TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 477: Orientering om Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers rapport om traktorulykker samt et notat fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker med hovedbudskaber fra rapporten, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 477
Offentligt

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Traktorulykker

Temarapport nr. 14

2017

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Kort om Havarikommissionens metode

Havarikommissionens dybdeanalyser giver et nærmere indblik i,

hvorfor traikulykker sker. Undersøgelserne gennemføres i et tvær-

fagligt samarbejde mellem vejingeniør, psykolog, bilinspektør, politi

og læge. Som baggrund for analyserne gennemføres en omfattende

indsamling af data og informationer. Bl.a. undersøges de implicerede

køretøjer, ulykkesstedet besigtiges, og der gennemføres interviews

med de parter, som var involverede i ulykken, og med de vidner, som

så ulykken. Der suppleres med materiale fra politi, bilinspektører,

vejmyndigheder, hospitaler og retsmedicinske institutter.

Analysen af de enkelte ulykker munder blandt andet ud i, at der ud-

peges ulykkes-, skades- og bagvedliggende faktorer:

Ulykkesfaktor

En ulykkesfaktor har afgørende betydning for, at en ulykke sker. Der

er ofte lere ulykkesfaktorer, som medvirker til en ulykke. F.eks. kan

både for høj hastighed og utilstrækkelig orientering have afgørende

betydning for, at en ulykke sker.

Skadesfaktor

En skadesfaktor forværrer personskaderne, men har ikke betyd-

ning for, om ulykken sker. F.eks. kan manglende selebrug forværre

personskaderne betydeligt, men selebrugen er uden betydning for

ulykkens opståen.

Bagvedliggende faktor

En bagvedliggende faktor forklarer eller uddyber en ulykkesfaktor.

Den har ikke – som en ulykkesfaktor – afgørende betydning for, at

ulykken sker.

På baggrund af ulykkesanalyserne formulerer Havarikommissionen

anbefalinger til, hvad der kan gøres for at forebygge lignende ulyk-

ker. Der foretages ikke vurderinger af samfundsøkonomi i relation

til anbefalingerne eller af eventuelle aledte konsekvenser af disse.

Se mere om Havarikommissionens metode på havarikommission.dk

Titel:

Udgivet:

Fotos:

YKSAG

Traktorulykker

2017

Christofer Askman. Tak til Niemanns Maskinstation A/S for

udlån af køretøjer

Layout:

Ole Søndergaard

Havarikommissionen for Vejtraikulykker

Oplag:

800 eksemplarer, 1. oplag

Tryk:

Nofoprint

ISSN:

1602-5679

Net-ISSN:

1602-5687

ISBN:

978-87-91458-41-5

Net-ISBN:

978-87-91458-42-2

Alle billeder er modelfotos og ikke fra konkrete ulykker.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Baggrund og formål

Siden 2009 er der årligt sket mellem 38 og 55 traikulykker med personskade

med traktorer og motorredskaber (som f.eks rendegravere, mejetærskere og

andre arbejdsredskaber). Disse ulykker udgør kun knap 2 % af alle personskade-

ulykker i traikken, men det er ofte relativt alvorlige ulykker: Andelen af dræbte

i disse ulykker er næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre

personskadeulykker. Det hænger bl.a. sammen med, at traktorer og motor-

redskaber ikke på samme måde som f.eks. personbiler er udformet kolli-

sionsvenligt.

Ulykkernes alvorlighed og lere interessenters efterspørgsel af mere viden om

traktorulykker er baggrunden for, at Havarikommissionen for Vejtraikulykker

har valgt at gennemføre denne undersøgelse. Undersøgelsen omfatter 25

ulykker med traktorer og motorredskaber på veje omfattet af færdselsloven.

Gennem dybdeanalyser af de enkelte ulykker opnås et nærmere indblik i alle de

forhold, der medvirkede til, at ulykkerne skete.

Formålet med undersøgelsen er at bidrage med ny viden, så arbejdet med at

forebygge disse ulykker kan målrettes yderligere.

Undersøgelsen blev igangsat i april 2013 og har forløbet over lere år for at opnå

et tilstrækkeligt antal ulykker som analysegrundlag.

Bidrag til undersøgelsen

Kommissionen har undervejs i undersøgelsen fået hjælp af en række samar-

bejdspartnere og interessenter, som har hjulpet med oplysninger om ulykkerne

og med særlig viden vedrørende traktorer. Tak til Færdselsstyrelsen, Odense

Universitetshospital, Politiet, Vejdirektoratet, Transport DTU og alle andre sam-

arbejdspartnere og interessenter, som har bidraget. Det har også haft stor værdi

for vores undersøgelse, at mange af de implicerede parter, vidner og pårørende

har sagt ja til et interview om ulykkesforløbet. En stor tak til dem for deres hjælp.

Mette Fynbo

Formand for Havarikommissionen for Vejtraikulykker

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

Fakta om undersøgelsen

Centrale ulykkesårsager

Anbefalinger

Ulykkestyper og -scenarier

Ulykkestype 1:

Traktoren svingede eller havde vigepligt

Ulykkestype 2:

Traktoren kørte ligeud

Ulykkestype 3:

Traktoren blev fejlbetjent eller benyttet uhensigtsmæssigt

Om ulykkerne

Om traktorførerne

Om traktorerne

Om personskaderne

Undersøgelsens ulykker i forhold til statistikken

Faktoroversigter

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Sammenfatning

Havarikommissionen for Vejtraikulykker har dybdeanalyseret 25 ulykker

med traktorer og motorredskaber (som f.eks. rendegravere og mejetær-

skere) på vejene for at få mere viden om, hvorfor de skete, så forebyg-

gelsen kan målrettes yderligere. I rapporten – herunder i denne sammen-

fatning – bruges ”traktor” som fællesbetegnelse for både traktorer og

motorredskaber.

Derfor skete ulykkerne

Lidt under halvdelen af de 25 ulykker skete enten i forbindelse med, at

traktoren svingede til venstre ind ad en indkørsel og kolliderede med en

bilist i gang med at overhale, eller i et kryds, hvor traktorføreren havde

vigepligt, men kørte frem (i alt 11 ulykker). De mest gennemgående ulyk-

kesårsager var, at traktorførerne ikke så sig godt nok for eller viste af for

sent.

Der var 8 ulykker, hvor traktoren kørte ligeud, og kollisionen enten skete

ved, at traktoren blev påkørt bagfra eller frontalt af en modkørende. De

typiske ulykkesårsager var, at modparterne kørte for stærkt eller ikke orien-

terede sig tilstrækkeligt. Desuden overraskede traktorernes langsomme

hastighed eller deres bredde i nogle tilfælde modparterne, og i nogle tilfæl-

de medvirkede mørke, blænding eller nedsat sigt til dette.

