Fra:
Sendt:
26. oktober 2016 23:57
Emne:
Vedr. ønske om foretræde som følge af påtænkt reduktion af togsystemer på Svendborgbanen
Baggrund / begrundelse for vores henvendelse:
Lokomotivførerne i Odense, repræsenteret ved undertegnede, lokomotivfører og tillidsrepræsentant, Peter
Kanstrup og lokomotivfører Ole Stuhr Hansen, ønsker foretræde for transport- og bygningsudvalget i
forbindelse med sagen om ændret køreplanlægning på Svendborgbanen, hvor udvalget og
transportministeren efter mødet d. 29. september 2016, har pålagt DSB at udarbejde et eller flere forslag,
som fjerner det ene af banens nuværende 3 togsystemer.
Lokomotivførerne i Odense har i den anledning udarbejdet et alternativt forslag som fastholder det
nuværende antal togsystemer og dermed fastholder de politiske beslutninger, der i forbindelse med
opgraderingen af Svendborgbanen, blev taget omkring årtusindskiftet. Forslag har været præsenteret i den
lokale dagspresse, men er ikke tidligere præsenteret overfor udvalgsmedlemmer.
Forslaget kan læses på nærværende adresse:
http://lpo-dsb.dk/svendborgbanen-tiltag-der-virker-her-og-
nu/.
Der henvises i øvrigt til:
Beretning til statsrevisorerne om forbedringer af Svendborgbanen Marts 2007 RB
A201/07, fra Rigsrevisionen (vedhæftet)
Det er vores opfattelse, at vi – forinden der tages stilling til det eller de forslag, udvalget har bedt DSB
udarbejde – bør have adgang til at fremføre vores synspunkter, idet det er vores opfattelse, at vores forslag
og synspunkter, er af betydning for beslutningsprocessen.
Da forslaget / forslagene fra DSB i henhold til vores oplysninger allerede er overdraget til ministeren /
ministeriet, må det formodes at en afklaring / beslutning er nært forestående. Vi skal på den baggrund
anmode om foretræde snarest muligt.
Med venlig hilsen
Peter Kanstrup
Tillidsrepræsentant
Dansk Jernbaneforbund
Lokomotivpersonalet Odense