Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 49
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende
motorkøretøjer)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som senest ændret ved lov nr.
660 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Før
§ 92 d
indsættes ny overskrift: ”Forsøgsordninger”.
2. I
§ 92 d, stk. 1, og § 92 e, stk. 1,ændres:
”kommunalbestyrelser
i disses egenskab af
vejmyndighed” til: ”vejmyndigheder”.
3.
I
§ 92 d, stk. 2 og § 92 e, stk. 4,
ændres ”kommunalbestyrelsen” til: ”vejmyndigheden”.
4.
I
§ 92 d, stk. 3,
ændres ”Kommuner” til: ”Vejmyndigheden”.
5.
I
§ 92 e, stk. 1,
ændres ”kommunen” til: ”vejmyndigheden”
6.
I § 92 e, stk. 2 ændres ”kommunens” til: ”vejmyndighedens”.
7.
Der indsættes som ny § 92 f:
Ӥ 92 f.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tidsmæssigt og geografisk
afgrænsede forsøg med motorkøretøjer, der helt eller delvist kører uden fører. Transport- og
bygningsministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelserne i denne lovs kapitel 2, 4, 5, 9-11
og 13 a.
Stk. 2.
Transport- og bygningsministeren meddeler tilladelse til forsøg i henhold til regler fastsat i
medfør af stk. 1. Transport- og bygningsministeren fastlægger nærmere vilkår om de enkelte forsøg.
Tilladelser efter 1. pkt. kan først meddeles efter, at sagen har været forelagt Folketingets Transport-
og Bygningsudvalg.
Stk. 3.
Ansøgning om tilladelse til forsøg indsendes til Transport- og Bygningsministeriet ledsaget af
en nærmere beskrivelse af forsøget. Udgifter, der påføres det offentlige efter disse forsøg, kan
pålægges tilladelsesindehaveren.
8.
I
§ 104
indsættes som nyt stk. 3:
”Stk.
3.
Erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for motorkøretøjer omfattet af forsøgsordninger efter §
92 f påhviler tilladelsesindehaveren.”
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
9. I
§ 106
indsættes som nyt stk. 3:
”Stk.
3.
For selvkørende motorkøretøjer omfattet af forsøgsordninger efter § 92 f påhviler
forsikringspligten tilladelsesindehaveren.”
10.
Efter
§ 118 c
indsættes som ny § 118 d:
Ӥ
118 d.
Ved forsøg efter § 92 f fastsætter transport- og bygningsministeren efter forhandling med
justitsministeren bestemmelser om straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for overtrædelser
af færdselslovens regler. Transport- og bygningsministeren kan i den forbindelse efter forhandling
med justitsministeren fravige denne lovs kapitel 17 og 18.”
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
2
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.4.3.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Baggrund
Lovforslagets hovedindhold
Fravigelse fra færdselslovens bestemmelser
Gældende ret
Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Den foreslåede bestemmelse om fravigelse fra færdselsloven
Forsøg med selvkørende motorkøretøjer
Gældende ret
Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Den foreslåede forsøgsordning
Erstatnings- og forsikringsretlige regler under forsøg med selvkørende motorkøretøjer
Gældende ret
Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Det foreslåede erstatningssubjekt under forsøgsordningen
Det strafferetlige ansvarssubjekt under forsøg med selvkørende motorkøretøjer
Gældende ret
Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Det foreslåede strafansvarssubjekt under forsøgsordningen
Andre forsøg på statsvejsnettet
Gældende ret
Forslaget
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Forholdet til anden international lovgivning
Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at tillade forsøg med selvkørende motorkøretøjer på det offentlige vejnet
i Danmark, når dette kan ske trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Forsøgsbestemmelsen afgrænser hverken ansøgers muligheder for at udpege hvilke motorkørertøjer
eller de geografiske områder inden for færdselslovens gyldighedsområde, som kan omfattes. Forsøg
skal dog være tidsmæssigt begrænset, og ansøger skal bl.a. angive, hvilke EU-typegodkendte og
nationalt godkendte køretøjer, der vil være omfattet, samt i hvilke geografiske områder og under hvilke
trafikale forhold køretøjet helt eller delvist vil køre uden fører.
3
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
For at opnå tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer er det et krav, at en fagligt kompetent
uafhængig rådgiver, ofte betegnet assessor, kan verificere, at alle dele af det planlagte forsøg kan
gennemføres inden for rammerne af en normal trafikal risiko for den pågældende transport.
Rådgiveren skal endvidere verificere, at ansøgers organisation både har de kompetencer og adgang
til de ressourcer, som er forudsat i den udførte trafiksikkerhedsmæssige vurdering.
Det er ikke hensigten på forhånd at begrænse, hvilke forsøg der kan gennemføres under
forsøgsordningen. Efter lovforslaget fastlægger transport - og bygningsministeren derfor de nærmere
vilkår om forsøg med selvkørende motorkøretøjer i bekendtgørelsesform. Transport- og
bygningsministeren meddeler tilladelse til den enkelte ansøger som en konkret afgørelse i henhold til
den for forsøget fastsatte bekendtgørelse.
Lovforslaget fastlægger et objektivt erstatningsansvar for tilladelsesindehaveren for eventuelle skader
forvoldt af et selvkørende motorkøretøj under et forsøg. Lovforslaget indebærer endvidere, at der skal
fastsættes regler om det strafferetlige ansvarssubjekt og om objektivt strafansvar.
Transport- og bygningsministeren kan efter lovforslaget først meddele tilladelse til forsøg med
selvkørende motorkøretøjer, efter at sagen har været forelagt Folketingets Transport- og
Bygningsudvalg.
2. Baggrund
Innovationen inden for bl.a. de teknologier, der anvendes i motorkøretøjer til vejtrafik, har medført, at
motorkøretøjerne i stigende grad bliver udstyret med komponenter, som automatiserer en del af
styringen af køretøjet. Allerede omkring 1990 blev ABS-bremsen en almindelig komponent i biler. Det
er en funktion, som indebærer, at en helt uerfaren fører kan gennemføre en i teknisk forstand næsten
perfekt opbremsning i en kritisk situation. Tilsvarende er en række nye komponenter ved at blive
standard. Det giver motorkørertøjerne funktioner som ”automatisk nødbremse”, ”adaptiv fartpilot”,
”skiltegenkendelse”, ”fodgængerbeskyttelse”, ”intelligente lygter”, ”automatisk parkering” m.fl.
Funktionerne, som automatiserer en del af styringen, kan aflaste føreren i sin opgavevaretagelse
under kørslen. Afhængigt af de specifikke funktioner vil automatisering ofte medføre øget
trafiksikkerhed. Under nærmere bestemte trafikale forhold, f.eks. på en fuldt afstribet motorvej eller
med lav fart i et stisystem, vil disse nye funktioner tilsammen kunne udgøre en teknisk indretning, som
indebærer, at motorkøretøjet kan føres sikkert i trafikken, uden at en person medvirker aktivt.
To kommuner har i 2015 henvendt sig til Transport- og Bygningsministeriet med en forespørgsel om,
hvorvidt det er muligt at udnytte motorkøretøjernes selvkørende funktionalitet til at effektivisere
produktionen af borgerrettede kommunale serviceydelser.
Færdselsloven indeholder imidlertid en bestemmelse om, at motorkøretøjer skal føres af en person,
som har erhvervet kørekort, og færdselslovens adfærds- og ansvarsregler forudsætter, at det er en
fysisk person, der har den fulde kontrol med køretøjet. Den eksisterende lovgivning giver således ikke
transport- og bygningsministeren mulighed for at fravige kravet om, at et motorkøretøj skal føres af en
fysisk person, der har erhvervet kørekort. Det er derfor hverken muligt at forbedre serviceniveauet ved
at lade medarbejderen, der kører bilen, varetage andre opmærksomhedskrævende opgaver i bilen,
eller ved at øge antallet af bustimer inden for samme budget ved at reducere behovet for
chaufførbemanding.
