Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 383
Offentligt
Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
§1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2,
ophæves og i stedet indsættes:
”Stk.
2.
Til opfyldelse af stk. 1 skal kommunalbestyrelsen træffe beslutninger om kondemnering af
sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum, jf. kapitel 9.
Stk. 3.
Til opfyldelse af stk. 1 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om:
1) Områdefornyelse, jf. kapitel 2.
2) Bygningsfornyelse, jf. kapitel 3-5.
3) Friarealer, jf. kapitel 6.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan prioritere beslutningstyperne efter stk. 3 og fastsætte kriterier for
ansøgninger til bygningsfornyelse.
Stk. 5.
Lovens bestemmelser kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i henhold til lov
o pla læg i g. ”
2.
§ 2
ophæves.
3.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
”Stk.
1.
Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at sikre attraktive bosætningsvilkår træffe beslutning om
områdefornyelse for nedslidte byområder med væsentligt behov for bymæssig udvikling og med en flerhed
af centrale
pro le er. ”
4.
§ 4
ophæves.
5.
§ 5, stk. 3, nr. 7, stk. 4 og stk. 5,
ophæves.
6.
§ 6
affattes således:
”Ko
unalbestyrelsen afholder udgifter til følgende indsatser:
1) Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutningen om
områdefornyelse.
2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v.
3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler.
4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger.
5) Etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning.
6) Lokal forankring af indsatsen efter gennemførelse af beslutningen om områdefornyelse.
”
7.
§ 7
affattes således:
”State refu derer
op til 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter § 6.
Stk. 2.
Arbejderne efter § 6 må først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om
områdefornyelse.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af den i § 94,
stk. 2, nævnte udgiftsramme, om administrationen af ordningen samt om afgrænsningen af de
1
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter § 6. Endvidere kan transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte bestemmelser om udvælgelseskriterier for, hvilke områder der kan opnå støtte.
”
8.
I
§ 8, stk. 2, nr. 5,
udgår
”, eligge de i yer
ed færre e d .
i d yggere eller i det å
e la d”.
9.
I
§ 8, stk. 2, nr. 6,
udgår ”, og hvor de
nedrevne bygning var beliggende i en by med færre end 5.000
i d yggere”.
10.
§§ 9, 10 og 11
ophæves.
11.
I
§ 16, stk. 1,
udgår ”, jf. §
, ”.
12.
§ 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3
ophæves.
13.
I
§ 22, stk. 1, nr. 5,
udgår ”,
der er beliggende i byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne
la d”.
14.
I
§ 22, stk. 1, nr. 6,
udgår
”, og hvor de
i d yggere”.
15.
§§ 23, 24 og 25
ophæves.
16.
I
§ 28 a, stk. 1,
udgår ”, jf. §
, ”.
edrev e yg i g var eligge de i e
y
ed færre e d .
17.
§ 34, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3
ophæves.
18.
§ 38, stk. 2,
affattes således:
”Fastsættelse af støtte sa t fi a sieri g og refusio ydes efter §§
og
og
.”
.”
i d yggere”.
ed færre e d
-
19.
§ 38 b, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
”Fastsættelse af støtte sa t fi a sieri g og
refusion ydes efter §§ 26-
20.
I
§ 38 c, stk. 1, 1 pkt.,
udgår ”og yg i ger e er eligge de i yer
21.
I
§ 38 c, stk. 1, 3. pkt.,
udgår ”, og hvor de
.
i d yggere”.
ed færre e d .
y
edrev e yg i g var eligge de i e
22.
§ 38 c, stk. 2,
affattes således:
”Fastsættelse af støtte sa t fi a sieri g og refusio ydes efter §§
23.
I
§ 38 d
udgår ” eligge de i yer
24.
I
§ 38 e, stk. 2,
æ dres ”
” til: ”
ed færre e d .
,
og
”.
e la d”.
i d yggere eller i det å
” og
stk. 3
ophæves.
25.
Overskriften før § 41 affattes således:
”Servitutter
og erstatning”
26.
§§ 41 og 42
ophæves.
27.
I
§ 49
æ dres ”- ” til: ”,
”.
2
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
28.
§ 82, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3,
ophæves.
29.
§ 94, stk. 2, 3-7 pkt.,
ophæves.
30.
§ 94, stk. 3,
ophæves.
31.
§ 94, stk. 4, 3. pkt.,
affattes således:
”Statslig udgiftsra
e,
som ikke er udmøntet til konkrete beslutninger indenfor den fastsatte frist, føres
tilbage til den samlede statslige udgiftsramme.
”
32.
I
§ 97, stk. 3,
æ dres ”e tredjedel” til: ”
p t.”.
33.
§ 97, stk. 4,
affattes således:
”Tra sport-,
bygnings- og boligministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 94, stk. 2, 1. pkt.,
nævnte rammetildeling.
”
34.
Overskriften før § 106 udgår.
35.
§ 106
ophæves.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne kan fortsat træffe afgørelser, for så vidt angår puljen til landsbyfornyelse,
efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1-3, nr. 5 og 6, § 8, stk. 4 og stk. 5, §§ 9-20, § 21, nr. 1 og 2, § 22,
stk. 1, stk. 3 og 4, §§ 23-38 e, §§ 51-57, § 82, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, § 93, § 94, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, §
100, § 102-104, § 105, § 107, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og nr. 8 samt stk. 5 og 6, i henhold til lov om byfornyelse og
udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, hvortil der efter § 94, stk. 2, 2. pkt., er
afsat midler på de årlige finanslove.
3
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lovens formål
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.2. Statslige udgiftsrammer og beslutningstyper
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.3. Ophævelse af kategorier for områdefornyelse m.v.
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.4. Ansøgnings- og tilsagnsprocedurer for områdefornyelsen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.5. Refusion til områdefornyelse
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.6. Ansøgnings- og tilsagnsprocedurer for private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger og friarealer
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.7. Statslig refusion til bygningsfornyelse og bystørrelser
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.8. Overgangsbestemmelse vedrørende pulje til landsbyfornyelse
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.9. Anvendelse af den statslige udgiftsramme
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU–retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker at regelforenkle og skabe overskuelig lovgivning med henblik på at nedbringe
regelmængden. Det skal være nemt at anvende og administrere lovgivning for bl.a. kommunerne. Dette
skal også gælde byfornyelsesloven, for det skal være overskueligt og fleksibelt for kommunerne at
administrere og prioritere indsatser med byfornyelsesmidler.
4
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Loven skal afspejle lige muligheder for alle kommunerne i deres brug af byfornyelsesloven, og det skal være
enkelt at prioritere indsatser under byfornyelsesloven i forhold til bevillingsniveau.
