TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 407: Orientering om grund- og nærhedsnotater for de syv forslag, som Europa-Kommissionen d. 31. maj 2017 har fremsat som den første del af en pakke af initiativer på vejtransportområdet (vejpakken), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 407
Offentligt

Europaudvalget 2017

KOM (2017) 0280 Bilag 1

Offentligt

NOTAT

Grund- og nærhedsnotat

Dato

J. nr.

7. juli 2017

2017-3661

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer (EETS-

direktivet/bompengedirektivet) og fremme af udveksling på tværs af lande-

grænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen.

KOM(2017)280 final

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionens forslag er en omarbejdning af en eksisterende rets-

akt.

Formålet med forslaget er at nedbringe hindringerne for udbredelse af inter-

operabilitet mellem elektroniske bompengesystemer og fremme udveksling af

oplysninger om manglende betaling af vejafgifter på tværs af landegrænser i

EU.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag.

Da forslaget indebærer, at

der sandsynligvis skal gennemføres IT-

systemmæssige ændringer hos SKAT, som er nødvendige for at give andre

landes myndigheder adgang til oplysninger fra køretøjsregisteret, vil det der-

igennem få statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2017)280 final af 31. maj 2017 fremsat forslag om

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om interoperabilitet mellem elektro-

niske bompengesystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser

af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (omarbejdning).

Retsgrundlaget for dette forslag er i lighed med det nugældende direktiv

(2004/52/EF) artikel 91 i traktaten (TEUF) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure.

Nærværende forslag om intelligent opkrævning af vejafgifter understøttes af

yderligere to forslag i Kommissionens meddelelse

Et mobilt Europa.

Det drejer

sig om forslag til ændringer af bestemmelser i eurovignetdirektivets kapitel II

om vejafgifter og afgifter for brug af vejnettet, KOM(2017) 275, og om forslag til

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 407: Orientering om grund- og nærhedsnotater for de syv forslag, som Europa-Kommissionen d. 31. maj 2017 har fremsat som den første del af en pakke af initiativer på vejtransportområdet (vejpakken), fra transport-, bygnings- og boligministeren

ændringer af bestemmelser i eurovignetdirektivets kapitel II om afgifter på

motorkøretøjer, KOM(2017) 276.

Forslaget er modtaget oversendt i dansk sprogversion den 12. juni 2017.

3. Formål og indhold

I 2004 vedtog Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet EETS-direktivet

Målet hermed var at øge interoperabilitet mellem forskellige elektroniske vejaf-

giftssystemer

i EU ud fra devisen ”én kontrakt, én betalingsboks, én faktura”.

Det vil sige, at f.eks. en dansk vognmand blot skal indgå aftale med en såkaldt

EETS-udbyder, som med én enkelt betalingsboks i bilen skulle gøre det muligt

at køre gennem alle omfattede elektroniske betalingsanlæg i EU og efterfølgen-

de kun modtage én faktura. Denne service er samlet set benævnt EETS.

EETS-direktivet blev i 2009 fulgt op af en kommissionsbeslutning

, som præci-

serede krav og roller til de forskellige aktører samt en række tekniske krav, som

skulle få interoperabilitet til at blive en realitet.

Det nye forslag fra Kommissionen er en omarbejdning af det eksisterende di-

rektiv fra 2004. Formålet med forslaget er at tage højde for mangler i den eksi-

sterende lovgivning og effektivisere målopfyldelsen. Endvidere er sigtet blandt

andet, at direktivet mere præcist skal afspejle de forskellige kategorier af EETS-

markedsaktørers roller, som for indeværende alene er fastlagt i kommissions-

beslutningen fra 2009.

Som begrundelse angiver Kommissionen, at målsætningerne i den eksisterende

lovgivning i vid udstrækning endnu ikke er opfyldt. Blandt andet henvises til, at

de nationale markeder for elektroniske bompengetjenester domineres af lokale

monopoler, og EETS-udbydere støder på hindringer, når de forsøger at trænge

ind på nye markeder. Dette har den konsekvens, at trafikanterne fortsat har

behov for mange forskellige betalingsbokse, skal forholde sig til flere kontrakter

og faktureringsordninger for at betale vejafgifter i EU-landene. Dette udmønter

sig i betydelige omkostninger og byrder, specielt for transporterhvervet.