4
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
En forsøgsbestemmelse kan efter Transport- og Bygningsministeriets vurdering imødekomme
efterspørgslen efter at anvende køretøjernes selvkørende funktionalitet til innovation i bl.a. den
offentlige sektor. På baggrund af erfaringerne fra de forsøg med selvkørende motorkøretøjer, der
forventes at blive iværksat, vil det blive vurderet, om der skal indføres en permanent regulering af
rammerne for kørsel med sådanne motorkøretøjer i Danmark.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Fravigelse fra færdselslovens bestemmelser
3.1.1. Gældende ret
Færdselsloven indeholder de grundlæggende regler for færdsel i trafikken.
Færdselslovens kapitel 2 vedrører de grundlæggende regler for al færdsel og gælder for alle typer af
trafikanter. Færdselslovens kapitel 4 fastsætter de særlige regler, der gør sig gældende for kørende.
Færdselslovens kapitel 5 vedrører hastighed, herunder de normale hastighedsgrænser. I
færdselslovens kapitel 9 fastsættes de særlige regler, der gør sig gældende for motorcykler. I
færdselslovens kapitel 10 fastsættes de generelle regler for fører af køretøjer, herunder regler om
kørekort. Færdselslovens kapitel 11 omhandler kravene til køretøjer, herunder indretning og udstyr, og
i færdselslovens kapitel 13 a fastsættes reglerne for køre- og hviletid.
Det fremgår bl.a. af § 56, stk. 1, i færdselslovens kapitel 10, at et motorkøretøj kun må føres af en
person, der har erhvervet kørekort. Førerbegrebet i færdselsloven betyder således, at et motorkøretøj
skal føres af en fysisk person, der har fuld kontrol over køretøjet, og den fysiske person skal handle i
overensstemmelse med færdselslovens regler. Førerens forpligtelser efter færdselslovens øvrige
bestemmelser er derfor også formuleret med udgangspunkt i, at der er tale om en fysisk person.
Færdselslovens § 56, stk. 1, er i overensstemmelse med international regulering. Det fremgår således
af artikel 8, stk. 1, i Wienerkonvention af 8. november 1968 om vejtrafik, at ethvert motorkøretøj skal
have en fører. Som det fremgår af punkt 9 nedenfor, er der imidlertid i foråret 2016 sket den afklaring,
at der under betingelse af, at der i eller uden for køretøjet er en person, som er i stand til at overtage
føringen, ikke anses at være behov for at ændre Wienerkonventionen med henblik på, at der kan
gennemføres nationale forsøg.
Transport- og Bygningsministeriet lægger således til grund, at Wienerkonventionens artikel 8 ikke er til
hinder for, at der i Danmark kan gennemføres forsøg med selvkørende motorkøretøjer under de
nævnte forudsætninger.
3.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Det er efter Transport- og Bygningsministeriets vurdering hensigtsmæssigt på forsøgsbasis at
imødekomme efterspørgslen efter at anvende køretøjernes selvkørende funktionalitet til innovation i
bl.a. den offentlige sektor.
Med den hjemmel til at fastsætte regler, hvorefter der kan gives tilladelse til at gennemføre forsøg med
selvkørende motorkøretøjer, som indføres med lovforslaget, er det imidlertid ikke formålet på forhånd
at afgrænse, hvilke forsøg der kan gennemføres under forsøgsordningen. På grund af den hastige
udvikling inden for selvkørende funktionaliteter i køretøjerne og de deraf følgende ønsker om at
udnytte disse til innovation, tillægges transport- og bygningsministeren i lovforslaget en bred
5
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
bemyndigelse til at gennemføre forsøg, der fraviger en række af færdselslovens adfærds- og
ansvarsbestemmelser. Regler om fravigelse fra færdselslovens adfærds- og ansvarsregler forventes
som udgangspunkt at skulle fastlægges i forbindelse med hvert enkelt forsøg.
Da færdselsloven indeholder et grundlæggende krav om, at motorkøretøjer skal føres af en fysisk
person, som har erhvervet kørekort, vil der naturligvis i forbindelse med en forsøgsordning med
selvkørende motorkøretøjer være særligt behov for en bestemmelse, der giver transport- og
bygningsministeren mulighed for at fravige kravet om, at føreren skal være en fysisk person, der har
erhvervet kørekort. Der vil derudover være behov for i nødvendigt omfang at fravige fra
færdselslovens regler om førere af køretøjer i lovens kapitel 10.
Det vil endvidere også være nødvendigt, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
fravigelse fra færdselslovens adfærdsbestemmelser, hvor de pågældende forpligtelser alene kan
pålægges en fysisk person, f.eks. færdselslovens § 9, stk. 2, hvorefter implicerede trafikanter skal yde
hjælp til tilskadekomne i forbindelse med færdselsuheld.
Det er herudover Transport- og Bygningsministeriets vurdering, at der kan forekomme situationer, hvor
det af hensyn til gennemførelsen af et konkret forsøg eller trafiksikkerheden vil være påkrævet at
fravige yderligere bestemmelser i færdselsloven, herunder færdselslovens regler for kørende i kapitel
4 og regler for hastighed i kapitel 5.
Med indførelsen af en mulighed for at fravige færdselsloven skal der i forbindelse med hver enkelt
ansøgning foretages en konkret vurdering af, hvilke af færdselslovens bestemmelser, der er baggrund
for at fravige.
3.1.3. Den foreslåede adgang til at fravige færdselslovens regler
Det forslås, at der indsættes en ny bestemmelse i færdselsloven, som giver transport- og
bygningsministeren mulighed for at fravige bestemmelserne i færdselslovens kapitel 2, 4, 5, 9-11 og
13 a.
Fravigelse af kapitel § 10 vil betyde, at motorkøretøjer under forsøg kan styres af en teknisk
indretning, uden at en fysisk person har fuld kontrol over køretøjet.
Der kan jf. punkt 3.2 nedenfor alene fraviges fra færdselslovens bestemmelser, såfremt det sker i
forbindelse med en ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Transport- og
bygningsministeren tillægges således ikke en generel adgang til at fravige reglerne i færdselslovens
kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a.
3.2. Forsøg med selvkørende motorkøretøjer
3.2.1 Gældende ret
Transport- og bygningsministeren har ikke hjemmel i færdselsloven til at tillade forsøg, hvor et
motorkøretøj føres af en teknisk indretning i stedet for en fysisk person.
3.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser.
To kommuner har i 2015 henvendt sig til Transport- og Bygningsministeriet med en forespørgsel om,
hvorvidt det er muligt at udnytte motorkøretøjernes selvkørende funktionalitet. Ministeriet har med
henblik på at undersøge behovet for at tilpasse færdselsloven til selvklørende motorkøretøjer været i
6
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
1681200_0007.png
dialog med flere potentielle interessenter. Det drejer sig om producenter af biler og busser,
bilimportører og operatører i den kollektive trafik m.fl.
Transport- og Bygningsministeriet vurderer på den baggrund, at der ud over de to kommuner kan
være andre aktører med tilstrækkelige ressourcer og den nødvendige interesse i at gennemføre
forsøg med selvkørende motorkøretøjer på det offentlige vejnet i Danmark. I hvilket omfang, en dansk
forsøgsordning vil blive brugt, afhænger af såvel den konkrete udformning og administration af
ordningen, som af de muligheder for at gennemføre forsøg, som tilbydes i andre lande.
Transport- og Bygningsministeriet finder, at der bør etableres en forsøgsordning, der kan danne
grundlag for forskelligartede forsøg. Forsøgsordningen kan lede til forsøg med forskellige typer
motorkøretøjer under forskellige trafikale forhold, dvs. vejtyper, i by og på land, med og uden nærhed
til bløde trafikanter, forskellige vejrlig og forskellige tidspunkter på dagen. Den kan endvidere lede til
forsøg med forskellige niveauer af automatisering. En forsøgsordning skal dog i alle tilfælde sikre, at
forsøg med selvkørende køretøjer efter denne lov alene tillades i det omfang, at dette kan ske
trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.