2. Baggrund
Byfornyelsesloven har til formål at sætte gang i udvikling og omdannelse af de dårligste byområder for at
gøre dem attraktive at bo og investere i. Indsatser skal derfor bl.a. bidrage til at forbedre boligstandarden i
den dårligste del af boligmassen og dermed sikre sunde og tidssvarende boliger. Der er en række redskaber
i byfornyelsesloven, som kommunerne kan vælge at anvende. Endvidere indeholder byfornyelsesloven
reglerne om tilsyns- og handlepligt over for sundheds- og brandfarlige boliger.
Reglerne i byfornyelsesloven er ændret løbende over årene for at tilpasse støttemulighederne i forhold til
kommunernes behov. Oprindeligt har byfornyelsen sit udspring i forskellige saneringslove, der tog
udgangspunkt i behovet for renovering og fornyelse af utidssvarende boliger og oprydning og forskønnelse i
boligområder i større byer, der var præget af boligsociale problemer. Gennem de seneste år har
lovændringer haft fokus på også at skabe forbedrede muligheder for udvikling og forskønnelse i de mindre
byer. I dag indeholder loven således mange forskellige handlemuligheder, der har til hensigt at hjælpe
kommunerne med at sikre gode byer og boliger i hele landet.
Reglerne i byfornyelsesloven er til en vis grad opdelt i forhold til, om der er tale om større eller mindre
byer, både i forhold til støttemuligheder og i forhold til den statslige refusionsprocent til indsatserne.
Regler og støttemuligheder i byfornyelsesloven er endvidere opdelt i puljer til bygningsfornyelse, herunder
nedrivning, kondemnering og områdefornyelse. Kommunerne har mulighed for at ansøge om
byfornyelsesmidler fra puljerne med forskellige krav til ansøgning. Den gældende opdeling i puljer under
den samlede bevilling til byfornyelse er ikke tilpasset varierende bevillingsniveau til byfornyelse og
indebærer begrænset fleksibilitet.
Lovforslaget ud ø ter ”Aftale o Ba depakke III – Ba der ag tre
er”, elle
regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti af den 24. marts
2017, hvoraf
det fre går, at ”aftalepartier e vil e dvidere ste
e for e æ dri g af yfor yelseslove
ed virk i g fra
, so tilpasser for ål og i dsatser til det fre tidige evilli gs iveau”.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslagets overordnede formål er at forenkle lovens anvendelses- og støttemuligheder, således at loven
tilpasses de bevillingsmæssige muligheder. Endvidere vil lovforslaget bidrage til større valgfrihed for den
enkelte kommune. Forenklingen har til hensigt at øge decentraliseringen og skal gøre kommunernes
handlemuligheder smidigere. Hensigten er at gøre loven fleksibel i forhold til ændrede bevillingsniveauer.
Forenkling af loven indebærer, at støttemuligheder og refusionsprocent tilpasses, så der er lige muligheder
for anvendelse af beslutningstyper og byfornyelsesinstrumenter uanset bystørrelse. Disse ændringer i
byfornyelsesloven har til hensigt at bidrage til større valgfrihed og lige valgmuligheder for alle kommuner
og at gøre reglerne enkle at anvende. Lovforslaget forenkler fordelingen af midler til byfornyelse i alle dele
af landet, så der uddeles en ramme til hver kommune, som den enkelte kommune selv kan råde over.
Dermed ophæves de tidligere del-puljer, der skulle ansøges separat om at få del i.
3.1. Lovens formål
3.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er lovens formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre gode
boligsociale forhold både i og uden for vækstområder i byerne og på landet, jf. lovens § 1, stk. 1.
5
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Efter stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at medvirke til at sikre gode boligsociale forhold både i og
udenfor vækstområder i byerne og på landet, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Kommunalbestyrelsens tilsyns- og handlepligt ved sundheds- og brandfarlige boliger og opholdsrum efter
lovens kap. 9 om kondemnering, foreslås opretholdt.
Det foreslås, at det ikke skal fremgå af loven, at kommunalbestyrelsen skal være forpligtiget til at medvirke
til at sikre gode boligsociale forhold gennem beslutninger efter byfornyelseslovens kap. 2 vedrørende
områdefornyelse, kap. 3-5 vedrørende bygningsfornyelse, og kap. 6 om friarealer, men alene får mulighed
herfor i alle dele af landet.
Baggrunden for ændringen er en forenkling af loven samt tilpasning i forhold til bevillingsniveauet.
Forslaget vil bidrage til øget decentralisering og give kommunalbestyrelsen større valgfrihed.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere vælge at yde støtte til byfornyelse uden statslig refusion, jf. lovens §
98.
3.2. Statslige udgiftsrammer og beslutningstyper
3.2.1. Gældende ret
Hvert år afsættes på finansloven en ramme til byfornyelsesformål. I 2017 udgør den statslige bevilling på
finanslovskonto 28.83. Byfornyelse 136,1 mio. kr. Dertil kommer den særlige pulje til landsbyfornyelse, hvor
der i perioden 2016-2020 i hvert af årene er afsat 55,7 mio. kr. (2016-PL)
Den statslige ramme til byfornyelse kan anvendes til beslutningstyper; bygningsfornyelse, friarealer og
kondemnering og områdefornyelse. Rammen til bygningsfornyelse m.v. fordeles efter den gældende lovs §
94 som en bindende udgiftsramme til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle, der afspejler den
enkelte kommunes relative andel af byfornyelsesbehovet, indkomstgrundlag, samt befolkningsudvikling i
kommunen og de byer, der ligger i kommunen. Den ramme, den enkelte kommune får stillet til rådighed til
bygningsfornyelse m.v., kan kommunen efter eget valg anvende til den type byfornyelsesaktivitet
(istandsættelse, nedrivning, friarealer, kondemnering) og den type beboelsesejendomme (udlejning, ejer-
og andelsboliger), kommunen ønsker.
Kommuner med et beskedent byfornyelsesbehov tildeles ikke en andel af den ordinære udgiftsramme.
Disse kommuner kan søge om midler til afhjælpning af kondemnable forhold fra en hertil afsat pulje, jf. § 3,
stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1102 af 10. august 2016 om udgiftsrammer til byfornyelsesformål og
kommuners brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet.
Af den samlede statslige udgiftsramme på finansloven afsættes efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3.
pkt., forlods hvert år 70 mio. kr. til områdefornyelse og efter § 94, stk. 2, 4. pkt., 20 mio. kr. til
bygningsfornyelse m.v. i de områder, som der er truffet en områdefornyelsesbeslutning om.
