TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 330
Offentligt

Ekstern kvalitetssikring

hastighedsopgradering

Aarhus-Hobro

Slutrapport

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Notice

Dette dokument og dets indhold er udarbejdet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets information og

anvendelse i forbindelse med godkendelse af det af Banedanmark udarbejdede beslutningsgrundlag.

ATKINS Danmark A/S påtager sig intet ansvar over for nogen anden part/parter med hensyn til, som følge af

eller i forbindelse med dokumentet og/eller dets indhold.

Dette dokument har 88 sider inklusiv for- og bagside.

Dokumenthistorik

Projektnummer:

Revision

Rev 1.0

Rev 2.0

Beskrivelse af formål

Granskningsrapport

TRBBM bemærkninger

indarbejdet

Udarbejdet af

FL/MEH

Dokument: 1012556

Kontrolleret af Gransket af

UCS

AHK

Godkendt af Dato

AHK

10/05/17

16/05/17

Kundens godkendelse

Kunde

Projekt

Dokumenttitel

Job nr.

Kopi nr.

Dokument

reference

1012556

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Indholdsfortegnelse

Notice

Dokumenthistorik

Kundens godkendelse

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

Indledning

Resumé

Ingen vægtige forhold

Særlige fokuspunkter

Gennemgang af den trafikale analyse

Teknisk gennemgang

4.1.

Generelt

4.1.1. Grænseflader

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

5.1.

5.2.

5.3.

6.1.

Spor

Dæmninger

Kørestrøm

Sikring

Bro- og konstruktioner

Konklusion

Miljøgennemgang

Klima

Miljø

Konklusion

Gennemgang af anlægsoverslag

Vurdering af anlægsbudgettet og forudsætninger herfor

6.2.

Anlægsoverslag, Grundløsning Aarhus-Langå, Grundløsning Langå-Hobro & Tilvalg Langå-

Hobro

6.3.

6.4.

6.4.1.

6.4.2.

6.4.3.

6.4.4.

6.4.5.

6.4.6.

6.4.7.

6.4.8.

6.4.9.

6.4.10.

Vurdering af projektets hovedposter

Vurdering af hovedposter, Grundløsning Aarhus-Langå

Hovedpost 1

–

Spor

Hovedpost 2

–

Anlægsarbejder

Hovedpost 3

–

Broer & Konstruktioner

Hovedpost 4

–

Kørestrøm

Hovedpost 5

–

Stærkstrøm

Hovedpost 6

–

Sikringsanlæg

Hovedpost 7

–

Tele

Hovedpost 8

–

Bygninger

Hovedpost 9 - Arealer

Hovedpost 10

–

Forst

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.4.11. Hovedpost 11

–

Andet

6.4.12. Hovedpost 12

–

Tværgående omkostninger

6.5.

6.5.1.

6.5.2.

6.5.3.

6.5.4.

6.5.5.

6.5.6.

6.5.7.

6.5.8.

6.5.9.

6.5.10.

6.5.11.

6.5.12.

6.6.

6.6.1.

6.6.2.

6.6.3.

6.6.4.

6.6.5.

6.6.6.

6.6.7.

6.6.8.

6.6.9.

6.6.10.

6.6.11.

6.6.12.

6.7.

6.7.1.

6.7.2.

6.7.3.

7.1.

7.2.

7.2.1.

7.2.2.

7.2.3.

7.3.

8.1.

8.2.

10.

11.

Vurdering af hovedposter, Grundløsning Langå-Hobro

Hovedpost 1

–

Spor

Hovedpost 2

–

Anlægsarbejder

Hovedpost 3

–

Broer & Konstruktioner

Hovedpost 4

–

Kørestrøm

Hovedpost 5

–

Stærkstrøm

Hovedpost 6

–

Sikringsanlæg

Hovedpost 7

–

Tele

Hovedpost 8

–

Bygninger

Hovedpost 9 - Arealer

Hovedpost 10

–

Forst

Hovedpost 11

–

Andet

Hovedpost 12

–

Tværgående omkostninger

Vurdering af hovedposter, Tilvalg Langå-Hobro

Hovedpost 1

–

Spor

Hovedpost 2

–

Anlægsarbejder

Hovedpost 3

–

Broer & Konstruktioner

Hovedpost 4

–

Kørestrøm

Hovedpost 5

–

Stærkstrøm

Hovedpost 6

–

Sikringsanlæg

Hovedpost 7

–

Tele

Hovedpost 8

–

Bygninger

Hovedpost 9 - Arealer

Hovedpost 10

–

Forst

Hovedpost 11

–

Andet

Hovedpost 12

–

Tværgående omkostninger

Gennemgang af særligt risikobetonede områder

Vurdering af risikohåndtering

Value at Risk

Anbefalinger

Vurdering af den samfundsøkonomiske analyse

Indledning

Anvendt metode

Beregningsforudsætninger

Definition af Basisscenario

Fremstilling af resultaterne

Konklusion

Vurdering af tids- og stadieplaner

Indledende kommentarer

Vurdering

Organisering af projektet

Finansiering af projektet

Dokumentoversigt

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Indledning

Atkins er udpeget af Transport- og Bygnings-, og Boligministeriet (TRBBM) til at gennemføre en 3. parts

granskning af det af Banedanmark (BDK) udførte projekt ”Hastighedsopgradering Aarhus – Hobro”,

som

foreligger på fase 2 niveau.

Det er politisk besluttet at undersøge mulighederne for at nedsætte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg.

Banedanmark undersøger i den forbindelse mulighederne for en hastighedsopgradering af strækningen

Aarhus

–

Hobro.

Projektets opdrag er at bidrage til at nedsætte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg.

I dag er rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg 1 time og 19 minutter.

Hastighedsopgraderingen af strækningen Aarhus

–

Hobro indebærer en række mindre, fysiske ændringer af

banen, som skal gennemføres, inden der kan køres med højere hastighed.

Projektets Grundløsning omfatter lukning af seks overkørsler, hvoraf de fem erstattes med en ny vejbro,

samt sportilpasninger i form af udvidelse af dæmninger, anlæg af kontrabanketter, udskiftning af sporkassen

og lignende. I projektets Tilvalg, som kan vælges til Grundløsningen, hvor hastigheden opgraderes

yderligere, gennemføres der fire kurveudretninger af sporet mellem Kousted og E45 Østjyske Motorvej ved

Hobro, samt ligeledes mindre sporjusteringer og nedrivning af tre broer, hvoraf to erstattes af en ny bro.

Efter hastighedsopgraderingen reduceres rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg til 59 minutter og 47

sekunder for Grundløsningen og 58 minutter og 58 sekunder med Tilvalg.

På strækningen mellem Hobro og Aalborg undersøges en hastighedsopgradering i et separat projekt.

Atkins gennemførte et opstartsmøde den 17.02.2017 med Transport- Bygnings- og Boligministeriet, hvor

rammerne og tidsplan for opgaven blev aftalt.

Atkins gennemførte et opstartsmøde den 03.03.2017 med Banedanmark, hvor Atkins modtog projekt-

materiale med tilhørende anlægsbudget, risikoregistre og dokumentation for anlægsbudgettet, tidsplaner,

trafikale analyser samt tekniske noter mv. (se dokumentoversigten).

Atkins har herefter modtaget følgende materiale og reviderede anlægsbudgetter:



Fagnotater (bilag) til programfaserapporten, alle dateret 29.06.16, undtagen anlægsbeskrivelse, dateret

08.07.16

Linjediagram af 31.07.14 og køreplan for Togfonden K27 af 09.10.14

Køretidsbesparelser Aarhus-Hobro af 31.03.17

Opdateret risikoregister, v. 4.0. af 27.04.17 (senest tilsendte version)

Risikohåndtering ifm. hastighedsopgraderinger Fredericia-Hobro af 17.03.2017

Anlægsoverslag Grundløsning Aarhus - Langå, NAB-overslag af 27.04.17 (senest tilsendte version)

Anlægsoverslag Tilvalg Langå - Hobro, NAB-overslag af 25.04.17 (senest tilsendte version)

Forudsætninger og sporbarhed for anlægsoverslaget 120-200 km/t

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro



Hastighedsopgradering Langå-Hobro, Anlægsoverslag, Sikring og Fjernstyring

Hastighedsopgradering Fredericia-Langå sikringsomkostning, 14.03.2017

Anlægsoverslag for afhjælpning af resonans vedrørende forøgelse af hastighed til over 160 km/t af

16.03.2017 inkl. Bilag 1 Prioriteret liste fra undersøgelse foretaget i vinteren 2016/2017, 06.03.2017

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Normliste, 31.10.2016, rev. 0

Sammenligning af eksisterende (BN1-8 og BN1-59) og kommende regler (BN1-188)

Atkins har i perioden været i løbende dialog med Banedanmark, hvor alle udestående spørgsmål blev lukket

på tilfredsstillende vis.

Nærværende udgave af rapporten er endelig slutrapport og rapportens konklusion er, at der ikke er fundet

vægtige forhold som forhindrer, at projektet kan sendes til godkendelse i det politiske system.

Banedanmark har den 27.04.2017 fremsendt revideret anlægsoverslag med tilhørende risikolog. Dette

overslag er af Banedanmark i processen blevet revurderet og nyt revideret anlægsoverslag dateret

25.04.2017 ligger nu til grund for den endelige vurdering.

Som følge af ændringerne udgør det reviderede anlægsoverslag: (pl2017 prisniveau)



Grundløsningen:

574.403 kkr. + 461.800 kkr. = 1.036.203 kkr.

Tilvalg:

548.294 kkr.



Grænsefladerne til den planlagte sporfornyelse på strækningen

er tillige væsentlige ”cost–drivere”, idet

nærværende projekt forudsætter, at dette projekt er gennemført i sin helhed. Banedanmark har svaret på de

stillede spørgsmål, idet det forudsættes, at sporfornyelsesprojektet sørger for al nødvendig opretning af

eksisterende spor til nuværende gældende strækningshastighed varetages af sporfornyelsesprojektet og at

nærværende projekt varetager opgraderingen til den forøgede strækningshastighed. Hermed er

grænsefladen mere entydig og veldefineret.

Atkins skal i denne forbindelse påpege, at sporfornyelsesprojektet og nærværende projekt skal være

gennemført før banen spormæssigt godkendes til den højere hastighed.

Banedanmark har meddelt, at nærværende projekt er koordineret med Elektrificeringsprogrammets (EP)

aktiviteter, idet følgende er forudsat og aftalt:



Aarhus-Langå:

Forberedende arbejder for EP (broer, sporsænkninger mv.) sker samtidig med hastigheds-

opgraderingen. (Nærværende projekt). Selve EP (køreledninger) udføres efter nærværende projekt.

Langå-Hobro:

Mellem Langå og Hobro gennemføres hastighedsopgraderingen (nærværende projekt) efter EPs

udrulning.

Det samlede hastighedsopgraderingsprojekt Aarhus-Hobro ventes dog besluttet samtidig, hvorfor

broerne på strækningen Langå

–Hobro

forudsættes udført sammen med hastighedsopgradering af

delstrækningen Aarhus-Langå, dvs. før udrulning af elektrificeringen.

Banedanmark har meddelt, at nærværende projekt er koordineret med Signalprogrammets (SP) aktiviteter,

idet Banedanmark sent i forløbet har ændret strategi hvor følgende er forudsat og aftalt:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro



Aarhus-Langå:

Hastighedsopgraderingen Aarhus-Langå laves før SP

Langå-Hobro

Hastighedsopgraderingen Langå-Hobro udføres efter SP

De samfundsøkonomiske beregninger var ikke afsluttede ved projektstart, så resultaterne og dokumen-

tationen af disse har Atkins modtaget efterfølgende. Der er ikke endnu gennemført følsomhedsanalyser, dvs.

at disse ikke har været en del af granskningen.

Atkins har foretaget kvalitetssikringen i henhold til særlig opgavebeskrivelse fra Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, vores tilbud dateret 06.01.2017, samt de modtagne projektdokumenter, som Atkins løbende

har modtaget.

Rapporten er opbygget i henhold til kravene i udbudsmaterialets opgavebeskrivelse bilag 2 og følger denne

ønskede struktur, der fremgår af nedenstående:



Resumé

Gennemgang og vurdering af den trafikale analyses forudsætninger og beregninger, herunder kapacitet

Gennemgang og vurdering af de undersøgte muligheder i VVM-undersøgelsen

Vurdering af anlægsbudgettet og forudsætningerne, herunder usikkerhedsvurderinger, planer for

håndtering af risici og projektets tidsplan

Vurdering af den samfundsøkonomiske analyse

Vurdering af planer for organisering og finansiering af byggeriet

Vurdering af potentielle reduktioner, forenklinger og besparelser, som kan anvendes, hvis

forudsætninger for projektet ændres

De tekniske og økonomiske forudsætninger og beregninger i anlægsbudgettet er vurderet med

udgangspunkt i ovennævnte problemstillinger/fokuspunkter, samt de risici som er forbundet med projektets

gennemførelse.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Resumé

Med Aftale om udmøntning af Togfonden DK fra 2014 besluttede forligskredsen (S, RV, SF, EL og DF), at

igangsætte en VVM-undersøgelse for opgradering af hastigheden på strækningen mellem Fredericia-Aarhus

og Hobro. Der blev afsat i alt ca. 1,9 mia. kr. (pl 2017) til det efterfølgende anlægsprojekt inkl. kapacitets-

udvidelse på Aarhus H. Projekterne var en del af visionen om en Timemodel med reduktion af rejsetiden

mellem Aarhus - Aalborg og Aarhus

–

Odense til en time.

VVM-undersøgelsen for opgraderingsprojektet mellem Fredericia-Hobro har af hensyn til bl.a. borgere og

kommuner været koordineret med VVM-undersøgelserne for elektrificering på samme strækning. Derfor blev

VVM-projekterne er derfor blevet samordnet i én VVM-undersøgelse for opgradering og elektrificering

strækningen Aarhus H.

–

Hobro og videre mod Aalborg, og tilsvarende på strækningen mellem Aarhus og

Fredericia.

Denne eksterne kvalitetssikring vedrører kun den del af VVM-undersøgelsen som har at gøre med

opgradering af hastigheden mellem Aarhus og Hobro. Forholdene til evt. kapacitetsudvidelse Aarhus H. er

ikke en del af denne opgave. Formålet med projektet er at sikre mulighed for realisering af Timemodellen på

strækningen mellem Aarhus og Hobro, dvs. med en reduceret rejsetid på 59 minutter og 47 sekunder for

Grundløsningen og 58 minutter og 58 sekunder med Tilvalg.

Banedanmark har identificeret følgende løsningsforslag, der med tog, der kan køre 200 km/t, vil

imødekomme den ønskede besparelse i rejsetiden:



Grundløsningen

Omfatter nedlæggelse af seks overkørsler og mindre ændringer af linjeføringen, så der opnås en

maksimal hastighed på 180 km/t. til en anlægspris på ca. 1.036 mio. kr. (pl 2017)

Tilvalgsløsning

Omfatter arbejderne i Grundløsningen, samt en større kurveudretning mellem Randers og Hobro,

således at der opnås der maksimal hastighed på 200 km/t. til en anlægspris på ca. 548 mio. kr. (pl2017)

Programfaserapport dateret 10.03.2017 danner grundlag for ovennævnte løsninger.

Banedanmark har derfor gennemført en fase 2-undersøgelse for denne hastighedsopgradering mellem

Aarhus og Hobro, og det er dette projekt (Kombinationsløsningen), som Atkins har modtaget projekt-

dokumentation for og har gennemført den eksterne KS på.

Der er vurderet på hele det modtagne materiale, og resultaterne af den eksterne KS er afrapporteret i

nærværende rapport. Det modtagne materiale er oplistet i bilagsfortegnelsen.

Projektet forudsætter tillige, at sporfornyelsesprojektet er gennemført i sin helhed forud for nærværende

projekt, samt at elektrificeringen gennemføres samtidigt med nærværende projekt. Da Banedanmark har

valgt at prissætte ombygningen af sikringsanlæg i eksisterende teknologi, er det nu forudsat, at det nye

signalsystem først implementeres og ibrugtages på strækningen efter at nærværende projekt er gennemført.

Atkins har efterfølgende modtaget en tydelig grænsefladedefinition, således at det er helt entydigt, hvad der

indgår i nærværende projekt, og hvad der udføres i sporfornyelsesprojektet. Herved er der opnået en bedre

kontrol af, hvilke ydelser som skal medregnes i nærværende projekts anlægsoverslag.

Ved vurderingen af det respektive anlægsoverslag er udvalgte mellemposter for hver hovedpost udtaget til

kontrol.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Resultatet heraf er, at hovedposterne generelt set er på et acceptabelt niveau, idet den tilhørende dokumen-

tation (inkl. den eftersendte supplerende dokumentation) er på et niveau, som kan forventes for et projekt på

fase 2 niveau. Alle poster er derved accepteret og ændringerne i det reviderede anlægsoverslag modtaget

27.04.2017 er tillige accepteret.

Det reviderede anlægsoverslag udgør henholdsvis: (pl2017)



Grundløsningen:

574.403 kkr. + 461.800 kkr. = 1.036.203 kkr.

Tilvalg:

548.294 kkr.



Ovennævnte beløb fremkommer som følger:

Tabel 1 - Anlægsoverslag for opgraderingsprojekt Aarhus-Hobro (beløb angivet i 1.000 kr.)

Post nr.

Hovedpost

Fysikoverslag

(i td. kr.)

Grundløsning

Aarhus-Langå

94.486

74.883

40.898

8.574

2.979

16.850

204

527

9.049

2.245

69.289

121.866

441.848

Fysikoverslag

(i td. kr.)

Grundløsning

Langå-Hobro

47.194

67.143

23.860

10.278

35.490

9.569

4.956

54.880

101.859

355.231

Fysikoverslag

(i td. kr.)

Tilvalg

Langå-Hobro

112.900

81.415

19.778

18.718

437

5.293

-215

62.497

120.941

Sporanlæg

Anlægsarbejder

Broer og

konstruktioner

Kørestrøm

Stærkstrøm

Sikring og

fjernstyring

Tele

Bygninger

Arealer

Forst

Andet

Tværgående

Omkostninger

I alt

Basisoverslag

Korrektionstillæg

K2-A på 10% i h.t.

NAB

Korrektionstillæg

K2-B på 20 % i h.t.

NAB

Samlet

anlægsoverslag

421.765

42.176

44.185

88.370

35.523

71.046

84.353

574.403

461.800

548.294

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Opbygningen af risikoregistrene er acceptable for fase 2-niveauet, og de oplistede risici er relevante og

dækkende, om end der peges på enkelte supplerende risici. Den reviderede risikolog foreligger nu i

accepteret form.

Atkins vurderer, at det foreliggende anlægsoverslag i dets nuværende form kan indgå i projektets

beslutningsgrundlag.

