Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 465
Offentligt
Frederikssund, den 19. september 2017
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Vedr. rejsekort
pendler, kombi og pensionist
Jeg pendler dagligt i Hovedstadsområdet og har indtil takstomlægningen for nogle måneder
siden rejst på
”Alle-zoner kort”. Det var nemt at finde ud af.
Da takstordningen ændredes, så man ikke længere kan få alle-zoner, skulle jeg jo overveje
alternativet, og her opstod problemerne.
Den geniale løsning var produktet pendler-kombi rejsekort, så man ikke behøver at være obs
på, om man lige stikker skosnuderne uden for de zoner, den daglige rejse omfatter. Det sker
ikke helt sjældent, at jeg rejser andre steder hen i Hovedstadsområdet men uden for den
daglige rute. Det er ikke lykkedes mig at finde et så godt zonekort, at jeg kan se, hvor mine
grænser præcis går, f.eks. når jeg skal fra Frederikssund til Hillerød.
Altså bestilte jeg et pendler-kombi. Dette indebar så, at jeg skulle tjekke ind og ud både i tog
og busser også på min daglige strækning. Det viste sig at være et noget større problem for
mig, end jeg havde forudset, og jeg besluttede derfor at gå over til et rent pendlerkort.
Men det kunne jeg ikke bestille uden først at spærre kombikortet. Og spærringen ville få
virkning straks, mens det nye pendlerkort jo først ville kunne tages i brug, når Post Nord
havde leveret det i min postkasse. Dette indebar, at jeg måtte imødese en periode på omkring
to uger uden pendlerkort, da jeg måtte regne med en leveringstid svarende til den, der var på
pendler-kombi kortet (to uger!).
Jeg spurgte, om det var korrekt forstået, at der med kombikortet skulle tjekkes ind og ud på
samme måde som med det almindelige rejsekort. Svaret var ja,
og til ”hvorfor?” var svaret, at
de jo ikke kunne vide, hvor jeg rejste! M.a.o. ville jeg kunne få en bøde for glemt tjek-ind, selv
om jeg befandt mig i tog eller metro, der notorisk ikke kan køre andre steder end på skinnerne
på min pendlerstrækning.
Det forstod jeg så ikke, for de bekræftede også, at man ved et rent pendlerkort ikke skal
tjekke ind og ud.
Min løsning blev ind til videre mobil-periodekort, og det fungerer da også men løser jo ikke
zonegrænseproblemet. Og jeg kan simpelt hen ikke forstå den forskel på ind- og udtjekning,
der gælder for de to korttyper.
Før jeg modtog mit pendler-kombi kort, måtte jeg nogle dage rejse på det almindelige
rejsekort og konstaterede, at jeg ikke betalte det samme for alle rejser. Det blev nemlig
billigere, når jeg tjekkede ind før kl. 7 og efter kl. 18 (tror jeg).
Og så opstår næste forundrings- og irritationsemne. Når nu systemet kan finde ud af at give
mig tidsrabat inden for Hovedstadsområdet, hvorfor i alverden kan det så ikke lade sig gøre på
længere strækninger?
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 465: Henvendelse af 18/9-17 vedrørende rejsekort, fra Karin Laursen, Frederikssund
Mit rejsekort er nu et pensionistkort, og det viser sig, at det i mange tilfælde er billigere at
købe en billet end at bruge rejsekortet
det afhænger nemlig af rejsetidspunktet og vistnok
også af strækningen. Hvis man vil have billigste rejse, skal man m.a.o. hver gang tjekke priser
og i nogen tilfælde købe og printe en billet, selv om man har rejsekort.
Hvad synes mon udvalget om et så tudetosset system?
Venlig hilsen
Karin Laursen
Englystvej 6
3600 Frederikssund