Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 468
Offentligt
1791581_0001.png
Christiansborg
Transportudvalget
Udvalgssekretariatet
1240 København K.
Att.: Kontorfuldmægtig Per Movritsen
Frederikssund den 20. september 2017
Kære Per Movritsen.
Hermed har vi fornøjelsen at fremsende vores oplæg forud for vores foretræde for transportudvalget den
28. september 2017
Vi står naturligvis gerne til rådighed hvis der er uddybende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Kørelærerforeningen
Lisbet Jensen
Formand
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
2
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Nyt samarbejde og nye rammer ........................................................................................................................ 4
Privatisering af køreprøverne. ....................................................................................................................... 4
Branchetilsyn. ................................................................................................................................................ 5
Det kvalitative tilsyn ...................................................................................................................................... 6
Risikobaseret tilsyn. ....................................................................................................................................... 6
Tematisk tilsyn. .............................................................................................................................................. 7
Enkeltsagstilsyn ............................................................................................................................................. 7
Økonomisk tilsyn ........................................................................................................................................... 8
Digitalisering af lægeerklæringer .................................................................................................................. 8
Den nye køreuddannelse i praksis ..................................................................................................................... 9
Unges undervisning i trafik, etik og kørekort: ............................................................................................... 9
Digitale læringsmidler: ................................................................................................................................ 10
Livslang læring: ................................................................................................................................................ 11
Aggressive bilister: ....................................................................................................................................... 12
Efteruddannelsen i praksis: ......................................................................................................................... 12
Kørekort til alle ................................................................................................................................................ 13
Genudmelding - Pulje til etablering af lokale virksomhedsnetværk og tværkommunale samarbejder ......... 13
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
3
Indledning
Hvem er Kørelærerforeningen?
Vi er en ny, energisk og innovativt tænkende forening, der arbejder ud fra en bredere betragtning af
køreuddannelsen. Vi erkender at kørelærerne ikke alene har et antal, så de kan drive den nødvendige
udvikling af køreuddannelsen både for nye og eksisterende bilister. Derfor må der nødvendigvis skabes et
bredere netværk, der i fællesskab kan løfte de forestående vigtige opgaver.
Vi er opstået ud fra en tvingende nødvendighed, da organisationsgraden blandt kørelærerne er styrtdykket
i de senere år. Den største forening er efterhånden nede på kun at dække ca. 1/3 af kørelærerne. Det tager
vi som en klart tegn på at de fleste kørelærere tager afstand fra den førte strategi, om at politiet og
lovmæssige paragraffer skal bruges som et værktøj til at styre den interne konkurrence blandt kørelærerne.
Vi har derfor besluttet at anlægge en mere projektorienteret tilgang, så vi foreslår de bedste løsninger,
uden hensyntagen til den interne konkurrence.
Vi vil gerne genskabe befolkningens positive syn på kørelærerne så de fremstår som en hårdtarbejdende og
seriøs branche der konkurrerer på kvalitet og kompetencer. Til stor forskel fra i dag hvor kørelærerne har
travlt med at fremhæve og italesætte hinanden som ”brådne kar”
Vi har hermed fornøjelsen at fremsende vores forslag og idéer til transportudvalget, og vi ser frem til at
svare på supplerende spørgsmål ved vores foretræde.
Med venlig hilsen
Lisbet Jensen
Formand
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
1791581_0004.png
4
Nyt samarbejde og nye rammer
Det er på høje tid at alle der har en berøringsflade med køreuddannelsen finder ind i et nyt tværfagligt
samarbejde. Vi støtter derfor at der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe under færdelsstyrelsen med
henblik på at:
•
•
•
•
At skabe ejeskab til en omorganisering af køreprøverne.
At forbedre grundlaget for digitalisering
At skabe et mere struktureret flow af informationer.
At definere principperne for et nyt branchetilsyn som alle kan leve med.
Privatisering af køreprøverne.
Politiet har traditionel stået for køreprøverne i Danmark. Det foregår på den måde at der aftales en tid hvor
elev og kørelærer stiller på et prøvested hvor en køreprøvekyndig kører en tur med eleven, hvorefter den
køreprøvesagkyndige afgør om eleven består eller dumper.
I de senere år har politiet, af ressourcemæssige årsager, fået bistand af civile motorsagkyndige som typisk
er kørelærer der har taget en supplerende uddannelse og fået en godkendelse.
Årsagen til at det fortsat er Rigspolitiet der varetager denne opgave anser vi primært som værende af
traditionelle årsager. Der er i dag ingen afgørende argumenter for at denne opgave skal ligge hos politiet
for de mange andre lignende funktioner, f.eks. de obligatoriske syn af biler, er for længst blevet
privatiseret.