Der var i alt 6 ulykker, som skete ved risikofyldt/forkert brug af trakto-

ren i arbejdssammenhæng eller ved mindre bygge- og haveprojekter ved

hjemmet. En traktorfører kørte f.eks. med løftet lad ind i en bro. En anden

påkørte en, der færdedes til fods tæt på traktoren for at hjælpe.

Havarikommissionen anbefaler

Havarikommissionen anbefaler bl.a. uddannelses- og kommunikationsind-

satser rettet mod traktorførere med fokus på de særlige udfordringer og

risici, der er ved traktorkørsel på vejene. F.eks. kommunikation og kurser

om orientering, tegngivning og opmærksomhed. I relation til modparter-

ne anbefales hastighedskontrol og kommunikationsindsatser om hastig-

hedsvalg samt om øget opmærksomhed, når der er traktorer på vejene.

Desuden anbefales tydeligere afmærkning af traktorernes bredde og lang-

somme hastighed. Traktorer er ikke udformet, så de beskytter modparten

ved en kollision, og derfor anbefales det, at kørsel med dem på ofentlig

vej begrænses mest muligt, f.eks. ved at læsse og planlægge optimalt, så

unødige ture undgås.

Der er ikke i forbindelse med anbefalingerne set på samfundsøkonomiske

eller øvrige aledte konsekvenser.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Fakta om undersøgelsen

Afgrænsning

Køretøjstype

Ulykker med både traktorer og motorredskaber indgår, da de på mange

områder er sidestillede køretøjer både lovmæssigt og i forhold til, i hvilke

sammenhænge de anvendes. En traktor kan trække et andet køretøj eller

arbejdsredskab. Et motorredskab er i sig selv et arbejdsredskab.

Tid/sted

Ulykker med traktorer og motorredskaber sket på veje omfattet af færd-

selsloven inden for følgende perioder: 1. april til 30. november 2013, 1.

april til 30. november 2014 og 15. marts til 30. november 2015. I de første

perioder var undersøgelsesområdet afgrænset til 4 politikredse, men det

blev i sidste periode udvidet til næsten alle kredse.

Skadeskriterie

Ulykker med mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommen er medtaget.

Kriteriet om alvorlig tilskadekomst blev betragtet som opfyldt, hvis mindst

en af de implicerede blev bragt på hospitalet, og/eller hvis politiet lige efter

ulykken vurderede, at der var alvorlig tilskadekomst.

Havarikommissionens opgave er at undersøge ulykker, der sker i vejtraik-

ken. De ulykker, der sker med traktorer og motorredskaber i marken og på

andre områder uden for færdselslovens område, er således ikke omfattet

af undersøgelsen.

Betegnelser brugt i rapporten

I rapporten er betegnelsen "traktor" brugt som en fællesbetegnelse for alle de for-

skellige typer af traktorer (herunder traktorvogntog) og motorredskaber, der indgår

i undersøgelsen. De steder, hvor det er relevant, præciseres det, om der var tale om

en traktor eller et motorredskab, og eventuelt hvilken type det var. I afsnittet om

køretøjer side 41 er der en oversigt over de typer af traktorer og motorredskaber, der

indgår. Tilsvarende er betegnelsen "traktorfører" brugt om førerne af både traktorer

og motorredskaber. De parter, som ikke var traktorførere, omtales som "modparter"

eller eventuelt som "bilist", "knallertfører" eller andre traikanttyper.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Bidrag til ulykken -

traﬁkant, køretøj og vej/omgivelser

Køretøj

Traﬁkant

Vej/omgivelser

Én ulykke, skete udelukkende på grund af en køretøjsfejl. I de resterende 24 ulykker

medvirkede mindst én traﬁkant til ulykken. I 10 af disse var der desuden forhold ved køretøj,

vej og/eller omgivelser, der medvirkede til ulykken.

Traktorføreres og modparters bidrag til ulykkerne

Kun

traktorførere

Både traktorførere

og modpart bidrog

Kun

modpart

Figuren viser fordelingen af traktorførernes og modparternes bidrag til, at ulykkerne skete.

Én ulykke indgår ikke i ﬁguren: Det var en ulykke, hvor ingen af traﬁkanterne bidrog – en

køretøjsfejl førte til ulykken.

Traktortyper

Traktor med påhæng/redskab

Motorredskab

Traktor uden påhæng/redskab

Hvem var modparterne

Knallert

Motorcykel Fodgænger

Personbil

Tog

Én af ulykkerne var en eneulykke. Der er således 24 modparter.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

(

)

Varebil

Hvor skete ulykken - i by- eller landzone

Byzone

Landzone

Vejtype

Landevej

Blind grusvej/gårdsplads

Bygade

Hvornår skete ulykkerne

ﬂeste ulykker skete på hverdage især mellem kl. 06 og 12 og mellem kl. 15 og 18. En

femtedel af ulykkerne skete i weekenden. Knap en fjerdedel skete aften/nat mellem kl. 18

og 05. I alt 5 ulykker skete i mørke. De øvrige skete i dagslys – ingen skete i tusmørke.

Føre og lysforhold

Tørt

Vådt

st og tørt

Lyst og vådt

Mørkt og tørt

Mørkt og vådt

Dræbte og tilskadekomne - modparter/traktorførere inklusive evt. passagerer

Dræbt

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

¦¨§¦¥¤£¢¡

+passagerer

Alvorligt

Let/moderat

Traktorførere + passagerer

Uskadt

Centrale ulykkesårsager

Flere

af t ra k tor førerne s å sig ik ke godt nok for

I over halvdelen af de 25 ulykker (13 ulykker) medvirkede det afgørende til

ulykken, at traktorføreren ikke orienterede sig tilstrækkeligt. Det var såle-

des den hyppigste ulykkesfaktor for traktorførernes vedkommende.

I enkelte tilfælde var der forhold ved vejudformningen, køretøjet eller

vejens omgivelser, som medvirkede til, at modparten blev overset. F.eks.

var der et kryds, hvor oversigten var dårlig, og i et par tilfælde var spejlene

forkert indstillet eller placeret. I en del tilfælde var der tale om, at traktor-

føreren orienterede sig tidligt, men ikke umiddelbart før svingning. I de

leste tilfælde var der ikke klare indikationer på, hvad der lå bag traktor-

førernes utilstrækkelige orientering.

