Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1680056_0001.png
Fra:
Jørgen Braad [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. oktober 2016 17:01
Til:
Andreas Steenberg <[email protected]>
Emne:
Billund-Banen. Initiativgruppen for Åst-Mørup-Gadbjerg. Åbent brev tll politikerne om at vvm-
undersøgelsen af Farre-linieføringen færdiggøres.
Kære transportpolitiske ordfører Andreas Steenberg.
Vedr. Billund-banen. Åbent brev til politikerne om at vvm-undersøgelsen af Farre-linieføringen skal
færdiggøres, dateret d.14.10.16, med 3 bilag.
På vegne af Initiativgruppen for Åst-Mørup-Gadbjerg, der arbejder for at linieføringen kommer igennem
Gadbjerg, sender jeg dig vort åbne brev med 3 bilag af 14.10.16 med en sammenligning af de 4
linieføringer.
Vi anmoder om din hjælp til at:
- Banedanmark skal gøre VVM-undersøgelsen af Farre-linien helt færdig.
- Banedanmark skal foretage en yderligere optimering af Gadbjerg-linieføringen, så de sidste 7
beboelser med under 100 m’s afstand til linien ikke bliver overset
Vores anmodning er specificeret på side 4 i det åbne brev.
Vi mener, at Banedanmarks beslutning om at stoppe færdiggørelsen af vvm-undersøgelsen af Farre-
løsningen er forhastet og hviler på et for spinkelt grundlag. Grundlaget er deres notat af 29.08.16, som er
vedhæftet som bilag 3.
Vi har derfor foretaget en vurdering af de 4 løsningsforslag på ikke mindre end 10 væsentlige områder, som
er vedhæftet som bilag 1 som en skemaoversigt.
Vores dokumentation for vurderingen er vedhæftet som bilag 2.
Vi håber, at du vil være med til at sikre, at vi i lokalsamfundet bliver hørt i denne sag.
At vort løsningsforslag, Farre-løsningen, også bliver et af de løsningsforslag, som kommer til at danne
grundlag for valget af den endelige linieføring for jernbanen til Billund.
I vores detaljerede dokumentation og argumentation for at medtage Farre-løsningen, som er anført i bilag
2, henviser vi til en række tidligere udsendte tekniske notater. Hvis du savner et eller flere af disse notater,
må du endelig lade mig det vide, så sender jeg dig straks baggrundsmaterialet.
På forhånd tak og med venlig hilsen fra initiativgruppen Åst-Mørup-Gadbjerg
Jørgen Braad