Der heller ingen tvivl om at køreprøverne ligger allernederst i hierarkiet når ressourcerne prioriteres hos
rigspolitiet. Denne prioritering, eller mangel på samme, har betydet at politiets service på området reelt er
brudt sammen i flere dele af landet.
Der er således ingen gode argumenter for at politiet fortsat varetager denne opgave, hvorimod der er en
række gode grunde til at denne opgave privatiseres fuldt ud:
1. Politiets ressourcer.
Ressourcerne hos politiet er i forvejen presset til det yderste, og der arbejdes med flere muligheder for at
skaffe flere ressourcer ved at ansætte civile til administrative opgaver, at uddanne politikadetter, ny
politiskole osv. En privatisering af køreprøverne vil derfor kun være en naturlig forlængelse af dette
arbejde.
2. Politiets habilitet i forhold til loven om køreuddannelse.
Et andet væsentlig argument er at politiet i dag både skal være en samarbejdspartner for kørelærerne som
køreprøvesagkyndig, men samtidig har en uheldig dobbeltrolle idet de også skal kontrollere de meget
detaljerede krav til dokumentation i forhold til kørelærernes lektionsplaner. Erfaringerne viser at dette har
medført en række uheldige sammenblandinger hvor der udføres kontrol af kørelærernes lektionsplaner
foran eleverne, og der er eksempler på at skolevogne ført af elever er blevet standset på landevejen af en
patrulje med blå blink, alene med henblik på at en køreprøvesagkyndig ville kontrollere lektionsplanere,
men nu i kraft at sin funktion som almindelig politimand.
3. Borgernes almindelige forventning til at staten leverer.
Det opleves i mange tilfælde som værende krænkende for den almindelige retssikkerhed at borgerne
naturligvis skal overholde landets love og regler, betale skat osv. Rigspolitiet er på den anden side åbenlyst
ligeglade med ventetiden på køreprøverne og de er blevet rigtigt godt til at træde vande i pressen og der
kun en begrænset kapacitetsudvidele trods af at spørgsmålet er rejst flere gange i folketinget.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
1791581_0005.png
5
Vi støtter derfor en fuld privatisering så f.eks. synshallerne varetager koordineringen. Synsinspektørerne
havde jo tidligere storvognsprøverne så de er bekendte med opgaverne og har den nødvendige
infrastruktur. Det er dog vigtigt at sørge for at der også sker en kapacitetsudvidelse. Det kan ske ved at
tilknytte en lang række freelancere. Det kan være prøvecentrenes egne ansatte, civile kps som er
freelancere, evt. freelancere fra forsvaret, øvrige freelancere (fra politiet, andre kørelærere – godkendelse
til at være kps. )
Den maksimale kapacitet.
Efter vores opfattelse vil den maksimale kapacitet kunne opnås ved at alle kørelærere kunne blive freelance
kps. Der skal opstilles en række kriterier for hvordan en kørerlærer kan godkendes som sagkyndig. Det vil
være hensigtsmæssigt at mange kørelærere kan godkendes fordi det også giver kørelærerne en faglig
erfaring at være ude som sagkyndig. Kriterierne kan f.eks. være min. 10 års erfaring osv. osv. Man kan også
tænke sig at de sagkyndige skal godkendes til særlige områder fordi der kræves et vist kendskab til de lokal
trafikale forhold. Det betyder at den sagkyndige kan have en godkendelse som er begrænset geografisk og
som kan udbygges ved at den sagkyndige opnår kendskab til nye områder. Der skal derfor være adgang til
at man opnår dette lokale trafikkendskab og at de kan dokumenteres på den enkeltes tilladelse.
Økonomi.
For en køreprøve afregnes der et fast honorar til den sagkyndige. Det betyder at den sagkyndige både kan
være en ansat ved politiet der udfører arbejdet i sin fritid, en civil sagkyndig eller enhver anden kørerlærer
der har den nødvendige tilladelse.
Branchetilsyn.
I kørelærerforeningen er vi naturligvis klar over at der skal være en form for tilsyn med branchen.
Vi vil
have mindre kontrol, så langt er de fleste enige. "Så lad os få en smiley ordning". Den idé har fra flere sider
været fremført, som den nye vidundermetode der kan holde styr på kørelærerne.
