TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 409: Lovudkast til forslag om ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 409
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som senest ændret ved lov nr. 698

af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 3,

udgår »køres på rullebræt eller«.

§ 11

indsættes efter »rulleskøjter«: », skateboards«.

§ 68

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser for anvendelse

af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om køretøjets hastighed, placering på

vejen, belæsning, brug af signaler og tegn, lygteføring og anvisninger for færdsel. Transport-

, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om førere af små

motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om alderskrav, krav om kørekort,

spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. i §§ 53-54.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelser i

kapitel 3-5, 7- 8, 10, § 70, kapitel 13 og 16.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke på Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold. Lovliggørelse af små motoriserede køretøjer

2.1. Gældende ret

2.1.1. Færdselsloven

2.1.2. Bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v.

2.1.3. EU-retlig regulering

2.1.4. Selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards (Gruppe 1 køretøjer)

2.1.4.1. Selvbalancerende køretøjer

2.1.4.2. Motoriserede skateboards

2.1.5.

Speed pedelecs, motoriserede løbehjul og motoriserede kickbikes (Gruppe 2 køretøjer)

2.1.5.1. Speed pedelecs

2.1.5.2. Motoriserede løbehjul

2.1.5.3. Motoriserede kickbikes

2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 409: Lovudkast til forslag om ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), fra transport-, bygnings- og boligministeren TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 409: Lovudkast til forslag om ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), fra transport-, bygnings- og boligministeren

1. Lovforslagets indhold og baggrund

Med lovforslaget er det hensigten at åbne op for anvendelse af en række mindre motoriserede

køretøjer på færdselslovens område. Gennem de senere år er der blevet introduceret en række nye

typer af mindre motoriserede køretøjer på det danske marked, som i vidt omgang ikke er omfattet af

de gældende regler i færdselsloven. Formålet med lovforslaget er derfor at skabe bedre rammer for

disse køretøjstyper, som er baseret på ny teknologi således, at nye fleksible transportformer kan

vinde frem.

Trafik- og Byggestyrelsen iværksatte i efteråret 2015 en screening af en række andre europæiske

landes regulering af alternative, selvbalancerende køretøjer. Screeningen omfattede

selvbalancerende, elektrisk drevne køretøjer uden styr og motoriserede løbehjul. Screeningen havde

til formål at undersøge køretøjernes lovmæssige rammer, regler for køretøjernes tekniske

specifikationer og eventuelle adfærdsmæssige krav til førerne af køretøjerne. Det blev endvidere

undersøgt, om der fandtes statistiske oplysninger eller analyser på området, som kunne give

oplysninger om antallet af ulykker, som disse køretøjer var involveret i eller årsag til.

Resultatet af screeningen viste overordnet, at man i de undersøgte lande på daværende tidspunkt

ikke havde udarbejdet særskilt lovgivning på området, men i stedet havde valgt at lave vejledninger

for, hvordan køretøjerne kunne klassificeres under den eksisterende lovgivning. Køretøjerne blev i

visse lande enten betragtet som knallert eller cykel, mens enkelte lande tillader kørsel på fortov med

begrænset hastighed. Det blev samtidigt konkluderet, at der på grund af køretøjernes status som nyt

transportmiddel endnu ikke fandtes tilgængelig statistik om trafiksikkerheden i de undersøgte lande.

Med afsæt i screeningen udarbejdede Færdselsstyrelsen, der er en del af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, i efteråret 2016 en analyse af små motoriserede køretøjer. Formålet var at undersøge

mulighederne for at tillade, at en række små motoriserede køretøjer anvendes på færdselslovens

område. Som følge af udviklingen på området for små motoriserede køretøjer, omfattede analysen

–

ud over selvbalancerende køretøjer og motoriserede løbehjul

–

også motoriserede skateboards,

motoriserede rulleskøjter, motoriserede kickbikes, motoriserede løbehjul og speed pedelecs.

Analysen tog afsæt i de umiddelbare muligheder, der er for at lovliggøre de omfattede køretøjstyper

set i forhold til både et mobilitets- og færdselssikkerhedsmæssigt perspektiv.

Lovforslaget skal gøre det muligt at tillade nye køretøjstyper på færdselslovens område, hvorfor det

konkret foreslås at indsætte en bemyndigelse til transport-, bygnings- og boligministeren til at

fastsætte nærmere regler for anvendelse af små motoriserede køretøjer. Det er hensigten, at

bemyndigelsen indledningsvist vil blive anvendt til at lovliggøre seks nye køretøjstyper i en

forsøgsordning. Disse køretøjstyper kan opdeles i to grupper set ud fra deres størrelse og

karakteristika. Gruppe 1 omfatter selvbalancerende køretøjer med ét eller to hjul og motoriserede

skateboards, mens gruppe 2 omfatter speed pedelecs, motoriserede kickbikes og motoriserede

løbehjul.

