Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 405
Offentligt
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af jernbaneloven
(certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end jernbanevirksomheder og
infrastrukturforvaltere)
§ 1.
I jernbaneloven, nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016 og §
21 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 11
affattes således:
»
§ 11.
For virksomheder, som er certificeret efter regler, der er fastsat efter stk. 2, gælder §§
15, 21, 57, 58, 60, 61, 64
79, 103 og kapitel 10, 12 og 13 samt regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedscertificering, jf. § 58, af virksomheder, som udfører kørsel på eget ansvar på
jernbanenettet, og som ikke er omfattet af § 9 om tilladelse til at drive jernbanevirksomhed.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om forsikring
for disse virksomheder.«
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets enkelte hovedpunkter
2.1 Krav om sikkerhedscertificering af virksomheder og personer, der udfører opgaver
for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
2.1.1 Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
2
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det muligt for transport-, bygnings- og boligministeren at fastsætte regler
om sikkerhedscertificering af virksomheder på jernbaneområdet, der udfører kørsel på eget ansvar,
også i de tilfælde, hvor virksomhederne udfører opgaver for andre end infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Krav om sikkerhedscertificering af virksomheder og personer, der udfører opgaver
for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere
2.1.1 Gældende ret
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i medfør af jernbanelovens § 11 fastsætte regler om
sikkerhedscertificering af virksomheder og personer, som udfører opgaver for
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, herunder regler om forsikring for disse
virksomheder og personer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er af transport-, bygnings- og
boligministeren bemyndiget til at udøve disse beføjelser. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr.
147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet. Det
følger bl.a. af bekendtgørelsen, at virksomheder på jernbaneområdet skal være i besiddelse af et
sikkerhedscertifikat udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, når de i forbindelse med anlægs-
og vedligeholdelsesarbejde for infrastrukturforvaltere, ønsker at udføre kørsel på eget ansvar. På
nuværende tidspunkt har ingen entreprenørvirksomheder ansøgt Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen
om sikkerhedscertifikat til sådanne kørsler, ej heller efter den tidligere gældende bekendtgørelse om
sikkerhedscertificering af entreprenørvirksomheder på jernbaneområdet (bekendtgørelse nr. 626 af
15. juni 2012), da de i stedet lader sig trække af en allerede certificeret jernbanevirksomhed.
Bekendtgørelsen nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på
jernbaneområdet afløser flere tidligere gældende bekendtgørelser om henholdsvis
sikkerhedsgodkendelse af jernbaneinfrastrukturforvaltere (bekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2007),
om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder (bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007), om
sikkerhedscertificering af entreprenørvirksomheder på jernbaneområdet (bekendtgørelse nr. 626 af
15. juni 2012), samt om sikkerhedscertificering af virksomheder på jernbaneområdet, der udfører
opgaver for jernbanevirksomheder (bekendtgørelse nr. 408 af 25. april 2014).
Sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater, der er udstedt, ændret eller fornyet efter disse
hidtil gældende regler vil fortsat være gyldige, indtil de udløber eller tilbagekaldes, jf. § 21, stk. 5, i
bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på
jernbaneområdet.
Efter den gældende § 11 i jernbaneloven, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen alene udstede
regler om regulering af sikkerhedscertificering af virksomheder og personer på jernbaneområdet,
der udfører opgaver for jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere.
I tilfælde af at andre end infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder skal udføre opgaver på
jernbanenettet, skal dette derfor ske under infrastrukturforvalternes sikkerhedsgodkendelse, og disse
entreprenørvirksomheder vil samtidig være underlagt infrastrukturforvalternes godkendelse og
3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
tilsyn. Det giver kun entreprenørvirksomheden ret til at køre på jernbanen, når de udfører opgaver
for den infrastrukturforvalter de er godkendt hos, og hvis jernbane, de kører på. I Banedanmarks
tilfælde omfatter det også jernbane, Banedanmark ikke er ejer af. I alle andre tilfælde skal
entreprenørvirksomhederne trækkes af en certificeret jernbanevirksomhed.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det muligt for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at fastsætte regler om
sikkerhedscertificering af virksomheder på jernbaneområdet, der udfører kørsel på eget ansvar, også
i de tilfælde, hvor virksomhederne udfører opgaver for andre end infrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder. Dette kan f.eks. være arbejder for kommuner, Vejdirektoratet eller andre,
som indebærer kørsel på Banedanmarks infrastruktur.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens krav til udstedelse af et sikkerhedscertifikat indebærer bl.a., at
virksomheden skal have et sikkerhedsledelsessystem. Med eget sikkerhedsledelsessystem kan
virksomheden arbejde efter retningslinjerne heri, i stedet for efter de retningslinjer, der bestemmes
af forvalteren til den infrastruktur, der køres på. Retningslinjerne skal opfylde de krav, som Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen stiller til et sikkerhedsledelsessystem i forbindelse med certificeringen.
