TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 455
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon

Fax 7262 6790

[email protected]

www.tbst.dk

Notat

Dato 7. august 2017

Høringsnotat

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

og bekendtgørelse om certificeringsordning for do-

kumentation af tekniske forhold i bygningsregle-

mentet

1. Indledning

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har den 4. maj 2017 sendt

udkast til bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) og be-

kendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske

forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen) i høring

hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til bekendtgørelsen

har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 11. juni 2017.

Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger:

Arbejdstilsynet, Dansk Arbejdsgiver, Datatilsynet, Håndværksrådet,

Skatteministeriet, Statsforvaltningen og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet.

TBST har herudover modtaget høringssvar fra Akademisk Arkitektfor-

ening, Anerkendelsesudvalget for Statikere, Anteco Mobile Units, Be-

redskabsstyrelsen (BRS), BL - Danmarks Almene Boliger (BL), Bygge-

riets Kvalitetskontrol, Bygherreforeningen, DANAK, Dancert, Dansk

Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Byggeri, Dansk Center

for Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund

(DHF), Dansk Industri (DI), Dansk Kloakmestre, Dansk Miljøteknologi,

Dansk Standard (DS), Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bered-

skaber, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Vand- og spilde-

vandsforening (DANVA), Domicil, Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Byggeri og Anlæg (DTU Byg), Ecoteck A/S, Elevatorbran-

chen, Energiforum Danmark, Energistyrelsen (ENS), Erhvervsministe-

riet (EM), Flemming Sand, Foreningen af Anerkendte Statikere, For-

eningen af Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO), Foreningen

af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forsikring & Pension (F&P), Glarbo &

Side 1 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

White, Glasindustrien, Hansen Concepts, Ingeniørforeningen (IDA),

Kerteminde Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Konstruk-

tørforeningen, Københavns Kommune, Landsbyggefonden, Lyslabora-

toriet v/KADK, MicroShade, Miljøstyrelsen (MST), NIRAS, Nordjyllands

Beredskab, Odense Kommune, Region Hovedstaden, Region Sjælland,

Region Syddanmark, René Kærup, Rockwool, Seges/Landbrug & Fø-

devarer, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen (SIK), Skorstens-

fejerlauget, Slots- og Kulturstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi), Sweco Danmark, TEKNIQ, Veltek, Velux, Vetrotech Saint-

Gobaint Nordic & Baltic, Vinduesindustrien og WindowMaster Interna-

tional.

I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de mod-

tagne høringssvar opdelt efter emner. TBST’s kommentarer til de en-

kelte emner følger efter i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærk-

ninger, der ikke vedrører de forslåede ændringer i bekendtgørelserne,

indgår ikke i høringsnotatet. TBST har modtaget flere tekstnære hø-

ringssvar, som er gennemgået og vurderet med hensyn til, om der

skal foretages ændringer i høringsudgaven. Ikke alle tekstnære be-

mærkninger og forslag er dog gengivet i detaljer i høringsnotatet.

Af de modtagne forslag implementeres nogle direkte og inden udste-

delsen af BR18. Der er også modtaget svar, som styrelsen ikke vil fo-

retage ændringer på baggrund af, f.eks. fordi de allerede anses for at

være implementeret, vil blive præciseret i vejledninger, eller at de fo-

reslåede ændringer vil kræve nærmere undersøgelser, og som even-

tuelt kan implementeres ved en senere revision af BR.

2. Bygningsreglement 2018

Generelle bemærkninger

KL, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri og Dansk Erhverv er

positive over den inddragelsesproces, der har været i forbindelse med

arbejdet med BR18 og certificeringsordningen.

KL, BL, FRI, IDA, Dansk Erhverv, DS, Bygherreforeningen, Danske

Kloakmestre, DI, Akademisk Arkitektforening, DTU Byg, Elevatorbran-

chen, Byggeriets Kvalitetskontrol, VELTEK, VELUX, WindowMaster In-

ternational, ROCKWOOL og Dansk Energi er generelt positive over for

den nye struktur i BR18. DI og BL er tilsvarende positive over, at vej-

ledningsteksten er flyttet ud af BR, og Dansk Erhverv og DI mener, at

BR konsekvent bør være baseret på funktionskrav. IDA og VELUX me-

ner, at BR18 skal fremme innovation og være teknologineutralt. DS

mener, at de administrative bestemmelser ligeledes burde være en

del af emneopdelingen. DH ser overordnet positivt på ændringerne til

BR18, der går i retning af en bredere brugerforståelse, øget fokus på

dokumentation og stikprøvekontroller. Energiforum Danmark og TEK-

Side 2 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

NIQ mener, at den nye struktur med tiden kan blive en gevinst, men

foreslår visse ændringer til strukturforslaget. MicroShade mener

grundlæggende, at BR18 er en forbedring i forhold til BR15, men at

der er behov for yderligere præciseringer. F&P, Region Sjælland og

Region Hovedstaden mener, at læsbarheden af reglementet med den

nye struktur er forringet i kraft af, at vejledningsteksten er fjernet.

DABYFO mener ikke, at den nye struktur bidrager til lettere forståelse

og overblik. DHF mener, at funktionsbaserede krav vil medføre en

nedprioritering af de nødvendige specifikke krav til udformning af til-

gængelighed. Glarbo & White foreslår, at der udgives et småhusreg-

lement, så det fremgår tydeligt, hvilke regler der gælder for småbyg-

geri.

Danske Arkitektvirksomheder mener overordnet set, at den foreslåede

ordning om en ændret byggesagsbehandling hænger godt sammen,

men frygter, at man risikerer at svække helhedssynet på byggesagen

og de øvrige tekniske forhold.

Dansk Energi er bekymrede for, om der med afskaffelsen af den tek-

niske byggesagsbehandling vil blive ført tilstrækkeligt tilsyn med de

emner i BR, der ikke omfattes af certificeringsordningen. F&P mener,

at der bør være ekstern eller kommunal kontrol med fugt, lyd og

energi. Akademisk Arkitektforening og DHF mener, at kommunerne

fortsat skal kontrollere tilgængelighed. DHF anbefaler ligeledes, at der

for komplicerede bygninger indføres krav om certificerede tilgænge-

lighedsrådgivere.

Konstruktørforeningen, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Re-

gion Syddanmark mener ikke, at man med kravene til dokumentation

lever op til formålet med at afskaffe den tekniske byggesagsbehand-

lingen, da det vurderes at give bygherre øgede omkostninger.

DS, TEKNIQ, Danske Beredskaber og Danske Arkitektvirksomheder

mener, at der bør være en overgangsperiode på minimum 6 måneder

for indførelsen af BR18. FRI, Anerkendelsesudvalget for statikere og

Akademisk Arkitektforening mener, at overgangsperioden bør være

længere. Region Sjælland, Region Hovedstaden, Københavns Kom-

mune og Anerkendelsesudvalget for Statikere har ønsket præcisering

af, hvordan byggesager, der er igangsat eller ansøgt om tilladelse til,

før BR18 træder i kraft, håndteres.

FRI mener, at det er nødvendigt at følge implementeringen af BR18

og certificeringsordningen tæt og peger på, at det er nødvendigt, at

der afsættes ressourcer i TBST til at vejlede bygherrer og rådgivere

om BR18, da FRI vurderer, at kommunerne ikke vil have de faglige

forudsætninger for dette, når den tekniske byggesagsbehandling af-

skaffes.

Side 3 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

KL, Anerkendelsesudvalget for Statikere, FRI, IDA, DS, Bygherrefor-

eningen, Dansk Byggeri, Konstruktørforeningen, Danske Arkitektvirk-

somheder, DH, DTU Byg, Sweco, VELUX, Danske Beredskaber og DBI

giver udtryk for, at de planlagte vejledninger til BR18 er afgørende for

forståelsen af det nye regelsæt, og at vejledningerne bør foreligge,

inden bekendtgørelserne træder i kraft. Akademisk Arkitektforening

peger på, at en ny digital platform er en væsentlig faktor i formidlin-

gen af både regler og vejledninger. DH, Konstruktørforeningen, SBi og

FRI foreslår, at der indføres en ordforklaring til BR18. Konstruktørfor-

eningen og FRI mener, at ordklaringen bør være en del af bekendtgø-

relsen.

Flere høringsparter foreslår henvisninger til anden lovgivning, ligesom

oversigten over anden relevant lovgivning i BR15 foreslås genindført.

DTU Byg foreslår, at ibrugtagningstilladelser gives med en udløbsdato,

så bygherre skal fremsende dokumentation for fortsat opfyldelse af

krav i byggetilladelsen.

Dansk Byggeri påpeger, at der bør være en konsekvent brug af SI-

enheder igennem hele reglementet.

Konstruktørforeningen, SIK og Flemming Sand mener, at høringsma-

terialet bærer præg af hastværk. Konstruktørforeningen mener, at der

bør foretages fornyet høring.

TBST’s kommentarer

TBST takker for høringssvarene til BR18 og for bidragene til arbejdet

forud for høringen ved deltagelse i sparringsgrupper og workshops

mv. Med BR18 gennemføres en stor revision af BR. Der indføres en ny

emneopdeling, og vejledningsteksten udskilles fra BR i selvstændige

vejledninger. TBST vil derfor følge implementeringen, som løbende vil

blive evalueret i samarbejde med branchen bl.a. gennem en forsat

inddragelse af sparringsgrupperne.

Størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at den nye struktur i

BR18 giver et godt overblik og letter brugen af reglementet. Det

fremstår ligeledes mere tydeligt, hvad formålet med funktionskravene

er, når vejledningsteksten fjernes. Visse høringsparter udtrykker øn-

ske om justeringer til strukturen, som imødekommes på en række

punkter. Derudover mener nogle høringsparter ikke, at den ændrede

struktur øger læsbarheden. Den foreslåede struktur med en ny emne-

inddeling bevares, men TBST vil inden udstedelsen af bekendtgørelsen

tage kommentarer til strukturen i betragtning, herunder også overve-

je hvilke dele af bekendtgørelsen der skal være en del af bilag. TBST

vil dertil bemærke, at der samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræ-

den offentliggøres en ny hjemmeside, hvoraf vejledninger til BR også

vil fremgå.

Side 4 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

BR gælder i udgangspunktet for alt byggeri. Der er ikke planer om at

udstede et særskilt småhusreglement.

Med afskaffelsen af den tekniske byggesagsbehandling og indførelsen

af certificeringsordningen vil der blive stillet krav om en certificeret

rådgiver i byggerier med komplicerede konstruktions- eller brandfor-

hold, hvor tilfælde af brand eller svigt i de bærende konstruktioner

kan have alvorlige konsekvenser. For de øvrige tekniske krav i BR,

hvor der ikke vil blive stillet krav om, at det er en certificeret rådgiver,

præciseres det i BR18, hvilken dokumentation bygherre skal indsende

i forbindelse med færdigmeldingen af byggeriet, herunder at der på en

række områder skal gennemføres test af, om det færdige byggeri le-

ver op til reglerne. Samtidig skal bygherre i forbindelse med afslutning

af byggeriet indsende den samlede dokumentation for, at byggeriet

lever op til alle de relevante krav i BR18, til kommunalbestyrelsen

som grundlag for, at der kan udstedes ibrugtagningstilladelse til byg-

geriet. Såfremt der skulle stilles krav om brug af certificeret rådgivere

på andre områder end konstruktions- og brandforhold, herunder certi-

ficeret tilgængelighedsrådgiver, vil det på det nuværende grundlag

indebære en risiko for en fordyrelse af byggeriet.

TBST har vurderet, at det i en række af funktionskravene er hen-

sigtsmæssigt at angive mulige dokumentationsmetoder for at gøre

bestemmelserne og de niveauer, som de lægger op til, mere klare.

Det udtrykkes i visse bestemmelser ved, at der angives én mulig me-

tode til at dokumentere, at bestemmelsen er overholdt. Det kan dog

ikke udelukkes, at der kan anvendes andre metoder, hvorved tilsva-

rende niveau kan opnås. Denne type formuleringer bevares derfor ge-

nerelt i BR.

Flere høringsparter har givet udtryk for, at en overgangsperiode for

BR15 og BR18 er nødvendig, så bygherre i denne periode kan vælge,

om byggesagen skal følge BR15 eller BR18. Det skal indledningsvist

bemærkes, at en byggesag følger det bygningsreglement, som er

gældende på ansøgningstidspunktet. Det betyder, at for byggesager,

hvortil der er søgt om byggetilladelse før 1. januar 2018, vil det være

BR15 der er gældende. TBST imødekommer ønsket om en overgangs-

periode og udsætter derfor ophævelsen af BR15 til 30. juni 2018. Det

betyder, at i perioden 1. januar 2018 - 30. juni 2018 vil det være mu-

ligt at søge om byggetilladelse efter enten BR15 eller BR18, ligesom

det har været ved tidligere større revisioner af BR. Det vil ikke være

muligt at kombinere BR15 og BR18 ved ansøgning om byggetilladelse.

Perioden i BR18, hvorefter der frem til 31. december 2019 kan vælges

mellem en certificeret rådgiver og kommunal byggesagsbehandling af

brand- og konstruktionsforhold, fastholdes, men implementeringen af

ordningen følges og kan blive taget op til revision, hvis der f.eks. kun

er få certificerede rådgivere ved udløbet af overgangsperioden.

Side 5 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Flere høringsparter peger på, at udskillelsen af vejledingsteksten i

BR18 gør det vanskeligt at forholde sig endeligt til høringsmaterialet,

da en række af de vejledninger, der henvises til, ikke foreligger, lige-

som der af flere parter efterspørges høringer af vejledningerne. TBST

kan oplyse, at der som minimum vil foreligge samme niveau af vej-

ledning, som er tilfældet i dag. Det omfatter både den vejlednings-

tekst, der er en del af BR15, og øvrige vejledninger udgivet af styrel-

sen.

Alle

vejledninger

vil

foreligge

på

hjemmesiden

www.bygningsreglementet.dk,

som revideres sideløbende med revisi-

onen af BR18.

TBST noterer sig, at flere høringsparter udtrykker ønske om at bidra-

ge til arbejdet med udarbejdelse af vejledningerne. TBST er taknem-

melig herfor og vil kontakte relevante høringsparter i efteråret, når

arbejdet pågår. Da der er tale om vejledningerne og ikke bindende

regulering, vil vejledningerne som udgangspunkt ikke blive sendt i

formel offentlig høring. Inddragelsen vil i stedet ske med bilaterale

møder og skriftligt input fra parterne. TBST noterer sig ligeledes for-

slag til supplerende vejledninger til BR18.

Der har med udarbejdelsen af BR18 været truffet en principiel beslut-

ning om generelt at fjerne henvisninger i bekendtgørelsen til anden

lovgivning, da dette ikke kan ske udtømmende. TBST vil i forbindelse

med udvikling af en ny digital platform indarbejde henvisninger til an-

den relevant lovgivning. TBST forventer ligeledes at udarbejde en vej-

ledning om forholdet til anden lovgivning i forbindelse med byggesa-

ger.

Der er stillet forslag om, at ibrugtagningstilladelser generelt skal have

en udløbsdato for at sikre, at kvaliteten i byggeriet løbende vurderes.

En byggetilladelse kan efter byggeloven meddeles som midlertidig el-

ler for et nærmere angivet tidsrum. TBST vurderer ikke, at der er be-

hov for at udvide dette til at gælde for alle byggesager.

TBST skal til forslaget om brug af SI-enheder bemærke, at cm er en

præfiks af m og dermed en accepteret underenhed, jf. Bekendtgørelse

om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder,

bilag 1.

Administrative bestemmelser

DABYFO finder ikke, at kommunalbestyrelsens rolle er tydeligt be-

skrevet og vurderer ikke, at kommunernes tidsforbrug på byggesager

bliver mindre. Det vurderes samtidig, at der vil opstå flere lovliggørel-

sessager i kraft af afskaffelsen af den tekniske byggesagsbehandling.

Københavns Kommune mener, at det er uheldigt at begrænsninger i

BR’s anvendelsesområde blandes sammen med undtagelser til det

formelle tilladelseskrav, da det ikke har noget med anvendelsesområ-

det at gøre.

Side 6 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

NIRAS foreslår, at det fremgår af anvendelsesområdet, at midlertidige

konstruktioner, der benyttes i forbindelse med en byggesag, er omfat-

tet af reglementet.

DABYFO, KL og Odense Kommune foreslår, at det indføres i § 5, stk.

1, nr. 1, at det forudsættes, at byggeriet opføres i overensstemmelse

med byggeretten. DABYFO, KL, Foreningen af Anerkendte Statikere,

FRI og Danske Beredskaber efterspørger en præcisering af, hvad en

væsentlig anvendelsesændring indebærer. Flemming Sand foreslår, §

5, stk. 1, nr. 4, ændres således, at der ikke må foretages ændringer,

der udløser ændrede krav til brandtekniske installationer, uden bygge-

tilladelse. ROCKWOOL og Sikkerhedsbranchen foreslår, at det tilføjes,

at ændringerne ikke må påvirke den brandmæssige adskillelse. DABY-

FO og KL ønsker en indskrænkning af § 5, stk. 1, nr. 10, så siloer ikke

kan opføres i både by- og landzone uden byggetilladelse. Foreningen

af Anerkendte Statikere og FRI

ønsker en præcisering af, om ”uden-

dørs anlæg” i bestemmelsen

både omfatter anlæg med og uden over-

dækning. DHF og DH foreslår, at brugerbetjente funktioner, for så vidt

angår tilgængelighed, skal byggesagsbehandles. BRS og Danske Be-

redskaber stiller spørgsmål til, hvorfor undtagelsen i § 5, stk. 1, nr.

14, alene vedrører tanke til F-gas og ikke tanke til gas generelt. Dan-

ske Beredskaber foreslår alternativt, at bestemmelsen udgår helt.

Foreningen af Anerkendte Statikere og FRI peger på, at avls- og

driftsbygninger er blevet undtaget fra overholdelse af konstruktions-

forhold. Seges/Landbrug & Fødevarer foreslår, at avls- og driftsbyg-

ninger undtages fra krav om lydforhold, lys og udsyn samt ventilation.

TEKNIQ foreslår, at der tilføjes emne K og emne T, så avls- og drifts-

bygninger ligeledes ikke er undtaget fra krav om energiforsyningsan-

læg og vand.

Akademisk Arkitektforening og DABYFO foreslår, at rammerne for for-

håndsdialog præciseres. Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at for-

håndsdialogen gøres obligatorisk. FRI foreslår, at forhåndsdialogen,

på ansøgers anmodning, gøres obligatorisk.

Akademisk Arkitektforening mener, at det bør præciseres i § 10, hvil-

ke forhold kommunalbestyrelsen byggesagsbehandler. DTU Byg fore-

slår, at indføres en mere generisk beskrivelse af dokumentation, der

åbner for andre dataformater. Foreningen af Anerkendte Statikere og

FRI ønsker en præcisering af ansøgningsforløbet, så dokumentation

for henholdsvis arkitektprojekt og konstruktionsprojekt kan indsendes

til kommunalbestyrelsen på forskellige tidspunkter for i højere grad at

imødekomme formålet med en optimeret byggeproces. DABYFO og KL

foreslår, at der stilles krav om fremsendelse af tilladelser efter anden

lovgivning samt oplysning om BBR-bygningsnummer og servitutter

eller byggeforskrifter. DABYFO og KL foreslår ligeledes, at det skal

fremgå af ansøgningen, om byggearbejdet vedrører en bygning, der

Side 7 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

er bygget sammen med anden og oplysninger af betydning for bebyg-

gelsens samlede indvirkning på omgivelserne. Anerkendelsesudvalget

for Statikere og FRI anfører til § 10, at det bør være obligatorisk at

indsende dokumentation for de bærende konstruktioner for byggeri

konstruktionsklasse 2-4. DHF og DH foreslår, at der indføres en speci-

fik bestemmelse om oplysning om og dokumentation for den påtænk-

te handicaptilgængelighed.

Københavns Kommune finder det problematisk, at dispensationsbe-

stemmelsen fra BR15 videreføres uændret, da den tekniske bygge-

sagsbehandling afskaffes. DABYFO og KL foreslår, at det præciseres,

at ansøgning om dispensation skal foregå ved anvendelse af den digi-

tale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed.

Anerkendelsesudvalget for Statikere, FRI og Foreningen af Anerkendte

Statikere foreslår, at der henvises til bilag 7 i bestemmelserne og an-

fører i øvrigt, at betegnelserne i § 19 bør være i overensstemmelse

med bilag 7. De foreslår dertil, at den bygværksprojekterende omtales

direkte i bestemmelserne. FRI anfører også til § 16, at det bør præci-

seres, at den certificerede enten dokumenterer eller kontrollerer. Kø-

benhavns Kommune finder det uklart, hvilken dokumentation den cer-

tificerede rådgiver skal indsende til kommunalbestyrelsen, og hvordan

kommunalbestyrelsen skal forholde sig til dokumentationen.

FRI anfører, at det bør fremgå, at den certificerede statiker er ansvar-

lig for den statiske dokumentation i sin helhed.

Foreningen af Anerkendte Statikere og FRI anfører, at der skal udar-

bejdes statisk dokumentation i overensstemmelse med bilag 7 for

byggeri i konstruktionsklasse 1 og foreslår, at det præciseres.

DABYFO, FRI og Konstruktørforeningen stiller spørgsmål til, hvordan

det sikres, at 3. partskontrollen i § 18, stk. 2, og § 22, stk. 2, er uvil-

dig, når det er ansøger selv, der udpeger vedkommende.

ROCKWOOL finder det positivt, at der stilles krav om brandstrategi for

byggeri i brandklasse 2-4. ROCKWOOL efterspørger ligeledes entydige

regler for kommunalbestyrelsens behandling af brandforhold frem

mod 1. januar 2020.

Kerteminde Kommune spørger til sammenhængen mellem bygge-

sagsbehandling, certificering af transportable konstruktioner samt

brugen af en certificeret brandrådgiver. DABYFO foreslår, at ordet

’byggetilladelse’ ændres til ’godkendelse’ som beskrevet i de nuvæ-

rende bestemmelser. KL, Københavns Kommune og DABYFO foreslår,

at der også tages stilling til de brandmæssige forhold, for så vidt an-

går placering af telte i forhold til andre bygninger.

Side 8 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI efterspørger en præcisering af § 37, så det fremgår, at den certi-

ficerede brandrådgiver, der indsender henholdsvis start- og sluterklæ-

ring, kan være forskellige personer.

KL, Københavns kommune og DABYFO er positive over, at det tydelig-

gøres, at kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandling af

lovliggørelsessager. Københavns Kommune samt DABYFO spørger til,

hvordan gebyr skal opkræves for kommunernes stikprøvekontrol af

overholdelsen af de tekniske bestemmelser, jf. § 47. Derudover me-

ner DABYFO, at der er uoverensstemmelse mellem muligheden for at

opkræve gebyr, når byggeriet tages i brug og muligheden for at tilba-

geholde en byggetilladelse, til gebyret er betalt.