Lovforslaget ophæver samtidigt det gældende forbud mod anvendelse af rullebræt (skateboards) på

færdselslovens område således, at kørsel på skateboards herefter sidestilles med kørsel med

rulleskøjter, hvor føreren efter de gældende regler betragtes som gående.

2. Lovforslagets indhold. Lovliggørelse af anvendelse af små motoriserede køretøjer på

færdselslovens område

2.1. Gældende ret

2.1.1. Færdselsloven

Færdselslovens § 2 indeholder en række definitioner, som har betydning i forhold til anvendelsen af

loven. Det fremgår af § 2, nr. 14, at et motordrevet køretøj defineres som et køretøj, der er forsynet

med motor som drivkraft, og at motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor,

motorredskab og knallert.

Motorkøretøj inddeles i § 2, nr. 15, i bil og motorcykel og defineres som et motordrevet køretøj,

som hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport.

Dog anses et motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en

hastighed af over 40 km i timen også for omfattet af definitionen af motorkøretøj. Færdselsloven

opererer dermed med fem typer af motordrevne køretøjer: bil, motorcykel, traktor, motorredskab og

knallert.

De små motoriserede køretøjer, som det er hensigten at skabe mulighed for at lovliggøre, er alle

omfattet af definitionen af et motordrevet køretøj, da de alle er forsynet med en motor som

drivkraft. Køretøjerne er dog ikke alle umiddelbart dækket af den typeinddeling af motordrevne

køretøjer, som fremgår af færdselsloven.

I færdselslovens § 2, nr. 2, defineres en bil som et motorkøretøj, der er forsynet med fire eller flere

hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende. Køretøjer på tre hjul er ligeledes omfattet af

definitionen, hvis køretøjets egenvægt overstiger 400 kg.

Motorcykel defineres i § 2, nr. 13, som et motorkøretøj på to hjul og med eller uden sidevogn.

Definitionen omfatter køretøjer på tre hjul, hvis køretøjets egenvægt ikke overstiger 400 kg.

Knallert defineres i § 2, nr. 7, som et to- eller trehjulet køretøj med enten en forbrændingsmotor på

over 50 cm

eller en elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 45 km i timen.

Det fremgår ligeledes, at færdselsloven skelner mellem stor og lille knallert, således at køretøjer

med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen er en stor knallert, og

køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen er en lille

knallert.

Færdselsloven indeholder en række færdselsregler, der regulerer anvendelse af de enkelte

køretøjstyper på lovens område. Motordrevne køretøjer skal efter de gældende regler som

udgangspunkt anvendes på vejen. Undtaget herfra er dog lille knallert, der skal anvendes på

cykelsti.

Derudover indeholder færdselsloven en række færdselsregler for gående, samt for kørsel på cykel

og knallert.

Gående er ikke defineret i § 2, men er nærmere reguleret i kapitel 3. Det følger af § 10, stk. 1, at

gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, bortset fra midterrabat. Gående må kun benytte

cykelsti eller kørebane, hvis der ikke findes fortov, gangsti eller egnet rabat. Ifølge § 10, stk. 2, skal

gående, som benytter kørebanen, gå yderst i venstre side i færdselsretningen, medmindre den

gående trækker en cykel eller knallert eller hvis den gående herved vil blive udsat for fare eller

særlige omstændigheder tilsiger det. Det følger af § 11, at den der løber på ski, skøjter, rulleskøjter

eller lignende betragtes som gående. Tilsvarende gør sig gældende for den, der fører barnevogn

eller legevogn og den, der skubber kørestol, trækker cykel eller knallert.

En cykel er omfattet af definitionen af et køretøj i færdselslovens § 2, nr. 10, der omfatter indretning

på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på

skinner. Cykel er derimod ikke selvstændigt defineret i færdselsloven som en særegen køretøjstype,

men ses defineret i Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik som et køretøj, der har

mindst to hjul og som drives frem alene af førerens muskelkraft, enten ved brug af fod- eller

håndpedaler.

Ved kørsel på cykel gælder der

–

udover de generelle regler for al færdsel i færdselslovens kapitel 2

–

også en række færdselsregler for kørende i lovens kapitel 4 om f.eks. anvendelse af vejens

forskellige baner og placering på vejen, og en række særlige regler for cykler i lovens kapitel 7. Det

følger blandt andet af § 49, stk. 4, at en cyklist skal have begge fødder på pedalerne og mindst den

ene hånd på styret under kørslen. Det følger endvidere af § 49, stk. 5, at det er forbudt at cykle på

fortov og gangsti, medmindre andet er fastsat efter § 14, stk. 4, som giver transport-, bygning- og

boligministerens bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om cyklisters anvendelse af fortov og

gangsti.