For at opnå tilladelse til forsøg foreslås det, at der opstilles det krav, at en fagligt kompetent
uafhængig assessor kan verificere, at alle dele af forsøget kan gennemføres inden for rammerne af en
normal trafikal risiko for den pågældende transport. Assessor skal endvidere verificere, at ansøgers
organisation har de kompetencer og adgang til de ressourcer, som er forudsat i den
trafiksikkerhedsmæssige vurdering.
Det foreslås endvidere, at de specifikke vilkår, som skal gælde for det enkelte forsøg, fastlægges i en
bekendtgørelse. Tilladelsen meddeles den enkelte ansøger som en konkret afgørelse i henhold til den
for forsøget fastsatte bekendtgørelse. Der vil som hovedregel blive udstedt én bekendtgørelse til hvert
forsøg. Der kan dog vise sig situationer, hvor en enkelt bekendtgørelse kan dække flere forsøg.
Bekendtgørelsen skal indeholde den fornødne regulering af de enkelte forsøg. Bekendtgørelsen skal
endvidere indeholde regler om ansvarsforhold i forbindelse med erstatning og straf for overtrædelse af
færdselsloven i forbindelse med forsøg.
Det vil være en grundlæggende betingelse i hver enkelt tilladelse til forsøg, at transport- og
bygningsministeren til enhver tid kan tilbagekalde tilladelsen og derved midlertidigt eller permanent
afslutte forsøget. Dette skal sikre, at forsøg, hvor færdselssikkerheden har vist sig ikke at være
tilstrækkeligt tilgodeset, kan bringes til ophør med det samme.
Der sker som anført en hastig udvikling inden for køretøjernes selvkørende funktionalitet. Transport-
og Bygningsministeriet forventer, at der kan komme efterspørgsel efter forsøg, hvor automatiseringen
får forskellig betydning for førerbegrebet i færdselslovens forstand. For at kunne beskrive dette finder
Transport- og Bygningsministeriet det nyttigt at anvende den klassifikation, som foreslås af den
1
amerikanske organisation Society of Automobile Engineers (SAE) .
SAE’s seks automatiseringsniveauer går fra 0 til 5, hvor føreren i Niveau 0, 1 og 2 varetager sine
opgaver i overensstemmelse med førerens roller i færdselslovens forstand. Forsøg med
automatisering på disse tre niveauer på offentlig vej i Danmark vil derfor ikke forudsætte en ansøgning
1
SAE International’s new standard J3016: Taxonomy and Definitions for Terms Related to On-Road Motor Vehicle Automated
Driving Systems
7
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
efter lovforslaget. Kørsel på Niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som
forudsætter tilladelse fra transport- og bygningsministeren, skal anføres i ansøgningen, selvom denne
kørsel sker inden for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser.
Førerens rolle på Niveau 3 og 4 har en karakter, der indebærer, at den ikke er i overensstemmelse
med førerens roller efter færdselsloven, hvorfor forsøg på offentlig vej i Danmark forudsætter tilladelse
fra transport- og bygningsministeren. En ansøgning om tilladelse til Transport- og Bygningsministeriet
forudsættes bl.a. at indeholde oplysninger om forsøgets geografiske udstrækning på
strækningsniveau med en klar angivelse af, på hvilke strækninger der ønskes gennemført forsøg med
kørsel på henholdsvis Niveau 3 og 4.
Ved en Niveau 3 forsøgsstrækning forstås, at den tekniske indretning er i stand til at føre køretøjet på
strækningen. Det er imidlertid en forudsætning, at der er en fysisk fører, som under de givne forhold
på et hvert tidspunkt under kørslen har køretøjet inden for synsvidde, og som er parat til at foretage
alle nødvendige manøvrer, der kan sikre, at kørslen sker trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den
tekniske indretning af køretøjet kan altså undtagelsesvist få behov for, at den fysiske fører overtager
kontrollen med køretøjet under kørsel på forsøgsstrækningen.
Ved en Niveau 4 forsøgsstrækning er det ligeledes den tekniske indretning, som er i stand til at føre
køretøjet på strækningen. Den tekniske indretning kan på et hvert tidspunkt foretage en korrekt
tolkning af trafikken omkring køretøjet og kan foretage alle nødvendige manøvrer, der sikrer, at
kørslen sker trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder ultimativt i en uforudset situation bringe
køretøjet til sikker standsning på en måde, som er forsvarlig i forhold til trafiksikkerheden.
Ved en Niveau 4 forsøgsstrækning forudsættes det i forsøgsordningen, at den tekniske indretning kort
efter en sådan uforudset situation overdrager føringen til enten en fysisk fører, som har køretøjet
inden for synsvidde, eller til en operatør, som ikke behøver at have køretøjet inden for synsvidde.
Overdragelsen af føringen til en fysisk fører eller til en operatør sker efter at køretøjet er bragt til sikker
standsning. I det tilfælde at føringen overdrages til en operatør skal denne være en fysisk person, som
har adgang i realtid til detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem tekniske hjælpemidler
såsom kamera, mikrofon, GNSS, radar, lidar (afstandsmåling med laser) eller andre typer sensorer.
Baggrunden for forsøgsordningens krav om, at der på Niveau 4 forsøgsstrækninger skal være en
fysisk fører eller operatør, der er stand by, er hovedsageligt et hensyn til, at der efter en sikker
standsning ofte kan opstå behov for en dialog med myndighedspersoner eller andre om, hvor
køretøjet skal parkeres hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige færdsel. Det kan f.eks. være i
forbindelse med et færdselsuheld, som køretøjet ikke selv er impliceret i. Det gælder for både fører og
operatør, at de skal have erhvervet kørekort til den pågældende køretøjskategori.
Automatiseret kørsel på Niveau 5 er et stadium, hvor den nye teknologi er fuldt udviklet og fungerer
trafiksikkert under alle tænkelige trafikale forhold. Transport- og bygningsministeren bemyndiges med
forslaget ikke til at give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkørertøjer på Niveau 5.
Der ønskes en bred politisk opbakning til at gennemføre forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Det
forudsættes derfor, at transport- og bygningsministeren meddeler tilladelse til forsøg med selvkørende
biler efter forelæggelse af sagen for Folketingets Transport- og Bygningsudvalg.”
3.2.3. Den foreslåede forsøgsordning
8
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Lovforslaget indeholder forslag til en ny § 92 f, som giver transport- og bygningsministeren mulighed
for at tillade forsøg med motorkøretøjer, der helt eller delvist kører uden fører. Forsøg efter
bestemmelsen skal være tidsmæssigt begrænsede, og ansøger skal bl.a. angive, hvilke EU-
typegodkendte og nationalt godkendte køretøjer der vil være omfattet, samt i hvilke geografiske
områder og under hvilke trafikale forhold køretøjerne helt eller delvist vil køre uden fører.
Ansøgningsproceduren
Ansøgninger om forsøg med selvkørende motorkøretøjer indsendes til Transport- og
Bygningsministeriet, der sikrer, at der ved ethvert forsøg foretages en grundig høring af offentlige
myndigheder, herunder politi og vejmyndigheder. Transport- og Bygningsministeriet sikrer endvidere,
at der sker inddragelse af en assessor, inden der gives tilladelse til at gennemføre et forsøg.
Krav til ansøgningen
For så vidt angår organisering og gennemførelse af forsøg skal ansøgningen indeholde (1) en
beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i forsøget, (2) en detaljeret plan for gennemførelsen af
forsøget, herunder hvilke niveauer for automatisering, omfattede veje, de trafikale forhold, hvori
forsøget vil blive gennemført, samt (3) en beskrivelse af forsøgets organisering.