Anerkendelsesudvalget for statikere, Foreningen af Anerkendte Stati-

kere og FRI foreslår, at § 41, stk. 2, nr. 4, slettes, da formuleringen

indebærer, at det fremstår således, at der ikke skal foreligge doku-

mentation for konstruktionsforhold som grundlag for ibrugtagningstil-

ladelse.

TEKNIQ bifalder, at der skal foretages færdigmelding og byggesags-

behandling på grundlag af den afsluttende dokumentation, og at der

med undtagelse af sekundær bebyggelse indføres krav om ibrugtag-

ningstilladelse for alt byggeri. Konstruktørforeningen, FRI, DABYFO,

Københavns Kommune og KL stiller spørgsmål til, i hvilken form do-

kumentation i en byggesag fremadrettet skal foreligge. Bygherrefor-

eningen ønsker mulighed for, at tegningsmateriale også kan være i

form af f.eks. en 3D-model. Danske Arkitektvirksomheder mener, at

dokumentationskravet er for bredt formuleret, og at det bør præcise-

res, hvilken dokumentation der skal indsendes. DABYFO og KL gør

opmærksom på, at pligtsubjektet i §§ 41 og 44 ikke er det samme og

foreslår, at det ensrettes,

så det ikke er henholdsvis ”bygningsejer” og

”ansøger”, der skal indsende dokumentation til kommunalbestyrelsen.

KL efterspørger en præcisering af § 41, stk. 4, så det fremgår tyde-

ligt, at det er den enkelte bygning, der maksimalt må være 50 m².

Seges/Landbrug & Fødevarer finder det ubegrundet, at der indføres

krav om ibrugtagningstilladelse for byggearbejder, der kræver bygge-

tilladelse og foreslår, at det udgår, eller at der alternativt indføres en

frist for kommunalbestyrelsens behandling af en ibrugtagningstilladel-

se på 14 dage.

Energiforum Danmark, TEKNIQ og FRI er positive over for indførelse

af krav om stikprøvekontrol. KL hilser kravet om stikprøvekontrol vel-

komment, men mener, at kontrollen bør ligge tidligere i processen, så

fejl ikke først opdages i det færdige byggeri. Københavns Kommune

mener ligeledes, at stikprøvekontrollen bør udføres på et tidligere

tidspunkt og stiller spørgsmål til snitfladen mellem de certificerede

rådgivere og kommunens rolle som tilsynsmyndighed, hvis kommunen

ikke finder den certificerede persons tekniske løsninger acceptable.

Side 9 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

DH ser positivt på indførelse af stikprøvekontrol, men anbefaler, at

der laves undersøgelser af tilgængeligheden i de bygninger, der er

undtaget fra kravet, hvert femte år. DABYFO stiller spørgsmål til, hvad

stikprøvekontrollen skal omfatte. DANVA, DHF og F&P mener, at boli-

ger, herunder enfamiliehuse, dobbelthuse mv., der er foreslået undta-

get, ligeledes bør være omfattet af kravet om stikprøvekontrol.

Landsbyggefonden mener, at kommunalbestyrelsen bør have adgang

til at foretage stikprøvekontrol i alle byggesager. Akademisk Arkitekt-

forening mener, at der er behov for en systematisk national indsam-

ling af stikprøvekontrollerne. F&P foreslår, at der i en opstartsperiode

indføres krav om stikprøvekontrol i 30 pct. af sagerne, hvorefter det

kan nedsættes til 10 pct. Konstruktørforeningen foreslår, at der stilles

krav om stikprøvekontrol af brand- og konstruktionsforhold i en indkø-

ringsfase.

DABYFO og KL stiller spørgsmål til, om der bør være en arealgrænse

for garager, carporte mv., som kan nedrives uden en tilladelse og fo-

reslår, at ansøgning om nedrivningstilladelse skal indeholde oplysning

om BBR-bygningsnummer og oplysning om, hvorvidt bygningen er

sammenbygget med en anden bygning.

Kommentar:

Flere høringsparter har bemærket, at der henvises til bilag I i de ad-

ministrative bestemmelser. Bilag I udgør de samlede emner med til-

hørende bilag, altså emne A-U samt bilag 1-10. Dette er fremgik ikke

klart i høringsudgaven af BR18.

Med ændringerne til de administrative bestemmelser skal kommunal-

bestyrelsen på sigt ikke foretage teknisk byggesagsbehandling af det

teknisk komplicerede byggeri. Det forventes, at afskaffelsen af den

tekniske byggesagsbehandling over tid vil reducere kommunernes ar-

bejde med at påse overholdelsen af de tekniske krav til byggeriet i en

byggesag. TBST udarbejder en vejledning om de administrative be-

stemmelser, der vil rette sig både mod bygningsmyndighed og ansø-

ger med fokus på dokumentation for byggeriet og kommunalbestyrel-

sens håndtering heraf. TBST vil derudover løbende drøfte med kom-

munerne, hvordan implementeringen af BR18 bedst kan understøttes.

Formålet med at samle begrænsningerne til BR’s anvendelsesområde

først i bekendtgørelsen, både formelle og materielle, er, at det der-

med på et tidligere tidspunkt bliver tydeligt, hvilke regler der gælder.

Det fremgår af BR § 5, stk. 1, nr. 6, at midlertidige konstruktioner,

der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde,

er omfattet af BR, men ikke kræver byggetilladelse. TBST vil præcise-

re i emne F

–

Byggepladsen, at reglementet ligeledes er gældende

under opførelsen.

Side 10 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Det fremgår af forslaget, der er sendt i høring, at de byggearbejder,

der er nævnt i § 5, skal overholde BR, men kan opføres uden bygge-

tilladelse. Det omfatter også de bebyggelsesregulerende bestemmel-

ser. TBST finder derfor ikke anledning til at nævne byggeretten speci-

fikt. TBST vil udarbejde en vejledning om anvendelsesændringer og

behandlingen heraf. TBST tager forslag til ændring af § 5, stk. 1, nr.

4, til efterretning og præciserer bestemmelsen således, at der ikke må

laves ombygninger og andre forandringer, der ændrer forudsætnin-

gerne for bygningens brandstrategi. TBST vil tage op til nærmere

overvejelse, om der skal stilles ændrede krav til siloer i § 5, stk. 1, nr.

10. Bestemmelsen videreføres dog indtil videre uændret, som den og-

så fremgår af BR15. Bestemmelsen omfatter både anlæg med og

uden overdækning.

For så vidt angår undtagelsen for tanke til F-gas, er bestemmelsen

videreført uændret fra BR15. TBST vil dog se på, om bestemmelsen

skal udvides eller eventuelt udgå ved en kommende revision af BR18,

da det først skal vurderes, hvad konsekvenserne ved en sådan æn-

dring vil være i forholdet til anden lovgivning.

TBST er ikke enig i, at brugerbetjente anlæg skal byggesagsbehand-

les. Bestemmelsen er indført i BR18 i en uændret version i forhold til

BR15, og det synes på det foreliggende grundlag ikke proportionalt

sammenholdt med, hvilke konstruktioner der i øvrigt er undtaget fra

byggesagsbehandling.

TBST er enig i, at avls- og driftsbygninger fortsat skal være omfattet

af krav til udførelse og dimensionering af konstruktioner. Det er ud-

tryk for en fejl, at kravet ikke fremgår af høringsudgaven.

TBST vurderer, at kommunerne skal kunne tilrettelægge forhåndsdia-

logen alt efter, hvilken byggesag der er tale om. Bestemmelsen uddy-

bes ikke yderligere i bekendtgørelsen, men eksempler på udnyttelse

af forhåndsdialogen vil fremgå af en kommende vejledning.

TBST vil præcisere, hvilke emner der skal behandles af kommunalbe-

styrelsen forud for en byggetilladelse. TBST vurderer, at § 10 giver

mulighed for forskellige typer af dokumentation i en byggesag. Krav

om tilladelser efter anden lovgivning fremgår ikke af BR, men kan væ-

re en del af kommunalbestyrelsens behandling af sagen. Det afhæn-

ger af anden lovgivning, hvorvidt der skal indhentes tilladelser heref-

ter. Det fremgår af BR18, at der skal indsendes oplysninger til regi-

strering af sagen i Bygnings- og Boligregistret. TBST vurderer ikke, at

der er behov for at præcisere dette yderligere. Ansøger skal indsende

oplysning til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder ek-

sempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og pla-

cering fremgår. Det er TBST’s vurdering, at oplysning om eventuel

sammenbygning med en anden bygning kan indeholdes heri. TBST er

enig med Anerkendelsesudvalget for Statikere og FRI i, at der skal

Side 11 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

fremsendes dokumentation for byggeri i konstruktions- og brandklas-

se 2-4. Bestemmelserne vil derfor blive præciseret. Der skal ikke ind-

sendes dokumentation for tilgængelighedsløsninger i bygningen ved

ansøgning om byggetilladelse. Der skal imidlertid

–

på lige fod med de

øvrige tekniske emner

–

indsendes dokumentation ved færdigmeldin-

gen.

Det er ansøgers ansvar at søge om dispensation fra BR og at oplyse

ansøgningen tilstrækkeligt, så kommunalbestyrelsen har et fyldestgø-

rende grundlag at træffe afgørelse på. TBST er ikke enig i, at ændrin-

gerne til byggesagsbehandlingen giver anledning til ændring af dette

forhold. TBST er enig i, at ansøgning om dispensation ligeledes skal

fremsendes ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbe-

styrelsen stiller til rådighed. Det vil blive præciseret i bekendtgørel-

sen.

TBST har taget bemærkninger om henvisninger til bilag vedrørende

den tekniske dokumentation til efterretning og indsætter henvisninger

i de administrative bestemmelser. For så vidt angår FRI’s kommentar

om, at det bør fremgå, at den certificerede er ansvarlig for dokumen-

tationen i sin helhed, vil dette blive præciseret under reglerne for den

statiske og brandtekniske dokumentation. Der indføres ligeledes en

henvisning til disse ved krav om sluterklæring.

Det fremgår af bilag 7, at dokumentation for byggeri i konstruktions-

klasse 1 skal udarbejdes i overensstemmelse med dette.

Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsen, hvornår en certificeret

tredjepart er uafhængig af den certificerede person. Det er i udgangs-

punktet ansøger, der udpeger den certificerede person, men da den

certificerede er ansvarlig efter certificeringsbekendtgørelsen, og dette

vil være underlagt kontrol i medfør af ordningen, vil den certificerede

ligeledes kunne blive ansvarlig herefter. Dette fremgår ligeledes af

bilag 9.

TBST bemærker, at reglerne for certificering af telte og andre trans-

portable konstruktioner følger af bekendtgørelse om certificeringsord-

ning for transportable telte og konstruktioner og ikke bekendtgørelse

om certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i BR.

Der er med høringsudgaven af BR18 ikke tilsigtet ændringer i kravene

til transportable telte og konstruktioner. Hvis der i et konkret tilfælde

er krav om byggetilladelse, vil det alt efter konstruktionens komplek-

sitet dog være en certificeret brandrådgiver og statiker, der skal udar-

bejde dokumentationen. Indplacering af midlertidige konstruktioner i

risikoklasser sker efter samme princip som faste konstruktioner. Ved

behandlingen af de bebyggelsesregulerende forhold tages der stilling

til konstruktionens placering på grunden bl.a. i forhold til andre byg-

ninger på samme grund. For transportable telte og konstruktioner, der

anvendes af mere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning

Side 12 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

om det transportable telts og konstruktions indretning og brug, jf.

emne D6, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger, før kon-

struktionen tages i brug. Formålet med bestemmelsen er, at bered-

skabet på baggrund af kommunens orientering kan gå brandsyn. Hen-

sigten med § 33 er, at kommunalbestyrelsen skal vurdere de drifts-

mæssige forhold og på baggrund heraf udstede en tilladelse. Erfaring

viser, at ordet

’godkendelse’ ikke

er præcist nok i denne sammen-

hæng,

hvorfor det med nærværende bekendtgørelse ændres til ’byg-

getilladelse’. Der er derfor ikke

tale om en indholdsmæssig ændring,

men en præcisering af hensigten med bestemmelsen.

Det fremgår af reglerne for den certificerede brandrådgivers virke og

overdragelse af virket, at henholdsvis start- og sluterklæring kan ind-

sendes af forskellige personer. Det vil derfor ikke blive beskrevet

yderligere i de administrative bestemmelser i BR18.

TBST har, efter bekendtgørelsen blev sendt i høring, besluttet, at § 39

skal udgå af BR. I medfør af § 39 skal kommunalbestyrelsen årligt

fastsætte og offentliggøre mål for kommunens sagsbehandlingstid ved

behandlingen af en byggesag. Regeringen har i 2015 indgået en aftale

med KL (servicemålsaftalen), hvor der centralt er fastsat servicemål

for kommunernes sagsbehandlingstid. TBST vurderer derfor, at § 39

er overflødig, hvorfor den udgår af BR.

Kommunalbestyrelsens opkrævning af gebyr for stikprøvekontrol kan

enten opkræves efter tidsforbrug, der kan opkræves et fast gebyr,

eller kommunalbestyrelsen kan lade sagerne helt eller delvist skattefi-

nansiere. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at opkræve gebyr efter

tidsforbrug, kan kommunalbestyrelsen fastsætte sin timepris, så de

indirekte udgifter, som en kommune har ved sin byggesagsbehand-

ling, herunder udgifter i forbindelse med en generel stikprøvekontrol,

kan medtages som en del af timeprisen. Gebyrvejledningen vil blive

opdateret, hvor disse forhold også vil blive præciseret.

Hvis resultatet af en stikprøvekontrol udløser en lovliggørelsessag, vil

der kunne opkræves et konkret gebyr for kommunalbestyrelsens be-

handling af den pågældende byggesag. Der vil således kunne opkræ-

ves gebyr fra det tidspunkt sagsbehandlingen af den pågældende

byggesag er påbegyndt ved stikprøvekontrollen og frem til sagens af-

slutning ved lovliggørelse af det ulovlige forhold.

I medfør af § 40, stk. 9, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde byg-

getilladelsen, indtil gebyret er betalt. Denne mulighed for at tilbage-

holde byggetilladelsen, indtil gebyret er betalt, retter sig alene mod de

tilfælde, hvor gebyret opkræves som et fast gebyr og altså ikke mod

gebyrer opkrævet efter tidsforbrug, som kan opkræves i to rater.

TBST vil præcisere dette.

Side 13 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Med ændringen af BR, skal dokumentation for overholdelse af kravene

indsendes ved færdigmelding af byggeriet og bliver ikke behandlet af

kommunalbestyrelsen ved ansøgning om byggetilladelse. En række

kommuner har oplyst, at de i dag oplever udfordringer med at få do-

kumentationen på en byggesag, hvorfor den ikke kan afsluttes ende-

ligt, selvom bygningen er taget i brug. TBST mener, at det er væsent-

ligt, at dokumentationen indsendes og ligger på sagen, da byggeriet

ellers ikke kan tages lovligt i brug. TBST vurderer ikke, at der på det

foreliggende grundlag er behov for at fastsætte en frist for behandling

af ibrugtagningstilladelser. Der er heller ikke i dag en frist for behand-

ling af ibrugtagningstilladelser. TBST er enig i, at det ikke er tilstræk-

keligt klart, hvilke dokumentationskrav der er til byggeri i konstrukti-

ons- og brandklasse 1, og det vil derfor blive præciseret. TBST er lige-

ledes enig i, at pligtsubjektet skal være det samme, som bemærket af

DABYFO og KL. Det vil derfor ligeledes blive præciseret.

Da der ikke foreligger dokumentation, der kan udtages til kontrol før

færdigmeldingen, mener TBST ikke, at en stikprøvekontrol menings-

fyldt kan foretages på et tidligere tidspunkt. Brand- og konstruktions-

forhold, hvor der er tilknyttet en certificeret brandrådgiver eller stati-

ker er undtaget fra stikprøvekontrol. De certificerede personer er dog

omfattet af stikprøvekontrol i medfør af certificeringsordningen. TBST

mener af samme årsag heller ikke, at der bør opstå problemer med

snitflader. TBST udarbejder en vejledning om stikprøvekontrollen. En-

familiehuse, rækkehuse, dobbelthuse mv. er ikke omfattet af teknisk

byggesagsbehandling i dag og vil derfor heller ikke være omfattet af

krav om stikprøvekontrol. TBST forventer, at stikprøvekontrollen vil

indgå som led i en evaluering af BR18.

Garager, carporte mv., der opføres i tilknytning til enfamiliehuse,

dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, kan nedrives uden tilladel-

se. Der er en naturlig begrænsning på størrelsen af de byggearbejder,

der kan nedrives uden tilladelse, da det alene knytter sig til enfamilie-

huse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse i og med, at grundens

størrelse typisk ikke vil tillade, at der bygges store konstruktioner. Det

bemærkes i øvrigt, at dette ligeledes er gældende i BR15.

–

Adgangsforhold

DH støtter ændringerne i BR18, som de finder er et skridt i retning af

en bredere brugerforståelse i trit med definitionen af universelt design

i FN’s handicapkonvention.

DHF, DH, FRI og Konstruktørforeningen

påpeger, at betegnelsen ”brugerne” anvendes i forbindelse med be-

stemmelserne, hvor der tidligere blev brugt ”mennesker med handi-

cap”,

og at der er behov for en uddybning af denne betegnelse.

DHF og DH har en række forslag og ønsker til udbygning af detalje-

ringsniveauet i konkrete bestemmelser, herunder fokus på way-

finding og udvidelse af brugerfeltet.

Side 14 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

DHF og DH foreslår henholdsvis ophævelse og integration i BR18 af

bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med

ombygninger i eksisterende byggeri og erhvervsbyggeri til service og

administration samt tilhørende vejledning.

DH og DHF foreslår, at A1.4 ændres, så bestemmelsen omfatter ram-

per suppleret med trin, som ligger uden for bygningen, og/eller som

ligger op ad en bygnings ydermur, herunder trapper i det fri. DH øn-

sker begrebet hård fast belægning indføjet i A1.4, litra b fremfor jævn

fast ved adgangsforhold frem til en bygning. KL og DABYFO efterlyser

krav til værn og gribeegnede håndlister i A1.4 og krav til handicap-

parkeringspladser.

Vinduesindustrien foreslår, at A1.6 ændres til, at dørtrin skal kunne

forceres i kørestol og af gående med reduceret førlighed. DHF og DH

finder, at bestemmelsen i A1.6 burde skærpes, således, at alle yder-

døre i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og

administration skal have en fri bredde på 0,87, og at hvis døren åbner

imod personen, skal der være mindst 50 cm ved siden af døren.

Københavns Kommune finder, at kravet i A1.6, litra c, bør præciseres,

og stiller spørgsmålstegn ved om tilgængelighed kun gælder udefra og

ind, samt om der er krav til niveaufri adgang til altaner inde i boligen.

DABYFO finder ligeledes, at kravet i A1.6, litra d bør præciseres, idet

der er tvivl om, hvorvidt dørtrin skal forstås som bundkarm med fuge,

og anfører i øvrigt, at der bør være en henvisning til emne S, idet

emne A ikke nævner handicapparkeringspladser.

KL, DABYFO, Københavns Kommune og FRI efterlyser en præcisering

af hvilken bestemmelse, der menes i A1.7. Københavns Kommune er

endvidere i tvivl om, hvorvidt der i A1.7 fortsat er krav om niveaufri

adgang til altaner mv., hvis ejendommen ikke har en elevator. SBi

foreslår ligeledes, at der indføres undtagelser i A1.7 for dørbredden

for terrasse- og altandøre.

KL og DABYFO finder, at det er upræcist, hvad der menes med

”ved

egen hjælp”

i A1.8,

og påpeger, at bestemmelsen bør have samme

udformning som A1.4 om krav til adgangsarealer. KL peger på, at der

i A1.8 mangler krav til håndlister ved ramper mv.

DHF og DH foreslår, at A1.9 udvides til, at alle mennesker

–

uanset

funktionsnedsættelser - skal kunne komme frem til alle bygningens

funktioner og KL og DABYFO efterlyser en definition på, hvad der i

A1.9 skal forstås ved bygningens funktioner.

DH påpeger, at kravene til håndlister for ramper i A1.10, litra c, er

medtaget, men udgået i andre bestemmelser. DH anbefaler derfor en

tekstgennemgang for genindsættelse af kravet til håndlister i alle re-

levante bestemmelser. FRI foreslår, at der i A1.10, litra b, tilføjes et

krav om minimumshøjde på fælles adgangsvej. KL og DABYFO efterly-

Side 15 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

ser krav til størrelse på repos ved ramper med stigning over 0,6 m i

A1.10, litra c.

DH finder, at det i A1.11 bør tilføjes, at trappen bør afskærmes med

værn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Flemming Sand og FRI finder,

at A1.11 er for upræcis. FRI forslår endvidere, at der i A1.11 tilføjes

måleregler, og DABYFO anbefaler, at måleforholdene i A1.11, litra b-

d, ændres til cm. Københavns Kommune finder, at det bør præciseres

i A1.11, at adgangstrapper, som også anvendes til flugtvejstrapper,

ikke kan udføres som spindel eller vindeltrappe. KL anbefaler, at be-

stemmelsen skal gælde både for beboelsesbygninger og erhvervsbyg-

ninger, idet bygninger tit rummer blandede funktioner eller skifter an-

vendelse.

KL og DABYFO finder, at A1.12, litra d, er for upræcist formuleret og

at der mangler krav om håndlister. Arkitektforeningen foreslår, at be-

stemmelserne om værn i A1.12 ændres, så hævede opholdsarealer

defineres konkret med en mindste højde over terræn, og disse sikres

med værn.

Glasindustrien foreslår, at der i A1.13 indføres krav med mål som i

A1.12 og, at omfang og vejledning i brug af værn i glas præciseres.

Københavns Kommune foreslår en tilføjelse til A1.13, som er relevant

for altaner, således at værnet er udformet, så f.eks. flasker el. lign.

ikke kan passere værnet.

Dansk Byggeri anfører, at der i A1.14 henvises til emne H6 i bestem-

melsen, og at der bør henvises til A1.12 angående højder på værn.

Glasindustrien påpeger, at emne H6 som omtalt i A1.14 ikke beskriver

værn med glas.

DABYFO, DHF og DH anbefaler, at kravet til håndlister i A1.15 præci-

seres og at teksten i SBI anvisning 258 anvendes.

DH finder, at A1.16 bør skærpes med krav om præcisering af design-

og højdeforhold, og at information endvidere er tilgængelig i lyd samt

taktil skrift.

Kommentar:

Til de generelle kommentarer, som styrelsen har modtaget til emne A

om adgangsforhold, og som er gengivet foroven kan det oplyses, at

TBST er enig i, at der er behov for at definere brugerbegrebet i BR18.

Der vil derfor blive udarbejdet en vejledning, der skal uddybe bruger-

begrebet set i forhold til BR18 og den konkrete anvendelse af en byg-

ning.

Styrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen

den vejledningstekst, der tidligere var en del af

krav i de relevante bestemmelser eller indgå i

ninger. Desuden er strukturen i BR18 baseret

af BR18 vurderet, om

BR skulle optages som

de kommende vejled-

på, at der vil være et

Side 16 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

tæt samspil mellem konkrete bestemmelser i BR og tilhørende stan-

darder, vejledninger mv. Handicaporganisationernes konkrete forslag

vil derfor indgå i arbejdet med en kommende DS/INF, der udarbejdes

på tilgængelighedsområdet i forbindelse med BR18. Handicaporgani-

sationerne vil løbende blive inddraget i dette arbejde.

TBST er enig i, at det fremadrettet er vigtigt at overveje, hvordan

way-finding integreres i BR18. TBST vil på baggrund af høringsfasen

overveje om begreber som frem til bygningen, ind i bygningen, rundt i

bygningen, til bygningens funktioner, ved egen hjælp mv. kan præci-

seres yderligere i en senere revision af bygningsreglementet.

TBST vil ligeledes ved kommende revision overveje om bekendtgørel-

se om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger

i eksisterende byggeri og erhvervsbyggeri til service fremadrettet skal

integreres i BR.

Krav om håndlister vil blive tilføjet i de relevante bestemmelser i

BR18. Det kan endvidere oplyses, at en lang række præciseringer,

som er efterlyst i høringssvarene, vil fremgå af kommende vejlednin-

ger, herunder størrelser på handicapparkeringspladser, krav til ram-

per, værn og trapper mv.

TBST skal bemærke, at kravet i A1.6 gælder ved alle adgange til byg-

ningen og i selve bygningen. Højden på dørtrin på 2,5 cm ændres ik-

ke, idet TBST mener, at bestemmelsen allerede varetager de hensyn,

som er nødvendige for brugerne.

Det har ikke indgået som en del af denne revision af BR18 at ændre

kravene til den fri åbning ved yderdøre. Det vil

dog indgå i TBST’s

overvejelser ved kommende revisioner.

Tilgængelighedshensynet varetages i A1.6 uanset om det er indefra

eller udefra, idet det afgørende er hængselsiden på døren. TBST vil

dog på baggrund af høringssvarene præcisere bestemmelsen yderlige-

re.

TBST vil ændre A1.16, så der er krav om information via lyd samt tak-

til skrift, og vil undersøge forslaget om, at A1.16 udvides med krav til

design- og højdeforhold nærmere i forbindelse med kommende revisi-

oner af BR.

Det skal bemærkes, at høringssvar vedrørende flugtvejstrapper, lyd

og lys besvares indenfor de respektive emner.

–

Affaldssystemer

DHF og DH foreslår, at bestemmelsen i emne B1 ændres således, at

affaldssystemer endvidere skal udføres tilgængelighedsmæssigt for-

svarligt. FRI mener, at der bør være en henvisning til emne D

–

brand

i B1 om affaldssystemer. Danske Beredskaber, KL, DABYFO og Kø-

Side 17 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

benhavns Kommune mener, at det bør fremgå af emne B1, at affalds-

systemer skal udføres brandmæssigt forsvarligt og foreslår, at der

skal være krav om, at der ikke må opstå brandsmitte fra affaldssy-

stemer til bygninger på egen grund og nabogrund.

F&P antager, at enfamiliehuse ikke er omfattet af B1 og anfører, at

der mangler en afgræsning vedrørende affaldssystemer, samt at an-

tal boligenheder bør fremgå.

TBST kommentar:

Hensynet til tilgængelighed er dækket af det generelle brugerhensyn,

idet der er krav til tilgængelig indretning af indkast og udenoms area-

ler.

B1 er generelt gældende og omfatter også fritliggende enfamiliehuse.

Det kan oplyses, at TBST udarbejder en vejledning om affaldssyste-

mer.

For kommentarerne til brand henvises til emne D.

–

Afløb

Byggeriets Kvalitetskontrol, Dansk Byggeri og Danske Kloakmestre

foreslår at tilføje en ny bestemmelse, som stiller krav om, at kloak og

vandinstallationer skal udføres af en virksomhed med autorisation i

overensstemmelse med SIK’s regler.

Bygherreforeningen foreslår at indføre en ny bestemmelse om genan-

vendelse af gråt spildevand.

Byggeriets Kvalitetskontrol, Dansk Byggeri og Danske kloakmestre

foreslår, at teksten suppleres med, at hvis DS 432 fraviges, skal op-

fyldelsen af bestemmelserne dokumenteres.

Københavns Kommune foreslår at ændre kravene til afløbsinstallatio-

ner, så de også skal holdes inden for eventuelle vejudlægslinjer.

KL foreslår, at det tilføjes, at afledningen af vand skal ske iht. kom-

munalbestyrelsens spildevandsplan.

DANVA fremfører, at der bør indføres krav om funktionsafprøvning for

afløbsinstallationer.

Kommentar:

I efteråret 2017 udarbejdes der vejledning til afløbsemnet. Denne vej-

ledning vil som minimum have samme omfang som den eksisterende

vejledningstekst i BR15.

Regler for genanvendelse af afløbsvand følger af anden lovgivning.

Side 18 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Bestemmelserne skal dokumenteres overholdt som beskrevet i be-

kendtgørelsens § 41, stk. 2, nr. 3, med mindre andet er angivet i be-

stemmelsen.

TBST regulerer ikke afløbsinstallationer i forhold til deklarationer, ser-

vitutter eller lokalplaner tinglyst på ejendommen. Det skal følge af de

konkrete servitutter, deklarationer eller lokalplaner, for hvilke dele af

en bygning, hvorpå pligten pålægges, dvs. om afløbsledningerne også

er omfattet af f.eks. en vejudlægslinje. Regler om spildevandsplaner

følger af miljøbeskyttelsesloven.

Funktionsafprøvning af installationer omfatter pt. ikke afløbsinstallati-

oner. TBST vil dog overveje i sit videre arbejde med udviklingen af

BR, om der er et behov for funktionsafprøvning af afløbsinstallationer,

som modsat de andre installationer er omfattet af en autorisations-

ordning.

–

Brand

Danske Beredskaber fremfører, at den fremadrettede regulering af

brandforhold i BR i samspil med ændringen af den tekniske bygge-

sagsbehandling skal sikre, at der fortsat er forsvarlig mulighed for at

gennemføre rednings- og slukningsindsatser i tilfælde af brand. Til

dette formål bør der for den kommunale byggesagsbehandling være

mulighed for at inddrage de kommunale beredskaber i byggesagsbe-

handlingen, når det f.eks. kommer til vurderingen af, om dokumenta-

tionen for opfyldelse af de brandmæssige forhold i en byggesag er til-

strækkelig. Dette påpeges som særlig relevant i byggesager, der ikke

tager udgangspunkt i præaccepterede løsninger fra styrelsens vejled-

ninger.

BRS og Danske Beredskaber peger på konkrete forhold i reguleringen

af drift af bygninger, som bør udformes, så der er sammenhæng med

beredskabslovgivningens regulering af brandsyn.

DI og Dansk Erhverv finder, at BR’s brandkrav bør formuleres som

funktionskrav, og at der ikke bør være krav, der sikrer værdier. Der

bør derfor alene være krav om udvendig slukning i tilfælde af brand,

og det foreslås, at alle krav om sprinkling udgår af BR. Begge organi-

sationer påpeger, at vejledningerne til brandkravene i BR ikke må væ-

re bindende og alene skal indeholde uddybende beskrivelser af sik-

kerhedsniveauet, der skal opnås, og hvordan dette eksempelvis kan

opnås.

DBI foreslår, at der indføres funktionskrav i BR om uafhængig kontrol

af brandtekniske installationer samt om udarbejdelse af drifts-, kon-

trol- og vedligeholdelsesplaner for en bygning. DBI peger også på, at

der er nogle brandkrav fra BR15, som ikke er medtaget i høringsud-

gaven af BR18, herunder f.eks. kravene om brandtekniske installatio-

Side 19 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

ner til garageanlæg, hvilket DBI tolker som en lempelse af sikker-

hedsniveauet.

Konstruktørforeningen påpeger et lignende forhold vedrørende funkti-

onskravene i emne D, idet foreningen efterlyser bestemmelser, der i

dag fremgår af BR15, om, at brandtekniske løsninger kan udformes

på andre måder end de, der fremgår af BR, så længe det kan doku-

menteres, at der i bygningen opnås det sikkerhedsniveau, som fore-

skrives i BR.

DI, FRI og Konstruktørforeningen påpeger videre, at henvisninger til

standarder og vejledninger, som skal følges for at opfylde kravet, er

uhensigtsmæssige, da der i forbindelse med projektering skal være

mulighed for at anvende andre standarder eller vejledninger. Derud-

over ønskes det tydeliggjort, hvordan det kan dokumenteres, at byg-

ninger opfylder BR’s brandkrav.

DHF og DH opfordrer til, at der i brandkravene generelt tages højde

for, at der kan være personer med funktionsnedsættelse i en bygning.

FRI udtrykker bekymring om, at der sker større ændringer i brandre-

guleringen, som indføres efter kort tid til udarbejdelse, og at de nye

brandkrav i BR derfor fremstår som uklare for dem, der skal bygge

efter dem, og at de kan være svære at administrere.

Danske Beredskaber, F&P, FRI og KL peger på uklarheder angående

de parametre, der ligger til grund for nye koncepter som

risikoklasser

og brandklasser

og for kravene til brandtekniske installationer. Der

opfordres til at skabe klarhed om forhold som indplaceringen af byg-

ninger i de forskellige klasser, hvordan en bygning kan opdeles i flere

dele med forskellige klasser, og hvordan adskillelsen af bygningsafsnit

skal forstås og udføres.

Danske beredskaber, DBI, DTU og Flemming Sand påpeger, at det af

oversigten over krav vedrørende brandbelastninger bør fremgå, om

brandbelastningen relaterer sig til brandrummets omsluttende areal

eller etagearealet. Der efterlyses samtidig en præcisering af, hvordan

personbelastningen i en bygning bestemmes, og for hvilke områder i

en bygning de angivne begrænsninger for personbelastning gælder.

Derudover opfordrer en række høringsparter til, at de krav i emne D,

der gælder på tværs af emnet

–

som f.eks. hvordan forskellige instal-

lationer og gennemføringer i vægge på grund af installationer i en

bygning skal brandsikres - gentages i de relevante underpunkter til

emnet.

Flere høringsparter peger på, at der i høringsudgaven er indført en ny

formulering

– ”at evakuere sig”, som er uhensigtsmæssig, og som bør

ændres tilbage til, at personer skal kunne ”bringe sig i sikkerhed”, da

det er mere tydeligt, at det er personernes sikkerhed, der er hensy-

Side 20 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

net. Danske Beredskaber opfordrer også til at tilføje, at det ikke kun

er personer i bygningen, der skal kunne bringe sig i sikkerhed, men

også personer, der opholder sig ved bygningen. Endvidere peger en

række høringsparter på, at der ikke bør reguleres efter, hvornår en

bygning er i brug, siden der kan være store forskelle på, hvornår byg-

ninger er i brug. Begrebet ”bygningers brugstid”

foreslås slettet.

Konstruktørforeningen peger på, at det kan give anledning til misfor-

ståelser, at der i flere bestemmelser skrives, at bygninger skal udføres

med forskellige brandmæssige tiltag ”under hensyn til” en række for-

hold frem for, at bestemmelsen foreskriver, at de forskellige tiltag skal

implementeres på baggrund af en konkret vurdering af behov herfor.

Danske Beredskaber og FRI opfordrer til at tydeliggøre elementer om-

kring reguleringen af beredskabernes indsats i tilfælde af brand, her-

under forhold vedrørende beredskabets slukningsarbejde for at for-

hindre brandspredning, kendetegn for bygningens aktive brandtekni-

ske installationer og røgudluftning i forbindelse med beredskabernes

indsats.

Danske Beredskaber og Flemming Sand opfordrer til at tydeliggøre

forhold om redning eller sikring af dyr i tilfælde af brand.

Rockwool påpeger at kravet om sikring mod brandspredning via hul-

rum, der fremgår af BR15, mangler i høringsudgaven. Rockwool op-

fordrer til at medtage kravet i BR18.

Styrelsen modtog i umiddelbar forlængelse af høringen en opfordring

til at tydeliggøre kravene i BR, der vedrører brandsikring af høje byg-

ninger og brandspredning mellem forskellige brandmæssige enheder.

Konkret blev der opfordret til at tydeliggøre det eksisterende funkti-

onskrav herom.

BRS og Danske Beredskaber peger på en række uklarheder i kravene

til drift og vedligehold af bygninger i brandmæssig henseende.

En række høringsparter anfører, at der mangler oplysninger om, hvem

der skal påse, at den forsekrevne kontrol af de brandtekniske installa-

tioner er udført, og om driften af bygningerne er i overensstemmelse

med emne D.

Konstruktørforeningen, FRI og Kerteminde Kommune anfører, at an-

svaret for driftsmæssige forhold bør begrænses til ejeren. Derudover

bør det præciseres, hvem der skal godkende den for en bygning udar-

bejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

Kommentar:

Til de generelle kommentarer, som styrelsen har modtaget til emne D,

kan det oplyses, at der ikke ændres på det forhold, at kommunens

byggesagsbehandlere også fremover vil kunne inddrage de lokale be-

Side 21 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

redskaber i forbindelse med en byggesag, hvis kommunen vurderer,

at der er behov for at indhente faglig rådgivning, inden der træffes

afgørelse i en byggesag.

For at sikre, at der i byggeriet tages højde for det lokale beredskabs

indsatsmuligheder, vil TBST i samarbejde med bl.a. Danske Beredska-

ber udarbejde en vejledning om indsatsteknisk traditionelt byggeri,

som beskriver, hvornår en bygning kan anses for at være indsatstek-

nisk traditionel. Hvis en bygning ikke kan rummes af beskrivelserne i

den kommende vejledning, vil kommunen have mulighed for at stille

krav om supplerende dokumentation for, at der i og ved bygningen er

mulighed for, at beredskabet kan gennemføre en rednings- og sluk-

ningsindsats, som det er forudsat i BR’s brandregulering.

Styrelsen kan oplyse, at der samarbejdes med øvrige regeludstedende

myndigheder, som f.eks. Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og

Arbejdstilsynet for at sikre, at der ikke sker utilsigtet dobbeltregule-

ring eller usammenhængende regulering.

TBST er enig i, at brandreguleringen som udgangspunkt skal ske via

funktionskrav, hvilket også fremgår af høringsudgaven. Siden der ikke

er hjemmel i byggeloven til at stille brandkrav i BR, der alene tilsigter

sikring af værdier, så er der heller ikke medtaget bestemmelser af

denne karakter i høringsudgaven. Det er dog ikke ensbetydende med,

at brandreguleringen ikke også sikrer værdier i forbindelse med at

f.eks. brandspredning begrænses for at opretholde et forsvarligt per-

sonsikkerhedsniveau. Det er muligt at opfylde BR’s brandkrav på en

anden måde end den, der er beskrevet i de vejledninger, der findes til

brandreguleringen. Ønsker man at afvige fra vejledningerne, skal det

dog kunne dokumenteres, at brandsikkerhedsniveauet, der er fore-

skrevet i BR er opnået. Styrelsen er ikke enig i betragtningen om

sprinklers funktion som alene værende værdisikringstiltag, hvorfor

krav om sprinkling fra BR ikke fjernes.

Med hensyn til DBI’s forslag om at indføre et krav om uafhængig kon-

trol af brandtekniske installationer og om udarbejdelsen af en drifts-,

kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan), kan det oplyses, at sty-

relsen vil tydeliggøre de krav, der beskriver, at der skal foretages

kontrol, og at der skal udarbejdes en DKV-plan samt udarbejde en

vejledning i tilknytning til emnerne.

Konstruktørforeningens ønske om en bestemmelse, der giver mulig-

hed for at afvige fra de konkrete bestemmelser om, hvordan brand-

tekniske installationer og andre løsninger findes allerede i høringsud-

gaven, hvilket fremgår af D1.14

Med hensyn til bemærkningerne om, at det er uhensigtsmæssigt at

henvise til standarder og vejledninger for opfyldelse af et givent krav

kan styrelsen oplyse, at det altid er muligt at opfylde kravene i BR’s

Side 22 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

emne D på en anden måde end ved at følge standarden eller vejled-

ningen. Det er med henvisningerne styrelsens formål at give brugeren

af BR muligheden for at vælge at følge nogle standardiserede eller

præaccepterede løsninger, der sikrer det krævede brandsikkerhedsni-

veau.

Med hensyn til kommentarerne fra DHF m.fl. om generelt i brandkra-

vene at tage højde for, at der kan være personer med funktionsned-

sættelse i en bygning kan styrelsen oplyse, at der i høringsudgaven

ikke er ændret i forhold til nuværende bygningsreglement. I forbindel-

se med projektering af et byggeri skal en bygherre sikre, at der er et

forsvarligt sikkerhedsniveau.

Vedrørende FRI’s bemærkning om, at der sker større ændringer i

brandreguleringen, hvilket kan medføre, at den fremadrettede regule-

ring kan fremstå uklar for dem, der skal bygge efter dem, og som kan

være svær at administrere, kan styrelsen oplyse, at på baggrund af

FRI’s og andres høringsparters tekstnære bemærkninger til hørings-

udgaven præciseres og uddybes reguleringen en række steder, hvor

dette måtte være nødvendigt. Endvidere imødekommes ønsket om en

overgangsperiode mellem BR15 og BR18.

TBST vil præcisere og uddybe de relevante bestemmelser vedrørende

f.eks. de nye koncepter som risikoklasser og brandklasser samt for

kravene til brandtekniske installationer. På samme måde vil styrelsen

præcisere kravene med konkrete parametre som brandbelastninger og

personbelastninger i et givent rum, så de fremstår så entydige som

muligt. Styrelsen vil her indarbejde en række af de konkrete tekstnæ-

re forslag, der har til formål at tydeliggøre bestemmelserne.

Med hensyn til forslag til at gentage forskellige krav og hensyn på

tværs af brandbestemmelserne vil styrelsen gennemgå bestemmel-

serne og tilføje uddybende beskrivelser, hvor dette kan være relevant

for at sikre, at hensynet med den enkelte bestemmelse er helt tyde-

ligt.

Styrelsen har taget forslaget om at fjerne en henvisning til bygningers

brugstid fra bestemmelserne til efterretning og vil fjerne formulerin-

gen.

Bemærkningen vedrørende risikoen for misforståelser på grund af

formuleringen ”under hensyn til”, som er anvendt i flere krav, er taget

til efterretning. Styrelsen vil sikre sig, at det fremstår tydeligt, hvilke

brandsikringstiltag der kræves. Det vil blive præciseret,

at ”under

hensyn

til” ikke betyder,

at alle hensyn kan og skal opfyldes i hvert

enkelt tilfælde f.eks. ved valg af brandtekniske installationer, da ikke

alle installationer kan opfylde alle hensyn samtidigt.

Side 23 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

TBST vil tydeliggøre forholdene omkring beredskabernes mulighed for

at begrænse brandspredning, om hvordan brandtekniske installationer

skal være kendetegnet, og hvordan røgudluftning bør kunne ske.

Der er alene sket en omformulering af bestemmelserne omkring sik-

kerhed for dyr i tilfælde af brand. Der er ikke foretaget indholdsmæs-

sige ændringer.

Visse krav fra BR15, som ikke tydeligt nok fremgik af høringsudgaven,

vil blive medtaget i BR18

–

herunder f.eks. bestemmelsen vedrørende

sikring mod brandspredning via hulrum.

Styrelsen vil tydeliggøre det gældende sikkerhedsniveau i de brand-

krav, der er relevante for brandsikring af høje bygninger, herunder

hvordan brandspredningen kan begrænses.

Det er altid den enkelte bygningsejer, som er ansvarlig for, at en byg-

ning er sikker at opholde sig i. Dette gælder også for driftsmæssige

forhold i brandmæssig henseende. I kommende vejledninger til BR vil

det blive tydeliggjort, hvordan og hvornår de forskellige DKV-planer

skal udarbejdes og godkendes.

–

Brugerbetjente anlæg

DHF, DH og Dansk Byggeri finder, at teksten i emne E1 om selvbetje-

nings- og brugerbetjente anlæg er upræcis.

SBi mener, at E1.1 modsiger formålsbestemmelsen i emne E, da der

ikke tages hensyn til forskellige brugergrupper.

Kommentar:

TBST er enig i, at der er behov for at definere brugerbegrebet, som

det benyttes i BR18. Der vil derfor blive udarbejdet en vejledning, der

uddyber brugerbegrebet generelt med hensyn til den konkrete anven-

delse af en bygning. Vejledningen vil foreligge, når BR18 træder i

kraft.

–

Byggepladsen og udførelse af byggearbejder

Dansk Byggeri forslår en ændring af indledningsteksten til emne F om

byggepladsen og udførelse af byggearbejder, så ”planlægning” også

nævnes i bestemmelsen. Dansk Byggeri foreslår ligeledes, at styrel-

sens cirkulære om instruks for brandværnsforanstaltninger under

byggearbejder på fredede bygninger kommer med i en opdateret ud-

gave.

FRI, TEKNIQ og NIRAS har en række sproglige forslag til, hvordan

emnet kan præciseres.

Glasindustrien stiller spørgsmål ved, hvordan planlægningen og ind-

retningen af byggepladsen sikres i henhold til arbejdsmiljøloven.

Side 24 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

KL og DABYFO bemærker, at det til bestemmelsen om montage af

bygningsdele bør fremgå, at der ved nabogrund også forstås offentligt

tilgængelige arealer, og at der bør udarbejdes en vejledning omkring

støjgrænser for bygge- og anlægsarbejder. DABYFO, KL, Sikkerheds-

branchen og Rockwool mener endvidere, at bestemmelserne om

brandværnsforanstaltninger under byggearbejdets udførelse bør præ-

ciseres.

Kommentar:

I efteråret 2017 udarbejdes en vejledning til emne F. Denne vejled-

ning vil som minimum have samme omfang, som den eksisterende

vejledningstekst i BR15, herunder en opdateret udgave af cirkulære

om instruks for brandværnsforanstaltninger under byggearbejder på

fredede bygninger. I vejledningen vil der også ske henvisning til an-

den lovgivning, herunder arbejdsmiljøloven.

Forslaget om tilføjelse af ”planlægning” til bestemmelsen F1.1 imøde-

kommes og indsættes i BR18. Krav til brandværnsforanstaltninger

præciseres ligeledes yderligere i lyset af kommentarerne.

TBST finder ikke anledning til at præcisere kravet om nabogrund, da

ordet nabogrund ikke er indskrænkende i forhold til offentlig tilgænge-

lige arealer, som f.eks. er grunde ejet af offentlige institutioner.

G - Byggeret og helhedsvurdering

F&P mener, at det bør være et krav i BR under emne G, at det vurde-

res om en grund er egnet til bebyggelse, navnlig vedrørende kli-

mamæssige forhold.

