TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 343: Henvendelse af 30/5-17 vedrørende ændring af bygningsreglementet, fra Forsikring & Pension

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 343
Offentligt

Vandbelastede sokler ved terrændæk

– terrænforhold og niveaufri adgang

Terrændæk

Oversvømmelser

Sokler

Vandtæthed

Niveaufri adgang

07 10 30

Kraftige byger kombineret med øget

bebyggelse i lavtliggende områder og

uhensigtsmæssige faldforhold på om-

givende terræn har bevirket, at sokler i

terrændæk i større omfang end tidligere

udsættes for vandtryk.

Bygningsreglementernes krav om ni-

veaufri adgang ved adgangsdøre har

desuden medført, at terrændækket ofte

er „presset ned i terrænet“ – og dermed

øges risikoen for fugtskader efter vand-

indtrængning gennem soklen.

For at undgå vandindtrængning skal byg-

ningen placeres højst muligt i terrænet,

så overladevand ledes bort fra bygnin-

gen – og sokler skal udføres vandtætte.

På billedet ses en nyopført bygning, hvor

der står frit vand på det omgivende terræn.

Indledning

Bygningsreglementernes krav om

niveaufri adgang [1] har medført, at der i

de senere år er blevet konstateret mange

tilfælde, hvor overladevand er trængt

gennem soklen og ind i lavtliggende ter-

rændækkonstruktioner.

I traditionelle terrændæk med trægulv

på strøer har dette medført behov for

udskiftning af såvel gulve som isolerings-

materialer, fordi den lange udtørringstid

indebærer stor risiko for vækst af skim-

mel og trænedbrydende svampe.

Fugtundersøgelser

Ved konstatering af fugtproblemer i et

terrændæk er det vigtigt – inden der

iværksættes indgreb – at undersøge,

hvor fugten kommer fra [2].

Ud over utætte rør (oftest forekommen-

de) kan fugt komme fra fx:

• indtrængende vand gennem sokkel/

fundament i forbindelse med mang-

lende terrænfald,

• mangelfulde dræn,

• undergrunden gennem det kapillarbry-

dende lag.

Det kan være nødvendigt at undersøge

fald- og drænforhold samt effektivite-

ten af eventuelle omfangsdræn [3] ved

opgravning og/eller ved hjælp af kloak-

fjernsyn [4].

Det kan også være nødvendigt at tage

boreprøver og opstille pejlerør.

Endvidere undersøges, om revner i sok-

kelpuds kan være årsagen.

Forundersøgelser

Inden projektering udføres der geotekniske

undersøgelser, som klarlægger jordbun-

dens bæredygtighed og jordens evne

til selvdræning. Herved kan vurderes

nødvendigheden af at udføre drænings-

foranstaltninger.

På lavtliggende områder kræver nogle

kommuner, at bygningen og dens umid-

delbare omgivelser hæves 0,5 meter

over det omgivende terræn.

Bemærk, at kommunen og lokale entre-

prenører ofte kan bidrage med værdi-

fulde oplysninger om eventuel risiko

for lokale oversvømmelser af terrænet.

Herunder at lukning af vandboringer kan

medføre forhøjet vandstand.

Projektering

For at reducere risikoen for indtrængning

af vand til terrændækket er det ofte nød-

vendigt med lere foranstaltninger, fx:

• at placere bygningen så højt som mu-

ligt i forhold til omgivelserne,

• at etablere et forsvarligt fald bort fra

bygningen,

• at vælge en sokkelløsning, som kan

udføres tæt,

• at etablere omfangsdræn, hvis jorden

ikke er tilstrækkeligt selvdrænende,

• at vælge en „voldgravsløsning“ [5]

(niveaufri adgang) med en stenseng.

Bemærk, at oversiden af betondækket

aldrig må ligge under den kote, hvortil

der kan forventes midlertidig vandop-

stuvning i stensengen (skal altid base-

res på konkret vurdering),

• at undgå – eventuelt udbedre – trak-

tose [6].

Terrænforhold

Ved den overordnede planlægning af et

bebyggelsesområde anbefales – især på

skrånende terræn – at de enkelte byg-

ninger opføres, så der er mindst mulig

vandbelastning med overladevand fra

naboområder.

Det kan fx være nødvendigt at etablere

afskærende dræn eller åbne grøfter

(igur 1) til aledning af overladevand.