Den nævnte dokumentation for organiseringen og gennemførelsen af forsøg vedlægges inden der kan
træffes afgørelse en udtalelse fra en assessor om de samlede konsekvenser for trafiksikkerheden ved
det planlagte forsøg samt en Data-erklæring for de køretøjer, der indgår i gennemførelsen af forsøget,
hvorpå det erklæres, at køretøjet opfylder en række bestemmelser, som det ikke er muligt at
efterprøve med synsvirksomhedernes normale udstyr. Såfremt dele af Data-erklæringen ikke kan
udfyldes fuldstændigt, skal der vedlægges en erklæring, der redegør for de(n) manglende områder, og
at køretøjet også på disse områder er sikkert at anvende.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er det anført, hvilke kriterier der nærmere vil
blive lagt til grund for Transport- og Bygningsministeriets vurdering af ansøgninger. Det vil være et
generelt krav, at assessor finder grundlag for at konkludere, at forsøget kan gennemføres inden for
rammerne af en normal trafikal risiko for den pågældende transport. Transport- og bygningsministeren
kan stille andre saglige vilkår for godkendelse af forsøg, herunder at ansøgeren stiller sikkerhed for de
udgifter, som forsøget medfører for det offentlige.
Tilladelsens form
Transport- og bygningsministeren fastlægger de nærmere vilkår for forsøgenes gennemførelse i
bekendtgørelse. Som udgangspunkt faslægges vilkårene for de enkelte forsøg i hver sin
bekendtgørelse, idet forskellige forsøg dog kan vise sig så ensartede, at samme bekendtgørelse kan
danne grundlag for flere forsøg. Transport- og bygningsministeren meddeler på baggrund af
bekendtgørelsesreguleringen tilladelse til de enkelte forsøg, efter at sagen har været forelagt
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Transport- og bygningsministeren kan til hver en tid
tilbagekalde de enkelte tilladelser og derved afslutte et forsøg.
Evaluering af forsøgsordningen
Seneste 2 år efter at forsøgsordningen er trådt i kraft, vil der blive udarbejdet en evaluering af den
administrative behandling af ansøgninger under forsøgsordningen. Evalueringen danner grundlag for
en politisk stillingtagen til, om der er behov for at tilpasse de administrative aspekter af
forsøgsordningen på baggrund af de erfaringer, der er opsamlet på dette tidspunkt.
9
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Senest 5 år efter at forsøgsordningen er trådt i kraft, vil der blive udarbejdet en konkluderende
evaluering af ordningen, som danner grundlag for en politisk stillingtagen til, om ordningen skal
fortsætte uændret, skal ophæves eller skal danne grundlag for en permanent regulering af kørsel med
selvkørende motorkøretøjer i Danmark.
3.3. Erstatnings- og forsikringsretlige regler under forsøg med selvkørende motorkøretøjer
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af færdselslovens § 101, stk. 1, at den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal
erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører
fra brændstofanlæg i køretøjet. Der gælder således et objektivt ansvar.
Erstatningsansvaret påhviler den ejer eller bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte, jf.
færdselslovens § 104, stk. 1. Det følger af færdselslovens § 104, stk. 2, at føreren er ansvarlig efter
lovgivningens almindelige regler.
Der gælder efter færdselslovens § 105 et grundlæggende krav om forsikringspligt for de skader, der
forvoldes af motordrevne køretøjer. Forsikringspligten påhviler i medfør af færdselslovens § 106
ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet. For andre motordrevne
køretøjer påhviler forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej, jf.
færdselslovens § 106, stk. 2.
Kommuner eller staten kan blive undtaget for forsikringspligten efter færdselslovens § 105 i forhold til
de motordrevne køretøjer, der tilhører disse myndigheder.
3.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Transport- og Bygningsministeriet har i forbindelse med arbejdet om etablering af en forsøgsordning
for selvkørende motorkøretøjer overvejet, hvor det objektive erstatningsansvar skal placeres.
Det er den i forbindelse blevet overvejet, om de gældende regler i færdselsloven skal videreføres
uden ændringer, således at ansvaret som udgangspunkt fortsat påhviler ejeren eller brugeren af det
motordrevne køretøj. Det er endvidere blevet overvejet, om erstatningsreglerne skal være afhængige
af køretøjets automatiseringsniveau efter de i under punkt 3.2. præsenterede af SAE udarbejde
automatiseringsniveauer, således at erstatningsansvaret som udgangspunkt påhviler ejeren/brugeren
ved Niveau 0 til Niveau 3, mens tilladelsesindehaveren gøres erstatningsansvarlig ved Niveau 4.
Transport- og Bygningsministeriet finder, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade ejeren af
køretøjet ifalde et erstatningsansvar for handlinger, der udelukkende eller delvist er forårsaget af den
tekniske indretning. Det er således Transport- og Bygningsministeriets vurdering, at
tilladelsesindehaveren under forsøgsordningen er nærmest til at bære risikoen for de skader, som det
selvkørende motorkøretøj forvolder.
Transport- og Bygningsministeriet har på baggrund af overvejelserne fundet det mest
hensigtsmæssigt at lade det objektive ansvar påhvile tilladelsesindehaveren under forsøgsordningen,
og der fraviges således under forsøgsordningen fra reglen i færdselslovens § 104, stk. 1. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at tilladelsesindehaveren kan være sammenfaldende med ejeren af
køretøjet.
10
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Som følge af, at det objektive ansvar under forsøgsordningen påhviler tilladelsesindehaveren, har
Transport- og Bygningsministeriet ligeledes fundet det mest hensigtsmæssigt, at forsikringspligten
efter færdselslovens § 106 altid påhviler tilladelsesindehaveren. Det sikres herved endvidere, at der
ikke kan opstå tvivl om, hvem forsikringspligten påhviler i situationer, hvor ejeren af køretøjet eller den
bruger, der har varig rådighed over køretøjet, ikke er identisk med tilladelsesindehaveren.
3.3.3. Det foreslåede erstatningssubjekt under forsøgsordningen
Lovforslaget indebærer, at selvkørende motorkøretøjer under forsøgsordningen vil være omfattet af
færdselslovens bestemmelser om forsikring og objektivt ansvar, dog således at ansvaret påhviler
tilladelsesindehaveren og ikke ejeren/brugeren af køretøjet. Dette gælder uanset, om motorkøretøjet
føres af en person eller en teknisk indretning, dvs. uanset under hvilket automatiseringsniveau kørslen
sker. Det er derfor efter lovforslaget tilladelsesindehaveren, der har pligt til at sikre sig, at de fornødne
forsikringer er til stede.
I det omfang køretøjet blev ført af en person på en forsøgsstrækning på det tidspunkt skaden indtraf,
må det bero på de almindelige forsikringsretlige regler, i hvilket omfang forsikringsselskabet, hvori
ansvarsforsikringen er tegnet, kan gøre regres over for en fører i køretøjet.
3.4. Det strafferetlige ansvarssubjekt under forsøg med selvkørende motorkøretøjer
3.4.1. Gældende ret
I medfør af færdselslovens kapitel 17 og 18 kan føreren af et motorkøretøj pålægges et strafferetligt
ansvar, hvis denne overtræder en række af færdselslovens øvrige regler. En fører kan i den
forbindelse idømmes bødestraf og/eller frihedsstraf, og der er ligeledes mulighed for, at en fører, der
har overtrådt færdselslovens bestemmelser, kan frakendes førerretten enten betinget eller ubetinget.
3.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser
Forsøg med selvkørende motorkøretøjer vil efter omstændighederne medføre, at færdselslovens
gældende bestemmelser om straf mv. i kapitel 17 og 18 ikke finder anvendelse, når de ulovlige
handlinger udelukkende skyldes en teknisk indretning i et selvkørende motorkøretøj. Det skyldes, at
en lovovertrædelse af færdselsloven skal kunne tilregnes en fysisk person. Der vil således kunne
opstå et straffrit rum, hvor der ikke vil være et strafferetligt ansvarssubjekt.
Da færdselslovens strafbestemmelser i kapitel 17 og 18 er formuleret i lyset af, at strafsubjektet er en
fysisk person med kørekort, vil straffebestemmelserne ikke i alle tilfælde kunne anvendes. Dette er
eksempelvis tilfældet, hvor en overtrædelse sanktioneres med en frakendelse af førerretten.
Transport- og Bygningsministeriet har derfor haft en række overvejelser om, hvorledes
problemstillingen løses mest hensigtsmæssigt under forsøg efter den foreslåede § 92 f, når kørsel
sker på henholdsvis Niveau 3 og 4 strækninger. For øvrige strækninger vil færdselslovens almindelige
regler om straf fortsat være gældende.