KL anfører generelt, at opbygningen af emne G øger risikoen for, at

de særlige regler for sommerhuse overses og bemærker i øvrigt, at

sommerhuse ikke længere knytter sig til zonestatus, men også som-

merhuse i by- og landzone.

Arkitektforeningen finder, at det skal præciseres i emne G1, at en lo-

kalplan ikke nødvendigvis erstatter alle de bebyggelsesregulerende

bestemmelser.

Vedrørende byggeretten i emne G2 finder Arkitektforeningen, at det

bør præciseres, at byggeretten kun vedrører de bebyggelsesregule-

rende forhold. KL og DABYFO påpeger, at bygninger i BR15 er ændret

til bebyggelse i BR18 og problematiserer dette og anfører at styrelsen

tidligere har udtalt, at byggeretten i G2 alene vedrører bygninger.

DABYFO anfører, at det i G2.1 bør præciseres, at der er tale om frit-

stående solcelleanlæg og solfangere. Københavns Kommune mener,

at det bør være et krav i G2.1, at der indgår en begrundelse for valg i

byggeriet fra ansøger med hensyn til helhedsvurderingen.

Side 25 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

KL og DABYFO bemærker, at byggeretten i G2.2 for sommerhuse ikke

længere er forbeholdt sommerhuse i sommerhusområder og mener

ikke, at en anvendelsesændring fra enfamiliehus til sommerhus i dag

kræver byggetilladelse, men at ændringen fremadrettet kan betyde,

at der er krav om byggetilladelse. Københavns Kommune efterspørger

en forklaring på, hvad der i G2.2 menes med, at bebyggelsesprocen-

ten skal sikre, at grunden bebygges i henhold til den ansøgte anven-

delse.

Københavns Kommune påpeger, at sommerhusgrunde og enfamilie-

husgrunde kan helhedsvurderes, hvis de ikke overholder byggeretten

og foreslår derfor en ændret formulering af G2.7, så det fremgår, at

udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal ske efter en hel-

hedsvurdering, hvis grundstørrelsen ikke overholder byggeretten.

Seges/Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der er byggeret,

hvis der er tale om et byggeri, der overholder G2.8, men at der bør

henvises til G2.16

–

G2.18.

Seges/Landbrug & Fødevarer spørger, hvorfor BR15, pkt. 3.4.1, stk.

3, er udgået. Bestemmelsen regulerer andre bygninger end beboel-

sesbygninger og omhandler de sundheds- og sikkerhedsmæssige krav

til bygningernes indretning, som kommunalbestyrelsen stiller i hvert

enkelt tilfælde.

KL og DABYFO påpeger, at G2.9 medtager vej, og at mindstekravet til

vej på 2,5 m fungerer fint, samt at en tilbagevenden til et skråt høj-

degrænseplan mod vej ikke giver mening.

Dansk Byggeri finder, at G2.10 om byggeret for sommerhuse i relati-

on til højden ikke er hensigtsmæssig, hvor det i lokalplaner er fore-

skrevet en bestemt type tage, der forudsætter en hældning på 45

grader el. mere. DABYFO finder, at G2.10 er upræcis, idet der er tvivl

om, hvordan ydervæggen måles.

KL og DABYFO mener, at G2.11 bør udvides og omfatte andre bebyg-

gelser, herunder faste udendørs køkken- og badeanlæg, samt at det

skal præciseres, at afstandskravet er for de nævnte byggerier i for-

bindelse med andet byggeri.

KL og DABYFO påpeger, at det er en unødvendig skærpelse i G2.13,

at vej er medtaget i bestemmelsen. DABYFO finder i øvrigt, at G2.13

bør konsekvensrettes vedrørende niveauplan, idet denne betegnelse

ikke anvendes i andre bestemmelser.

Arkitektforeningen foreslår, at bestemmelserne i G2.12, litra d, og

G2.14, litra d, ligeledes skal omfatte varmepumper, så varmepumper

kan placeres nærmere skel end 2,5 m hhv. 5,0 m.

Side 26 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

DABYFO anfører, at opbygningen af G2.12-G2.15 øger risikoen for, at

det overses, at der er særlige regler for sommerhuse og bemærker, at

sommerhuse ikke længere er knyttet til zonestatus.

DABYFO undrer sig over skærpelsen i G2.15, idet afstand til vej er til-

føjet, og mener, at det bør præciseres, at afstanden skal være fra 2,5

m til 5 m.

KL mener ikke, at der er krav om byggetilladelse, når der opføres si-

loer uanset siloernes størrelse, og om de er forbundet med andre

bygninger.

DABYFO mener, at henvisningen i G2.17 til G2.16 er misvisende, idet

det anføres, at siloer aldrig kræver byggetilladelse. Samtidig proble-

matiserer DABYFO, at større siloer end omtalt i G2.17 ikke kræver

byggetilladelse og helhedsvurdering. DABYFO foreslår, at den tidligere

vejledningstekst tilrettes og medtages i G2.17, og spørger om G2.17

gælder for fritstående siloer, så der skal laves en helhedsvurdering i

hvert enkelt tilfælde.

Dansk Byggeri påpeger, at det ikke fremgår i G3.3 om grundstørrelse,

hvad emne 3 omhandler, og DABYFO spørger om G3 indeholder et

krav om, at ansøgeren skal oplyse kommunalbestyrelsen om, at byg-

geriet ikke overholder byggeretten, eller om det er en del af kommu-

nalbestyrelsens sagsbehandling.

Kommentar:

Til de generelle kommentarer, som styrelsen har modtaget til emne G

om byggeret og helhedsvurdering, kan det oplyses, at TBST ikke er

enig i, at det under emne G bør være et krav, at det vurderes om en

grund er egnet til bebyggelse, navnlig med hensyn til klimaforhold,

idet klimaforhold allerede reguleres af anden lov, herunder spilde-

vandsplaner og lokalplaner. Det er korrekt, at sommerhuse ikke læn-

gere er defineret ved at ligge i sommerhusområder. Byggeri omfattet

af byggeloven og BR18 forholder sig ikke til zoner, og det afgørende

for et byggeri er således, hvad byggeriet er godkendt som. En anven-

delsesændring fra sommerhus til helårsbeboelse vil kræve en bygge-

tilladelse, idet der er tale om en væsentlig anvendelsesændring. TBST

kan oplyse, at der vil blive udarbejdet vejledninger om henholdsvis

byggeret og helhedsvurdering.

TBST mener, at det allerede fremgår af G1, at en lokalplan ikke nød-

vendigvis erstatter alle de bebyggelsesregulerende forhold, men kun

de pågældende forhold, som er reguleret af plangrundlaget. TBST kan

endvidere oplyse, at det vil blive præciseret i en vejledning, at det er

de beregningsregler, der var gældende i BR, da lokalplanen blev ved-

taget, som gælder, og ikke de nuværende. Det fremgår af teksten i

G1.1, at beregningsreglerne for de bebyggelsesregulerende forhold

Side 27 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

fremgår af bilag 1 til BR18, og at de er selvstændigt gældende og ikke

kan ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan.

Det er TBST’s opfattelse, at det fremgår af bestemmelserne i BR18, at

byggeretten kun vedrører de bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Spørgsmålet om, hvad der kan helhedsvurderes, vil dog blive adresse-

ret i en kommende vejledning. TBST er enig i at ændre ordet bebyg-

gelse tilbage til bygninger, således at der ikke er tvivl om, hvad der er

omfattet af byggeretten i G2.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren skal oplyse, om

byggeriet overholder byggeretten, er styrelsen af den opfattelse, at en

helhedsvurdering afviger fra en dispensationsansøgning, som skal be-

grundes af ansøgeren, idet byggeriet enten godkendes eller nægtes

ud fra en samlet helhedsvurdering, som en del af den kommunale

sagsbehandling.

Med hensyn til, at vej er tilføjet i en række bestemmelser i overens-

stemmelse med tidligere BR’er, kan det oplyses, at TBST er enig i, at

vej udgår i G2.9, litra a, om det skrå højdegrænseplan, men at tilfø-

jelsen af vej i de resterende bestemmelser opretholdes.

Behovet for ændrede krav til højden af byggeri, når der anvendes be-

stemte typer af tage, kan imødekommes i lokalplaner eller eventuelt

ved dispensation, og TBST mener ikke, der er grundlag for at ændre

kravet om højde i BR18 eller præcisere, hvordan ydervæggen måles.

Den foreslåede udvidelse af G2.11 imødekommes ikke, da den kan

rummes inden for den eksisterende bestemmelsens formulering. Det

bagvedliggende hensyn i bestemmelsen er forholdet til anden bebyg-

gelse, hvorimod kravet vedrører afstand til skel, hvorfor TBST ikke

kan imødekomme ønsket om en præcisering af afstandskravet. For-

slaget om at undtage varmepumper fra afstandskravet til skel imøde-

kommes ikke, da det ikke kan udelukkes, at varmepumper støjer.

TBST er ikke enig i, at de særlige regler for sommerhuse kan overses i

den nye struktur.

Til kommentarerne vedrørende niveauplan og naturligt terræn kan det

oplyses, at formuleringen i BR18 tilbageføres til naturligt terræn frem-

for det foreslåede terræn, og at der vil blive udarbejdet en vejledning,

hvor begreberne naturligt terræn og niveauplan vil indgå.

Bestemmelserne G2.16-G2.18 er ikke ændret indholdsmæssigt i for-

hold til BR15, og uanset, at der er byggeret, kan der være krav om

byggetilladelse, hvis der er forhold ved et byggeri, der hverken helt

eller delvist er reguleret af eller opfylder byggeretten, og byggeriet

derfor skal helhedsvurderes. Afgrænsningen af, hvilke byggerier der

kræver byggetilladelse, fremgår iøvrigt af de administrative bestem-

Side 28 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

melser. TBST indgår gerne i en dialog for at vurdere, om bestemmel-

serne for siloer skal ændres fremadrettet.

H - Bygningers indretning

KL og DABYFO stiller spørgsmål ved, hvordan kommunalbestyrelsen i

H1.1 skal kunne foretage en vurdering, når sagsbehandlingen af em-

net i øvrigt privatiseres. DHF og DH foreslår, at tilgængelighed tilføjes

til de hensyn, der indgår i H1. DH foreslår endvidere, at H1.1 præcise-

res med hensyn til lempelser ved ombygninger. DHF, DH, KL og DA-

BYFO mener, at sommerhuse bør omfattes helt eller delvist af emne H

om bygningers indretning.

Arkitektforeningen bemærker, at BR18 indeholder bestemmelser om,

at krav om legepladser og parkeringspladser skal fremgå af byggetil-

ladelsen og ønsker et tilsvarende krav for tilgængelighed.

Bygherreforeningen og Dansk Byggeri finder, at de nye funktionsbase-

rede krav bør suppleres med mindstekrav til loftshøjder mv. for køk-

kener og beboelsesrum.

DH finder, at H1.5 skal skærpes, så det fremgår, at alle brugere ved

egen kraft skal kunne benytte faciliteterne i boligen. DABYFO anfører,

at det bør overvejes, om der i H1.5 skal være krav om, at der ved

etablering af fælles bade- og wc-rum skal være mindst et wc-rum på

hver etage, der overholder kravene i H2.1, litra a-h.

DHF, KL, DABYFO og DH finder, at bestemmelsen skal præciseres, så-

ledes at der ikke er tvivl om, at der i etageboliger skal være wc-rum

på alle etager.

Københavns Kommune foreslår en rettelse i H1.8, så det fremgår, at

der skal være niveaufri adgang til mindst et wc-rum i adgangsetagen.

FRI, Københavns Kommune og Landsbyggefonden finder, at der er

behov for præcisering og vejledning til H1.9 med hensyn til loftshøjde.

KL, DABYFO og Københavns Kommune foreslår at genindføre formule-

ringen naturligt i forbindelse med terræn.

DABYFO finder, at H1.11 er upræcis i definitionen af en hensigtsmæs-

sig bredde.

FRI finder, at der er behov for en præcisering af H1.13 vedrørende

A1.10 litra d.

DABYFO finder, at H1.14 er upræcis, idet det ikke fremgår, om skyde-

døre til skabe eller indadgående døre er omfattet, og foreslår samti-

dig, at udadgående døre tilføjes til H1.14.

KL og DABYFO mener, at H1.15 om hemse er for upræcist formuleret.

Side 29 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

DHF og DH ønsker generelt, at der tages højde for tilgængelighed i

forbindelse med opbevaringsareal, samt at H1. 16 udvides, så den og-

så omfatter el-scootere. Københavns Kommune mener, at der er be-

hov for at indføre mindstestørrelser til areal til opbevaring i H1.17.

TEKNIQ finder, at H1.16 og H1.17, bør ændres, så der står i nær til-

knytning fremfor bare i tilknytning.

DHF og DH ønsker at skærpe kravene i H2.1 om indretning af offent-

ligt tilgængelige wc-rum med et krav om, at hver gang, der etableres

et toilet eller en toiletgruppe, skal det første toilet altid være et handi-

captoilet samt et afstandskrav mellem væggen og toiletsædets for-

kant på 700 mm. DHF ønsker, at dette ligeledes skal gælde i H2.3 om

ombygninger. DH anbefaler endvidere, at det i vejledningsmaterialet

til H2.1 fremgår, at der bør være ledelinjer i bygninger med offentlig

adgang.

DH foreslår et bredere funktionskrav i H2.4 og H2.5, der fastslår, at

lokaler eller rum, der benyttes til kulturelle, sociale eller politiske fæl-

lesaktiviteter, er omfattet af bestemmelserne.

DHF og DH foreslår, at der afsættes en bestemt mængde pladser i

H2.7.

Dansk Center for Lys foreslår en tilføjelse til H3 om indretning af byg-

ninger med arbejdspladser, så det fremgår, at en indendørs arbejds-

plads er et område, der bruges mere end 1-2 timer dagligt og relate-

rer sig til samme arbejdsfunktion.

DHF og DH ønsker at skærpe og få præciseret H3.2 og H3.3 om ind-

retning af wc-rum i en bygning, herunder hvor der indrettes offentligt

tilgængelige wc-rum til brug for andre end de ansatte samt i kontor-

og administrationsbygninger. FRI påpeger, at der er behov for, at

H3.3 modificeres, så særlige situationer er undtaget, herunder om-

bygning af ældre bygningsmasse.

DH anbefaler, at H3.5 præciseres, så det fremgår, at brugeren ved

egen hjælp skal kunne benytte omklædningsrummet.

Københavns Kommune, DHF og DH foreslår en række ændringer til

H5.1, om indretning af hoteller. DHF, DH og Dansk Byggeri har en

række ændringsforslag til beregningerne af antallet af tilgængelige

sengepladser på hoteller mv.

Dansk Byggeri, DABYFO, KL, Glasindustrien, DS og Flemming Sand

fremhæver, at bestemmelserne i H6 om sikkerhed mod personskader

pga. kollision ved anvendelsen af større glaspartier og værn af glas

ikke er tilstrækkelig præcise.

Kommentar:

Side 30 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Indledningsvist kan det oplyses, at der fortsat er krav om tilgængelig-

hed, og at det skal dokumenteres, når byggesagen afsluttes. Der er

fortsat de samme fysiske krav til tilgængelighed i byggeriet. Kommu-

nalbestyrelsen vil endvidere skulle lave stikprøvekontrol i det færdige

byggeri, herunder med hensyn til tilgængelighed. Det kan endvidere

oplyses, at der forberedes en række initiativer, som kan styrke til-

gængelighed, herunder vejledning og undersøgelse af muligheden for

at indføre en tilgængelighedsstrategi for større, offentligt tilgængelige

byggerier. TBST kan desuden oplyse, at der vil blive udarbejdet en

vejledning om boligindretning, hvor eksempelvis hemse, loftshøjder

og hensigtsmæssige dørbredder vil indgå.

TBST vil på baggrund af en dialog med de relevante parter vurdere,

om der på sigt er grundlag for en ændring af bestemmelserne om til-

gængelig indretning af hotelværelser. Det kan dog oplyses, at niveau-

et i bestemmelserne om hotelværelser ikke er ændret ved denne revi-

sion.

Som det fremgår af H1.1, har kommunalbestyrelsen fortsat en opgave

med hensyn til ombygningssager, dog skal det nu ske på foranledning

af bygherren, såfremt bygherren ønsker lempelser.

Med hensyn til indretning af sommerhuse kan det oplyses, at som-

merhuse fortsat er undtaget emne H, og at styrelsen ikke på nuvæ-

rende tidspunkt har grundlag for at ændre på dette.

Der vil i BR18 fortsat være krav om wc-rum i adgangsetagen i enfami-

liehuse, hvorimod forslaget om etablering af wc-rum på alle etager i

etageboliger ikke imødekommes.

TBST imødekommer forslaget om at genindføre formuleringen natur-

ligt terræn i H1.10 og kan oplyse, at der vil blive udarbejdet en vej-

ledning, hvor naturligt terræn vil indgå.

Tilgængelighed indgår i de almindelige brugerhensyn. De oplistede

genstande i H1.17, som skal opbevares, er udelukkende eksempler,

der også kan omfatte el-scootere med mere. Hvad der skal forstås

ved tilknytning i H1.16-H1.18, vil fremgå af en vejledning om bolig-

indretning. Ønsket om nær tilknytning og konkrete mindstestørrelser i

BR18 imødekommes ikke.

Kravene i H2.1 til toiletter i offentligt tilgængelige bygninger tager al-

lerede i dag højde for handicaporganisationernes kommentarer. Kra-

vene til indretning af toiletter i offentligt tilgængelige bygninger vil

indgå i den kommende DS/INF om tilgængelighed. Forslaget om lede-

linjer i bygningen vil indgå i overvejelserne om way-finding.

Forslaget om at udvide H2.4 og H2.5 imødekommes ikke, idet den fo-

reslåede

udvidelse efter TBST’s opfattelse

allerede er omfattet af den

eksisterende bestemmelse.

Side 31 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Forslaget om at afsætte en bestemt mængde pladser i H2.7 imøde-

kommes ikke, idet det nødvendige antal pladser vil afhænge af den

konkrete situation.

Forslaget fra Dansk Center for Lys om at udvide H3 med en definition

af, hvad der forstås ved en indendørs arbejdsplads imødekommes ik-

ke, idet forslaget relaterer sig til arbejdsmiljølovgivningen.

Hverken skærpelser eller lempelser til de eksisterende krav I H3.2 og

H.3.3 om indretning af handicapegnede wc-rum imødekommes, da

der med BR18 ikke er tilsigtet ændringer af disse krav, og eventuelle

ændringer vil kræve yderligere afklaring af konsekvenser.

TBST udarbejder en vejledning om brugerne og bygningens funktio-

ner, hvori forhold som benyttelsen af omklædningsrum mv. vil indgå.

TBST er enig i, at H6 om sikkerhed mod personskader pga. kollision

ved anvendelsen af større glaspartier og værn af glas ikke er tilstræk-

kelig præcis og anvendelig, og vil ud fra de indkomne kommentarer

tilrette bestemmelsen, så den bliver mere tydelig uden derved at

slække eller skærpe kravniveauet.

Mere detaljerede beskrivelser af, hvilke overvejelser i forbindelse med

sikring mod personskader og kollision med glasflader mv. vil fremgå

af TBST’s vejledning om forebyggelse mod personskader ved anven-

delsen af glas i byggeriet, som der vil blive henvist til i H6.

–

Elevatorer

Elevatorbranchen finder, at ændringerne i BR18 er en markant forbed-

ring af BR. Dansk Byggeri finder, at I1 bør tilrettes, således at køre-

stolsbrugere lettere kan anvende en elevator.

DHF og DH foreslår, at der i nybyggeri med 2 etager skal etableres

elevator samt et øget krav til elevatordybde.

KL og DABYFO finder ikke, at I1.3 er tilstrækkeligt præcist formuleret

med hensyn til mulighederne for omgåelse. Københavns Kommune

mener, at det bør præciseres i I1.3, om der er krav til elevator i en

beboelsesbygning i 3 etager, hvor de to øverste etager udgør en en-

hed med indgang på 1. sal.

Glasindustrien mener, at der i I1.4 endvidere bør henvises til DS/EN

81-20 for at sikre personsikkerheden bl.a., for så vidt angår glas i ele-

vatorsystemer.

Elevatorbranchen foreslår, at der indføres krav om, at der ikke må

være fremmede installationer i elevatorskakt og maskinrum. Elevator-

branchen foreslår, at det præciseres at energikravet til elevatorer i

henhold til energiklasse B i DS/EN ISO 25745-2 udbygges med en be-

skrivelse af, at det er elevatorens anvendelseskategori, der danner

grundlag for kravene. Elevatorbranchen ønsker desuden, at det præci-

Side 32 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

seres, at der skal indsendes dokumentation for, hvilke kompenseren-

de tiltag der gennemføres.

Kommentar:

TBST kan til de generelle bemærkninger til emne I om elevatorer op-

lyse, at der vil bliver udarbejdet en vejledning om emnet.

Forslaget om at tilrette I1 for at lette kørestolsbrugeres anvendelse af

elevatorer imødekommes ikke, idet dette er reguleret af

EU’s eleva-

tordirektiv, der er gennemført ved Beskæftigelsesministeriets be-

kendtgørelse om indretning m.v. af elevatorer og sikkerhedskompo-

nenter til elevatorer.

Forslaget om at skærpe I1.2 imødekommes ikke, idet det vil kræve

yderligere undersøgelser af konsekvenserne ved at udvide kravet til

alt byggeri med 2 etager og øget elevatordybde.

Glasindustriens forslag om at tilføje en henvisning i I1.4 til DS/EN 81-

20 imødekommes, og det kan oplyses, at der vil blive udarbejdet en

glasvejledning, hvor det vil indgå.

Der er allerede krav i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 461 om, at der

ikke må være fremmede installationer i elevatorskakt. Indførelse af

dette som krav i BR ville derfor være en dobbeltregulering. Ved udar-

bejdelse af vejledningen til emne I vil styrelsen overveje, om der skal

være henvisning til Arbejdstilsynets regler.

Der indføres en formulering om elevatorens anvendelseskategori i BR.

–

Energiforbrug

Flere høringsparter nævner behov for uddybninger i vejledningen.

Domicil foreslår en mere læsevenlig oversigt over energikravene.

Dansk Center for Lys opfordrer til, at man indfører en lavere energi-

faktor på elforbrug til belysningsformål i forhold til el til andre formål.

FRI og NIRAS foreslår, at energifaktorerne ændres til 1,9 for el og

0,85 for fjernvarme.

Glarbo & White mener ikke, at energikravene skal baseres på det be-

regnede energiforbrug, men på det målte, da de mener, at metoden

resulterer i unøjagtigheder på mellem 200 og 300 pct.

Rockwool mener, at J1.1 alene omhandler nybyggeri. Der bør tilføjes,

at tilsvarende gælder for ombygning og andre væsentlige forandringer

af bygninger.

TEKNIQ bifalder, at BR18 fastholder muligheden for at indregne ved-

varende energi i energirammen.

Side 33 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Dansk Byggeri mener ikke, at Eref-kravene til vinduer er relevante for

nybyggeri, men udelukkende bør gælde for udskiftninger i eksisteren-

de bygninger.

