Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 332
Offentligt
Superlyn i halvtimesdrift Aarhus-Aalborg - med stop i Hobro
- Omlægning til S-togslignende drift omkring Aarhus og Aalborg
uden at øge driftsudgifterne
Der indføres stop i Hobro for Superlyn København-Aalborg, hvilket kan lade sig gøre indenfor
Timemodellen ved en kombination af DSBs nye tog og (evt.) en ekstra hastighedsopgradering af
strækningen Aarhus-Aalborg
Superlyn kan dermed erstatte IC-togsystemet Aarhus-Aalborg
Superlyn København-Aarhus forlænges til Aalborg, så Superlyn kommer til at køre i halvtimesdrift
København-Odense-Aarhus-Randers-Hobro-Aalborg
Skørping forventes efter år 2022 betjent af et lokaltog Hobro-Lindholm
Et andet forventet lokaltog Skørping-Lindholm foreslås forlænget til Arden og Hobro, så der bliver
halvtimesdrift Hobro-Lindholm, med deraf følgende mulighed for optimal omstigning til Superlyn i
Hobro
Et nyt lokaltogsystem overtager og intensivere betjeningen mellem Aarhus og Randers.
Lokaltoget overtager betjening af Hinnerup og den nye station i Laurbjerg, hvilket medfører hurtigere
forbindelse mellem Skive/Viborg og Aarhus (=større billetindtægter), samtidig med at den nye station i
Laurbjerg vil få positiv istedet for negativ samfundsmæssig nytte
Med lokaltoget kan nye stationer i Brabrand, Aarhus Vest og Stevnstrup være samfundsmæssigt nyttige
Den her foreslåede markante forbedring af togbetjeningen medfører noget overraskende en årlig netto
indtægt/besparelse, efter en indledende investering i materiel og (evt.) hastighedsopgradering.
Økonomien i nærværende notat er baseret på grove estimater, men indikerer ikke desto mindre at en
mere kvalificeret analyse må være relevant
”Mere
tog
for pe ge e!”
Poul Brandt Jensen
Civilingeniør, HD og Fremtidig Jernbaneinfrastruktur Nørd
Enghave Park 33
3450 Allerød
61 66 99 90
Allerød 21. maj 2017
Side 1
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Henvendelse af 23/5-17 vedrørende superlyn i halvtimesdrift Århus-Aalborg - med stop i Hobro, fra Poul Brandt Jensen, Allerød
Ideen
De elektriske togsæt, som DSB planlægger at indkøbe, kan pga. bedre acceleration (0,9-1,0 m/sek) gennemkøre
strækningen Aarhus-Randers-Aal
org a.
i ut hurtigere e d forudsat i ”Togfo de ” ,
/sek . Hvis der i
forbindelse med hastighedsopgraderingen Aarhus-Aalborg kan spares yderligere ca. 1 minut, vil der i alt være ca.
2 minutter til rådighed til at Superlyn kan standse i Hobro, og stadig køre Aarhus-Aalborg på 1 time.
Med stop i Hobro kan
et ifølge ”Trafikpla
for den statslige jernbane 2012-
” i år
”forve tet” IC-
togsystem Aarhus-Hadsten-Langå-Randers-Hobro-Skørping-Aalborg erstattes med Superlyn København-Odense-
Aarhus-Randers-Hobro-Aalborg, idet betjeningen af Skørping, Hadsten og Langå overtages af lokaltog.
Med denne omlægning vil der imidlertid kun være timedrift Aarhus-Aalborg, og af kontrakten med DSB fremgår at
der skal være 2 tog pr. time. Det foreslås derfor at det andet Superlyn pr time (som kun er planlagt til at køre
København-Aarhus) forlænges til Aalborg, så Superlyn kører i halvtimesdrift på hele strækningen København-
Odense-Aarhus-Randers-Hobro-Aalborg.
Når et helt IC-togsystem nedlægges og erstattes af en simpel forlængelse af Superlyn opnås en besparelse.
Indførsel af regulær (og hurtig) halvtimesdrift Aarhus-Aalborg giver samtidig mærkbart øgede billetindtægter.
Skørping mister den direkte IC-forbindelse en gang i timen til Aarhus (og København m.fl.). Men i 2022 er et
lokaltog Hobro-Arden-Skørping-....-Aalborg-Li
dhol ”forve tet”
ifgl.
”Trafikpla for de statslige jer a e
”. Med
skift i Hobro opnås dermed fortsat forbindelse til Aarhus en gang i timen.