Kapitel 2 og 4 om generelle regler for al færdsel og færdselsregler for kørende gælder tilsvarende

for kørsel på knallert. Det følger f.eks. af § 14, stk. 2, at en lille knallert skal føres på cykelsti, og at

hastigheden på cykelsti skal afpasses således, at der ikke fremkaldes fare eller ulempe for den

øvrige færdsel. I kapitel 8 er der derudover fastlagt særlige regler for knallerter. Det følger blandt

andet af § 51, stk. 1, at en knallert ikke må føres ved siden af andet køretøj. Det følger endvidere af

§ 51, stk. 6, at der på en tohjulet knallert ikke må befordres andre personer end føreren.

Særligt med hensyn til kørsel på rullebræt, der i dag benævnes skateboard, fremgår det af § 6, stk. 3,

at der ikke på vej må køres på rullebræt eller laves glide- eller kælkebaner. Ifølge færdselslovens §

2, nr. 28, skal ”vej” forstås som vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller

lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. § 6, stk. 3, indeholder således et direkte forbud

mod at benytte skateboards på størstedelen af færdselslovens område.

2.1.2 Bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v.

I bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v. er der åbnet op for

anvendelse af to køretøjstyper, som helt eller delvist anvender motorkraft til fremdrift, på samme

vejareal som cykler. El-cykler kan anvendes på færdselslovens område på samme vis som cykler,

hvis de lever op til en række fastlagte krav. Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen, at en el-

hjælpemotor til en cykel højst må have en effekt på 250 W. En hjælpemotoren må endvidere kun

afgive effekt ved hastigheder på 25 km i timen eller derunder, og kun når cyklens pedaler eller

lignende samtidigt betjenes.

Tilsvarende er elektrisk drevne en-akslede køretøjer (f.eks. Segways) klassificeret som cykel i

bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. således, at disse køretøjer med visse

undtagelser skal opfylde bekendtgørelsens krav herfor. Bekendtgørelsen indeholder derudover

blandt andet krav om, at elektrisk drevne en-akslede køretøjer højst må have en topfart på 20 km i

timen og skal være udstyret med et styr.

2.1.3. EU-retlig regulering

På det køretøjstekniske område har man på EU-plan valgt, at visse køretøjer, som bringes i

omsætning inden for EU, skal være typegodkendt og leve op til de administrative bestemmelser og

tekniske krav, der stilles i forbindelse med en typegodkendelse. Reguleringen udspringer af tre

retsakter om godkendelse af forskellige typer af køretøjer: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer

og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer (Rammedirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15.

januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013

om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.

I forhold til de små motoriserede køretøjer, som med lovforslaget vil kunne lovliggøres til

anvendelse på færdselslovens område, er det især forordning 168/2013/EU, der har betydning.

Forordningen undtager direkte selvbalancerende køretøjer fra sit anvendelsesområde, men vil kunne

omfatte to- og trehjulede køretøjer, som lever op til forordningens definitioner og de tekniske krav,

som er knyttet til forordningen.

En række af de køretøjstyper, som lovforslaget vil gøre det muligt at lovliggøre, er ikke omfattet af

typegodkendelsesreglerne, men derimod af enten Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, som er

implementeret i dansk ret i bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af maskiner

eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til

legetøj, som er implementeret i dansk ret i bekendtgørelse nr. 309 af 3. april 2017 om

sikkerhedskrav til legetøjsprodukter. Dette gælder for de selvbalancerende køretøjer, motoriserede

skateboards, motoriserede løbehjul og motoriserede kickbikes.

Afgørende for, hvilket af de to regelsæt der regulerer de tekniske krav til disse køretøjer, er, om der

er tale om et produkt, som udelukkende eller delvist er konstrueret eller beregnet til at blive brugt af

børn under 14 år. Hvis dette er tilfældet, vil køretøjet være omfattet af direktiv 2009/48/EF. De to

direktiver har fokus på produktsikkerhed således, at de produkter, der bringes i omsætning, er sikre

at anvende.

2.1.4. Selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards (Gruppe 1 køretøjer)

2.1.4.1. Selvbalancerende køretøjer

Denne køretøjstype omfatter en-akslede køretøjer med et eller to hjul, uden styr eller anden form for

håndbetjent styretøj, som med gyroskopteknologi og en eller flere elektriske motorer sørger for at

opretholde førerens balance. Disse køretøjer bliver markedsført under en række forskellige navne.

