Fra:
Sendt:
1. september 2017 11:16
Emne:
Foretæde for Transport- bygnings- og boligudvalget
Til mødet med de boligpolitiske ordførere den 19. 9 vil jeg gerne tale om det manglende
beboerdemokrati i det almennyttige.
Jeg bor i et SAB rækkehus, som er administreret af KAB. KAB og SAB vil gerne renovere
Humlevænget. Men den information de har udsendt har været tendentiøs, truende og mangelfuld.
Vi er bl.a. blevet oplyst, at det er Landsbyggefonden, der vil have en renovering. Jeg har kontaktet
Landsbyggefonden. De siger, at det ikke er dem, der vil have renovering.
Vi får at vide, at hvis vi stemmer nej til renoveringen stiger vores husleje 3000 kr. om måneden og
hvis vi stemmer ja, stiger den kun 1200 kr.
Renoveringen er omfattende. KAB og SAB vil flytte badeværelserne rundt i husene, så vi skal
genhuses i månedsvis. Det er meget dyrt og vil være et stort indgreb i beboernes liv. Min lejlighed
vil blive et rum mindre ved den manøvre. Jeg har i forvejen et stort og velfungerende
badeværelse med et vindue, hvor det er let at lufte ud.
Før sagde KAB og SAB også at en del af husene skulle sammenlægges og beboerne ville blive sagt
op og måtte finde et andet sted at bo. Det fortalte KAB og SAB også var et krav fra regeringen og
Landsbyggefonden.
Det viste sig ikke at være rigtigt og er nu taget af bordet. Sammenlægningerne af lejlighederne
kommer til at foregå på frivillig basis.
Nu skal vi have afstemningsmøde og mange beboere tror, at hvis de stemmer nej til den samlede
renovering stiger man 3000 kr. i husleje.
Jeg har henvendt mig til det kommunale tilsyn om det manglende beboerdemokrati og om at
beboerne bliver fejlinformeret.
Jeg vil gerne i foretræde for boligudvalget og fortælle de ansvarlige politikere om hvad der sker
inden for deres boligpolitiske område.
Der er mange penge i renoveringerne. KAB bliver bygherre. De 11 beboervalgte i SAB
organisationsbestyrelse har som den enste boligorganisation tildelt sig selv byggesagshonorarer og
desto dyrere en renovering bliver, desto flere penge til dem. De skal nu dele et par hundrede
tusinder kroner. De er med til at pace renoveringerne igennem.
Dette er en beskrivelse af det vi vil tale om. Jeg sender noget mere udførligt senere.
Vi vil møde mindst to op til mødet.