Områdefornyelse, hvis formål i den gældende lovs § 3 er at fremme private investeringer, vedrører
forbedringer af offentlige opholdsarealer, torve og pladser, særlige trafikale og klimatilpasningsmæssige
foranstaltninger samt boligsociale og kulturelle aktiviteter, jf. § 6, stk. 4. Områdefornyelsen bidrager på den
måde til at styrke grundlaget for private investeringer gennem en koordineret indsats.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås, at der kun uddeles én statslig udgiftsramme, som ud over bygningsfornyelse m.v., herunder
afhjælpning af kondemnable forhold, også omfatter områdefornyelse. Kommunen kan således frit vælge,
6
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
hvordan kommunen prioriterer anvendelsen af midlerne blandt beslutningstyperne. Ændringen betyder, at
den enkelte kommune får udvidet muligheden for fx at træffe beslutning om områdefornyelse indenfor
hele den tildelte ramme ud fra overvejelser om det lokale behov for byfornyelse. Ændringen betyder
ligeledes, at kommunerne får en højere refusion til områdefornyelse end tidligere.
I konsekvens heraf afskaffes den ikke særskilte ramme til bygningsfornyelse m.v. i de områder, som der er
truffet en områdefornyelsesbeslutning om.
Endvidere foreslås det at ophæve den særskilte pulje til afhjælpning af kondemnable forhold. Som en
konsekvens heraf foreslås det at ophæve minimumsgrænsen for at modtage byfornyelsesmidler.
Bekendtgørelsen om udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommuners brug af administrative edb-
systemer på byfornyelsesområdet vil blive revideret i overensstemmelse hermed.
3.3. Ophævelse af kategorier for områdefornyelse m.v.
3.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3. pkt., afsættes der af den samlede statslige udgiftsramme på
finansloven hvert år forlods 70 mio. kr. til områdefornyelse. Midlerne til områdefornyelse fordeles af
transport-, bygnings- og boligministeren.
Fordelingen af midlerne til områdefornyelse sker efter en prioriteret rækkefølge til fire kategorier opdelt
efter bustørrelser, der er fastsat i lovens § 6, stk. 2.
Uudnyttet ramme fordeles til de indkomne ansøgninger efter den prioriterede rækkefølge af områderne i
nr. 1-4, og midlerne uddeles på baggrund af kommunernes konkrete ansøgninger, der prioriteres efter
skønnet behov for støtte.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Af hensyn til forenkling af loven og en øget valgfrihed foreslås kategorierne og de afsatte udgiftsrammer
ophævet. Kommunerne kan prioritere at anvende hele den tildelte statslige ramme til områdefornyelse.
Det er dermed op til den enkelte kommune at afgøre, hvilke nedslidte byområder med en flerhed af
centrale problemer, der prioriteres at gennemføre områdefornyelse i.
3.4. Ansøgnings- og tilsagnsprocedurer for områdefornyelsen
3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lovens § 4 kan kommunalbestyrelsen ansøge om reservation af midler med
henblik på at træffe beslutning om områdefornyelse indenfor den årlige ramme på 70 mio. kr.
Transport-, bygning- og boligministeren kan på baggrund af en ansøgning meddele kommunalbestyrelsen
reservation af udgiftsrammen. Når kommunen har opnået reservation, skal kommunen træffe beslutning
om områdefornyelse baseret på et byfornyelsesprogram, jf. § 5, stk. 1. I § 5, stk. 3, er der opstillet en række
krav til byfornyelsesprogrammet. Ministeren godkender byfornyelsesprogrammet, som skal gennemføres
inden for en frist på 5 år. Der kan dispenseres fra denne tidsfrist. Ved gennemførelse af
byfornyelsesprogram skal kommunalbestyrelsen prioritere bygningsfornyelse i områder med
områdefornyelse.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Af hensyn til forenkling af loven og ønsket om øget decentralisering foreslås ansøgnings- og
tilsagnsprocedurer angående reservation og godkendelse af byfornyelsesprogram ophævet. De gældende
regler i § 5, stk. 3, om kravene til byfornyelsesprogrammet foreslås opretholdt. Baggrunden er, at
programmet skal sikre, at det nødvendige plangrundlag er til stede, herunder for at sikre et forpligtigende
samarbejde med de lokale interessenter. Dog foreslås kravet om opgørelse af behovet for
7
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
bygningsfornyelse i området ophævet, da der ved ophævelse af § 4, stk. 4, ikke længere er krav om
prioritering af bygningsfornyelse i områder med områdefornyelse.
Tidsfristen på 5 år for gennemførelse af byfornyelsesprogram og ministerens dispensationsadgang foreslås
opretholdt, men hensigten er, at reglerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
3.5. Refusion til områdefornyelse
3.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 7 kan tilsagn om refusion til den enkelte beslutning om områdefornyelse højst
udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der vedrører områdefornyelse, dog højst
10 mio. kr.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås som en del af forenklingen af loven at forhøje refusionsprocenten fra højst en tredjedel til højst
halvdelen, så refusionen harmonerer med refusionsprocenten til de øvrige beslutningstyper efter den
foreslåede lovændring. Som led i øget decentralisering forslås grænsen på den statslige refusion på 10 mio.
kr. ophævet.
3.6. Ansøgnings- og tilsagnsprocedurer for private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger og friarealer
3.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i §§ 9-11 om bygningsfornyelse af private udlejningsboliger kan ejere af
ejendomme, omfattet af § 8, ansøge om støtte ved fremsendelse af projekt til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan stille relevante krav til projektet, ejendommen og ejerens økonomi.
De gældende regler i §§ 23-25 om ejer- og andelsboliger indeholder tilsvarende regler om
bygningsfornyelse for private udlejningsboliger.
Efter §§ 41-42 om friarealer skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere
udarbejde forslag om fælles friarealer.
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås at de gældende regler udgår af loven, og det er hensigten at udarbejde en bekendtgørelse om
ansøgnings- og beslutningsprocedurer for de nævnte ejendomstyper og friarealer. Det vil give
kommunalbestyrelserne og ejendomsejerne bedre overblik over, hvilke krav der kan stilles ved ansøgninger
og beslutningsprocedurer.
3.7. Statslig refusion til bygningsfornyelse og bystørrelser
3.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 19, stk. 3, § 34, stk. 3, § 38 e, stk. 3, og § 82, stk. 3, refunderer staten 70 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til arbejder i perioden, fra den 1. juli 2016 og indtil den 1. marts 2019, som
udføres på bygninger, der er beliggende i byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land. Efter
1. marts 2019 falder refusionsprocenten til 60 pct.