Selvbalancerende køretøjer med to hjul kendes som

Segboards, Airboards, Hoverboards, Cyboards,

Esways, Swagways

m.v. Selvbalancerende køretøjer med ét hjul kendes som

Uniwheels, Airwheesl,

Onewheesl, E-wheesl, Airskates

m.v.

Selvbalancerende køretøjer med to hjul betjenes ved, at føreren læner sig frem eller tilbage for at

regulere køretøjets hastighed, mens navigeringen til højre og venstre foretages ved at vippe

henholdsvis højre eller venstre fod frem eller tilbage for at accelerere motoren i det respektive hjul.

Betjeningen af et selvbalancerende køretøj med ét hjul kan sammenlignes med betjeningen af et

selvbalancerende køretøj på to hjul, idet hastigheden fortsat bestemmes af, om føreren læner sig

fremad eller tilbage. Skift af kørselsretning sker på et selvbalancerende køretøj med ét hjul ved at

føreren roterer kroppen på samme måde, som det kendes fra en almindelig et-hjulet cykel.

Selvbalancerende køretøjer er elektrisk drevne en-akslede køretøjer, men på grund af deres

udformning lever de ikke op til cykelbekendtgørelsens krav til elektrisk drevne en-akslede

køretøjer, som blandt andet stiller krav om, at køretøjet skal have et styr. Dermed kan disse

køretøjer heller ikke opfylde det generelle krav om, at en cykel skal være forsynet med en klart

lydende klokke, som skal være anbragt på styret. Visse fabrikanter af disse typer af

selvbalancerende køretøjer er dog begyndt at tilbyde, at køretøjet kan forsynes med eftermonteret

styr, hvilket kan betyde, at visse udgaver af selvbalancerende køretøjer kan bringes til at opfylde

cykelbekendtgørelsens krav til elektrisk drevne en-akslede køretøjer.

De selvbalancerende køretøjer, som ikke kan opfylde kravene til elektrisk drevne en-akslede

køretøjer i cykelbekendtgørelsen, vil klassificeringsmæssigt skulle leve op til de bestemmelser, som

gælder for motordrevne køretøjer i færdselsloven. Et selvbalancerende køretøj med to hjul vil

ordlydsmæssigt kunne omfattes af færdselslovens definition af en knallert, men kan på grund af dets

udformning ikke leve op til kravene for knallert. Derudover undtager Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af

to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, de selvbalancerende køretøjer fra forordningens

anvendelsesområde.

Et selvbalancerende køretøj med ét hjul, er ikke omfattet af færdselslovens definition af et

motordrevet køretøj, da denne i alle tilfælde forudsætter et køretøj med mere end ét hjul.

Selvbalancerende køretøjer kan derfor ikke lovligt anvendes på færdselslovens område.

Som produkt er de selvbalancerende køretøjer omfattet af enten Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF eller

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj

og skal dermed leve op til de tekniske sikkerhedskrav, der stilles til produkter efter disse regelsæt,

som bringes i omsætning inden for EU.

2.1.4.2. Motoriserede skateboards

Motoriserede skateboards minder i stor udstrækning om helt almindelige skateboards, hvor føreren

står på et bræt med to aksler og fire hjul. Forskellen ligger i, at disse køretøjer er udstyret med en

eller flere elektriske motorer som drivkraft. Køretøjerne er ikke udstyret med et styr og betjening af

køretøjets retning sker, som man kender det fra almindelige skateboards, ved at forskyde

kropsvægten til den ene eller anden side af skateboardet, hvorved akslerne, som er hængslet i et

kugleled, drejes tilsvarende. Hastigheden reguleres derimod fortrinsvist med en håndholdt

fjernbetjening eller via en app på telefonen. Køretøjerne findes i en bred variation af modeller med

motoreffekt fra 350 W til 2 x 2000 W og med tophastigheder på 20-40 km i timen.

Færdselslovens § 6, stk. 3, indeholder et forbud mod anvendelse af rullebræt (skateboard) på vej,

hvilket betyder, at skateboards, uanset om de er motordrevne eller ej, er forbudt at anvende på

størstedelen af færdselslovens anvendelsesområde.

Motoriserede skateboards adskiller sig væsentligt fra de køretøjstyper, der er defineret i den

gældende færdselslov. Ordlydsmæssigt vil skateboards falde ind under færdselslovens definition af

en bil, men da disse køretøjer er så væsensforskellige fra en bil, giver sammenligningen ikke reel

mening, da motoriserede skateboards ikke er i nærheden af at opfylde eller kunne bringes til at

opfylde de krav, der gælder for biler.