Kommissionen angiver endvidere, at interoperabilitet på tværs af landegræn-

serne er opnået delvist, men at det i mange medlemsstater fortsat kun er natio-

nale betalingsbokse, som kan benyttes til betaling af vejafgifter. Dette skyldes,

at EETS-udbydere møder betydelige hindringer til deres adgang til markedet

eksempelvis i form af:



Side 2/11

Forskelsbehandling fra myndighedernes side (bl.a. beskyttelse af etablerede

virksomheder)

Langvarige og skiftende godkendelsesprocedurer

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem

elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet.

Kommissionens beslutning 2009/750/EF af 6. oktober 2009 om definitionen af den europæiske bom-

pengetjeneste og de tilhørende tekniske løsninger.



Specifikke tekniske forhold i lokale systemer, som ikke er i overensstem-

melse med de etablerede standarder.

Side 3/11

Derudover har den eksisterende lovgivning pålagt kommende EETS-udbydere

en forpligtelse til at udbyde tjenester i alle medlemsstater indenfor 24 måneder

efter deres officielle registrering som EETS-udbyder. EETS-udbyderne er desu-

den forpligtet til at betjene lette køretøjer med satellitbaserede betalingsbokse,

selvom ingen lande i EU endnu anvender satellitbaserede data til opkrævning

af vejafgifter.

En anden udfordring for både infrastrukturforvaltere og EETS-udbydere er

problemer med manglende betaling af afgifter fra køretøjer registreret i udlan-

det. Der findes p.t. ingen effektiv løsning på EU-plan til at udveksle oplysninger

om trafikanter, der ikke efterlever reglerne. Dette fører til lavere afgiftsprovenu

og frustrationer blandt lovlydige trafikanter. Samtidig bremser problemet med

udenlandske køretøjer den teknologiske udvikling fra traditionelle til moderne

betalingsløsninger, hvor bilisterne ikke skal stoppe op for at betale.

Lykkes det at forbedre rammebetingelserne på markedet for elektronisk

opkrævning af vejafgifter, vil forslaget ifølge Kommissionen medvirke til at

forbedre det indre marked og det digitale indre marked. En mere udbredt

anvendelse af elektroniske bompengebetalinger vil desuden være i

overenstemmelse med og understøtte "brugeren betaler"- og "forureneren

betaler"-princippet og dermed bidrage til at opfylde målene i EU's energiunion.

Endelig indeholder kommissionens forslag et bud på relevante retsregler for

udveksling af data om køretøjsregistrering med henblik på håndhævelse Dette

vil bidrage til at opfylde EUs mål om retfærdighed og grundlæggende

rettigheder. På et mere operationelt niveau hænger de relevante bestemmelser

sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) om fremme af

grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede

færdselslovsovertrædelser.

De relevante bestemmelser respekterer også den

gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.

I det følgende redegøres for de foreslåede ændringer til direktivet enkeltvis:

Artikel 1: Genstand og anvendelsesområde

a ) Ud over at sikre interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer

tilføjes et nyt mål: at lette udveksling af oplysninger på tværs af landegrænser

om manglende betaling af vejafgifter i Unionen.

b) En ændring i direktivets tekst for at give medlemsstaterne mulighed for at

udveksle oplysninger om personer, der ikke betaler vejafgifter i tilfælde, hvor

bompengesystemer ikke stiller krav om installation af køretøjsudstyr. Denne

ændring er nødvendig for eksempelvis at muliggøre håndhævelse på tværs af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænse-

overskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser.

landegrænser af bompengesystemer i byer (herunder trængselsafgiftssystemer)

og andre systemer ved hjælp af automatisk nummerpladegenkendelsesteknolo-

gi med henblik på elektroniske bompengetransaktioner.

c) Der tydeliggøres i teksten for at bekræfte, at EETS udbydes af EETS-

udbydere og ikke af bompengeopkrævere.

