Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 343
Offentligt
1763241_0001.png
Transport-, Bygning- og Boligudvalget
Niveaufri adgang - Opfølgning på udvalgsmøde d. 23. maj
2017
Forsikring & Pension takker for muligheden for at redegøre for vores synspunkter
om bygningsreglementets regler om adgangsforhold til private boliger på udvalgs-
møde d. 23. maj 2017. Der gives her en kort opsummering af vores synspunkter
og argumenter:
Forsikring & Pension har afgivet høringssvar i forbindelse med forslag til ændring
af Bygningsreglementet (BR15), hvor det foreslås, at kravet om niveaufri adgang
for enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, ophæves.
Forsikring & Pension er glade for den foreslåede ændring, da kravet om niveaufri
adgang gør det nærmest umuligt at klimatilpasse fremtidens private boliger.
Danmark oplever i disse år stigende udfordringer med klimaforandringerne. De
globale temperaturstigninger påvirker også vejret i Danmark. Vi oplever flere og
voldsommere storme om vinteren og flere og voldsommere skybrud om somme-
ren. Vandstanden stiger i havene og grundvandet stiger også flere steder. DMI
forventer, at Danmark frem mod år 2100 vil opleve at:
-
Den samlede regnvandsmængde vil stige med 10-15 procent.
-
Situationer med meget nedbør om efteråret vil stige til ca. 3 gange så
mange som hidtil.
-
Grundvandet vil stå 1,5-2 meter højere end i dag.
Vi bliver derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst håndterer alt det ekstra
vand, vi får. Nu og i fremtiden.
En af de ting, der er afgørende for at vi kan håndtere udfordringerne med vand
er, at vi bygger fornuftigt. Vores huse skal være robuste, så de kan klare vejrfor-
holdene, og vi undgår oversvømmede huse, ødelagt indbo og ubeboelige hjem.
Når vi bygger huse med niveaufri adgang har overfladevandet fri adgang til at
løbe direkte ind i husene. Derudover bliver hele fundamentet af huset presset ned
i jorden, hvilket kan give problemer med vand, der suges op i bygningskonstruk-
tionen, der bliver gennemfugtet. De fugtige mure kan danne grundlag for svamp-
30.05.2017
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Marlene Lisa Eriksen
Konsulent, cand. jur.
Dir.
41919148
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2017-00155
340955
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 343: Henvendelse af 30/5-17 vedrørende ændring af bygningsreglementet, fra Forsikring & Pension
og skimmelvækst. (Se det vedlagte BYG-ERFA-blad for uddybende, teknisk be-
skrivelse af problemet.)
Ældre huse har soklen over jorden. De er altså mere modstandsdygtige over for
fugt og oversvømmelser. Og det er denne fornuftige tilgang til husenes mod-
standsdygtighed over for vores klimaudfordringer, vi synes giver rigtig god me-
ning. Vi skal bygge fornuftigt, og fremtidssikre vores huse, så vi undgår over-
svømmelser og fugtskader.
Mange danske kommuner igangsætter i disse år omfattende investeringer i kli-
matilpasning. Alene i København er der tale om en tocifret milliardinvestering for
at begrænse skader som følge af klimaforandringerne. Det er derfor rigtig god
fornuft, at reglerne i det kommende bygningsreglement også understøtter klima-
tilpasningen og danner grundlag for fornuftigt byggeri, der kan modstå de øgede
vandmængder.
Forsikring & Pension støtter derfor op om den foreslåede ændring i Bygningsreg-
lementet, der fritager enfamiliehuse fra kravet om niveaufri adgang, da vi på
denne måde kan dæmme op for problemerne med oversvømmede og opfugtede
hjem.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2017-00155
340955
Med venlig hilsen
Hans Reymann-Carlsen
Side 2