Det gælder i alle tilfælde, at der var tale om forholdsvis enkle orienterings-

situationer. Ulykkerne skete i situationer, hvor der var få traikanter fra

andre retninger at holde øje med. Dog kan manøvren af en traktor med

påhængsvogn i et par tilfælde have krævet en del opmærksomhed.

Havarikommissionen har vurderet, at der sandsynligvis i lere tilfælde var

tale om en eller anden form for uopmærksomhed. Denne uopmærksom-

hed skyldtes i nogle tilfælde muligvis nedsat koncentrationsevne, fordi

ulykken skete sidst på arbejdsdagen eller efter mange timers arbejde.

I andre tilfælde skyldtes uopmærksomheden muligvis, at traktorførerne

havde svært ved at omstille sig fra kørsel på marken/arbejdsområdet til

kørsel på vejen med andre traikanter og færdselsregler. Monotone trans-

portopgaver, hvor den samme rute blev kørt mange gange samme dag

som f.eks. ved gylletransport, eller hvor der indgik lange, lige strækninger,

kan ligeledes have bidraget til uopmærksomhed og mindre påpasselighed.

I nogle t ilfæ lde va r t rak torerne ik ke s y nlige nok eller

v is te ik ke af i t ide

I lidt over en fjerdedel af de 25 ulykker (7 ulykker) var der forhold omkring

traktorens synlighed eller traktorførerens tegngivning, som var afgøren-

de for, at modparterne overså eller tog fejl af traktorens hastighed, dens

bredde eller forestående manøvre.

Særligt i de ulykker, der skete i mørke, ville tydeligere markering af trak-

torens lave hastighed eller dens bredde have betydet, at ulykkerne kunne

være undgået.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

I et tilfælde var releksmaterialet på trekantsymbolet for langsomtkø-

rende køretøj defekt, hvilket var afgørende for, at modparten ikke var

opmærksom på traktorens lave hastighed. I et andet tilfælde var der

intet galt med trekantsymbolet, men modparten overså det eller var

muligvis ikke klar over symbolets betydning. I et tilfælde fejlvurderede

modparten traktorens bredde. Positionslygten var placeret lovligt højest

60 cm fra fordækkets yderste punkt, men det betød, at traktorens fulde

bredde ikke kunne ses i mørket

Traktorens “side”/yderkant.

Der må maks. være

mellem yderkant og

positionslygte

Nærlys/fjernlys

Positionslygte

I 4 ulykker var det en afgørende faktor, at traktorføreren viste for sent

af eller på anden vis var utydelig i sin tegngivning i forbindelse med ven-

stresving. I nogle tilfælde var modparterne i fuld gang med overhalingen

på det tidspunkt, hvor traktorføreren aktiverede blinklyset.

Her spiller hastighedsforskellen mellem traktorerne og bilerne ind og van-

skeliggør en korrekt timing: Set fra traktorførernes synsvinkel vil der med

traktorens lave fart gå lang tid, fra de aktiverer blinklyset, til de når hen

til den vej/indkørsel, hvor de skal svinge til venstre. De vil således have

fornemmelsen af at vise af ”i god tid”. Men for bilisterne med ca. 80 km/t

er der tale om et andet tidsforløb, hvor de hurtigt nærmer sig den for-

ankørende traktor, og hvor overhalingen må planlægges en del tid før, at

traktorføreren oplever, at det er tid til at blinke.

Graikken øverst på næste side viser et eksempel på korrekt timing af

tegngivning på en vej med 80 km/t. Bilisten, der kører 80 km/t, vil starte

sin overhaling ca. 100 m før, han når hen til traktoren. Derfor skal traktor-

føreren, som kører 40 km/t, vise af allerede ca. 100 m før venstresvinget,

for hvis bilisten først er i gang med overhalingen, vil han typisk ikke se

blinklyset. Hvis der er andre indkørsler/sideveje, før traktorføreren skal

svinge, kan han ikke vise af, før de er passeret.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

ca 10 m

Nogle

traktorførere begik fejl

i deres

brug af eller ma-

nøvrer med traktoren

I et par tilfælde sørgede traktorførerne ikke for tilstrækkelig sikkerheds-

afstand til dem, der færdedes til fods i nærheden for at assistere, og i et par

andre tilfælde begik de fejl i forbindelse med vende- eller svingmanøvrer.

I enkelte andre tilfælde glemte traktorførerne at bringe redskaber o.l. i

transportposition. Der var ikke noget tydeligt mønster i årsagerne til

disse ulykker, men et fællestræk var den forkerte eller risikofyldte brug/

håndtering af traktoren.

Flere af modparterne kørte for stærkt

I knapt halvdelen af de 25 ulykker (11 ulykker) medvirkede modparternes

for høje hastighed afgørende til ulykken. Oftest var der tale om for høj

hastighed i forhold til hastighedsgrænsen. I et par tilfælde var det for høj

hastighed i forhold til forholdene, f.eks. mørke eller tåge. For høj hastighed

var den hyppigste ulykkesfaktor hos modparterne.

Den høje hastighed betød, at modparterne ikke kunne nå at standse eller

undvige og således undgå kollision med den traktor, som f.eks. kørte foran

dem eller var i gang med at svinge væk fra eller krydse vejen. I nogle tilfæl-

de var modparten ikke bevidst om den risiko, den høje hastighed medførte,

eller ikke tilstrækkeligt agtpågivende. I andre tilfælde var hastighedsover-

trædelsen en mere bevidst risikobetonet handling.

I alle disse tilfælde var det muligt for traktorførerne at se modparterne

både ved orientering tidligt i forløbet og lige før fremkørsel, men i nogle

af tilfældene kan modparternes høje hastighed have medvirket til, at trak-

torførerne overså dem, fordi de ikke regnede med, at modparterne ville

nærme sig så hurtigt.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

A nbefalinger

Anbefalingerne tager udgangspunkt i de forhold, der førte til de under-

søgte ulykker, og er tiltag, som kunne have forebygget disse ulykker. Der

er ikke set på de samfundsøkonomiske eller øvrige aledte konsekvenser,

men alene på traiksikkerhedsfremmende tiltag. Opgaven med at priorite-

re og vurdere, om yderligere aspekter skal afdækkes før implementering,

ligger nemlig hos de myndigheder og øvrige interessenter, der skal bære

anbefalingerne videre.

Anbefalingerne gælder i alle tilfælde både i relation til traktorer og til

motorredskaber.

Havarikommissionen anbefaler:

Traktorførerne:

Uddannelses- og kommunikationsindsatser med fokus på de særlige ricisi

og udfordringer ved traktorkørsel. Begræns traktorkørsel på vejene mest

muligt, f.eks. ved at læsse og planlægge optimalt, så unødige ture undgås.