Atkins noterer sig tillige, at der i anlægsoverslaget indgår ca. 12,5% af anlægssummen til diverse

mitigerende handlinger som erstatning for egentligt efterkalkulationsbidrag.

Den beregnede risikosum er opgjort til 180 mio. kr. med udgangspunkt i et basisoverslag for grundløsningen

på 909 mio. kr. Nu udgør det reviderede anlægsoverslag kr. 1.022 mio. kr. (pl2016), hvilket medfører at den

samlede projektrisikosum bør opgøres til 202 mio. kr.

Den beregnede risikosum indgår ikke direkte i anlægsoverslaget som en specifik post, men er en del af

korrektionstillægget K2-A (10%) og K2-B (20%).

Den samlede projektrisiko udgør ca. 20%, hvilket er et acceptabelt niveau, når Banedanmark meddeler, at

den beregnede VaR på ca. 20% er beregnet ved simpel summation af risikoværdierne for de enkelte risici,

samt at der er medtaget poster i anlægsoverslaget til specifikke mitigerende tiltag.

Tabel 2- Det samlede risikobillede for opgraderingsprojektet Aarhus-Hobro

Risiko-billede

Løsning

Value,

Risk

Log (%)

20%

Reserve

Bemærkning

Grundløsningen

10%

Accepteret

VaR er estimeret til 20%, og denne ligger inden for reserven på 10%+20%, dvs. den samlede reserve på 30

pct. ift. basisoverslaget.

Det kan anbefales at opdatere risikoregistret i overensstemmelse hermed ved næste fase.

I den overordnede gennemgang af anlægsoverslaget har Atkins noteret sig, at man for så vidt angår

efterkalkulationsbidrag har indregnet disse som risikosumposter under faneblad 11 ”Andet”.

Atkins har ikke bemærkninger til denne beregningsmetode eller resultatet og noterer sig at metoden er

afstemt og afhandlet med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Størrelsesordenen på de afsatte sumposter er vurderet som værende rimelig.

De enkelte hovedposters andel af det samlede anlægsoverslag fremgår for de tre anlægsoverslag af

nedenstående tabel:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Tabel 3: Oversigt over anlægsoverslagets hovedposter:

Samlet konklusion

–

Hovedposter

Budget-

andel

Grund-

løsning

Aarhus-

Langå

21,4%

16,9%

9,3%

Budget-

andel

Grund-

løsning

Langå-

Hobro

13,3%

18,9%

6,7%

Budget-

andel

Tilvalg

Langå-

Hobro

26,8%

19,3%

4,7%

Nr.

Post

Bemærkning

Sporanlæg

Anlægsarbejder

Broer og

Konstruktioner

Kørestrøm

Stærkstrøm

Sikring og

Fjernstyring

Tele

Bygninger

Arealer

Forst

Andet

Bygherre-

omkostning

Accepteret

Accepteret.

Accepteret

1,9%

0,7 %

3,8%

2,9%

0,0%

10,0%

4,4%

0,0%

Accepteret.

Accepteret

0,0 %

0,1%

2,0%

0,5%

15,7%

27,6%

0,0%

2,7%

1,4%

15,4%

28,7%

0,1%

0,0%

1,3%

-0,1%

14,8%

28,7%

Accepteret

Accepteret,

dog i den høje

ende.

Den eksterne kvalitetssikring har endvidere vurderet de foreslåede tekniske løsningsforslag, det trafikale

grundlag, samfundsøkonomien og tidsplanerne for projektet.



Atkins har påpeget, at hovedpost 12’s andel på knap 27-28%

er vurderet i den høje ende, Banedanmark

har meddelt, at Banedanmark centralt har besluttet, at denne post t skal udgøre ca. 25% af det samlede

anlægsoverslag. Atkins vurderer erfaringsmæssigt at dette niveau er i den høje ende.

Atkins vurderer tillige, at der ikke er umiddelbare muligheder for besparelser og reduktioner i det

reviderede anlægsoverslag. Dette skal specielt ses i lyset af, at der er tale om et projekt, hvor der søges

opnået størst mulig besparelse af rejsetid for den investerede anlægsøkonomi.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro



Atkins konkluderer, at der ikke er væsentlige forhold at bemærke i forbindelse med denne gennemgang,

der kan have betydning for konklusionerne draget på baggrund heraf. Tidsplanerne er også accepteret,

men det påpeges, at der i det videre arbejde med stadieplanerne skal fokuseres på de nødvendige

sporspærringer og hastighedsnedsættelser i forbindelse med anlægsarbejderne.

2.1.

Ingen vægtige forhold

Atkins har gennemført den eksterne kvalitetssikring af hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro for

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Den eksterne kvalitetssikring er baseret på en stikprøvevis gennemgang af anlægsmyndighedens projekt i

overensstemmelse med udbudsmaterialets opgavebeskrivelse bilag 2.

Atkins har i sin gennemgang ikke fundet vægtige forhold, som gør, at det ikke kan anbefales, at

projektet indstilles til videre behandling.

2.2.



Særlige fokuspunkter

I forhold til det videre projektarbejde anbefaler Atkins, at der rettes særligt fokus på følgende forhold:

Anlægsoverslaget indeholder ikke EKB bidrag i traditionel forstand. Banedanmark har valgt i stedet at

anvende en tilgang, hvor man i faneblad 11 medtager udvalgte risikoposter i stedet for egentlige EKB

bidrag. Det anbefales, at Banedanmark genovervejer beslutningen, således at der fremadrettet

anvendes en mere ”erfaringsbaseret” løsning.

Indgåelse af detaljerede grænsefladeaftaler med følgende projekter, således at udførelsestakten og

”scope of work” for de pågældende projekter fastslås helt entydigt:



Signalprogrammet

Elektrificeringsprogrammet

Sporfornyelsesprojektet



Gennemførelse af tekniske forundersøgelser, således at arbejdets omfang af nærværende projekt

fastlægges på detailniveau:



Tekniske opmålinger

Geotekniske undersøgelser

Ballastundersøgelser



Fastsættelse af udførelsestidsplan koordineret med grænsefladeprojekterne EP, SP og Sporfornyelsen.

I denne forbindelse bør der tages udgangspunkt i den foreliggende anlægsplan udarbejdet af

Banedanmark.

Fastsættelse af stadieplan som aftales med operatørerne og Banedanmark trafik, samt indmeldes i

netredegørelsen.

Fastsættelse af en udbudsstrategi, specielt med fokus på projektering og udførelse af de

sikringstekniske arbejder i eksisterende teknologi.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Gennemgang af den trafikale analyse

Atkins har gennemgået det oprindelig udleveret materiale, og herefter stillet en række spørgsmål, som det

fremgår af skemaerne nedenfor. Spørgsmålene er efterfølgende blevet besvaret af Banedanmark eller

dennes rådgiver. Nogle spørgsmål har været gennem flere spørgsmål-/svarrunder, hvor der er blevet givet

supplerende spørgsmål og givet afklarende svar.

Et gennemgående punkt i forbindelse med den trafikale analyse, har været at spørge ind til supplerende

materiale og analyser, da de banetrafikale forhold og analyser for det endelige anlæg kun var meget

sporadisk beskrevet i det oprindelig udleveret materiale.

Sporbarheden i de udleverede skemaerne for køretidsberegningerne i det oprindelige materiale var

vanskelig at eftervise, men efterfølgende har Atkins haft adgang til de bagvedliggende gennemførte

køretidsberegninger i værktøjet RailSys. Atkins har således haft direkte mulighed for at kontrollere

forudsætningerne for køretidsberegningerne og finder at disse er acceptable. Der er dog i

modellen/materialet fundet mindre uoverensstemmelser mellem RailSys-modellen og det

infrastrukturgrundlag, som har været anvendt i opgraderingsprojekterne, dog af en størrelsesorden, som

ikke vurderes at have en større indvirkning på køretidsberegningerne.

Banedanmark oplyser, at analyse af kapacitet på strækningerne ikke en del af opgraderingsprojekterne. Til

gengæld er der arbejdet med kapacitet og trafikafvikling på strækningerne i en række andre projekter.

Der henvises i spørgsmål/svar til, at togantallet er uforandret på strækningen, men at disse ”blot” fremføres

med en højere hastighed. Det vil dog betyde, at køretidsforskellen mellem hurtige og langsomme tog (f.eks.

godstog) vil blive større, hvorved kapacitetsudnyttelsen vil stige og dermed øges risikoen for en reduceret

punktlighed. Dette vil alt andet lige have en negativ effekt på det samfundsøkonomiske resultat.

Der er stillet følgende spørgsmål til programfaserapporten og kapacitetsforhold:

Dokument/Område

Projektfaserapport

Side / afsnit

Side 17

Trafikale

forhold

Spørgsmål

Der savnes dokumentation

for køretiderne.

Status /Svar

Banedanmark har 31/3-17

fremsendt reviderede

køretidsberegninger

Banedanmark har givet adgang

til RailSys-filer primo april,

hvilket har givet anledning til

spørgsmål, som er fremført

længere nede i skemaet.

Dette punkt lukkes derfor.

Projektfaserapport

Side 134

banetrafikale

forhold

Her henvises til afsnit 14 som

alene beskriver trafik i

anlægsfasen

–

derimod er

det banetrafikale forhold i

anlægsfasen ikke beskrevet

Ny formulering fra Atkins d.

24/4-2017

Svar fra Banedanmark 18/4-

2017

Mail er sendt til Atkins for

uddybning af spørgsmål.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hvor er de banetrafikale

forhold for det endelige

anlæg blevet analyseret i

programfaserapporten?

Svar fra Banedanmark 27/4-

2017

Der er ikke lavet en banetrafikal

analyse mht. fx udvidelse af drift

på strækningen. Det er forudsat,

at samme mængde tog skal

befare banen, blot med en

højere hastighed.

Punktet lukkes med en generel

bemærkning

Endvidere savnes der

beskrivelse/dokumentation

af, hvordan man er kommet

frem til de valgte

anlægselementer ud fra en

betragtning om at udvælge

de anlægselementer (evt.

med forskellige

hastighedsniveauer), som

tilsammen giver den

nødvendige

køretidsreduktion på den

billigste måde

–

Vil det være

muligt at gøre udvælgelses-

/analyseprocessen mere

transparent?

Ny formulering fra Atkins

24/4-2017

Dette spørgsmål peger ikke

specifikt til afsnit 13, da det

er noget, som savnes i

rapporteringen og derfor kan

betragtes som en generel

bemærkning/spørgsmål.

Svar fra Banedanmark 18/4-

2017

Mail er sendes til Atkins for

uddybning af spørgsmål.

Svar fra Banedanmark

Projektoplægget er en screening

foretaget af Atkins. I denne

screening lægges op til at

fastlagte kurveudretninger og

nedlæggelse af overkørsler vil

kunne opnå den ønskede

reduktion i rejsetiden.

Rambøll har i fase 1 (Idefase)

foretaget en gennemgang af

Projektoplægget og lavet

analyse af alle mulige

kurveudretninger på

strækningen fra Aarhus til

Hobro. De enkelte

kurveudretninger er

sammenlignet på pris pr. sparret

sek. Analysen og resultatet er

sammenfattet i notatet

”Hastighedsopgradering

Aarhus-

Hobro

–

vurdering af

kurveudretninger”.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Ligeledes blev muligheden for at

øge hastigheden på

eksisterende spor ved brug af

undtagelsesbestemmelser og

ved nedlæggelse af

overkørslerne undersøgt.

Hastighedsprofilerne fra af

denne undersøgelse blev

godkendt af TSA spor.

Resultaterne blev indarbejdet i

notat ”Hastighedsopgradering

Aarhus-Hobro - vurdering af

reference ovk + justering”. Det

viste sig, at den ønskede

tidsbesparelse kunne opnås

uden etablering af

kurveudretninger.

I fase 2 VVM og

Projektforslagsfasen blev dette

løsningsvalg basis for

Grundløsningen og de valgte

kurveudretninger blev til Tilvalg.

Disse løsninger ligger til grund

for Miljø Fagnotater,

Anlægsbeskrivelsen og

Projektforslagsrapporten samt

Anlægsoverslag.

Punktet lukkes herefter.

Kapacitetsforhold

Vi har behov for et

driftsoplæg, principkøreplan

eller grafisk køreplan - gerne

for hele strækningen Aarhus-

Aalborg for at kunne vurdere

kapacitetsforholdene også

gerne for en basissituation -

dette vil ligeledes være

nødvendigt af hensyn til

vurdering af driftsøkonomi og

samfundsøkonomi.

………..

Svar fra Banedanmark pr. E-

mail 24/3-17:

Med hensyn til

kapacitetsforhold, så er

kapacitet på strækningerne ikke

en del af

opgraderingsprojekterne. Til

gengæld er der arbejdet med

kapacitet og trafikafvikling på

strækningerne i en række andre

projekter.

Svar fra Banedanmark pr. E-

mail 26/4-17:

Vi har ikke lavet specifikke

kapacitetsanalyser for

hastighedsopgraderingen.

Vedhæftet (læs i fremsendte E-

mail) er kapacitetsanalyser

vedrørende tilslutninger af de tre

nye baner.

Disse viser, at driftsoplægget

kan afvikles og, at der er

Er det muligt at fremsende

dokumentation på, at der er

gennemført

kapacitetsanalyse på netop

den infrastruktur, som danner

grundlag for alternativer som

belyses i

projektfaserapporten?

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

arbejdet med kapacitet på

strækningen.

Lukkes med en generel

bemærkning

Bilag 1-1

Hastighedsprofil

Perronlængde

ved Randers

Der må være en fejl ved

perronkilometreringen ved

Randers. Ellers er perronen

30 km.

Der er flere steder hvor

hastigheder i RailSys ikke

stemmer overens med ”Bilag

1-1 -

Hastighedsprofil”.

Hvorfor denne afvigelse?

Hvilken er korrekt?

Ja. Det er en fejl. Der skal stå

Perron 167.585

–

167.905

Se bort fra Bilag 1.1.

Køretidsberegningen bygger på

hastighedsprofilet i Excelark ”

Køretider Aarhus-Hobro-Ab

2017 03

31 til granskning.xlsx”

fane ”hastighedsprofiler” Sendt

til jer 31/3.

Køretidsberegninger

Kan det passe at der kun er

foretaget

køretidsberegninger for den

ene retning? Og dermed

også kun lagt hastigheder ind

for højre spor?

Ja, det er kun foretaget

køretidsberegning i nordgående

retning. Der er tidligere

gennemført køretidsberegninger

i begge retninger som har vist,

at køretiden er længst i

nordgående retning.

Køretidsberegninger

Afstandstillæg

Er dette 0,01 min/km?

Ja (eller 1 min pr påbegyndt 100

km, jf. Trafikstyrelsen/DSB/

Banedanmark retningslinjer for

køretidsberegning i strategiske

projekter).

Bremseegenskab

Virker høj (0,85 m/s2) på Fa-

Ar har samme materieltype

kun 0,65 m/s2.

Signal systemet der bliver brugt

på infrastrukturen er ATC. Her

er bremseegenskaben 0,65

m/s2. Derfor bliver der brugt

denne og ikke de 0,84, som der

er opgivet i ATC-DK.

Tekniske reaktionstid

–

ET-togsæt

I andre togfondsprojekter er

anvendt 21 sekunder som

tekniske reaktionstid, her

benyttes 15 sekunder. For

InterCity-trafik kan dette have

stor påvirkning på den

samlede køretid. Hvorfor

denne forskel?

Den tekniske reaktionstid er

materielafhængig. Når der i

andre togfondsprojekter er

anvendt 21 sek., er det den

forudsatte for (IC3). Her er

anvendt eltogsæt, ET som

standard. ET har teknisk

reaktionstid på 16 sek.

RailSys modeller

Grundløsning

(+ Tilvalg +

opgr 160/200)

–

Spor H

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Da køretidsberegningerne

benyttes til at beregne

køretidsbesparelsen, for at sikre

at målet med en besparelse på

2 minutter er opnået, er det lige

meget om der benyttes en

teknisk reaktionstid på 16 sek.

eller 21 sek. Køretids-

besparelsen bliver nemlig den

samme.

Spørgsmål til kapacitetsforhold:

Reference

Spørgsmål

Vi har behov for et driftsoplæg,

principkøreplan eller grafisk køreplan -

gerne for hele strækningen Aarhus-Aalborg

for at kunne vurdere kapacitetsforholdene

også gerne for en basissituation - dette vil

ligeledes være nødvendigt af hensyn til

vurdering af driftsøkonomi og

samfundsøkonomi.

Er det muligt at fremsende dokumentation

på, at der er gennemført kapacitetsanalyse

på netop den infrastruktur, som danner

grundlag for alternativer som belyses i

projektfaserapporten?

Svar

Svar fra Banedanmark

pr. E-mail 24/3-17

Med hensyn til

kapacitetsforhold, så er

kapacitet på

strækningerne ikke en

del af

opgraderingsprojekterne.

Til gengæld er der

arbejdet med kapacitet

og trafikafvikling på

strækningerne i en

række andre projekter.

Status

Lukkes med

en generel

bemærkning

Efter hastighedsopgraderingen reduceres rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg til 59 minutter og 47

sekunder for Grundløsningen og 58 minutter og 58 sekunder med Tilvalg. Dette forudsætter, at der

tilsvarende gennemføres en hastighedsopgradering mellem Hobro og Aalborg, hvilket undersøges i et

separat projekt.

Under ovenstående præmisser vil Togfondens timemodel kunne opfyldes mellem Aarhus og Aalborg,

såfremt at holdtiden på Aarhus H (hvor togene skal vende) inkluderes i rejsetiden Odense

–

Aarhus H, som

hermed max. må være 1 time.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Teknisk gennemgang

I forbindelse med den tekniske screening er Atkins blevet opmærksom på følgende forhold, som

Banedanmark har uddybet. Banedanmarks respons på de enkelte spørgsmål fremgår af de enkelte

skemaer.

4.1.

Generelt

Generelt er projektet beskrevet i et godt detaljeringsniveau svarende til normale hastighedsopgraderings-

projekter, der gennemføres i Banedanmarks regi. Anlægsoverslaget og i risikologgen afspejler også dette

forhold.

Der er i det følgende peget på elementer, som er ønsket uddybet af Banedanmark.

Det er svært at gennemskue, om alle grænseflader mellem nærværende hastighedsopgraderingsprojekt og

signalprogrammet, elektrificeringsprogrammet og sporfornyelsesprojektet er medtaget i anlægsoverslaget

og håndteret i risikologgen.

Atkins har noteret sig, at sporfornyelsesprojektet er en fast forudsætning for nærværende projekt (Teknisk

og økonomisk), samt at Elektrificeringen på strækningen gennemføres samtidigt med nærværende projekt.

Grænsefladen til Signalprogrammet (SP) har Banedanmark ændret sig, idet man prissætter ændringerne i

sikringsanlæggene og ATC i eksisterende teknologi for den sydlige del af strækningen, i stedet for som

anført i programfaserapporten, hvor det er forudsat, at ændringen sker i det nye signalsystem.