Denne køretøjstype er ligeledes omfattet af enten Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF eller Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj og skal

derfor leve op til disse regelsæt.

2.1.5. Speed pedelecs, motoriserede løbehjul og motoriserede kickbikes (Gruppe 2 køretøjer)

2.1.5.1. Speed pedelecs

En speed pedelec er i sin udformning en cykel med en elmotor. Denne køretøjstyper er dog ikke

identisk med de elcykler, som er reguleret i bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. En

speed pedelec adskiller sig fra den almindelige kendte elcykel, idet den kan køre mere end 6 km i

timen på ren motorkraft, typisk 18 km i timen, uden at føreren samtidigt træder i køretøjets pedaler.

Derudover kan en speed pedelec yde assistance op til 45 km i timen, når føreren samtidig træder i

pedalerne. Disse køretøjer er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer

samt quadricykler,

hvor det defineres som en ”cykel med motor”. En speed pedelec kan derfor

typegodkendes efter forordningen, og Danmark kan derfor ikke forbyde, begrænse eller hindre

markedsføring af disse køretøjer, hvis de er typegodkendt i henhold til forordningen. Af samme

årsag kan Danmark ikke nægte registrering eller ibrugtagning af sådanne køretøjer, systemer,

komponenter eller separate tekniske enheder. Der vil dog kunne fastsættes regler om, hvor på

færdselslovens anvendelsesområde de enkelte typegodkendte køretøjer kan anvendes.

Efter de gældende regler klassificeres en speed pedelec som stor knallert på grund af køretøjets

assisterede maksimalhastighed på 45 km i timen. Det betyder, at køretøjet og fører skal opfylde de

krav, der gælder i forhold til stor knallert for at kunne færdes på færdselslovens område. Køretøjet

skal derfor udstyres med hvid nummerplade, føreren skal have erhvervet kørekort til kategori AM

og anvende styrthjelm, og køretøjet skal køre på vejen ligesom en almindelig en stor knallert.

2.1.5.2. Motoriserede løbehjul

Motoriserede løbehjul ligner et almindeligt løbehjul med to aksler og et styr. Denne køretøjstype

findes i forskellige størrelser og med meget varierende tophastigheder mellem 10-60 km i timen

således, at de ikke alle falder under samme klassificering i færdselsloven. Visse typer motoriserede

løbehjul er udstyret med saddel, hvilket har betydning for køretøjets mulighed for at opnå

typegodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar

2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, idet

forordningen alene omfatter køretøjer som er udstyret med mindst én siddeplads.

Efter færdselslovens definition af motordrevne køretøjer vil motoriserede løbehjul minde mest om

enten en knallert, hvis køretøjets tophastighed er højst 45 km i timen eller en motorcykel, hvis

tophastigheden overstiger 45 km i timen. Motoriserede løbehjul som har opnået en typegodkendelse

efter forordningen, vil kunne anvendes lovligt på færdselslovens område.

2.1.5.3. Motoriserede kickbikes

Motoriserede kickbikes minder i deres udformning i høj grad om en cykel uden sadel og pedaler.

Føreren af køretøjet står på et centralt placeret bræt, og køretøjets opbygning består oftest af en

navmotor i baghjulet og fælg- eller skivebremser på begge hjul. På grund af de forøgede

hjuldimensioner i forhold til løbehjulene er der ikke behov for affjedring, og der er dermed tale om

en mere simpel konstruktion end løbehjulene bestående af færre komponenter, da

transmissionslinjen fra motor til baghjul er indbygget i navet. I lighed med almindelige elcykler er

flere køretøjer inden for kategorien udstyret med en sensor, der kan registrere hvornår føreren sætter

fra med foden og accelererer således, at motoren kan koble ind og assistere til fremdriften.

Derudover har de fleste modeller også et ”gashåndtag” med forskellige statiske hastighedstrin, som

dog oftest begrænser sig til 25 km i timen.

Motoriserede kickbikes klassificeres i forhold til de fem køretøjskategorier i færdselsloven som en

knallert, men henset til, at motoriserede kickbikes ikke er udstyret med en siddeplads, vil køretøjet

ikke kunne opnå en typegodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer

samt quadricykle. Disse køretøjer kan derfor ikke lovligt anvendes på færdselslovens område efter

de gældende regler.

2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gennem de senere år er der sket en teknologisk udvikling inden for motor- og batteriteknologi,

hvilket har betydet en stigning af nye typer af små motoriserede køretøjer. Der er efter Transport-,

Bygnings- og Boligministeriets vurdering behov for at følge med den teknologiske udvikling

således, at nye fleksible transportformer kan være med til at udvikle transportområdet og skabe

større mobilitet for den enkelte. Det er dog samtidigt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

opfattelse, at der ved introduktion af nye transportformer ikke må gås på kompromis med

færdselssikkerheden.