I Kørelærerforeningen mener vi at det er utroligt vigtigt, at vi tænker alle scenarier helt til ende. Derfor skal
køreskolebranchen kigge kritisk på alle ændringer. Et eftersyn af en Smiley ordning viser hurtigt, at det er
en dårlig idé. Lad os prøve at se på en smiley ordning med 5 slags smileys. Fra den sure til den helt glade
elitesmiley.
For det første:
Det vil betyde at samtlige kørelærere fortsat vil være omfattet af en detaljeret kontrol, hvor der
nødvendigvis skal måles helt ned til den enkelte elev.
For det andet:
På hvilke kriterier skal det afgøres, hvilken smiley man skal have? På dumpeprocenten? temperaturen i
teorilokalet? Antal forældre der har klaget? Ratingen på Tripadvisor? Dækmønsteret på skolevognen?
Eller vi kan begynde at måle på elevernes kompetencer? Nej vel, det er meget svært at lave objektive
målinger på undervisning.
For det tredje:
En Smiley ordning kigger altid bagud og siger ikke nødvendigvis noget om den aktuelle status. Og hvordan
skal den offentliggøres? På hjemmesiden? Fint, men så bliver det nødvendigt med kontrol af, at
køreskolerne bruger den rigtige smiley på de digitale medier.
Som I kan se, vil en smileyordning lynhurtigt minde om det vi allerede har. Den vil ikke give mindre kontrol.
Vi i Kørelærerforeningen, arbejder på en mere visionær og fleksibel metode til den fremtidige
branchekontrol. Vi mener at køreuddannelsen skal betragtes på linje med en erhvervsuddannelse. Vi har
derfor kigget på tilsynet med erhvervsskolerne og omskrevet de regler i et format der passer til
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
6
køreskolerne. Det synes vi giver rigtig god mening.
Vores forslag til tilsyn tager udgangspunkt i vores møde med Færdelsstyrelsen hvor vi fik et grundigt indblik
i den måde som FS arbejder på at organisere fremtidens køreundervisning. Hensigten er at skabe en ramme
beskrivelse der angiver de kompetencemål en elev skal besidde for at få et kørekort. Det betyder, at den
lektionsplan der i dag er omdrejningspunktet for kontrollen, i fremtiden bliver kørelærerens daglige værktøj
som frit kan tilpasse forskellige elevers forudsætninger, samt forskellige pædagogiske principper.
Det betyder at der ikke føres kontrol på den enkelte elev eller i forhold til den enkelte lektionsplan men en
kontrol baseret på målbare indikatorer.
Forankring:
Tilsynet bør være forankret i færdelsstyrelsen. Begrundelsen er at der gennem et årti er oparbejdet et
dilemma mellem kørelærerne og politiet, fordi politiet har haft en uheldig dobbeltrolle. De har på den ene
side skulle være prøvesagkyndige og samarbejdspartnere og på den anden side har de skulle kontrollere
lovgivningen over for kørelærerne og endelig har der været de efterhånden velkendte problemer med
ventetiden til køreprøverne.
Det følgende kontrol-setup er en let bearbejdning af det tilsyn der sker med landets erhvervsskoler.
Der føres tilsyn på 2 parametre: kvalitet og økonomi
Det kvalitative tilsyn
Formål:
Kvalitetstilsynet har som mål at overvåge og forbedre undervisningens kvalitet samt køreskolernes
opfyldelse af deres forpligtelse til at bidrage til at opfylde Færdelsstyrelsens mål før køreuddannelsen.
Kvalitetstilsynet skal understøtte, at køreskolerne leverer uddannelse af høj kvalitet og et målrettet tilsyn
skal understøtte, at der systematisk kan identificeres og gribes ind over for de køreskoler, der viser tegn på
vedvarende dårlig kvalitet.
Tilsynet foregår med en tæt dialog om kvalitet og resultater med køreskolerne i forbindelse med tilsynets
gennemførelse.
Køreskolernes ansvar:
Tilsynet tager udgangspunkt i, at kvalitetssikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, der skal løftes af
de enkelte køreskolers ejere og ledere.
Styrelsen lægger i kvalitetstilsynet vægt på, at den enkelte køreskole arbejder målrettet med
kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Og at køreskolerne tager udgangspunkt i de regler, der er fastlagt
for køreskolernes kvalitetsarbejde.
Sådan føres der tilsyn:
I tilrettelæggelsen af tilsynet med erhvervsuddannelserne benytter styrelsen sig af tre tilsynsspor:
Risikobaseret tilsyn.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
7
I det risikobaserede tilsyn screener styrelsen køreskolernes faglige resultater på landsplan.
