Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 387
Offentligt
1774237_0001.png
Anbefalinger fra Varebilsudvalget
1. Baggrund
Den 31. maj 2016 vedtog et flertal i Folketinget beslutningsforslag B 165 om, at godskørsel for fremmed
regning med varebiler omfattes af godskørselsloven mv. Det vedtagne beslutningsforslag lyder som
følger:
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige
ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel
for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven.
Der skal bl.a. stilles krav inden for følgende områder:
-
-
-
-
-
-
Faglige kvalifikationer.
Økonomi.
Restancer til det offentlige.
Vandel og god skik.
Virksomhedsform og forretningssted.
Uddannelse af varebilschauffører.
Som opfølgning på beslutningsforslaget blev Varebilsudvalget nedsat. Udvalget skulle se på en mulig ny
regulering for varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning med fokus på, om det ønskede
formål med beslutningsforslaget
–
at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri og illegal arbejdskraft
samt at øge trafiksikkerheden
–
kan opnås ved at lade varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel
for fremmed regning, omfatte af principperne i godskørselsloven, eller om de ønskede formål bedre kan
opnås på andre måder og eventuelt ved anden lovgivning end godskørselsloven. Kommissoriet for
udvalgets arbejde findes i bilag 1.
Som led i udvalgets arbejde er konsulentvirksomheden Incentive blevet bedt om at opdatere deres
rapport fra 2013 om ”Godstransport for fremmed regning med varebiler under 3,5 t”.
Den opdaterede
rapport findes i bilag 2
1
.
1.2. Definition af godskørsel for fremmed regning
Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med en lastbil eller et vogntog, hvorved der mod
betaling af enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den
registrerede bruger af bilen. Der er krav om tilladelse efter godskørselsloven, når der med en lastbil eller
et vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3,5 tons udføres godskørsel for fremmed
regning. Varebiler med påhængskøretøj med en vogntogsvægt over 3,5 tons er således allerede i dag
omfattet. Tilladelsen skal medbringes i køretøjet under kørslen.
Udførelse af firmakørsel kræver ikke tilladelse. Der er tale om firmakørsel, hvis der kun transporteres
gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods, som denne lejer, udlejer,
låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning
eller reparation. Godskørslen må kun være en hjælpefunktion i virksomhedens samlede aktiviteter.
1
Incentiverapport, 2017: ”Fakta
om godskørsel for fremmed regning med varebiler”.
1
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0002.png
International godskørsel for fremmed regning er i vidt omfang EU-reguleret.
2
Sondringen mellem
tilladelsesfri firmakørsel og godskørsel for fremmed regning, der kræver tilladelse efter
godskørselsloven, er enslydende med de EU-retlige definitioner på området.
2. Overvejelser om indførelse af en tilladelsesordning for varebiler
Gennem hele udvalgsforløbet har der været forskellige tilkendegivelser om relevansen af en
tilladelsesordning for varebiler under 3.500 kg, der kører gods for fremmed regning. Det har i udvalget
ikke været muligt at opnå enighed om, hvorvidt der kan anbefales indført en tilladelsesordning for
varebiler.
Forskellige argumenter
–
både for og imod en tilladelsesordning
–
har været fremført af medlemmerne
i udvalget. Argumenterne for at indføre en tilladelsesordning har blandt andet været, at en sådan vil
medvirke til at skabe ordnede forhold i branchen, herunder bekæmpe snyd, bedrageri, konkursrytteri og
overlæs i varebilsbranchen. Argumenterne mod at indføre en tilladelsesordning har blandt andet været,
at man med ordningen vil ramme en masse lovlydige virksomheder med administrative og økonomiske
byrder, som ikke står mål med resultaterne, herunder at man ikke kan håndhæve ordningen og komme
snyd og bedrageri mv. til livs.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har forespurgt Danmarks Statistik (DST) om data for
konkurser for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med varebiler. DST har
oplyst, at det ikke er muligt at få specifikke konkurstal for godskørsel for fremmed regning med
varebiler. På baggrund af tilgængelige data fra Danmarks Statistik er det dog muligt at udlede følgende:
Som for alle brancher under ét har antallet af konkurser på vejgodsområdet været faldende i perioden
2009-2015, hvilket er afløst af en betydelig stigning i 2016. For vejgodsbranchen har faldet i 2009-2015
har været relativt større og stigningen i 2016 relativt mindre end for alle brancher under ét. Samlet set
er der således ikke noget, der tyder på, at vejgodsområdet er præget af flere konkurser end andre
erhverv.