(Dette er dog fastholdt for den nordlige del af strækningen)

4.1.1.

Grænseflader

Spørgsmål

Der anføres, at der er grænseflader

til EP.

Dokumentation og tydeliggørelse af

denne grænseflade har vi ikke kunne

finde i materialet. Det er specielt

relevant, da afsnit 3.5 noterer, at

projekterne udføres samtidigt.

Der er medtaget en specifik post i

anlægsoverslaget. Det ønskes

tydeliggjort hvad den dækker over og

hvor er det beskrevet i materialet

Svar

Aarhus-Langå:

Forberedende arbejder for EP

(broer, sporsænkninger mv.)

sker samtidig med hastigheds-

opgraderingen. Koordinering

ses i miljø fagnotaterne.

Selve EP (køreledninger)

udføres efter projektet.

Langå-Hobro:

Mellem Langå og Hobro gen-

nemføres hastighedsopgrade-

ringen efter elektrificeringens

udrulning. Det samlede hastig-

hedsopgraderingsprojekt

Aarhus-Hobro ventes dog

besluttet samtidig, hvorfor bro-

erne på strækningen Langå-

Hobro forudsættes udført

sammen med

Status

Accepteret

Spørgsmål til programfaserapporten:

Reference

Afsnit 3.5.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

hastighedsopgradering af

delstrækningen Aarhus-Langå,

dvs. før udrulning af elektrifice-

ringen.

Så derfor er der ikke medtaget

økonomi til yderligere for bro-

erne ift. EP.

Hastighedsopgraderingen

udføres efter de forberedende

arbejder samt EP

Anlægsøkonomi

Det er korrekt, at forudsætnin-

gen i Projektforslagsrapporten

er, at elektrificeringen udføres

samtidigt med hastighedsop-

graderingen.

Men Banedanmark har

besluttet, at der indarbejdes en

post under kørestrøm til

dækning af om-kostninger,

såfremt elektrifice-ringen bliver

udført før hastig-

hedsopgraderingen. Hvorfor

posterne er medtaget.

De 41 km er strækning 1, 2, 3

og 4 frem til km 155,253. (41

km er oprundet af regnearket af

40,828 km)

Afs. 3.5

Der anføres, at SP er en

forudsætning for nærværende

projekt.

Dokumentation og tydeliggørelse af

denne grænseflade har vi ikke kunne

finde i materialet.

Det anføres i rapporten, at SP

udrulles inden nærværende projekt.

Afs. 3.5

Grænsefladerne mellem

nærværende projekt og

sporfornyelses-projektet bør

tydeliggøres

–

specielt set i lyset at

sporfornyelsen udføres forud (afsnit

1.5) for nærværende projekt og

danner grundlag.

Se afsnit 5: ”Forud

for hastig-

hedsopgraderingen Aarhus

–

Hobro planlægges sporfornyel-

se af strækningen Aarhus

–

Langå og strækningen Langå

–

Hobro. Det forudsættes, at

sporfornyelsesprojekterne

udskifter sporkonstruktioner, så

banen lever op til alle normkrav

for nuværende stræknings-

hastighed. Udskiftning af

sporkonstruktionsdele i

hastighedsopgraderingen

Accepteret

Aarhus-Langå:

Hastighedsopgraderingen

Aarhus-Langå laves før SP

Langå-Hobro

Hastighedsopgraderingen

Langå-Hobro udføres efter SP.

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Aarhus

–

Hobro sker således

kun, såfremt den nye hastighed

forudsætter andre

sporkonstruktionsdele.”

På baggrund af ovennævnte vurderer Atkins, at de modtagne svar kan accepteres. Det anbefales dog, at der

straks inden igangsætning af næste fase udarbejdes egentlige grænsefladeaftaler på de anførte projekter.

4.2.

Spor

Det er Atkins vurdering, at det er realistisk at forvente, at sporet kan hastighedsopgraderes til de ønskede

hastigheder.

Spørgsmål til programfaserapporten:

Reference

Afs. 3.3.1

Spørgsmål

Der er anført, at der

projekteres i henhold til

normalbestemmelser og at

undtagelsesbestemmelser

kun anvendes efter aftale

med TSA spor.

Er projektet gennemgået

og godkendt af TSA spor?

På side 185 nederst er der

angivet at der anvendes et

efterkalkulationsbidrag på

63%. Det antages at være

en fejl.

Svar

Ja. Hastighederne og parametre i 29-

punkt-listen bilag 1-2 og bilag 1-3

Hastighedsberegning v og

Hastighedsberegning h er gennemgået

med TSA spor.

Status

Accepteret

Afsnit. 17.7

I denne rapport er også skrevet som

kommentar til afsnittet, at dette afsnit ikke

er færdigt. Så dette er pt. ved at blive

opdateret, nu hvor anlægsoverslaget også

er afsluttet og fremsendt til granskning.

Accepteret

Generelt

Det er svært at gennem-

skue, hvilke forhold som

er skyld i, at det ikke er

muligt at opnå en hastig-

hed på 180 km/h flere

steder i grundløsningen.

Er det muligt at få en

beskrivelse af ”knasterne”

sammenholdt med

hastighedsprofilet?

Skal fremtidigt fritrum ikke

tjekkes i hht.

elektrificerede fjernbaner,

når der skal udføre

elektrificeringen på

strækningen.

Er tolerance inkluderet, og

i så fald hvilke tolerance er

medregnet i vertikalt

29-punkts-listen punkt 1 beskriver

parameter som skal overholdes og

henviser til beregning af hastighed bilag 1-

2 og 1-3 for hhv. venstre og højre spor.

Accepteret

29-punkt-liste

Bilag 15.1

Nej. Forudsætningen på dette tidspunkt

var at EP blev udført samtidig med

hastighedsopgraderingen. EP har

ansvaret for alt, der skal tjekkes, for at

banen kan elektrificeres.

Der er medtaget justeringstolerancer iht.

regelværket ”fritrumsprofiler”. Kontrollen er

Accepteret

29-punkt-liste

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Bilag 16.1

fritrum? Baseres kontrol

på fritrum på opmåling af

eksisterende forhold eller

på tegninger?

baseret på flyopmåling af eksisterende

forhold og den nye geometri.

4.3.



Dæmninger

Der er udført en screening af dæmningerne. Det er derfor Atkins vurdering, at der er en ikke ubetydelig

projektrisiko forbundet med omfanget for:

Stabilisering af dæmninger.

Udskiftning af blødbund

Dæmnings- og planumsudvidelser.

Spørgsmål

I forbindelse med

dæmningsforstærkning,

er evt. problem med

resonans i dæmningen

overvejet, idet

hastigheden opgraderes.

Svar

Nej, efter aftale med Banedanmark er evt.

resonansproblemer i dæmninger ikke

behandlet i Projektforslagsrapporten.

Det er dog håndteret i anlægsoverslaget

(NAB post 2.8.9).

Status

Accepteret

Reference

Afs. 3.3.4.2

Dæmninger

Det er dog Atkins vurdering, at når der på nuværende projektstade ikke gennemføres detaljerede tekniske

forundersøgelser, så er dette forhold er tilstrækkeligt belyst og afdækket i anlægsoverslaget og risikologgen.

4.4.

Kørestrøm

Spørgsmål

Hvad dækker post

4.3.5.1?

Svar

Aarhus-Langå:

EP udføres efter projektet.

Langå-Hobro:

Mellem Langå og Hobro gennemføres

hastighedsopgraderingen efter EP

Status

Accepteret

Reference

Anlægsoverslag

4.5.



Sikring

Hastighedsopgradering Langå-Hobro, Anlægsoverslag, Sikring og Fjernstyring

Hastighedsopgradering Fredericia-Langå sikringsomkostning, 14.03.2017

Spørgsmål

Der anføres i notatet, at hastigheds-

opgradering Fredericia

–

Århus

–

Langå

planlægges gennemført efter disse 3

strategier eller kombinationer heraf:

Svar

Aarhus-Langå:

Hastighedsopgraderingen

Aarhus-Langå laves før

Status

Accepteret

Banedanmark har beskrevet den forudsatte sikringstekniske løsning i notaterne:

Reference

Notat

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro



før udrulning af signalprogrammet,

dvs. med ændringer i eksisterende

sikringsanlæg

samtidig med udrulning af

signalprogrammet

efter ibrugtagning af

signalprogrammet

Langå-Hobro

Hastighedsopgraderingen

Langå-Hobro udføres

efter SP.

Det ønskes tydeliggjort, hvilken

kombination der forudsættes i projektet.

Notat

De anførte estimater virker meget over-

ordnede og baserede på skøn.

Er der reelt tale om NAB fase 1 estimater?

Eller skal det opfattes som NAB fase 2

estimater?

Svar fra Banedanmark af

28.04.17: Der er tale om

en overordnet

prissætning på fase 1

niveau og der er derfor er

indlagt en række

reserver.

Accepteret.

4.6.

Bro- og konstruktioner

Spørgsmål til programfaserapporten:

Reference

Afs. 6.1.1

Vejbroer

Spørgsmål

Hvad er der tænkt, som

løsning til justering af

”mindre end 0,1m”. Er det

justering på linjeføring af

spor, sporkasse eller på

bro?

Hvad er baggrunden for

hævelse af spor?

Der er i afsnittet henvist til

Anlægsbeskrivelsen til

elektrificeringsprojektet.

Hvornår er beskrivelsen

udgivet? Er der ændringer

siden udgivelsen som er

nødvendigt at indarbejdet i

nærværende projektet?

Afs. 6.1.2.1

Kontrolberegning

Der er udført simple

beregningsmodeller, er

broerne beregnet på den

sikre side? Så der kan

forventes mindre

udnyttelsesgrad ved finere

analyser/modellering?

Udnyttelsesgrad er rimelig

høj for nogle af broerne. Er

der i analyserne anvendt

Svar

Baggrunden er et ønske om en bedre

sporgeometri, og da broerne alligevel

udskiftes i EP, er eksisterende

sporbeliggenhed under de

eksisterende broer ikke set som en

restriktion for en optimal sporgeometri.

Anlægsbeskrivelsen for EP er udgivet

3.10.2016 i forbindelse med høringen.

Der er ikke ændringer, der giver

anledning til indarbejdning i HOAH

(Hastighedsopgradering Aarhus-

Hobro).

Status

Accepteret

Nogle af broerne er regnet på den

sikre side. Andre af broerne er regnet

"til grænsen".

Der er gjort de nødvendige arbejder for

at eftervise bæreevnen, dvs. nogle

gange lille omfang og andre gange

større omfang af beregningerne.

Der kan derfor ikke nødvendigvis

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

dynamisk analyse på

broerne (kun en stålbro er

undersøgt for udmattelse,

hvad med de resterende?)

Hvordan skal det håndteres

eller i hvilket omfang skal

det undersøges, idet det i

nogen tilfælde kan være

dimensionsgivende.

forventes mindre udnyttelsesgrad ved

finere modellering.

Eksisterende betonbroer kontrolleres

traditionelt ikke i udmattelses-

grænsetilstanden ifm. en opgradering

af hastigheden.

Dette skyldes:

1) Større hastighed giver kun en helt

marginal ekstra lasteffekt ift.

udmattelse. Reduktionen i levetiden vil

derfor også være helt marginal og vil

måske ikke engang kunne registreres

ifm. beregning af restlevetid.

Eventuelle problemer med udmattelse

har derfor ikke noget med forøget

hastighed at gøre.

2) Udmattelse af beton udgør

erfaringsmæssigt ikke noget problem

for eksisterende banebroer

Afs. 6.2.2

Jernbanebroer

UF af Viborg Landevej skal

sideflytte optil 0,56m.

Kræver det ikke udvidelse

af brodækket, udover

udskiftning af kantbjælke,

for at skabe tilstrækkelig

plads til sporflytning?

Det er korrekt at der kan blive behov

for en mindre sideudvidelse af

brodækket sammen med udskiftningen

af kantbjælken.

Løsningen indgår ikke i

anlægsoverslaget, da der er inkluderet

en udskiftning af broen.

Begrundelsen var, at hastigheden

skulle hæves til 160 km/t, og det er der

ikke anlægsteknisk regelgrundlag for.

De nuværende anlægsbestemmelser

opererer kun med hastigheder i

overkørsler

på V ≤ 120 km/t (ganske få

ovk. i Østjylland må på baggrund af

gammelt regelsæt passeres med 140

km/t), bl.a. fordi ATC ikke kan håndtere

hastigheder i overkørsler på 160 km/t.

Uafhængigt af HOAH

(Hastighedsopgradering Aarhus-

Hobro)

–

og kørt som selvstændigt

projekt på et senere tidspunkt end

beslutningstidspunktet for nedlæggelse

af overkørsler Aarhus-Hobro

–

er det

blevet muligt for Banedanmark at

tillade hastigheder i ovk på V ≤ 160

km/t, i særlige tilfælde.

Accepteret

Afs. 7.1

Grundløsning

Vejomlægninger

og nye vejbroer

Er der en reference som

ligger til baggrund for

beslutning på nedlæggelse

af disse overkørsler?

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Generelt om

broløsning

Vejomlægninger

og nye vejbroer

De fleste nye broer er

forslået som

skråbensrammebroer. Kan

det redegøres for hvordan

broen forudsættes bygget i

forhold til at banen

forventes i drift

(dvs. fritrummet skal

overholdes).

Er det undersøgt om der

kan opnå sporspærringer

hos Banedanmark til

udførelse i forbindelse med

støbning af broerne? Eller

skal udførelsen ligge i læ

med elektrificeringen. I så

fald, er udførelsestidsplan

koordineret med EP,

således at begge projekter

er udførligt.

Generelt for broerne i EP er der

forudsat sporspærring i forbindelse

med opsætning af stillads til

støbekonstruktionen.

Det er angivet i projekt-

forslagsrapporten, at det er forudsat at

der i anlægsperioden kan accepteres

en lavere frihøjde end det er tilfældet

for den permanente konstruktion.

Dermed kan forskellen i frihøjde

udnyttes til stilladsopbygningen.

Broløsningerne i VVM’en betragtes

som mulige brotype, og dermed kan

løsningen ændres i en senere fase.

Accepteret

I projektforslagsrapporten er der

foretaget en vurdering af de samlede

arbejder, der udelukkende vedrører

hastighedsopgradering. Dette afføder

en foreløbig fastsættelse af

udførelsesperiode og spærringsbehov.

Der er ikke lavet en detaljeret tidsplan,

der koordinerer med elektrificering og

udrulning af SP. Sidstnævnte er

særdeles svært at koordinere med, da

der ikke foreligger en officiel

udførelsestidsplan for dette. Der vil

kunne opnås en synergieffekt ved at

samle arbejderne, dog vil det ikke

være muligt at samle samtlige arbejder

til udførelse i en spærring, hvor der

ombygges spor, dæmningsudvides

etc. Dette er et spørgsmål om logistik

og optimering af de enkelte

arbejdsprocedurer.

Det er ikke undersøgt eksplicit om der

kan opnås spærringer konkret til at

opføre nye broer. Det vil ligge som en

del af den samlede ”spærringspakke”,

der skal forhandles på plads med både

Banedanmark og operatører.

Nedrivning af eksisterende broer vil

typisk kunne udføres i en

weekendspærring (48-56 timer), hvor

begge spor er spærret. Opbygning af

stillads og forskalling vil kunne ske

delvist med banen i drift, dog med

hastighedsnedsættelser. Hvor arbejdet

med dette er kritisk i forhold til

fritrumsprofil og hen over spor, Vil

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

disse arbejder udføres i nat- og/eller

weekendspærringer. Der vil også her

kunne ske en koordinering med øvrige

arbejder. Dette er noget der sker i

detaljeringsfasen i

stadieplanlægningen.

Der kan tales både for og imod at

koordinere spor- og

kørestrømsarbejder. Begge arbejder

kræver sporkørende materiel, og

risikoen for nedsat fremdrift for begge

projekter er stor, idet man nemt vil

være i vejen for hinanden, hvilket kan

få logistikken til at bryde sammen.

Erfaringsmæssigt kan etablering af

kørestrømsfundamenter og

–master

udføres med stor effektivitet i

natspærringer. Og netop på

strækningen her, kan der opnås

forholdsvis lange natspærringer.

Spørgsmål til programfaserapporten, specifikke broer:

Vedr. Bro 21030, OF af Ørrildvej Syd:

Refere

Spørgsmål

Svar

nce

Afs. 7.2.2.1

Udskiftning

af Bro

21030, OF af

Ørrildvej Syd

Hvilket

udførelsesforhold

gør, at netop

denne bro skal

funderes på

spuns? Mens de

andre skal være

skråbensramme.

Det er i projektforslagsrapporten beskrevet, at der er

trange pladsforhold på lokaliteten hvor broen skal

udføres. Der er tilføjes yderligere begrundelse for

spunsløsning i en ny version af projektforslags-

rapporten. Se udklip nedenfor. Broløsningen i

VVM’en betragtes som en mulig brotype, og dermed

kan løsningen ændres i en senere fase.

Udklip fra Projektforslagsrapporten:

Status

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Vedr. Bro nr.

Bro 21060, UF af Viborg Landevej

Reference

Afs. 8.2.1.1 Bro

21060, UF af

Viborg Landevej

Spørgsmål

Er der vurderet

spærringsbehov

for nedrivning

samt indskubning

af broen? Er det i

så fald

koordineret med

Banedanmark og

EP for denne

løsning?

Svar

Det er angivet i projektforslagsrapporten, at det

forventes at der kan blive behov for en

sporspærring på op til 2 uger. Det er angivet på

den sikre side og omfanget af sporspærringen

forventes at kunne være kortere.

Udklip fra Projektforslagsrapporten, med

ændringsforslag:

Status

Accepteret

I en detaljeret stadieplan, vil det være naturligt at

koordinere samtlige arbejder, således så meget

som muligt samles i én sporspærring, også i

dette tilfælde, hvor der er broarbejder. Dette

koordineres således at der tages hensyn til en

fungerende logistik, når sporet tages op for

indskubning af bro. Nedrivning af bro (afhængigt

af størrelsen) kan klares på 48-56 timer

weekendspærring). Det samme er tilfældet for

indskubning af ny bro.

Der er ikke foretaget konkrete koordineringer

med hverken Banedanmark eller EP, da disse

arbejder (som tidligere nævnt) vil være en del af

den samlede spærringspakke, der skal

forhandles. Der vil det samtidigt blive vurderet i

hvilket omfang EP skal ligge i læ (eller omvendt)

af disse spærringer.

4.7.

Konklusion

Atkins har i den tekniske screening af projektet via stikprøver ikke fundet forhold, som vurderes at have

væsentlig usikkerhed på det udførte anlægsoverslag med tilhørende risikoregister.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Miljøgennemgang

I forbindelse med en stikprøvevis gennemgang af programfaserapporten har dette affødt følgende

spørgsmål og følgende respons fra Banedanmark som er accepteret.

