Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 335
Offentligt
SAS’ samarbejde med Regional Jet
Medierne har behandlet spørgsmålet om piloters vilkår ved ansættelse i Regional Jet, som
er et luftfartsselskab etableret i Estland. SAS har indgået kontrakt med Regional Jet om
beflyvning af visse ruter med udgangspunkt og baser i Danmark med i alt 4 ATR 72-fly
(turboprop) og tilhørende besætninger fra august i år
et såkaldt wet-lease arrangement.
Regional Jet Flyver således ikke for SAS endnu. Regional Jet vil i vidt omfang overtage
ruter, der i dag beflyves af Jettime i et lignende arrangement med SAS.
SAS' aftale med Regional Jet er indgået i respekt for forholdene på det danske
arbejdsmarked. Besætningerne har base i Danmark, og SAS har derfor stillet som vilkår for
kontrakten, at besætningerne skal være omfattet af lokale overenskomster. Ligeledes vil
SAS gennem løbende kontroller sikre en sikkerhedsmæssigt fuldt betryggende flyoperation.
SAS har over for Regional Jet såvel som over for andre luftfartsselskaber, som opererer for
SAS med besætningsbaser i Skandinavien, betinget sig, at besætningerne skal være
omfattet af en overenskomst
i dette tilfælde i Danmark. SAS er orienteret om, at Regional
Jets bemandingsbureau, PAS, som sørger for Regional Jets besætningsbemanding, er
medlem af DI, og at der er indledt forhandlinger om en overenskomst med FPU, som
forventes på plads inden påbegyndelse af operationen for SAS. PAS har allerede
overenskomster i sit svenske selskab, som forsyner Flybe med besætninger med base i
Sverige. Det svenske selskab er også medlem af arbejdsgiverorganisationen Svenska
Flygbranschen.
For SAS går sikkerheden forud for alt. Alle luftfartsselskaber i EU er underlagt de samme
minimumsregler for flyve- og hviletid, som også Regional Jet og dets besætninger skal
efterleve. Regional Jet har AOC (Airline Operator’s
Certificate)
i Estland og er underlagt
tilsyn af egne myndigheder. SAS har stillet krav om, at Regional Jet er certificeret i henhold
til IOSA, som er en internationalt anerkendt standard etableret af den internationale
luftfartsorganisation IATA, som gennemfører tilsyn med (audits) efterlevelsen. SAS
gennemfører også løbende operationelle kontroller med og årlige sikkerhedsmæssige audits
af sine wet-lease operatører, hvilket også vil være tilfældet for Regional Jet.
SAS, den 24. maj 2017