FRI mener ikke, at Eref er en god indikator for vinduers energimæssi-

ge ydeevne.

HS Hansen og Vinduesindustrien foreslår, at referencestørrelsen for

yderdøre skrives ind i BR. Desuden foreslår HS Hansen og Vinduesin-

dustrien, at det præciseres, at der regnes fra systemets centerlinjer

for glasydervægge og glastage.

Microshade opfordrer til, at man ændrer Eref-kravene til vinduer til

kun at gælde for beboelsesbygninger.

VELUX mener, at det skal præciseres, hvordan kravene til ovenlysku-

pler bestemmes og anbefaler, at der indføres en referencestørrelse.

VELUX mener, at referencevinduet bør præciseres for facadevinduer

og tagvinduer.

VELUX mener, at det skal præciseres, at solafskærmende glas pri-

mært skal bruges i bygninger, der kan forventes kølet.

FRI og NIRAS foreslår, at bestemmelsen omkring linjetab i høje byg-

ninger justeres, så der fokuseres på, at der ikke må optræde kondens.

FRI og NIRAS foreslår at stramme kravene til isolerede partier i glas-

ydervægge.

FRI foreslår, at energikravet til ovenlyskupler samt energikrav til

ydervægge, kælderydervægge og linjetab i forbindelse med ændret

anvendelse lempes. VELUX mener ligeledes, at kravet til linjetab om-

kring vinduer er for stramt.

Rockwool mener, at det nuværende krav til linjetab ved gulvvarme

bør indføres i BR18.

Elevatorbranchen foreslår at ændre i J1 og J1.1, så det fremgår, at

elevatorer indgår i energirammen.

Dansk Byggeri mener, at kollegier bør have et tillæg til energirammen

på grund af deres høje forbrug af varmt brugsvand.

Dansk Byggeri mener, at der skal ændres i formuleringerne omkring

det opvarmede etageareal, da de ikke mener, at der er konsistens

mellem formuleringerne omkring kældre og om opvarmet etageareal.

Dansk Byggeri mener, at der fortsat skal laves trykprøvninger af en-

familiehuse, da kommunen ikke længere skal stille krav om trykprøv-

ning i 10 pct. af byggesagerne.

Dansk Center for Lys mener, at det er uklart, hvad der menes med et

højt belysningsniveau i J1.12, litra c.

Side 34 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI og NIRAS foreslår, at der indføres krav til energiforbruget af au-

tomatik.

FRI foreslår, at kravene til indregning af VE i større bygninger bliver

bundet op på det samlede forbrug i bygningen.

Glarbo & White mener, at kravet til et lavt energiforbrug skal relateres

direkte til størrelsen på byggeriet og ikke kun i energi pr. m².

Glarbo & White mener, at energikravene til nye bygninger skal med-

tage energiforbruget til produktion og transport af de anvendte byg-

gematerialer.

Glarbo & White mener, at tæthedskravet skal differentieres i forhold

til størrelsen af bygningerne og ventilationsløsning.

Glarbo & White mener, at muligheden for at trykprøve en del af byg-

ningen bør udgå, da de mener, at det er sandsynligt, at muligheden

vil medføre misbrug.

Seges/Landbrug & Fødevarer mener, at det skal præciseres, at J1.10

og J1.11 ikke gælder for avls- og driftsbygninger.

VELUX mener, at den egenproducerede elektricitet, der kan modreg-

nes i energirammen, bør begrænses til bygningens behov for tilført

elektricitet, dog maksimalt 25 kWh/m² pr. år. Dansk Byggeri undrer

sig over, at der i tilbygninger er flere muligheder for at overholde

energikravene til vinduer. Enten kan kravene i emne J1.7 og J1.8

overholdes, eller der kan udføres vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²

pr. år.

VELUX mener, at varmetabsrammen for tilbygninger skal fjernes fra

BR. Som alternativ ønsker VELUX det tydeliggjort, at bygningen kan

opføres med mere end 22 pct. glasareal, så længe det samlede ener-

giforbrug ikke overstiger det energiforbrug, der ville være, hvis byg-

ningen var opført med 22 pct. glas. BL ønsker, at der bliver mere fo-

kus på rentabilitet i de krav, der stilles i BR til energirenoveringer.

Dansk Byggeri mener ikke, at renoveringsklasserne skal strammes,

men bør fastholdes på BR15-niveau og efterlyser baggrunden for æn-

dringerne i BR18.

Dansk Energi bemærker, at der er ændringer til indeklimakravene til

renoveringsklasserne, og mener, at kravene til energi og indeklima

fortsat håndteres samlet. Glasindustrien og VELUX mener ligeledes, at

dagslyskravene skal være gældende for renoveringsklasserne.

FRI og NIRAS foreslår en ændring af J1.32, så bestemmelsen som tid-

ligere kun omfatter ombygninger, hvor bygningens varmetab forøges.

Side 35 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI mener, at kravet om, at behovet for tilført energi reduceres med

30 kWh/m² pr. år i renoveringsklasserne, skal differentieres efter, om

der er en anden anvendelse eller skærpede indeklimakrav.

Københavns Kommune mener, at formuleringen om, hvorvidt beva-

ringsværdige bygninger er undtaget fra energikravene, er uklar.

Region Syddanmark frygter, at renoveringsklasserne vil være svære

at overholde på grund af Region Sjællands særlige typer af bygninger,

typisk hospitaler.

Rockwool mener, at det skal præciseres, at der kan være et mindre

omfattende arbejde, der skal gennemføres, hvis energikravet ved om-

bygning ikke er rentabelt.

TEKNIQ mener, at ændringen af J1.33 giver en utilsigtet lempelse af

energikravene ved ombygninger.

Dansk Byggeri mener ikke, at kravene til vinduer i pavilloner bør æn-

dres til de generelle krav for andre typer af bygninger.

FRI og NIRAS mener, at det skal præciseres i J1.49, hvad der define-

res som vedvarende energi.

Glarbo & White mener, at det bør fremgå af BR, at brændefyring er at

betragte som vedvarende energi.

KL og DABYFO spørger, om J1.54 skal opfattes som, at der er krav til

etablering af vedvarende energi i forbindelse med væsentlige ombyg-

ninger i eksisterende bygninger. Desuden ønsker KL en præcisering

af, hvor stor en andel, der skal baseres på vedvarende energi, og

hvornår ombygninger er væsentlige.

VELUX mener, at det skaber et de facto-krav om solceller, at der hen-

vises til rentabilitetskriteriet i J1.54.

MST mener ikke, at det fremstår klart nok, om brænde er vedvarende

energi i J1.21 og J1.49. MST anbefaler, at der henvises til, at brænde-

fyring kan medføre forurening.

Kommentar:

I efteråret 2017 udarbejdes der vejledning til emne J. Denne vejled-

ning vil som minimum svare til den eksisterende vejledningstekst i

BR15. Her vil kravene blive forklaret, herunder bl.a. definitionen af

vedvarende energi, som flere har spurgt til samt henvisning til til-

lægsberettiget energiforbrug som f.eks. højt belysningsniveau. Der vil

desuden blive lavet en brugervenlig oversigt over, hvilke krav der

gælder i visse tilfælde.

Der er en række interessenter, der kommer med forslag til emner, der

kan arbejdes videre på i BR, herunder bl.a. brug af målt energiforbrug

i stedet for beregnet energiforbrug, differentiering af tæthedskrav ef-

Side 36 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

ter størrelse på bygninger, stramninger af krav til isolerede partier,

energikrav til ovenlyskupler, fjernelse af varmetabsrammen samt in-

klusion af elevatorer, automatik og indlejret i energirammen. Disse

emner er det ikke vurderet muligt for TBST at håndtere i høringen, da

ændring af disse forhold vil kræve nærmere undersøgelser samt en

høring. Derfor vil det indgå i det fremtidige arbejde med BR.

Energifaktorerne er ikke ændret i BR18. Forslagene om ændringer af

energifaktorerne tages dog i betragtning i forbindelse med det videre

arbejde med BR’s energikrav.

Det er efter TBST’s vurdering ikke hen-

sigtsmæssigt at operere med forskellige energifaktorer afhængigt af,

hvad energien bruges til.

Der bliver desuden kommenteret på en række kravniveauer, hvor der

ikke er ændret i forhold til BR15 for eksempel Eref-kravene til vinduer.

I disse tilfælde er der ikke individuelt kommenteret, men kommenta-

rerne tages til efterretning og indgår i det fremadrettede arbejde med

BR.

Forslag fra VELUX, Vinduesindustrien og HS Hansen om at indføre re-

ferencestørrelse på yderdøre og ovenlysvinduer og at præcisere, at

kravet for glasydervægge gælder fra systemets centerlinjer følges.

Forslaget fra FRI og NIRAS omkring linjetab for høje bygninger følges

delvist.

Kravet til linjetab ved gulvvarme er fjernet, da der ikke er yderligere

risiko for kondens ved gulvvarme. Forholdene omkring energi er

håndteret på anden vis i BR.

Der er efter TBST’s vurdering ikke behov for et tillæg til energiram-

men for kollegier, da SBi 213 er blevet ændret, så der for kollegier og

lignende kan benyttes et varmt brugsvandsforbrug på 250 liter pr. år.

Ligeledes er der efter TBST’s vurdering ikke behov for en ændring af

teksterne omkring det opvarmede etageareal, da det opvarmede kæl-

derareal ikke indgår som opvarmet etageareal.

Der er ikke ændret på indregningen af vedvarende energi i BR18.

Formuleringen afspejler, at det ikke er meningen, at indregningen af

vedvarende energi skal begrænses til bygningens forbrug. Niveauet på

25 kWh (primærenergi)/m² pr. år er baseret på en afvejning af byg-

ningsdirektivets krav om, at vedvarende energi skal kunne indregnes,

og en vurdering af, hvornår vedvarende energi ikke længere dækker

bygningens eget energiforbrug.

I forbindelse med BR18 er kravet om, at kommunerne i 10 pct. af

byggesagerne skal stille krav om måling af klimaskærmens tæthed,

fjernet som følge af kommunens ændrede rolle som byggemyndighed.

Kravene til tæthed fastholdes dog. For visse typer af bygninger indfø-

res der dog en stikprøvekontrol af dokumentation. Overholdelse af

Side 37 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

kravet skal dokumenteres af bygningsejeren, og tætheden kan doku-

menteres ved brug af trykprøvning. Derfor fastholdes det også, at

trykprøvning af repræsentative dele af bygningen kan benyttes som

dokumentation forudsat, at den del, der trykprøves, reelt er repræ-

sentativ for at overholde kravet i BR.

I forbindelse med det videre arbejde med 2020-klassen vil der blive

set på Glarbo & Whites kommentar om, at sikre, at energirammen

skal være afhængig af størrelsen på bygningen.

Avl- og driftsbygninger er undtaget fra en række af BR’s krav, herun-

der energikrav, som følge af §6 i BR18.

Der er flere kommentarer omkring, hvordan vinduerne indregnes i

varmetabsrammen for tilbygninger og i pavilloner. På den baggrund

justeres formuleringerne i BR. Det vil desuden blive uddybet i vejled-

ningen til BR.

Rockwools forslag om at nævne mindre omfattende arbejde, der kan

være rentabelt i J1.31, følges.

Forslaget fra FRI vedrørende J1.32 om at ændre formulering tilbage til

BR15-formuleringen følges.

Som følge af kommentarerne justeres J1.33.

Dansk Byggeri’s forslag om ikke at stramme renoveringsklasserne føl-

ges. Der er ikke ændret på indeklimakravene i renoveringsklasserne i

BR18 fra BR15. Ændringerne til indeklimakravene i renoveringsklas-

serne blev indført i 2016. Der henvises til denne høring.

Med hensyn til Region Syddanmarks kommentar om, at renoverings-

klasserne kan være svære at overholde for deres byggeri skal det

bemærkes, at renoveringsklasserne er indført som et alternativ til de

øvrige ombygningskrav og er frivillige at følge.

Der ændres ikke i kravet om, at forbedringen af energirammen skal

være mindst 30 kWh/m

for at benytte renoveringsklasserne.

Det er TBST’s vurdering, at formuleringerne omkring

bevaringsværdi-

ge bygninger er tilstrækkelig klare og har stået forholdsvis uændret

siden 2013. Kravene til bevaringsværdige bygninger vil dog blive for-

klaret i vejledningen, der udarbejdes i efteråret 2017.

Kravene til vinduer i pavilloner adskiller sig ikke fra de normale krav

til vinduer til nye bygninger, tilbygninger og ombygninger. Formule-

ringen af varmetabsrammen for pavilloner justeres, så pavilloners

specielle forhold tages i betragtning.

TBST kan bekræfte DABYFO’s og KL’s spørgsmål om, hvorvidt der

krav til etablering af vedvarende energi i forbindelse med væsentlige

ombygninger i eksisterende bygninger. Det har der været siden 2014.

Side 38 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Ligeledes har der været henvist til rentabilitetskriteriet siden 2014.

Det er ikke TBST’s vurdering, at det giver

et de facto-krav om solcel-

ler. Der henvises til høringsnotatet fra høringen fra 2014.

–

Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger

Dansk Byggeri

stiller spørgsmål til K1.1, hvor ordet ”brine”

indgår.

MST foreslår, at det tilføjes, at der skal sikres tilstrækkeligt skorstens-

træk for at sikre en god forbrænding.

Ecoteck og TEKNIQ foreslår, at kravet til vandbeholdere i åbne fy-

ringsanlæg og brændeovne præciseres og forsimples.

Skorstensfejerlauget foreslår, at forbuddet mod tilslutning til gas- og

oliefyrede anlæg ikke kun begrænses til brændeovne, men til alle fy-

ringsanlæg.

Skorstensfejerlauget foreslår, at kravene til tagdækninger, som ikke

kan klassificeres som tagdækning B

roof

, defineres mere klart.

Kommentar:

I efteråret 2017 udarbejdes der vejledning til emne K. Denne vejled-

ning vil som minimum have samme omfang som den eksisterende

vejledningstekst i BR15, og der vil blive henvist til anden relevant lov-

givning, f.eks. skorstensfejerbekendtgørelsen og relevante standarder

mv.

Der er blevet stillet

spørgsmål til ordet ”brine”. TBST kan oplyse, at

brine er en væske (frostvæske), som anvendes i f.eks. varmepumper.

Krav til skorstenstræk følger af bestemmelserne i BR18, K1.20.

Forslaget om præcisering og forsimpling af kravet til vandbeholdere vil

blive overvejet i en senere revision af BR.

TBST tager Skorstensfejerlaugets forslag om at begrænse alle fyrings-

anlæg i at tilsluttes til olie- og gasfyrede anlæg samt kedler til over-

tryksforbrænding til efterretning, og der arbejdes videre i en senere

revision af BR med dette forslag.

Eksempler på tagdækninger i forbindelse med aftræk gennem f.eks.

stråtage vil blive behandlet i en vejledning om enfamiliehuse og

brand.

–

Forureninger

DTU Byg anfører, at emnets opbygning ikke virker konsistent og fore-

slår en mere ensartet detaljeringsgrad.

Glarbo & White foreslår, at der stilles krav om fuld varedeklaration på

solgte byggematerialer.

Side 39 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Københavns Kommune anfører, at bestemmelsen L1.1 alene er en

hensigtserklæring og mener, at området bør reguleres i højere grad.

KL spørger til, hvordan bestemmelsen om forureninger ved byggear-

bejder tænkes kontrolleret.

Rockwool bemærker, at der ikke er evidens for, at mineraluldsfibre er

sundhedsskadelige og foreslår derfor, at det udelades af L1.3.

KL spørger vedrørende L2.2 til, hvordan tilstrækkelig luft- og diffusi-

onstæt defineres.

DTU Byg påpeger, at det ikke længere er klart, om asbest må anven-

des i byggeriet.

Kommentar:

Formaldehyd fra træbaserede plader er et af de stoffer, der er omfat-

tet af et emissionsklassificeringssystem iht. en europæisk harmonise-

ret standard, hvorfor dette specifikke stof er mere detailreguleret.

En ny bestemmelse om forureninger ved byggearbejder er fundet re-

levant. Det er bygningsejers ansvar at sikre, at bygningsreglementets

bestemmelser er overholdt ved opførelsen.

Bestemmelsen L1.3, gøres mere bred ved at omtale partikler fra isole-

ringsmaterialer fremfor det mere specifikke mineraluldsfibre.

Begrebet luft- og diffusionstæt vil blive præciseret i den kommende

vejledning til emnet.

Brugen af asbest er generelt forbudt og er reguleret gennem EU lov-

givning (Regulation (EC) No. 552/2009). Der findes en række andre

forbudte stoffer, som heller ikke er nævnt i BR. Det er derfor vurderet

hensigtsmæssigt at udelade dette af BR.

M - Fugt

Dansk Byggeri opfordrer til, at kravene i BR15 kap. 4.1, stk. 5 og 6,

også indføres i BR18.

Dansk Byggeri mener, at der mangler en tekst omkring, at der skal

vælges robuste og pålidelige materialer.

DTU Byg foreslår, at der indføres krav om dokumentation af bygge-

materialer og byggetekniske løsningers fugtmæssige egnethed til en

given anvendelse.

FRI mener, at det skal præciseres, at der skal laves f.eks. HEAT-

beregninger for at dokumentere, at der ikke opstår kuldebroer, der

giver kondensdannelse og skimmelvækst.

Side 40 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI og NIRAS mener, at det bør præciseres, at det ikke kun er kon-

dens i konstruktionerne, der kan give skader som følge af fugttrans-

port fra indeluften.

FRI foreslår, at M1.4 om vådrum justeres, så det alene er litra a, der

fremgår af BR, mens de øvrige punkter overføres til vejledningen til

BR.

Kommentar:

Der justeres i formuleringer i emnet for at tage højde for kommenta-

rerne fra FRI og NIRAS om fugttransport fra indeklimaet samt fra

Dansk Byggeri om de eksisterende bestemmelser i BR15.

Det er TBST’s vurdering, at der allerede nu er krav om relevant do-

kumentation for overholdelse af kravene, og der ikke er behov for

yderligere præcisering i BR. Der vil dog komme yderligere uddybning i

vejledningen til BR.

Formuleringerne omkring vådrum fastholdes, som de er i høringsud-

gaven, da de efter TBST’s vurdering er vigtige for at sikre mod vand-

skader. Indholdsmæssigt er kravene ikke ændret i forhold til BR15.

–

Konstruktioner

Anerkendelsesudvalget for statikere bifalder, at den certificeredes vir-

ke kommer til at omfatte kontrol af dokumentation af de bærende

konstruktioner.

DTU Byg bemærker, at det er ærgerligt, at man ikke går hele vejen og

anvender et etableret klassifikationssystem for byggetekniske emner

som f.eks. Coneco, bips eller lignede, da det ville gøre referencer i

byggeprojekter langt mere konsistente og lette udviklingen mod et

digitalt byggeri. Om vedligeholdelse af konstruktioner bemærker DTU

Byg, at der bør være krav til dokumentation af vedligehold, herunder

inspektion af udvalgte forhold. Dette bør imødegås, da bygningens

funktionalitet og sikkerhed i sagens natur reduceres over tid.

Dansk Standard bemærker, at der er en erstatning på vej til DS 2426,

der er færdig inden 1. januar 2018, samt et nyt nationalt anneks

DS/EN 206 DK NA. Hvis ikke det implementeres i BR18 bør, der angi-

ves årstal på DS/EN 206.1:2002, da den gældende udgave af DS/EN

206 ikke kan anvendes med DS 2426. Dansk Standard foreslår også,

at listen med standarder udvides med en henvisning til DS/EN 1993-

5, der dækker bl.a. spunsvægge til permanente og midlertidige kon-

struktioner.

F&P bemærker, at det vil være en fordyrelse af byggeriet, at der skal

indsendes dokumentation til kommunen i forbindelse med ændringer i

en konstruktion.

Side 41 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Flemming Sand bemærker, at der bør tilføjes et afsnit om glaskon-

struktioner i betragtning af omfanget og udførelsen af disse i byggeri-

et.

FRI bemærker, at kravet om en bygværksprojekterende heller ikke er

angivet i selve BR, og at man ikke må forveksle rollerne for en byg-

værksprojekterende og en certificeret statiker. FRI bemærker endvi-

dere, at bestemmelsen N5 er problematisk, da der reelt ingen krav er

til dokumentation, hvorfor bestemmelsen er uden indhold og kan mis-

bruges.

Foreningen af Anerkendte Statikere forslår, at der for konstruktions-

klasse 1 også udarbejdes en statisk dokumentation som anført i bilag

7, der dog ikke behøver at omfatte egentlige beregninger. Det be-

mærkes endvidere, at det i emne N1.5 om grundlag for projektering,

at snelast for opvarmede væksthuse kan reduceres med 65 %, men

Foreningen af Anerkendte Statikere og FRI mener, at reduktionen bør

gøres mindre end 65 %. Det bemærkes endvidere, at formuleringen

”tilsvarende sikkerhedsniveau” skal suppleres med en reference til

N1.5a.

KL, DABYFO og Rockwool spørger, hvordan en afvigelse kan godken-

des/dokumenteres, og stiller spørgsmål til, hvem der skal gøre det

efter emne N5.

Konstruktørforeningen mener, at det øgede dokumentationskrav for-

mentlig vil føre til en bedre kvalitet af byggeriet, men at det samtidigt

kan medføre en fordyrelse for bygherre.

Region Hovedstaden mener, at der er forhold omkring ansvaret for

fremsendt dokumentation, der skal præciseres, da den konkrete ud-

formning af teksten kan skabe uklarhed.

Kommentar:

TBST vil i det fremadrettede arbejde med BR have et særligt fokus på

kravene til drift og vedligehold. I den forbindelse vil krav til dokumen-

tation af vedligehold og krav om tilsyn indgå som en del af overvejel-

serne, som også kan drøftes med branchen.

TBST vil undersøge, om der er grundlag for at listen over standarder

udvides i en kommende revision af BR.

Krav om indsendelse af dokumentation ved ændring af konstruktionen

findes allerede i dag, og der er ikke sket en ændring i forhold til BR15.

Glaskonstruktioner har ikke længere et særskilt underafsnit, men er

omfattet af formålsbestemmelsen i emnet om konstruktioner. Glas-

konstruktioner vil blive behandlet yderligere i en vejledningstekst.

Bestemmelsen omkring øvrige materialer og konstruktioner samt und-

tagelser ændres, således at N1.5 altid er gældende uanset, at der be-

Side 42 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

nyttes materialer eller konstruktioner, der ikke er omfattet af en spe-

cifik materialeeurocode, eller hvis der fraviges fra disse.

Forslaget om, at den tilladte reduktion af snelasten gøres mindre, vil

blive overvejet i forbindelse med en kommende revision af BR.

Vedrørende høringssvar om krav til statisk dokumentation for kon-

struktionsklasse 1 henvises til behandling af høringssvar til bilag 7.