Aktører: Færdselsstyrelsen, landbrugsorganisationer, landbrugsskoler, fag-

foreninger og entreprenører, Rådet for Sikker Traﬁk m.ﬂ.

Efteruddannelse og andre køreundervisnings- og kommunikationsind-

satser med fokus på følgende:

• Orientering bagud lige før svingning væk fra vejen.

• Vigtigheden af tegngivning ved svingning og af, at tegngivningen sker

i god tid (se eksempel side 15).

• Opmærksomhed og agtpågivenhed ved kørsel på vej – f.eks. kan lange

arbejdsdage, ensformighed ved kørsel ad samme rute mange gange eller

kørsel ad længere strækninger medføre mindre årvågenhed.

• Nødvendig sikkerhedsafstand i forhold til dem, der færdes til fods i nær-

heden af traktoren for at assistere.

• Begrænset kørsel med traktor på ofentlig vej i det omfang, det er muligt

– med baggrund i den generelle risiko, traktorerne udgør på vejene bl.a.

på grund af deres dårlige kollisionsegenskaber og deres bredde. F.eks.

gennem optimal læsning og planlægning, så unødige ture undgås.

• Opmærksomhed på, at redskaber og lignende er i transportposition.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Traktorerne:

Tydeligere markering af langsomtkørende køretøj og af traktorernes bredde.

Aktør: Færdselsstyrelsen.

• Den nuværende afmærkningstrekant, som på traktorens bagende

signalerer et langsomtkørende køretøj, bør via lovkrav suppleres med

f.eks. gule rotorblink, så langsom kørsel tydeliggøres for de bagved-

kørende. Desuden bør traktorførerne og traktorejerne have øget op-

mærksomhed på, at det relektoriske materiale er intakt, og at den

øvrige afmærkning fungerer og er i god stand.

• Lovkravene til placering af positionslygter, markeringslygter og even-

tuelt supplerende relekser bør skærpes, så det i mørke tydeligt kan ses,

hvor bred traktoren er.

Modparterne og deres køretøjer:

Lavere hastighed og opmærksomhed på langsomme køretøjer. Avanceret

nødbremsesystem.

Aktører: Rådet for Sikker Traﬁk, Politiet, Skatteministeriet og Færdsels-

styrelsen.

• Hastighedskontrol.

• Forsat kommunikation om at overholde hastighedsgrænsen og tilpasse

hastigheden til forholdene, f.eks. i mørke, ved nedsat sigt eller ved risiko

for blænding.

• Kommunikationsindsats om, at afmærkning med trekant betyder lang-

som kørsel, og om at være opmærksom på langsomtkørende og svin-

gende traktorer – også på større landeveje.

• Udbredelse af biler med avanceret nødbremsesystem f.eks. gennem

ændret afgiftssystem.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Ulykkestyper

-scenarier

De 3 ulykkestyper i undersøgelsen

På baggrund af analysen af de 25 traktorulykker er det valgt at gruppere

ulykkerne i 3 hovedtyper, der hver især har mange gennemgående træk til

fælles. Inden for hver af de 3 ulykkestyper er der yderligere undergruppe-

ringer med fælles karakteristika:

1. Traktoren svingede eller havde vigepligt – 11 ulykker

• Venstresvingende traktor overhales

• Traktor med vigepligt kører frem i kryds

2. Traktoren kørte ligeud – 8 ulykker

• Bagendekollisioner

• Mødeulykker

3. Traktoren blev fejlbetjent eller benyttet uhensigtsmæssigt – 6 ulykker

Scenarier baseret på ulykkestyperne

De ovenstående grupper af ulykker er på de følgende sider beskrevet i form

af 6 ulykkesscenarier. Scenarierne er iktive, men baseret på gennemgående

træk fra lere ulykker i samme gruppe. I kapitlet efter scenarierne er der en

mere detaljeret gennemgang af de grupper af ulykker, som scenarierne er

baseret på.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Ulykkestype 1

Traktoren svingede eller havde vigepligt

Venstresvingende

traktor overhales

En traktor med påhængsvogn kommer kørende på en lige landevejsstrækning og skal svinge

til venstre ind ad en indkørsel eller mindre sidevej. Der er ingen modkørende. Traktorføreren

ser også bagud efter bagvedkørende. Der er nogle, men de er langt bagude. Et stykke før ind-

kørslen blinker han af til venstre. Med 80 km/t nærmer den bagvedkørende personbil sig hur-

tigt traktoren, og føreren planlægger sin overhaling. Det er en ret bred, lige landevej, og han

kan se langt frem. Der er ingen modkørende, så han er tryg ved at overhale. Han er allerede

oppe på siden af påhængsvognen på det tidspunkt, hvor traktorføreren aktiverer blinklyset.

Traktorføreren ser ikke bagud, lige før han gennemfører venstresvinget. Den overhalende

kører ind i siden på traktorvogntoget.

Hyppigste ulykkesfaktorer

• Utilstrækkelig orientering (traktorførere)

• Fejl ved tegngivning (traktorførere)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Traktor

med vigepligt kører frem i kryds

En traktorfører er på vej til maskinstationen. Det er sidst på eftermiddagen, og det er snart

fyraften. Han skal krydse en lidt større vej. Han sætter farten lidt ned og orienterer sig på

vej frem mod krydset. Det er et svagt traikeret kryds, og der er gode oversigtsforhold. Han

overser alligevel den personbil, der er på vej frem mod krydset fra venstre med høj fart.

Bilisten bliver lidt i tvivl om, hvorvidt traktoren har tænkt sig at standse, men da traktoren jo

har vigepligt, så forventer han, at det nok vil ske. Traktorføreren ser på intet tidspunkt bilen

og kører frem i krydset, hvor kollisionen sker.

Hyppigste ulykkesfaktorer

• Utilstrækkelig orientering (traktorførere)

• For høj hastighed (modparter)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Ulykkestype 2

Traktoren kørte ligeud

Traktor

kolliderer frontalt med modkørende personbil

En traktorfører er på vej til markarbejde. Solen skinner, og han kører på en ret smal landevej

uden afmærkning. Fra den modsatte retning kommer en bil med ret høj fart i forhold til den

smalle vej. Bilisten bliver blændet af solen og har svært ved at se traktoren og vurdere dens

bredde. De kolliderer i personbilens kørebanehalvdel.