Forsøg på Niveau 3 strækninger
For så vidt angår kørsel på Niveau 3 strækninger har Transport- og Bygningsministeriet vurderet,
hvorvidt færdselslovens gældende regler skal opretholdes, således at den fysiske fører i
motorkøretøjet bærer det fulde strafferetlige ansvar i alle situationer. Det ville betyde, at den fysiske
fører også skulle bærer ansvaret i de situationer, hvor den tekniske indretning har kontrol over kørslen
og er skyld i en overtrædelse af færdselsloven.
11
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Transport- og Bygningsministeriet har endvidere vurderet, om strafansvaret i stedet burde pålægges
enten tilladelsesindehaveren eller den fysiske fører i køretøjet afhængigt af, om det var føreren eller
den tekniske indretning, der havde føringen med køretøjet på tidspunktet for den strafbare hændelse.
Denne ordning ville medføre, at tilladelsesindehaveren ville ifalde et strafansvar for overtrædelser af
færdselsloven, der blev begået, mens den tekniske indretning havde føringen, hvorimod føreren ville
være ansvarlig for overtrædelser, når denne har overtaget kørslen. En sådan fordeling af strafansvaret
kan imidlertid støde på praktiske udfordringer i forhold til vurderingen af, om ansvaret for kørslen på
tidspunktet for lovovertrædelsen påhvilede den fysiske fører eller det selvkørende motorkøretøj.
Transport- og Bygningsministeriet har i lyset af disse overvejelser fundet det mest hensigtsmæssigt, at
strafsubjektet ved kørsel på Niveau 3 strækninger er tilladelsesindehaver. Kørsel på Niveau 0, 1 og 2
inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som også omfattet Niveau 3 strækninger, sker
inden for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser om straf.
Forsøg på Niveau 4 strækninger
Transport- og Bygningsministeriet har haft forskellige overvejelser om, hvordan det sikres, at der –
hvor dette er relevant – kan placeres et strafferetligt ansvar i de situationer, hvor lovovertrædelser af
færdselsloven forårsages af et motorkøretøj, hvor der ikke er en fysisk fører til stede i færdselslovens
forstand. Det er bl.a. blevet overvejet, hvorvidt overtrædelser af færdselsloven strafferetligt skal
pålægges tilladelsesindehaveren i alle situationer, eller om overtrædelser ikke skal sanktioneres
strafferetligt under forsøg.
Transport- og Bygningsministeriet har i lyset af disse overvejeler fundet det mest hensigtsmæssigt, at
strafsubjektet ved kørsel på Niveau 4 strækninger er tilladelsesindehaver. Kørsel på Niveau 0, 1 og 2
inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som omfatter Niveau 4 strækninger, sker inden for
rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser om straf.
3.4.3. Det foreslåede strafansvarssubjekt under forsøgsordningen
Som det fremgår ovenfor under punkt 3.4.2, har Transport- og Bygningsministeriet fundet det mest
hensigtsmæssigt, at strafsubjektet fastsættes individuelt i de enkelte forsøgsbekendtgørelser, således
at strafansvaret tilpasses automatiseringsniveauet på de strækninger, der indgår i forsøget.
Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte, at tilladelsesindehaveren kan pålægges et
strafansvar efter færdselsloven, ligesom bemyndigelsen kan anvendes til at pålægge
tilladelsesindehaveren et objektivt strafansvar for visse overtrædelser af færdselslovens regler.
Den foreslåede bestemmelse i § 118 d giver transport- og bygningsministeren mulighed for efter
forhandling med justitsministeren i de enkelte bekendtgørelser at fastsætte et strafsubjekt ved forsøg
efter § 92 f. Strafsubjektet skal ved alle forsøg, hvor der gives tilladelse til kørsel på Niveau 3 og 4
strækninger, være tilladelsesindehaver. Tilladelsesindehaver skal ved alle forsøg, hvor der gives
tilladelse til kørsel på Niveau 3 og 4 strækninger, være ansvarlig på objektivt grundlag. Transport- og
bygningsministeren vil efter forhandling med justitsministeren fastsætte de nærmere regler for straf,
herunder i hvilke tilfælde der skal udstedes bøder for overtrædelser af færdselslovens bestemmelser,
samt hvornår reglerne i færdselslovens kapitel 17 og 18 skal fraviges.
Kørsel på Niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som omfatter Niveau 3
og 4 strækninger, sker inden for rammerne af færdselslovens almindelige bestemmelser om straf. Det
12
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
vil derfor i de enkelte bekendtgørelser være nøje angivet, hvornår kørsel på en forsøgsstrækning går
fra et automatiseringsniveau til et andet.
3.5. Andre forsøg på statsvejsnettet
3.5.1. Gældende ret.
Det følger af færdselslovens § 92 d, at transport- og bygningsministeren efter høring af politiet kan
tillade kommunalbestyrelser at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med
færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser.
Der kan derfor alene udføres forsøg på henholdsvis kommuneveje og private fællesveje, hvorimod der
ikke er hjemmel til forsøg på statsvejsnettet.
På samme vis er det kun kommunalbestyrelser, som transport- og bygningsministeren kan give
tilladelse til at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med cykelparkering, hvorved
kommunen kan flytte en ulovligt parkeret cykel til et nærmere angivet område, hvortil der er almindelig
adgang. Her kan der heller ikke laves forsøg på statsvejnettet.
3.5.2. Forslaget
Det foreslås, at hjemlen udvides, så der også kan udføres forsøg med færdselsregulerende
foranstaltninger og cykelparkering på statsvejnettet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Der vil i statens skulle bruges administrative ressourcer på administration af forsøgsordningen. Der
forventes imidlertid kun et begrænset antal årlige ansøgninger, hvorfor arbejdet hermed forventes at
kunne holdes inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.
Transport- og Bygningsministeriet sikrer at vejmyndighederne og politiet inddrages i behandlingen af
ansøgninger. I de dele af landet, hvor en ansøger planlægger at gennemføre forsøg efter lovforslaget
vil vejmyndighederne og politiet derfor skulle afsætte ressourcer til at behandle disse ansøgninger.
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for det offentlige. I det omfang forsøg efter lovforslaget
medfører udgifter for det offentlige, f.eks. til øget afmærkning eller ændringer på vejnettet, kan disse
udgifter pålægges ansøger efter forslagets § 1, nr. 2, stk. 3.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der gennemføres forsøg med selvkørende motorkøretøjer i udlandet. Transport- og
Bygningsministeriet har for indeværende ikke kendskab til danske virksomheder, som deltager i
sådanne forsøg i udlandet. Danske virksomheder, som i fremtiden ser en forretningsmæssig interesse
i at deltage i forsøg med selvkørende biler, vil afhængigt af de konkrete forsøg kunne opnå
administrative og økonomiske fordele ved at gennemføre disse forsøg her i landet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Det forventes ikke, at private borgere vil gøre brug at forsøgsordningen i nogen nævneværdig grad.
Der er derfor meget begrænsede administrative konsekvenser for borgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
13
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
8. Forholdet til EU-retten
Et hovedpunkt i lovforslaget er en bemyndigelse til at fravige færdselslovens § 56, hvor det fremgår, at
et motorkøretøj kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort. Færdselslovens § 56 er
jævnfør punkt 9 nedenfor afstemt med Wienerkonventionen om vejtrafik, som er udformet i FN-regi.
Færdselsloven § 56 har således ikke ophæng i EU-retten, men i en FN-konvention. Den foreslåede
mulighed for at fravige færdselsloven er på den baggrund ikke i strid med EU-retten.
Lovforslaget indeholder endvidere et hovedpunkt om, at der kan gives tilladelse til forsøg med
selvkørende motorkøretøjer på det offentlige vejnet i Danmark. Der eksisterer inden for EU-retten
ingen specifikke formelle eller indholdsmæssige krav til medlemsstater, der ønsker at give tilladelse til
sådanne forsøg.