En kreds i udvalget
(3F, DTL, og FDL) kan anbefale en tilladelsesordning, som fremført i B 165.
En
anden kreds i udvalget
(Danske Medier, Danske Speditører, DI, FK Distribution, H.P. Therkelsen,
Håndværksrådet, ITD og Mover) kan ikke anbefale en tilladelsesordning, som fremført i B 165. Det skal
understreges, at de følgende konstateringer og anbefalinger fra udvalget skal ses i lyset af disse
overordnede tilkendegivelser.
2.1 Overordnede problemstillinger
Udvalget har drøftet forskellige overordnede problemstillinger, der anbefales overvejet i forbindelse
med en tilladelsesordning.
Udvalget
bemærker, at en tilladelsesordning kun vil gælde danske virksomheder, hvilket rejser
spørgsmålet om konkurrence i forhold til udenlandske virksomheder. I forlængelse heraf bemærkes det
dog, at andre europæiske lande f.eks. Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland og Frankrig har en
tilladelsesordning, og at regler for cabotagekørsel allerede gælder for køretøjer under 3.500 kg.
Med godskørselslovens sondring mellem tilladelsesfri firmakørsel og godskørsel for fremmed regning,
der kræver tilladelse, vil der kunne opstå situationer, hvor det efter den nuværende formulering i loven
2
Se artikel 1, stk. 5, litra d) i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1072/2009 af 21. oktober om
fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
2
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0003.png
kan være uklart, om en håndværker kører tilladelsesfri firmakørsel eller godskørsel for fremmed
regning, fx når håndværkeren ved indkøb materialer i et byggemarked tager materialer med til brug for
en anden håndværkers arbejde uden at modtage betaling herfor.
Udvalget
anbefaler, at det overvejes nærmere, om der kan foretages præciseringer af definitioner,
således at der ikke opstår uhensigtsmæssige situationer eller øgede administrative byrder for
håndværkere eller andre, der transporterer fremmed gods uden at modtage betaling herfor.
Endelig anbefaler
udvalget,
at det overvejes, om en tilladelsesordning uhensigtsmæssigt vil komme til
at omfatte f.eks. personer, der står for distribution af aviser og blade eller lignende i f.eks.
udkantsområder eller byer. Det bør således overvejes, om disse kan undtages fra kravet om tilladelse,
herunder om der kan fastsættes en bagatelgrænse knyttet til f.eks. indtjening eller andre økonomiske
forhold.
3. Sammenhæng mellem krav i godskørselsloven og formål i B 165
Udvalget har drøftet sammenhængen mellem krav i godskørselsloven
og formål i B 165
–
bekæmpelse af
sort arbejde, socialt bedrageri og illegal arbejdskraft samt at øge trafiksikkerheden.
Indsatsen med at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri og illegal arbejdskraft er blevet drøftet i
udvalget med deltagelse af myndighedspersoner fra Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og
Rigspolitiet. Der er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på, at kontrolindsatserne ofte sker i et
samarbejde mellem flere myndigheder, herunder mellem SKAT, Rigspolitiet og
Beskæftigelsesministeriet/Arbejdstilsynet. Ud fra de foreliggende oplysninger i beslutningsforslaget og
betænkningen fra 19. maj 2016 er det SKATs vurdering, at B 165 ikke får betydning for SKATs
kontrolmuligheder.
En kreds i udvalget
(Danske
Medier, Danske Speditører, DI, FK Distribution, H.P. Therkelsen,
Håndværksrådet, ITD og Mover)
konstaterer på baggrund af de fremlagte undersøgelser og analyser i
udvalgets arbejde, at indførelse af en tilladelsesordning for varebiler overordnet set ikke vil medvirke til
at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri og illegal arbejdskraft, fordi illegal arbejdskraft, socialt
bedrageri og sort arbejde allerede i dag er ulovligt og er reguleret ved anden lovgivning.
