Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 431
Offentligt
1783099_0001.png
MINISTEREN
Adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen
Scandlines
Havneholmen 25, 8. sal
1561 København V
E-mail:
[email protected]
Dato
J. nr.
2017-4118
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Søren Poulsgaard Jensen
Tak for din henvendelse af 4. juli 2017 foranlediget af et interview, jeg gav til
TV Øst den 27. juni 2017 om Femern Bælt-forbindelsen.
Jeg noterer mig, at du i dit brev bekræfter, at I yder støtte til organisationer,
der arbejder for, at Femern Bælt-forbindelsen ikke skal realiseres.
Det er naturligvis op til Scandlines at forsøge at fastholde sin indbringende
forretning på Rødby-Puttgarden, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ikke
opfatter det som en legitim interesse at ville forhindre byggeriet af en fast for-
bindelse over Femern Bælt, fordi man som færgerederi ikke kan tjene så mange
penge, når de rejsende mellem Østdanmark og Tyskland tilbydes mulighed for
at købe deres transportløsning hos en fast forbindelse, der er beliggende ved
siden af færgeoverfarten.
Du ser tilsyneladende helt bort fra, at Femern Bælt-forbindelsen er blevet be-
sluttet af et meget stort flertal i Folketinget, og at projektet er baseret på en
traktat mellem Danmark og Tyskland, som er ratificeret i 2009 af Folketinget
samt af Forbundsdagen og Forbundsrådet i Tyskland. Otte af de nuværende ni
partier i Folketinget stod bag vedtagelsen af anlægs- og driftsloven i 2015.
Femern A/S er udpeget af Folketinget til at stå for projektet, og selskabet fore-
står således arbejdet på statens vegne. Femern Bælt-projektet er ikke finansie-
ret af statskassen, men bliver finansieret af dels støtte fra EU, dels brugerbeta-
ling fra de kommende brugere. Støtten fra EU vidner om projektets store be-
tydning for Europa. Den brede opbakning til projektet afspejler sig også i den
interesse, som danske, svenske og tyske regionale myndigheder og brancheor-
ganisationer udviser gennem blandt andet STRING, Femern Belt Development
og Fehmarnbelt Business Council.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen
Kopi af dette brev er sendt til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligud-
valg.