(Bedes omdelt til TRU)
Kære Boligudvalg
Boligudvalget har modtaget flere alarmerende henvendelser fra forskellige beboere i almennyttige
afdelinger, og somme tider anmodes ministeriet om kommentarer.
Praktisk taget hver gang, er svaret en teoretisk korrekt forklaring om den smukke lovgivning, som,
hvis den blev fulgt, ville skabe paradis på jorden.
Ministeriets embedsværk forholder sig med få undtagelser strikt til lovgivningens teori, i stedet for
den oplevede virkelighed.
Efter at Brigitte Cros og John Steen Johansen skrev om deres specifikke oplevelser i KAB, sendte
jeg en redegørelse om de mere fundamentale fejl og mangler i den almene bolig-lovgivning.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/TRU/bilag/374/index.htm
Henvendelsen gav, trods de principielle emner, ikke anledning til spørgsmål til ministeriet!
Hvad skal det nytte med en smuk lovgivning, når den i praksis kun er vejledende, og beboerne ikke
har ret til aktindsigt, men altid og helt lovligt kan afvises med begrundelsen at
”lovgiver
har
udelukkende givet afdelingsbestyrelsesmedlemmerne ret til aktindsigt, men ikke de enkelte menige
beboere”, så
”hvis
nogen vil vide noget, må de bruge tiden og kræfterne på at tilkæmpe sig en plads
i en afdelingsbestyrelse, med alt hvad det indebærer, eller acceptere, at blive holdt i uvidenhed!”
Dette betyder at, der kan trues og vildledes på beboermøderne uden risiko for at blive afsløret, fordi
der ikke er risiko for at beboerne nogensinde finder dokumentation, der modbeviser påstandene.
Når beboerne på baggrund af vildledning og/eller
trusler om at overflytte afgørelserne til ”øverste
myndighed”
har truffet fejlagtige eller uhensigtsmæssige beslutninger, lyder det altid:
”Beboerdemokratiet
har besluttet!”
”Det er beboernes ansvar!” ”Det er beboerens skyld!”
De, der har fremført vildledende argumenter, står ansvarsfri.
Skulle det, trods alt, være muligt at påvise løgn og humbug, reddes synderne af den anden store
mangel i lovgivningen:
Almenboliglovgivningen indeholder ingen strafbestemmelser.
Risikoen for at beboerne opdager uregelmæssigheder er altså minimal.
Risikoen for straf-sanktioner på grund af uregelmæssigheder, bortset fra en sjælden fyring,
eksisterer ikke.
Størrelse har negativ betydning
For år tilbage blev udført revisions-undersøgelser, som påviste at de meget små boligforeninger
ikke havde økonomisk kapacitet til egne specialister, mens de store med over 8-10.000 boliger
havde for store, for langsomme, og for omkostningstunge hierarkier, bureaukratier og
fremmedgørende afstand mellem top og bund.
Det er dette beboerne i de store boligselskaber ustandselig oplever.
Direktionerne er så langt fra den praktiserede virkelighed ude i afdelingerne, at de ikke aner hvad
der er ret og vrang, men overlader sagerne til underordnede uden ansvar.
Der burde lægges loft over administrationernes størrelse, fordi størrelse er bestemmende for afstand
eller nærhed mellem top og bund.
Efter som IT leverandørerne, EG-Datainform og Unik System Design, konkurrerer om at levere de
mest effektive og automatiserede administrative systemer til boligadministration, er de store