Reglerne om kørekort, gensidig anerkendelse af køretøjer og syn af køretøjer er harmoniserede på
EU-niveau. De EU-harmoniserede regler vurderes ikke at være til hinder for, at der i Danmark kan
gives tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer.
I forbindelse med det uformellem rådsmøde for transportministre afholdt i Amsterdam d. 14.-15. april
2016 blev der tiltrådt en deklaration ”Cooperation in the field of connected and automated driving”
(Amsterdamdeklarationen). En af hensigterne med deklarationen var at tilskynde medlemsstaterne til
at identificere og fjerne eventuelle lovgivningsmæssige barrierer for forsøg med selvkørende
motorkøretøjer. Danmark vil med en vedtagelse af lovforslaget tage skridt i retning af at leve op til
hensigten med Amsterdamdeklarationen.
EU-retten indeholder et grundlæggende princip om ikke-diskrimination på baggrund af nationalitet. Der
stilles i lovforslaget ingen krav om ansøgerens nationalitet. Offentlige myndigheder fra udlandet, privat
virksomheder fra udlandet og private fra udlandet kan således anvende forsøgsordningen i denne
lov.
9. Forholdet til anden international lovgivning
Danmark ratificerede den 3. november 1986 Wienerkonventionen om vejtrafik af 8. november 1968.
Wienerkonventionen om vejtrafik er udgivet af UNECE, FN’s økonomiske kommission for Europa.
UNECE er en organisation, der gør det muligt for medlemsstaterne at forhandle internationale aftaler
på mange områder.
Af Wienerkonventionens artikel 8 stk. 1, fremgår, at “Every moving vehicle or combination of vehicles
shall have a driver”. Dette princip er afstemt med flere bestemmelser i færdselsloven, herunder § 56,
hvor det fremgår, at et motorkøretøj kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort.
UNECE organiserer arbejdsgrupper, som udvikler og opdaterer rækken af aftaler på transportområdet,
som er indgået under FN, herunder Wienerkonventionen om vejtrafik. UNECE’s arbejdsgruppe om
trafiksikkerhed (Working Party on Road Traffic Safety) har drøftet fortolkningen af konventionen i
relation til selvkørende motorkøretøjer.
Ved arbejdsgruppens 72. møde, som blev afholdt i Geneve d. 29. marts - 1. april 2016, indgik det
således i afrapporteringen, at der under betingelse af, at der er en person, som er i stand til at
overtage føringen af et selvkørende køretøjet, ikke ses behov for at ændre konventionen med henblik
på, at der kan gennemføres forsøg. Det fremgik endvidere i afrapporteringen fra mødet, at den
14
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
1681200_0015.png
person, som skal være i stand til at overtage føringen af køretøjet, enten kan befinde i selve køretøjet
eller uden for køretøjet.
Transport- og Bygningsministeriet opfatter UNECE arbejdsgruppens fortolkning således, at der
lægges vægt på, at det er en fysisk person, som skal være i stand til at overtage føringen, og at det
ikke er denne persons fysiske tilstedeværelse i køretøjet, som er afgørende. Det er Transport- og
Bygningsministeriets opfattelse, at denne persons mulighed for at gribe ind forudsætter, at køretøjet
befinder sig inden for denne persons synvidde, eller ved at denne person har adgang i realtid til
detaljeret information om køretøjets omgivelser gennem tekniske hjælpemidler såsom kamera,
mikrofon, GNSS, radar, lidar og andre typer sensorer
.
10. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslag:
Positive
Konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Begrænsede konsekvenser for virksomheder, som ser en
forretningsmæssig interesse i at deltage i forsøg med
selvkørende biler
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Begrænsede konsekvenser for
stat og kommuner.
Ingen.
Negative
Konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
For at lette overblikket i færdselsloven foreslås, at bestemmelserne i færdselslovens §§ 92 d og 92 e
samt den foreslåede nye § 92 f står under overskriften ”Forsøgsordninger”.
Til nr. 2-6
15
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Det forslås at bestemmelserne udvides, så der kan udføres forsøg med færdselsregulerende
foranstaltninger og cykelparkering på statsvejsnettet. Der er ikke andre ændringer i bestemmelsernes
rækkevidde.
Til nr. 7
Af den foreslåede bestemmelse i
§ 92 f, stk. 1,
følger, at transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om tidsmæssigt og geografisk afgrænsede forsøg med motorkøretøjer, der helt eller
delvist kører uden fører. Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, der vil blive udformet på
baggrund af transport- og bygningsministerens vurdering af de forsøgsansøgninger, der modtages.
Bekendtgørelserne vil indeholde den generelle regulering af det godkendte forsøg, som er relevante
for offentlige myndigheder og for offentligheden generelt. Bekendtgørelserne vil således indeholde
regler om den tidsmæssige afgrænsning af forsøget, automatiseringsniveauer på de omfattede
forsøgsstrækninger, oplysning om de køretøjer, der indgår i forsøget, samt de fravigelser af
bestemmelserne i færdselslovens kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a, som kommer i anvendelse i forbindelse
med forsøget.
Bekendtgørelserne vil endvidere indeholde oplysninger om erstatningsansvar for
tilladelsesindehaveren og om straf for overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med
gennemførelsen af forsøg. Fastlæggelsen af forsøgenes straffebestemmelser og strafferetlige
ansvarssubjekt sker efter konkret forhandling med justitsministeren.
Uden for forsøgsordningens rammer gælder uændret færdselslovens krav om, at et motorkøretøj skal
føres af en person, som har erhvervet kørekort. Uden for forsøgsordningen sker altså ingen ændring
af færdselslovens regulering, uanset hvor mange teknologiske tilkøb et køretøj er udstyret med.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., kan transport- og bygningsministeren i forbindelse
med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i lovens kapitel 2, 4, 5, 9-11 og 13 a.
Det er særligt færdselslovens kapitel 10 om førere af køretøjer m.v., det vil være relevant at fravige og
hovedsageligt i de tilfælde, hvor kørslen sker på en Niveau 4 forsøgsstrækning, hvor der ikke er krav
om en fysisk fører.
På en Niveau 3 forsøgsstrækning er det en forudsætning, at der er en fysisk fører, som under de
givne forhold på et hvert tidspunkt under kørslen har køretøjet inden for synsvidde, og som med kort
varsel er parat til at foretage alle nødvendige manøvrer, der kan sikre at kørslen sker
trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er et særskilt formål, at der gennem forsøgsordningen kan
opnås erfaringer med at nyttiggøre en del af førerens opmærksomhed under kørsel på Niveau 3 til
andre aktiviteter.
Assessor skal således lade dette aspekt indgå i den samlede trafiksikkerhedsmæssige vurdering af
forsøget. Det kan eksempelvis komme på tale, at der under visse omstændigheder gives adgang til, at
føreren under kørslen kan betjene en tablet eller en bærbar computer til arbejdsmæssige eller andre
formål. Desuden kan transport- og bygningsministeren under visse omstændigheder give mulighed
for, at der under forsøget fraviges fra færdselslovens § 55 a om brug af mobiltelefon mv.
16
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Hjemlen til at fravige i forhold til færdselslovens kapitel 5 om hastighed kan alene anvendes til at
tillade en lavere hastighed, end hvad der følger af de almindelige hastighedsgrænser. Det kan således
forekomme situationer, hvor der under forsøg tillades kørsel på bestemt vej med selvkørende biler
med en maksimal hastighed på 20 km i timen, mens hastighedsgrænsen for almindelige køretøjer er
50 km i timen. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at transport- og bygningsministeren kan tillade
kørsel med hastigheder, der overstiger de gældende hastighedsgrænser. Lav hastighed kan volde
problemer både i forhold til fremkommeligheden af den øvrige trafik og færdselssikkerheden, hvilket
assessor skal inddrage i sin verificering af forsøget, således at trafiksikkerheden ikke tilsidesættes
som følge af hastighedsdifferentieringen.
Efter forslagets §
92 f, stk. 2,
kan transport- og bygningsministeren meddele tilladelse til forsøg i
henhold til regler fastsat i medfør af stk. 1.