Artikel 2: Definitioner

Der tilføjes en artikel med definitioner for at præcisere begreber, som anvendes

i direktivet.

Artikel 3: Teknologiske løsninger

a) Stk. 1 præciserer, at bestemmelserne heri alene gælder for bompengesyste-

mer, som stiller krav om installation eller brug af køretøjsudstyr. "Brug" tilføjes

for at bekræfte, at bærbare anordninger, der bruges til elektroniske bompenge-

transaktioner, skal betragtes som køretøjsudstyr i dette direktivs forstand. I

stk. 1 gøres der rede for de teknologiske løsninger, som kan anvendes til nye og

eksisterende elektroniske bompengesystemer.

Listen i stk. 1 over teknologier, som kan bruges til elektroniske bompenge-

transaktioner, er desuden flyttet til bilag IV. Kommissionen bemyndiges til at

ændre listen ved delegerede retsakter, hvis en teknologi bliver utidssvarende,

eller hvis en ny teknologi, som er afprøvet i pilotforsøg efter artikel 20 i direktiv

2009/750/EF, bør føjes til listen.

b) Det tidligere stk. 2 udgår, eftersom det gentager andre bestemmelser i direk-

tivet.

I det nye stk. 2 fastsættes det, at køretøjsudstyr, der bruger satellitbaseret posi-

tionsbestemmelse, skal være kompatibelt med de positionsbestemmelsestjene-

ster, som udbydes via Galileos og den europæiske geostationære navigationso-

verlaytjenestes (EGNOS) systemer, og må være kompatibelt med andre satel-

litnavigationssystemer.

c) I stk. 3 præciseres det, at EETS-køretøjsudstyr må kobles til andre anordnin-

ger, der er installeret eller befinder sig i køretøjet, f.eks. satellitbaserede naviga-

tionssystemer eller smartphones. Det præciseres endvidere, at kommunikation

mellem køretøjsudstyr og sådanne øvrige anordninger må bruge teknologier,

som ikke er anført i bilag IV (for eksempel Bluetooth).

I stk. 3 udgår "... og i alle typer køretøjer i overensstemmelse med den tidsplan,

der er nævnt i artikel 3, stk. 4" af to årsager:

–

EETS-udbydere bør ikke pålægges at udbyde EETS til alle køretøjer, men

bør kunne vælge at udbyde sin tjeneste alene til tunge køretøjer eller til lette

køretøjer, og

–

som nævnt i stk. 4 kan køretøjsudstyr i lette køretøjer alene være egnet til

brug med 5,8 GHz-mikrobølgeteknologi og derved uegnet i visse bompengeop-

krævningssystemer for tunge godskøretøjer, som kræver udstyr, der egner sig

til brug i forbindelse med alle tre tilladte teknologier.

d) I et nyt stk. 4 præciseres det, at køretøjsudstyr kan integreres med andre

anordninger og tjene andre formål end bompengebetaling.

Side 4/11

I det nye stk. 4 tilføjes en undtagelse, således at EETS-udbydere, som betjener

lette køretøjer, får mulighed for at tilbyde deres kunder køretøjsudstyr, der

alene egner sig til brug med 5,8 GHz-mikrobølgeteknologi. Denne undtagelse

gælder indtil den 31. december 2027.

e) Det tidligere stk. 3 udgår, da det henviser til forældede krav.

Artikel 4: Beskrivelse af den europæiske elektroniske bompengetjeneste

Artikel 4 udgår grundet følgende årsager:

Stk. 1 udgår, da bestemmelsen er blevet overflødig.

Stk. 2 og 3 er flyttet til andre artikler.

Stk. 3 udgår, fordi medlemsstaterne ikke har indflydelse på den dato, fra hvil-

ken EETS-udbydere skal tilbyde EETS.

Artikel 5: Beskrivelse af den europæiske elektroniske bompengetjeneste

I stk. 1 henvises til "Bilag I" snarere end "bilaget", fordi der tilføjes nye bilag, og

alle bilag derfor skal nummereres.

