Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 439
Offentligt
1785592_0001.png
Transportudvalget: Baggrundstekst
28-08-2017
Et øget fokus på bæredygtighed gennem de sidste mange år har givet asfaltbranchen
stor erfaring med genanvendelse af råvarer i asfaltproduktionen og i udvikling af mil-
jøvenlige produkter til de danske veje. Men selvom asfaltproducenterne er gearet til
at levere de grønne produkter, som lever op til vejreglerne og har samme kvalitet som
almindelig asfalt, begrænser de offentlige myndigheder mere genbrug
1
.
Potentialer ved mere genbrug, herunder genbrugsasfalt
Asfaltbranchen har i mange år genanvendt materialer, som for eksempel affræset asfalt, knust beton, jernbaneskærver og
mange andre genanvendelige råvarer. Genanvendelse er oftest kendetegnet ved at ”down-cycle” et produkt.
Men når man
genbruger gammelt asfalt i den nye asfalt, sker der en direkte genanvendelse, fordi man bibeholder værdien på de
materialer, der indgår. Resultatet har de samme egenskaber og kvalitet som traditionelt produceret asfalt.
Vi vil kunne spare samfundet for unødigt ressourceforbrug af jomfruelige materialer, hvis vi øger mængden af genbrug i
asfaltproduktionen. Efterhånden som vores vejnet renoveres, oplagres store mængder affræset asfalt, som med rette
håndtering kan genbruges i væsentlig højere grad, end vi gør i dag. Desværre oplever vi, at lovgivningen og de offentlige
myndigheder ligefrem forbyder større mængder genbrug, selvom muligheden er der og kan dokumenteres gennem
laboratorieforsøg og ved praktisk anvendelse. Det er synd, for der ligger et stort potentiale for både miljøet og samfundet.
Forskningsprojekter og beregninger viser, at genbrug af asfalt giver lavere totaludgifter til energi og et mindre CO2-udslip.
Genbrug af asfalt sparer både på jordens ressourcer og betyder, at vi undgår de energikrævende processer, som nye
materialer skal gennemgå, før de kan anvendes i produktionen. Et mål om mere genbrug giver derfor god mening, når det
handler om miljøpolitik, og det vil samtidigt være en samfundsøkonomisk fordel, bl.a. fordi de anvendte materialer i
asfalten erstatter materialer, som ellers skal importeres i udlandet. Dertil opnår både producent og køber en økonomisk
gevinst ved genbrugsasfalt, da produktet bliver billigere, fordi vi sparer på ressourcerne.
Miljøvenlig asfalt er en god investering
Danmark har længe haltet efter vores nabolande, når det kommer til at anvende miljøvenlige alternativer på vejene. Særligt
de offentlige myndigheder vælger de grønne produkter fra,
fordi ”almindelig
asfalt” stadig er den billigste løsning
på den
korte bane. Som produktionsvirksomhed ønsker vi at tage ansvar for klima og miljø ved at tænkte i langsigtede,
bæredygtige løsninger. Det gør vi blandt andet ved at reducere branchens miljømæssige fodaftryk og ved at gå forrest med
udviklingen af miljøvenlige løsninger til de danske veje:
Asfalt med lav rullemodstand:
En miljøvenlig og støjreducerende asfaltbelægning, der vil medføre
samlede socioøkonomiske besparelser på 1,9 mia., hvis alle statsveje over en periode på 15 år blev udskiftet
med denne type asfalt.
2
Gevinsterne i form af lavere brændstofforbrug, lavere CO2-udslip og mindre støj
på vejen vil dermed være en samfundsmæssig overskudsforretning.
Miljøvenlige vejbelægninger:
En overfladebehandling, der erstatter miljøskadelige stoffer i
bindemidlet med helt almindelig og ufarlig vegetabilsk olie som den rapsolie, der anvendes i køkkenet.
Med indførelse af det rapsoliebaserede bindemiddel kan vi hvert år undgå, at over 150.000 liter terpentin
belaster naturen og de medarbejdere, som dagligt udsprøjter bindemidler
3
.
Green Asphalt:
Ved produktion af Green Asphalt er det muligt at producere og udlægge asfalt ved
lavere temperaturer end tidligere. Det sparer på energien, reducerer CO2 udledningen og giver et
sundere arbejdsmiljø.
Jf. lovgivning ”vejreglerne” fra
gældende: Genbrug kan anvendes i alle GAB materialer. I tætgraderede slidlag kan iblandes op til 30 %
genbrugsmateriale. I åbengraderede slidlag samt SMA kan iblandes op til 15 % genbrugsmateriale. I ABB, hvor Æ10
≤ 5 , kan der iblandes op til
% genbrugsmateriale. Der må ikke iblandes genbrugsmaterialer i ABB hvor Æ10 **> 500.
2
Jf. rapport ”The energy-saving road” side 5, udarbejdet af NIRAS.
3
I Danmark bliver mellem 5 og 6 millioner m2 veje hvert år udført med overfladebehandling. Halvdelen af denne overfladebehandling bliver udlagt
med cutback. Det betyder, at der i Danmark årligt fordamper mellem 150.000 og 200.000 liter organiske opløsningsmidler, som belaster miljøet.
1