En anden
kreds i udvalget
(3F, DTL og FDL) er af den overbevisning, at en tilladelsesordning vil have en
præventiv effekt og medføre en professionalisering af branchen. Herudover konstaterer
et samlet
udvalg,
at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke fører tilsyn med, om der foregår sort arbejde i
vognmandsforretningerne. Den opgave er forankret hos SKAT. Hvis forhold om sort arbejde skal
inddrages i styrelsens arbejde med tilladelser, så kræver det, at der foreligger beviser for sort arbejde, og
at styrelsen bliver orienteret herom fra SKAT eller politi. Det skal her bemærkes, at SKAT kun kan
udlevere fortrolige oplysninger til en anden myndighed, hvis betingelserne i forvaltningsloven § 28 er
opfyldt.
For så vidt angår trafiksikkerhed, har Incentive undersøgt, om varebiler, der kører gods for fremmed
regning, er involveret i flere ulykker end varebiler, der anvendes til firmakørsel. Incentive konkluderer
på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at varebiler, der kører gods for fremmed regning, er
involveret i færre ulykker end varebiler, der anvendes til firmakørsel.
Det fremgår også af rapporten, at der ikke er noget, der indikerer, at varebiler, der kører gods for
fremmed regning, i højere grad er involveret i uheld med alvorlige personskader.
3
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0004.png
Udvalget
konstaterer, at der ikke er ført dokumentation for, at kravene i godskørselsloven, herunder
faglige kvalifikationer, vandel og god skik, uddannelse af varebilschauffører samt løn- og arbejdsvilkår
for chauffører vil have mærkbar effekt for trafiksikkerheden.
4. Krav for at drive vognmandsvirksomhed med lastbiler vs. indhold i beslutningsforslag
og Europa-Kommissionens forslag til vejpakke
Der er dels i en EU-forordning, dels i godskørselsloven fastsat krav, som skal opfyldes for at opnå
tilladelser til godskørsel for fremmed regning med lastbil.
Nedenstående oversigt sammenholder de nuværende krav i godskørselsloven (GL) og
godskørselsbekendtgørelsen (GB) med B 165, herunder bemærkningerne i ændringsforslaget stillet den
30. maj 2016 af Kim Christiansen, og Europa-Kommissionens forslag til Vejpakke.
Tabel 1. Oversigt over krav i godskørselsloven og B 165
Godskørselslovens regler
B 165
Europa-
Kommissionens
Vejpakke vedr.
varebiler
Faglige
Transportlederen skal inden for
kvalifikationer
de seneste 10 år have gennemført
et kursus godkendt af TBST med
varighed på 144 lektioner (GB § 9,
stk. 1, nr. 3).
Økonomi
Vognmandskursus inden Ingen krav.
for 10 år, der er af kortere
varighed end det
nuværende for lastbiler.
Virksomheder, der
udøver
vejtransporterhvervet,
skal have et tilstrækkeligt
økonomisk grundlag.
Varebilsvognmænd skal
have kapital på 1.800 €
for første tilladelse og
900 € for hver
efterfølgende tilladelse.
Ingen krav
Egenkapital på 150.000 kr. for de Egenkapital fastsættes
første 2 tilladelser og 40.000 kr. efter niveauet i
for hver efterfølgende tilladelse
sammenlignelige lande.
(GB § 8, stk. 1).
Restancer til
det offentlige
Ikke forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller
derover (GL § 3, stk. 1, nr. 2 og §
4, stk. 1, nr. 3).
Som godskørselslovens
regler.
Vandel og god
skik
Udøve virksomheden i
Som godskørselslovens
overensstemmelse med god skik regler.
inden for branchen (GL § 3, stk. 1,
nr. 3 og § 4, stk. 1, nr. 5).
Transportlederen må ikke være
dømt for strafbare forhold, der
begrunder nærliggende fare for
Ingen krav.
4
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0005.png
udøvelsen af erhvervet (GL § 4,
stk. 1, nr. 4).
Virksomheds-
form og
forretningsste
d
Krav om, at virksomheden er
etableret på dansk område og
hjemmehørende her i landet.
Virksomheden skal være
registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister, og alle
virksomhedsformer er tilladt (GL
§ 1, stk. 1 og 3, stk. 1 og stk. 2).
Transportlederens
arbejdsopgaver og et vederlag på
mindst 15.000 kr. om måneden
skal fremgår af
ansættelseskontrakten. Hvis
transportlederen tillige er
chauffør, skal den pågældende i
stedet have overenskomstmæssig
aflønning som chauffør og
derudover modtage et vederlag på
mindst 50.000 kr. om året.
Løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, der findes i de
pågældende kollektive
overenskomster (GL § 6, stk. 3).
Som godskørselslovens
regler.