Det foreslås
at forlæ ge det i
”forve tede” ”korte”
lokaltog Skørping-...Aalborg-Lindholm til Arden og
Hobro. Hermed vil der fra Skørping og alle andre stationer mellem Hobro og Aalborg være forbindelse til Aarhus
hver
halve ti e ed skift i Ho ro , og Skørpi g er ”ko pe seret” for ta et af IC-forbindelsen.
På strækningen Aarhus-Randers skal et helt nyt lokaltog betjene de stationer, hvor det nedlagte IC-togsystem
tidligere standsede. Lokaltoget foreslås at betjene Aarhus-(Brabrand)-Hinnerup-Hadsten-Laurbjerg-Langå-
(Stevnstrup)-Randers i halvtimedrift. Hermed kan betjeningen af Hinnerup og den nye station i Laurberg flyttes
væk fra togsystemet Aarhus-Viborg, hvorved der opnås kortere rejsetid for et stort antal passagerer på denne
strækning (og forøgede billetindtægter). Samtidig løses på elegant vis problemet med en negativ
samfundsmæssig nytte ved oprettelsen af den nye station i Laurbjerg (jf. DTU statusnotat af 17. februar 2017
ifbm. TRU Spørgsmål 361), idet lokaltoget antages at have færre gennemrejsende end toget Skive/Viborg-Aarhus,
og et stop vil således generere færre rejsende. Ved en eventuel ny station i Stevnstrup (ved Randers) vil der kun
være et begrænset antal gennemrejsende med lokaltoget, da alle rejsende fra Randers til Aarhus H jo kører med
Superlyn. Et stop i Stevnstrup kan derfor være samfundsmæssigt nyttig. Ligeledes kan en fremtidig station i
Brabrand betjenes. Sidst, men ikke mindst kan der måske med god samfundsøkonomi oprettes en eller to nye
station et sted i Aarhus Vest.
Eneste ulempe, ved at et nyt lokaltog-system overtager betjeningen af strækningen Aarhus-Randers, er at
Hadsten og Langå mister den direkte IC-forbindelse til Aalborg (og København m.fl.). Lokaltoget vil imidlertid køre
i halvtimedrift, mens IC-toget kørte i timedrift. Der er således i nogen grad
”ko pe seret” for ortfaldet af de e
forbindelse. De lokale pendlere, som antageligvis udgør de flest af de rejsende, vil modsætningsvist opleve en
markant forbedret service.
Den foreslåede omlægning betyder at der indføres S-togs lignende drift omkring Aalborg og Aarhus, idet fjerntog
kun betjener de store bycentre og omstigningsstationer til lokaltrafikken (Randers og Hobro). Princippet i
omlægningen
ka a ve des allerede ” u” og
behøver ikke vente på Timemodellen/Superlyn.
Lokaltogsystem Aarhus-Randers vil naturligt være en ekstra
optio i det ko
e de ud ud af ”Diselpakke ”.
Side 2
-
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Henvendelse af 23/5-17 vedrørende superlyn i halvtimesdrift Århus-Aalborg - med stop i Hobro, fra Poul Brandt Jensen, Allerød
1761207_0003.png
Estimat - Investeringer
Investeringer
Hastighedsopgradering, Aarhus-Aalborg
Op til 1 NT togsæt sparet væk
Indkøb af 1 lokaltogsæt til Hobro-Arden-Skørping
Indkøb af 4 lokaltogsæt til Aarhus-Randers
100 mio. kr.
(0-85) mio. kr.
0-27 mio. kr.
108 mio. kr.
Netto investering
ca. 123-235 mio. kr.
Estimat Drift
Årlige besparelser
IC-togsystem erstattes af forlængelse af Superlyn
Forøgede billetindtægter
Forbedret betjening af strækningen Aarhus-Aalborg
Årlige udgifter
Driftstilskud forlænget lokaltog Hobro-Arden-Skørping
Driftstilskud nyt lokaltog Aarhus-Randers
Årlig nettogevinst pr. år
10 mio. kr.
37 mio. kr.
(3) mio. kr.
(26) mio. kr.
ca. 18 mio. kr.
Ingen yderligere hastighedsopgradering Aarhus-Aalborg
Hvis man beslutter at gennemføre omlægningen, men uden den yderligere hastighedsopgradering, reduceres
billetindtægterne med 22 mio. kr. pr. år fra 37 mio. kr. til 15 mio. kr. pr år. Og estimatet for den årlig nettogevinst
bliver dermed negativ med beskedne 4 mio. kr. pr år.
Til gengæld reduceres investeringerne med 100 mio. kr. til kun at være 23-135 mio. kr.