Med henblik på at udvælge køreskoler med de største faglige udfordringer bliver køreskolerne screenet
med udgangspunkt i indikatorer for køreuddannelsen
% af elever der dumper til teori og køreprøven
Tematisk tilsyn.
Tematisk tilsyn åbner mulighed for en målrettet og klart defineret tilsynsindsats med flere køreskoler på et
enkelt fokusområde.
Tematiske tilsyn kan udspringe af konkrete tilsynssager, hvor styrelsen vurderer, at en samlet indsats vil
kunne have en positiv effekt for hele sektoren eller udspringe af et politisk ønske om fokus på et særligt
område.
I denne sammenhæng vil styrelsen kunne inddrage sektorens interessenter og i det hele taget sikre en
målrettet kommunikation til en bredere kreds i alle faser af tilsynsprocessen.
Et tematisk tilsyn på køreskoleområdet kan for eksempel være en undersøgelse af køreskolernes
overholdelse af kravet om gennemsnitligt minimumstimetal for lærestyret undervisning på teoridelen.
Enkeltsagstilsyn
Enkeltsagstilsyn iværksættes som oftest på baggrund af konkrete henvendelser, men kan også indledes som
opfølgning på tidligere tilsynssager.
Når Færdelsstyrelsen foretager et enkeltsagstilsyn, sker det typisk på baggrund af konkrete henvendelser
eller oplysninger fra elever, forældre eller andre, der har en generel bekymring for køreskolen.
Tilsynssagerne kan omhandle køreskolens processer og resultater, herunder manglende overholdelse af
regler.
I tilsynet med køreskolerne vil antallet af enkeltsager variere fra år til år.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
8
Økonomisk tilsyn
Grundlaget for screeningen
Den systematiske overvågning foretages på baggrund af indikatorer for køreskolernes økonomiske
udvikling. Derudover indgår en analyse og vurdering af for eksempel prisstruktur, regnskab, årsopgørelse,
karakteren af revisors forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen.
På baggrund heraf foretages en samlet vurdering af køreskolen, og de køreskoler hvor der vurderes at være
risiko, udtages til nærmere gennemgang med henblik på at fastlægge problemets alvor og omfang.
Formålet med screeningen
Screeningen bidrager til at fokusere tilsynsindsatsen på de institutioner, der vurderes at være udfordret i
forhold til, om regler og retningslinjer overholdes, og om køreskolerne er økonomisk effektive og
bæredygtige.
Screeningen bidrager også til at opsamle systematisk viden om køreskolernes adfærd og udgiftsdisponering
til brug for eventuel justering af regelgrundlaget.
Digitalisering af lægeerklæringer
Omkring køreuddannelse er der en lang række funktioner som også trænger til et eftersyn. Et af dem er
lægeerklæringer til unge. De fleste unge mennesker er sund og raske og har ingen problemer med at få en
lægeerklæring i forbindelse med kørekort. Den klassiske lægeerklæring er tænkt som en erklæring om
sygdom. Til kørekort er der typisk brug for en erklæring om det modsatte.
Derfor giver det ikke mening at denne type lægeerklæring er omfattet af den samme tidsbegrænsning som
en erklæring om sygdom, da dette må antages at have en periodemæssig afgrænsning. Mens hele systemet
med helbred og kørekort bygger på at man er rask indtil videre.
Dette kommer også til udtryk i reglerne om at man kan beholde sit kørekort i mange mange år uden
yderligere dokumentation undervejs for ens helbred.
Der er således ingen faglig begrundelse for at denne lægeerklæring skal kobles tidsmæssigt sammen med at
eleven rent praktisk begynder at tage sit kørekort.
Lægeerklæringen er som udgangspunkt fagligt uvedkommende for kørelæreren og bør derfor fjernes som
et element i kørelærerens sagsbehandling.
Løsning
Løsningen er indføre en ny erklæring om trafikegnet.
Når eleven fylder 16 kan vedkommende gå til lægen og blive erklæret trafikegnet. Hvis dette ikke
umiddelbart er tilfældet skal lægen / eleven selv sørge for at indhente den supplerende dokumentation hos
en specialelæge / det offentlige sygehussystem.
Erklæringen om at være trafikegnet, skal tilknyttes elevens personnummer, så denne information
automatisk kommer frem når kommunen skal behandle ansøgningen om kørekort.
Derved er denne funktion helt digitaliseret og er ikke længere knyttes tidsmæssigt sammen med at eleven
på et senere tidspunkt går i gang med at tage sit kørekort.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
9
Den nye køreuddannelse i praksis
Det danske samfund har efterhånden fået en fælles erkendelse af at unges læring er en meget kompleks
størrelse, der kræver tilpasning af flere dimensioner, helt ned til den enkelte elev.