Hyppigste ulykkesfaktorer

• Utilstrækkelig orientering eller fejlvurdering af traktorens bredde (modpart)

• Hastighed for høj i forhold til den smalle vej og risiko for blænding (traktor eller modpart)

• Blænding/mørke (omgivelser)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Traktor

påkøres bagfra

En traktorfører er på vej hjem med sit traktorvogntog efter at have arbejdet i marken natten

over. Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. En bil kommer kørende bagfra. Bilisten er

vant til at køre på strækningen tidligt om morgenen, hvor der er øde. Det er en lige og ret bred

vej, og vejforløbet er tydeligt afmærket. Han kører lidt over hastighedsgrænsen. Han ser et

par baglygter forude – det ligner en lastbil. Pludselig er baglygterne helt tæt på, og han kan

ikke nå at nedsætte hastigheden, men kører op bag i traktoren. Traktorføreren har set den

bagvedkørendes lygter i bakspejlet, men regner med, at bilen vil overhale.

Hyppigste ulykkesfaktorer

• Utilstrækkelig orientering eller fejltolkning af traktorens hastighed (modpart)

• For høj hastighed i forhold til mørket eller hastighedsgrænsen (modpart)

• Uopmærksomhed (modpart)

• Mørke/tåge (omgivelser)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Ulykkestype 3

Traktoren blev fejlbetjent eller benyttet uhensigts-

mæssigt

Risikofyldt

brug af motorredskab ved hjemmet

En landmand skal holde høstfest og pynter med halmballer og græskar på gårdspladsen. Han

har fået sin kammerat til at hjælpe. Halmballerne transporteres på en teleskoplæsser. Da der

på et tidspunkt skal hentes lere halmballer, bakker han et længere stykke. Han overser kam-

meraten, der har bukket sig ned for at fjerne en skovl, der ligger i vejen.

Hyppigste ulykkesfaktorer

• Utilstrækkelig orientering (traktorførere)

• Manglende oplevelse af risiko ved noget, der reelt er farligt (begge parter)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Traktor

kører fast på grund af fejlbetjening

og påkøres

af personbil

En traktorfører kører ved en fejl med armen på påhængsvognen i løftet position, og han

opdager det ikke. Det er mørkt. Da han på et tidspunkt skal under en bro, rammer armen

ind i broen, og han kører fast. En bilist er på vej hjem fra aftenarbejde. Han kører lidt for hur-

tigt i forhold til, at det er en mørk landevej. Han kan ikke nå at standse, da han får øje på den

havarerede traktor.

Hyppigste ulykkesfaktorer

• Forkert manøvre/fejlbetjening (traktorfører)

• Hastighed for høj i forhold til mørket eller i forhold til hastighedsgrænsen (modpart)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Om ulykkerne

Ulykker,

hvor

traktoren svingede eller havde vigepligt

Lidt under halvdelen af de 25 ulykker (11 ulykker) skete i forbindelse med,

at traktorføreren enten svingede væk fra en landevej og ind ad en indkør-

sel/ind på en mindre sidevej eller kørte frem i et kryds, hvor han havde

vigepligt.

Disse ulykker skete bl.a., fordi traktorføreren ikke orienterede sig tilstræk-

keligt i forbindelse med sin sving-/krydsningsmanøvre. Der var dog også

andre afgørende faktorer, bl.a. medvirkede modparterne til ulykkerne i

halvdelen af tilfældene.

De leste af disse ulykker skete på hverdage i dagtimerne. Ingen ulykker

skete tidlig morgen eller sen aften/nat, og i alle tilfælde var det lyst med

god sigt. Ulykkerne skete alle i landzone på landeveje. De leste skete i rela-

tion til landbrugsarbejde. Der var dog et par ulykker med teleskoplæssere i

forbindelse med byggeprojekter.

Venstresvingende traktor blev overhalet

En af de typiske ulykkessituationer var en kollision mellem en traktor, der

svingede til venstre, og en personbil, der var i gang med at overhale trak-

toren (5 ulykker).

Ingen orientering umiddelbart før svingning

Alle traktorførerne har i interviewet forklaret, at de orienterede sig forud

for svingningen. Rekonstruktioner af ulykkerne viser, at hvis førerne havde

orienteret sig bagud, lige inden de svingede, så kunne de have set, at mod-

parten var i gang med at overhale, og de kunne have undladt at fuldføre deres

venstresving. Et gennemgående problem i disse ulykker var derfor sandsyn-

ligvis, at traktorførerne ikke orienterede sig umiddelbart før svingning.

Der var i 2 tilfælde uhensigtsmæssigheder ved traktorens spejlindstilling/-

placering, hvilket medvirkede til, at den overhalende blev overset. I det ene

tilfælde var spejlarmen for kort til, at der gennem spejlet kunne opnås ud-

syn bagud, fordi slangebomme skyggede for udsynet bagud. I det andet

tilfælde var spejlet forkert indstillet. I begge tilfælde var den overhalende

dog synlig ved direkte udsyn gennem ruderne.

For sen tegngivning

Interviews og vidneudsagn peger på, at de leste traktorførere på et tids-

punkt aktiverede blinklyset. Analysen af ulykkesforløbet viser, at de i nogle

tilfælde gjorde det for sent, så de bagvedkørende ikke kunne nå at se, at

traktoren ville svinge – de var allerede langt fremme i overhalingsforløbet,

da blinklyset blev aktiveret.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Hastighedsforskellen mellem traktorerne og bilerne vanskeliggør en kor-

rekt timing: Set fra traktorførernes synsvinkel vil der med traktorens lave

fart gå lang tid, fra de aktiverer blinklyset, til de når hen til den vej/ind-

kørsel, hvor de skal svinge. De vil således have fornemmelsen af at vise

af ”i god tid”. Men for bilisterne med ca. 80 km/t er der tale om et andet

tidsforløb, hvor de hurtigt nærmer sig den forankørende traktor, og hvor

overhalingen må planlægges en del tid før, traktorføreren oplever, at det

er tid til at blinke af.

Den overhalendes rolle

I et par ulykker medvirkede den overhalende til ulykken. F.eks. var der en

hasarderet overhaling med høj fart på et sted med dårlig oversigt.

Vejene var generelt egnede til overhaling

Ulykkerne skete på landeveje med 80 km/t hastighedsbegrænsning og i de

leste tilfælde på lige strækninger med godt udsyn til eventuelle modkø-

rende og med tilstrækkelig vejbredde. Det var derfor – med undtagelse af

den nævnte hasarderede overhaling – forsvarligt, at modparterne indledte

overhaling af den langsomtkørende traktor, så længe den ikke viste tegn

på at skulle svinge.

I næsten alle tilfælde skulle traktoren svinge til venstre ind ad en indkørsel

til en privat ejendom – kun i ét tilfælde skulle traktoren svinge ind på en

lille sidevej. Indkørslerne var som regel ikke særligt synlige fra landevejen,

hvilket kan have medvirket til, at traktorens venstresving overraskede den

bagvedkørende. Der var ikke tale om markoverkørsler i nogen af tilfældene.