Virksomheder, der
udøver
vejtransporterhvervet,
skal have et faktisk
etableret og varigt
forretningssted i en af
medlemsstaterne.
Ingen krav.
Ansættelses-
kontrakt
Transportlederen skal
have et
minimumsvederlag, og
dette skal fremgå af
ansættelseskontrakten.
Beløbet fastsættes efter
nærmere undersøgelser,
men skal være lavere end
vederlaget for
lastbilsvognmænd.
Som godskørselslovens
regler.
Løn- og
arbejdsvilkår
Ingen krav.
Uddannelse for
Krav om kvalifikationsuddannelse
chauffører
(grunduddannelse, der tager
henholdsvis 4 eller 8 uger
afhængig af deltagerens alder) og
efteruddannelse for chauffører (1
uges varighed).
Kvalifikationsuddannelse Ingen krav.
(grunduddannelse) og
efteruddannelse for
varebilschauffører skal
tilpasses varebiler og
være af kortere varighed
end for lastbilchauffører.
4.1. Europa-Kommissionens vejpakke
Europa-Kommissionen har den 31. maj 2017 fremlagt et forslag til revision af reglerne om fælles regler
om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (revision af forordning 1071/2009). Forslaget skal
nu forhandles i EU.
Kommissionen foreslår, at anvendelsesområdet for den nuværende forordning udvides, så
anvendelsesområdet også inkluderer varebiler (køretøjer under 3.500 kg.). Samtidigt foreslår
Kommissionen, at virksomheder, som udelukkende anvender varebiler, undtages for en række
bestemmelser i forordningen, som der nationalt kan fastlægges regler om. Disse undtagelser gælder
kravene i:
5
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0006.png
Artikel 3, stk. 1 (b) om, at virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skal udvise god
vandel.
Artikel 3, stk. 1 (d) om, at virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skal have de
nødvendige faglige kvalifikationer.
Artikel 4 om transportleder
Artikel 6 om opfyldelse af vandelskravet
Artikel 8 om opfyldelse af kravet om faglige kvalifikationer
Artikel 9 om fritagelse fra prøve
Artikel 14 om erklæring om uegnethed som transportleder
Artikel 19 om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne
Artikel 20 om attestering af faglige kvalifikationer
Det betyder, at de primære krav til virksomheder, som udelukkende anvender varebiler, er kravet i
artikel 3, stk. 1 (a), om at virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skal have et faktisk etableret
og varigt forretningssted i en af medlemsstaterne og kravet i artikel 3, stk. 1 (c) om, at virksomheder,
der udøver vejtransporterhvervet, skal have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag.
En kreds i udvalget
(3F og FDL) anbefaler, at de nuværende krav i godskørselsloven til køretøjer over
3.500 kg gennemføres.
En anden kreds i udvalget
(DTL) anbefaler, at kravene i B 165 til en
tilladelsesordning varebiler gennemføres
–
dog med undtagelse af bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår.
En tredje kreds
i udvalget (Danske
Medier, Danske Speditører, DI, FK Distribution,
H.P. Therkelsen, ITD og Mover)
anbefaler, at der afventes fastsættelse af krav på EU-plan.
En fjerde
kreds i udvalget
(Dansk Erhverv) forholder sig ikke til, om der skal være en tilladelsesordning, men
anbefaler, at en eventuel tilladelsesordning ikke indeholder krav om løn- og arbejdsvilkår.
5. Overvejelser om vægtgrænse
Som led i udvalgets arbejde har der været overvejelser og diskussion om muligheden for at fastsætte en
nedre vægtgrænse for varebiler omfattet af et tilladelseskrav.
I henhold til forordning nr. 1072/2009 er godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer over
3.500 kg underlagt et tilladelseskrav. Forordningens vægtgrænse er en minimumsgrænse, der
bestemmer, at køretøjer over 3.500 kg skal have tilladelse, men forordningen fastsætter ikke regler for
køretøjer under denne vægtgrænse. Forordningen forhindrer således ikke, at der nationalt fastsættes en
lavere grænse.
5.1 Køretøjer og vægtklasser
Der er forskellige typer af biler, der anvendes til at transportere gods og er her inddelt i vægtklasserne
0-2.000 kg, 2.001-2.500 kg samt 2.501-3.500 kg.
6
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
a) Køretøjer i vægtklassen 0-2.000 kg:
Køretøjer i vægtklassen 0-2.000 kg betegnes som små varebiler eller små og mellemstore personbiler.