Tidligere stk. 2, 4 og 5 erstattes af nye bestemmelser i artikel 11 for at tilpasse

forskriftsproceduren med kontrol til proceduren for delegation af beføjelser, jf.

artikel 290, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

Et nyt stk. 5 indeholder en specifik bestemmelse for at sikre, at når europæiske

standardiseringsorganer tager EETS-relevante standarder op til revision, vil

interoperabilitetskomponenternes vedvarende overensstemmelse blive fast-

holdt med egnede overgangsordninger.

I et nyt stk. 5 erstattes henvisningen til artikel 2, stk. 1, desuden af en henvis-

ning til bilag IV, og de relevante bestemmelser overføres til dette.

Artikel 6, 7, 8, 9 og 10 samt bilag II og III

I disse fem artikler og to bilag fastsættes en procedure for udveksling af oplys-

ninger på tværs af landegrænser om trafikanter, der ikke betaler bompenge. De

hidrører fra en tilpasning af bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/413 til bom-

pengebetaling. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

blev hørt om udkastet til lovtekst og gjorde ikke indsigelse mod dette.

Følgende bestemmelser i direktiv 2004/52/EF ændres ikke ved det foreslåede

initiativ:

Artikel 16 (tidligere artikel 8), hvori det præciseres, hvem direktivet er rettet til,

Bilag I (tidligere Bilag), hvori det specificeres, hvilke elementer der er påkrævet

for at etablere og ibrugtage EETS.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget skal behandles

i udvalget for Transport og Turisme. Første drøftelse i udvalget var en udveks-

ling af synpunkter med Transportkommissæren

om hele ”vejpakken” d. 19. juni

2017. Planen for den videre proces herfra foreligger endnu ikke.

Side 5/11

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91, stk. 1, litra a og b.

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at nationale tiltag ikke i tilstrækkelig grad

kan sikre en indbyrdes tilnærmelse og den nødvendige interoperabilitet mellem

de mange forskellige bompengesystemer i medlemsstaterne. Kommissionen

fremhæver, at en utilfredsstillende tilrettelæggelse af markedet for elektronisk

opkrævning af vejafgifter i medlemsstat A vil have en negativ indflydelse på

trafikanter, der er registreret i medlemsstat B, og omvendt. De enkelte med-

lemsstater har intet incitament til at ændre situationen, medmindre EU-

borgernes og virksomhedernes interesser tages i betragtning. Dette kan alene

opnås med en indsats på EU-niveau.

Det samme gælder for håndhævelsen af betalinger på tværs af landegrænserne,

hvor den rent mellemstatslige tilgang ifølge Kommissionen har vist sine be-

grænsninger. Der er således kun underskrevet få bilaterale aftaler mellem med-

lemsstaterne om udveksling af oplysninger. Det er alene EU, som kan iværk-

sætte et effektivt system, hvormed oplysninger om trafikanter, der ikke betaler

bompenge, udveksles på tværs af alle medlemsstater og Kommissionen vurde-

rer derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragt-

ningerne i forslaget.

6. Gældende dansk ret

Det gældende EETS-direktiv 2004/52/EF og den efterfølgende Kommissions-

beslutning 2009/750/EF er implementeret i dansk lovgivning via følgende

retsakter:



Bekendtgørelse nr. 725 af 3. juli 2008 om interoperabilitet mellem elektro-

niske bompengesystemer i Fællesskabet

Bekendtgørelse nr. 1216 af 26. oktober 2010 om ændring af Bekendtgørelse

om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesska-

bet.

Side 6/11

For så vidt angår den danske lovgivning vedr. grænseoverskridende udveksling

af nummerpladeoplysninger, er der pr. 1. 1. 2016 indført en hjemmel i § 17, stk.

3, i lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017 om registrering af køretøjer, for

SKAT til at udlevere oplysninger fra køretøjsregistreret til udenlandske myn-

digheder om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandling

af en konkret sag.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for lovgivningsmæssige tilpasnin-

ger i den gældende danske bekendtgørelse om EETS.