Tilladelsen meddeles den enkelte ansøger som en konkret afgørelse i henhold til den for forsøget
fastsatte bekendtgørelse. Afgørelsen skal indeholde de specifikke vilkår, som gælder for pågældende
forsøg. Blandt de specifikke vilkår for forsøget vil indgå oplysninger om udgifter, der påføres det
offentlige efter forsøget, og som forudsættes afholdt af tilladelsesindehaveren. Det vil endvidere
fremgå, hvilke af de under forsøget loggede data, som skal kunne tilgås af offentlige myndigheder,
herunder formater og tidfrister mv.
I visse tilfælde vil gennemførelse af et forsøg forudsætte, at ansøger opnår tilladelse fra andre
myndigheder eller undtagelser fra anden lovgivning. Såfremt Transport- og Bygningsministeriet
konstaterer, at gennemførelsen af et forsøg forudsætter, at ansøger opnår tilladelse fra andre
myndigheder eller dispensation fra anden lovgivning, vil dette fremgå som et element i afgørelsen.
Det vil endeligt fremgå, at det er et vilkår for forsøget, at transport- og bygningsministeren til enhver tid
kan tilbagekalde tilladelsen og derved midlertidigt eller permanent afslutte forsøget. Det kan blandt
andet ske med baggrund i den løbende logning af data om hændelser med betydning for den
trafiksikkerhedsmæssige vurdering af forsøget, eller hvis der af andre grunde opstår tvivl om, hvorvidt
forsøget fortsat kan gennemføres trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Tilladelse til forsøg vil kunne gives for en periode på op til to år. Transport- og Bygningsministeren vil
på baggrund af en henvendelse fra tilladelsesindehaveren kunne forlænge forsøget med yderligere op
til fire år. Henvendelsen fra tilladelsesindehaveren om en forlængelse i op til fire år vedlægges en
udtalelse fra forsøgets assessor, hvori det bekræftes, at en sådan forlængelse af forsøget vil være
trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Ønsker en tilladelsesindehaver i løbet af den periode, hvortil der er givet tilladelse til forsøg, at ændre
på dele af et forsøg, kan dette ske gennem en henvendelse til Transport- og Bygningsministeriet. Det
vil være en forudsætning for at imødekomme anmodningen, at Transport- og Bygningsministeriet
vurderer, at der ikke reelt er tale om et helt nyt forsøg, som ville forudsætte Folketingets Transport- og
Bygningsudvalgs inddragelse i sagen.
Imødekommelse af en anmodning om at ændre på dele af et forsøg forudsætter endvidere, at
tilladelsesindehaveren vedlægger en udtalelse fra forsøgets assessor, hvori det bekræftes, at
ændringen vil være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig. Ændringer af forsøg har ingen virkning i forhold
til den periode, hvortil den oprindelige tilladelse blev givet.
17
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
I det tilfælde, at transport- og bygningsministeren meddeler et afslag på en ansøgning om forsøg med
selvkørende motorkøretøjer, afslag på henvendelse om forlængelse af et forsøg eller afslag på
henvendelse om ændring af et forsøg, skal afgørelsen begrundes. Der er ingen mulighed for at
påklage afgørelsen administrativt.
I forslagets
§ 92 f, stk. 3,
foreslås det, at
ansøgning
om tilladelse til forsøg indsendes til Transport- og
Bygningsministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget. Ansøger skal via et kort eller på
anden vis dokumentere, inden for hvilke dele af lovens geografiske gyldighedsområde forsøg med
selvkørende motorkøretøjer vil finde sted. Transport- og Bygningsministeriet sikrer på den baggrund,
at der sker en grundig inddragelse af offentlige myndigheder, herunder politi og vejmyndigheder.
For så vidt angår evt. omfattede private fællesveje skal Transport- og Bygningsministeriet sikre, at
vejens ejer og de vejberettigede inddrages i behandlingen af sagen, når gennemførelsen af forsøg får
implikationer i form af periodevis lav fremkommelighed, behov for særlig afmærkning eller andre
forhold,, der pålægger vejens ejer omkostninger eller markante gener. Hvis private fællesveje kun
perifært er inddrages i gennemførelsen af forsøg, og det i øvrigt ikke har de ovenfor nævnte
implikationer, skal vejens ejer og brugere orienteres om forsøget.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de motorkøretøjer, der indgår i forsøget, en detaljeret
plan for gennemførelsen af forsøget, herunder hvilke niveauer for automatisering og de trafikale
forhold, hvori forsøget vil blive gennemført, samt en beskrivelse af forsøgets organisering.
Hvad angår beskrivelsen af de motorkøretøjer, der indgår i forsøg, vil Transport- og
Bygningsministeriet i sin vurdering lægge vægt på, at der er dokumentation for, at de anvendte
selvkørende motorkøretøjer enten skal være EU-typegodkendt eller godkendt nationalt ved et syn hos
en synsvirksomhed.. Transport- og Bygningsministeriet vil endvidere påse, at de anvendte
selvkørende motorkøretøjer er forsikrede i overensstemmelse med reglerne i færdselslovens § 105.
Transport- og Bygningsministeriet vil i sin vurdering af den detaljerede plan for forsøget lægge vægt
på, at der er en gennemarbejdet plan for indsamling og opbevaring af data, der skal tjene følgende tre
formål: For det første skal det være en løbende dokumentation af, at forsøget gennemføres inden for
de niveauer af automatisering og trafikale miljøer, som er i overensstemmelse med
forsøgsbekendtgørelsen. For det andet skal det indeholde en løbende logning af hændelser med
betydning for den trafiksikkerhedsmæssige vurdering af forsøget. For det tredje skal det tjene som
dokumentation i myndighedernes efterforskning af ulykker, som de selvkørende motorkøretøjer
impliceres i under forsøgets gennemførelse.
Hvad angår vurderingen af forsøgets organisering vil Transport- og Bygningsministeriet lægge vægt
på, at ansøgers organisation har de kompetencer og adgang til de ressourcer, som vil være en
forudsætning for at planlægge og gennemføre forsøget, herunder at det kan dokumenteres, at der for
alle involverede er tilstrækkelig forsikringsdækning.
Ansøgningen skal endvidere inden der kan træffes afgørelse vedlægge en udtalelse fra en kompetent
uafhængig assessor om de samlede konsekvenser for trafiksikkerheden ved gennemførsel af det
planlagte forsøg. Assessor skal være i stand til at vurdere om en eventuel øget risiko for ulykker i
forbindelse med gennemførelse af et forsøg kan afbalanceres med tiltag inden for forsøgets rammer,
som reducerer risikoen for ulykker. Assessor skal være forhåndsgodkendt af Transport- og
Bygningsministeriet efter principperne, bortset fra §§ 1, 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 654 af 8. maj 2015
18
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur
og køretøjer.
For at opnå tilladelse til forsøg er det et krav, at assessor i sin vurdering af forsøget når frem til den
konklusion, at forsøget kan gennemføres inden for rammerne af en normal trafikal risiko for den
pågældende transport.
Assessor skal endvidere med henblik på at kvalificere Transport- og Bygningsministeriets vurdering af
ansøgers organisation verificere, at ansøgers organisation både har de kompetencer og adgang til de
ressourcer, som er forudsat i den udførte trafiksikkerhedsmæssige vurdering. Transport- og
bygningsministeren kan lade andre saglige kriterier end de ovenfor nævnte indgå i vurderingen af de
enkelte forsøg.
I forslagets stk. 3, 2. pkt., fastslås det, at udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg med
selvkørende biler, kan pålægges ansøgeren af tilladelsen. Der gives dermed mulighed for, at stat,
region og kommuner holdes økonomisk neutrale ved gennemførelse af forsøg.
Tilladelsesindehaveren kan f.eks. pålægges at afholde omkostninger til midlertidig ombygning af veje,
øget renhold, midlertidig afmærkning og andre lignende foranstaltninger, som kan være nødvendige
for at gennemføre et forsøg. Tilladelsesindehaver kan ikke pålægges administrative omkostninger,
som afholdes af stat, region eller kommuner i forbindelse med forsøgsordningen. Omkostninger, som
forudsættes båret af tilladelsesindehaveren, fremgår i afgørelsen i form af en udspecificeret angivelse
af omkostningselementer.