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås som led i forenkling af loven at harmonisere den statslige refusionsprocent til 50 procent for
alle beslutningstyperne, uanset om byerne har over eller under 5.000 indbyggere eller er beliggende i det
åbne land.
Forslaget vil åbne mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutninger om indretning af byrum
på tomme grunde og opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning,
8
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
uanset om antallet af indbyggere er over eller under 5.000, eller om ejendommen er beliggende i det åbne
land.
3.8. Overgangsbestemmelse vedrørende pulje til landsbyfornyelse
3.8.1. Gældende ret
De gældende regler for puljen til landsbyfornyelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1044 af 30. juni 2016 om
pulje til landsbyfornyelse. Af bekendtgørelsens § 7 fremgår det, at puljemidlerne kan anvendes på arbejder,
der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i
det åbne land. Kommunalbestyrelsen kan opnå forhøjet statslig refusion på 70 pct. ved arbejder omfattet af
puljen til landsbyfornyelse i periode 1. juli 2016 til 1. marts 2019. Herefter vil refusionsprocenten være 60
pct.
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås i overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fortsat kan træffe afgørelser
efter lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016 for så vidt angår puljen til landsbyfornyelse, idet
anvendelsen af puljen er fastsat i det politiske forlig om Vækstpakken fra 2014.
3.9. Anvendelsen af den statslige udgiftsramme
3.9.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 94, stk. 3, kan en kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage hele eller dele
af kommunens statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v. til en eller flere kommuner, efter
transport-, bygnings- og boligministerens nærmere bestemmelse indgå aftale herom med en eller flere
kommuner.
Efter § 94, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen indenfor 1 år indberette beslutninger om tilsagn.
3.9.2 Ministerens overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås at ophæve § 94, stk. 3, om kommunens mulighed for at overdrages ramme til andre
kommuner, som led i en forenkling af loven og for, at sikre at lovens objektive kriterier for uddeling af
udgiftsrammen opfyldes.
Det foreslås, at kommunen får mulighed for at anvende udgiftsrammen inden for 36 måneder efter
tildelingen. Tildelingen af den statslige udgiftsramme vil fortsat ske hvert år. Det vil betyde en mere
fleksibel anvendelse af den tildelte udgiftsramme, og at kommunalbestyrelsen har en forbedret mulighed
for at planlægge byfornyelsesindsatserne over en årrække.
Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget finansieres indenfor den eksisterende statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål og giver
derfor ikke anledning til statslige merudgifter. Dog kan forslaget om én samlet refusionssats for alle
beslutningstyper have konsekvenser for den kommunale medfinansiering af byfornyelsesaktiviteterne.
For områdefornyelsen forventes den foreslåede refusionssats på op til 50 pct. for samtlige beslutningstyper
at medføre, at den kommunale medfinansiering reduceres, idet den statslige refusion til områdefornyelse
efter de gældende regler højst kan udgøre en tredjedel af kommunens udgifter. For bygningsfornyelse og
kondemnering forventes den foreslåede samlede refusionssats at medføre, at den samlede kommunale
medfinansiering stiger, idet den statslige refusion for ejendomme beliggende i åbent land eller i byer med
under 5000 indbyggere efter de gældende regler udgør 60 eller 70 pct.
9
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1773497_0010.png
Om den samlede kommunale medfinansiering vokser, falder eller er uændret afhænger af
sammensætningen af kommunernes forbrug af statslige udgiftsramme.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et lovforslag har i perioden fra den (DATO) til den (DATO) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
AAByfornyelse, Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ATP Ejendomme, BAT-Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM,
BygningsFredningsForeningen, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Advokater, Danske ARK (Praktiserende Arkitekters Råd), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Danske Handicaporganisationer, DI, Danmarks Lejerforeninger, Danske Regioner, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ældreråd, Det Centrale
Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finansrådet, Foreningen
af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen til fremskaffelse af Boliger til Ældre
og Enlige, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,
Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision
–
BDO, Københavns Kommune,
Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
Ældre sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-Fonden, Realdania, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SFI
–
Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning
A/S og Søren Garde Rådgivning.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Administrative Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
Det samlede kommunale
bidrag til byfornyelsen kan
ændre sig.
Ingen
Ingen
10
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1773497_0011.png
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-
retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og nr. 2
Forslaget vedrører ændring af lovens formålsbestemmelser.
Efter de gældende regler i § 1, stk. 2, påhviler det kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i denne lov
at medvirke til:
1) at igangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for
bosætning og privat investering,
2) at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og
integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige
foranstaltninger og gennem istandsættelse af boliger og bygninger samt etablering og forbedring af
friarealer, og
3) at skabe velfungerende boliger og boligområder beliggende uden for de i nr. 2 nævnte byområder
gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, samt etablering og forbedring
af friarealer.
Efter de gældende regler i § 2 kan kommunalbestyrelsen for at opfylde § 1 udpege områder til
gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen beslutte at
udpege områder eller konkrete ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen vil tilskynde ejere til at
gennemføre bygningsfornyelse efter kapitel 3-6 i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at kommunen fortsat skal have en tilsyns- og handlepligt ved sundheds- og
brandfarlige boliger og opholdsrum i forbindelse med kondemnering, jf. lovens kapitel 9.
I § 1, stk. 3, foreslås det at ændre formålsbestemmelsen således, at kommunalbestyrelsen har en mulighed
for, og ikke en pligt til, at træffe beslutning om områdefornyelse, bygningsfornyelse og friarealer for at sikre
gode boligsociale forhold gennem beslutninger efter byfornyelsesloven. Dette er i overensstemmelse med
de faktiske forhold.
Forslaget præciserer kommunalbestyrelsens tilsyns- og handlepligt i forhold til sundheds- og brandfarlige
boliger og opholdsrum og kommunalbestyrelsens muligheder for at træffe beslutninger om byfornyelse.
Den gældende regel i § 2, stk. 3, om, at kommunalbestyrelsen kan prioritere beslutningstyperne efter stk. 2
og fastsætte kriterier for ansøgninger til bygningsfornyelse, foreslås opretholdt i § 1, stk. 4.
11
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Den gældende regel i § 2, stk. 4, om at lovens bestemmelser kan anvendes, når der foreligger det fornødne
plangrundlag i henhold til lov om planlægning, foreslås opretholdt i § 1, stk. 5.
Det foreslås at ophæve § 2, da bestemmelsen er skrevet sammen med forslagets § 1, som led i en
forenkling af loven.