En vedtagelse af forslaget kan også medføre behov for lovgivningsmæssige æn-

dringer med hensyn til at sikre udenlandske myndigheders søgning i køretøjs-

registeret til brug for udveksling af oplysninger om manglende betaling af vej-

afgifter, i det omfang bestemmelsen i § 17, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 720 af

30. maj 2017 om registrering af køretøjer ikke kan anvendes. Det fremgår ikke

nærmere af forarbejderne til denne bestemmelse

–

L36a af 11. november 2015

–

hvilke muligheder danske myndigheder har for at forespørge i udenlandske

køretøjsregistre, samt om betalinger for udnyttelse af vejarealer i Danmark kan

inddrives i udlandet.

Det vurderes, at særligt bestemmelserne i Artikel 5 kan få konsekvenser for

SKAT. I denne artikel pålægges det medlemsstaterne at give andre medlems-

staters nationale kontaktpunkter adgang til at foretage en automatiseret søg-

ning i medlemsstatens køretøjsregister. Det vurderes, at artiklens pkt. 3 i reali-

teten bestemmer, at den automatiserede adgang skal ske via EUCARIS plat-

formen (i pkt. 3 henvises til artikel 15 i rådets afgørelse 2008/616/RIA, hvor

det fremgår at EUCARIS skal anvendes). Det er tidligere vurderet, at en opkob-

ling til EUCARIS vil kræve en lovændring.

I artikel 12 foreslås/fastsættes en tidsfrist på [18 måneder] for medlemsstater-

nes gennemførsel af direktivets bestemmelser i de nationale love. Det bemær-

kes hertil, at i relation til en teknisk implementering af en opkobling til EUCA-

RIS, vurderes en sådan tidsfrist for realistisk. Det bemærkes, at dette ikke er en

vurdering af tidsfrister for implementering af ændringer til love og regler.

Med hensyn til persondatabeskyttelse ses de omhandlede personoplysninger

–

navn, adresse, telefonnummer - ikke at være omfattet af de særligt beskyttede

personoplysninger i § 7 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om personoplysninger,

ligesom bestemmelsen i denne lovs § 8 om udlevering af personoplysninger

heller ikke ses at være til hinder for en udlevering i de omhandlede tilfælde.

Der udestår en nærmere vurdering af alle disse nødvendige ændringer.

7.2 Økonomiske konsekvenser

Side 7/11

Forslaget vurderes umiddelbart at have statsfinansielle konsekvenser. Det gæl-

der hovedsageligt for gennemførelsen af de systemmæssige ændrin-

ger/udvidelser, som er nødvendige for at give andres landes myndigheder ad-

gang til køretøjsregisteret om ejere/brugere af køretøjer til brug for også at om-

fatte udveksling af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter.

Der forventes

engangsudgifter til etablering af integration/opkobling mellem

Køretøjsregistret og EUCARIS samt i en vis grad forøgede driftsudgifter til drift

og vedligehold af denne integration. Det vurderes med meget stor usikkerhed,

at en opkobling til EUCARIS vil koste 0,4-1,5 mio. kr. i engangsomkostninger

afhængig af, hvilke konkrete krav der vil blive stillet i forbindelse med en sådan

opkobling. Til grundlag for vurderingen ligger tidligere erfaringer med DMR

systemtilretninger. Det vurderes med meget stor usikkerhed, at driftsomkost-

ningerne vil blive forøget i størrelsesordenen 0,1-0,4 mio. kr. årligt.

Med hensyn til de

samfundsøkonomiske

erhvervsøkonomiske

konsekvenser

vil forslaget kunne medføre lavere udgifter til administration i forbindelse med

driften af vejafgiftsordninger, som vil komme trafikanter, vejinfrastrukturfor-

valterne og EETS-udbydere til gode. Den største besparelse ventes at tilfalde

transporterhvervet.

Samtidig får vejinfrastrukturforvaltere bedre muligheder for at håndhæve af-

giftsordninger på tværs af landegrænserne. Vejafgiftsforvalterne må dog samti-

dig imødese omkostninger til tilpasning af deres systemer til nye krav.