Det er f.eks. biler som Mercedes-Benz Citan, Toyota Yaris eller VW Golf. Når disse køretøjer benyttes
erhvervsmæssigt til kørsel af varer for fremmed regning, vil det ofte være f.eks. pizzabude eller andre,
som udbringer varer af mindre størrelse og omfang.
b) Køretøjer i vægtklassen 2.001-2.500 kg:
Køretøjer i vægtklassen 2.001-2.500 kg betegnes som mellemstore varebiler eller større personbiler. Det
er f.eks. Ford Mondeo, VW Caddy eller Volvo V60. Disse køretøjer benyttes erhvervsmæssigt
eksempelvis af repræsentanter eller sælgere, som anvender dem for at komme rundt i landet
(personbiler), eller som servicebiler og biler til f.eks. pakker og gods af minde omfang og vægt
(varebiler).
c) Køretøjer i vægtklassen 2.501-3.500 kg:
Køretøjer i vægtklassen 2.501-3.500 kg betegnes som varebiler i den tunge vægtklasse eller som store
personbiler. Det er f.eks. Mercedes-Benz Sprinter, VW Transporter eller Volvo XC90. Varebilerne
benyttes eksempelvis erhvervsmæssigt i håndværkerfag (murer, entreprenør, elektriker, VVS).
Derudover anvendes disse køretøjer i pakkeservicevirksomheder (eksempelvis Post Nord, GLS og
Bring), kurérvirksomheder og i avisdistribution.
5.2 Vurdering af konsekvenser ved ændret vægtgrænse
a) Afskaffelse af vægtgrænse
Hvis den nugældende vægtgrænse på 3.500 kg fjernes, vil alle, der er etableret på dansk område, og som
udfører godskørsel for fremmed regning med et dansk registreret køretøj eller vogntog, skulle have en
tilladelse i henhold til godskørselsloven. En sådan løsning, hvor al kørsel for fremmed regning kræver
tilladelse, vil betyde, at tilladelsesområdet vil blive meget bredt og blandt andet medføre, at f.eks.
madudbringning, herunder pizzaer, sushi og lignende i personbiler for virksomheder, hvor chaufføren
ikke er ansat, bliver omfattet. Det samme vil gøre sig gældende for eksempelvis tjenesten vigo.dk, som
er en deleøkonomisk indkøbs- og udbringningstjeneste udviklet af REMA 1000, hvor private kan hjælpe
med at handle dagligvarer ind for eksempelvis naboen, eller den platformøkonomiske tjeneste Mover,
hvor private også kan bringe mindre varepartier ud i deres personbiler.
Det medfører også, at f.eks. pensionister, som omdeler eller fordeler aviser eller reklamer i en personbil,
omfattes. Der vil være om en vidtgående udvidelse af det eksisterende tilladelsesområde med et
betydeligt større omfang af administration til håndtering af tilladelsesudstedelse for sådanne kørsler
med personbiler, som særligt på grund af køretøjets størrelse kun vil kunne rumme en begrænset
mængde gods. I lyset heraf er den potentielle risiko for konkurrenceforvridning i forhold til det
traditionelle godserhverv formentlig meget begrænset.
b) Fastsættelse af ny lavere vægtgrænse
Det er køretøjer i vægtklassen 2.500-3.500 kg, som udgør de køretøjstyper, som almindeligvis betragtes
som varebiler. Sådanne biler har en højere lastevne og kan benyttes til transport af en større mængde
gods. Hvis der fastsættes en nedre vægtgrænse på f.eks. 2.500 kg, fokuseres der på køretøjer af en vis
størrelse og lastevne, hvorved det undgås, at personbiler, der benyttes til kørsel af små godsmængder,
underlægges et tilladelseskrav.
7
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0008.png
En kreds i udvalget
(3F, DTL og FDL) anbefaler principielt set, at der ikke fastsættes en nedre
vægtgrænse, således at alle køretøjer, der kører gods for fremmed regning, omfattes af
tilladelsesordningen, dvs. ikke kun tung godstransport med varebiler, men fx også kurérkørsel.
En
anden kreds i udvalget
(DI,
H.P. Therkelsen,
ITD og Mover anbefaler, at en vægtgrænse - ifald der
måtte opstå en situation, hvor der gennemføres en særlig tilladelsesordning for varebiler i Danmark -
bør være så høj som mulig, fx 3.000 kg (alternativt 2.800 kg eller 2.500 kg.)