Bygherre/bygningsejers ansvar vil blive præciseret i bilag 7. Spørgs-

mål om den bygværksprojekterende vil blive behandlet i høringssva-

rene til bilag 7 og 9.

O - Legepladser mv.

DHF og DH bemærker, at legepladser skal have adgangsforhold, så de

både skal kunne anvendes af børn og voksne med funktionsnedsæt-

telse. Det foreslås, at handicaptilgængelighed føjes til bestemmelsen.

DHF og DH foreslår videre, at DS-Håndbog

”105:2012 –

Udearealer

for alle” tilføjes til emne O.

F&P mener ikke, at emner som legepladser og telte naturligt hører til

BR18, og at disse bør have selvstændige bekendtgørelser.

Københavns Kommune bemærker, at det skal præciseres, hvad der

forstås ved offentligt tilgængelige legepladser.

Kommentar:

Styrelsen tager forslaget om adgangsforhold til legepladser til efter-

retning og vil overveje forslaget i forbindelse med en kommende revi-

sion af BR.

Håndbogen om udearealer for alle er en vejledning, så det vil indgå i

styrelsens overvejelser, om styrelsen skal henvise til håndbogen på

bygningsreglementet.dk i vejledningen til Emne O.

På www.bygningsreglementet.dk er en vejledning om legepladser, der

beskriver, hvornår legepladser anses for at være offentligt tilgængeli-

ge. Styrelsen mener ikke, at der på det foreliggende grundlag er be-

hov for at udvide eller præcisere denne vejledning.

P - Lydforhold

FRI savner den generelle tekst fra BR15 om tilfredsstillende lydforhold

og anfører, at trafikstøjkravene, evt. kun de udendørs, også bør om-

fatte sommerhusområder.

F&P

spørger til præcisering af ”generende støjniveau”.

FRI har en række sproglige bemærkninger,

herunder at ”veje og jern-

baner” ændres til trafik.

Kommentar:

Side 43 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Udendørs trafikstøjskrav fastlægges i miljølovgivningen.

BR omfatter kun trafikstøj fra veje og jernbaner, og derfor fastholdes

det nuværende ordvalg. Dette er uændret i forhold til BR15.

Q - Lys og udsyn

MicroShade bemærker, at høringsudkastet lægger op til forbedringer,

som vil bidrage til, at der skabes bygninger med bedre indeklima.

FRI ønsker, at det er de samme rumtyper, som er omfattet af de for-

skellige bestemmelser om lys.

Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, FRI, KADK, MicroShade og KL

anfører, at begreber benyttet i bestemmelsen om udsyn bør specifice-

res og har konkrete forslag til ændring af bestemmelsesteksten og

ligeledes forslag til indhold af den kommende vejledning til emne Q.

KL ønsker, at det defineres mere præcist, hvilke rumtyper der er om-

fattet af bestemmelsen om udsyn.

FRI bemærker, at det er positivt, at solafskærmningens indflydelse på

udsyn nu er medtaget i bestemmelsen herom.

Dansk Center for Lys savner en definition af, hvad dagslys er, og fore-

slår desuden præciseringer til forudsætninger benyttet ved dagslysbe-

regninger.

DI er positive overfor, at der nævnes flere metoder til beregning af

dagslys i BR.

DI savner, at bestemmelsen om dagslys tager højde for dynamisk

solafskærmning.

FRI nævner, at det bør præciseres, hvordan dagslyskravet kan efter-

vises med simple metoder.

FRI bemærker, at det ikke er klart, om dagslyskravet kun gælder for

nybyggeri.

FRI bemærker, at niveauet med 300 lux er for højt for boligbyggeri,

og vil lægge begrænsninger for planløsninger, udelukke altaner i

mange tilfælde, samt medføre behov for udvendig dynamisk solaf-

skærmning i mange boliger. Sweco nævner ligeledes, at niveauet kan

være lavere end 300 lux for boligbyggeri. FRI foreslår, at tekst vedr.

dagslys i boliger alene er en anbefaling.

KADK ønsker, at der tages stilling til, hvilke metoder til beregning af

dagslys der er mest relevante for hhv. arbejdsrum og beboelsesrum,

samt at metoderne er entydige. KADK ønsker desuden en præcisering

af, hvilke beboelsesrum der er omfattet.

KL anfører, at de to angivne niveauer for dagslys ikke passer sam-

men.

Side 44 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Københavns Kommune og Sweco foreslår, at formuleringen om at an-

dre beregningsmetoder kan benyttes fjernes.

MicroShade har en række kommentarer vedr. dagslys og solafskærm-

ninger og anfører, at der opstår konkurrenceforvridning mellem dy-

namiske solafskærmninger og funktionsglas.

MicroShade er positive overfor, at metoden spatial daylight autonomy

er medtaget i bestemmelsen om dagslys, men anfører, at niveauet

bør angives i forhold til brugstid i stedet for dagslystimer.

Sweco mener, at 10%-reglen ved dagslys kun bør være gældende ved

boligbyggeri og evt. kun det byggeri, som tidligere var omfattet af

småhusreglementet.

Sweco foreslår, at dagslysberegninger skal udføres på as-built tegnin-

ger, og at de skal eftervises ved kontrolmålinger inden ibrugtagning.

Velux støtter op om den nye formulering af dagslysbestemmelsen,

men mener teksten bør indeholde en referenceværdi for vinduernes

lystransmittans.

KADK og Sweco foreslår, at der stilles minimumskrav til antal sol-

skinstimer i beboelses- og opholdsrum. Velux foreslår, at bestemmel-

serne adresserer hensynet.

Dansk Center for Lys og FRI

foreslår præcisering af ’energieffektiv be-

lysning’.

FRI mener, det er uklart, hvornår der er krav om dagslysstyring og

ønsker præcisering heraf.

FRI mener, at det ikke altid giver mening at inddele belysning i zoner,

og foreslår derfor, at der gives mulighed for at fravige dette f.eks. i

enkeltmandskontorer.

FRI foreslår forskellige ændringer til kravet om etablering af dagslys-

styring af belysning.

Dansk Center for Lys mener, at kravet i Q1.5, litra b, om energieffek-

tiv belysning også bør være gældende ved udskiftning af armaturer.

Dansk Center for Lys foreslår, at rentabilitetsbetragtningen af de en-

kelte foranstaltninger i forbindelse med udskiftning af armaturer æn-

dres til at være en samlet rentabilitetsbetragtning. Dansk Center for

Lys foreslår desuden, at krav om bevægelsesmeldere ikke er af-

hængig af rentabilitet.

Kommentar:

Bestemmelsen om dagslys nævner både en simpel metode, arealme-

toden, som ikke kræver beregningsprogrammer, og en mere detalje-

ret metode.

Side 45 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Den kommende vejledning til BR vil omfatte vejledende præciseringer

omkring bestemmelsen. Vejledningen vil desuden indeholde overord-

nede anbefalinger til udførelse af dagslysberegninger. Forhold omkring

forskellige typer solafskærmning og deres indflydelse på dagslysni-

veauet vil ligeledes indgå i vejledningen.

Dagslysbestemmelsens niveau om 300 lux på halvdelen af arealet i

mindst halvdelen af dagslystimerne svarer omtrentligt til en dagslys-

faktor på 2%, som det nuværende BR angiver. Det er derfor TBST’s

vurdering, at der ikke er ændret væsentligt på niveauet med den nye

formulering. TBST vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er

hensigtsmæssigt at stille krav om et minimum antal timer med direkte

solindfald i boliger.

Bestemmelserne om belysning ændres, så der også er krav om ener-

gieffektiv belysning ved udskiftning af armaturer. Forslaget om at

ændre rentabilitetsbetragtningen til en samlet betragtning imøde-

kommes.

Kravet om zoneinddeling af belysning ændres, så der er mulighed for

at fravige dette i små rum.

R - Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

DTU Byg påpeger, at emnet virker forsimplet, og at beskrivelsen af

termisk indeklima er utilstrækkelig. Der savnes henvisninger til rele-

vante standarder. DS påpeger, at kravet ved termisk indeklima bør

understøttes af en henvisning til DS 474.

DI påpeger, at skader på bygningsdele og installationer bør slettes, da

formålet i BR ikke er værdisikring.

Københavns Kommune påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at kra-

vet om begrænsning af overophedning er taget ud af BR.

FRI og NIRAS påpeger, at kravet i BR18 betyder, at der altid skal fo-

retages avancerede simuleringer selv på mindre byggeri, hvor det

måske ikke giver mening at lave en dynamisk belastning. De foreslår,

at punktet omformuleres, så der kun regnes der, hvor det giver me-

ning at udføre en dynamisk simulering f.eks.

”Det skal sikres, at byg-

ninger udformes, så der opnås et tilfredsstillende indeklima”.

FRI og NIRAS påpeger, at det er uklart, hvilket årstal beregningerne

af termisk indeklima skal udføres for.

KL spørger i deres høringssvar om, hvornår det termiske indeklima

skal dokumenteres.

Seges/Landbrug & Fødevarer

foreslår at tilføje ”gælder ikke for avls-

og driftsbygninger”, da det vil medføre en unødig fordyrelse,

idet in-

deklimaet i f.eks. stalde skal tilpasses den enkelte specifikke produk-

tion.

Side 46 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

TEKNIQ foreslår, at kravet om legionella henviser direkte til bestem-

melsen om legionella i vandemnet.

F&P spørger, hvad tilfredsstillende nøjagtighed er.

FRI og NIRAS foreslår, at der stilles krav om kompetencer til drifts-

personalet, der gør dem i stand til at overskue og betjene bygningens

tekniske anlæg, så bestemmelserne i emnerne R1.1-R1.8 er over-

holdt.

Kommentar:

Der udarbejdes en vejledning til emne R, der som minimum vil have

samme omfang som den eksisterende vejledningstekst i BR15. Be-

skrivelsen af termisk indeklima og henvisninger til relevante standar-

der samt relevante indeklimastandarder vil i lighed med BR15 fremgå

af vejledningen til BR. Vejledning om overophedning vil ligesom i

BR15 fremgå af denne vejledning. Nøjagtighed på målere vil også bli-

ve behandlet her.

Skader på bygningsdele og installationer kan have stor betydning for

funktionen af de enkelte bygningsdele og installationer samt for inde-

klimaet og er derfor også omfattet af formålet med byggeloven.

I bestemmelsen om dokumentation af det termiske indeklima ændres

ordet simulering til beregning. For boliger vil der fortsat kunne benyt-

tes en forenklet metode. Det præciseres i bestemmelsen, at beregnin-

gerne skal foretages for kalenderåret 2010.

Der er en undtagelse for avls- og driftsbygninger i § 6 i BR. TBST

præciserer denne bestemmelse.

Bestemmelsen om legionella justeres med bl.a. en henvisning til

vandemnet.

Forslaget til krav om kompetencer hos driftspersonale vil indgå i over-

vejelserne i forbindelse med det videre arbejde med BR.

–

Ubebyggede arealer ved bebyggelse

Københavns Kommune finder, at der er behov for en præcisering i S1

af, hvem opholdsarealerne skal indrettes til. DHF og DH foreslår, at

det tilføjes i S1, at de ubebyggede arealer ved bebyggelse skal være

niveaufri, og at el-scootere tilføjes i S2 om parkeringsarealer.

Dansk Byggeri mener, at der i bestemmelsen i emne S1.6 om arealer

til opbevaring af affald bør være en henvisning til emne E1.1 om bru-

gerbetjente anlæg samt mindstekrav til anlægget, herunder hældnin-

ger til anlæggets udformning.

KL og DABYFO mener, at det i S2 bør udspecificeres, at parkerings-

arealerne skal være anlagt på tidspunktet for ibrugtagningen af det

omhandlede byggeri, og efterspørger i S2.3, hvad der er et passende

Side 47 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

antal og krav til kassevognspladser. I S2.3 anbefaler DHF, at pladsbe-

hov for biler og busser samt indkørings- og indvendig loftshøjde i par-

keringshuse tilføjes. Københavns Kommune foreslår vedrørende S2.2,

at bestemmelsens formulering ændres til, at parkeringsomfang skal

fastsættes af kommunalbestyrelsen og fremgå af byggetilladelsen.

Kommentar:

Forslaget om niveaufri adgang i S1 imødekommes ikke, idet der er

tale om adgangsveje frem til bygningen. Opregningen i S2 er udeluk-

kende eksempler, der også kan omfatte el-scootere mv., hvorfor der

ikke er behov for at ændre S2.

Forslaget om at henvise til emne E1.1 i S1.6 imødekommes, hvorimod

forslaget om en præcisering af S1 med hensyn til, hvem opholdsarea-

lerne skal indrettes til, ikke imødekommes, idet det afhænger af den

konkrete byggesag. TBST vil dog overveje, om der kan vejledes om

dette.

TBST kan oplyse, at forslaget om at medtage pladsbehov i S2.3 om

handicapegnede køretøjer ikke imødekommes, men at det vil indgå i

en vejledning. S2 ændres i overensstemmelse med BR15, så det

fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, der i byggetilladelsen fast-

sætter, hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges eller

anlægges til parkeringsareal samt tidspunktet for, hvornår det skal

ske, idet det ikke har været hensigten at ændre bestemmelsen i

BR18. Forslaget om at ændre formuleringen i S2.2 fra parkeringsarea-

lernes andel til parkeringens omfang vil blive overvejet i forbindelse

med senere revisioner af BR.

Forslaget om at præcisere, hvad der er et passende antal, imøde-

kommes ikke, idet det afhænger af den konkrete byggesag, hvad der

er passende.

–

Vand

Dansk Byggeri foreslår, at sikring mod tilbagestrømning også nævnes

i punktopstillingen af krav eller alternativt, at alle efterfølgende hen-

visninger til normer og anvisninger flyttes til den fremtidige vejledning

i reglementet.

VELTEK foreslår, at det præciseres, hvilken slags sikkerhed der er tale

om - f.eks. teknologier, som kan detektere utætheder og automatisk

afbryde for vandforsyningen, og F&P foreslår at angive lækagestop

som et eksempel.

FRI spørger, om det f.eks. skal præciseres, hvilken mediekategori som

tilbageløbssikringen, der skal installeres ved ejendommen, skal ud-

vælges på baggrund af.

Side 48 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI og NIRAS påpeger, at udformning af cirkulationssystem altid vil

være et kompromis mellem begrænsning af vandspild og energifor-

brug. Funktionskravet eller alternativt vejledningen bør derfor inde-

holde en metode til prioritering mellem disse to parametre. VELTEK

foreslår, at det præciseres, at der ved tapsteder med hyppig brug skal

installeres armaturer med elektronisk start/stop af vand.

FRI og NIRAS påpeger, at beregning af det årlige energiforbrug til op-

varmning og cirkulation af varmt vand er behæftet med stor usikker-

hed, da forudsætningerne ikke er entydigt fastlagt, og KL påpeger, at

der er en uoverensstemmelse mellem BR-krav og målerbekendtgørel-

sen, idet sidstnævnte stiller krav til, at forbruget måles uanset hvad,

hvis det overstiger 10.000 kWh pr. år.

FRI foreslår, at fabriksfremstillede vandinstallationer både skal CE-

mærkes og have gennemgået en prøvning som beskrevet i bilag 3.

DANVA foreslår, at gennemskylningen af en installation, før den tages

i brug, suppleres med en kontrol i form af en drikkevandsanalyse.

Kommentar:

Der udarbejdes en vejledning til emne T, der som minimum vil have

samme omfang som den eksisterende vejledningstekst i BR15, og der

vil her blive henvist til anden relevant lovgivning, standarder mv.

Formålet med

TBST’s henvisning til standarder

er at gøre bestemmel-

serne mere klare og dokumenterbare. Det er dog for alle krav i BR18

en konkret vurdering, om henvisning til standarder er hensigtsmæssig

eller mulig. Der ses ikke et behov for at nævne tilbagestrømningssik-

ring i punktopstillingen, da disse ikke fungerer som overordnede krav,

men er sidestillede med de krav, som har deres egen bestemmelse.

Sikkerhed i vandinstallationer samt teknologier til at detektere utæt-

heder vil blive behandlet i en vejledning til emnet vand.

Tilbagestrømningssikringer og valg af mediekategori vil på sigt blive

behandlet i en vejledning i det omfang, det ikke følger af DS/EN 1717

eller rørcenteranvisning 15.

Vægtningen mellem vandspild og energiforbrug vil på sigt blive indar-

bejdet i en vejledning på lige vis med, hvilke vandbesparende foran-

staltninger som kan benyttes for at opfylde kravene om vandspild.

Det årlige varmtvandsforbrug kan fastlægges efter forskellige meto-

der, så længe det begrundes sagligt.

Der er ikke direkte sammenfald mellem kravene i BR og i målerbe-

kendtgørelsen. Kravet i målerbekendtgørelsen er gældende for byg-

ninger med flere bolig- eller erhvervsenheder, mens kravet i BR er

gældende for alle bygninger med et forbrug over 10.000 kWh. Forsla-

get imødekommes derfor ikke.

Side 49 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Bilag 3, som beskriver et kontrolsystem for vand- og afløbsinstallatio-

ner, skal kun gennemføres for produkter, som ikke er omfattet af en

harmoniseret standard og dermed ikke kan CE-mærkes. Det er såle-

des en erstatning herfor. Ønsket om at indføre krav om både CE-

mærkning og kontrol i henhold til bilag 3 imødekommes ikke.

TBST ser ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at udvide be-

stemmelsen om gennemskylning af vandinstallationer ved ibrugtag-

ning eller reparation til at omfatte krav om en drikkevandsanalyse,

men tager synspunktet til efterretning.

–

Ventilation

Dansk Miljøteknologi fremfører, at kommunerne med hensyn til ren-

gøring af ventilationsanlæg bør pålægges en tilsynspligt for overhol-

des af DS 447 for at sikre korrekt vedligeholdelse. De mener endvide-

re, at bygningsejeren på ethvert tidspunkt skal kunne fremvise doku-

mentation for, at ventilationssystemet er rengjort og i forsvarlig

stand. Dokumentationen bør sendes til kommunen.

DTU Byg støtter ændringen om 1.000 ppm i forbindelse med bestem-

melsen om ventilation af daginstitutioner og undervisningsrum.

DTU BYG mener, det kunne være hensigtsmæssigt med henvisning til

relevante standarder for beregning af draught rate.

KL spørger, om der er tale om en skærpelse af ventilationskravene,

idet der ikke skelnes mellem nybyggeri, ombygning og anvendelses-

ændring, som der tidligere er gjort i vejledningsteksten.

FRI og NIRAS konstaterer, at krav til temperatur i boliger er udgået

og foreslår, at tidligere krav som minimum fastholdes.

NIRAS foreslår, at der i U1.1 stilles krav om, at ventilationssystemer

projekteres og udføres i overensstemmelse med standarderne

DS/CEN/CR 1752, DS/EN 13779-2007 og DS/EN 15251-2007. Sikker-

hedsbranchen foreslår, at DS/EN 12101-2 indgår i punktopstillingen

sammen med de øvrige standarder som et direkte krav. FRI og NIRAS

foreslår, at det også henvises til DS 428 i forbindelse med krav om

drift og vedligehold af ventilationssystemer samt i forbindelse med

krav til udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesmanualen.

Københavns Kommune foreslår, at det præciseres, hvordan bestem-

melsen omkring ventilationsafkast og gener for omgivelserne skal tol-

kes, da bestemmelsen tolkes forskelligt. NIRAS foreslår at udvide be-

stemmelsen til også at omfatte dominant vindretning og brandtekni-

ske foranstaltninger.

FRI

påpeger, at det kan misforstås, at der kun angives ”boliger eller

flere erhvervsenheder”

og foreslår, at det

ændres til ”lokaler”.

Side 50 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI og NIRAS mener, at teksten omkring eftervisning af draught rate

er vejledningstekst og derfor bør udgå.

Københavns Kommune mener, at beskrivelsen fra vejledningsteksten i

BR15 om mulige lempelser til at tilvejebringe grundluftskiftet i forbin-

delse med ventilation af boliger bør integreres i bestemmelsen, da det

kan være bekosteligt at etablere mekanisk ventilation i eksisterende

byggeri.

NIRAS mener, at det bør nævnes, at udsugningsmængden skal di-

mensioneres herefter, hvis der er mistanke om, eller der måles, forhø-

jet radonniveau.

F&P foreslår, at der i forbindelse med aftræk fra køkkener, især ved

fritureanvendelse, bør være krav om sikring mod brandspredning i

ventilationskanaler evt. ved tilbagebrænding. Der skal også være krav

om regelmæssig rensning.

FRI foreslår en tilføjelse omkring risiko for lækage til kravet om var-

megenvinding og brug af væskekoblede batterier.

WindowMaster International mener, at der bør differentieres mellem

centrale og decentrale ventilationsanlæg.

FRI og NIRAS mener, at det er uklart, hvilken driftssituation, der hen-

vises til med ”maksimalt tryktab”. Det foreslås at anvende maksimal

luftmængde i stedet.

FRI mener, at kravet om SEL værdien for boliger skal lempes, så det i

niveau svarer til etageejendomme.

FRI

foreslår at ”tilfredsstillende nøjagtighed” beskrives i vejledningen.

NIRAS anbefaler at ændre kravet til udeluftstilførsel i boliger fra 0,30

l/s pr. m² til 0,42 l/s pr. m² i overensstemmelse med DS/EN 15251.

FRI foreslår, at der stilles krav til mekanisk udsugning på badeværel-

ser og kælder i naturligt ventilerede enfamiliehuse. KL foreslår krav

om udsugning på badeværelser.

Glarbo & White og WindowMaster International foreslår, at det tilla-

des, at daginstitutioner udføres med styret naturlig ventilation.

FRI mener, at det er uambitiøst, at kravet til CO

-niveau ikke gælder

generelt for bygninger med undtagelse af boliger. FRI påpeger desu-

den, at de 3 og 5 l/s ikke vurderes at kunne overholde kravet til 1000

PPM, hvilket kan give anledning til misforståelser. WindowMaster In-

ternational spørger til, hvordan et CO2-indhold på 1.000 ppm skal for-

tolkes, herunder om det er en gennemsnitsværdi eller et maksimalt

niveau.

Side 51 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

FRI og NIRAS påpeger, at ventilationsanlæg i garager ikke vil være i

stand til at fjerne dampe o. lign. fuldstændigt, hvorfor de har fremført

et tekstforslag til en acceptabel grænseværdi.

Kommentar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at ventilationsemnets anvendel-

sesområde ikke udvides i forhold til BR15.

I efteråret 2017 udarbejdes der vejledning til emne U, der som mini-

mum vil have samme omfang som den eksisterende vejledningstekst i

BR15. Vejledningen vil også beskrive ventilationsemnets anvendelses-

område, en beskrivelse af niveauet for termisk indeklima i boliger og

en definition af ”tilfredsstillende nøjagtighed”, ligesom

mulige lempel-

ser med hensyn til etablering af ventilation i eksisterende boliger vil

blive beskrevet her. Forslaget om tilføjelse til kravet om varmegen-

vinding har efter TBST’s vurdering karakter af vejledningstekst og vil

derfor også blive håndteret i forbindelse med udarbejdelsen af vejled-

ningen. Det maksimale tryktab opnås normalt i driftssituationen med

størst luftmængde. Dette vil blive præciseret i vejledningen.