8. Høring

Forslaget har været

sendt i høring i EU-Specialudvalget for Transport, Bygning

og Bolig den 9. juni 2017 med frist for at afgive høringssvar den 21. juni 2017.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har modtaget i alt

seks høringssvar

fra henholdsvis Dansk Erhverv, Danske Speditører, DI Transport, DTL, ITD og

Sund & Bælt. Hovedindholdet af høringssvarene fremgår af nedenstående.

Vedr. det overordnede formål

Overordnet set støtter alle høringsparter hovedpunkterne eller dele heraf i

Kommissionens forslag. Det gælder specielt målet om at fremme interoperabi-

liteten af elektroniske bompengesystemer og en bedre brugeroplevelse i form af

blandt andet behov for færre betalingsbokse, hvilket vil medvirke til at fjerne

hindringer for adgang til markedet.

Vedr. lempelser af krav til EETS-udbydere

Danske Erhverv, DTL

Sund & Bælt

anser alle det som positivt, at

Kommissionen ønsker at mindske kravene til EETS-udbyderne hovedsageligt

ved at fjerne de nuværende krav om, at udbyderne skal tilbyde EETS-tjenesten

dækkende hele EU inden for 24 måneder og ved at fjerne kravet om, at EETS

skal tilbydes både tunge og lette køretøjer (og at betalingsbokse dermed skal

være kompatible med afgiftssystemer baseret på DSRC og GNNS samtidigt).

DTL

noterer sig ligeledes, at Kommissionen vil skærpe kravene til bompenge-

opkrævere og medlemsstater i deres forhold til udbydere af interoperabilitet,

hvilket skulle gøre det letter at få etableret interoperable udbud.

Vedr. øgede muligheder for tilpasning til nye teknologiske muligheder

Side 8/11

DTL

Sund & Bælt

noterer sig, at Kommissionens forslag lægger op til at

gøre mulighederne for afgiftsopkrævning via nye teknologier, fx via link til

smartphones, mere smidige i forhold til direktivets nuværende bestemmelser.

DTL

bemærker blandt andet, at dette også omfatter systemer, der ikke kræver

installering af elektronisk udstyr.

Vedr. styrkede muligheder for udveksling af oplysninger på tværs af lande-

grænserne om manglende betaling af vejafgifter

Dansk Erhverv, DTL, ITD og Sund & Bælt

ser alle positivt på, at Kommis-

sionen foreslår at styrke retsgrundlaget og mulighederne for udveksling af regi-

streringsoplysninger på tværs af landegrænserne for så vidt angår manglende

betaling af vejafgifter.

Sund & Bælt

fremhæver det som særligt positivt, at Kommissionen adresserer

vanskelighederne ved at håndhæve bompengebetalinger fra ejere af køretøjer,

som er registreret i en anden medlemsstat. Selskabet imødekommer derfor

Kommissionens forslag om at indføre en procedure, der skal lette udvekslingen

af oplysninger på tværs af landegrænser, hvilket skal medvirke til at identificere

ejeren af køretøjet på grundlag af nummerpladen. Selskabet finder det også

positivt, at direktivet adresserer forhold i relation til persondataforordningen.

Sund & Bælt skal dog i den sammenhæng bemærke, at der ligeledes er behov

for at styrke mulighederne for at inddrive betalingerne på af tværs landegræn-

serne, såfremt Kommissionens målsætning skal nås. Selvom det således er po-

sitivt, at Kommissionen letter adgangen til oplysninger, bør der efter selskabets

opfattelse tillige indføres regler, der styrker medlemsstaternes håndhævelses-

muligheder på tværs af landegrænserne, i tilfælde af manglende betalinger.

Dansk Erhverv

bemærker, at det er vigtigt, at overførslen af data udelukken-

de skal omhandle den fornødne mængde data, der gør nationale myndigheder i

stand til at konstatere den manglende betaling, samt identificere den individu-

elle virksomhed, der ikke har betalt afgiften. Det indsamlede data skal derimod

ikke anvendes til reelle registre over de enkelte virksomheders færden, køre-

mønstre eller lignende. Der skal derfor skabes betryggende rammer for ind-

samling, anvendelse og efterfølgende destruktion af disse data.