Unges adfærd og syn på livet ændres hurtigt i disse år, drevet af præstationssamfundet og den teknologiske
udvikling. Samtidig bliver det normen, at livet ikke må gøre ondt uden at psykologer og piller kommer i spil.
Udfordringen med de unge drives yderligere af, at vi nu har multikulturelle samfund i mange byer.
Et kørekort er en af de ting som de fleste unge ser frem til, og hvor motivationen umiddelbart må forventes
at være høj. Udgangspunktet er derfor godt, men de strikse regler for køreruddannelsen, og synspunktet
med at alle elever kan lære det samme, i samme tidsrum og i samme format, lammer indlæringsevnen hos
mange unge.
I alle andre uddannelser arbejdes der med kompetencemål. Vejen dertil kan så fastlægges af den enkelte
lærer, alt efter de konkrete forhold. Vi er derfor meget glade for, at vi på vores møde med Færdelsstyrelsen
mødte den fuldstændig samme holdning. Færdelsstyrelsen har til hensigt at omlægge uddannelsen til en
rammestyring med de nævnte kompetencemål.
I kombination med en ”human aflivning” af den eksisterende lektionskontrol, vil køreruddannelsen endelig
kunne tage et tiltrængt spring ind i dette århundrede. Et kørekort er jo det endelige ”eksamensbevis” på at
målet er nået, så hvilken værdi kan det tilføre processen at der indføjes flere delmål der skal
dokumenteres? Svaret er: ingen! Derfor skal vi lade være med at spilde kørerlærernes og elevernes tid på
en proces der ikke fører nogen steder hen.
Når kontrollen af lektionsplanen er afskaffet vil et heftigt stridsemne blandt kørelærerne samtidig
forsvinde, så politiet ikke, som i dag, bliver part i kørelærernes interne stridigheder. Derefter bliver det op
til kørelærerne selv af holde orden i branchen, og at lære at konkurrere på en balanceret vægtning af pris,
kvalitet og kompetencer. Det nye tilsyn kan sagtens opfange de virksomheder der ikke kan (eller vil)
håndtere denne frihed under ansvar.
Vi spurgte Færdelsstyrelsen om, hvordan vi bedst kan bidrage til at denne proces hurtigst muligt udmøntes
i praksis. Svaret var, at vi kunne støtte det politiske fokus på problemstillingen, så Færdelsstyrelsen kunne
få de nødvendige ressourcer, den politiske opmærksomhed og prioritering. Det er bl.a. et af formålene med
dette foretræde.
Som tidligere nævnt, ønsker vi at køreuddannelsen betragtes som en uddannelse på linje med alle andre.
Det føler vi ikke altid er tilfældet i dag. ”Vi kan kun køre efter kl. 16.00 for ellers får vi fravær på gymnasiet”
er et udsagn som mange kørelærere hører fra eleverne. Resultatet er, at vi får dødtrætte elever i bilerne,
der skal lære at overleve i trafikken, mens de selv kæmper med udmattelse og manglende koncentration.
For at illustrere vores pointe, har vi forfattet følgende brev til rektorerne på ungdomsuddannelserne
Unges undervisning i trafik, etik og kørekort:
Kære Rektor.
Vi skriver til dig fordi vi gerne vil i dialog med jer om løsningen af en opgave, der hvert år koster unge livet:
deres tilgang til trafik og kørsel.
Folketinget er i gang med en proces der skal modernisere køreuddannelsen. Tankerne går på at den
klassiske ”kend et skilt” undervisning skal digitaliseres, mod at der til gengæld skal fokuseres mere på
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
10
elevernes holdning og adfærd i trafikken. Den tid som eleverne sparer ved at bruge digitale læringsmidler
skal i stedet bruges til ekstra træning i praksis ude på landevejene.
Køreuddannelsen er en vigtig uddannelse for de unge. Måske den vigtigste, fordi de slår sig selv og / eller
andre ihjel hvis vi, som voksne, ikke løser denne opgave i fællesskab.
Vi synes derfor at køreuddannelsen er alt for vigtig til at den ”bare” skal klares efter skoletid når eleverne er
trætte og ukoncentrerede. Vi vil derfor opfordre folketinget til at køreuddannelsen sidestilles med
ungdomsuddannelserne i forhold til prioriteringen af de unges tid.
Vi ved, at I er under nøje kontrol for elevernes fravær og årsagerne hertil, og derfor har vi, som kollegaer
inden for undervisning af unge, en fælles interesse i at finde en ordning som vi kan præsentere for
folketinget, og som alle kan leve med.