Henset til udviklingen på markedet for små motoriserede køretøjer og befolkningens interesse for at

anvende disse køretøjer som transportmiddel, finder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at

det er nødvendigt at skabe bedre rammer for disse nye køretøjstyper.

Der er tale om motordrevne køretøjer, som ikke alle er direkte omfattet af de typer af motordrevne

køretøjer, som fremgår af færdselslovens gældende regler. En hel eller delvis lovliggørelse vil

derfor betyde, at en række nye og færdselssikkerhedsmæssig ukendte køretøjer, som adskiller sig

væsentligt fra mange af de mere traditionelle køretøjer, vil skulle færdes på færdselslovens område.

Det vil betyde en markant ændring af trafikbilledet.

Da køretøjerne endnu er meget nye på færdselsområdet, findes der ikke et erfaringsgrundlag, som

kan danne baggrund for en nærmere vurdering af de færdselssikkerhedsmæssige forhold i

forbindelse med køretøjernes anvendelse. Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets

vurdering, at der er behov for at indhente sådanne erfaring med disse nye køretøjstypers

færdselssikkerhed og betydning for det samlede trafikbillede. Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet finder derfor, at inddragelse af nye typer af små motoriserede køretøjer

indledningsvis bør ske i en forsøgsordning.

Da der er tale om køretøjer, som med hensyn til vægt og dimensioner er sammenlignelige med

cykler og rulleskøjter, vil der efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse ikke være

afgørende færdselssikkerhedsmæssige hindringer for gennemførelse af forsøg med disse køretøjer.

Ved at gøre det muligt at anvende de pågældende køretøjer på færdselslovens område som led i en

forsøgsordning, giver det mulighed for efter en periode at vurdere deres betydning for det samlede

trafikbillede således, at der skabes grundlag for efterfølgende at indføre en permanent lovliggørelse

ved, at de enkelte køretøjstyper indskrives og reguleres direkte i færdselsloven.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 68 som et nyt

stykke 2, der giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at fastsætte bestemmelser

for anvendelse af små motoriserede køretøjer på færdselslovens område.

De små motoriserede køretøjer, som kendes i dag, er så forskelligartede med hensyn til

konstruktion, ydeevne, indretning og udstyr, at det er nødvendigt, at de enkelte køretøjer reguleres

for sig. Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser for de små motoriserede køretøjer forudsættes

udnyttet til at fastsætte nærmere bestemmelser for disse køretøjer i en eller flere bekendtgørelser,

hvilket giver mulighed for løbende at tillade anvendelsen af små motoriserede køretøjer i takt med

udviklingen på området.

Køretøjstyperne i gruppe 1 og 2 er ikke konkret reguleret i den gældende færdselslov. Der er derfor

behov for, at bemyndigelsen gør det muligt at fastsætte nærmere regler om anvendelsesområdet for

de enkelte køretøjer. I den forbindelse skal de færdselssikkerhedsmæssige fordele og ulemper

vurderes i forhold til de enkelte køretøjers placering på enten fortov, cykelsti eller vej. Det vil også

kunne fastsættes, som en betingelse for lovliggørelse, at enkelte af køretøjerne eventuelt alene

anvendes på pladser, på legegader eller i lignende mindre trafikerede områder.

Da der er tale om køretøjer, som spænder fra en tophastighed på 10 km i timen og helt op til 60 km i

timen, foreslås det, at bemyndigelsen giver mulighed for enten at fastsætte en konstruktiv bestemt

tophastighed for selve de køretøjstyper, der lovliggøres, eller en hastighedsgrænse for den enkelte

køretøjstype, som føreren skal efterleve ved anvendelse på færdselslovens område.

Tilsvarende kan det være nødvendigt at fastsætte særlige regler for belæsning af køretøjerne, signal-

og tegngivning samt lygteføring.

Selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards betragtes i vidt omfang som avanceret

legetøj og må antages hovedsagelig at appellere til større børn. Når målgruppen især forventes at

være børn, vil det efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse være nødvendigt at

overveje, om der bør fastsættes nærmere bestemmelser om alderskrav ved kørsel på færdselslovens

område, ligesom det kan overvejes, om der er behov for krav om sikkerhedsudstyr. Tilsvarende kan

også gøres sig gældende i forhold til de andre køretøjstyper og det foreslås derfor, at bemyndigelsen

gør det muligt at fastsætte nærmere bestemmelser om alderskrav.

Færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. i §§ 53-54 omfatter alene motordrevne køretøjer. Da små

motoriserede køretøjer ikke i alle tilfælde er omfattet af definitionen af motordrevet køretøj i § 2,

kan der endvidere være behov for at fastsætte nærmere bestemmelser om førere af disse køretøjer i

forhold til spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. . Det

foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom,

såfremt dette viser sig nødvendigt i forhold til den løsning, som vælges i forhold til lovliggørelse.

Ved fastsættelse af nærmere bestemmelser for små motoriserede køretøjer, som vil blive

gennemført i en forsøgsordning for selvbalancerende køretøjer, motoriserede skateboards, speed

pedelecs, motoriserede løbehjul og motoriserede kickbikes, kan der således opstå behov for at

fravige bestemmelser i kapitel 3- 5, 7- 8, 10, § 70, kapitel 13 og 16.

Som en konsekvens af, at der med lovforslaget gives mulighed for, at motoriserede skateboards

lovliggøres, foreslås det endvidere, at forbuddet i § 6, stk. 3, mod anvendelse af rullebræt (ikke-

motoriserede skateboards) på vej ophæves. Et ikke-motoriserede skateboard foreslås samtidig

indført i § 11 således, at den, der løber på skateboard

–

i lighed med den, der løber på rulleskøjter

–

anses som gående. Ved kørsel på skateboard vil den pågældende herefter skulle efterleve

færdselslovens regler for gående.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes at medføre et øget salg af små motoriserede køretøjer, såfremt køretøjerne

lovligt kan anvendes på færdselslovens område. Dette vil kunne indebære en ikke nærmere angivet

positiv forøgelse af indtægter for visse dele af erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

En speed pedelec kan typegodkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer

samt quadricykler, hvis den lever op til forordningens administrative bestemmelser og tekniske

krav. Når et køretøj er typegodkendt kan Danmark ikke forbyde, begrænse eller hindre

markedsføring af disse køretøjer, hvis de er typegodkendt i henhold til forordningen. Af samme

årsag kan Danmark ikke nægte registrering eller ibrugtagning af sådanne køretøjer, systemer,

komponenter eller separate tekniske enheder. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til de

andre små motoriserede køretøjer, hvis de opnår en typegodkendelse efter forordningen. Der kan

dog stilles krav om, hvor på færdselslovens område de enkelte typegodkendte køretøjer kan

anvendes.

De små motoriserede køretøjer, som påtænkes lovliggjort, er alle omfattet af produktregulering i

EU, hvorfor mulighederne for at fastsætte yderligere tekniske krav vurderes at være begrænset. Der

er tale om køretøjer, som enten vil være typegodkendt efter Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og

trehjulede køretøjer samt quadricykler eller CE-mærket efter Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF eller

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj.

Hvis bemyndigelsen anvendes til at fastsætte krav om kørekort skal dette ske i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. juli 2017 til den 10. august 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Arbejdstilsynet,

Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen,

Cyklistforbundet, Danmarks Tekniske Universitet

–

Institut for Transport (DTU Transport),

Danmarks Motor Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Standard, Dansk

Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk

Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres

Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck

Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring og Pension,

Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,

International Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL),

Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i

Danmark, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Politiforbundet

i Danmark, Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut (København, Aarhus og Odense),

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,

Sikkerhedsstyrelsen, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i

Danmark og Veteranknallertklubben Aktiv.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative

(Hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative

Ingen

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

konsekvenser/merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget kan eventuelt medføre et øget Ingen

salg af små motoriserede køretøjer, såfremt

køretøjerne lovligt kan anvendes på

færdselslovens område. Dette vil kunne

indebære en ikke nærmere angivet positiv

forøgelse af indtægter for visse dele af

erhvervslivet.

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten Visse typer af små motoriserede køretøjer kan typegodkendes efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15.

januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede

køretøjer samt quadricykler, hvis de lever op til forordningens

administrative bestemmelser og tekniske krav.

De typer af små motoriserede køretøjer, som ikke reguleres af de EU-

retlige typegodkendelsesregler, vil enten være omfattet af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om

maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF eller Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til

legetøj.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december

2006

kørekort

får

betydning,

hvis

lovforslagets

bemyndigelsesbestemmelse anvendes til at fastsætte krav om kørekort.

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtelser

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af færdselslovens § 6, stk. 3, at der ikke på vej må køres på rullebræt eller laves glide-

eller kælkebaner. Ifølge færdselslovens § 2, nr. 28, skal ”vej” forstås som vej, gade, cykelsti, fortov,

plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. § 6, stk. 3,

indeholder således et direkte forbud mod at benytte skateboards på størstedelen af færdselslovens

anvendelsesområde.