Øvrige bemærkninger

Høringsparterne peger på et par andre problemstillinger, jf. nedenfor:

Sund & Bælt

anser det for vigtigt, at medlemsstater, som måtte ønske at ind-

føre obligatorisk betalingsboks til et evt. nationalt kørselssystem, kan stille krav

om, at køretøjer fra andre medlemsstater er udstyret med en EETS betalings-

boks, inden de må køre i det pågældende land.

DI Transport

bemærker, at problemet med de nuværende opkrævningssy-

stemer understreger, at det vil være et problem at pålægge medlemslandene at

Side 9/11

afvikle tidsbaserede vejbenyttelsesafgifter, når de elektroniske opkrævningssy-

stemer ikke fungerer godt nok i EU (dette er en del af Kommissionens forslag

til ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter for benyttelse af infrastrukturen,

som fremlægges sideløbende for ændringsforslaget til EETS-direktivet).

ITD

bemærker, at der snarest muligt bør indføres EU-lovgivning, hvorefter

EU-medlemslande tillader transportvirksomheder at afregne bompenge med et

enkelte digitalt/elektronisk betalingssystem, som gælder i alle EU-lande.

Et par af høringsparterne noterer sig med baggrund i den korte høringsfrist, at

der kan blive behov for at indsende supplerende bemærkninger efter en nøjere

granskning af forslaget. Det gælder

Danske speditører, DTL

samt

Sund &

Bælt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger/forhandlingssituationen

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

Det vurderes umiddelbart, at de fleste lande kan tilslutte sig forslagets punkter

om præciseringer af det gældende direktiv, herunder bortfaldet af forpligtigel-

serne til EETS-udbyderne om at være EU-dækkende indenfor 24 måneder og

bortfaldet af forpligtigelsen til at tilbyde EETS til både tunge og lette køretøjer.

Det samme vurderes at gælde for de dele af forslaget, som sigter på at gøre det

lettere at anvende nye teknologier i forbindelse med afgiftsopkrævning. Med

hensyn til de foreslåede forøgede muligheder for udveksling af nummerplade-

oplysninger på tværs at grænserne er det for nuværende uklart, hvordan de

forskellige lande forholder sig.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen støtter helt overordnet målsætningen om at forbedre mulighederne

for interoperabilitet mellem de forskellige vejafgiftsordninger i EU, herunder at

gøre krav og rettigheder for EETS-udbyderne mere klare. Regeringen finder, at

der er behov for at styrke mulighederne for at inddrive betalinger af vejafgift på

tværs af landegrænserne og støtter herunder forslaget om at gøre det lettere at

udveksle oplysninger om manglende betaling af vejafgifter på tværs af med-

lemsstaterne.

Regeringen finder dog, at der fortsat er uklarheder, som bør adresseres -

eksempelvis omkring praksis for udveksling af nummerpladeoplysninger ved

manglende betaling af vejafgifter.

Endelig er regeringen opmærksom på, at forslaget indeholder delegation af

beføjelser til Rådet i form af mulighed for at opdatere listen over de teknologi-

er, der kan bruges til elektroniske bompengetransaktioner, hvis en teknologi

bliver utidssvarende, eller hvis en ny teknologi, som er afprøvet i pilotforsøg,

bør tilføjes til listen.

Side 10/11

Regeringen gør opmærksom på, at Kommissionens forslag pt. hovedsageligt

har betydning for Sund & Bælts (herunder Brobizz A/S) og enkelte rederiers

forretningsområder, samt for SKAT arbejder i forbindelse med køretøjsregi-

streret. Og på længere sigt kan forslaget specielt mht. håndhævelsesmulighe-

derne overfor udenlandske trafikanter potentielt også få betydning for det sær-

lige offentlige selskab

Fjordforbindelsen Frederikssund.

Umiddelbart vurderes

det dog ikke at give anledning til bemærkninger/forbehold.

Regeringen har behov for at analysere Kommissionens forslag nærmere, førend

der kan fastlægges detaljeret holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 11/11