Traktor med vigepligt kørte frem i kryds

En anden typisk ulykkessituation var kollisioner i kryds, hvor traktorføreren

kørte frem, selv om han havde vigepligt, og hvor han kolliderede med en

traikant fra en anden retning (4 ulykker). Traktorførerne orienterede sig ikke

tilstrækkeligt og overså modparten. I nogle tilfælde medvirkede også mod-

parten til ulykkerne ved enten at køre for stærkt eller ved at fejltolke/reagere

forkert på traktorførerens fremkørsel.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Bortset fra et enkelt tilfælde, hvor der fra traktorførerens retning var

dårlig oversigt i krydset, var der ingen forhold ved vejudformningen eller

ved traktorerne med betydning for ulykkerne.

Uopmærksomhed en mulig forklaring

Der er i de leste tilfælde ikke fundet entydige forklaringer på, hvorfor trak-

torførerne ikke orienterede sig tilstrækkeligt.

Der var ikke tale om komplekse orienteringssituationer, hvor der var man-

ge andre traikanter fra lere forskellige retninger at holde øje med, og hvor

det var svært at overskue situationen. Dog kan manøvren af en traktor

med påhængsvogn have krævet opmærksomhed i et par tilfælde. I disse

tilfælde var der dog tale om erfarne traktorførere, der havde haft traktor-

kørekort i mindst 10 år.

Havarikommissionen har vurderet, at der sandsynligvis i lere tilfælde var

tale om en eller anden form for uopmærksomhed, som f.eks. kunne skyl-

des, at ulykken skete sidst på traktorførerens arbejdsdag og/eller i nogle

tilfælde efter mange timers arbejde – det var tilfældet i 5 ulykker. Uop-

mærksomheden kunne muligvis også skyldes, at traktorføreren havde

svært ved at omstille sig fra kørsel i marken til kørsel på vejen med andre

traikanter og færdselsregler. Monotone arbejdsopgaver som f.eks. trans-

portopgaver, hvor den samme rute blev kørt mange gange samme dag,

eller hvor der indgik lange lige strækninger, kan ligeledes have bidraget til

uopmærksomhed og mindre påpasselighed.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Ulykker,

hvor t rak toren k ør te ligeud

Ca. en tredjedel af de 25 ulykker (8 ulykker) skete i forbindelse med, at

traktoren kørte ligeud på en strækning og enten blev ramt bagfra eller

frontalt af en med-/modkørende traikant.

I de leste af disse ulykker havde traktorføreren ikke andel i, at ulykken

skete. Det var oftest modparternes utilstrækkelige orientering og/eller for

høje hastighed, der førte til ulykkerne. I et par tilfælde var der dog forhold

omkring traktorens afmærkning, som gjorde det vanskeligere for modpar-

ten at erkende, at det var en traktor. Desuden var der et par tilfælde, hvor

mørke, tåge eller blænding medvirkede til, at traktoren ikke blev set i tide.

Mørke, blænding eller nedsat sigt i ﬂere ulykker

De leste af disse ulykker skete på hverdage, især mellem kl. 05 og 10 og

mellem kl. 20 og 22. Halvdelen skete i mørke – den anden halvdel i dagslys.

Netop manglende synlighed på grund af mørke, blænding eller nedsat sigt

havde en større rolle i disse ulykker, end det ses i de andre ulykkestyper.

Ulykkerne skete i relation til landbrugsarbejde. En enkelt ulykke skete dog

i forbindelse med græsklipning langs vejen.

Bagendekollisioner

En typisk ulykkessituation var, at traktoren på en lige landevejsstrækning

blev påkørt bagfra af en personbil eller motorcykel (4 ulykker).

I disse tilfælde medvirkede traktorføreren ikke til, at ulykkerne skete. Der

var et tilfælde, hvor releksmaterialet på trekantsymbolet for langsomtkø-

rende køretøj var defekt, hvilket ik afgørende betydning for ulykken, fordi

modparten ikke var opmærksom på traktorens lave hastighed – ulykken

skete i mørke.

Modparternes rolle

Modparternes for høje hastighed i forhold til forholdene eller hastigheds-

grænsen medvirkede afgørende til ulykken i næsten alle tilfælde. Det sam-

me gjaldt deres utilstrækkelige orientering eller fejltolkning af traktorens

hastighed. I lere tilfælde var modparterne uopmærksomme, og de var ikke

bevidste om eller tilstrækkeligt forsigtige i betragtning af, at der ved kør-

sel i mørke eller tåge pludselig kunne opstå situationer, som krævede fuld

opmærksomhed.

Betydningen af omgivelser og vejforløb

Mørke eller tåge medvirkede i et par af ulykkerne afgørende til, at den

langsomtkørende traktor ikke blev set i tide.

Disse ulykker skete på lige strækninger med god oversigt og ofte forholds-

vis brede kørespor. Disse forhold kan have øget modparternes tendens til

at køre for stærkt og til uopmærksomhed. Vejenes karakter af ”overordne-

de veje” har muligvis i nogle tilfælde bidraget til, at det overraskede mod-

parterne, at der kørte et langsomtkørende køretøj.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Mødeulykker

En anden typisk ulykkessituation var mødeulykker, hvor traktoren kolli-

derede med en modkørende personbil (3 ulykker).

I disse ulykker medvirkede enten begge parter til ulykken eller kun bilisten.

For bilisternes vedkommende var der primært tale om, at de ikke holdt

godt nok øje med eventuelle modkørende, at de ikke afpassede farten efter

forholdene, eller at de troede, det var et smallere køretøj, de skulle passere.

Traktorførerne valgte typisk en for høj hastighed i forhold til, at de skulle

passere en modkørende på en smal vej og måske oven i købet i mørke eller

i en skarp kurve med dårlig oversigt. Desuden var de så brede, så de ikke

kunne holde sig inden for egen kørebane, og de trak ikke langt nok til højre

for at give plads til modkørende.

I et enkelt tilfælde kørte traktorføreren desuden med en frontskovl, som

ikke var i transportstilling, og som derfor tog noget af udsynet fremad. Det

betød, at han ikke ik øje på den modkørende personbil i tide til at undgå

kollisionen.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Ulykker

r traktoren blev fejlbetjent eller benyttet

uhensigtsmæssigt

I alt 6 af de 25 ulykker skete i forbindelse med fejlbetjening, forkert ma-

nøvre eller forkert/risikofyldt anvendelse af traktoren. I et enkelt tilfælde

var der tale om en eneulykke. Modparterne medvirkede til, at 3 af de re-

sterende ulykker skete.