5.1.

Klima

Spørgsmål

I miljøfagnotatet om

klimasikring (kap. 8) er der

udpeget nogle delstræknin-

ger, hvor afvandingssyste-

met skal opgraderes ift.

klimaforandringer.

Endvidere står der i kapitlet

om afværgeforanstalt-

ninger, at "Ved

underføringer af broer skal

det sikres, at afvandings-

systemet er klimasikret til at

kunne håndtere ekstra

nedbør fra skråninger, samt

at regnvandet kan ledes

væk fra en evt. lavning

under broen". I projektfor-

slagsrapportens afsnit

10.11 om Klimatilpasning

nævnes endvidere en

række tiltag ift. fremtidige

øgede nedbørsmængder.

I hvilket omfang er

klimaforandringer ind tænkt

i projektforslaget, med

speciel fokus på

anlægsoverslaget?

Svar

Der tager højde for

klimatilpasningsproblematikken,

da vi i denne fase har taget

udgangspunkt i

Ingeniørforeningens forskrifter

–

som er de anbefalinger som

Ingeniør foreningen har

omkring klimatilpasning mm.

Status

Accepteret

Spørgsmål til programfaserapporten:

Reference

3.3.5 Afvanding

3.3.5.1 Generelt om

banens afvandings-

system. (Grundløsning),

s. 24– specifikt

teksthenvisning: ”Der

laves udelukkende

hastighedsopgraderinger

på delstrækninger af den

eksisterende bane. Derfor

bibeholdes det

eksisterende

afvandingssystem i videst

muligt omfang. På

strækninger, som berøres

hastighedsopgraderingen,

laves nødvendige

justeringer af

eksisterende

afvandingssystem.

Udledningspunkter til

recipienterne for banens

afvandingssystem

bibeholdes”

5.2.

Miljø

Spørgsmål

I nærværende projektforslags-

rapport nævnes en række

virkninger på kulturhistoriske og

rekreative interesser. Der

nævnes ikke noget om, hvordan

disse tænkes håndteret i form af

afværgetiltag. I miljøfagnotatet

Svar

I Anlægsbudgettet er der for

tilvalget medtaget post 11.1.4

vedr. Arkæologi til søgerende

langs alle de steder hvor der

foretages kurveudretning.

For Grundløsning er der

angivet søgerende på arealer

Status

Accepteret

Spørgsmål til programfaserapporten:

Reference

10.6 Kulturhistoriske

og rekreative

interesser, s. 127

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

om Kulturhistoriske og rekreative

interesser beskrives en række

afværgetiltag.

I hvilket omfang er afværgetiltag

ift. kultur historiske og rekreative

interesser projekteret med

referencer til poster i

anlægsoverslaget?

som er udpeget som

interessante

For Grundløsning Aarhus-

Langå er der medtaget post

10.3.8 Afværgeforanstaltning

i spor (svellesåler). 2 boliger

er udsat for vibrationer som

kan medføre tilbud om

ekspropriation, der er afsat

beløb til afværgeforanstalt-

ninger og ikke ekspropriation.

Undersøgelser af forure-

ningsgrad og udbredelse

samt håndtering af

forureningen på de konkrete

matrikler er ikke udført på

dette projektniveau. Der er

medtaget økonomi i NAB til

bortskaffelse af den

forurenede jord som

hastighedsopgraderingen

håndtere på de pågældende

matrikler.

Udgifter til håndtering af jord

fra lokaliteterne 717-00017

og 717-00104 (fejlagtig

skrevet som 717-00004 side

61) er medtaget i NAB-

skema,

Der er ved beregning af

anlægsoverslaget for broen

ved Stevnstrup ikke forudsat

en fuld spunsgrubeindfatning

af fundamenterne. Der er for

denne bro og generelt ved

skråbensrammebroerne

forudsat at der skal rammes

spuns langs fundamentet på

den ene side ind mod banen.

Niveau for underkant af

fundamenter er ikke kendt i

denne fase, og behov for

omfang af spuns op mod

banen er heller ikke kendt.

Idet der for alle skråbensram-

mebroer er forudsat spuns

langs med fundamentet ind

mod banen vurderes at der

som en gennemsnitsbe-

tragtning er inkluderet

tilstrækkelig med spuns

langs fundamenter i

forbindelse med broarbejder.

Accepteret

10.8 Jord- og

jordforurening, s. 132

I nærværende

projektforslagsrapport beskrives,

at der skal ske arbejder i på

lokaliteter, som er

områdeklassificeret samt

områder som er kortlagt som

forurenet. Det beskrives ikke,

hvordan jorden tænkes håndteret

og bortskaffet. I miljøfagnotatet

vedr. Jord- og jordforurening (s.

61) beskrives endvidere, at der

på lokalitet 717-00004 håndteres

deponiaffald. I hvilket omfang er

håndtering af forurenet jord og

deponiaffald projekteret?

10.8 Jord- og

jordforurening, s. 132

I miljøfagnotatet vedr. Jord- og

jordforurening (s. 55) beskrives,

at det er nødvendigt at foretage

grundvandssænkning på flere

lokaliteter. Endvidere beskrives

"Ved grundvandssænkningen vil

der være risiko for at trække

forurenet grundvand ind i

grundvandssænkningen og

dermed evt. flytte en

grundvandsforurening. Det er jf.

fagnotat om grundvand og

drikkevand afsnit 6.2 nødvendigt,

at etablerer spuns omkring broen

fundament. En potentiel

spredning af jord, og

grundvandsforurening mindskes,

ved at er etableres spuns

omkring byggegruben, da

sænkningstragten derved

mindskes. Oppumpet grundvand,

der evt. er forurenet, skal renses

inden det enten ledes til

nedsivning eller udledning i

nærliggende recipienter. Hvis

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

grundvandet skal udledes, skal

der søges om tilladelse herom

hos Randers Kommune".

Nærværende projektforslags-

rapport nævner ikke dette.

Nærværende projektforslag

rapport nævner ikke dette. I

hvilket omfang er ovennævnte

projekteret?

10.9 Grundvand og

drikkevand, s. 134;

teksthenvisning: ”

Der vurderes ikke at

være behov for

grundvandssænkning

af betydning eller i

givet fald kun i

begrænset omfang i

anlægsfasen ved

overkørslerne

Lerbjerg, Laurbjerg og

Stevnstrup”

10.9 Grundvand og

drikkevand, s. 133

Grundvandssænkninger kan

have et økonomisk betydeligt

omfang. I hvilket omfang er de

tre grundvandssænkninger

projekteret?

Ved Laurbjerg er det

inkluderet i prisen at der

etableres spunsgrube rundt

om fundamenter for

mellemsøjler.

Der er også inkluderet et

beløb til tørholdelse på de to

øvrige lokaliteter som

nævnes. Beløbet indgår i den

kvadratmeterpris der er

angivet for broen.

Accepteret

I miljøfagnotatet vedr. Grundvand

og drikkevand (s. 35) er følgende

beskrevet "Midlertidige

grundvandssænkninger i

forbindelse med anlægsarbejde

kan medføre gener hos nogle af

områdets enkeltindvindere, og

kan derfor udløse behov for

etablering af anden

vandforsyning på/til de

pågældende ejendomme. En

konkret vurdering af denne

problemstilling foretages i

detailfasen". Etablering af anden

vandforsyning beskrives ikke i

projektforslagsrapporten.

I hvilket omfang er etablering af

anden vandforsyning medtaget I

projekteret med reference til

anlægsoverslaget?

I denne fase er vi ikke så

langt i afklaringen af i hvilket

omfang der bliver brug for

afværgetiltag og om der

overhovedet bliver behov

herfor. Pt. er der ikke

medtaget beløb til

afværgeforanstaltninger.

Accepteret

10.11 Natur og

overfladevand, s. 135

Der er beskrevet en række

afværgeforanstaltninger.

Er de medtaget i

anlægsoverslaget?

Der er inkluderet arealer for

erstatningsnatur i NAB-

overslaget.

Udgifter til

afværgeforanstaltninger som

køreplader ved

kørsel og arbejder i

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

områder for beskyttet

natur

opbevaring af

brændsel og andre

miljøskadelige i

containere

sandfang og

sedimentations-

/udfældningsbassiner

forudsættes at kunne være

inkluderet i de kvadratmeter-

priser der er brugt for

broerne eller beløbet der er

angivet for arbejdsplads.

s. 139,

teksthenvisning: ”

nærværende rapport

behandles primært

forholdene i

anlægsfasen. Det er

alene i de tilfælde,

hvor driftsfasen kunne

tænkes at have

indflydelse på

anlægsfasen, at der

tillige blive beskrevet

forhold i driftsfasen”

Teksthenvisning: ”Som

erstatning for

permanent nedlagt

fredskov skal tilplantes

erstatningsskov. S.

148, På de arealer,

hvor fredskoven har

været midlertidigt

eksproprieret,

genplantes skoven”

Hvorfor behandles primært

forholdene anlægsfasen? Er det

sikret at afværgetiltag til

miljøpåvirkninger i driftsfasen er

indeholdt i projektet?

Projektet har alene forholdt

sig til hastighedsopgra-

deringen, og projektets

miljøpåvirkninger vil primært

forekomme i anlægsfasen

–

den højere hastighed vil kun i

meget begrænset omfang

medføre en miljøpåvirkning i

driftsfasen (det er primært i

forhold til støj og vibrationer

at hastigheden har en

betydning). Evt.

miljøpåvirkning i driftsfasen

er behandlet.

I anlægsoverslaget er det

forudsat at der skal etableres

erstatningsareal i forholdet

1:1 for fredskov, der mistes

midlertidigt, idet der udover

erstatningsarealet sker en

gentilplantning af det

midlertidigt eksproprierede

areal.

NAB overslaget post 10.2.5:

Posten omfatter både

permanent og midlertidig

fredskov. Den totale

mængde består af 2,4 ha

permanent og 0,3 ha

midlertidig fredskov.

Accepteret

Hvor stort et areal til

erstatningsskov er der projekteret

med?

Ifølge miljøfagnotatet vedr.

arealbehov (s. 32) er det

forventede erstatningsareal ved

Tilvalget 2,4 ha, foruden

erstatningsareal for midlertidig

eksproprieret skov i henhold til

Naturstyrelsens afgørelse.

Accepteret

5.3.

Konklusion

Atkins har i screening af miljøprojektet via stikprøver ikke fundet forhold som vurderes at have væsentlig

usikkerhed på det udførte anlægsoverslag med tilhørende risikoregister.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.1.

Gennemgang af anlægsoverslag

Vurdering af anlægsbudgettet og forudsætninger herfor

Anlægsbudgettet er vurderet med udgangspunkt i det foreliggende anlægsoverslag. Udregning af

anlægsoverslag er baseret på Banedanmarks NAB, dvs. med 12 faneblade og en samlet forside, hvor

hovedposter, basisoverslag, ankerbudget og anlægsoverslag er angivet. Metodisk er udregningen foretaget

efter principperne i Ny Anlægsbudgettering (NAB).

Indledningsvis er følgende på stikprøvevis blevet kontrolleret:



Faneblads sumtal sammenholdt med hovedposter og underposter

Udregning af korrektionstillæg

Udregning af basisoverslag, ankerbudget og totaludgift (anlægsoverslag)

Der er under stikprøvegennemgangen ikke fundet elementer blandt ovenstående, der giver anledning til

bemærkninger.

6.2.

Anlægsoverslag, Grundløsning Aarhus-Langå,

Grundløsning Langå-Hobro & Tilvalg Langå-Hobro

De reviderede anlægsoverslag udgør henholdsvis

Grundløsning Aarhus-Langå ,574 mio. kr.,

Grundløsning Langå-Hobro 462 mio. kr. og Tilvalg Langå-Hobro 548 mio. kr.

De fremkommer som følger:

Tabel 4 - Anlægsoverslag for opgraderingsprojekt Aarhus-Hobro (beløb angivet i 1.000 kr.)

Post nr.

Hovedpost

Fysikoverslag

(i td. kr.)

Grundløsning

Aarhus-Langå

94.486

74.883

40.898

8.574

2.979

16.850

204

527

9.049

2.245

Fysikoverslag

(i td. kr.)

Grundløsning

Langå-Hobro

47.194

67.143

23.860

10.278

35.490

9.569

4.956

Fysikoverslag

(i td. kr.)

Tilvalg

Langå-Hobro

112.900

81.415

19.778

18.718

437

5.293

-215

Sporanlæg

Anlægsarbejder

Broer og

konstruktioner

Kørestrøm

Stærkstrøm

Sikring og

fjernstyring

Tele

Bygninger

Arealer

Forst

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Andet

Tværgående

Omkostninger

I alt

Basisoverslag

Korrektionstillæg

K2-A på 10% i h.t.

NAB

Korrektionstillæg

K2-B på 20 % i h.t.

NAB

Samlet

anlægsoverslag

69.289

121.866

441.848

54.880

101.859

355.231

62.497

120.941

421.765

42.176

44.185

88.370

35.523

71.046

84.353

574.403

461.800

548.294

6.3.



Vurdering af projektets hovedposter

Atkins har for hver af de 12 hovedposter stikprøvevis udvalgt underposter efter følgende overordnede

kriterier:

Den økonomisk tungeste post er udvalgt

Der suppleres i nødvendigt omfang med en tilfældig udvalgt post for de hovedposter, som samlet set

udgør en væsentlig andel af anlægsoverslaget.

Der gennemføres en overordnet screening af underposterne og en post udtages, hvis der er

umiddelbare spørgsmål til den.

Der er taget udgangspunkt i det senest reviderede anlægsoverslag af 27.04.2017 som tillige er

dokumenteret i notatet ”forudsætninger

og sporbarhed for anlægsoverslaget”

dateret

25.04.2017.

Generelt spørgsmål:

Spørgsmål

Generelt

Der bedes redegjort for, hvilke

elementer der leveres af bygherren

–

og hvordan der er taget højde herfor i

relation til anlægsoverslaget?

Atkins har i mail d. 21.04.2017

skrevet følgende for uddybning:

”Spørgsmålet til anlægsøkonomi

generelt skal forstås således ” Hvilke

fysikelementer indgår som

bygherreleveret og hvordan er

prisberegningen skruet sammen,

dvs. fysikpris, levering, montering

etc.?”

Svar

I priserne er der indeholdt

både pris for materialer,

transport, levering,

montering/udførelse. For

de poster, hvilket især

drejer sig om poster inden

for spor, hvor der er

erfaring for at en del

materialer leveres som

bygherreleverencer (f.eks.

skinner, sveller, drev etc.),

der er enhedspriserne

taget fra lignende

projekter, hvor dette også

er bygherrelev. Prisen for

materialerne er dog stadig

indeholdt i enhedsprisen.

Status

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Følgende poster er gennemgået:

6.4.

6.4.1.

Vurdering af hovedposter, Grundløsning Aarhus-Langå

Hovedpost 1

–

Spor

Følgende poster er gennemgået i Grundløsning Aarhus-Langå (km155,253):

Hovedpost 01

–

Sporanlæg

Post

Andel af

hovedpost

45,3%

Vurdering

Bemærkning

Svar

1.1.7

Skinneudveksling

1.1.6

Skinner og

sveller,

udskiftning

(Det er faktisk

post 1.4.4

–

posten er ok)

Accepteret

19,3%

Accepteret

Ud fra en

overordnet

betragtning synes

dette beløb at være

lidt lavt sat. Da der

er tale om en

rundsum er det

svært at

gennemskue, hvad

der kunne være

årsagen til den lidt

lave pris.

Vurderingen er en

minimumspris på

mindst 20 mio. kr.

Hvad er årsagen til,

at posten kun er

prissat til 18 mio.

kr.?

Det er projektets

forudsætning, at

sporfornyelsen fornyer

skinner og sveller, så de

kan befares med

nuværende hastighed.

Mængden, som

nærværende

hastighedsopgradering

har med, er, hvor der er

behov for udskiftning af

sveller og skinner, for at

kunne befare

strækningen med ny

højere hastighed.

Mængden er vurderet ud

fra nuværende skinne- og

svelletyper og alder. Se

evt. bilag 2-3 til notatet

29. punktlisten.

Hovedpost 1

–

sporanlæg udgør

21,4%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

De udvalgte poster udgør

64,6%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker, at der i faneblad 11 er medtaget en særlig risikopost til sporarbejder på 6 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

Der er ligeledes medtages en generel sumpost på 18 mio. kr. til dækning af udskiftning af skinner og sveller.

Denne post bør dog samordnes med sporfornyelsen, hvorfor der kan være et mindre besparelsespotentiale

her.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale udover at et øget fokus på brug af

undtagelsesbestemmelser i samråd med Banedanmark TSA kan implementeres i næste fase.

6.4.2.

Hovedpost 2

–

Anlægsarbejder

Atkins har noteret sig, at strækningen generelt kun er screenet. Dette bidrager til en større projekt

usikkerhed.

Hovedpost 02

–

Anlægsarbejder

Post

Andel af

hovedpo

17,7%

Vurdering

Bemærkning

Svar

2.2.4

Ekstrakørsel af

jord

Accepteret

2.8.4.1

20945

Harvaadbro

8,1%

Accepteret

2.8.4.3

20964

Bidstrupve

5,4%

Accepteret

2.8.21

Eksisterende

dæmninger:

Mitigering af

usikkerhed ved

evt. resonans-

problemer i

eksisterende

dæmninger.

20,0%

Accepteret

Det er anført, at

baggrunden for

denne sumpost er

forklaret i notat

"Anlægsoverslag for

afhjælpning af

resonans

vedrørende

forøgelse af

hastighed til over

160 km/t. Sweco.

16. marts 2017". Jf.

dette notat, side 7,

er beregningerne

baseret på et

fysikestimat på

18.000 kr./m. Det er

imidlertid ikke

forklaret, hvordan

man er nået frem til

denne sum.

Banedanmark 18/4-

2017:

Prisen kommer fra

Hobro

–

Aalborg

projektet.

Enhedsprisen

kommer fra Bilag 9

afsnit 4.2,

Supplerende

projektforslag,

Hastighedsopgrade

ring Hobro

–

Aalborg, Maj 2016.

Banedanmark

01/05-17 fremsendt

kilden: Der er tale

om et bilag til

Hobro

–

Aalborg

projektet.

Enhedsprisen

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hvordan er dette

sumestimat på

18.000 kr./m

beregnet?

Nyt Spørgsmål: Er

der tale om Bilag 9

til projektet Hobro-

Aalborg? Hvis ja,

har Atkins fået

fremsendt dette

bilag?

(Generelt: det vil

lette tredjeparts-

granskningen

meget, hvis svarene

til spørgsmålene er

selvbærende,

dvs. i

egentlig svartekst i

stedet for

henvisninger til

bilag)

kommer fra Bilag 9

fra dette projekt

afsnit 4.2, side 23,

Supplerende

projektforslag,

Hastighedsopgrade

ring Hobro

–

Aalborg, Maj 2016.