En tredje kreds i
udvalget
(Dansk Erhverv) anbefaler, at hvis der fastsættes en bagatelgrænse, kan den være knyttet til
f.eks. indtjening eller andre økonomiske forhold eventuelt i sammenhæng med en nedre vægtgrænse.
6. Håndhævelse
Kontrol af varebiler, som vil være omfattet af en tilladelsesordning, har været drøftet i udvalget. Nogle
medlemmer i udvalget har gjort opmærksom på, at ved indførelse af en tilladelsesordning skal det
sikres, at myndighederne har de fornødne ressourcer og redskaber til at kontrollere lovgivningen.
Rigspolitiet har i den forbindelse gjort opmærksom på, at der kan være udfordringer forbundet med en
tilladelsesordning for varebiler under 3.500 kg, der kører gods for fremmed regning:
Kompetencerne findes i dag kun i tungvognscentrene, som er bemandet ud fra en vurdering af,
hvor mange tunge køretøjer en medarbejder kan kontrollere årligt.
En tilladelsesordning vil derfor kræve flere ressourcer til enten generel færdsel eller til
tungvognscentrene. I forlængelse heraf skal disse ressourcer have den fornødne
uddannelse/efteruddannelse.
Kontrolområdet vil blive ændret fra motorvejsnettet til byzone, hvilket ikke giver samme
muligheder for multikontroller, hvor der er kontrol af flere fagområder.
Der skal opbygges kendskab til varebilsbranchen.
Det vil måske kræve grundigere efterforskning med hensyn til kørsel for fremmed
regning/firmakørsel/privat kørsel samt biler på papegøjeplader.
Herudover har udvalget drøftet udfordringen med, hvordan man i praksis kan kende forskel på en
varebil, der kører gods for fremmed regning, og en varebil, der kører firmakørsel eller privatkørsel. I
den forbindelse blev muligheden for en mærkatordning diskuteret, hvor der blev peget på, at en
mærkatordning kan føre til, at varebiler med mærkatet bliver kontrolleret, mens de øvrige varebiler ikke
bliver kontrolleret og dermed kan køre ulovligt.
På den baggrund anbefaler
udvalget,
at håndhævelsesproblematikken, herunder ressourcespørgsmål
og den praktiske adskillelse af varebiler med forskellige formål, udredes yderligere.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet og Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
7.1 Erhvervet
Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil betyde nye administrative og økonomiske byrder for
de virksomheder, der er omfattet af ordningen.
I drøftelserne i udvalget er der i den forbindelse taget udgangspunkt i de krav, der i dag stilles til
lastbilvognmænd og lastbilchauffører og ikke til de krav, der fremgår af ændringsforslaget til B 165. Der
er endvidere lagt til grund, at der etableres en overgangsordning for vognmænd og chauffører, der på
8
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0009.png
tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning med varebiler. Disse
vognmænd skal ikke gennemføre vognmandskursus og kan opfylde restancekravet ved at indgå en
afdragsordning, og chaufførerne skal ikke gennemføre grundlæggende chaufførkursus, men alene
efteruddannelse.
Virksomhederne vil have administrative omkostninger anslået til 1.000 kr. i forbindelse med ansøgning
om tilladelse. De vil endvidere skulle opfylde krav til egenkapital, der er 150.000 kr. for de to første
tilladelser og 40.000 kr. for hver efterfølgende tilladelse. Hvis virksomheden ikke opfylder kravet ved et
revideret regnskab eller åbningsbalance, må der påregnes udgift til revisorerklæring på ca. 5.000 kr.
eller 4.000
–
8.000 kr. årligt for en bankgaranti. Endvidere vil der skulle etableres en afdragsordning
med SKAT, hvis virksomheden eller transportlederen har restancer til det offentlige på over 50.000 kr.
Nye vognmænd vil skulle gennemføre et vognmandskursus, der koster 10.000– 24.000 kr. Eventuelle
chauffører skal aflønnes i henhold til gældende kollektive overenskomster for chauffører.
Hvis virksomheden drives i selskabsform, og transportlederen ikke er eneejer, skal den pågældende
aflønnes med min. 15.000 kr. om måneden. Er transportlederen tillige chauffør, skal den pågældende i
stedet have overenskomstmæssig aflønning som chauffør og derudover modtage et vederlag for arbejdet
som transportleder på mindst 50.000 kr. om året.