Der er ikke noget tydeligt mønster i, hvilke faktorer der var afgørende for

ulykkerne, men der var fælles træk f.eks. i ulykkessituationerne og i den

forkerte brug/håndtering af traktoren.

Ulykkerne skete i forbindelse med aktiviteter af ret blandet karakter –

både landbrugsarbejde, anlægs- og vejarbejde og projekter relateret til

hjemmet. Ulykkerne skete enten om morgenen eller om eftermiddagen.

En enkelt skete om morgenen, mens det stadig var mørkt. Ulykkerne skete

oftest på landeveje og i et par tilfælde ved private hjem.

Ulykker ved hjemmet

Der var 2 ulykker, som skete ved brug af traktorer til mindre bygge- og

haveprojekter ved hjemmet.

Traktoren blev brugt på en særdeles risikofyldt måde, idet makkeren til

føreren af traktoren eller familiemedlemmer befandt sig ganske tæt på det

arbejde, der var i gang. Arbejdet indebar, at traktoren kørte langsomt frem

eller blev lyttet af og til. I et enkelt øjeblik så føreren sig ikke for, og det var

nok til, at det gik galt. De implicerede var ikke bevidste om risikoen ved den

måde, arbejdet foregik på.

ov D

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Fejlbetjening af eller forkert/risikofyldt manøvre med traktoren

I de øvrige ulykker i denne gruppe blev traktoren brugt i arbejdssammen-

hæng (4 ulykker).

Et par ulykker skete blandt andet, fordi traktorføreren fejlbetjente køre-

tøjet (kørte med løftet lad under bro), kørte i en traktor, der ikke var ved-

ligeholdt, eller fejlvurderede muligheden for at gennemkøre et sving med

påhængsvogn. Traktorførerne kørte ind i modparten eller faste genstande

omkring vejen og kunne ikke køre videre.

I det ene tilfælde skete det i mørke, hvilket var afgørende for, at modpar-

ten ikke så påhængsvognen, der holdt på tværs af vejen. Desuden var det

afgørende, at vejen og den sidevej, føreren skulle svinge ind på, var udfor-

met, så det var vanskeligt at svinge med store køretøjer.

En anden ulykke skete i forbindelse med et vejarbejde, hvor der ikke var

taget højde for, at traktoren skulle kunne vendes uden risiko for kollision

med traikanter uden for vejarbejdsområdet. Føreren af traktoren ik ikke

orienteret sig tilstrækkeligt inden vendingen og overså en traikant i gang

med at passere vejarbejdet.

De modparter, der kolliderede med traktorerne, kørte ofte med for høj

hastighed i forhold til grænsen eller forholdene, hvilket betød, at de ikke

kunne nå at standse/undvige.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

traktorførerne

Alder og erfaring

Alle traktorførerne var mænd. De var aldersmæssigt fordelt mellem 16 og

79 år. 9 af dem var i alderen 16-22 år, heraf 2 under 18 år. De unge mellem

16 og 22 udgjorde således godt 1/3 af alle traktorførerne i ulykkerne (36 %).

Dette er en noget højere andel, end der ses i ulykkesstatistikken, hvor de

unge traktorførere mellem 16 og 22 udgør 18 %.

Alder

79 I alt

Antal

traktor- 1

førere

Alle traktorførerne havde gyldigt kørekort til traktor. 13 af traktorførerne

havde et egentligt traktorkørekort, herunder næsten alle traktorførerne på

22 år og derunder. De øvrige førere havde opnået førerretten til traktor i

kraft af, at de havde taget et kørekort til personbil. Der var ingen udenland-

ske traktorførere i undersøgelsen.

For en traktorfører tager det generelt længere tid at blive erfaren med

vejkørsel, idet kørsel på veje for de leste traktorførere kun er en mindre

del af deres arbejdsopgaver. De unge traktorførere under 25 havde mindre

erfaring med at køre på vejene i det hele taget, både hvad angår traktor og

personbil, mens dem over 25 år alle havde en del års erfaring med begge

dele. I nogle tilfælde havde de unges mindre erfaring betydning for, at de

blev involveret i en ulykke.

For de 2 traktorførere, som var under 18, er det vurderet, at deres lille er-

faring med vejkørsel havde en betydning for, at ulykkerne skete. I det ene

tilfælde bidrog det til, at føreren havde problemer med at manøvrere det

store køretøj. I det andet tilfælde medvirkede det til, at føreren fejlvurdere-

de risikoen ved ikke at orientere sig utilstrækkeligt.

I 3 andre tilfælde, hvor traktorføreren var mellem 18-22 år, kan deres be-

grænsede kørselserfaring i både traktor og personbil også have haft en

vis betydning for ulykkerne. Det drejer sig i alle tilfælde om ulykker, hvor

traktorføreren ikke selv opfattede sin kørsel som risikabel og/eller kørte

med for høj hastighed i forhold til traiksituationen.

De unge traktorførere bidrog imidlertid ikke i højere grad til ulykkerne

sammenlignet med de ældre traktorførere. Ca. 2/3 af de unge og 2/3

af de ældre traktorførere bidrog selv til ulykkerne. Denne undersøgelse

giver således ikke grundlag for anbefalinger vedrørende aldersgrænser for

traktorkørsel.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

De konkrete opgaver for traktorførerne i ulykkerne var på ulykkestids-

punktet f.eks. at hente gylle for at køre det ud på markerne, at transportere

halm og afgrøder, at lytte arbejdsredskaber eller udføre anlægsarbejde.

For mange af traktorførerne i undersøgelsen var arbejdstiderne varierende

og sæsonbetonede, særligt for dem, der arbejdede i landbruget. I perioder

med travlhed såsom i høsten kunne arbejdsdagene være meget lange i

mange dage i træk og kunne også inkludere nattetimerne, mens arbejds-

dagenes længde i andre perioder var kortere. Enkelte af de traktorførere,

som var ansat på maskinstationer, berettede om arbejdsdage på helt op til

15-16 timer i perioden for ulykken.

På den baggrund kan træthed hos nogle af traktorførerne have været af

betydning. Det kunne ikke i nogen tilfælde konstateres, at træthed var

afgørende for, at en ulykke skete, men muligvis havde træthed en vis be-

tydning for nogle af de ulykker, hvor traktorførerne ikke orienterede sig

tilstrækkeligt.