Der henvises til 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Forslaget vedrører ophævelse af kategorierne for områdefornyelse.
Efter de gældende regler i § 3 kan kommunalbestyrelsen for at sikre attraktive bosætningsvilkår træffe
beslutning om områdefornyelse for følgende områder med en flerhed af væsentlige problemer:
1) Nedslidte byområder i mindre byer med færre end 3.000 indbyggere, hvor der er væsentligt behov
for en bymæssig udvikling.
2) Nedslidte byområder i byer med 3.000 eller flere indbyggere, men med færre end 10.000
indbyggere, hvor der er væsentligt behov for en bymæssig udvikling.
3) Nedslidte byområder i provinsbyer under pres med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er
væsentligt behov for en bymæssig udvikling.
4) Nyere boligområder med store sociale problemer, hvor der er behov for en koordineret indsats.
Det foreslås at ophæve de fire kategorier for områdefornyelse for at forenkle loven og tilpasse den til de
bevillingsmæssige muligheder. Kommunen kan gennem områdefornyelse sikre attraktive bosætningsvilkår i
nedslidte byområder med væsentligt behov for bymæssig udvikling og med en flerhed af centrale
problemer. Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der fremmer
udviklingen i området.
Forslaget indebærer, at kommunerne får større valgfrihed ved prioritering og tilrettelæggelse af deres
områdefornyelsesindsatser.
Der henvises til 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Forslaget vedrører ophævelse af § 4 om ansøgning og reservation til områdefornyelse.
Efter de gældende regler i § 4 kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en kort beskrivelse af området og
de påtænkte initiativer samt budget over de forventede udgifter ansøge transport-, bygnings- og
boligministeren om reservation af midler inden for den i § 6, stk. 1, nævnte årlige udgiftsramme med
henblik på at træffe beslutning om områdefornyelse.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan på baggrund af den nævnte ansøgning meddele
kommunalbestyrelsen reservation af udgiftsramme, jf. § 6, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal inden en af
transport-, bygnings- og boligministeren nærmere fastsat frist indsende beslutning om områdefornyelse, jf.
§ 5. I anvendelsen af tildelte midler til bygningsfornyelse, jf. § 94, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
prioritere de ejendomme, der er beliggende i områder med områdefornyelse.
§ 4, stk. 1-3, foreslås ophævet som led i forenkling af loven og ønske om decentralisering. Kommunen skal
dermed ikke have godkendt ansøgning om reservation og byfornyelsesprogram af transport-, bygnings- og
12
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
boligministeren. Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen får mulighed for selv at hjemtage refusion til
beslutninger om områdefornyelse ved indberetning.
Kravet i § 4, stk. 4, om at prioritere bygningsfornyelse på ejendomme beliggende i områder med
områdefornyelse foreslås ophævet. Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen får større valgfrihed i
deres prioritering af byfornyelsesmidlerne, og at kommunen får større fleksibilitet.
Der henvises til 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Forslaget vedrører ophævelse af kravet i § 5, stk. 3, nr. 7 og stk. 4 og 5, om indhold af byfornyelsesprogram
og frist for gennemførelse.
Efter den gældende regel i § 5, stk. 3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen som en del af
byfornyelsesprogrammet udarbejde en opgørelse over behovet for bygningsfornyelse i området, hvor der
påtænkes at iværksætte områdefornyelse.
Det foreslås at ophæve kravet om udarbejdelse af en opgørelse over behovet for bygningsfornyelse i
områder med områdefornyelse i byfornyelsesprogrammet. Forslaget er en konsekvens af forslaget om
ophævelse af § 4, stk. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.
Efter den gældende regel i § 5, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen gennemføre en beslutning om
områdefornyelse indenfor en frist på 5 år fra vedtagelsen af beslutningen. Transport-, bygnings- og
boligministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.
Gennemføres beslutningen ikke inden for fristen i stk. 4, kan udbetalt refusion kræves tilbagebetalt efter de
gældende regler i stk. 5.
Det er hensigten, at tilsvarende regler bliver fastsat i en bekendtgørelse. Den gældende bekendtgørelse om
udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommunernes brug af administrative edb-systemer på
byfornyelsesområdet vil blive revideret i overensstemmelse hermed. Se i øvrigt bemærkninger til nr. 30 og
31.
Der henvises til 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Forslaget vedrører hvilke udgifter til indsatser, kommunalbestyrelsen kan afholde og ophævelse af
kategorier til områdefornyelse.
Efter de gældende regler i § 6, stk. 1 og 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren inden for den årlige
udgiftsramme efter ansøgning meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsen til gennemførelse af
en beslutning om områdefornyelse, jf. § 7. Tilsagn om refusion meddeles forlods i følgende rækkefølge
inden for den i § 94, stk. 2, 3. pkt., nævnte udgiftsramme:
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for højst 20 mio. kr.
2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, inden for højst 20 mio. kr.
3) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, inden for højst 20 mio. kr.
4) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, inden for højst 10 mio. kr.
Efter stk. 3 fordeles uudnyttet udgiftsramme til de nævnte områder, blandt de indkomne ansøgninger efter
den prioriterede rækkefølge af områderne.
13
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Efter stk. 4 kan transport-, bygnings- og boligministeren meddele tilsagn om refusion til
kommunalbestyrelsens udgifter til følgende indsatser:
1) Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutningen om
områdefornyelse.
2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v.
3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler.
4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger.
5) Etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning.
6) Nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb af sådanne bygninger med henblik på
nedrivning, såfremt erhvervet er nedlagt og bygningerne er beliggende i byer med 5.000 eller flere
indbyggere, men færre end 10.000 indbyggere. Dette gælder dog ikke bygninger, som er offentligt
ejede.
7) Lokal forankring af indsatsen efter gennemførelse af beslutningen om områdefornyelse.
Efter stk. 5 finder bestemmelsen i stk. 4, nr. 6, ikke anvendelse på bygninger, som er offentligt ejede. I sager
om nedrivning finder bestemmelserne i § 38 c, stk. 2, om ansøgnings- og beslutningsprocedure og
fastsættelse af støtte samt finansiering og refusion tilsvarende anvendelse. I sager om opkøb finder § 38 e
om afholdelse af udgiften til opkøb samt refusion tilsvarende anvendelse. Dog refunderer staten kun 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til opkøb.
Det foreslås i § 6, at kommunalbestyrelsen afholder udgifter til følgende indsatser:
1) Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutningen om
områdefornyelse.
2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v.
3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler.
4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger.
5) Etablering af særlige foranstaltninger til klimatilpasning.
