Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 463
Offentligt
1790858_0001.png
18. september 2017
Transport-, Bygnings- og Boligministeren
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
DSB
Køge Kommune
Region Sjælland
Den fremtidige betjening af Ølby station
Under henvisning til henvendelse fra Køge Kommune af 3. august 2017:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/TRU/bilag/421/1780867.pdf
og svar herpå fra Transport-, Bygge- og Boligministerens af 5. september 2017:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/TRU/bilag/451/1786499.pdf
samt ministerens svar på spørgsmål 1454 og 1457:
http://www.ft.dk/sam-
ling/20161/spoergsmaal/s1454/svar/1422932/1785976.pdf,
http://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/s1457/svar/1422929/1785970.pdf,
skal Rådet for Bæredygtig Trafik hermed henstille, at den planlagte betjening af Ølby
station ændres, så også togene mellem København og Næstved via Køge betjener sta-
tionen når den nye bane åbner.
At der ved aftalen om den nye bane mellem København og Ringsted ikke er medtaget
en ellers relevant og fornuftig udvidelse af banekapaciteten mellem Køge Nord og
Køge stationer, betyder ikke, at såvel togene mellem Roskilde og Køge som togene
mellem København og Køge ikke begge kan standse på Ølby station.
Da der må forudsættes en køreplan med kort omstigningstid fra togene fra Stevns
(Østbanen) der fortsætter mod Roskilde, til togene fra Næstved videre mod Køben-
havn, og omvendt, vil togene køre umiddelbart efter hinanden i samme retning, hvor-
ved der vil være tid nok til at begge togsystemer kan standse på Ølby station, uden at
punktligheden bliver dårlig.
Der er i dag et stort opland omkring Ølby Station. Dette er ikke alene Universitetsho-
spitalet, men også de mange bosatte pendlere, der i dag anvender S-banen mellem
Ølby og København. Med tog ad den nye bane, vil disse få en betragtelig rejsetidsfor-
bedring, hvilket vil kunne få mange flere til at anvende toget i stedet for bilen, og der-
med samtidig lette trængslen på Køgebugtmotorvejen. Endvidere vil et stop også afla-
ste S-banen, der har en meget høj belægning på Køgebugtbanen.
Vi henstiller derfor, at der i Trafikkontrakten mellem Transportministeriet og DSB for
perioden 2015
2024, i Bilag 3, Standsningsplan, for strækningen Køge Nord
Køge
sker en ændring, således at der anføres standsning ved Ølby Station, ved førstkom-
mende indgåelsen af tillægskontrakt.
Med venlig hilsen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Kjeld A Larsen Formand og
Niels Wellendorf, Bestyrelsesmedlem