Side 3
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Henvendelse af 23/5-17 vedrørende superlyn i halvtimesdrift Århus-Aalborg - med stop i Hobro, fra Poul Brandt Jensen, Allerød
Detaljerne - Investeringer
Hastighedsopgradering
–
1 minut kortere køretid
–
Aarhus-Aalborg
En præcis beregning af hvor meget tid det tager at standse i Hobro er nødvendig. Det ligger jo så heldigt, at der i
forveje ikke ka køres hurtigere e d
k /ti e ge e Ho ro, og de ed ”koster” det ikke så eget tid at
standse her. I aller-
edste fald vil esparelse hidrøre de fra DSB’s ye hurtigere a elere de tog være
tilstrækkelig, så der slet ikke behov for en ekstra hastighedsopgradering. Men i mangel af bedre antages
konservativt at der foruden tids
esparelse hidrøre de fra DSB’s ye tog
skal spares yderligere 1 minut.
Hastighedsopgraderingen fra 160 til 200 km/time Hobro-Aalborg var oprindeligt budgeteret til 112 mio.kr. for en
3 minutters tidsbesparelse, svarende til knap 40 mio. kr. pr. sparet minut. Som bekendt er
hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg 160 til 200 km/time blevet voldsomt dyrere end budgeteret og forventes
nu at koste 300-400 mio. kr. svarende til ca. 130 mio. kr. pr. sparet minut. Projektet er derfor sat i bero.
Da det således er uklart, hvordan man forventer at nå ned på en køretid på 60 minutter, er det næsten umuligt at
estimere, hvad det vil koste at spare yderligere ca. 1 minut. Et groft estimat er derfor 100 mio. kr.
Opgivelsen af hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg 160 til 200 km/time er antageligvis bagrunden for at
Ba eda ark i ”Elektrifi eri g
og opgradering Aarhus H.-Li
dhol VVM a alyse del ” har i dført e optio på opgraderi g af stræk i ge
elle Ra ders og Ho ro fra
180 til 200 km/time, hvilket vil give en besparelse på ca 0,7 minut. Skulle DSB ende med at indkøbe tog der kan køre 220-230 km/time kan
hastigheden øges yderligere på denne relativt lige strækning. Men der går jo et par år før maksimalhastigheden på de nye tog kendes.
I bedste fald indkøb af 1 NT togsæt mindre
Det antages konservativt at en togstamme Aarhus-Aalborg består af kun et togsæt. Da det er de nye elektriske NT
togsæt so DSB er i ga g ed at a skaffe, ka de sparede i vesteri g ereg es ud fra DSB’s forve t i g til
prise
for et yt togsæt. I DSB’s oplæg ”Fre tide s tog” af . .
til TRU a gives e forve tet pris på
-17
mia. kr. for ca. 200 togsæt, svarende til en pris på 70-85 mio. kr. pr togsæt. (Lidt afhængigt af om der er 3, 4 eller
vog e i det ”sparede” togsæt).
I bedste fald kan en hel togstamme spares væk, hvilket fremgår af TRU, Alm. del, Spm. 654, 8. september 2016.
Modsat vil der i værste fald ikke kunne opnås en besparelse. Besparelse kan derfor estimeres til et sted mellem 0
og 85 mio. kr.
Lokaltogsæt
Nordjyske Jernbaner har indkøbt 13 nye togsæt (maksimal hastighed 140 km/time) for 350 mio.kr., svarende til en
pris på ca. 27 mio.kr. pr stk.
Det tager i dag 17 minutter med IC at køre Hobro-Arden-Skørping. Hastigheden på strækningen er kun 120
km/time. I 2022 vil strækningshastigheden være 160 eller 200 km/time. Med lokaltog der kan køre 140 km/time
vil køretiden være omkring 15 minutter. En simpel forlængelse af lokaltoget Skørping-Lindholm til at køre Hobro-
Lindholm kræver derfor kun �½ togsæt ekstra. Om det kan klares med Nordjyske Jernbaners nuværende
materielpark eller om der skal indkøbes et ekstra togsæt vides ikke. Prise
for ” åske” togsæt til Ho ro-Arden-
Skørping estimeres derfor til 0-27 mio.kr.
Det kommer til at tage knap 40 minutter for et lokaltog (120 km/time) at køre Aarhus-Randers. For at opretholde
halvtime drift kræves lige præcis 3 togsæt, hvis vende-tiden på endestationerne er 5 minutter. Men så optimal en
køreplan kan næppe implementeres i praksis, når der skal opnås passende korrespondancer. Hertil kommer
behovet for ca. 10% reservetogsæt osv. Det estimeres derfor at der behøves ialt 4 togsæt svarende til 108 mio. kr.