Mail med bilag er

vedlagt.

Præcisering af

Banedanmark

fremsendt den

05/05-17:

Vedhæftede notat

beskriver hvorledes

mængden 1500

meter og

enhedsprisen

18.000 kr./m er

fastlagt. Det

fremgår af side 6

og 7 i notatet.

Omkring

enhedsprisen er

angivet følgende

forklaring:

”Det

er usikkert

hvilke geotekniske

egenskaber den

opgravede

underbund har. Det

er muligt at det kan

genanvendes men

det er overvejende

sandsynligt at det

må udskiftes. De

efterfølgende

anlægsoverslag er

derfor baseret på

dyreste forslag med

komplet udskiftning

af eksisterende

underbygning i 2m

og blød underbund

med sandfyld”

Banedanmark 5.

maj

Vedhæftede notat

beskriver hvorledes

mængden 1500

meter og

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

enhedsprisen

18.000 kr./m er

fastlagt. Det

fremgår af side 6

og 7 i notatet.

Omkring

enhedsprisen er

angivet følgende

forklaring:

”Det er usikkert

hvilke geotekniske

egenskaber den

opgravede

underbund har. Det

er muligt at det kan

genanvendes men

det er overvejende

sandsynligt at det

må udskiftes. De

efterfølgende

anlægsoverslag er

derfor baseret på

dyreste forslag med

komplet udskiftning

af eksisterende

underbygning i 2m

og blød underbund

med sandfyld”

Hovedpost 2

–

anlægsarbejder udgør

16,9%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-

Langå.

De udvalgte poster udgør

51,3%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget en særlig risikopost til anlægsarbejder på 15 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

Der er tillige medtaget en risikopost på 14,8 mio. kr. til mitigering af eventuelle resonansproblemer.

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.4.3.

Hovedpost 3

–

Broer & Konstruktioner

Atkins har ingen generelle bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 03

–

Broer & Konstruktioner

Post

Andel

hoved

post

40,6%

Vurdering

Bemærkning

Svar

3.3.2.1

Bro

20964.5Laurbj

erg, Ovk 318

pælefunderet

4-fags dalbro

(forspændt)

Accepteret

Enhedsprisen

forekommer noget

lav. Hvordan er

enhedsprisen

beregnet?

Denne bro er den eneste bro,

der spænder over flere fag og

sammenlignet med

rammebroerne må det

forventes at

kvadratmeterprisen skal være

væsentligt lavere for

flerfagsbroen. Broen har

sammenlignet med en

rammebro et stort antal

kvadratmeter brodæk i

forhold til omfanget af søjler

og fundering af broen, hvilket

taler for en mindre

kvadratmeterpris.

Enhedsprisen er beregnet

som beskrevet nedenfor.

Beregning af enhedspris for

broer: Generelt er alle priser

for nye broer fastlagt ved

først at beregne mængder

for beton, armering form,

jordarbejde mv. ud fra de

udarbejdede skitseprojekter.

Der er anvendt enhedspriser

fra licitationer fra lignende

broarbejder (entrepriserne er

angivet i NAB arket). På

baggrund af mængder og

enhedspriser er der beregnet

en samlet pris for broen og

denne er omregnet til en

kvadratmeterpris. Der er

vurderet på

kvadratmeterprisen for broen

ud fra erfaringstal og der er

evt. sket justeringer af

kvadratmeterprisen, hvis der

har været særlige forhold

ved brostedet, som

eksempelvis at der skal

udføres interimsspuns eller

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

at der forventes, at der skal

afsættes et større beløb til

tørholdelse i form af

grundvandssænkning.

3.3.5.2.

Bro 20961,

Lerbjerg, Ovk

313 Ny

pælefunderet

skråbensram

mebro,

skæring 62

grader

40,4%

Accepteret

Enhedsprisen

forekommer at

være relativ høj

–

f.eks.

sammenlignet med

enhedsprisen

vedrørende bro

21023. Er der

andre forhold end

pælefundering og

skævhed, der gør

-prisen

vedrørende denne

bro knap 52%

højere end på bro

21023?

Nyt spørgsmål:

Besvarelsen synes

ikke værende

fyldestgørende

som redegør den

høje kvm- og

anlægspris på

broen.

Atkins har taget

udgangspunkt i bro

21023, som

ligeledes er en

skråbensramme, at

sammenholde

dens anlægspris

med bro 20961.

Arealet af brodæk

og pris er følgende:

20961 med en

kvm-pris på DKK

83.500

sammenholdt med

21023 med en

kvm-pris på DKK

55.000?

Begge broer har

sammenligneligt

areal. Ud fra

Enhedsprisen er beregnet

som beskrevet tidligere

–

og der er pælefundering

samt skævheden, der er de

væsentligste parametre, der

resulterer i den højere

kvadratmeterpris. En

skråbensramme har et

relativt lille areal for

brodækket i forhold til

omfang af vederlagsvægge

og fundering af disse, og

det er grunden til at de

nævnte parametre slår

hårdt ind på

kvadratmeterprisen.

Uddybende svar fra

Rambøll af 01.05.17:

Der er fundet en fejl I

beregningen af

kvadratmeterpriserne. Dette

giver anledning til en

ændring i

kvadratmeterpriserne for

priserne markeret med gult i

nedenstående skema:

Forskellen i

kvadratmeterprisen mellem

bro 20961 og 21023, og

forskellen kan som nævnt

forklares med at der er

afsat penge til

pælefundering ved bro

20961. Bro 20980 indgår nu

med en kvadratmeterpris

der er en smule mindre end

20945 og 21023 og dette

kan forklares med at

brodækket er forholdsvist

større.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

tegninger på begge

broer, ses at

fundament samt

vederlagsvægge

på bro 20961 ikke

er signifikant større

end 21023. Er det

pælefundering som

udgør en stor del af

anlægssummen og

hvor stor andel

udgør

funderingsposten

ift. det samlet

anlægsoverslaget

på broen?

Hovedpost 3

–

Broer og konstruktioner udgør

9,3%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning

Aarhus-Langå.

De udvalgte poster udgør

81,1%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker, at der i faneblad 11 er medtaget tre særlige risikoposter til broarbejder på 6 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.4.4.

Hovedpost 4

–

Kørestrøm

Atkins har ingen generelle bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet vi noterer os svaret

vedrørende grænseflader til EP

Følgende poster er gennemgået i det oprindelige anlægsoverslag:

Hovedpost 04

–

Kørestrøm

Post

Andel af

hovedpost

100,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

4.3.5.1

Omlægning af

køreledninger

ved

opgradering

Accepteret

Banen er ikke

elektrificeret.

Posterne 4 3.5-

4.3.6 er ikke

relevante. Hvor

stammer

mængden 41 km

Det er korrekt, at

forudsætningen i

Projektforslagsrapporten

er, at elektrificeringen

udføres samtidigt med

hastighedsopgraderingen

. Men kort før aflevering

af NAB ønskede

Banedanmark, at dette

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

spor i post 4.3.5.1

fra?

Sum-posten i pkt.

4 burde være 0?

der blev indarbejdet en

post under kørestrøm til

dækning af omkostninger,

såfremt elektrificeringen

bliver udført før

hastighedsopgraderingen

. Hvorfor posterne er

medtaget.

De 41 km er strækning 1,

2, 3 og 4 frem til km

155,253. (41 km er

oprundet af regnearket af

40,828 km)

Hovedpost 4

–

kørestrøm udgør

1,9%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.4.5.

Hovedpost 5

–

Stærkstrøm

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 05

–

Stærkstrøm

Post

Andel af

hovedpost

Vurdering

Bemærkning

Svar

5.1.1

100,0%

Sporskiftevarme.

Accepteret

I bemærkning til

5.1.1 anføres

genbrug af

gasvarme.

Banedanmark er i

gang med at fjerne

alle

gasopvarmninger

forud for

gennemførelsen af

Signalprogrammet.

Kan dette forhold

forklares?

Teksten

“Det forudsættes,

at for genbrugte sporskifter

genanvendes

varmeanlægget (gas eller

elektricitet)” er en fortrykt

tekst og henviser til om

sporskiftet genbruges.

Teksten er ikke relevant i

dette tilfælde, da vi

udveksler sporskifte og -

varmen

–

hvilket prisen

også afspejler.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 05

–

Stærkstrøm

(I øvrigt udskiftes

gasopvarmning ikke pga.

SP)

Hovedpost 5

–

stærkstrøm udgør

0,7%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.4.6.

Hovedpost 6

–

Sikringsanlæg

Atkins har ingen bemærkninger til denne hovedpost.

Hovedpost 06

–

Sikring og fjernstyring

Post

Andel af

hoved-

post

Vurdering

Bemærkning

Svar

6.2.4

44,4%

Sporskiftedrev

6.3.1

52,9%

Ændring af

eksisterende

sikringsanlæg

Accepteret

Hovedpost 6

–

sikringsanlæg udgør

3,8%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

De udvalgte poster udgør

97,3%

af denne hovedpost.

Atkins noterer sig, at Banedanmark har oplyst at denne post er udregnet på NAB fase 1 niveau.

Banedanmark meddeler, at der er korrigeret herfor i anlægsoverslaget, hvilket er vurderet acceptabelt.

Atkins vurderer, at det anførte forhold er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.4.7.

Hovedpost 7

–

Tele

Atkins har følgende bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 07

–

Tele

Post

Andel af

hoved-post

100,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

7.1.5

Kabelrende

Accepteret

Hovedpost 7

–

Tele udgør

0,0%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at det anførte forhold er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.4.8.

Hovedpost 8

–

Bygninger

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 08

–

Bygninger

Post

Andel af

hovedpost

100,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

8.2.4

Optagning,

Deponering samt

genudlægning af

eks. Belægnings-

sten og ledelinjer

Accepteret

Hovedpost 8

–

bygninger udgør

0,1%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst, og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold

som gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.4.9.

Hovedpost 9 - Arealer

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 09

–

Arealer

Post

Andel af

hovedpost

18,1%

Vurdering

Bemærkning

Svar

9.1.4

Eksproprieret

landbrugsjord

Accepteret

Hovedpost 9

–

arealer udgør

2,0%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

Den udvalgte post udgør

18,1%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst, og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold

som gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.4.10.

Hovedpost 10

–

Forst

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 10

–

Forst

Post

Andel af

hovedpost

65,1%

Vurdering

Bemærkning

Svar

10.2.4

Facadeisolering

Accepteret

Hovedpost 10

–

Forst udgør

0,5%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

De udvalgte poster udgør

86,8%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst, og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold

som gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.4.11.

Hovedpost 11

–

Andet

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 11

–

Andet

Post

Andel af

hovedpost

17,6%

Vurdering

Bemærkning

Svar

11.1.1

Opmålinger

11.4.1

Risikopost for

sporarbejder

Accepteret

8,8%

Accepteret

Der bedes redegjort for

posten og beregning af

summen, ligesom det

ønskes forklaret, hvorfor

posten er placeret under

hovedpost 11?

Er der tale om

mitigerende aktiviteter?

Som beskrevet dækker

sumposten usikkerhed ved

omfang af

anlægselementer i

sporoverbygning samt

ballast. Posten dækker

såvel generel

mængdeusikkerhed som

usikkerhed som følge af

forudsætninger vedr.

sporfornyelsesprojektet.

Sumposten udgør ca. 6 %

af hovedpost 1. Sumposten

dækker i al væsentlighed

de forhold som tidligere er

dækket af et

efterkalkulationsbidrag.

Sumpostens tilføjelse har

medført en mitigering af

risiko 11.4.1.

Sumposterne er generelt

placeret under HP11 for at

tydeliggøre det samlede

omfang af sumposter.

Visse af sumposterne

dækker også afdækning af

risici der kan henføres til

flere hovedposter (11.4.3.1

m.fl.)

11.4.2

Risikopost for

anlægsar-

bejder

22,0%

Accepteret

Der bedes redegjort for

posten og beregning af

summen, ligesom det

ønskes forklaret, hvorfor

posten er placeret under

hovedpost 11?

Er der tale om

mitigerende aktiviteter?

Sumposten dækker

usikkerhed ved

opmålingsgrundlaget for

projekteringen ift.

dæmningsudvidelser mv.

Ligeledes er usikkerhed

ved fornyelsesomfang af

underballast samt

usikkerhed ved

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

blødbundsmængder og

ukendt geologi dækket

–

og afledt fysik til at

kompensere for

eksempelvis blød bund i

form af kontrabanketter er

indeholdt.

Sumposten udgør ca. 20 %

af hovedpost 2. Sumposten

dækker i al væsentlighed

de forhold som tidligere er

dækket af et

efterkalkulationsbidrag.

Sumpostens tilføjelse har

medført en mitigering af

risiko 11.4.2.

Sumposterne er generelt

placeret under HP11 for at

tydeliggøre det samlede

omfang af sumposter.

Visse af sumposterne

dækker også afdækning af

risici der kan henføres til

flere hovedposter (11.4.3.1

m.fl.).

Hovedpost 11

–

andet udgør

15,7%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Aarhus-Langå.

De udvalgte poster udgør

48,3%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold som

gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker, at der i nærværende hovedpost er medregnet følgende risikoposter som erstatning for

egentlige efterkalkulationsbidrag. Den samlede sum udgør kr. 52 mio. kr. svarende til ca. 12% af det

samlede anlægsoverslag.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.4.12.

Hovedpost 12

–

Tværgående omkostninger

Atkins har følgende bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet det er vurderet, at de afsatte timetal

ligger i den høje ende og de kan med fordel gennemgås kritisk.

Følgende poster er gennemgået:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 12 - Tværgående omkostninger

Post

Andel af

hovedpost

27,9%

Vurdering

Bemærkning

Svar

12.1.1

Projektering, Fase 3,

Ekstern udgift

12.1.2

Projektopfølgning,

Fase 3/4, eksterne

udgifter

12.1.3

Byggeledelse og

fagtilsyn, Fase 4,

Ekstern udgift

12.1.4

Bygherreadministration

Fase 4 (intern udgift)

12.2

Arbejdsplads (ekstern

udgift)

Accepteret

4,9%

Accepteret

13,2%

Accepteret

18,8%

Accepteret

29,8%

Accepteret

Hovedpost 12

–

tværgående omkostninger udgør

27,6%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning

Aarhus-Langå.

De udvalgte poster udgør

94,6%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at der kan fokuseres på følgende elementer for en billiggørelse af projektet:



En kritisk gennemgang af de estimerede antal timer.

Niveauet for timetallet som omfatter: projektering, tilsyn, projektopfølgning og Banedanmarks administration

er fastlagt ved drøftelse med Banedanmarks ledelse, som tillige fremadrettet har besluttet, at hovedpost 12

skal udgøre 25% af det samlede anlægsoverslag på fremtidige projekter.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.5.

6.5.1.

Vurdering af hovedposter, Grundløsning Langå-Hobro

Hovedpost 1

–

Spor

Følgende poster er gennemgået i det reviderede anlægsoverslag:

Hovedpost 01

–

Sporanlæg

Post

Andel af

hovedpost

40,6%

17,3%

Vurdering

Bemærkning

Svar

1.1.5

Sporjustering

1.1.6

Ballastrensning

Accepteret

Hovedpost 1

–

sporanlæg udgør

13,3%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

57,9%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget en særlig risikopost til sporarbejder på 6 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

Der er ligeledes medtages en generel sumpost på 4 mio. kr. til dækning af udskiftning af skinner og sveller.

Denne post bør dog samordnes med sporfornyelsen, hvorfor der kan være et mindre besparelsespotentiale

her.

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale udover at et øget fokus på brug af

undtagelsesbestemmelser i samråd med Banedanmark TSA kan implementeres i næste fase.

6.5.2.

Hovedpost 2

–

Anlægsarbejder

Atkins har noteret sig, at strækningen generelt kun er screenet. Dette bidrager til en større projektusikkerhed.

Hovedpost 02

–

Anlægsarbejder

Post

Andel af

hovedp

ost

12,5%

Vurdering

Bemærkning

Svar

2.2.5

Ekstra kørsel af jord

2.2.5

Eksisterende

Accepteret

22,3%

Accepteret

Det er anført, at

baggrunden for

Prisen kommer fra

Hobro

–

Aalborg

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

dæmninger:

Mitigering af

usikkerhed ved evt.

resonansproblemer i

eksisterende

dæmninger.

denne sumpost er

forklaret i notat

"Anlægsoverslag

for afhjælpning af

resonans

vedrørende

forøgelse af

hastighed til over

160 km/t. Sweco.

16. marts 2017".

Jf. dette notat,

side 7, er

beregningerne

baseret på et

fysikestimat på

18.000 kr./m. Det

er imidlertid ikke

forklaret, hvordan

man er nået frem

til denne sum.

Hvordan er dette

sumestimat på

18.000 kr./m

beregnet?

Nyt Spørgsmål:

Er der tale om

Bilag 9 til projektet

Hobro-Aalborg?

Hvis ja, har Atkins

fået fremsendt

dette bilag?

(Generelt: det vil

lette tredjeparts-

granskningen

meget, hvis

svarene til

spørgsmålene er

selvbærende,

dvs. i egentlig

svartekst i stedet

for henvisninger til

bilag)

projektet.

Enhedsprisen

kommer fra Bilag 9

afsnit 4.2,

Supplerende

projektforslag,

Hastighedsopgrade-

ring Hobro

–

Aalborg,

Maj 2016.

Banedanmark har

01/05-17 fremsendt

kilden: Der er tale om

et bilag til Hobro

–

Aalborg projektet.

Enhedsprisen

kommer fra Bilag 9

fra dette projektafsnit

4.2, side 23,

Supplerende

projektforslag,

Hastighedsopgraderin

g Hobro

–

Aalborg,

Maj 2016. Mail med

bilag er vedlagt.

Præcisering af

Banedanmark

fremsendt den 05/05-

17:

Vedhæftede notat

beskriver hvorledes

mængden 1500

meter og

enhedsprisen 18.000

kr./m er fastlagt. Det

fremgår af side 6 og 7

i notatet.

Omkring

enhedsprisen er

angivet følgende

forklaring:

”Det er usikkert hvilke

geotekniske

egenskaber den

opgravede underbund

har. Det er muligt at

det kan genanvendes

men det er

overvejende

sandsynligt at det må

udskiftes. De

efterfølgende

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

anlægsoverslag er

derfor baseret på

dyreste forslag med

komplet udskiftning af

eksisterende

underbygning i 2m og

blød underbund med

sandfyld”

Mail af 5. maj fra

Banedanmark

Vedhæftede notat

beskriver hvorledes

mængden 1500

meter og

enhedsprisen 18.000

kr./m er fastlagt. Det

fremgår af side 6 og 7

i notatet.