En løsning kunne være et fælles skemalagt fag f.eks. ”trafik og etik” på 8 timer på et skoleår. Her kunne
kørelærere, politiet og andre på skift holde fælles indlæg omkring holdninger og etik. Sammen med dette
får eleverne et klippekort på 12 lektioner som de kan bruge på kørsel i dagtimerne uden at det belaster
beregningen af fravær for hverken eleven eller jer. Vi sørger selvfølgelig for den fornødne godkendte
dokumentation.
VI håber derfor du har lyst til at mødes til en indledende snak om hvordan den nye løsning skal se ud og
hvordan vi får startet en fælles udviklingsproces.
Vi glæder os til at høre fra jer.
Digitale læringsmidler:
Der er dele af køreuddannelsen der med fordel kan suppleres med nye digitale læringsmidler. Vi behandler
disse muligheder i det efterfølgende kapitel ”livslang læring”
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
11
Livslang læring:
Køreuddannelsen er en af de få uddannelser i vores samfund, hvor der ikke er nogen form for opfølgning
igennem livet. Vi ved, at vi kun har set begyndelsen på den teknologiske udvikling med førerløse og
selvkørende biler, intelligente systemer til styring af trafikken osv. Denne udvikling bliver, i kombination
med den stadig stigende trafik-intensitet, en rigtigt stor udfordring for mange bilister i de kommende år.
Løsningen har indtil været kampagner i medierne rettet mod bilisterne, større bøder og masser af
fotovogne, men vi må erkende at der skal mere til. Eller skal vi acceptere at 200 eller flere af vores
medborgere skal lade livet i trafikken pr. år fordi vi måske bare har vænnet os til at det er normalt?
Var en flytype eller en fødevare skyld i det samme antal dødsfald, ville vi med samme gribe ind med
drastiske sanktioner. Med ikke med bilisterne – det syntes vi er tankevækkende.
I kørelærerforeningen mener vi at en af de nødvendige veje vi må gå, er at sikre en egentlig
efteruddannelse af alle bilister gennem hele livet.
Vi har naturligvis fulgt interesseret med i debatten om ældres lægeerklæring og dens afskaffelse.
Vores
holdning er, den vigtigste egenskab for bilisterne er, at man kører sikkert og hensynsfuldt i trafikken, passer
på sig selv og sine medtrafikanter. Den egenskab har umiddelbart ikke noget med alder at gøre. Selvfølgelig
skal man være fysisk i stand til det, men man mister jo ikke evnen fra den ene dag til den anden.
Derfor er der megen fornuft i at afskaffelsen af det obligatoriske lægecheck til ældre alene er baseret på
alder. Til gengæld vil vi arbejde for at bilisterne efteruddannes systematisk gennem hele livet. Vi oplever alt
for mange bilister der ikke er opmærksomme på nye skilte eller nye regler som jo løbende kommer
undervejs.
I de sidste år har vi set en stigning i ulykker med ældre der undervurderer kraften i el-cykler. Det
forekommer helt unødvendigt, for det vil være meget enkelt at lave kurser på de køretekniske anlæg, så
ældre lærer at håndtere de nye muligheder. Men hvem er det lige der har bolden før det sker? Her mener
vi at den tværfaglige gruppe under Færdelsstyrelsen kunne spille en afgørende rolle.
Bilisterne har desuden en tendens til at udvikle en række vaner med årerne som bør ”trimmes” en gang i
mellem. I kombination med dette, sker der en stor teknologisk udvikling i bilernes sikkerhedsudstyr som jo
af gode grunde er vanskelige at øve sig på ude i trafikken. Mange biler har i dag nødbremsesystemer men
meget meget få bilister aner hvordan deres bil vil reagere i en nødsituation.
Vi har i den forbindelse forfattet et brev henvendt til de danske bilimportører:
Til de danske bilimportører.
Kørelærerforeningen er en ny forening af kørelærere i Danmark, og vi vil gerne bidrage til at sætte nye
standarder for trafiksikkerhed og bilisternes adfærd.
I den forbindelse er det vores erfaring, at mange erfarne bilister er usikre på deres nye sikkerhedsudstyr,
herunder hvordan de automatiske nødbremser virker i praksis.
