Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1680948_0001.png
Bilag 1: ”Vækstforslag: Engangsinvestering i 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal”:
Overtagelse af oprensningsansvar
Vanddybden i Thyborøn Kanal er et generelt problem for havnen og havnens virksomheder, hvorfor Thyborøn Havn har fremført det
lokale vækstforslag ”Engangsinvestering i 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal.” Men den nuværende model for oprensning af
Thyborøn Kanal udgør også en stor udfordring, da den er meget ufleksibel. I dag har Thyborøn Havn ikke indflydelse på, hvornår
indsejlingen gennem Thyborøn Kanal bliver oprenset, hvilket hæmmer havnens fleksibilitet og havnevirksomhedernes rentabilitet.
Derfor skitserer Thyborøn Havn i dette notat tre løsningsforslag til problemstillingen med oprensning.
Udgangspunktet
Opgaven med at oprense indsejlingen til Thyborøn Havn er en del af den oprindelig overdragelsesaftale mellem staten og davæ-
rende Thyborøn-Harboøre kommune fra 2001, hvor staten forpligtede sig til at vedligeholde 8 meter vanddybde ind til indsejlingen
til havnen. Oprensningen varetages som en driftsopgave af Kystdirektoratet. I praksis håndterer Kystdirektoratet i dag opgaven som
en del af ”Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 (fremover Vestkystaftalen)”
1
, der er indgået af og finansieret mel-
lem staten og Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner (fremover Aftaleparterne). Af den årlige totaludgift på
95,8 mio. kr. finansierer aftalekommuner ca. 11 pct. (10,3 mio. kr.) og staten de resterende 89 pct. (85,5 mio. kr.) Bevillingen til
Vestkystaftalen er en 5-årig projektbevilling. Oprensningen er en egentlig løbende driftsopgave, men håndteres i dag ved, at san-
det fra oprensningen i Thyborøn Kanal og indsejlingen til havnen anvendes til kystbeskyttelsesinitiativer langs Agger og Harboøre
Tanger og dermed på tværs af kommunegrænser. Håndteringen under Vestkystaftalen skyldes, at der pt. ikke er driftsbevillinger i
Kystdirektoratet til opgaven.
Den foretrukne løsning:
Thyborøn Havn påtager sig oprensningsansvaret fra Kystdirektoratet på lige fod med Hvide Sande Havn og Thorsminde Havn
mod en en-til-en-kompensation for den løbende oprensning af havnebassiner og indsejling.
Den foretrukne løsning: Thyborøn Havn påtager sig oprensningsansvaret mod kom-
pensation
Inden for de seneste tre år har Hvide Sande Havn og Thorsminde Havn mod en-til-en kompensation overtaget ansvaret fra Kystdi-
rektoratet for den løbende oprensning af deres havnebassiner og indsejlinger. Disse aftaler er indgået med udgangspunkt i, at op-
rensningerne blev finansieret af Kystdirektoratet driftsbevilling, og derfor er kompensationen til havnene en del af Kystdirektora-
tets oprensningsbudget. For de to respektive havne har aftalerne betydet, at de har fået et meget fleksibelt set-up, som har resulte-
ret i en bedre service for havnenes brugere og en større tilpasningsevne for havnene. En lignende løsning ville være optimal for
Thyborøn Havn, da den sikrer fleksibilitet og solide rammevilkår langt ud i fremtiden. Modellen kræver dog, at der findes en løsning
i forhold til Vestkystaftalen og Kystdirektoratets driftsbevilling til oprensninger (en udfordring efter Thyborøn Havns estimat på ca.
4,5 – 5 mio. kr. årligt).
1
http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/36/BilagtilF%C3%A6llesaftale_2014_2018_Lodbjerg_Nymindegab_sep2013.pdf
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Notat vedrørende etablering af 10 meter vanddybde ind til Thyborøn Havn, fra Thyborøn Havn
1680948_0002.png
Thyborøn Havn har været i dialog med Kystdirektoratet om denne løsningsmodel, og Kystdirektoratet er villige til at overdrage op-
rensningsansvaret til havnen. Udfordringen er, at fodringsbehovet på tangerne langs vestkysten stadig i stort omfang vil være øko-
nomisk styrende for oprensningen i Thyborøn Kanal, da opgaven reelt håndteres under projektbevillingen til ”Vestkystaftalen”,
hvilket kan være en stopklods for de resterende aftalepartnere. Det skal derfor afklares, om der kan findes en permanent løsning
på problematikken, fx at oprensningen igen indgår som en del af Kystdirektoratets oprensningsbudget, som så derefter overleveres
til Thyborøn Havn. I den forbindelse er det væsentligt, at det ikke bliver kystfodringsbehovet, der er styrende for oprensningen i
indsejlingen til Thyborøn Havn, men derimod havnens behov. Den permanente løsning skal derfor sikre, at Thyborøn Havns oprens-
ning ikke er afhængigt af sandfodringerne.
Hvis ikke Thyborøn Havn har oprensningsansvaret, hvad så med engangsinveste-
ringen i 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal?
Hvis et flertal i Folketinget vedtager det lokale vækstforslag ”Engangsinvestering i 10 meter vanddybde i Thyborøn Kanal,” og det
ikke umiddelbart er muligt for Thyborøn Havn at få oprensningsansvaret direkte, ønsker havnen i stedet at lave en tillægsaftale,
hvor Kystdirektoratet – mod betaling for merudgiften fra Thyborøn Havn – forpligter sig til at vedligeholde den øgede vanddybde
permanent. En sådan aftale vil ikke give Thyborøn Havn den samme fleksibilitet som ”Den foretrukne løsning,” men den sikrede
vanddybde på tilstræbt 10 meter i kanalen og 9,5 meter i indsejlingen vil langt henad vejen opveje dette forhold, jf. hovednotatet.
Kan Thyborøn Havn overtage ansvaret for oprensning i Vestkystaftalen for 2019-23?
Den nuværende Vestkystaftale udløber ved udgangen af 2018, hvorefter det forventes, at Aftaleparterne laver en ny aftale for peri-
oden 2019-23. Hvis ”Den foretrukne løsning” ikke kan realiseres, kan en mulighed være, at havnen overtager oprensningsansvaret i
Thyborøn Kanal i den nye Vestkystaftale 2019-23. I denne model vil Thyborøn Havn ikke modtage kompensation direkte fra Kystdi-
rektoratet for at udføre opgaven, men til gengæld skal Aftaleparterne forpligte sig på aftage sandet fra oprensningen til fodring på
bl.a. Harboøre- og Agger tanger mod betaling til havnen.
Udfordringen med denne løsningsmodel kan være, at havnen vil være nødt til at tilrettelægge oprensningen efter kystbeskyttelses-
behovet i de enkelte kommuner i Vestkystaftalen. Dermed opnås ikke den fleksibilitet, som havnen reelt ønsker ved selv at stå for
opgaven. Således vil Aftaleparterne formodentlig ikke kunne aftage sand i de år, hvor der er oprensningsbehov, men ikke et be-
grundet sandfodringsbehov. Derudover vil løsningsmodellen ikke langtidssikre havnen, da Vestkystaftalen forventeligt løber i 4-5
år, hvorefter den skal genforhandles. Så med mindre, at disse udfordringer kan løses med statens hjælp, er det ikke umiddelbart
attraktivt at overtage oprensningsansvaret som en del af Vestkystaftalen for 2019-2023.