Omkring

enhedsprisen er

angivet følgende

forklaring:

”Det er usikkert hvilke

geotekniske

egenskaber den

opgravede underbund

har. Det er muligt, at

det kan genanvendes

men det er

overvejende

sandsynligt at det må

udskiftes. De

efterfølgende

anlægsoverslag er

derfor baseret på

dyreste forslag med

komplet udskiftning af

eksisterende

underbygning i 2m og

blød underbund med

sandfyld”

Hovedpost 2

–

anlægsarbejder udgør

18,9%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

34,8%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget en særlig risikopost til anlægsarbejder på 15 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Der er tillige medtaget en risikopost på 14,8 mio. kr. til mitigering af eventuelle resonansproblemer

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.5.3.

Hovedpost 3

–

Broer & Konstruktioner

Atkins har ingen generelle bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 03

–

Broer & Konstruktioner

Post

Andel af

hovedpost

57,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

3.3.5.3

Bro 20980,

Stevnstrup,

ovk. 335,

skråbensra

mmebro for

overført vej

3.3.5.4

Bro 21023,

Bjerregrav

Stationsby,

ovk. 360, Ny

skråbensram-

mebro for

overført vej

Accepteret

Hvorledes er

enhedsprisen

beregnet?

Beregning af enhedspris for

broer, se besvarelse af

spørgsmålet tidligere i

dokumentet.

40,3%

Accepteret

Hvorfor

har

netop denne bro

behov for en

interimskonstru

ktion?

Hvad er den

estimerede

størrelse

på

spunsen?

Indgår

interimsspunse

n i prisen?

For alle skråbens-rammer er

der afsat et beløb til en evt.

interimsspuns langs med

banen. Det er nævnt i

mængde-definitionen. Niveau

for fundamenter er ikke kendt

på dette tidspunkt og derfor er

behov for og omfang af

interimsspuns heller ikke kendt.

Der er afsat i størrelsesorden

400-500 t.kr. til interimsspuns

ved hver af

skråbensrammerne. Beløbet er

forskelligt for udtrækning af

fundamenter langs med banen

er forskellig.

Beløbet til interimsspuns indgår

i kvadratmeterprisen for broen.

Hovedpost 3

–

Broer og konstruktioner udgør

6,7%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-

Hobro.

De udvalgte poster udgør

97,3%

af denne hovedpost.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget to særlige risikoposter til broarbejder på 4 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.5.4.

Hovedpost 4

–

Kørestrøm

Atkins har ingen generelle bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet vi noterer os svaret

vedrørende grænseflader til EP

Følgende poster er gennemgået i det oprindelige anlægsoverslag:

Hovedpost 04

–

Kørestrøm

Post

Andel af

hovedpost

100,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

4.3.5.1

Omlægning af

køreledninger

ved opgradering

Accepteret

Banen er ikke

elektrificeret.

Mængder under

posterne under

4 .1 er derfor

ikke relevante.

Hvor stammer

mængden 49

km spor i post

4.3.5.1 fra?

Sum-posten i

pkt. 4 burde

være 0?

Det er korrekt, at

forudsætningen i

Projektforslagsrapporten

er, at elektrificeringen

udføres samtidigt med

hastighedsopgraderingen.

Men kort før aflevering af

NAB ønskede

Banedanmark, at der blev

indarbejdet en post under

kørestrøm til dækning af

omkostninger, såfremt

elektrificeringen bliver

udført før

hastighedsopgraderingen.

Hvorfor posterne er

medtaget.

De 49 km er strækning 4

fra km 155,253, strækning

5 og 6. (49 km er oprundet

af regnearket af 48,947

km).

Hovedpost 4

–

kørestrøm udgør

2,9%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.5.5.

Hovedpost 5

–

Stærkstrøm

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet der ikke er angivet en post.

6.5.6.

Hovedpost 6

–

Sikringsanlæg

Atkins har ingen generelle bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået i det oprindelige anlægsoverslag:

Hovedpost 06

–

Sikring og fjernstyring

Post

Andel af

hovedpost

100,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

6.3.1

Ændring af

eksisterende

sikringsanlæg

Accepteret

Hovedpost 6

–

sikringsanlæg udgør

10,0%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins noterer sig, at Banedanmark har oplyst, at denne post er udregnet på NAB fase 1 niveau.

Banedanmark meddeler, at der er korrigeret herfor i anlægsoverslaget, hvilket er vurderet acceptabelt.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer, at der umiddelbart ikke er et muligt besparelsespotentiale.

6.5.7.

Hovedpost 7

–

Tele

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet der ikke er angivet en post.

6.5.8.

Hovedpost 8

–

Bygninger

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet der ikke er angivet en post.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.5.9.

Hovedpost 9 - Arealer

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 09

–

Arealer

Post

Andel af

hovedpost

9,4%

Vurdering

Bemærkning

Svar

9.1.4

Eksproprieret

landbrugsjord

9.1.8

Eksproprierede

virksomheder,

areal

Accepteret

40,4%

Accepteret

Hovedpost 9

–

arealer udgør

2,7%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

49,8%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst, og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold

som gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.5.10.

Hovedpost 10

–

Forst

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 10

–

Forst

Post

Andel af

hovedpost

92,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

10.2.4

Facadeisolering

Accepteret

Hovedpost 10

–

Forst udgør

1,4%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

Den udvalgte post udgør

92,0%

af denne hovedpost.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst, og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold

som gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.5.11.

Hovedpost 11

–

Andet

Atkins har ingen bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Følgende poster er gennemgået:

Hovedpost 11

–

Andet

Post

Andel af

hovedpost

19,7%

Vurdering

Bemærkning

Svar

11.1.1

Opmålinger

11.4.2

Risikopost

for

anlægsarbejder

Accepteret

25,9%

Accepteret

Der bedes redegjort

for posten og

beregning af

summen, ligesom det

ønskes forklaret,

hvorfor posten er

placeret under

hovedpost 11?

Er der tale om

mitigerende

aktiviteter?

Se besvarelse

under 1.1

Grundløsning

Aarhus-Langå.

Hovedpost 11

–

andet udgør

15,4%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

45,5%

af denne hovedpost.

Atkins bemærker at der i nærværende hovedpost er medregnet følgende risikoposter som erstatning for

egentlige efterkalkulationsbidrag. Den samlede sum udgør kr. 41 mio. kr. svarende til ca. 12% af det

samlede anlægsoverslag.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold som

gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins vurderer ikke, at denne hovedpost indeholder elementer, der kan medvirke til billiggørelse af projektet.

6.5.12.

Hovedpost 12

–

Tværgående omkostninger

Atkins har følgende bemærkninger til hovedpostens forudsætninger, idet det er vurderet, at de afsatte timetal

ligger i den høje ende og de kan med fordel gennemgås kritisk.

Følgende poster er gennemgået:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 12 - Tværgående omkostninger

Post

Andel af

hovedpost

27,9%

Vurdering

Bemærkning

Svar

12.1.1

Projektering, Fase

3, Ekstern udgift

12.1.2

Projektering, Fase

3, Ekstern udgift

12.1.3

Projektering, Fase

3, Ekstern udgift

12.1.4

Projektering, Fase

3, Ekstern udgift

12.2

Arbejdsplads

(ekstern udgift)

Accepteret

4,9%

Accepteret

13,2%

Accepteret

18,8%

Accepteret

29,8%

Accepteret

Hovedpost 12

–

tværgående omkostninger udgør

28,7%

af det samlede anlægsoverslag for Grundløsning

Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

93,6%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at der kan fokuseres på følgende elementer for en billiggørelse af projektet:



En kritisk gennemgang af de estimerede antal timer.

Niveauet for timetallet som omfatter: projektering, tilsyn, projektopfølgning og Banedanmarks administration

er fastlagt ved drøftelse med Banedanmarks ledelse, som tillige fremadrettet har besluttet, at hovedpost 12

skal udgøre 25% af det samlede anlægsoverslag på fremtidige projekter.

6.6.

Vurdering af hovedposter, Tilvalg Langå-Hobro

NB: På hovedposterne 3, 4 og 10 optræder der negative værdier på enkelte poster. Det bevirker, at visse af

de undersøgte poster med positive værdier får en relativ højere procentuel værdi, hvorfor f.eks. de to poster

3.3.5.5. og 3.3.7.1 på hovedposter 3 og 7 tilsammen andrager mere en 100% af hovedpostens i-alt-sum.

Følgende poster er gennemgået i Tilvalget Langå-Hobro:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.6.1.

Hovedpost 1

–

Spor

Hovedpost 01

–

Sporanlæg

Post

Andel af

hovedpost

36,4%

Vurdering

Bemærkning

Svar

1.1.2

sporoverbygning

1.1.6.1

Nye sveller

Accepteret

34,3%

Accepteret

Hovedpost 1

–

sporanlæg udgør

26,8%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

70,7%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget en særlig risikopost til sporarbejder på 7 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

6.6.2.

Hovedpost 2

–

Anlægsarbejder

Hovedpost 02

–

Anlægsarbejder

Post

Andel af

hovedpost

30,3%

Vurdering

Bemærkning

Svar

2.2.4

Afgravning og

bortskaffelse af

uforurenet jord.

Kørsel max 5

Accepteret

2.2.5

Ekstra

kørsel af

jord

31,2%

Accepteret

Hovedpost 2

–

anlægsarbejder udgør

19,3%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

De udvalgte poster udgør

61,5%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget en særlig risikopost til anlægsarbejder på 17 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag,

6.6.3.

Hovedpost 3

–

Broer & Konstruktioner

Hovedpost 03

–

Broer & Konstruktioner

Post

Andel af

hovedpost

26,2%

Vurdering

Bemærkning

Svar

3.3.5.5

Bro 21030.

OF af

Ørrildvej

Syd

Ny spuns-

rammebro

for overført

vej.

Accepteret

Er det undersøgt,

om der er behov

for jordankre?

Anlægsoverslaget

viser, at en

spunsløsning giver

den billigste bro.

Hvad er

baggrunden for, at

man ikke har valgt

denne løsning til

de andre nye

rammevejbroer,

dvs. stræbe efter at

minimere

budgettet?

Totalprisen virker

noget lav navnlig

henset til, at

nedrivning også

indgår i budgettet?

Nyt spørgsmål:

Hvilke design

kriterier har

bygherren

anvendt? Skal

broerne være så

billig som mulig

(spuns fx) eller kan

der være tale om

en æstetisk løsning

Det er ikke undersøgt om

der er behov for

jordankre. Det er heller

ikke undersøgt om der er

behov for at supplere

spunsen med pæle for

fundering af bygværket.

Spunsløsningen er valgt

som følge af trange

pladsforhold mellem bane

og vej.

Der er valgt at vise

mulige løsninger for

broerne og tilhørende

anlægsbudgetter som

kan rumme både in situ

støbte broer som vel som

løsninger med spuns og

præfabrikerede

elementer.

Enhedsprisen er

beregnet som beskrevet

tidligere i dokumentet.

For den aktuelle bro er

omfanget af fundering og

vederlagskonstruktion

mindre i forhold til arealet

af brodækket end det er

tilfældet for en

skråbensramme, og

derfor bør

kvadratmeterprisen være

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

(fx skråbens-

rammen)? Det er

ikke eksplicit

besvaret om

nedrivninger er

medtaget i

budgettet?

mindre end det er

tilfældet for en

skråbensramme.

LTA 1/5/2017:

Schønherr A/S har givet

anbefalinger I forhold til

brotyper for

vejoverføringer. For

broen ved Laurbjerg har

Schønherr endvidere

leveret visualiseringer for

broen. Udgangspunktet

har ikke været at

løsninger skulle være så

billige som muligt.

Skitseprojekterne viser

mulige og traditionelle

løsninger for broerne.

Nedrivninger er inkluderet

I beløbet angivet for det

enkelte brosted.

3.3.7.1.

75,4%

Bro 21060.

UF af Viborg

Landevej. Ny

spor

bærende

rammebro

Accepteret

Hvorledes er man

kommet frem til

enhedsprisen?

Beregning af enhedspris

for broer, se besvarelse af

spørgsmålet tidligere i

dokumentet.

Hovedpost 3

–

Broer og konstruktioner udgør

4,7%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

101,6%

af denne hovedpost (når to af hovedpostens poster kan andrage mere

end 100% skyldes det, at der også optræder en negativ post i denne hovedpost).

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Atkins bemærker at der i faneblad 11 er medtaget tre særlige risikoposter til sporarbejder på 6 mio. kr. som

erstatning af et egentligt efterkalkulationsbidrag.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.6.4.

Hovedpost 4

–

Kørestrøm

Hovedpost 04

–

Kørestrøm

Post

Andel af

hovedpost

80,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

4.1.1

Enkeltspor

nybygning

Accepteret

Banen er ikke

elektrificeret.

Posterne under

4 .1 er ikke

relevante. Hvor

stammer

mængden 10

km spor i post

4.1.1 fra?

I mængdedefinition

4.1 står, at prisen

er pr. m spor. Der

må menes pr. km

spor?

Det er korrekt, at

forudsætningen i

Projektforslagsrapporten

er, at elektrificeringen

udføres samtidigt med

hastighedsopgraderingen.

Men kort før aflevering af

NAB ønskede

Banedanmark, at der blev

indarbejdet en post under

kørestrøm til dækning af

omkostninger, såfremt

elektrificeringen bliver

udført før

hastighedsopgraderingen.

Hvorfor posterne er

medtaget.

De 10 km er de

sammenlagte

kurveudretninger.

4.3.5.1

Omlægning af

køreledninger

ved opgradering.

Tillæg i mængde

i forhold til

grundløsningen

21,3%

Accepteret

Hvor stammer

mængden 20 km

spor i post 4.3.5.1

fra?

De 20 km er justering af

kørestrømsanlægget

uden for

kurveudretningerne, hvor

der hastighedsopgraderes

og dermed sporjusteres.

Hovedpost 4

–

kørestrøm udgør

4,4%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro.

Den udvalgte post udgør

101,3%

af denne hovedpost (når to af hovedpostens poster kan andrage mere end

100% skyldes det, at der også optræder en negativ post i denne hovedpost).

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

6.6.5.

Hovedpost 5

–

Stærkstrøm

Atkins har ingen bemærkninger til hovedposten, idet er ikke er angivet en post.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.6.6.

Hovedpost 6

–

Sikringsanlæg

Atkins har ingen bemærkninger til denne hovedpost, idet der ikke er angivet en post.

6.6.7.

Hovedpost 7

–

Tele

Atkins har følgende bemærkninger til hovedpostens forudsætninger.

Hovedpost 07

–

Tele

Post

Andel

hoved-

post

100,0%

Vurdering

Bemærkning

Svar

7.1.1

Stræknings-

kabel

Accepteret

Længde af nyt strækningskabel

langs nyt spor i

kurveudretninger.

Hovedpost 7

–

Tele udgør

0,1%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro

Den udvalgte post udgør

100,0%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

6.6.8.

Hovedpost 8

–

Bygninger

Atkins har ingen bemærkninger til hovedposten, idet der ikke er angivet en post

6.6.9.

Hovedpost 9 - Arealer

Hovedpost 09

–

Arealer

Post

Andel af

hovedpost

39,1%

Vurdering

Bemærkning

Svar

9.1.14

Eksproprierede

private ejendomme,

antal

9.1.8

Eksproprieret

landbrugsjord

Accepteret

21,5%

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hovedpost 9

–

arealer udgør

1,3%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro

De udvalgte poster udgør

60,5%

af denne hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

6.6.10.

Hovedpost 10

–

Forst

Hovedpost 10

–

Forst

Post

Andel af

hovedpost

Negativ

værdi

Vurdering

Bemærkning

Svar

10.2.4

Facadeisolering

Accepteret

Hvorfor er

posten

negativ?

Anlægsoverslaget for

tilvalget angiver en

difference i

anlægsoverslaget i

forhold til

grundløsningen

For tilvalget er der i

Randers Kommune 1

bolig mindre end

Grundløsningen, og i

Mariagerfjord

Kommune er der 9

boliger mindre end

Grundløsningen. Det

er grunden til at posten

er negativ.

Hovedpost 10

–

Forst udgør

-0,1%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro.

Den udvalgte post andrager et negativt beløb, der i øvrigt numerisk er større end den samlede hovedpost.

Atkins vurderer, at hovedposten samlet set er tilstrækkelig belyst, og har ikke fundet forhold som gør, at

hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.6.11.

Hovedpost 11

–

Andet

Hovedpost 11

–

Andet

Post

Andel af

hovedpost

11,4%

Vurdering

Bemærkning

Svar

11.4.1

Risikopost for

sporarbejder

Accepteret

Der bedes

redegjort for

posten og

beregning af

summen, ligesom

det ønskes

forklaret, hvorfor

posten er placeret

under hovedpost

11?

Er der tale om

mitigerende

aktiviteter?

Banedanmark

18/4-2017

Se besvarelse under

1.1 Grundløsning.

11.4.2

Risikopost for

anlægsarbejder

27,6%

Accepteret

Der bedes

redegjort for posten

og beregning af

summen, ligesom

det ønskes

forklaret, hvorfor

posten er placeret

under hovedpost

11?

Er der tale om

mitigerende

aktiviteter?

Banedanmark 18/4-

2017

Se besvarelse under

1.1 Grundløsning.

Hovedpost 11

–

andet udgør

14,8%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-Hobro.

De udvalgte poster udgør

38,9%

af denne hovedpost.

Atkins bemærker at der i nærværende hovedpost er medregnet følgende risikoposter som erstatning for

egentlige efterkalkulationsbidrag. Den samlede sum udgør kr. 56 mio. kr. svarende til ca. 13% af det

samlede anlægsoverslag.

Atkins vurderer, at hovedposten er tilstrækkelig belyst og har i de udtrukne stikprøver ikke fundet forhold som

gør, at hovedposten samlet set ikke kan godkendes.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

6.6.12.

Hovedpost 12

–

Tværgående omkostninger

Hovedpost 12 - Tværgående omkostninger

Post

Andel af

hovedpost

27,9%

Vurdering

Bemærkning

Svar

12.1.1

Projektering, Fase

3, Ekstern lønsats

12.2

Arbejdsplads

(ekstern udgift)

Accepteret

29,8%

Accepteret

Hovedpost 12

–

tværgående omkostninger udgør

28,7%

af det samlede anlægsoverslag for tilvalg Langå-

Hobro

De udvalgte poster udgør

57,7%

af denne hovedpost.

6.7.

6.7.1.

Gennemgang af særligt risikobetonede områder

Vurdering af risikohåndtering

Vurderingerne er opdateret på baggrund af det modtagne risikoregister.

Generel vurdering.

Generel vurdering af risikohåndtering:

Er der udarbejdet et risikoregister

med oplistning af risici med vurdering

af sandsynlighed og konsekvens?

Ja og den anvendte metode følger Banedanmark standard.

Der er tilsyneladende ikke udarbejdet en samlet oversigt over

risicienes fordeling, samt beregnet en samlet risikosum der er

sammenholdt med anlægsoverslaget.