Hvor omfattende opfyldelsen af kravene vil være for den enkelte virksomhed, vil afhænge dels af
virksomhedens størrelse, og dels af de opgaver, virksomheden varetager.
Banedanmark stiller med virkning pr. 1. januar 2018 krav om, at entreprenørvirksomheder, der
udfører opgaver for Banedanmark skal have eget sikkerhedscertifikat. Det antages, at der i vid
udstrækning vil være sammenfald mellem disse entreprenørvirksomheder og dem, der udfører
opgaver for f.eks. kommuner, Vejdirektoratet og andre, og som dermed vil blive omfattet af
lovforslaget.
Lovforslaget vil således gøre det muligt for entreprenørvirksomheder m.v., der allerede er
certificerede, at transportere køretøjer og materiel igennem Banedanmarks infrastruktur ved kørsel
på eget ansvar, selvom opgaven, der skal udføres, skal udføres for f.eks. en lokalbane, en kommune
eller lignende. Uden eget certifikat vil entreprenørvirksomheden være henvist til
som det er i dag -
at skulle indgå aftale med en jernbanevirksomhed om at blive trukket igennem Banedanmarks
infrastruktur.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige.
4
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1777025_0005.png
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ændringen af jernbanelovens § 11 giver Transport-, Bygnings- og Boligministeren mulighed for at
fastsætte regler, som giver entreprenører mulighed for, men ikke pligt til at blive
sikkerhedscertificerede. Vælger entreprenørerne at blive sikkerhedscertificerede, vil de forbedre
deres forretningsmuligheder, da certificerede entreprenører ikke vil skulle afholde omkostninger til
at lade sig trække i de tilfælde, hvor de ikke arbejder for en jernbanevirksomhed eller en
infrastrukturforvalter. Vælger entreprenører at lade sig certificere, vil entreprenørerne skulle afholde
udgifter til erhvervelse af certifikatet, og entreprenørerne vil skulle tegne en ansvarsforsikring.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring fra den [dd-mm-åå] til den [dd-mm-åå].
[Alfabetisk oplistning af de organisationer og myndigheder, der høres over lovforslaget]
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Med lovændringen får
entreprenører mulighed for,
men ikke pligt til at blive
sikkerhedscertificerede.
Vælger entreprenørerne at
Vælger entreprenører at lade sig
certificere, vil entreprenørerne
skulle afholde udgifter til
erhvervelse af certifikatet, og
entreprenørerne vil skulle tegne en
5
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1777025_0006.png
blive sikkerhedscertificerede,
vil de forbedre deres
forretningsmuligheder, da
certificerede entreprenører
ikke vil skulle afholde
omkostninger til at lade sig
trække i de tilfælde, hvor de
ikke arbejder for en
jernbanevirksomhed eller en
infrastrukturforvalter.
ansvarsforsikring.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA
NEJ
X
6
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 11, som præciseres og udvides i sit
anvendelsesområde. Der foretages en præcisering af, hvilke bestemmelser der vil komme til at
gælde for en certificeret virksomhed, som ikke er en jernbanevirksomhed, jf. § 3, nr. 6 og § 9.
Endvidere foreslås en udvidelse af gruppen af virksomheder, som kan certificeres i henhold til
regler udstedt i medfør af bestemmelsen. Endeligt foreslås bestemmelsen præciseret med hensyn til,
hvilke opgaver det er virksomhederne bliver certificeret til. Det sidste er ikke en ændring i forhold
til praksis, idet sikkerhedscertifikater kun bliver udstedt til virksomheder, der udfører kørsel
(transport) på det åbne jernbanenet.
Præciseringen og udvidelsen af bestemmelsen indebærer, at virksomheder også kan blive
certificeret til at udføre kørsel på eget ansvar, selvom de ikke udfører opgaver for en
jernbanevirksomhed eller en jernbaneinfrastrukturforvalter men f.eks. for en kommune. Grunden til,
at disse virksomheder ikke skal have en tilladelse til at udføre jernbanevirksomhed, jf. § 9, er, at de
ikke udfører jernbanevirksomhed som deres hovedaktivitet, jf. § 3, nr. 6 og artikel 3, nr. 1 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
sikkerhedscertificering af virksomheder og krav om forsikring af virksomheder, som udfører kørsel
på jernbanenettet på eget ansvar.
Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt for andre virksomheder end
jernbanevirksomheder at blive certificeret, således at de kan udføre opgaver på jernbanenettet, som
kræver kørsel til f.eks. såkaldt eget brug. Her tænkes på certificering af entreprenører, der udfører
opgaver på jernbanenettet, virksomheder, der står for kørsel af måletog og målevogn, virksomheder,
som tester jernbanekøretøjer for andre virksomheder, herunder fabrikanter samt virksomheder, som
har ansvar for vedligeholdelse af køretøjer, værksteder m.fl. F.eks. vil en entreprenørvirksomhed,
som ønsker at lade sig sikkerhedscertificere, skulle have et sikkerhedscertifikat jf. lovens § 58 samt
en ansvarsforsikring for at fremføre trækkraftenheder og transportere materialer og udstyr, herunder
troljer og anden skinnebåren materiel, som ikke fremføres ved egen kraft på jernbanen. Dette
betyder, at en entreprenørvirksomhed, der skal have transporteret køretøjer og materialer, ikke
behøver at lade en jernbanevirksomhed forestå transporten, men kan blive sikkerhedscertificeret og
selv forestå transporten af egne køretøjer og materialer til brug for infrastrukturarbejdet eller andet
arbejde op til jernbaneområdet. Her tænkes f.eks. på arbejde som foregår på broer, som går over
jernbanen og fjernelse, nedskæring og klipning af træer og anden beplantning ved banearealer m.v.
Bemyndigelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om
sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet. Bekendtgørelsen giver adgang
for f.eks. en vedligeholdelsesvirksomhed til selv at køre på jernbane med henblik på at afhente
materiale til brug for vedligeholdelse.
7
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at virksomheder, som certificeres til kørsel på eget ansvar skal
opfattes som jernbanevirksomheder men uden tilladelse hertil i medfør af § 9 jf. ovenfor.
Baggrunden herfor er at sikre, at der ved kørsel på det åbne jernbanenet gælder ensartede
bestemmelser for virksomhederne og omgivelserne. Bestemmelsen betyder bl.a., at Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen har de samme beføjelser i jernbaneloven i forhold til alle virksomheder, som
udfører kørsel på det åbne jernbanenet.
I forhold til lovens kap. 10 om erstatning, forsikring og farligt gods betyder det bl.a. at
virksomheder certificeret efter § 11 skal tegne ansvarsforsikring ligesom jernbanevirksomheder og
opfylde de regler, der udstedes i medfør af bestemmelserne i kapitel 10 på lige vis med
jernbanevirksomheder. Umiddelbart bør §§ 49 og 50 ikke få betydning, idet virksomheder
certificeret i henhold til denne bestemmelse ikke vil få ret til at kunne komme til at køre med
passagerer.
I forhold til de nævnte bestemmelser i lovens kapitel 11 - §§ 57, 58, 60, 61, 64
79 samt kapitel 12
dvs. bl.a. bestemmelserne om tilsyn, påbud, trafikale sikkerhedsregler, sagkyndig bistand ved tilsyn,
sikkerhedsrapporter, beredskab, jernbanesikring m.v.
skal virksomheder certificeret efter regler
udstedt i medfør af § 11 anses som jernbanevirksomheder. Det samme gælder i forhold til regler
udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser i lovensom f. eks. regler om lokomotivførere,
køretøjer, beredskab og jernbanesikring m.v. Virksomheder certificeret i henhold til § 11, anses som
nævnt ovenfor, som jernbanevirksomheder i forhold til disse regler.
Bestemmelserne nævnes specifikt for at sikre at sikkerhedsmyndigheden har de rette beføjelser i
forhold til bl.a. tilsyn, påbud og forbud.
I opremsningen af bestemmelser i kapitel 11 er der også nævnt bestemmelser, som gælder for alle
virksomheder uanset om de har fået udstedt et sikkerhedscertifikat i medfør af § 58. Som eksempel
kan nævnes godkendelser af køretøjer i § 60. Disse bestemmelser opremses specifikt, fordi der i
regler udstedt i medfør af de nævnte bestemmelser som fx § 60 fremgår, specielle rettigheder eller
pligter for jernbanevirksomheder. I disse tilfælde vil der gælde det samme for virksomheder
certificeret efter regler udstedt i medfør af § 11, som der gælder for jernbanevirksomheder.
Udover de regler der specifikt opremses i § 11 kan andre af jernbanelovens bestemmelser også
finde anvendelse for virksomheder certificeret efter § 11 f.eks. fremgår det direkte af § 109 at den
også gælder for virksomheder certificeret efter § 11. Andre bestemmelser fremgår det mere
indirekte som f.eks. § 100 og som nævnt ovenfor vil § 60 også finde anvendelse selvom det ikke
fremgik af § 11 på grund ad bestemmelsens ordlyd, hvor virksomhedstyper ikke nævnes.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Til § 3
8
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 405: Lovudkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
9