Jeg har bedt Justitsminister Søren Pape Poulsen hjælpe mig i min
kamp for at få mit kørekort tilbage, idet jeg gjorde gældende, at
politiet tog kørekortet fra mig under overtrædelse af gældende
lov, altså ved rent ud sagt at begå en forbrydelse.
Nævnte lov var nærmere bestemt den daværende bekendtgørelse om
kørekort, kapitel 9, §93, stk. 4 og kapitel 7, § 80, stk. 2,3,
der bestemte, at det var strengt forbudt at foretage to
lægeundersøgelser kort tid efter hinanden, dvs. inden for ét år.
Det kunne kun embedslægen, og kun ved et alvorligt tilbagefald.
Læge Martin Mellerups vedlagte journal viser imidlertid klart og
tydeligt, at han alligevel foretog to lægeundersøgelser kort tid
efter hinanden og endda med det rablende gale og selvmodsigende
resultat, at han ved første lægeundersøgelse fandt, at mit helbred
var fint i orden til at føre bil, og ved anden lægeundersøgelse
kort tid efter fandt, at mit helbred var så dårligt, at jeg skulle
have frataget kørekortet.
Og politiet, der aldrig selv havde set mig eller talt med mig,
tog overensstemmende kørekortet fra mig under henvisning til
Martin Mellerups lægeattest fra hans ulovlige anden
lægeundersøgelse, selvom politiet vidste eller burde vide, at
nævnte anden lægeundersøgelse var strengt ulovlig og derfor
ubrugelig som grundlag for at fratage mig kørekortet.
Politiet forlangte dengang også, at jeg skulle aflægge en
køreprøve, hvis jeg ville beholde kørekortet. Og da jeg ikke ville
aflægge en køreprøve, som politiet selv havde fundet på, og som
jeg anså for at være livsfarlig, tog politiet kørekortet fra mig
og begik derved ovennævnte forbrydelse.
Og for en ordens skyld bemærker jeg, at der ikke skulle aflægges
nogen køreprøve, hvis ansøgeren, som i mit tilfælde, bestod den
fuldt ud lovlige første lægeundersøgelse. Men det blev desværre
ikke aktuelt.