Vi mener der er et overset behov for efteruddannelse af selv erfarne billister og vi vil derfor gerne invitere
jer til et officielt samarbejde, hvor vi sammen giver erfarne bilister mulighed for at prøve
sikkerhedsudstyret af på de lukkede køreanlæg rundt omkring i landet.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
12
Vi forestiller os et eventformat hvor de lokale bilforhandlere møder op med demobiler som billisterne kan
prøve på et lukket område, og for et beskedent beløb kan bilisterne afprøve deres egne bilers nødsystemer
på de lukkede anlæg.
Vi vil som kørelærere være til stede, give instruktioner, gode råd til en mere sikker kørsel og til en mere
positiv og konstruktiv adfærd i trafikken. Det vil modvirke den stigendende tendens til aggressiv adfærd
som vi ser i trafikken.
Vi tænker ligeledes at mange bilers infoskærme hvor der popper sms’er og mails op hele tiden er et emne
som selv erfarne billister bør forholde sig til.
Vi ved at manglende opmærksomhed er årsag til en meget stor del af dødsulykkerne, så vi synes at der er
brug for at vi står sammen om at ændre billisterne adfærd og holdning i trafikken i positiv retning.
Vi håber i vil deltage i løsningen af denne vigtige opgave og ser frem til at drøfte detaljerne med jer.
Med venlig hilsen…….
Aggressive bilister:
I de senere år er der også sket en øgning af de bilister der har en aggressiv adfærd. Det øgede stressniveau i
samfundet, tættere trafik og en mere egoistisk tilgang til hvad ”jeg” har ret til, medfører en mindre
tolerance imellem bilisterne. Vi kørelærere mærker det tydeligt i andre bilisters stadig mindre tolerance
over for vores skolevogne.
Vores holdning er således at der skal ske en løbende træning af den enkelte bilists evner gennem livet, men
der skal også ske en bearbejdning af bilisterne holdning og adfærd over for hinanden. I den forbindelse kan
vi måske bruge noget af det indhold som skal udvikles til brug for påvirkning af de unges adfærd. Den
træning vil give den enkelte billist en klar indikation af hvornår det er på tide at lægge kørslen på hylden.
Efteruddannelsen i praksis:
Løsningen kan være at udvikle en livslang personlig trafikprofil hvor en digital trafikskole kombineres med
muligheden for praktiske prøver på de køretekniske anlæg. Systemet kan finansieres ved at der via ejer
afgiften betales f.eks. kr. 30,- pr. bil pr. år. Med 2,5 millioner biler vil det give 70 millioner om året. Det
beløb skal være til rådighed for det tværfaglige udvalg under færdelsstyrelsen til udvikling af fælles normer
og formater for uddannelsen.
Der kan uden tvivl udvikles en række nye digitale værktøjer. Spil, Virtual reality osv. I mange andre
sammenhænge, f.eks. flytræning, bruges avancerede simulatorer og de kan sagtens overføres til træning af
erfarne bilisternes overblik og reaktionsevne. Der findes allerede mange avancerede bilspil der kan tages
udgangspunkt i og med Danmarks styrkeposition inden for udviklingen af digitale spil ligger her måske en
stor eksportmulighed.
Også de unge tager jo livtag med teknologiske læremidler og netop muligheden for tilpasning at de digitale
spil til den enkelte unges behov og relevante læringsformat, er en mulighed der skal udvikles.
Det bliver ikke nogen nem opgave, og den løses ikke på en weekend eller to, og det er klart en opgave som
kørelærerne ikke alene kan drive og finansiere, men som skal drives i et netværk af de mange interessenter
der har med bilisterne uddannelse at gøre. Og vi skal jo starte et sted, så lad os komme i gang.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
1791581_0013.png
13
Kørekort til alle
I Kørelærerforeningen ved vi hvad mobilitet betyder for borgerne. Det er fra den unge der med stor
begejstring skal ud og nyde sin nye frihed til den ældre mand der betragter sig selv som en stækket fugl fra
den dag han ikke længere kan køre bil. Alle borgere har brug for et kørekort!
I deres dagligdag møder kørelærerne rigtig mange elever der egentlig ikke er klar til at påbegynde en
køreuddannelse. Det kan være unge med personlige, økonomiske og sociale problemer til indvandrere der
ikke forstår den danske trafikkultur og som har umådeligt svært ved at tage et kørekort på de nuværende
præmisser, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre.
Ud over den personlige frihed, vil en kørekort gøre vejen til job og integration meget lettere for rigtigt
mange borgere med sociale udfordringer, flygtninge og indvandrede. Samtidig vil et kørekort, bogstaveligt
talt, kunne få en stor gruppe af mennesker ud i samfundet hvor de i praksis og på egen krop kan lære
hvordan altid fungerer her hos os.