6) Lokal forankring af indsatsen efter gennemførelse af beslutningen om områdefornyelse.
Endvidere foreslås det at ophæve kategorierne for områdefornyelse.
Denne forenkling af loven vil give kommunalbestyrelserne større valgfrihed til at prioritere udnyttelsen af
deres tildelte ramme til byfornyelsesformål. De vil kunne træffe beslutning om områdefornyelse uanset
bystørrelse. Det vil ligeledes betyde en forenkling af loven.
Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 4, nr. 6, foreslås ophævet, da bestemmelsen er en specifik hjemmel
til nedrivning og opkøb af private erhvervsbygninger med bygningsfornyelsesmidler i områder med
områdefornyelse i byer med mellem 5.000 og 10.000 indbyggere. Ved den foreslåede ophævelse af
grænser for bystørrelser vil opkøb og nedrivning af private erhvervsejendomme være omfattet af § 38 c og
§ 38 d. Det betyder, at kommunerne vil kunne opkøbe og nedrive private erhvervsbygninger uanset
bystørrelse og uanset om der gennemføres områdefornyelse.
Ligeledes foreslås kravet om, at der skal prioriteres bygningsfornyelsesmidler i områder med
områdefornyelse, ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4.
§ 6, stk. 5, foreslås ophævet som en konsekvens af ophævelsen af § 6, stk. 4, nr. 6.
Der henvises til 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
14
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Forslaget vedrører statens refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til indsatser under
områdefornyelsen.
Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, kan et tilsagn om refusion til den enkelte beslutning højst udgøre en
tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der vedrører områdefornyelsen, dog højst 10 mio. kr.
Dette gælder dog ikke nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb af sådanne bygninger med henblik
på nedrivning efter § 6, stk. 4, nr. 6.
Efter stk. 2 forudsætter meddelelse om tilsagn, at arbejdet ikke er igangsat.
Efter stk. 3 kan transport-, bygnings- og boligministeren blandt andet fastsætte nærmere regler om
fordeling af udgiftsrammen, om administrationen af ordningen samt om afgrænsningen af de
foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion.
Det foreslås at ændre statens refusionsprocent fra op til en tredjedel til op til 50 pct. og ophæve grænsen
for statslig refusion på 10 mio. kr. til områdefornyelser.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er et led i forenkling af loven, da den statslige refusionsprocent
bliver harmoniseret til 50 pct. for alle beslutningstyper. Ligeledes vil loven blive mere fleksibel ved
ophævelse af grænsen for den statslige refusion til områdefornyelse på 10 mio. kr., hvormed kommunernes
valgfrihed om beslutninger om områdefornyelse bliver større.
Det foreslås i § 7, stk. 2, som et krav, at arbejderne først må påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har
truffet beslutning om områdefornyelse. Det foreslås i stk. 3, at transport-, bygnings- og boligministeren
blandt andet kan fastsætte regler om fordeling af udgiftsrammen og administration af ordningen om
områdefornyelse.
Der henvises til 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8, 13 og 23
Forslaget vedrører ophævelse af krav om, at byfornyelsesindsatsen alene kan ske i byer med færre end
5.000 indbyggere eller i det åbne land.
Efter de gældende regler i § 8, stk. 2, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelsen træffe
beslutning om at yde støtte til udgifter til fjernelse af skrot og affald på ejendomme beliggende i byer med
færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land, for så vidt angår bygningsfornyelse af private
udlejningsboliger og ejer- og andelsboliger.
Efter de gældende regler i § 38 d kan kommunalbestyrelsen opkøbe nedslidte ejendomme beliggende i
byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
Det foreslås at ophæve kravet om, at byfornyelsesindsatsen alene kan ske i byer med færre end 5.000
indbyggere eller i det åbne land. Baggrunden for forslaget er en forenkling af loven. Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen får større valgfrihed til at prioritere udnyttelsen af deres tildelte ramme til
byfornyelsesformål uanset bystørrelse.
Der henvises til 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9, 14, 20 og 21
15
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Forslaget vedrører ophævelse af kravet om, at byfornyelsesindsatsen alene kan ske i byer med færre end
5.000 indbyggere.
Efter de gældende regler i § 8, stk. 2, nr. 6, og § 22, stk. 1, nr. 6, kan kommunalbestyrelsen træffe
beslutning om indretning af offentligt tilgængeligt byrum, hvor kommunalbestyrelsen giver eller har givet
støtte til nedrivning af en bygning efter denne lov, og hvor den nedrevne bygning var beliggende i en by
med færre end 5.000 indbyggere, for så vidt angår henholdsvis private udlejningsejendomme og ejer- og
andelsboliger.
Efter de gældende regler i § 38 c, stk. 1, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde
støtte til nedrivning af private erhvervsbygninger, såfremt erhvervet er nedlagt, og bygningerne er
beliggende i byer med færre end 5.000 indbyggere.
Efter de gældende regler i § 38 c, stk. 1, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at yde
støtte til udgifter til indretning af offentligt tilgængeligt byrum, hvor kommunalbestyrelsen giver eller har
givet støtte til nedrivning af en bygning efter denne lov, og hvor den nedrevne bygning var beliggende i en
by med færre end 5.000 indbyggere.
Det foreslås at ophæve kravet om, at byfornyelsesindsatsen alene kan ske i byer med færre end 5.000
indbyggere. Baggrunden for forslaget er en forenkling af loven. Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen får større valgfrihed til at prioritere udnyttelsen af deres tildelte ramme til
byfornyelsesformål uanset bystørrelse.
Der henvises til 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 og 15
Forslaget vedrører ansøgnings- og beslutningsprocedurer for henholdsvis private udlejningsboliger og ejer-
og andelsboliger i §§ 9-11 og §§ 23-25.
Efter de gældende regler i § 9, stk. 1, kan ejere af ejendomme, der indeholder private udlejningsboliger,
ansøge om støtte til bygningsfornyelse ved fremsendelse af projekt til kommunalbestyrelsen.
Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen stille relevante krav om oplysninger vedrørende projektet,
ejendommen og ejerens økonomi.
Efter de gældende regler i § 10 behandler kommunalbestyrelsen indkomne ansøgninger og træffer
beslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder støttens størrelse.
Efter de gældende regler i § 11 kan kommunalbestyrelsen stille arkitektoniske, miljømæssige og
udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af bestemte arbejder, herunder
frister for arbejdernes gennemførelse og frist for aflæggelse af byggeregnskab.
Tilsvarende regler i §§ 23-25 gælder for ejer- og andelsboliger, som for private udlejningsboliger.