På den enkelte grund skal det desuden

sikres, at de lokale faldforhold medfører,

at vand ledes bort fra bygningen.

Vandpåvirkning på fundamenter/sokler

skal reduceres mest muligt, fx ved at

et mindst 3 meter bredt område langs

bygningen har et fald pr. meter (væk fra

bygningen) på mindst 20 mm på jord og

mindst 7 mm på befæstede arealer.

Bemærk, at kravene skal være opfyldt

efter, at de uundgåelige sætninger af

jorden har fundet sted. Det er derfor hen-

sigtsmæssigt, at det (i udbudsmaterialet

for jordarbejder) beskrives, at oven-

nævnte krav til faldforholdene også skal

være overholdt efter et års forløb.

Vandaledning – og dermed også vand-

påvirkning på sokler – kan forbedres ved

at anvende overlader, som ikke er tætte

(fx perlegrus) i stedet for befæstede

arealer (lise- og stenbelægninger).

Omfangsdræn

Afskærende dræn/grøft

Figur 1. Der etableres fald bort fra bygningen;

eventuelt etableres også et afskærende dræn

eller en grøft.

Dette blad må kun anvendes af Tine Aabye, Forsikring & Pension (antal brugere: 1)

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 343: Henvendelse af 30/5-17 vedrørende ændring af bygningsreglementet, fra Forsikring & Pension

Figur 2. Betondækkets overside ligger lavere

end terrænet udenfor og kræver derfor en tæt

sokkel/fundament.

Figur 3. Voldgravsløsning med „bro“ af gal-

vaniseret stålrist over stenseng. (Bemærk, at

der ikke må være beplantning.)

Ved befæstede arealer anbefales fald

mod en brønd med aløb til en faskine [7],

hvis jordens permeabilitet tillader det.

Tætte sokler

Selv om terrænfaldet i bygningens nær-

meste omgivelser – og eventuel anlæg af

en „voldgrav“– kan medvirke til at redu-

cere vandbelastningen på sokler, skal

sokler udføres vandtætte.

Bemærk dog, at selv en veludført sokkel

ikke altid kan forventes at være tæt.

Sokler/fundamenter kan udføres af isole-

rede og uisolerede letklinkerbetonblokke.

Vandtæthed på den udvendige side opnås

normalt ved at blokkene behandles med

udkast (berapning med cement og sand i

forholdet 1:3) og efterfølgende pudsning

med KC35/65/650 eller tilsvarende.

Bemærk, at der er risiko for utætheder i

en sokkel, hvis:

• fuger og skår i blokkene ikke er tætnet

og repareret inden berapning udføres,

• berapning udføres for kort tid efter op-

muring af sokkel,

• berapning ikke føres ned over funda-

mentbetonen under blokkene,

• berapning og puds ikke holdes fugtig

og beskyttes mod solstråling og vind

under afhærdning.

Generelt anbefales en sokkelhøjde og en

højde på overside af gulvbetonen i ter-

rændækket på 150 mm over omgivende

terræn. Ligger overside af gulvbetonen

under omgivende terræn, fx ved niveaufri

adgang [5], kan soklen under terræn

eventuelt vandtætnes på samme måde

som en kældervæg, fx med asfaltering [8].

Der kan endvidere opnås en tæt sokkel

ved udførelse af et pladsstøbt (isoleret)

betonfundament.

Niveaufri adgang

Bygningsreglementernes krav om

niveaufri adgang ved adgangsdøre [1]

har medført, at mange bygninger „pres-

ses ned i terrænet“. En rampeløsning op

til adgangsdørene må dog – i fugtmæs-

sig henseende – betragtes som en mere

sikker løsning. Bemærk, at begrebet

„niveaufri adgang“ alligevel giver mulig-

hed for et spring på 2,5 cm.

Rampeløsning

Ved en rampeløsning tilstræbes, at de

fugtfølsomme dele af gulvet ligger over

terræn, og at adgang sker ad en rampe

op til adgangsdøren (højst 1:20 hæld-

ning). Umiddelbart foran adgangsdøren

skal der være en vandret afsats på

mindst 1,5 meter × 1,5 meter.

For at opretholde en sokkelhøjde på

150 mm og sikre vandaledning imellem

afsats og bygning skal der udføres en

mindst 100 mm bred drænrende med en

rist, som tillader vand at passere. Hertil

indes færdige elementer.

Ved indgangspartier kan yderdøren

eventuelt trækkes ind i bygningskroppen.