Der indføres henvisninger til relevante standarder eller angives en

metode for beregning af draught rate i vejledningen til BR.

TBST har ændret kravet til indsendelse af dokumentation til kommu-

nen, så drift- og vedligeholdelsesmanualer fremover skal sendes til

kommunen inden ibrugtagning. Der foretages på nuværende tidspunkt

ikke yderligere ændringer, men overvejelser om at indføre en tilsyns-

pligt hos kommunerne til vedligeholdelse af ventilationssystemer vil

indgå i det fortsatte arbejde med udviklingen af BR18, hvor der bl.a.

kan ses på drift og vedligehold af installationer.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gøre de af NIRAS foreslåede

standarder til generelle krav. Der indføres henvisninger til relevante

standarder i vejledningen til BR. DS/EN 12101-2 er en produktstan-

dard, mens de standarder som indføres som krav, er projekterings-

standarder.

DS 428 er i øjeblikket ved at blive revideret. Styrelsen afventer revisi-

onen, hvorefter der vil blive taget stilling til, om standarden skal ind-

føres som krav vedrørende drift og vedligehold af ventilationssyste-

mer, og om der eventuelt er grundlag for et krav om sikring mod til-

bagebrænding i BR, eller om det følger af standarden.

TBST forventer at behandle kravene til ventilationsafkast i en vejled-

ning til BR. TBST præciserer ligeledes angivelsen af ventilationssyste-

mer, der betjener flere enheder.

Der er et konkret krav til radon-niveauet i L2.1, som skal overholdes.

Der er

efter TBST’s vurdering ikke behov for yderligere præciseringer.

Side 52 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Differentiering mellem centrale og decentrale ventilationsanlæg er ef-

ter TBST’s vurdering ikke i overensstemmelse med EcoDesign og kan

derfor ikke indføres.

Kravet til SEL-værdi for anlæg til

én bolig er ikke ændret i BR18. FRI’s

forslag vil blive behandlet i det fremtidige arbejde med BR.

Værdien i DS/EN 15251 indgår i et informativt anneks og er baseret

på en anden arealopgørelsesmetode, end der benyttes i BR, hvorfor

værdierne ikke er direkte sammenlignelige. Der foretages derfor ingen

ændringer.

Forslaget om indførelse af krav om mekanisk udsugning på badevæ-

relser og kælder i naturligt ventilerede enfamiliehuse vil blive overve-

jet i forbindelse med en kommende revision af BR. TBST ser ikke an-

ledning til at ændre ventilationskravene til undervisningsrum og dag-

institutioner i BR18. Der er i lighed med BR15 ikke specifikke ventila-

tionskrav til andre bygninger end de nævnte.

Både kravet til CO

og kravet til luftmængde pr. kvadratmeter skal

være overholdt. Afhængigt af bygningens udformning kan det være

det ene eller det andet krav, der er dimensionsgivende. Det præcise-

res, at det angivne CO

-indhold i indeluften i daginstitutioner og un-

dervisningsrum er et maksimum niveau. Ventilationskrav til garager

vil indgå i det videre arbejde med BR.

Bilag 1

–

Beregningsregler

Arkitektforeningen finder, at selvom § 2, ikke er ændret, bør der være

et loft på 25% for, hvor meget vejareal, der kan tillægges den anven-

delige del af matriklen.

KL og DABYFO finder, at § 2, nr. 2, litra a, bør ændres, så der står

ejendommen i stedet for grunden.

Arkitektforeningen foreslår, at når B.1.1.3 er ændret, så det fremgår,

at åbne etagearealer ikke medregnes i etagearealet, skal der være en

grænse på 15 m² for henholdsvis åbne altaner og åbne tagterrasser.

Københavns Kommune er positive overfor, at åbne tagterrasser er til-

føjet i opremsningen af, hvad der ikke skal medregnes i etagearealet i

§ 3.

Arkitektforeningen finder, at selvom § 4, er uændret, bør begrebet

niveauplan forklares. Københavns Kommune finder det ikke hensigts-

mæssigt, at ”naturligt” udgår i § 4,

og anbefaler, at det genindføres.

KL og DABYFO finder, at § 5, litra a

–

h, skal ændres, så bestemmel-

sen er i overensstemmelse med vejloven.

Arkitektforeningen anfører, at § 6 om beregning af etageantal er æn-

dret, og at det ønskes præciseret, at åbne altaner og tagterrasser på

Side 53 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

mere end 15 m² skal medregnes som etager. KL og DABYFO foreslår,

at tagterrasser tilføjes § 6.

Kommentar:

Forslaget om et loft på 25% for, hvor meget vejareal, som kan tillæg-

ges i § 2, imødekommes ikke, idet et sådant loft vil fratage tidligere

givne rettigheder til at medregne vejareal til grundens areal. Be-

stemmelsen er historisk betinget fra dengang, bebyggelsesgraden

blev afskaffet til fordel for bebyggelsesprocent.

TBST kan oplyse, at anvendelsen af begreberne ejendom, matrikel og

grund vil blive overvejet i forbindelse med en kommende revision af

BR.

Forslaget om en grænse på 15 m² for åbne altaner og åbne tagterras-

ser i § 3 imødekommes ikke, idet det afgørende er, at det er åbent i

modsætning til, hvis der er tag.

TBST imødekommer forslaget om, at genindføre formuleringen

”natur-

ligt” i § 4 og kan oplyse, at der udarbejdes en vejledning, hvor begre-

berne naturligt og niveauplan vil indgå.

TBST vil opdatere § 5 i overensstemmelse med den gældende vejlov.

Forslaget om at indføre en grænse på 15 m² i § 6 imødekommes ikke,

idet det efter TBST’s opfattelse afhænger af den konkrete byggesag,

hvornår en åben altan eller tagterrasse skal medregnes som en etage,

hvorfor forslaget om at tilføje tagterrasser til § 6 heller ikke imøde-

kommes.

Bilag 3 - Beskrivelse af kontrolsystem for vand- og afløbsin-

stallationer, som ikke er omfattet af en harmoniseret standard

eller en europæisk teknisk vurdering

Byggeriets Kvalitetskontrol, DANVA og Danske Kloakmestre foreslår at

der i bilag 3 stilles krav om, at førstegangsafprøvning skal udføres af

en uvildig notificeret eller akkrediteret part.

Kommentar:

I en tidligere revision af BR blev det ændret fra, at det var et notifice-

ret organ, som skulle forestå førstegangsprøvningen til, at det var

producenten selv. Størstedelen af de harmoniserede standarder stiller

ikke krav om 3. partsafprøvning. TBST ønskede af den grund ikke, at

kravet for kontrol af vandinstallationer skulle være strengere end kra-

vet i de harmoniserede standarder. Der har ikke været forhold, som

har givet anledning til at revidere dette synspunkt, hvorfor forslaget

ikke imødekommes. TBST har dog drøftelser med branchen omkring

bilag 3 for at sikre, at kravene til installationer, som de skal prøves op

imod, bliver mere klare.

Side 54 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Bilag 4

–

Bygningsklasse 2020

Dansk Byggeri foreslår, at kravene til porte ikke strammes til 1,4

W/m²K af sikkerhedsmæssige årsager. Alternativt at differentiere ga-

rageporte fra større porte.

Dansk Center for Lys opfordrer til, at man undlader at inkludere be-

lysning i energirammen for andre bygninger end boliger. Dansk Cen-

ter for Lys opfordrer ligeledes til, at man indfører en lavere energifak-

tor på elforbrug til belysningsformål i forhold til el til andre formål.

FRI og NIRAS mener, at kravet om, at varmegenvindingen mindst skal

svare til trin 2 i EU-forordning 1253 er unødvendigt, da dette krav vil

være gældende for alle anlæg fra 1. januar 2018.

FRI og NIRAS mener, at energikravet til ventilation bør være baseret

på den maksimale luftmængde i stedet for den driftssituation med

størst tryktab.

FRI og NIRAS mener, at kravet om, at luftvarme skal udføres med in-

dividuel rumregulering bør fjernes fra bygningsklasse 2020, da kravet

er gældende for alle bygninger som følge af krav i DS 469.

FRI, Glasindustrien, VELUX og Vinduesindustrien opfordrer til, at kra-

vet til dagslys i bygningsklasse 2020 ikke fjernes i BR18, som der er

lagt op til nu. FRI og DABYFO opfordrer desuden til, at kravet til venti-

lation ligeledes fastholdes i BR18. HS Hansen mener, at det skærpede

dagslyskrav i bygningsklasse 2020 mangler i BR18. VELUX har efter

høringen indsendt supplerende kommentarer omkring dagslyskravet i

bygningsklasse 2020, hvor de opfordrer til at fastholde en differentie-

ret tilgang til dagslys afhængigt af, om det er i basiskravet i BR18 el-

ler bygninger opført i bygningsklasse 2020. VELUX nævner flere for-

skellige niveauer, som kan indføres, bl.a. 15 pct. glasareal inklusive

korrektioner i forhold til gulvareal og 12,5 pct. glasareal inklusive kor-

rektioner i forhold til gulvareal.

Glasindustrien mener at det er uhensigtsmæssigt, at der ændres for-

mulering fra

”energitilskud”

til

”energibalance”

for vinduernes energi-

mæssige ydeevne.

Glasindustrien pointerer, at der ikke er krav til branddøre i J1.7, selv-

om der henvises til disse krav i bygningsklasse 2020.

HS Hansen mener, at der bør skrives referencestørrelser for vinduer,

yderdøre og lignende ind i bygningsklasse 2020.

VELUX mener, at formuleringen i §11 medfører, at det ikke længere

er muligt at anvende naturlig ventilation i 2020-klassen.

Kommentar:

Side 55 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Energikravene til porte justeres som følge af kommentaren fra Dansk

Byggeri.

Kravet om overholdelse af varmegenvinding svarende til trin 2 i EU-

forordning 1253 fjernes. Kravet om, at luftvarme skal udføres med

individuel rumregulering, fjernes ligeledes, da det er gældende som

følge af krav i DS 469.

Det er efter TBST’s vurdering ikke hensigtsmæssigt at operere med

forskellige energifaktorer afhængigt af, hvad energien bruges til. Det

er et krav i EU’s bygningsdirektiv, at belysning indgår i beregningen af

bygningers energimæssige ydeevne for andre bygninger end boliger.

Dagslys- og ventilationskravene er justeret i BR18. Der sikres dermed

et acceptabelt indeklimamæssigt niveau for dagslys og ventilation.

TBST vurderer det ikke som hensigtsmæssigt at indføre forslaget fra

VELUX på det foreliggende grundlag, da forslaget kan medføre en

skærpelse for visse typer bygninger som for eksempel vinkelhuse. I

den notificerede udgave af BR18 fastholdes det eksisterende 2020-

krav, og inden ikrafttrædelsen af BR18 det besluttes i forlængelse af

drøftelser med branchen, hvorvidt der skal være et særskilt dagslys-

krav i 2020-klassen.

Ændringen fra energitilskud til energibalance er en mindre korrektur-

ændring. Energibalancen er mere retvisende, når tallet er negativt.

Branddøre skal som i BR15 leve op til kravene til yderdøre i J1.7.

Der indføres en henvisning til referencestørrelserne i J1.8.

TBST mener ikke, at formuleringerne i §11 medfører, at naturlig ven-

tilation er udelukket i bygningsklasse 2020.

Bilag 5

–

Konstruktionsklasser

IDA og Anerkendelsesudvalget for Statikere finder, at betegnelsen

”konstruktionsklasse” er uhensigtsmæssig,

og at det bør kaldes do-

kumentationsklasser fremfor konstruktionsklasser.

Dansk Byggeri, FRI og IDA finder, at visse begreber og tekstpassager

bør præciseres og koordineres med DS/EN 1990 DK NA.

Foreningen af Anerkendte Statikere og DS gør opmærksom på, at be-

greber for en bygnings kompleksitet revideres i forbindelse den for-

stående revision af Eurocodes og anbefaler, at arbejdet følges.

FRI finder, at for mange konstruktioner kommer i CC3, og henviser til,

at andre lande kan have andre fortolkninger.

Kommentar:

Side 56 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

TBST fastholder formuleringen vedrørende konstruktionsklasser, da

der refereres til emne N

–

Konstruktioner. TBST foretager tekstnære

og sproglige rettelser af bilaget for at tydeliggøre teksten.

Arbejdet omkring revision af Eurocodes, som forventes implementeret

i 2021, vil blive fulgt nøje, og der vil blive foretaget de nødvendige

tilpasninger, når de nye Eurocodes implementeres.

TBST gør opmærksom på, at definition af konsekvensklasser CC følger

af DS/EN 1990. Der er ikke ændret herpå i forbindelse med revisionen

af BR 18

Bilag 6

–

Brandklasser

DBI mener, at det er uklart, om dokumentationen for en bygning i fle-

re brandklasser skal udføres af en person i højeste brandklasse.

Landbrug og Fødevarer ønsker, at der ikke er nogen begrænsninger

på areal af bygninger i brandklasse 1.

Kommentar:

TBST fastholder arealkrav i brandklasse 1. Dette begrundes i, at kra-

vet skal sikre, at der kun er tale om mindre og simple bygninger, der

let kan bygges i henhold til vejledninger.

I relation til, hvem der skal udarbejde dokumentationen, henvises til

de administrative bestemmelser, idet sammenhæng mellem brand-

klasse og certificeret brandrådgiver fremgår heraf.

TBST har desuden foretaget tekstnære og sproglige rettelser af bila-

get.

Bilag 7

–

Statisk dokumentation

IDA og Anerkendelsesudvalget for Statikere finder, at kontrolplanerne

bør indpasses i den hidtidige struktur for statisk dokumentation som

anført i SBi-anvisning 223.

Foreningen af Anerkendte Statikere og FRI mener ikke, at start- og

sluterklæring er en del af den statiske dokumentation. Det bemærkes

endvidere, at der mangler en beskrivelse af et overordnet konstrukti-

onsprojekt og kommer med forslag hertil.

IDA foreslår, at start- og sluterklæringer benævnes starterklæring for

statik og sluterklæring bærende konstruktioner. IDA spørger endvide-

re til, om bygherren kan fremsende den statiske dokumentation til

bygningsmyndigheden, hvor en certificeret statiker i sin kontrolrap-

port og sluterklæring har anmærkninger til projektet, som ikke er

fulgt. IDA foreslår, at den certificerede statiker i sin sluterklæring kan

indføre forhold, hvor der ikke er opnået enighed mellem kontrollant,

og den projektførende.

Side 57 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Kommentar:

TBST har tilføjet en beskrivelse af et overordnet konstruktionsprojekt,

der relaterer sig til dokumenter i den kendte dokumentstruktur for

statisk dokumentation. Titlen for det overordnede konstruktionspro-

jekt ændres til dokumentation for valg af konstruktionsklasser.

TBST har modtaget spørgsmål til kontrolplan for både konstruktioner

og brand. Derfor vil en kontrolplan fremover opdeles i to dele i form af

en kontrolplan, der beskriver de samlede kontroller, der skal udføres,

og en eller flere kontrolrapporter, der dokumenterer den gennemførte

kontrol. Det vil i denne struktur fremgå mere tydeligt, at kontrolpla-

nen indgår som en del af

”B1

Statisk projekteringsrapport”, ligesom

kontrolrapporten for den udførte kontrol af projekteringen vil være

indeholdt i

”B2 Statisk kontrolrapport”,

og kontrolrapport for udførel-

sen vil indgå i

”B3 Statisk tilsynsrapport”.

Dette vil endvidere blive

uddybet på vejledningsniveau.

TBST samler de grundlæggende forhold om kontrol for både bærende

konstruktioner og brandforhold.

Den statiske dokumentation vil tage afsæt i SBi 223 og med de rettel-

ser, der er nødvendige af hensyn til certificeringsordningen samt kon-

trol af udførelse. TBST vil i det fremtidige arbejde med vejledninger

præcisere indholdet af start- og sluterklæringer.

For så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser mellem forskellige

parter, henvises der til bilag 9.

Bilag 8

–

Brandteknisk dokumentation

Konstruktørforeningen ønsker, at der udarbejdes paradigmer for de

forskellige dokumenter, der fremgår af bilag 8.

FRI, DBI og Konstruktørforeningen finder, at funktionsbeskrivelsen

kan udgå, da det knytter sig tæt til andre dokumenter, og dermed kan

være en del af disse dokumenter.

DBI bemærker, at der ikke er nogen beskrivelse af omfang og indhold

af en DKV-plan.

FRI, DBI og Konstruktørforeningen har forslag til præcisering af be-

greber, tekstpassager og forslag til eksempler.

Kommentar:

En funktionsbeskrivelse er et nyt dokument, der indgår som en over-

dragelse af information mellem brandstrategien og dem, der projekte-

rer de brandtekniske tiltag. Funktionsbeskrivelsen vil ligeledes danne

grundlag for dele af kontrolplanen. TBST vil præcisere indholdet af

funktionsbeskrivelsen.

Der tilføjes ligeledes en beskrivelse af en DKV-plan.

Side 58 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

TBST har modtaget spørgsmål til kontrolplan for både konstruktioner

og brand. Derfor vil en kontrolplan fremover opdeles i to dele i form af

en kontrolplan, der beskriver de samlede kontroller, der skal udføres,

og en eller flere kontrolrapporter, der beskriver den gennemførte kon-

trol. Kontrolplaner og kontrolrapporter vil blive uddybet på vejled-

ningsniveau.

For forhold omkring den certificerede brandrådgiverens opgaver hen-

vises der til bilag 9.

Bilag 9

–

Certificeret statikers eller brandrådgivers virke

Konstruktørforeningen stiller spørgsmålstegn ved, om det er muligt

for tredjepart at kontrollere det udførte byggeri, eller om tredjepart

alene kan kontrollere dokumentationen for opfyldelse af kravene. Der

stilles ligeledes spørgsmålstegn ved, om den certificerede person kan

tage ansvar for arbejde udført af andre parter i byggeriet.

IDA finder, at teksten omkring udarbejdelse af kontrolplaner er uklar.

IDA, Anerkendelsesudvalget for Statikere og Foreningen af Anerkend-

te Statikere finder, at specifikke forhold omkring opgaver for den cer-

tificerede person kan præciseres for blandt andet udførelse, kontrol og

godkendelse, og at begrebet ”attestere”

bør udgå.

FRI efterspørger uddannelsesmuligheder, så den certificerede persons

virke bliver mere operativt.

FRI og Anerkendelsesudvalget for Statikere ønsker, at det uddybes,

hvorledes uenigheder mellem kontrollant inklusive tredjepart og den,

der har udarbejdet dokumentationen, skal håndteres.

FRI finder det uklart, hvad der indeholdes i kontrollerne beskrevet i

bilag 9 samt på brandområdet, og hvorledes den certificerede brand-

rådgiver skal virke, da der ikke foreligger vejledninger.

Anerkendelsesudvalget for Statikere mener, at det bør være en tyde-

lig forskel mellem den certificerede statikers opgaver og den byg-

værksprojekterendes opgaver.

FRI anfører, at det bør fremgå, at den certificerede statiker er ansvar-

lig for den statiske dokumentation i sin helhed.

DS finder, at det er godt, at DS/EN 1990 annex B5 om kontrol af ud-

førelse implementeres i Danmark, og gør samtidig opmærksom på, at

der er behov for supplerende udførelsesstandarder, før kontrol af ud-

førelse er operativt i praksis.

FRI efterspørger eksempler på kontrolplaner for brand.

Kommentar:

Side 59 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

TBST har modtaget kommentarer omkring afklaring af uenigheder

mellem kontrollanter, og den der har udarbejdet dokumentationen.

TBST har på den baggrund indført hjemmel til, at kommunalbestyrel-

sen på ansøgers anmodning kan udpege en særlig sagkyndig til at af-

klare spørgsmål om den tekniske dokumentation. Bestemmelsen ind-

føres i de administrative bestemmelser.

TBST vil på vejledningsniveau uddybe den certificerede statikers og

brandrådgivers virke.

TBST præciserer, at der kun kan virke én certificeret statiker og én

certificeret brandrådgiver på et projekt i sin helhed. Dog er der krav

om, at en certificeret tredjepartskontrollant er tilknyttet for byggerier,

der er omfattet af krav om tredjepartskontrol. Det bemærkes, at dette

ikke er til hinder for, at opgaven som certificeret statiker og brand-

rådgiver kan overdrages mellem forskellige personer, såfremt de har

den nødvendige certificering.

TBST vil løbende i samarbejde med branchen fortsætte udarbejdelse

af udførelsesstandarder og vejledninger relateret til kontrol af udførel-

se, herunder også kontrolplaner og kontrolrapporter for udførelse af

bærende konstruktioner og brandtekniske tiltag. Det vil blive præcise-

ret, hvori forskellene mellem den certificerede statiker og den byg-

værksprojekterende består.

Bilag 10

–

Anerkendelse af statikere

Foreningen af Anerkendte Statikere finder, at da anerkendelsesord-

ningen udgår med udgangen af 2019, er det ikke nødvendigt, at der

udpeges nye medlemmer af anerkendelsesudvalget og foreslår, at § 3

stk. 2, ændres så de siddende medlemmer kan sidde i anerkendelses-

udvalget, indtil anerkendelsesordningen udfases.

Kommentar:

TBST er enig i, at der skal sikres en god overgang mellem anerkendel-

sesordningen og certificeringsordningen. TBST vil imødekomme for-

slaget ved at ændre bestemmelser i bilaget om begrænsninger af den

maksimale periode et medlem af udvalget kan sidde, så nuværende

medlemmer af udvalget kan genudpeges i fornødent omfang.

3. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

i bygningsreglement

Generelle bemærkninger

Anerkendelsesudvalget for statikere, Danske Arkitektvirksomheder,

FRI, Dansk Erhverv og TEKNIQ mener grundlæggende, at certifice-

ringsordningen er et godt initiativ, og grundtankerne med ordningen

er fornuftige. Der påpeges dog også et behov for en overgangsperio-

Side 60 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

de. Arkitektforeningen tvivler på, om certificeringsordningen og af-

skaffelse af den tekniske byggesagsbehandling vil medføre en effektiv

samlet projektering og myndighedsbehandling og udviser bekymring

for de procedurer, der er knyttet til ordningen. Dansk Erhverv, DI,

DTU Byg og Danske Arkitektvirksomheder påpeger, at der er tale om

en ny ordning, og anbefaler derfor, at ordningen evalueres et passen-

de tidsrum efter ikrafttræden. Danske Arkitektvirksomheder og TEK-

NIQ påpeger, at man ved at fokusere den tekniske sagsbehandling på

brand og konstruktioner risikerer at svække helhedssynet, og de øvri-

ge tekniske forhold i byggesager. DI bemærker, at certificeringsord-

ningen skal gøre op med den nuværende situation, hvor der udføres

et unødvendigt dobbelttjek af den professionelle rådgivning. Bygher-

reforeningen mener, at man med certificeringsordningen vil kunne

opnå en række forbedringer i byggeprocessen, og at det er fornuftigt,

at certificeringsordningen er begrænset til at vedrøre statik og brand.