Det foreslås at ophæve §§ 9-11 og §§ 23-25 om ansøgnings- og tilsagnsprocedurer og at fastsætte
tilsvarende bestemmelser i en bekendtgørelse, der omhandler ansøgnings- og beslutningsprocedurer for
kommunalbestyrelsens håndtering af sager om bygningsfornyelse m.v.
Baggrunden for forslaget er en forenkling af loven, som skal bidrage til at gøre loven mere overskuelig for
kommunerne og ejendomsejerne.
Der henvises til 3.6 i de almindelige bemærkninger.
16
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Til nr. 11 og 16
Forslaget vedrører henvisningen til § 10 i § 16, stk. 1, og henvisningen til § 24 i § 28 a, stk. 1, om
ansøgnings- og tilsagnsprocedure for henholdsvis private udlejningsboliger og ejer- og andelsboliger.
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at § 10 og § 24 foreslås ophævet med forslaget i nr.
10 og 15.
Til nr. 12, 17 og 28
Forslaget vedrører statslig refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til bygningsfornyelse og
kondemnering.
Efter de gældende regler om private udlejningsboliger i § 19, stk. 2, 2. pkt., refunderes 60 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejder omfattet af § 8, stk. 2, nr. 1-
3, 5 og 6, og arbejderne udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end
5.000 indbyggere eller i det åbne land.
Efter de gældende regler i stk. 3 refunderer staten for tilsagn, som kommunalbestyrelsen meddeler i
perioden fra den 1. juli 2016 og indtil den 1. marts 2019, 70 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter
stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejder omfattet af § 8, stk. 2, nr. 1-3, 5 og 6, og arbejderne udføres på
bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land.
Statens refusion af tab på garantier sker som regarant.
Tilsvarende regler i § 34, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, gælder for ejer- og andelsboliger som for de private
udlejningsboliger.
Det foreslås at ophæve § 19, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, og § 34, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, således at der gælder
en refusionsprocent på 50 pct. uanset bystørrelse. Forslaget indebærer en forenkling af loven ved at
harmonisere refusionsprocenten.
Der henvises til 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 18, 19 og 22
Forslaget vedrører støtte, finansiering og refusion.
§ 38, stk. 2, § 38 b, stk. 2, 1. pkt., og § 38 c, stk. 2, om henholdsvis ombygning af private erhvervslokaler og
offentlige bygninger til udlejningsboliger, istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende
anvendelse, og nedrivning af erhvervsbygninger, foreslås ændret som konsekvens af forslaget om
ophævelse af reglerne om ansøgnings- og beslutningsprocedurer i §§ 23-25 med forslaget i nr. 15.
Til nr. 24
Forslaget vedrører statslig refusion ved opkøb af nedslidte ejendomme.
Efter de gældende regler i § 38 e, stk. 2, refunderer staten 60 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
opkøb af nedslidte ejendomme.
Efter de gældende regler i § 38 e, stk. 3, refunderer staten i perioden fra den 1. juli 2016 og indtil den 1.
marts 2019 70 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1.
17
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslås i stk. 2 at ændre refusionsprocenten fra 60 pct. til 50 pct. som led i en forenkling af loven ved
at harmonisere refusionsprocenten. På samme baggrund foreslås stk. 3 ophævet.
Der henvises til 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 25 og 26
Forslaget vedrører beslutningsprocedure m.v. for så vidt angår friarealer.
Efter de gældende regler i § 41 kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere
udarbejde forslag om fælles friarealer og fælleslokaler på ejernes vegne.
Kommunalbestyrelsen har pligt til skriftligt at orientere ejerne af og andelshavere og lejerne i de berørte
ejendomme om indholdet af projektforslaget. Orienteringen skal indeholde oplysninger om adgangen til at
gøre indsigelser og adgangen til at fremsætte ændringsforslag.
Efter de gældende regler i § 42 kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget efter udløbet af en fastsat frist.
Kommunalbestyrelsen underretter ejere, andelshavere og lejere i de berørte ejendomme om forslagets
vedtagelse og tidsfristerne for arbejdernes gennemførelse.
Det foreslås at ophæve §§ 41-42 om beslutningsprocedure m.v. og fastsætte tilsvarende bestemmelser i en
bekendtgørelse, der omhandler beslutningsprocedurer m.v. for kommunalbestyrelsens håndtering af sager
om bygningsfornyelse m.v.
Baggrunden for forslaget er en forenkling af loven og for at gøre loven mere overskuelig for kommunerne
og ejendomsejerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 10 og 15.
Som konsekvens af forslag om ophævelse af §§ 41 og 42 foreslås overskrifte
”Beslut i gspro edure
før § æ dret til ”Servitutter og erstat i g”.
Der henvises til 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Forslaget vedrører henvisningen til §§ 41 og 42 i § 49, stk. 1, om beslutningsprocedure m.v. for friarealer.
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at §§ 41 og 42 foreslås ophævet med forslaget i nr.
25 og 26.
Tilsvarende regler om klage m.v. i § 49 vil blive fastsat i en bekendtgørelse om beslutningsprocedurer m.v.
for kommunalbestyrelsens håndtering af sager om bygningsfornyelse m.v.
Til nr. 29
Forslaget vedrører fordeling af udgiftsrammen til områdefornyelse og bygningsfornyelse i områder, der har
fået tilsagn til områdefornyelse.
Efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3-7. pkt., kan 70 mio. kr. af udgiftsrammen anvendes til
områdefornyelse, jf. § 6, stk. 2. 20 mio. kr. kan anvendes til bygningsfornyelse m.v. i områder, der har fået
tilsagn efter § 6, stk. 2. Midlerne fordeles forlods med 10 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i områder, der
har fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 1, og 10 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i områder, der har fået tilsagn
efter § 6, stk. 2, nr. 2. Midler til bygningsfornyelse m.v. i områder, der ikke er fordelt efter 5. pkt., fordeles i
prioriteret rækkefølge efter § 6, stk. 2. Eventuelt uforbrugte midler overføres til den statslige
udgiftsramme.
18
.v.”
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslås, at § 94, stk. 2, 3-7. pkt. udgår. Forslaget indebærer en forenkling af loven, så den tilpasses de
bevillingsmæssige muligheder, og giver kommunerne større valgfrihed til at prioritere anvendelse af deres
tildelte byfornyelsesmidler.
Der henvises til 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
Forslaget ophæver kommunalbestyrelsens mulighed for at overdrage hele eller dele af kommunens
statslige udgiftsramme til en anden kommune og i stedet åbner forslaget mulighed for at anvende den
tildelte ramme i 36 måneder.