Da dette forbud ikke harmonerer med, at lovforslaget giver mulighed for blandt andet at lovliggøre

motoriserede skateboards, fremgår det af lovforslagets § 1, nr. 1, at ordene

”køres på rullebræt

eller” udgår af § 6, stk. 3. Lovforslagets § 1, nr. 1, medfører således, at der ikke længere vil være et

forbud mod at køre på skateboard på vej.

Til nr. 2

Gående er ikke defineret i færdselslovens § 2, men er nærmere reguleret i kapitel 3. Det følger af §

11, at også den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende betragtes som gående.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at kørsel på almindeligt skateboards i

vidt omfang kan sidestilles med kørsel på rulleskøjter. Med lovforslagets § 1, nr. 2, indføjes

skateboards derfor i § 11 således, at personer, som kører på skateboards, vil være at betragte som

gående på samme måde som den, der kører på rulleskøjter. Betegnelsen ”skateboard” er anvendt

fremfor ”rullebræt”, da det første er en mere nutidig betegnelse for dette køretøj.

Lovforslagets § 1, nr. 2, omfatter alene kørsel på ikke-motoriseret skateboard. En person, der kører

på et motoriseret skateboard, vil således ikke være at betragte som gående.

At en person, der kører på skateboard efter lovforslagets § 1, nr. 2, skal betragtes som gående,

medfører, at man ved sådan kørsel skal anvende de færdselsarealer, som er forbeholdt gående, og i

øvrigt følge de bestemmelser, som gælder for gående. Der henvises herved til punkt 2.1.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Små motoriserede køretøjer kan i vidt omfang ikke anvendes til kørsel på færdselslovens område

efter færdselslovens gældende regler. Der henvises herved nærmere til punkt 2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

For at skabe mulighed for at introducere nye transportformer, foreslås det med lovforslagets § 1, nr.

3, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i færdselslovens § 68 som et nyt stykke 2, der

giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at fastsætte bestemmelser for

anvendelse af små motoriserede køretøjer på færdselslovens område.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en eller flere bekendtgørelser om forsøgsordninger med

anvendelse af selvbalancerende køretøjer, motoriserede skateboards, speed pedelecs, motoriserede

løbehjul og motoriserede kickbikes på færdselslovens område.

Der kan være behov for at fastsætte nærmere bestemmelser om køretøjernes anvendelse, herunder

bestemmelser om køretøjernes hastighed, placering på vejen, belæsning, brug af signaler, tegn,

lygteføring og anvisninger for færdsel. Samtidigt vil der for visse af køretøjerne kunne være behov

for at fastsætte nærmere krav for føreren af køretøjet, herunder alderskrav, krav om kørekort,

spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v.. Bestemmelsen

indeholder derfor hjemmel til ved fastsættelse af disse nærmere regler at fravige bestemmelserne i

kapitel 3- 5, 7- 8, 10, § 70, kapitel 13 og 16.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Loven træder i kraft 1. januar 2018.

Til § 3

Da færdselsloven ikke gælder i Grønland og på Færøerne, finder nærværende lovforslag om

ændring af færdselsloven ligeledes ikke anvendelse her.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38

af 5. januar 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 6.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Der må ikke på vej køres på rullebræt

eller laves glide- eller kælkebaner. På vej bortset

fra legegader må der ikke leges eller spilles bold

til ulempe for færdslen.

§ 6, stk. 3,

udgår »køres på rullebræt

eller«.

§ 11.

Som gående anses også den, der løber på

ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, og den,

der fører barnevogn eller legevogn. Den, der

skubber kørestol, trækker cykel eller knallert,

anses ligeledes som gående.

§ 11

indsættes efter »rulleskøjter«: »,

skateboards«.

§ 68

indsættes efter stk. 1 som nyt

§ 68.

---

Stk. 2-4.

---

stykke:

»Stk.

Transport-, bygnings- og

boligministeren kan fastsætte bestemmelser

for anvendelse af små motoriserede køretøjer,

herunder bestemmelser om køretøjets

hastighed, placering på vejen, belæsning,

brug af signaler og tegn, lygteføring og

anvisninger for færdsel. Transport-,

bygnings- og boligministeren kan endvidere

fastsætte bestemmelser om førere af små

motoriserede køretøjer, herunder

bestemmelser om alderskrav, krav om

kørekort, spirituskørsel og kørsel under

påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

m.v. i §§ 53-54. Transport-, bygnings- og

boligministeren kan i denne forbindelse

fravige bestemmelser i kapitel 3-5, 7- 8, 10, §

70, kapitel 13 og 16.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§2

Loven træder i kraft 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke på Færøerne og Grønland.