Der kan i denne sammenhæng henvises til risikoregistret fra HOFA

Der er også registreret mangler i selve registret.

Er de identificerede risici

relevante og dækkende?

Findes der en plan for

håndtering af kritiske risici

(røde risici) og er planen i så

fald relevant og dækkende?

Ja. Der er dog en pæn repræsentation af gule Risici.

Der er ikke identificeret røde risici.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Selve risikoregistret bør opdateres. Det følger dog praksis og retningslinjerne for et NAB fase

2 niveau. Opdateret risikoregister (version 4.0.) dateret 27.04.2017 er modtaget.

Reference

Risikoregister

Spørgsmål / Svar

I selve regnearket er der flere konstaterede ”skjulte”

linjer.

Vi formoder at der er tale om lukkede risici. Er dette tilfældet?

Hvis JA, ønskes en liste over åbne risici og lukkede risici for kontrol.

Alternativt en fuld PDF kopi af risikoregistret, hvor det tydeligt er

markeret hvilke risikoelementer der er åbne og hvilke der er åbne.

Der kan i denne sammenhæng henvises til registret fra HOFA.

Svar

I den

senest fremsendte version af risikoregistret er ”lukkede” risici ikke

længere skjult. ”Forkastede” risici er fortsat skjult.

Accepteret

Status

I nedenstående tabel er vist de risici der er fundet enten gule eller røde, der har særlig konsekvens for

projektets økonomi. De anførte risici er oplistet i prioriteret rækkefølge, med de alvorligste risici øverst i

tabellen. Der er ikke identificeret nogen røde risici, som er åbne.

Risiko nr.

Hvad kan gå galt? (Hændelse)

Signalprogrammets ændringer og sikringsarbejder i hhv.

eksisterende og ny teknologi er dyrere end forudsat i

anlægsbudgettet

Øget kompleksitet som følge af grænsefladen til og fejl i

dataudveksling med Elektrificeringsprogrammet

GFS eller TSA stiller krav til bygværkerne (fx til materialer /

udformning), der ikke har været forudset i programfasen

Der vedtages nye banenormer frem mod udførelsen, som

projektet bliver påkrævet at efterleve.

Forudsætningen om blødbundsmængder viser sig at være

optimistisk (særligt kritisk for området omkring Lerbjerg).

Anlægselementer falder ud af projektet (fx sporskifte, ballast,

geometri), som skulle have været indeholdt, eller de er med i

både dette og grænsefladeprojekterne (fx Hobro Station).

Det erfares på et sent tidspunkt, at projektet skal følge den

foreløbige / nye banenorm (BN1‐188) vedr. geotekniske

beregninger af dæmninger i stedet for den gældende (BN1‐59‐

4).

Ovennævnte oplistede risici udgør hovedparten af den samlede beregnede risiko.

Atkins vurderer, at de oplistede risici ikke bør give anledning til bekymring. Atkins noterer sig i denne

forbindelse, at Banedanmark flere steder i anlægsoverslaget har medtaget særlige risikoposter til mitigering

af diverse risici.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Det anbefales, at der i ved opstart af næste fase straks gennemføres de manglende forundersøgelser,

samt afklaringen af stadieplanens forudsætninger

–

herunder indmeldt spærringer til netredegørelsen.

Ovennævnte giver anledning til følgende spørgsmål

Reference

Programfaserap

Spørgsmål / Svar

Det kan konstateres, at risici kunne have været håndteret, såfremt man

i indeværende fase havde gennemført forundersøgelser i form af:



Opmålinger

Udvalgte geotekniske undersøgelser (dæmninger)

Udvalgte Ballastsonderinger

Status

Hvorfor har man ikke gennemført for eksempel en flyopmåling og

udvalgte geotekniske og ballast undersøgelser?

Svar

Grundlaget for projektet er netop en flyopmåling (se afsnit 3.11.1) og

ballastboringer (se afsnit 3.11.3).

Geotekniske boringer er fravalgt på dette projektstadie ud fra en samlet

vurdering af omkostningerne ved et boreprogram sammenholdt med

en forholdsvis begrænset reduktion af projektrisici. Dette skal ses i

lyset af strækningens længde og begrænset viden om hvor boringerne

især er nødvendige, hvilket giver anledning til et omfangsrigt

boreprogram.

Accepteret

Reference

Programfaserap

Spørgsmål / Svar

Det kan konstateres, at der er udarbejdet en stadieplan med flere

strategier baseret på blandet spærringsforløb.

Er stadieplanen drøftet internt i Banedanmark

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at HOFA opererer

med 3 totalspærringer. Hvorfor gør man ikke tilsvarende i nærværende

projekt.

Er stadieplanen drøftet med DSB/operatører?

Lægger l spærringsprincippet til grund for de anvendte enhedspriser i

anlægsoverslaget?

Status

Svar

Notater vedr. sporspærringsstrategier er modtaget og Banedanmark

har indarbejdet særlig risikopost i anlægsoverslaget

Accepteret

Atkins havde derimod forventet at se et væsentligt større risikobillede som følge af grænseflader og

Naboprojekter:

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Reference

Programfaserap

Spørgsmål / Svar

Det forudsættes at Sporfornyelsen gennemføres forud for nærværende

projekt. Er det rigtigt forstået, at det er kombinationen af sporfornyelsen

og nærværende projekt som spormæssigt medvirker til den ønskede

hastighedsopgradering?

Det forudsættes, at sporfornyelsesprojekterne udskifter

sporkonstruktioner, så banen lever op til alle normkrav for nuværende

strækningshastighed. Udskiftning af sporkonstruktionsdele i

hastighedsopgraderingen Aarhus

–

Hobro sker således kun, såfremt

den nye hastighed forudsætter andre sporkonstruktionsdele.

Grænsefladen kan ses af de skematiske oversigtsplaner, hvor de

forudsatte sporfornyelsesarbejder er vist.

Der er i NAB overslaget indført en risikopost for Sporarbejder (HP1).

Risikoposten dækker usikkerhed ved omfang af anlægselementer i

sporoverbygning samt ballast. Posten dækker såvel generel

mængdeusikkerhed som følge af forudsætninger vedr.

sporfornyelsesprojektet.

Status

Svar

Accepteret

Reference

Programfaserap

Spørgsmål / Svar

Grænsefladen til SP er ikke håndteret økonomisk i Risikoregistret.

Hvorfor?

Aarhus-Langå:

Hastighedsopgraderingen Aarhus-Langå laves før

Signalprogrammet. Projektet skal have sporlayout klar to år før SPs

udrulning. Projektet medtager omkostninger til ombygning i

eksisterende teknologi.

Langå-Hobro

Hastighedsopgraderingen Langå-Hobro udføres efter SP. Projektet

medtager omkostninger til ændringer i fremtidig sikringsteknologi.

Status

Svar

Accepteret

Reference

Programfaserap

Spørgsmål / Svar

Grænsefladen til EP er ikke håndteret økonomisk i Risikoregistret.

Hvorfor?

Grænseflade til EP er håndteret i risikoregistret ID17. Desværre er

økonomien ved en fejl ikke blevet opdateret, som det ellers er skrevet

under bemærkninger. Risikoregistret vil opdateret med dette.

Status

Svar

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Reference

Programfaserap

Spørgsmål / Svar

Er der i anlægsoverslaget indregnet specifikke mitigerende tiltag?

Hvis ja

–

hvilke?

Der er indregnet specifikke mitigerende tiltag i anlægsoverslaget:

For at afdække usikkerheden ved resonans er afsat en sumpost, se

separat notat.

Til afdækning af ændringer til stadieplanen vil der blive afsat en

sumpost i næste version af anlægsoverslaget.

For at afdække bl.a. uforudsete risici ved udførelse af nye broer er

tillagt en sumpost. Se separat notat.

Status

Svar

Accepteret

I det følgende er enkeltstående gule og røde risikoelementer kommenteret.

De modtagne svar og revisionerne i det opdaterede risikoregister er alle accepteret.

Vurdering af særligt risikobetonede områder

Vurdering af håndtering af den enkelte

risiko i risikoregisteret

Kommentarer til projektets

vurdering og håndtering af

den enkelte risiko ift.

Risikoregister. Særlige

risikobetonede områder

vurderes (røde risici).

Kommentar

Bør denne ikke også bidrage

med en økonomisk

konsekvens. Der er anført en

tidsmæssig konsekvens og

det medfører vel automatisk

en økonomisk konsekvens

Svar

Som angivet i e-mail fra Lars

Deigaard af 07.04.2017

indsættes en ”Mindre”

økonomisk konsekvens. Se

opdateret version af

risikoregister.

Lukket.

Arkæologi

Bør denne ikke også bidrage

med en økonomisk

konsekvens. Der er anført en

tidsmæssig konsekvens og

det medfører vel automatisk

en økonomisk konsekvens

Bør denne ikke også bidrage

med en økonomisk

konsekvens. Der er anført en

tidsmæssig konsekvens og

det medfører vel automatisk

en økonomisk konsekvens

Der er tilføjet en økonomisk

konsekvens. Det er forklaret i

den opdaterede version af

risikoregistret.

Lukket

Som angivet i e-mail fra Lars

Deigaard af 07.04.2017 er

dette håndteret i forhold til

EP, da der er udarbejdet en

fælles VVM. Mht. SP kan der

være en risiko og der

Type

Nr.

Grænseflade EP

Grænseflader

interesser og

arealreservationer

EP/SP

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Der er enighed om forslag til

mitigering. Burde det ikke

være udført allerede nu. Det

hænger ikke sammen med

prissætning af eksisterende

teknologi.

SP bliver forsinket

Bør denne ikke også bidrage

med en økonomisk

konsekvens. Der er anført en

tidsmæssig konsekvens og

det medfører vel automatisk

en økonomisk konsekvens

Se ovennævnte spørgsmål.

indsættes ”mindre”

økonomisk konsekvens.

Lukket.

I e-mail fra Lars Deigaard af

07.04.2017 er det angivet:

Mellem Aarhus og Langå, kan

den lukkes som følge af at

opgraderingen kommer før

SP. Mellem Langå og Hobro

kommer opgraderingen efter

SP og EP. Hvis SP bliver

forsinket vil opgraderingen

også blive forsinket, men

forsinkelsen er kendt i så god

tid at det ikke vil få betydning

for økonomien.

Lukket.

Grænseflade til

sporfornyelses

projektet

Se ovennævnte spørgsmål.

Nej posten vurderes ikke at

skulle indgå med en

økonomisk konsekvens. Se

forklaring i ny version af

risikoregistret.

Lukket.

Geoteknisk norm

ændres

Konsekvensen er i teksten til

risikoelementet estimeret til

–

100 mio. kr.

–

men i

selve loggen er

konsekvensen angivet i

intervallet 10

–

30 mio. kr.

Forklaring udbedes.

Der er givet en forklaring i

den nye version af

risikoregistret.

Lukket.

Sporspærringer

Uklare

Grænseflader

Accepteret.

Lukket.

Accepteret

Der er indført ændringer i

risikoposten

–

se forklaring

med rødt i risikoregistret.

Lukket.

SPs ændringer er

dyrere end

forudsat i

anlægsoverslag

Accepteret.

Lukket

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Forhastet

udbudsproces

Ekstra

faunapassage

eller

erstatningsnatur

Accepteret.

Lukket

Er dette ikke håndteret i

VVM regi?

Der er udført feltunder-

søgelser i VVM-fasen.

Risikoposten omhandler

emner som er blevet overset i

forbindelse med

feltundersøgelserne.

Lukket.

Kort tidsplan

Usikkerhed

på

opmålingsdata

Krav til bygværker

Ændrede

banenormer

Mangelfuld

projektering

Accepteret

Lukket

Accepteret

Lukket

Accepteret

Lukket

Accepteret

Lukket

Menes totalentreprise?

hos

TE er rettet til

totalentreprenør

Lukket.

Ændret linjeføring

og ekspropriation

Manglende

dispensationer

Accepteret

Lukket.

Behovet for dispensationer

er vel afklaret i projektet.

Menes der at man

efterfølgende ikke kan opnå

de ønskede dispensationer?

Der er ikke udarbejdet en liste

over nødvendige

dispensationer, og dermed

foreligger der ikke

godkendelse fra TSA’er. Der

har været afholdt møde med

Bo Nielsen vedr.

sporgeometri og der

foreligger en

forhåndsgodkendelse. På

sporgeometrien er der fortsat

usikkerheder som følge af

usikkerheder på opmålinger,

og derfor vil det på

nuværende tidspunkt være

svært at forudse hvilke

dispensationer der bliver

behov for.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Lukket.

Ukendte ledninger og

forurenet jord

Accepteret.

Lukket

Ved den stikprøvemæssige gennemgang er der ikke identificeret umiddelbare mangler i det reviderede

risikoregister:

6.7.2.

Value at Risk

Den beregnede risikosum er opgjort til 180 mio. kr. med udgangspunkt i et basisoverslag for grundløsningen

på 909 mio. kr. Nu udgør det reviderede anlægsoverslag kr. 1.022 mio. kr. (pl2016), hvilket medfører at den

samlede projektrisikosum bør opgøres til 202 mio. kr.

Den beregnede risikosum indgår ikke direkte i anlægsoverslaget som en specifik post, men er en del af

korrektionstillægget K2-A (10%) og K2-B (20%).

Den samlede projektrisiko udgør ca. 20%, hvilket er et acceptabelt niveau, når Banedanmark meddeler, at

den beregnede VaR på ca. 20% er beregnet ved simpel summation af risikoværdierne for de enkelte risici,

samt at der er medtaget poster i anlægsoverslaget til specifikke mitigerende tiltag.

Dermed er der omtrent 10% tilbage af reserven til uforudsete forhold ud over risikoregistret; usikkerheder

på budgetposter eller ikke-identificerede risici.

Det skal i den forbindelse fremhæves at Banedanmark i anlægsoverslaget med medtaget mitigerende

risikoposter for bl.a. sporspærringsstrategi og resonansproblemer ved dæmninger.

Derudover er der medtaget særlige risikoposter som erstatning for egentligt efterkalkulationsbidrag.

6.7.3.

Anbefalinger

Reference

Dialog

Svar

Spørgsmål / Svar

Risikoregistret bør opdateres.

Opdateret risikoregister dateret 27.04.2017 er modtaget.

Status

Accepteret

Det anbefales, at risikoregisteret opdateres med rigtige anlægssummer, således at den beregnede

risikosum bliver korrekt. Dette forhold ændrer dog ikke på konklusionerne i nærværende rapport, hvorfor

det reviderede risikoregister er fundet acceptabelt.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Vurdering af den samfunds-

økonomiske analyse

Banedanmark er pt. i gang med at supplere den opdaterede samfundsøkonomiske analyse med en såkaldt

samfundsøkonomi-light-model. Atkins er bekendt med denne model, som ligeledes er anvendt på

timemodelprojektet Ny bane over Vestfyn.

7.1.



Indledning

Vurderingen af kvaliteten af den samfundsøkonomiske analyse for VVM-analysen af

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro er baseret på:

Banedanmark: Samfundsøkonomi for ’Hastighedsopgradering

Aarhus-Hobro, notat af 31/3-17 samt

opdateret version af 18/4-17

Banedanmark: Aarhus-Hobro, Togdriftsomkostninger v.0.1

TERESA-regneark (TERESA v. 4.04) af 31/3-17 samt opdateret version af 18/4-17

Atkins har derimod ikke forholdt sig til de grundlæggende trafikale beregninger (se også nedenstående

spørgsmål vedr. passagergrundlag).

Der er gennemgået de elementer, som er væsentlige for en retvisende beregning af den

samfundsøkonomiske rentabilitet af en Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro.

Metodisk tages udgangspunkt i de poster, som har størst betydning i forhold til de samlede omkostninger

og gevinster i projektet. Banedanmark har derudover anført en række poster af mindre betydning for

resultatet, som ikke er medtaget i den samfundsøkonomiske beregning. Atkins har ingen bemærkning til

denne forenkling.

Anlægsoverslaget skal være opgjort iflg. NAB for fase 2 regnet med 30% samlet korrektionstillæg og

afspejle de anlægsomkostninger forbundet med en hastighedsopgradering Ringsted-Odense.

Der er ingen bemærkninger til anlægsbudgettet, set i relation til samfundsøkonomi.

Med udgangspunkt i materiale leveret den 31/3-17 er der stillet følgende spørgsmål til Banedanmark. Alle

spørgsmål er besvaret tilfredsstillende, således at svarene fremstår som accepteret.

Reference

Notat

samfundsøkonomisk

vurdering

Og TERESA-

beregning

s. 3, notat og ”Input

fra 2017” i arket

1) Er det korrekt, at

basis her er alle

timemodelsprojekter

undtaget Aarhus-

Spørgsmål

Det fremstår lidt uklart

hvordan og hvilke

passagereffekter er

medregnet:

Svar

Der er tale om en forenklet

tilgang, hvor der er taget

udgangspunkt i en prognose

med Timemodel vest for

Odense. Dermed indgår alle

timemodelprojekter og deres

passagereffekter i prognosen,

inklusive nye rejser som følge

af en hastighedsopgradering

mellem Hobro og Aalborg.

Dette er forklaringen til, at der

ikke er indregnet et yderligere

Status

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hobro? Der er i den

forbindelse henvist

til ”TBST 2016…

DSB prognose

–

kun Vestfyn” (se

TERESA)?

2) Hvad menes

konkret, når der

omtales ”regnes der

ikke særskilt på

billetindtægterne fra

nye eller

overflyttede rejser?

3) Hvordan vurderes,

at ”de to effekter

nogenlunde

balancerer” (når der

ikke videre er regnet

på

afgiftskonsekvenser)

og hvad med evt.

driftseffekter?

trafikspring som følge af

projektet.

Den samme fremgangsmåde

er benyttet for

hastighedsopgradering Hobro -

Aalborg.

Til sammenligning regnes der

for barmarksprojekterne

Vestfyn, Vejle Fjord og

Hovedgård

–

Hasselager så

kaldt ”samfundsøkonomi-light”

af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

”Light”-beregningerne

tager

udgangspunkt i den samlede

interne rente for Togfonden,

tidsgevinster og

anlægsomkostninger, beregnet

i Landstrafikmodellen i 2013.

Konkret fordeles ved metoden

enkeltposterne i regnestykket

forholdsvist ift.

anlægsomkostningerne og

rejsetids-gevinsterne.

I forhold til light-metoden så

vurderes den valgte metode for

Aarhus

–

Hobro at være mere

retvisende idet der regnes på

det konkrete projekt og ikke ud

fra en ’fordelingsnøgle’.

Endvidere beregnes

tidsgevinster ud fra opdaterede

forudsætninger, hvad angår

både køretidsbesparelse og

passagertal.