Herved belastes den niveaufri adgang

i mindre grad af slagregn, og der opnås

større frihed ved etablering af rampen.

Voldgravsløsning

I stedet for den mere fugtsikre rampe-

løsning kan der anvendes en såkaldt

„voldgravsløsning“, hvor soklen sænkes,

så gulvoverlade og omgivende terræn

ligger i samme niveau.

I dette tilfælde etableres der langs funda-

ment/sokkel en drænet stenseng (vold-

grav) med en bro, fx stålrist, der fører fra

bygning til det omgivende terræn [5].

En stenseng skal jævnligt oprenses for at

bevare den drænende virkning.

Desuden forudsættes, at vandtilførsel til

stensengen reduceres mest muligt, og at

der er effektivt aløb til dræn.

Terrænet op mod stensengen skal have

hældning bort fra bygningen. Desuden

anbefales, at udsatte bygninger forsynes

med udhæng samt en tagrende til bort-

ledning af en del af det vand, der ellers

ville ende i stensengen.

Ved etablering af en voldgravsløsning

– på en byggegrund med risiko for

midlertidig vandforekomst – anbefales,

at bunden af stensengen ligger under

betondækkets underside.

„Snydesokler“

Ønsket om at sænke bygningens gulv-

overlade har medført anvendelse af

såkaldte „snydesokler“, som især giver

problemer ved fx døre og vinduespartier.

Dette er en risikofyldt byggeteknisk dispo-

sition, som derfor må frarådes, hvis det

medfører øget risiko for vandindtrængning

til sårbare gulvkonstruktioner (igur 2).

Drift og vedligehold

For at kunne foretage behørig drift af

drænanlæg skal bygningsejeren have

kendskab til placeringen af eventuelle

dræn, og hvordan de vedligeholdes [9].

Disse oplysninger skal foreligge ved byg-

geriets alevering.

Højdeniveauet rundt om bygningen skal

bevares i den oprindelige højde, dvs. at

belægninger og plantebede skal holdes

nede, så den oprindelige sokkelhøjde

fra terræn til overside af terrændæk altid

overholdes. Herudover skal faldet bort

fra bygningen opretholdes.

Sokkelpudsen skal holdes tæt, ved at

eventuelle revner repareres straks efter

de konstateres.

Bortledning af overladevand til dræn

eller aløb sikres ved løbende oprensning

af brønde og sandfang [8].

Ved mistanke om dårlig funktion gen-

nemspules anlæggene.

Dette blad er udarbejdet af :

Bygningskonstruktør Dorte Johansen

[email protected]

Byggeskadefonden

Studiestræde 50, 1554 København V

Telefon 33 76 20 00

Civilingeniør Georg Christensen

[email protected]

Bygge- og Miljøteknik A/S

Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm

Telefon 45 66 29 22

Henvisninger:

BR95, kapitel 4.2.1 (Niveaufri adgang).

Fugtundersøgelse af bygninger.

BYG

ERFA

blad (99) 05 06 26.

Dræning af mindre bygninger.

BYG

ERFA

blad (50) 97 06 27.

Fornyelse af aløbssystemer.

BYG

ERFA

blad (50) 04 03 08.

Niveaufri adgang til bygninger med ter-

rændæk.

BYG

ERFA

blad (19) 01 12 19.

Vækstjord på byggegrunde. Indretning

af beskyttelseszoner.

BYG

ERFA

blad (10) 99 02 15.

Nedsivning af regnvand i faskiner.

BYG

ERFA

blad (50) 06 04 03.

Fugtskader i ældre kældre – udbedring

og forebyggelse.

BYG

ERFA

blad (19) 04 12 29.

Drift og vedligehold af aløbsanlæg i

parcelhuse.

BYG

ERFA

blad (50) 00 03 30.

10.

Radon – forebyggelse og afhjælpning.

BYG

ERFA

blad (99) 02 09 27.

Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup

Telefon

44 89 06 40

Telefax

44 65 80 09

E-post

[email protected]

Internet

www.byg-erfa.dk

Fonden BYG-ERFA’s bestyrelse :

Byggecentrum

Byggeskadefonden

Bygge-

skadefonden vedrørende Bygningsfornyelse

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Forsikring &

Pension

Statens Byggeforskningsinstitut

Teknologisk Institut

Dette blad må kun anvendes af Tine Aabye, Forsikring & Pension (antal brugere: 1)