Arkitektforeningen og DTU Byg er positive over for den kvalitetsfor-

bedring, som certificeringsordningen lægger op til.

KL er overordnet set positive over den valgte model for certificering

og roser, at kommunerne fortsat har en central rolle som myndighed.

KL finder, at bekendtgørelsen lægger et passende kompetenceniveau

for personer, der skal certificeres til brandrådgiver, men påpeger, at

der fortsat er behov for koordinering med kommunen i komplicerede

byggesager.

DHF og DH mener, at der bør stilles krav om certificerede tilgængelig-

hedsrådgivere.

F&P, Konstruktørforeningen og FRI udviser bekymring for omkostnin-

gerne til ordningen. F&P mener, at en række aktører har omkostnin-

ger til en certificeringsordning, der skal tjenes ind via kunderne, mens

FRI mener, at omkostningerne vil gøre det byrdefuldt for mindre virk-

somheder at opnå relevante certificeringer, hvilket kan udgøre en

markedsmæssig barriere. Konstruktørforeningen mener, at omkost-

ningerne for ordningen i sidste ende betales af bygherren, og at pro-

jekterne vil fordyres.

DBI bemærker, at certificeringsordningen bør være koncentreret om

et certificeringsorgan i en opstartsperiode, indtil der er opnået et ens-

artet kvalitets- og vurderingsniveau. DANAK mener, at kravene til cer-

tificeringsorganernes stikprøvekontrol bør præciseres. Dancert be-

mærker, at det af udkastet ikke fremgår, efter hvilke metoder certifi-

ceringsorganet skal bedømme, om ansøgere har de påkrævede kom-

petencer. Dancert foreslår, at det bør fastlægges, at styrelsen kan la-

ve vejledninger om udførelse af certificering under bekendtgørelsen,

og at certificeringsorganerne skal have pligt til at følge disse.

Dansk Byggeri, Foreningen af Anerkendte Statikere og René Kærup

stiller spørgsmålstegn ved klagemuligheden, og Dansk Byggeri og FRI

Side 61 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

påpeger, at der bør være en klagemulighed over certificeringsorga-

nets afgørelser. Det påpeges endvidere, at det i bestemmelsen om

bødestraf ikke er klart, om det er den certificerede statiker personligt

eller virksomheden, hvori denne er ansat, der ifalder bødestraf, lige-

som der stilles spørgsmål til strafferammen for de nævnte ulovlighe-

der.

Danske Beredskaber finder det betænkeligt, at der alene skal foreta-

ges kontrol af projekter i højeste brandklasse, såfremt den certificere-

de person hovedsageligt har udført projekter i lavere brandklasse og

kun et enkelt projekt i den højeste brandklasse. Der bør tages ud-

gangspunkt i fordelingen af den enkelte persons sagsportefølje eller

en stikprøvekontrol, så det ikke er muligt at spekulere i, hvilke projek-

ter der foretages kontrol.

F&P mener, at det er uklart, om der er en overgangsordning for aner-

kendelsesordningen for statikere.

KL påpeger, at det vil være en stor opgave at kontrollere mellem 5 og

10 % af alle byggesager i hele landet med hensyn til statistik og

brand og samtidig hvert 2-5 år kontrollere et projekt fra den enkelte

certificerede person.

Konstruktørforeningen mener, at det kan tydeliggøres, hvorledes an-

svarsforholdet er mellem rådgivere, og at det bør præciseres, at byg-

herren bærer ansvaret for bygningens sikkerhed over for myndighe-

derne.

Sikkerhedsbranchen bemærker, at der ikke er fastsat en sanktion for

ikke-certificerede, der udgiver sig for at være certificerede, hvorfor

styrelsen bør overveje, om forholdet er passende dækket af anden

lovgivning.

Kommentar:

Da der er tale om en ny ordning, vil der være en række omkostninger

i opstartsfasen. Det er dog styrelsens forventning, at disse omkost-

ninger udlignes med tiden, og at ordningen generelt set vil medføre

en forenkling af byggesagsbehandlingen og skabe mulighed for en ef-

fektivisering af byggeriet.

Formålet med at stille krav til personers kompetence fremfor f.eks. en

virksomhedscertificeringsordning har netop været at tilgodese både

store og små virksomheder, som kan have forskellige procedurer.

TBST vil løbende evaluere ordningen og i nødvendigt omfang revidere

ordningen og sikre, at de nødvendige vejledninger foreligger.

Certificeringsordningen baseres på DS/EN ISO/IEC 17024 O

verensstemmelsesvurdering

–

Generelle krav til organer, der udfører

certificering af personer. Standarden indeholder en række grundlæg-

Side 62 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

gende krav, som organer, der akkrediteres herefter, skal leve op til.

Disse krav er ikke gengivet i bekendtgørelsen. Det følger bl.a. af stan-

darden, at certificeringsorganer, der akkrediteres efter DS/EN ISO/IEC

17024 skal have en dokumenteret proces til at modtage, gennemgå

og træffe beslutninger om klager. En beskrivelse af processen skal

være offentlig tilgængelig. Der er derfor ikke fastsat særskilte be-

stemmelser i bekendtgørelsen om klageadgang over certificeringsor-

ganets afgørelser.

Byggeloven hjemler alene bødestraf, og en overtrædelse af certifice-

ringsbekendtgørelsen kan ikke straffes med højere straf end bøde.

Certificeringsordningen fokuserer på personernes kompetencer. Derfor

har TBST fundet det relevant at kontrollere kompetencer i den klasse,

hvortil kravet til kompetencer er størst.

Anerkendelsesordningen for statikere er reguleret i BR, og overgangs-

perioden for de anerkendte statikere følger heraf. TBST har foreslået

en overgangsperiode på 2 år fra bekendtgørelsens ikrafttræden, hvor

der fortsat kan søges om byggetilladelse til byggeri, hvor der er til-

knyttet en anerkendt statiker. Det skal bemærkes, at byggearbejdet

følger de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet, og et

byggeri, hvortil der er søgt om byggetilladelse inden udløbet af over-

gangsperioden, og hvor der er tilknyttet en anerkendt statiker, ikke

overgår til krav om en certificeret statiker efter overgangsperiodens

udløb.

Den kontrol, som certificeringsorganerne skal foretage, går alene på

kompetencerne for den certificerede statiker eller brandrådgiver. Cer-

tificeringsorganet skal ikke kontrollere lovligheden af byggesagen.

En bestemmelse om, hvorvidt et projekt er lovligt og en eventuel lov-

liggørelsesproces, vil uændret skulle foretages af den relevante kom-

mune.

Det følger af byggeloven, at det er bygningsejeren, der har ansvaret

for en bygnings lovlighed. Dette grundlæggende princip gælder også

for byggeri, hvor der er tilknyttet en certificeret statiker eller brand-

rådgiver og gentages derfor ikke i bekendtgørelsen. Ansvaret rådgi-

verne imellem reguleres ikke i byggelovgivningen, men afhænger af,

hvad der er aftalt.

Certificeringsbekendtgørelsen regulerer alene organer og personer,

der virker inden for ordningen. Forholdet vil efter styrelsens vurdering

kunne være omfattet af straffeloven og reguleres ikke i certificerings-

bekendtgørelsens.

Krav til akkreditering af certificeringsorganer, der skal certifi-

cere personer efter bekendtgørelsen

Side 63 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Anerkendelsesudvalget for Statikere og FRI mener, at det er uklart,

hvad der menes med, at akkrediteringsorganet skal have de nødven-

dige kompetencer inden for statik og brandforhold. Anerkendelsesud-

valget for Statikere bemærker, at der bør stilles krav til kvalitetsledel-

se hos certificeringsorganer efter internationale standarder, og at det-

te bør være offentligt. Dancert påpeger ligeledes risikoen for, at nogle

certificeringsorganer vil tilbyde hurtige og billige certifikater, mens

andre vil holde et højere niveau.

DANAK mener, at det ligger uden for personcertificeringsstandarden

DS/EN ISO/IEC 17024, at certificeringsorganet blot skal blåstemple

andres bedømmelser, hvorfor certificeringsorganet ikke blot kan certi-

ficere en anerkendt statiker på baggrund af dennes bevis som aner-

kendt statiker.

Foreningen af anerkendte statikere og FRI bemærker, at hvis ikke den

faglige sammensætning af certificeringsorganet styres via akkredite-

ringsorganet, så bør dette ske ved krav til faglige kompetencer i certi-

ficeringsorganet.

Konstruktørforeningen mener, at det ikke fremgår, at certificering-

sorganer skal have de nødvendige faglige kompetencer til at kunne

certificere brandrådgivere, og at der bør gælde samme kompetence-

krav for certificeringsorganet som akkrediteringsorganet.

Kommentar:

Krav til akkrediteringsorganets kompetencer fremgår af DS/EN ISO

17011 Overensstemmelsesvurdering

–

Generelle krav til akkredite-

ringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overens-

stemmelsesvurdering, ligesom krav til kvalitetsledelse følger af DS/EN

ISO/IEC 17024 Overensstemmelsesvurdering

–

Generelle krav til or-

ganer, der udfører certificering af personer. Standardernes indhold er

ikke gengivet i bekendtgørelsen, men finder anvendelse dels for ak-

krediteringsorganer og dels certificeringsorganer, der virker efter ord-

ningen.

TBST tager dette til efterretning og ændrer kravet til, at certificering-

sorganet skal foretage en bedømmelse af den anerkendte statiker

svarende til kravene til den løbende kontrol med en certificeret stati-

ker til konstruktionsklasse 3 og 4.

Krav til personer, der ønsker certificering som statiker eller

brandrådgiver, herunder også udenlandske personer

Anerkendelsesudvalget for Statikere mener, at databasen med oplys-

ninger om certificerede personer bør indeholde oplysninger om certifi-

ceringens oprindelse, gyldighed samt kontaktinformationer, uddannel-

sesforhold samt ansættelse for de certificerede personer. Disse oplys-

ninger bør blive i databasen i en årrække for at sikre større gennem-

Side 64 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

sigtighed i tilfælde af, at der måtte opstå en tvist efter, at certificerin-

gen er udløbet.

Danske Beredskaber, F&P og DBI mener, at det for at styrke gennem-

sigtigheden og sikre et landsdækkende register over certificerede per-

soner, der kan anvendes af alle byggeriets parter, er væsentligt, at

der oprettes en database.

Danske Beredskaber og KL mener, at kompetenceniveauet for perso-

ner, der skal certificeres som brandrådgivere er passende. FRI finder,

at krav om, at en brandrådgiver certificeret til brandklasse 3 skal have

dokumenterede kompetencer om brandteknisk dimensionering be-

grænser en lang række personer, der i dag virker som brandrådgiver,

fra at blive certificeret til denne klasse.

DTU Byg, Konstruktørforeningen, Foreningen af Anerkendte Statikere

og René Kærup påpeger behovet for løbende opdatering af faglig vi-

den som nødvendigt. DTU Byg anbefaler, at teknisk-faglige vejlednin-

ger udarbejdes og vedligeholdes i faglige vidensorganisationer, f.eks.

forskningsinstitutioner. Foreningen af Anerkendte Statikere foreslår,

at kravet om efteruddannelse i stedet formuleres som et krav om, at

certificerede statikere løbende har pligt til at holde sig ajour med æn-

dringer i regler for beregning og dokumentation af bærende konstruk-

tioner.

F&P ønsker præcisering af, hvor der skal søges relevant efteruddan-

nelse, og hvem der sætter niveauet, og om der er tale om erfarings-

dage eller ECTS-point.

FRI og Sweco anerkender, at der er behov for at stille målbare og en-

tydige krav, men ønsker

mulighed for at søge ”kvote 2”, der

alene

bygger på erfaring frem for ECTS-point. Arkitektforeningen, KL, Nord-

jyllands Beredskab og René Kærup anfører, at det bør være muligt for

kommunale medarbejdere at opnå den nødvendige uddannelse for at

opnå certificering.

Konstruktørforeningen mener, at det bør være muligt at dokumentere

tilsvarende erfaring fra andre uddannelser, kurser og erhvervsmæssig

erfaring på samme måde som det er muligt for personer fra udlandet.

Flere parter har spørgsmål til omfang af den løbende kontrol af pro-

jekter ved opretholdelse af certificering.

Kommentar:

TBST har foreslået, at der med hjemmel i certificeringsordningen kan

etableres en database, som certificeringsorganerne forpligtes til at

indberette data til. Formålet med denne database er, at den kan kob-

les til Byg&Miljø, så oplysninger om en certificeret statiker eller brand-

rådgiver kan tilgås i forbindelse med en byggesag. Databasen er ikke

oprettet endnu, men kan oprettes med hjemmel i certificeringsbe-

Side 65 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

kendtgørelsen. Databasen vil ikke kunne tilgås af bygherrer eller an-

dre. TBST vil overveje og undersøge, om en database som den fore-

slåede kan oprettes.

TBST ønsker ikke at regulere på detailniveau, hvilken efteruddannelse

der er relevant, da dette kan variere med tiden og ændringer i både

regler og standarder. I de år, hvor der eksempelvis kommer mange

nye regler og standarder, kan der være et større behov for efterud-

dannelse, end de år, hvor der ikke er ændringer. Tilsvarende gælder

for udvikling af nye byggevarer og processer i byggeriet. Det vil derfor

være op til certificeringsorganet at bedømme hvilken efteruddannelse,

der er relevant. Det bemærkes, at efteruddannelse ligeledes kan ske

ved dokumenteret sidemandsoplæring.

TBST fastholder et krav om en brandteknisk grunduddannelse, der

også omfatter brandens dynamik og evakuering af personer for de

brandrådgivere, der skal virke for det mere komplekse byggeri. TBST

gør i øvrigt opmærksom på, at kravet til den certificerede brandrådgi-

vers kompetencer, jf. bilag 1, går på personens kompetencer i relation

til forståelse og anvendelse af metoder for brandteknisk dimensione-

ring som led i udarbejdelse af en brandstrategi og ikke, om personen

selv kender detaljerne i de enkelte beregningsmodeller. Dette vil blive

uddybet i den vejledning, der kommer til bilag 1.

Certificeringsbekendtgørelsens krav går på et antal ECTS-point eller

tilsvarende. Derfor vil certificeringsorganet kunne godkende personer

med tilsvarende kompetencer på baggrund af en konkret vurdering.

For så vidt angår erfaring vil det være op til ansøgeren at dokumente-

re, at vedkommende har erhvervet den beskrevne erfaring. TBST øn-

sker ikke at regulere, hvilken relation erfaringen er opnået i forbindel-

se og dermed heller ikke, om en person, der har arbejdet som bygge-

sagsbehandler, har den nødvendige erfaring. Dette beror på en kon-

kret vurdering af personens kompetencer, som foretages af certifice-

ringsorganet.

Grundlæggende er krav til kompetencer de samme for ansøgere fra

andre lande og danske ansøgere. Dette vil blive præciseret i certifice-

ringsbekendtgørelsen.

TBST vil på sigt udarbejde regler om kontrol af projekter ved opret-

holdelse af certificering. Det bemærkes, at hensynet med denne kon-

trol ikke nødvendigvis er at foretage en fuldstændig bedømmelse af

den certificerede statiker eller brandrådgivers kompetencer, men vil

gå på en bedømmelse af, om personen virker efter hensigten og op-

retholder sine kompetencer.

Krav til den certificerede statikers og brandrådgivers virke

Anerkendelsesudvalget for Statikere bemærker, at det er fornuftigt, at

kravene til fagligt relevant indhold i uddannelsen er udtrykt ved ECTS-

Side 66 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

point. Dog bemærkes også, at nogle anerkendte statikere ikke vil

kunne opfylde de formelle krav, hvorfor der bør være en overgangs-

periode eventuelt med mulighed for efteruddannelse som erstatter

kravene til ECTS-point. Også Sikkerhedsbranchen foreslår en over-

gangsperiode på f.eks. 5 år.

Anerkendelsesudvalget for Statikere mener, at det er uholdbart, at

certificeringsorganet kan beslutte, at en statiker eller brandrådgiver

ikke fratages sin certificering, hvis den manglende opfyldelse af betin-

gelserne for certificering skyldes forhold, som ikke kan lægges den

certificerede statiker eller brandrådgiver til last. Det bemærkes, at

certificerede statikere har et personligt og udeleligt ansvar for at op-

fylde betingelserne for certificering.

DBI og F&P bemærker, at der bør stilles krav i bekendtgørelsen om, at

den certificerede rådgiver skal være omfattet af en professionel rådgi-

verforsikring.

DBI og Flemming Sand opfordrer til, at relevant erhvervserfaring

vægtes højere end dokumenteret viden opnået ved et givent antal

ECTS-point.

Sweco mener, at det anerkendte statiker system, der har været hidtil,

ikke har fungeret, hvorfor det heller ikke er fornuftigt at tage ud-

gangspunkt i dette. Sweco påpeger i denne forbindelse, at det er en

omkostningstung og langvarig proces at blive anerkendt statiker.

Kommentar:

Certificeringsordningens krav går på et antal ECTS-point eller et ni-

veau svarende hertil. Derfor vil certificeringsorganet kunne godkende

personer med tilsvarende kompetencer på baggrund af en konkret

vurdering.

TBST evaluerer løbende certificeringsordningen og implementeringen

heraf, herunder også overgangsperiodens varighed.

Muligheden for, at certificeringsorganet kan beslutte ikke at fratage en

certificeret statiker eller brandrådgiver sin certificering på grund af

forhold, der ikke kan lægges den certificerede person til last, skal ses i

relation til, at den certificerede kan have været forhindret i at virke

f.eks. som følge af barsel eller sygdom. Certificeringsorganet skal der-

for efter en konkret og saglig vurdering kunne træffe afgørelse om, at

de pågældende forhold ikke anledning til at fratage personen sin certi-

ficering.

TBST ønsker ikke at lovgive om forsikringsforhold mellem parterne i

certificeringsordningen. Det er den certificeredes og eventuelt dennes

arbejdsgivers ansvar at sikre, at den certificerede er omfattet af rele-

vante forsikringer.

Side 67 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

TBST finder, at viden opnået via erhvervserfaring og uddannelse skal

supplere hinanden. Det vil være op til certificeringsorganet i det en-

kelte tilfælde at bedømme, om konkret dokumenteret erhvervserfa-

ring kan udgøre den sammen viden som den, der opnås via uddannel-

se.

Det er TBST’s vurdering, at principperne i statikeranerkendelsesord-

ningen er baseret på et solidt fagligt fundament, og at dette grund-

læggende giver anledning til at lade sig inspirere af ordningen. Dog er

styrelsen også enig i, at dele af statikeranerkendelsesordningen ikke

bør videreføres. TBST mener, at dette afspejles i den foreslåede ord-

ning.

Økonomiske og administrative konsekvenser, herunder DUT

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser og mener samti-

dig, at det er vigtigt, at der er helt klare og tydelige rammer, og snit-

flader mellem den kommunale byggesagsbehandling og den private

del, da der ellers kan opstå en situation, hvor sagsbehandlingsproces-

sen bliver langsommere og dårligere.

Side 68 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Bilag 1

Advokatrådet - Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Altinex Oil Denmark A/S

Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation

Ankenævnet på Energiområdet

Arbejdsgiverne

Arbejdstilsynet

Astma-Allergi Danmark

Banedanmark

BAT-Kartellet

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde

Boligselskabernes Landsforening

BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

Brancheforeningen Danske Byggecentre

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter

Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS)

Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietet

Bygherreforeningen

Bygningsfredningsforeningen (BYFO)

Bygningsstyrelsen

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger

DABYFO

–

Forum for Danske Bygningsmyndigheder

DANAK

Dancert

–

Teknologisk Institut

Side 69 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg

Danmarks Lejerforening

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Forening for Automatforplejning (DAFA)

Dansk Gasteknisk Center

Dansk Industri

Dansk Metal

Dansk Miljøteknologi

Dansk Solvarme Forening

Dansk Standard

Dansk Varme Service, DVS

Dansk Ventilation

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Beredskaber

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Danske Udlejere

DANVA

Datatilsynet

Debra - Energibranchen

Den Danske Landinspektørforening

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Økologiske Råd

Side 70 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

DI Digital

DI Energibranchen

DI Fødevarer

DI Handel

DI Videnrådgiverne

Domstolsstyrelsen

DONG Energy

E.On Denmark A/S

Ejendomsforeningen Danmark

Energi- og Olieforum

Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet

Energiforum Danmark

Energiklagenævnet

Energinet.dk

Energiservice A/S

Energistyrelsen

Energitilsynet

Energitjenesten

Erhvervslejernes Landsorganisation

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

ETA Danmark A/S

Eurofins

FABA

FEHA

Finans Danmark

Finansministeriet

Finanstilsynet

Forbrugerrådet TÆNK

Forbundet Arkitekter og Designere

Side 71 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)

FORCE Technology

Foreningen af Danske Kraftvarmemærker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen af Slutbrugere af Energi

Forsikring og Pension

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

FSR Danske Revisorer

Fødevarestyrelsen

Glasindustrien

Grundfos

HE-sekretariatet

HMN Naturgas

Hofor

Horesta

Hovedstadens Beredskab

Håndværksrådet

Ingeniørforeningen Danmark

Justitsministeriet

Kommunernes Landsforening

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konstruktørforeningen

KTC - Kommunalteknisk Chefforening

Kulturministeriet

Københavns Erhvervsakademi

Landbrug & Fødevarer

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Landsbyggefonden

Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur

Lejernes Landsorganisation

Side 72 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Ligestillingsafdelingen

Maskinmestrenes Foreningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Molio

–

Byggeriets Videncenter

Naturstyrelsen

NGF Nature Energy

Parcelhusejernes Landsforening

Plan Energi

Plastindustrien

Praktiserende Landinspektørers Forening

Realdania

Rørforeningen

SBS Byfornyelsesselskabet

Seges

SikkerhedsBranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteministeriet

Skorstensfejerlauget

Slots- og Kulturstyrelsen

Statens Byggeforskningsinstitut

Statikeranerkendelsesudvalget

Statsforvaltningen

Statsforvaltningen Hovedstaden

Statsforvaltningen Midtjylland

Statsforvaltningen Nordjylland

Statsforvaltningen Sjælland

Statsforvaltningen Syddanmark

Statsministeriet

Side 73 (74)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 455: Afsluttet høring af Bygningsreglement 2018 og certificeringsbekendtgørelsen, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Notat

Dato 7. august 2017

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Stålcentrum

Sundheds- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsen

SYD Energi

Syddansk Universitet

TEKNIQ Installatørernes Organisation

Teknologisk Institut

Træinformation

Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Undervisningsministeriet

Varmepumpefabrikantforeningen

VELTEK

Vindmølleindustrien

Vinduesindustrien

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Side 74 (74)