Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0280 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
Grund- og nærhedsnotat
Dato
J. nr.
7. juli 2017
2017-3661
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer (EETS-
direktivet/bompengedirektivet) og fremme af udveksling på tværs af lande-
grænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen.
KOM(2017)280 final
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionens forslag er en omarbejdning af en eksisterende rets-
akt.
Formålet med forslaget er at nedbringe hindringerne for udbredelse af inter-
operabilitet mellem elektroniske bompengesystemer og fremme udveksling af
oplysninger om manglende betaling af vejafgifter på tværs af landegrænser i
EU.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag.
Da forslaget indebærer, at
der sandsynligvis skal gennemføres IT-
systemmæssige ændringer hos SKAT, som er nødvendige for at give andre
landes myndigheder adgang til oplysninger fra køretøjsregisteret, vil det der-
igennem få statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017)280 final af 31. maj 2017 fremsat forslag om
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om interoperabilitet mellem elektro-
niske bompengesystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser
af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (omarbejdning).
Retsgrundlaget for dette forslag er i lighed med det nugældende direktiv
(2004/52/EF) artikel 91 i traktaten (TEUF) og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure.
Nærværende forslag om intelligent opkrævning af vejafgifter understøttes af
yderligere to forslag i Kommissionens meddelelse
Et mobilt Europa.
Det drejer
sig om forslag til ændringer af bestemmelser i eurovignetdirektivets kapitel II
om vejafgifter og afgifter for brug af vejnettet, KOM(2017) 275, og om forslag til