Syd- og Sønderjyllands Politi
Ledelsessekretariatet
Kirkegade 76
6700 Esbjerg
Att. Eva Aaen og Karina H. Poulsen
Nedlæggelse af overkørsler i Tønder Kommune
Fredericia, d. 7. april 2017
Banedanmark har modtaget Syd- og Sønderjyllands Politis skrivelse med udtalelser og
anbefalinger til nedlæggelsen af jernbaneoverkørsler i Tønder Kommune dateret 24.
marts 2017.
Baggrunden for projektet er et politisk opdrag, som er kommet med det grønne trafik-
forlig i 2009. Formålet er, at forbedre sikkerheden omkring jernbaneoverkørsler, hvil-
ket indebærer at samtlige usikrede overkørsler i hele landet nedlægges. Enkelte steder
kan situationen det pågældende sted foranledige, at det ikke er muligt at nedlægge en
usikret overkørsel, hvormed ganske få overkørsler i stedet bliver sikkerhedsforbedret
med bomanlæg. Endvidere lyder det politiske opdrag at antallet af overkørsler så vidt
muligt generelt skal reduceres, hvorfor de offentlige overkørsler ligeledes bliver un-
dersøgt i forhold til nedlæggelse. Banedanmark har siden 2009 behandlet en lang ræk-
ke jernbanestrækninger i hele landet efter samme retningslinjer, som nærværende pro-
jekt udarbejdes under.
Banedanmark har afholdt møde med Tønder Kommune d. 31. maj 2016, hvor projek-
tet blev forelagt. På mødet oplyste Tønder Kommune, at rute 11 er en meget trafikeret
hovedlandevej og anbefalede derfor Banedanmark at tage kontakt til Vejdirektoratet.
Derudover blev der afholdt borgermøder d. 4 – 5. juli 2016 på strækningen, hvor pro-
jektet blev forelagt berørte lodsejere. På disse møder blev der også udtrykt bekymring
omkring rute 11, herunder blev specielt krydset ved Sdr. Vollum (ved overkørsel 104)
påpeget som usikkert. Banedanmark afholdte herefter et møde d. 11. august 2016 med
Vejdirektoratet, hvor projektet blev forelagt. Vejdirektoratet havde ingen kommentarer
til projektet, men igangsatte på baggrund af mødet en trafiksikkerhedsvurdering af
krydset ved Sdr. Vollum, som er vedlagt dette brev. Trafiksikkerhedsvurderingen an-
befaler, at beplantningen beskæres, således tilstrækkelige oversigtsforhold kan sikres.
Herefter konkluderer trafiksikkerhedsvurderingen, at der ingen trafiksikkerhedsmæs-
sige problemer er ved krydset. Beplantningen er efterfølgende blevet beskåret.
Banedanmarks rådgiver har udarbejdet skitseprojekter for de forskellige vejløsninger,
som er nødvendige i forbindelse med nedlæggelsen af overkørslerne, herunder vende-
pladser og erstatningsveje. Skitseprojekterne er fremsendt pr. mail d. 18. november
2016 til vejmyndighederne – Tønder og Esbjerg Kommune samt Syd- og Sønderjyl-
lands Politi til kommentering og godkendelse efter henholdsvis vejloven og færdsels-
loven. Af mailen med skitseprojekterne fremgår det, hvilke overkørsler Banedanmark
ønsker at nedlægge, samt hvilke erstatningsanlæg der planlægges at etablere. Syd- og
Sønderjyllands Politi fremsender samtykke i henhold til færdselsloven d. 24. novem-
ber 2016.
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
Telefax
www.bane.dk
Journalnr.
CVR 18632276
Side 1(
1
)