Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 356
Offentligt
1766918_0001.png
Ejendom, Plan og Drift
Teknik og Miljø
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder
Att.: Lars-Erik Skydsbjerg
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
Kopi sendt pr. e-mail til Banedanmark og Syd og Sønderjyl-
lands Politi.
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
16. marts 2017
Jens Kjærgaard
[email protected]
7244 2760
17/04436-2
1/2
Nedlæggelse af overkørsler i Tønder Kommune
Vejdirektoratet har forståelse for Tønder Kommunes bekymring for trafiksikkerheden på rute 11 og
de erhvervsmæssige konsekvenserne som følge af en øget omvejskørsel for den enkelte land-
mand i forbindelse med Banedanmarks forestående nedlæggelse af jernbaneoverkørsler i Tønder
Kommune.
Vejdirektoratet har den 11. august 2016 på et møde med Banedanmark og Atkins fået forelagt de
forskellige lukninger af ikke sikrede overkørsler mellem Bramming og Tønder. Gennemgangen
kortlagde, at lukningerne ikke medfører, at Vejdirektoratet som vejmyndighed for Rute 11 skal give
nogen tilladelser i forhold til vejloven.
Kørsel med landbrugskøretøjer er allerede i dag hyppigt forekommende på den del af Rute 11,
som ligger i Tønder Kommune. På denne strækning er der 70 overkørsler til landbrug, 140 mark-
overkørsler og cirka 30 tilsluttede private fællesveje, hvor det må forventes, at de hovedsageligt
anvendes til landbrugskørsel. Derudover viser ejendomsopslag, at adskillige bedrifter har jorde
liggende på begge sider af Rute 11.
Overordnet set skal statsveje håndtere den trafik, som lovligt kan køre på vejen. Som vejmyndig-
hed er der ingen mulighed for at regulere den landbrugstrafik, som opstår som følge af opkøb eller
øget brug af maskinstationer eller øget transport med afgrøder til forarbejdning osv. Mængden af
landbrugskørsel kan således ikke opfattes som statisk, men kan afhænge af såvel strukturel udvik-
ling som ændrede typer af transporter. Set i den sammenhæng ses omvejskørslerne i forbindelse
med lukning af overkørsler ikke at medføre en betydende ændring af det overordnede billede af
landbrugstrafikken.
Generelt afstedkommer kollisioner mellem tog og køretøjer ofte alvorlige skader, og nedlæggelse
af usikre jernbaneoverkørsler er en hensigtsmæssig måde at forebygge ulykker mellem vej og
jernbane. Om den sikkerhedsmæssige effekt kan det fremhæves, at en undersøgelse viser, at
Niels Juels Gade 13
1022 Købehnavn K
Denmark
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 356: Banedanmarks redegørelse for forløbet omkring lukning af overkørsler i Tønder Kommune, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1766918_0002.png
lukning af usikre jernbaneoverkørsler medfører en reduktion i antallet af uheld . Det gælder også,
når der medregnes en øget brug af andre overkørsler og den medfølgende omvejskørsel.
Generelt set sker der få ulykker med landbrugskøretøjer på statsveje. I 2016 registrerede politiet 16
ulykker på statsveje med landbrugskøretøjer involveret, hvoraf 13 ulykker var med materiel skade.
På kommuneveje skete der til sammenligning 110 ulykker, hvoraf 38 var med personskade. Det
kan blandt andet skyldes, at antallet af kørte kilometre med landbrugskøretøjer på kommuneveje er
større end på statsveje. En anden medvirkende faktor kan også være, at statsveje generelt har en
højere vejteknisk standard end mindre kommuneveje, som eksempelvis kan have skarpe sving og
være smal.
På statsvejen Rute 11 har politiet mellem Ribe og den dansk-tyske grænse i perioden 2012-2016 i
alt registreret 124 ulykker, heraf har 25 ulykker medført personskade. Landbrugskøretøj har været
involveret i fire ulykker, hvoraf én ulykke har medført personskade. Ulykkesbilledet for statsvejen
Rute 11 indikerer ikke, at den eksisterende kørsel med landbrugskøretøjer udgør en særlig risiko
trafiksikkerhedsmæssigt.
På mødet med Banedanmark den 11. august 2016 var der blandt andet fokus på lukningen af
overkørsel nr. 104 og den øgede landbrugskørsel, som ville komme på strækningen nord for Bre-
debro. Vejdirektoratet foretog derfor en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af netop denne stræk-
ning i forhold til den forøgede landbrugsmæssige færdsel.
Vurderingen påpegede, at der var begrænsede oversigtsforhold mod syd fra kommunevejen Sdr.
Vollum. Vejdirektoratet har derfor igangsat en beskæring af beplantningen indenfor vejareal, så
oversigtsforholdene forbedres.
Længden af omvejskørsler som følge af lukning af overkørsler i Tønder Kommune kan for den
enkelte landmand opfattes som relativ lang sammenlignet med den nuværende rute. Set ud fra en
helhedsbetragtning for statsvejen Rute 11 vurderer Vejdirektoratet dog, at stigningen i antallet af
landbrugskøretøjer vil være begrænset sammenlignet med de 4.500 til 6.000 køretøjer, der dagligt
kører på statsvejen.
Venlig hilsen
1
Jens Kjærgaard
Afdelingsleder
1
Uheld ved jernbaneoverkørsler, Trafitec, Marts 2009.
2