsesmyndighed til enhver tid kan efterprøve,
hvorvidt udstyr, der ledsages af en overensstemmelsesattest eller er forsynet
ECAC er en europæisk mellemstatslig luftfartsorganisation med 44 medlemsstater, herunder alle EU-
2
medlemsstaterne. Organisationen arbejder for en harmoniseret anvendelse af de globale luftfartsregler i
dens medlemsstater. En hovedopgave for ECAC er at teste og godkende nyt security-udstyr.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en EU-certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luftfart, fra transport- og bygningsministeren
1672137_0004.png
med et EU-typegodkendelsesmærke, stadig er i overensstemmelse med den
type og konfiguration, den har godkendt.
Kommissionen tillægges i artikel 27 beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at opdatere listen med præstationskrav til udstyr, hvis
disse ændres i forordning (EF) nr. 300/2008 om fælles bestemmelser om
sikkerhed inden for civil luftfart. Derudover ændringer af for at tilpasse dem til
udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden.
Forslaget indebærer endvidere, at det er medlemsstaterne, der fastsætter regler
om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og træffer
alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.
Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende
virkning.
Medlemsstaterne skal notificere Kommissionen om de regler og
foranstaltninger, der fastsættes som sanktioner, samt ændringer i disse.
Endelig medfører forslaget, at EU (repræsenteret af Kommissionen) bliver
fuldgyldigt medlem af
European Civil Aviation Conference
(ECAC).
Der vil være en overgangsperiode på tre år efter forordningens ikrafttræden,
hvor medlemsstaterne kan godkende udstyr i henhold til nationale regler, som
de gør i dag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke, ligesom det endnu ikke
vides i hvilket udvalg, sagen skal behandles.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målet om at fastlægge regler om de administrative
og proceduremæssige krav til EU-typegodkendelse af udstyr til
securityscreening, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.
Hvis medlemsstaterne havde til hensigt at iværksætte et lignende initiativ på
egen hånd, ville de allerede have gjort det ved etableringen af den fælles evalue-
ringsprocedure for nyt udstyr (CEP) inden for rammerne af
European Civil
Aviation Conference
(ECAC).
På grund af dens omfang og virkninger kan oprettelsen af en EU-
typegodkendelsesordning, som indebærer gensidig anerkendelse af
certificering af overensstemmelse mellem medlemsstaterne, kun gennemføres
på EU-plan.
På den baggrund konkluderer Kommissionen, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Side 4/6
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en EU-certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luftfart, fra transport- og bygningsministeren
1672137_0005.png
Regeringen har forholdt sig til Kommissionens betragtninger, og deler
Kommissionens holdning angående forslagets overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Reglerne for godkendelse af teknisk udstyr findes i det danske nationale sik-
kerhedsprogram (NASP), del 2, afsnit 12. Det fremgår af artikel 12.0.A.1, at
teknisk udstyr skal godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen inden det kan tages i
anvendelse. Det bemærkes i artiklen, at udstyr godkendt i England, Frankrig,
Tyskland og USA kan forventes godkendt. Det samme gælder udstyr godkendt
af
European Civil Aviation Conferenc
(ECAC).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for en tilpasning af det danske
nationale sikkerhedsprogram (NASP), hvilket kan gøres administrativt.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige konsekvenser for samfundsøkono-
mien.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
At producenterne kan få udstyr certificeret i alle medlemsstater fremadrettet,
hvorefter udstyret kan anvendes i hele EU, bør få EU's marked til at fungere
bedre, forbedre varernes frie bevægelighed, give forbrugerne flere valgmulig-
heder, mindske den administrative byrde, forbedre markedsføringstiden og
forbedre de europæiske producenters konkurrenceevne. Dette burde føre til en
samlet stigning i EU-producenternes salg i tredjelande, hvilket bør øge den
samlede beskæftigelse i sektoren.
Det mindskede behov for at prøve et enkelt eksemplar eller udstyr flere gange
burde føre til et mindre antal prøvninger, som laboratorierne vil skulle udføre
pr. år, hvilket vil medføre lavere indtægter for laboratorierne. Omkostningerne
for laboratorierne vurderes dog mindre end omkostningsbesparelserne for
producenterne.
Den retlige usikkerhed, der er forbundet med den nuværende certificeringspro-
ces, øger udgifterne til udvikling og markedsføringstiden for udstyr til securi-
tyscreening inden for luftfarten.
Side 5/6
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en EU-certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luftfart, fra transport- og bygningsministeren
1672137_0006.png
I betragtning af de begrænsede ressourcer, der er til rådighed for SMV’ere, er
dette et forholdsvis større problem for dem end for en større virksomhed. De
positive virkninger af forslaget, forventes derfor at være større for SMV’ere.
Side 6/6
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Forslaget blev sendt i høring den 14. september 2016 hos EU-specialudvalg for
transport og bygning. Høringsfristen var fastsat til den 26. september 2016.
Der er ikke modtaget høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der tale om et nyt forslag, hvorfor der kun har været få indikationer på, hvor-
dan de andre medlemsstater forholder sig til forslaget. En række medlemssta-
ter, der allerede i dag har faciliteter til at godkende udstyr, har imidlertid tidli-
gere udtrykt skepsis over for forslaget. Disse medlemsstaters bekymringer går
på, at Kommissionen med dens forslag sidestiller udstyr til securityscreening
inden for luftfarten med anden teknisk udstyr såsom alarmer til huse. Dermed
bliver hensynet til markedet større end hensynet security, hvilket vil svække
sikkerhedsniveauet inden for luftfarten. Derudover fremføres det, at forslaget
pålægger de nationale myndigheder en række nye omkostningstunge opgaver.
Forslaget vil blive drøftet i AVSEC (AViation SECurity) komitéen den 16. no-
vember 2016, hvorefter der vil være et mere fuldstændigt billede af, hvordan
medlemsstaterne forholder sig til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter det overordnede mål om at skabe et velfungerende indre
marked for udstyr til securityscreening inden for luftfarten i EU. Der er imid-
lertid behov for at afklare, hvordan forslagets bestemmelser skal efterleves i
praksis, bl.a. bør de nationale myndigheders rolle i systemet afdækkes yderlige-
re, herunder hvilke nye opgaver, som myndighederne skal løfte, samt myndig-
hedernes ansvar ved godkendelse af nyt udstyr. Endelig skal der føres en dialog
med dansk erhvervsliv på området.
11. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.