Ny jernbane til Billund – sammenligning af de fire linieføringer
Åbent brev til Transport- og Bygningsministeriet samt de transportpolitiske ordførere
teknisk notat af 14.10.16
I nærværende åbne brev præsenterer initiativgruppen en sammenligning af de fire
linieføringer for den nye bane til Billund.
Brevet er en opfølgning af vort åbne brev af 14.06.16 til samme personkreds og hvori vi opfordrede
til en VVM-undersøgelse af begge forslag til linier over Gadbjerg, benævnt henholdsvis Gadbjerg-
og Farre-løsningen.
Banedanmark har efterfølgende udført en screening af de to linier og optimeret Gadbjerg-løsningen,
så den fremstår mere skånsom i forhold til beboerne og til naturen end i de tidligere udgaver af
denne løsning.
Vi kan imidlertid konstatere, at der stadig er 7 lodsejere, som ligger i en afstand på under 100 m til
Gadbjerg-løsningen, mens der i Farre-løsningen ikke er nogen beboelser indenfor en afstand på 100
m til jernbanen overhovedet.
Samtidig kan vi konstatere, at Banedanmark anbefaler, at der ikke arbejdes videre med Farre-
løsningen.
Banedanmark har i sit reviderede notat af 29.08.16 valgt udelukkende at sammenligne de 4
linieføringer på baggrund af minuttal for rejsetider på 1 strækning, summer på togdrifts-
omkostninger samt ikke-dokumenterede, overfladiske beskrivelser af baneanlæg og
miljøpåvirkninger.
Det giver ikke et retvisende billede af linieføringernes omkostninger, gennemførelse og
konsekvenser for befolkning, landskab, økonomi og samfundsnytte. Notatet er udarbejdet på et alt
for spinkelt og ikke-prioriteret grundlag og er dermed uegnet som beslutningsgrundlag for et så
vigtigt og langtidsvirkende anlægsprojekt som en jernbane.
Henset til lands- og lokalpolitikernes udtalelser om, at hensynet til menneskene skal veje tungest, er
det ubegribeligt, at ordentligheden endnu engang tilsidesættes ved at der træffes valg på et så
begrænset vurderingsgrundlag. Hvorfor er 1 minuts længere rejsetid så afgørende for passagerer,
der alligevel skal vente mindst 90 minutter i lufthavnen? Og hvad forhindrer en gennemarbejdet
undersøgelse, når tidsplanen ikke længere er en begrænsende faktor?
Vi efterlyser en helhedsvurdering, der også inddrager
menneskene
og hensynet til beboerne i forhold til støj, visuel barriere ved hævet
skinneforløb og støjskærm, tab af ejendomsværdi, stavnsbinding.
lokalsamfundene,
bevaring af velfungerende samfund og prioritering af
udviklingspotentialet i lokalområderne, hvor det tilfører nytteværdi.
naturen
og ødelæggelsen af fredskov, følsomme naturområder, habitater, topografi og
rekreative områder.
logistikken
og udviklingspotentiale for den kollektive trafik, biltrafikken, landbruget og
byudviklingen i landsdelen.
samfundsøkonomien,
anlægsudgifter og optimeret anvendelse af togfondsmidlerne.
Side 1 af 4
Åbent brev til Transport- og Bygningsministeriet samt de transportpolitiske ordførere 14.10.2016