Til nr. 8
Med forslaget til
§ 104, stk. 3,
fastslås, at erstatningsansvaret efter §§ 101-103 for køretøjer omfattet
af forsøgsordninger efter § 92 f påhviler tilladelsesindehaveren.
Til nr. 9
Med forslaget til
§ 106, stk. 3,
fastslås, at forsikringspligten efter færdselslovens § 106 for selvkørende
motorkøretøjer omfattet af forsøgsordninger efter § 92 f påhviler tilladelsesindehaveren.
Til nr. 10
Med forslaget til § 118 d fastslås, at transport- og bygningsministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastlægge bestemmelser om straf, herunder bestemmelser om ansvarssubjekt for
overtrædelser af færdselslovens regler.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil det gælde, at ved alle forsøg, hvor der gives tilladelse til kørsel
på Niveau 3 og 4 strækninger, skal strafsubjektet for overtrædelser af færdselsloven være
tilladelsesindehaver, ligesom tilladelsesindehaver ved alle forsøg, hvor der gives tilladelse til kørsel på
Niveau 3 og 4 strækninger, skal være ansvarlig på objektivt grundlag. Der henvises i den forbindelse
til punkt 3.4.3. i de almindelige bemærkninger.
19
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Kørsel på Niveau 0, 1 og 2 inden for den geografiske afgrænsning af et forsøg, som også omfatter
Niveau 3 strækninger og/eller Niveau 4 strækninger, sker inden for rammerne af færdselslovens
almindelige bestemmelser om straf.
Transport- og bygningsministeren vil herudover efter forhandling med justitsministeren fastsætte de
nærmere regler for straf, herunder i hvilke tilfælde der skal udstedes bøder for overtrædelser af
færdselslovens bestemmelser, samt hvornår reglerne i færdselslovens kapitel 17 og 18 skal fraviges.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.
20
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1386 af 11. december 2013, som senest
ændret ved lov nr. 660 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
Før
§ 92 d
indsættes ny overskrift:
”Forsøgsordninger”.
2.
I
§ 92 d, stk. 1, og § 92 e, stk. 1,ændres:
”kommunalbestyrelser
i disses egenskab af
vejmyndighed” til:
”vejmyndigheder”.
§92 d - e. ---
§92 d, stk.1:
Transport- og
bygningsministeren kan, når det findes
færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter
høring af politiet tillade kommunalbestyrelser
i disses egenskab af vejmyndighed at udføre
tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg
med færdselsregulerende foranstaltninger, der
ikke kan udføres i medfør af færdselslovens
bestemmelser, herunder forsøg, der alene er
begrundet i miljømæssige hensyn. Transport-
og bygningsministeren kan i forbindelse med
sådanne forsøg fravige bestemmelserne i § 2,
nr. 2, 7, 9 og 13-15, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og
13. Ministeren kan udstede forskrifter i
forbindelse med en konkret tilladelse.
§92 e, stk. 1:
Transport- og
bygningsministeren kan, når det findes
færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter
høring af politiet tillade kommunalbestyrelser
i disses egenskab af
vejmyndighed eller vejmyndighed at udføre
tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg
med håndhævelse af bestemmelser om
cykelparkering fastsat i medfør af § 92, stk. 1,
nr. 1, og afmærket i overensstemmelse med
21
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
regler fastsat i medfør af § 95, hvorved
kommunen kan flytte en ulovligt parkeret
cykel til et nærmere angivet område i
nærheden, hvortil der er almindelig adgang.
§92 d - e. ---
§92 d, stk. 2:
Anmodning om tilladelse til
forsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til
Transport- og Bygningsministeriet ledsaget af
en nærmere beskrivelse af forsøget.
§92 e, stk. 4:
Anmodning om tilladelse til
forsøg indsendes af kommunalbestyrelsen til
Transport- og Bygningsministeriet ledsaget af
en nærmere beskrivelse af forsøget.
§92 d. ---
Stk. 3:
Kommuner kan opkræve betaling for
certifikater, parkeringstilladelser eller
lignende, der udstedes i forbindelse med
gennemførelse af forsøg som omhandlet i stk.
1.
§ 92 e. ---
Stk. 1:
Transport- og bygningsministeren kan,
når det findes færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt, efter høring af politiet tillade
kommunalbestyrelser i disses egenskab af
vejmyndighed eller vejmyndighed at udføre
tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg
med håndhævelse af bestemmelser om
cykelparkering fastsat i medfør af § 92, stk. 1,
nr.1, og afmærket i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af § 95, hvorved
kommunen kan flytte en ulovligt parkeret
cykel til et nærmere angivet område i
nærheden, hvortil der er almindelig adgang.
§92 e.
---
Stk. 2:
Flytningen kan ske uden meddelelse til
cyklens ejer eller bruger. Det skal ved tydelig
skiltning på stedet fremgå, at en ulovligt
parkeret cykel vil kunne blive flyttet, og
hvortil flytningen vil ske. Ved kommunens
3.
I
§ 92 d, stk. 2 og § 92 e, stk. 4,
ændres
”kommunalbestyrelsen” til:
”vejmyndigheden”
4.
I
§ 92 d, stk. 3,
ændres ”Kommuner” til:
’’Vejmyndigheder’’
5.
I
§ 92 e, stk. 1,
ændres ”kommunen” til:
”vejmyndigheden”
6.
I § 92 e, stk. 2 ændres ”kommunens” til:
”vejmyndighedens”
22
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
afgørelse om at flytte en ulovligt parkeret
cykel i forbindelse med forsøg 23 som
omhandlet i stk. 1 finder forvaltningslovens §
19 ikke anvendelse
.
7.
Der indsættes som ny § 92 f:
Ӥ 92 f.
Transport- og bygningsministeren
kan fastsætte regler om tidsmæssigt og
geografisk afgrænsede forsøg med
motorkøretøjer, der helt eller delvist kører
uden fører. Transport- og
bygningsministeren kan i denne forbindelse
fravige bestemmelserne i denne lovs kapitel
2, 4, 5, 9-11 og 13 a.
Stk. 2.
Transport- og bygningsministeren
meddeler tilladelse til forsøg i henhold til
regler fastsat i medfør af stk. 1. Transport-
og bygningsministeren fastlægger nærmere
vilkår om de enkelte forsøg. Tilladelser efter
1. pkt. kan først meddeles efter, at sagen har
været forelagt Folketingets Transport- og
Bygningsudvalg.
Stk. 3.
Ansøgning om tilladelse til forsøg
indsendes til Transport- og
Bygningsministeriet ledsaget af en nærmere
beskrivelse af forsøget. Udgifter, der påføres
det offentlige efter disse forsøg, kan
pålægges tilladelsesindehaveren.
8.
I
§ 104
indsættes som nyt stk. 3:
”Stk.
3.
Erstatningsansvaret efter §§ 101-103
for motorkøretøjer omfattet af
forsøgsordninger efter § 92 f påhviler
tilladelsesindehaveren.”
9.
I
§ 106
indsættes som nyt stk. 3:
”Stk.
3.
For selvkørende motorkøretøjer
omfattet af forsøgsordninger efter § 92 f
påhviler forsikringspligten
tilladelsesindehaveren.”
10.
Efter
§ 118 c
indsættes som ny § 118 d:
Ӥ
118 d.
Ved forsøg efter § 92 f fastsætter
23
§104. ---
§106. ---
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Udkast til lovforslag om ændring af færdselslove (bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer), fra transport- og bygningsministeren
transport- og bygningsministeren efter
forhandling med justitsministeren
bestemmelser om straf, herunder
bestemmelser om ansvarssubjekt for
overtrædelser af færdselslovens regler.
Transport- og bygningsministeren kan i den
forbindelse efter forhandling med
justitsministeren fravige denne lovs kapitel
17 og 18.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
24