Vi ved, at transportbranchen mangler arbejdskraft og at plejeområdet mangler flere varme hænder. Vi tror
der er mange varme hænder, der blot mangler en mobilitet for at kunne håndtere nye jobfunktioner.
Disse grupper af borgere passer bare ikke ind i de nuværende detaljerede regler for køreuddannelsen og
lektionsplanerne. Man kan vel med en vis ret sige, at de også er blandt ofrene for at kørelærerbranchen har
ønsket sig stadig mere detaljerede regler og mere kontrol i det sidste årti.
Så er der en direkte sammenhæng mellem adgangen til kørekort og integration og demokratisk
samfundsforståelse? – vi tror det.
Kørelærerforeningen foreslår derfor at den nye tværfaglige arbejdsgruppe, også skal afdække det reelle
behov, samt udvikle nye metoder til at give alle de nødvendige kompetencer så de kan få kørekort.
Vi ønsker et udviklingsprojekt der skal se på de kompetencer som borgerne skal have inden de kan starte
på en køreuddannelse. Vi forestiller os at mange uddannelsesinstitutioner og professionshøjskoler kan
bidrage og måske nogle forskere fra universiteterne. Vi har talt med Kommunernes Landsforening og deres
umiddelbare melding er at de finder et sådant projekt meget interessant og gerne vil finde nogle
kommuner der vil være med.
Vi ønsker et udviklingsprojekt hvor de nuværende rammer sættes ud af kraft, så der er frie rammer til at vi
kan eksperimentere os frem til nye og bedre læringsforme og pædagogiske metoder. Derved får vi lettere
køreuddannelsen ud til alle.
Det kan være de køretekniske anlæg skal ombygges så der kan trænes i mere realistiske situationer, måske
skal vi bruge de tidligere nævnte simulatorer som i computer spil kan starte med enkle trafik situationer og
gradvis øge kompleksiteten af veje mv. og måske skal teoriundervisningen integreres i den almindelige
dansk undervisning. Vi bør også kigge på de mange borgere, der fra tidligere oplevelser i deres liv, har et
belastet forhold til politiet og andre offentlige myndigheder.
Et hurtigt kig på Integrationsministeriets hjemmeside viser f.eks. denne pulje
Genudmelding - Pulje til etablering af lokale virksomhedsnetværk og tværkommunale samarbejder
Indsatsen har til formål at støtte kommunerne med at omstille deres integrationsindsats, så den får et
stærkere beskæftigelsesfokus med henblik på, at langt flere flygtninge deltager aktivt på arbejdsmarkedet.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 468: Henvendelse af 22/9-17 vedrørende kørelæreruddannelsen m.v., fra Kørelærerforeningen
14
Indsatsen har to hovedformål, dels at støtte etableringen af lokale virksomhedsnetværk, med henblik på at
sikre en tæt dialog mellem kommuner og virksomheder, dels at støtte etableringen af strukturerede
tværkommunale samarbejder, så match mellem flygtninge og virksomheder ikke begrænses af
kommunegrænserne.
Gennem støtte til etablering af lokale virksomhedsnetværk skal der sikres en tættere dialog og samarbejde
mellem kommunen og virksomhederne, så der hurtigt og effektivt kan identificeres potentielle
arbejdspladser og sikres de gode match mellem virksomheder og flygtninge. På sigt skal netværkene
medvirke til, at kommunerne har adgang til det nødvendige antal pladser på virksomhederne til den
virksomhedsrettede indsats og samtidig sikre, at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.
Ved at støtte etablering af et tværkommunalt samarbejde tilbydes en indgang, så dialogen med
virksomheden sker via et samarbejde på tværs af flere kommuner. Det kan f.eks. enten være udpegning af
ét jobcenter som indgangen for virksomhederne, hvis dette ikke allerede er tilfældet i dag, eller
kvalificering og optimering af eksisterende tværkommunale samarbejdsformer
Der er i denne pulje afsat 3,5 mio. kr.
Ansøgerkreds:
Puljen kan søges af kommuner.
Vi ønsker at høre transportudvalgets holdning til vores tanker i denne sammenhæng, samt om I ser
muligheder for at I som politiske udvalg kan være med til at fremme en tværgående indsats. I kender måske
også andre puljer der kunne komme i spil inden for det ministerium som I arbejder under.
I Kørelærerforeningen har vi selv kompetencer til at skrive ansøgningerne og vi påtager os gerne rollen som
den udførende og administrative tovholder på projekterne.
Kørelærerforeningen v/Lisbet Jensen - Frederiksværkvej 14 - 3600 Frederikssund - kørelærerforeningen.dk