For andre af traktorførerne kan det desuden have haft en vis betydning,

at de kørte dagens sidste køreopgave eller var på vej hjem til deres ar-

bejdsplads efter endt arbejde. De havde måske derfor allerede fokus på at

komme videre og ikke på selve kørslen, hvilket kan have medvirket til deres

mangelfulde orientering op til ulykken.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Om traktorerne

I undersøgelsen indgik 18 traktorer og 7 motorredskaber (2 teleskoplæsse-

re , 2 læssemaskiner, 1 mejetærsker og 2 rendegravere).

Traktor

Teleskoplæsser

Læssemaskine

Mejetærsker

Rendegraver

Af de 18 traktorer var én tilkoblet et arbejdsredskab, 6 var tilkoblet et på-

hængsredskab (5 af disse 6 var en gyllevogn), og yderligere 6 kørte med en

påhængsvogn. 5 traktorer kørte ”solo”. Motorredskaberne kørte alle solo.

Alle de 18 traktorer i undersøgelsen var store og til professionel brug – der

sås ingen mindre traktorer, som typisk bruges til mindre fritidslandbrug.

Ingen af traktorerne vejede således under 5 ton.

Faktisk vægt

Traktor antal

5-6 ton

6-9 ton

Over 9 ton

I alt

Traktorernes faktiske vægt. Vægtangivelserne er alle for traktoren solo. Vægten af monterede arbejdsredskaber

indgår, men ikke tilkoblede arbejdsredskaber eller påhæng.

Ca. to tredjedele af traktorerne/motorredskaberne var mellem 1 og 10 år

gamle.

Alder i år

Traktor/motorredskab antal

1-5

6-10

11-15

16-20

21-25

Uoplyst

Eventuelt påhæng indgår ikke i oversigten

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Registreringsforhold

Lidt over halvdelen af traktorerne/motorredskaberne var registrerede eller

godkendte med nummerplade.

Registreringsforhold/Art

Motorredskab

Traktor

Påhængsredskab

Påhængsvogn

I alt

Registrering/godkendt

Uregistreret

I alt

Det blev i 3 ulykker konstateret, at formålet med kørslen på ulykkestids-

punktet ikke var i overensstemmelse med registreringsforholdene. I den

ene ulykke oplystes traktoren som udlejet, hvilket den ikke var registre-

ret til. I den anden var et traktorvogntog, som var godkendt til skovbrug,

landbrug og gartneri, udlånt til en, der ikke var ansat i virksomheden. I den

sidste førtes en uregistreret traktor af ansatte fra en maskinstation på en

transportopgave.

Fejl og mangler

Af undersøgelsens 25 traktorer/motorredskaber har Havarikommissionen

haft mulighed for at undersøge de 21 for fejl og mangler. Der blev således

undersøgt 5 motorredskaber og 16 traktorer. På 14 af de 21 undersøgte

køretøjer blev der fundet fejl og mangler, heraf var de 8 køretøjer uregi-

strerede. Kun i 4 af disse tilfælde medvirkede fejlene til, at ulykken skete.

Der blev fundet fejl på lys til markering på hver tredje undersøgte køretøj,

hvor især tilsmudsning og/eller manglende lygter med udbrændte pærer

samt releksfejl (falmede eller manglende) var problemet. Utilstrækkeligt

indstillede sidespejle blev ligeledes fundet på hver tredje undersøgte trak-

tor. I et enkelt tilfælde var bremsepedalerne ikke låst sammen på et motor-

redskab, hvilket de skal være under kørsel på vej.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Brug af sikkerhedsudstyr

Der er ikke krav om sikkerhedssele i traktorer. En sele ville have mindsket

skaderne hos den ene af de 2 traktorførere, der kom til skade. Men næsten

alle traktorførere og deres passagerer var ellers uskadte.

Blandt de 15 bilister i undersøgelsen var der 3, som ikke brugte sikkerheds-

sele ved ulykken. I de 2 tilfælde betød det, at skaderne blev forværret. Alle

passagerer i bilerne brugte sele.

De 3 motorcyklister og 3 knallertførere i undersøgelsen havde alle hjelm

på. Hos 2 af knallertførerne var hjelmen ikke korrekt fastspændt, hvilket i

det ene tilfælde betød, at skaderne blev forværret. Motorcyklisterne havde

alle enten mc-dragt eller -jakke på.

Hvor blev traktorerne primært påkørt

Figurerne viser, hvor den primære kollision fandt sted med traktorerne,

deres eventuelle påhængsvogn og med motorredskaberne i undersø-

gelsens ulykker. I én ulykke ramtes modparten af traktorens baghjul, som

faldt af og trillede over i modgående kørebane. Denne ulykke er ikke vist

på igurerne.

Motorredskaber ( ulykker)

Traktorer (

ulykker)

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Undersøgelsens

ulykker

i forhold til statistikken

Havarikommissionen har undersøgt, om de 25 traktorulykker afspejler

traktorulykker i ulykkesstatistikken (2005-16). På langt de leste områ-

der ses en god overensstemmelse, og kun på enkelte områder ses mindre

afvigelser.

Sammenfald

• Fordelingen på traktorer og motorredskaber i ulykkerne svarer til for-

delingen i de senere år i ulykkesstatistikken (to tredjedele traktorer – en

tredjedel motorredskaber).

• Der er samme fordeling mellem Øst- og Vestdanmark i undersøgelsen

(ca. 70 % i Vestdanmark).

• Som i ulykkesstatistikken skete 22 % af ulykkerne i mørke og 9 ud af 10

ulykker i tørt og klart vejr.

• Andelen af venstresvingsulykker i undersøgelsen (32 %) svarer til ande-

len i ulykkesstatistikken (30 %).

Mindre afvigelser

• Der var en lidt højere andel dræbte i undersøgelsens ulykker, end det ses

i ulykkesstatistikken: 0,2 dræbte pr. ulykke i forhold til 0,12 dræbte pr.

ulykke i statistikken.

• Lidt færre af undersøgelsens ulykker skete i byzone (12 %), i forhold til

ulykkesstatistikken (28 %).

• Førerne af traktorer og motorredskaber var i undersøgelsens ulykker

gennemsnitligt lidt yngre. Dette var især et resultat af, at der var 36 %

mellem 16 og 22 år i undersøgelsen mod 18 % i ulykkesstatistikken.

• I forhold til ulykkessituationerne var der i undersøgelsen lidt lere ulykker

i forbindelse med svingning, hvor parterne kørte på samme vej enten

i samme eller i modsat retning, for eksempel ulykker, hvor traktoren

svingede til venstre eller højre ind foran en modpart: Lidt over 35 %

i undersøgelsen mod lidt under 20 % i statistikken.

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker

Temarapport nr. 14, 2017, Traktorulykker