Førere af varebiler, herunder selvkørende vognmænd, vil skulle deltage i efteruddannelse af fem dages
varighed og nye chauffører i grundlæggende uddannelse af 20 dages varighed. Deltagerbetalingen er 110
kr. pr. dag med mulighed for at få udbetalt VEU-godtgørelse (kompensation for tab af løn) i
kursusperioden.
7.2 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - gebyrfinansiering
Der har været en drøftelse i udvalget om indførelse af en gebyrmodel i forbindelse med en
tilladelsesordning for varebiler under 3,5 tons, der udfører godskørsel for fremmed regning. Det
fremgår også af kommissoriet, at udvalget skal diskutere dette emne.
Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil betyde nye, administrative opgaver for Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, som p.t. ikke er finansieret.
Den eksisterende tilladelsesordning for lastbiler (over 3,5 tons) og busser finansieres via bevilling på
finansloven. Dog således, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens arbejde med udstedelse af
chaufføruddannelsesbeviser til lastbil- og buschauffører er finansieret via et gebyr på 120 kr.
Det er vurderingen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gennemsnitlige årlige omkostninger til
udstedelse af tilladelser og efterfølgende tilsyn vil være på ca. 3,1 mio. kr.
3
ved indførelse af en
tilladelsesordning for varebiler.
Estimatet er baseret på, at styrelsens arbejde med udstedelse af tilladelser og tilsyn alene vedrører den
varebilsflåde, som i dag er registreret til at køre med gods for fremmed regning (dvs. ca. 12.000
varebiler). Såfremt varebiler registreret til firmakørsel, almindelige personbiler og mindre køretøjer
3
Det er forventningen, at ressourceforbruget vil være større i år 1 efter ordningens indførelse.
9
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 387: Varebilsudvalgets anbefalinger, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1774237_0010.png
fremover vil være omfattet af en tilladelsesordning, vil antallet af påkrævede tilladelser være væsentligt
større, hvilket også vil gælde styrelsens omkostninger til administration af ordningen
4
.
Størrelsen af et fremtidigt gebyr for erhvervet afhænger af den konkrete gebyrmodel.
Tabel 2. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver ved en tilladelsesordning
Udstedelse af
tilladelser til
kørsel
Varebiler
(under 3,5
tons)
I dag: Ingen
regulering.
Tilsyn med
virksomheders
tilladelser
I dag: Ingen
regulering.
Udstedelse af
chaufførbeviser
I dag: Ingen
regulering.
Godkendelse og
tilsyn med
uddannelsessteder
I dag: Ingen
regulering.
Fremadrettet:
Fremadrettet:
Fremadrettet:
Fremadrettet:
Driftsmanko
–
kan
Driftsmanko
–
kan
Driftsmanko
–
kan
Driftsmanko
–
kan
finansieres via gebyr. finansieres via gebyr. finansieres via gebyr. finansieres via gebyr.
Lastbiler
(over 3,5
tons) og
busser
I dag: Finansieret via I dag: Finansieret via I dag:
bevilling på
bevilling på
Gebyrfinansieret.
finansloven.
finansloven.
Fremadrettet:
Nuværende ordning
fortsætter eller
omfattes
gebyrfinansiering.
Fremadrettet:
Nuværende ordning
fortsætter eller
omfattes
gebyrfinansiering.
Fremadrettet:
Nuværende ordning
fortsætter.
I dag:
Gebyrfinansieret.
Fremadrettet:
Nuværende ordning
fortsætter.
Udvalget
anbefaler, at der ikke indføres en gebyrordning til at finansiere de nye, administrative
opgaver for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Udvalget
anbefaler i forlængelse heraf, at der som led i
den politiske prioritering tilføres midler til at dække den merudgift, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
forventes at få med de nye administrative opgaver.
Udvalget
anbefaler, at der skal være en overgangsordning, så erhvervet og uddannelsessteder har
mulighed for at indrette sig på tilladelsesordningen, og at en eventuel tilladelsesordning skal evalueres
løbende.
Det er på det nuværende grundlag ikke muligt at estimere, i hvilket omfang andre køretøjer end varebiler registreret til godskørsel for
fremmed regning fremover vil være omfattet af en tilladelsesordning, men tallet kan være meget stort og afhænge af en evt. fastsat
vægtgrænse.
4
10