Side 4
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 332: Henvendelse af 23/5-17 vedrørende superlyn i halvtimesdrift Århus-Aalborg - med stop i Hobro, fra Poul Brandt Jensen, Allerød
Detaljerne - Drift
IC-togsystem erstattes af forlængelse af Superlyn
DSB har besluttet ikke at indkøbe højhastigheds
togsæt til
k /ti e, e udelukke de e s togsæt til ” a.
k /ti e”. Materiel æssigt ka IC-togsystemet
Aarhus-Aalborg derfor uden videre erstattes med Superlyn, og
togkm prisen er dermed den samme i begge tilfælde.
IC-togsystemet der foreslås nedlagt har en køreplanstid på mere end 1 time, mens Superlyn klarer det på 1 time
rent, hvilket i sig selv medfører besparelse på personale og materiel. Et helt IC-togsystem nedlægges, og erstattes
af en simpel forlængelse af Superlyn, hvorved der opnås besparelse på overhead, personale og materiel. Den
konkrete besparelse afhænger imidlertid stærkt af i hvilken udstrækning IC-togsystemet vil være i samdrift med
andre systemer. Som tidligere nævnt kan i bedste fald et helt togsæt spares væk.
I mangel af bedre estimeres at ovenstående besparelser på driften i alt svarer til 10 mio. kr. pr. år.
Billetindtægter
Ud fra DSB’s
otat ”Fre tide s tog – Beslut i gsoplæg” foretages u lidt høker-regning
med udgangspunkt
i Ta el side , idet s e arie B ”trækkes fra” se arie C. Ma fi der da at,
når køretiden Aarhus-Aalborg øges
med 2 minutter samtidig med at køretiden Odense-Esbjerg øges med 1 minut, så reduceres billetindtægterne
med 77-18 = 59 mio. kr. pr. år.
Af figur i ”Trafikpla for de statslige jer
ane 2012-
” ka det løseligt a slås at a tallet af rejse de
(Odense-)-Fredericia-Esbjerg er ca. 1,5 gange færre end antallet af rejsende Aarhus-Aalborg. De reducerede
billetindtægter fordeles nu forholdsmæssigt på de ekstra minutter således: 59 = (2 + 1/1,5) * X
Og man finder da at billetindtægterne (X) reduceres 22 mio. kr. for hvert minut rejsetiden forlænges Aarhus-
Aalborg. Eller omvendt, billetindtægten øges 22 mio. kr., hvis køretiden Aarhus-Aalborg reduceres 1 minut.
Superlyn kører Aarhus-Aalborg på 60 minutter, mens IC-toget tager mindst 5 minutter længere, da det stopper
ved 3 stationer mere. Antages nu at 1/3 af de rejsende mellem Aarhus og Aalborg anvendte den langsomme IC-
forbindelse, svarer den 5 minutter kortere rejestid med Superlyn til en forøget billetindtægt på 1/3 * 5 * 22 mio.
kr. = 37 mio. kr.
Hertil kommer øgede billetindtægter hidrørende fra kortere rejsetid mellem Skive/Viborg og Aarhus, idet betjeningen af Hinnerup og
Laurbjerg flyttes til Aarhus-Randers systemet. Samt forøgede billetindtægter hidrørende fra at Hobro nu bliver Superlyn betjent. Og fra
Ra ders, La gå og Hadste so
u liver ere i te st etje t. Modsat vil der være redu erede illeti dtægter pga. ” edgraderingen
af IC-
etje i ge ” af Skørpi g, Hadste og La gå.
Antageligvis er de øgede indtægter langt større end de øgede udgifter, men konservativt
antages her de at udligner hinanden.
Driftstilskud nyt lokaltog Aarhus-Randers
I Trafik og Byggestyrelse s rapport ”Afgræ s i g af ud udspakke for regio altogstrafik i
Midt- og Vestjylland
” fre går det side , at det forve tes at koste state
io. kr i driftstilskud at drive a. togsæt. I
gennemsnit således ca. 6,5 mio kr pr år pr togsæt.
Det ødve dige driftstilskud til det ”halve” ekstra togsæt til Ho ro-Arden-Skørping
vil da være ca. 3 mio. kr.
Da der kræves 4 togsæt i drift på strækningen Aarhus-Randers kan det nødvendige driftstilskud estimeres til 26
mio. kr. pr år.
Side 5