Efter de gældende regler i § 94, stk. 3, kan en kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage hele eller dele
af kommunens statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v. til en eller flere kommuner, efter
transport-, bygnings- og boligministerens nærmere bestemmelse indgå aftale herom med en eller flere
kommuner.
§ 94, stk. 3, foreslås ophævet. Baggrunden for forslaget er en forenkling af loven og for at sikre, at lovens
objektive kriterier for uddeling af udgiftsrammen opfyldes.
Som en konsekvens af forslaget er det hensigten at give kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende
den tildelte ramme i 36 måneder efter tildelingen. Tildelingen af den statslige udgiftsramme vil fortsat ske
hvert år. Forslaget vil betyde en mere fleksibel anvendelse af den tildelte udgiftsramme og at
kommunalbestyrelsen har en forbedret mulighed for at planlægge sine byfornyelsesindsatser over en
årrække.
Det foreslås at fastsætte et krav om, at kommunalbestyrelsen hvert år inden for en fastsat frist skal
bekræfte, at kommunen ønsker at overføre uforbrugt tildelt ramme til det næstkommende år.
Det er endvidere hensigten, at kommunalbestyrelsen får en frist på 5 år til at gennemføre beslutningen om
bygningsfornyelse m.v. efter indberetning af beslutninger. Tilsvarende regler findes for gennemførelse af
beslutninger om områdefornyelse, jf. lovens § 5, stk. 4. Forslaget er et led i en forenkling af loven og giver
kommunen større råderum i forhold til at anvende den tildelte statslige ramme.
Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om muligheden for at anvende den tildelte ramme i 36
måneder, samt frist på 5 år til gennemførelse af beslutning, vil blive fastsat i en revideret bekendtgørelse
om udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommunernes brug af edb-systemer på byfornyelsesområdet.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 5 vedrørende frist for gennemførelse af
områdefornyelsesbeslutninger.
Der henvises til 3.9 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Forslaget vedrører uudnyttet statslig udgiftsramme.
Efter de gældende regler i § 94, stk. 4, 3. pkt., bliver beslutninger, som ikke er indberettet inden udgangen
af en af transport-, bygnings- og boligministeren årligt meddelt frist, ført tilbage til den samlede statslige
udgiftsramme.
19
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det foreslås at præcisere § 94, stk. 4, 3. pkt., således at statslig udgiftsramme, der ikke er udmøntet til
konkrete beslutninger indenfor den fastsatte frist på 36 måneder, vil blive ført tilbage til den samlede
statslige udgiftsramme. De ubrugte midler vil derefter blive uddelt i det efterfølgende års udgiftsramme.
Det foreslås endvidere, at kommunen kan ansøge om at få tildelt et beløb, som er mindre end kommunens
andel ifølge fordelingsnøglen. Regler herom vil blive fastsat i en revideret bekendtgørelse om
udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommunernes brug af administrative edb-systemer på
byfornyelsesområdet.
Baggrunden for forslaget er at skabe klarhed om reglerne vedrørende ubrugt statslig udgiftsramme og de
fastsatte tidsfrister.
I de gældende regler er der ingen frist for at gennemføre indberettede beslutninger om bygningsfornyelse.
Det er hensigten at indføre en frist på 5 år, som ved områdefornyelse, for gennemførelse af indberettede
beslutninger om bygningsfornyelse i ovennævnte bekendtgørelse.
Til nr. 32
Forslaget vedrører den statslige refusion ved forsøg med områdefornyelse.
Efter de gældende regler i § 97, stk. 3, kan transport-, bygnings- og boligministeren for forsøg vedrørende
områdefornyelse forhøje den i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte refusionssats fra en tredjedel og indtil 100 pct., for
så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.
Bestemmelsen i § 9
, stk. , foreslås æ dret fra ”en
tredjedel
og i dtil
p t.” til ”50
pct. og indtil 100
p t.”,
som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt., med forslaget i nr. 7.
Til nr. 33
Forslaget vedrører den forhøjede statslige refusion ved forsøg med områdefornyelse.
Efter de gældende regler i § 97, stk. 4, kan transport-, bygnings- og boligministeren for forsøg vedrørende
områdefornyelse forhøje den i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr.
Det foreslås at ændre § 97, stk. 4, således at grænserne på 10 og 20 mio. kr. ophæves. Forslaget er en
konsekvens af den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt. med forslaget i nr. 7.
Til nr. 34 og 35
Forslaget vedrører godkendte byfornyelsesselskaber.
Efter de gældende regler i § 106 kan byfornyelsesselskaber, der er godkendt i medfør af de tidligere
gældende love om byfornyelse og boligforbedring, ansøge transport-, bygnings- og boligministeren om
ophævelse af godkendelsen.
Det foreslås at ophæve § 106, idet der ikke længere eksisterer godkendte byfornyelsesselskaber.
Som konsekvens af forslag om at ophæve § 106
foreslås det at ophæve overskrifte ”Godke dte
yfor yelsesselska er” før §
.
Til § 2
Forslaget vedrører lovens ikrafttrædelse og overgangsbestemmelse.
20
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 383: Udkast til lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 2. pkt., kan en del af udgiftsrammen anvendes til løsning af
afgrænsede byfornyelsesopgaver. Efter denne bestemmelse er der afsat midler til landsbyfornyelse i
bekendtgørelse nr. 1044 af 30. juni 2016 om pulje til landsbyfornyelse. Bekendtgørelsen er gældende for
byer med færre end 3.000 indbyggere eller som er beliggende i det åbne land.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fortsat kan træffe afgørelser, for så vidt angår puljen til
landsbyfornyelse efter § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1-3, nr. 5 og 6, § 8, stk. 4 og stk. 5, §§ 9-20, § 21,
nr. 1 og 2, § 22, stk. 1, stk. 3 og 4, §§ 23-38 e, §§ 51-57, § 82, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, § 93, § 94, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, § 100, § 102-104, § 105, § 107, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og nr. 8 samt stk. 5 og 6, i henhold til lov om
byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, hvortil der efter § 94,
stk. 2, 2. pkt., er afsat midler på de årlige finanslove.
Det betyder, at der kan træffes afgørelser om bygningsfornyelse m.v., herunder nedrivning, vedrørende
private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, med en refusionsprocent på 70 pct. i perioden 1. juli 2016
til 1. marts 2019 og 60 pct. i 2020. Endvidere vil kommunerne have mulighed for at overdrage hele eller
dele af kommunens tildelte midler fra puljen til landbyfornyelse til en eller flere kommuner.
Der henvises til 3.8 i de almindelige bemærkninger.
21