Den samlede betydning af at

inddrage effekten af nye- og

overflyttede passagerer består

af summen af flere

modsatrettede effekter. I

princippet overvurderes

tidsgevinsterne en smule med

den valgte metode, idet der kun

skal regnes halv tidsgevinst for

nye rejser. Omvendt mangler

billetindtægterne fra de nye

rejser og de

afgiftskonsekvenser det før

med sig, når afgiftsbelagte

bilrejser overflyttes til bane. De

nye rejser udløser muligvis

flere udgifter til togdrift, som

følge af et større

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

siddepladsbehov. Som

udgangspunkt er der i

Timemodellen ikke indregnet

driftskobling (dvs. op- og

nedformering under vejs). Da

der er markant færre rejser

nord for Aarhus end syd for

Aarhus, forventes de nye rejser

ikke at betyde at det er brug for

mere kapacitet i togene (dvs.

”siddepladskm”).

Banedanmark har lang erfaring

af at regne samfundsøkonomi

på baneprojekter. Somme tider

medtages effekten af nye rejser

og andre gange ses bort fra de

nye rejser. Det afhænger den

enkelte analyse. Medtagelse af

nye rejser komplicerer

regnestykket. Nye rejser

udløser nemlig positive effekter

i form af tidsgevinster (regnes

halvt), billetindtægter og

besparelser for vejslid, samt

negative effekter i form af

øgede driftsudgifter,

afgiftskonsekvenser og tabte

broafgifter (Storebælt). Det er

Banedanmarks erfaring at det

samlet set bidrager positivt til

resultatet at inkludere effekten

af nye- og overflyttede

passagerer. Bemærk, at der i

fagnotatet står, at effekterne

nogenlunde balancerer. Dette

vil rettes til i overensstemmelse

med dette svar.

Notat

samfundsøkonomisk

vurdering

s. 1, s. 3

Der tales flere steder

om, at der er medtaget

de ”væsentligste” input

til CBA’en: hvilke

effekter er vurderet ”ikke

væsentlige” og hvorfor.

Det er ikke medtaget (nævnt)

følgende effekter, idet de

vurderes at være små og uden

betydning for resultatet og

desuden svære at kvantificere:

Bredere økonomiske effekter,

fx agglomeration

Gener for naboer i

anlægsfasen

Eksterne effekter

(luftforurening, CO

og ulykker)

i anlægsfase og driftsfase

Accepteret,

Banedanmark har

beskrevet disse

effekter i den

opdaterede version

af notatet

“Samfundsøkonomisk

vurdering” af 18/7-17.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Notat

samfundsøkonomisk

vurdering

s. 8

Der er anført, at der ikke

er beregnet følsomhed.

Hvad menes med, at det

beregnes, når ”det

endelige

anlægsoverslag”

foreligger?

Det er hensigten at undersøge,

om analysens resultat er robust

over for ændringer i nogle af de

vigtigste forudsætninger, dvs.

anlægspris og brugereffekter i

form af tidsgevinster.

Det giver ikke mening at udføre

beregningerne nu, idet det

endelige anlægsoverslag først

foreligger efter granskningen.

Som nævnt i det

samfundsøkonomiske fagnotat

så planlægges at lave

følsomhedsanalyser for

følgende:

+/- 25% anlægsoverslag

+/- 25% passagertal

-25% køretidsgevinster

(materiel kan ikke udnytte

hastighed)

Muligvis gennemføres også

break-even beregning vedr.

anlægsomkostning, dvs. hvor

meget anlægget må koste, hvis

det skal være en

samfundsøkonomisk god idé.

Accepteret.

For at tage udgangspunkt i det retningsvisende omkostningsniveau i forhold til beslutningsprocessen, skal

det korrekte anlægsoverslag vælges til efterfølgende fordeling på delprojekterne.

Den samfundsøkonomiske metode tager udgangspunkt i brugernes præferencer. Det betyder, at alle

gevinster og omkostninger, der er værdisat, skal opgøres inklusiv alle skatter og afgifter, der måtte være

pålagt.

7.2.

Anvendt metode

Banedanmark har beskrevet såvel beregningerne af samfundsøkonomien som de anvendte

forudsætninger tilfredsstillende i ovenstående notat.

Beregningerne følger samlet set retningslinjerne udstukket af Finansministeriet og Transport- og Bygnings-

og Boligministeriet.

Banedanmark har endvidere i e-mail den 18/4-17 til Atkins oplyst, at der stadig udstår en clearing med

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om visse forudsætninger til beregningen samt med Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen

om at ’passe’ den samfundsøkonomi-light

beregning for dette projekt med de

øvrige projekter og derved også med den samlede samfunds- og driftsøkonomi for togfondsprojekterne.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Det er således i notatet pt. ikke nærmere beskrevet, hvordan den samlede prognose for passagertallene

fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, hvor Timemodellen indgår som en forudsætning, er anvendt til

beregningen af samfundsøkonomien. Dette anbefales udbygget i notatet.

7.2.1.



Beregningsforudsætninger

Transportøkonomiske enhedspriser og TERESA model

Det er almindelig standard, at anvende de officielle transportøkonomiske enhedspriser samt

TERESA-modellen til beregning af de samfundsøkonomiske effekter, begge udgivet af TRBM.

Der er dokumenteret, hvilke versioner, der anvendes (Transportøkonomiske enhedspriser v. 1.7

og TERESA v. 4.04). Der er tale om de på beregningstidspunktet gældende versioner af begge

beregningsværktøjer.



Relevant NAF, diskonteringsrate(r)

Der er anvendt en Nettoafgiftsfaktor på 32,5%, hvilket er gældende praksis på tidspunktet for

beregningen af den samfundsøkonomiske analyse.



Beregningshorisont og skrapværdi

Der er anvendt en beregningshorisont på 50 år, hvilket ligeledes svarer til den gældende praksis

på transportområdet.

Banedanmark har med mail af 25. april bekræftet, at skrapværdi er sat til anlægssummen,

hvilket er en standardmæssig fremgangsmåde. Der er dermed samtidigt forudsat, at drift og

vedligeholdelse er planlagt på en måde, så den sikrer en opretholdelse af anlæggets værdi.

Det fremgår tydeligt, at der som beregningsåret af NNV er valgt 2017, hvilket bl.a. er nævnt i

tabellen med forudsætningerne.



Kalkulationsrente

Der er anvendt en kalkulationsrente på 4% de første 35 år samt herefter 3%, hvilket svarer til de

aktuelt af Finansministeriet fastsatte kalkulationsrenter.



Trafikvækst

Antagelsen at der fra 2025 til 2040 realiseres en årlig stigning i antal rejser på 1. pct. er i god

tråd med vækstforudsætninger fra DTU (2010). Ingen trafikvækst efter 2040 er en noget

konservativ antagelse, når der i den samlede samfundsøkonomiske vurdering af Timemodellen

(2013) er antaget 0,5% for samme periode. Det anbefales derfor kort at uddybe denne afvigelse.



Fordeling af anlægsudgifter og ibrugtagning

Det beskrives, at anlægsudgifter forventes fordelt over syv år (2019-2025) med ibrugtagning i

2025. Det vil gavne klarheden i antagelserne, at der tages udgangspunkt i lignende projekter for

en vurdering af tidsplanen for anlægsfasen.

Prisudvikling

Billetindtægter er en central faktor ikke mindst for operatørernes driftsøkonomi. Det anbefales

derfor at beskrive beregningen af billetindtægterne, som pt. synes at mangle i notatet.

Forudsætningen om ikke at beregne billetindtægter som følge af nye og overflyttede passagerer

er derimod beskrevet tydeligt.



Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

7.2.2.



Definition af Basisscenario

Sammenhæng med Timemodellen og Femern Bælt-projektet

De grundlæggende trafikale beregninger er baseret på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

(TBST) revideret prognose med Timemodel (version 16/2016 -11-23). Definitionen af projekter,

der medtages (som besluttet og finansieret), er fastlagt af Transport- og Bygnings- og

Boligministeriet, og er ens for alle projekter.

Inkluderede projekter,

Ikke inkluderede projekter,



Indfasning af trafikken

Der er ikke regnet med en indfasning af trafikken. Derimod er der forudsat, at det forventede

antal nye togrejser realiseres fra første trafik år. En indfasningsperiode kan især være relevant

ift. til nye og overflyttede, f.eks. da overflytning af passagerer fra vej kan tænkes at have en

længere indfasningsperiode grundet skifteomkostninger. Overvejelserne omkring en

indfasningsperiode bør beskrives, også set i lyset af konsistens med de ikke-belyste effekter

(her er bl.a. indtægter for nye og overflyttede passagerer ikke medtaget, hvilket i sig selv er

konsekvent ift. ikke at beregne indfasning) og følsomhedsberegninger.

Beregning af de trafikale effekter



Valg af trafikmodel, Specifikke antagelser eller særlige resultater

Atkins har ikke haft adgang til beregning af passagertallene, som er beskrevet

med ”passagertal

fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens seneste prognose, hvor Timemodellen indgår som en

forudsætning”.

Følsomhedsberegninger



Hvilke faktorer er afgørende for resultaterne? Er der arbejdet med følsomhed på dem?

Der er ikke foretaget følsomhedsberegninger endnu, jf. ovenstående spørgsmål til

følsomhedsberegninger.

7.2.3.



Fremstilling af resultaterne

Klarhed i argumentationen

Det bemærkes, at notatet pt. kun foreligger i udkast, dvs. der stadig er markeret afsnit til at blive

udfyldt og/eller markeret til at blive omformuleret. Beskrivelse og gennemførelse af

følsomhedsanalyser mangler pt.

Det anbefales, at relationen til beregningerne for de øvrige togfondsprojekter, herunder ift. fælles

metode, udbygges i notatet.



Markeds- versus faktorpriser

I notatet uddybes effekter for statskassen såvel for operatøren. Det kunne i denne

sammenhæng for at opnå maksimal gennemsigtighed af beregningerne med fordel henvises til,

at opregningen af disse effekter i den samfundsøkonomiske analyse foretages ved at anvende

nettoafgiftsfaktoren (32,5%).

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

7.3.

Konklusion

Atkins vurderer, at der ikke er væsentlige forhold at bemærke i den reviderede samfundsøkonomiske

beregning, der kunne have en afgørende betydning for de konklusioner, som Banedanmark når frem til i

deres samfundsøkonomiske analyse af ’Hastighedsopgradering

Aarhus-Hobro’.

Det må antages at der ved konsekvenser for togoperatøren eksplicit menes DSB. Jf. den aktuelt gældende

samfundsøkonomiske manual indgår operatøren i analysen som en del af den offentlige sektor, når den er

statsejet. I modsætning hertil indgår operatøren som en del af brugergevinsterne, hvis den er privat ejet.

Henvisningen til denne forskel ville styrke fremstillingen af resultaterne.

Elementerne i driftsøkonomien er beskrevet tydeligt i notatet og stemmer beregningsteknisk overens med

de samlede resultaterne i den samfundsøkonomiske analyse.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

8.1.

Vurdering af tids- og stadieplaner

Indledende kommentarer

Atkins har overordnet gennemgået stadiestrategi og projekttidsplanen.

Atkins

har tillige modtaget notatet ”Banedanmarks

reviderede anlægsplan for perioden 2018

–

2026”.

Atkins noterer sig, at man ikke har fastlagt en endelig stadiestrategi. Der opstilles 3 meget forskellige

scenarier, hvoraf det ene indstilles til anbefaling. Dette afføder følgende spørgsmål:

Spørgsmål til programfaserapporten:

Reference

Afs. 1.6

Spørgsmål

Er den foreslåede stadieplan

koordineret med EP:

Svar

Der er ikke foretaget konkrete

koordineringer med hverken

Banedanmark eller EP, da

disse arbejder vil være en del

af den samlede

spærringspakke, der skal

forhandles. Der vil det samtidigt

blive vurderet i hvilket omfang

EP skal ligge i læ (eller

omvendt) af disse spærringer.

Der henvises til Notat

Hastighedsopgradering.

Status

Accepteret

Afs. 1.6

Forudsætningen med SP, hænger

ikke sammen med Notat,

hastighedsopgradering og

sikringsanlæg, som angiver 3

forskellige strategier og

kombinationer heraf.

Hvilken effekt har det på

stadieplanen.

Accepteret

Afs. 1.6

Det anføres, at projektet

gennemføres i delspærringer hvor

togdriften kan opretholdes med

reduceret køreplan og nogle

totalspærringer, hvor der er behov

for erstatningskørsel.

Fa-Ar projektet planlægger at

gennemføre deres tilsvarende

arbejder i 3 længerevarende

totalspærringer. Er denne mulighed

drøftet på nærværende projekt?

Udgangspunktet for den

hidtidige planlægning har

været, at der i videst muligt

omfang tages hensyn til

operatører, således gener for

de rejsende holdes på det

tålelige. Projektet her har en

udstrakt udførelsesperiode

–

anslået 160 døgn. Såfremt

projektet udføres i

totalspærringer, ville disse blive

urimeligt lange. Den

nuværende udførelsesperiode

ville kunne afkortes i nogen

grad ved at totalspærre, men

det ville stadig være 30-40

døgns totalspærringer på

hovedstrækningen ad gangen,

hvilket umiddelbart ikke synes

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

realistisk, set ud fra både

operatørers og passagerers

synspunkt.

Når udførelsen planlægges, vil

der kunne planlægges ud fra

forskellige principper og

hensyn. På den ene side kan

der tages højest mulige hensyn

til operatører/passagerer, eller

omvendt kan der tages hensyn

til entreprenør. Begge tilgange

har sine egne fordele og

ulemper, og ikke mindst de

økonomiske og tidsmæssige

aspekter vejer tungt.

Traditionelt set, er lignende

projekter altid udført med

spærringer, hvor der søges

opretholdt et minimum af trafik,

altså hvor der er et spor farbart

på den enkelte delstrækninger.

Der vil være typer af arbejder,

der kræver begge spor spærret,

hvorfor disse søges lagt i

weekender og/eller helligdage.

Afs. 1.6

Har operatørerne sagt god for

nærværende stadieplan?

Der har ikke været afholdt

møder med operatørerne.

DSBs holdninger til projektet

fremgår at deres høringssvar.

Accepteret

8.2.

Vurdering

Overordnet set vurderes stadiet for tidsplanen at svare til fasen, og planen er godt gennemarbejdet.

Banedanmark har redegjort fornuftigt for de stillede spørgsmål, hvorfor det vurderes at være tilstrækkeligt

belyst i nærværende fase, speciel idet Banedanmark bekræfter, at man har taget højde for manglende

fastlagt stadiestrategi i både anlægsoverslag og risikolog.

Med udgangspunkt i den udleverede anlægsplan bør der udarbejdes koordinerede tids- og stadieplaner for

følgende projekter:



Nærværende hastighedsopgradering

Sporfornyelsen

Signalprogrammet

Elektrificeringsprogrammet

Som Banedanmark selv nævner i deres anlægsplan, vil de mange samtidige arbejder gøre den samlede

projektportefølje på strækningen kompleks og dermed bidrage til en forøget projektrisiko.

Det anbefales straks ved opstart i en senere fase, at igangsætte stadieplanarbejdet.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Organisering af projektet

Der er indledningsvist ikke fundet bemærkninger til selve organiseringen af projektet.

Det anbefales, at der straks i den kommende fase tages hul på udbudsstrategien, således at denne tager

hensyn til, at der skal arbejdes ”op imod spor i drift”.

Der bør ligeledes fokuseres på projektering, validering og udførelse af de sikringstekniske ydelser i

forbindelse med ombygning af eksisterende teknologi, idet disse ressourcer er stærk begrænsede.

Reference

Afs. 1.4

Spørgsmål

Der er indledningsvist ikke fundet

bemærkninger til selve organiseringen af

projektet og udbudsstrategien.

Er der tænkt over hvordan de sikringstekniske

ændringer indkøbes når der er tale om

eksisterende strategi?

Svar

Svar fra

Banedanmark den

28.04.17:

Ja, det er

forventningen at de

nødvendige

komponenter er til

rådighed.

Status

Accepteret

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

10. Finansiering af projektet

Overordnet set er der ikke vurderet et egentligt besparelsespotentiale, idet der er tale om et hastigheds-

opgraderingsprojekt.

Med udgangspunkt i det foreliggende anlægsoverslag kan der peges på følgende mindre besparelses-

muligheder som med fordel kan undersøges i projektets næste fase:



Øget brug af undtagelsesbestemmelser på sporområdet

Revurdering af omfanget af teknikker timer.

Revurdering af afsatte risikoposter.

Optimering af projektporteføljen på strækningen

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

11. Dokumentoversigt

Følgende dokumenter er modtaget på opstartsmødet mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,

Banedanmark og Atkins:

Forfatter/ejer

Titel

Filnavn

Projektforslagsrapport - Delundersøgelse:

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Elektrificering DOC Projektforslagsrapport, Hast

Aarhus-Lindholm - kommenteret, v. 02.11.2016

Aarhus -Hobro_kommenteret

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 1-1 - Hastighedsprofil_Ar-Hb

Bilag 1-1 Hastighedsprofil, 31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag - Hastighedsberegning – Venstre spor,

Bilag 1-2 - Hastighedsberegning v

31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag - Hastighedsberegning – Højre spor,

31.10.2016, rev. 1

Bilag 1-3 - Hastighedsberegning h

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktliste,

Bilag 2-1 Analyse af 200 km/t, 31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktliste,

Bilag 2-2 - Dataliste spor

Bilag 2-1 - Analyse-200-km-h-

normer-spor-2014-04-07-udg-3

Format

Rambøll

DOC

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag 2-2 - Dataliste spor

PDF

Rambøll

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 2-3 - Skinnerogsveller

Bilag 2-3, Skinner og sveller

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 2-4 - Sporskifter

Bilag 2-4, Sporskifter

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Grundløsning,

udskiftning af sporkomponenter, 29.04.2016, udgave Bilag 3 Grundløsning udskiftning af

sporkomponenter

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Grundløsning,

dæmningsudvidelser, 29.04.2016, udgave 0

Bilag 4 Grundløsning

dæmningsudvidelser

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29-pkt.-listen,

Bilag 5 29-punktslisten

31.10.2016, notat 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag - Skinneslid – Lodret, . .

, rev.

Bilag 5-1 - Skinneslid, lodret

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Bilag 6

Hastighedsprofil Tilvalg, Spor H, 31.10.2016, rev. 1

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag 6 Hastighedsprofil Tilvalg

PDF

Rambøll

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag - Skinneslid – Side, . .

, rev.

Bilag 6-1 - Skinneslid, side

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Bilag 7, Tilvalg,

udskiftning af sporkomponenter, 06.06.2016, udgave Bilag 7 Tilvalg, udskiftning af

sporkomponenter

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 7-1 - Skinner, rifler og bølger

Bilag 7-1 Skinner, rifler og bølger, Højre spor

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Bilag 8, Tilvalg

dæmningsudvidelser, 06.06.2016, udgave 0

Bilag 8 Tilvalg dæmningsudvidelser

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Bilag 9, Notat

arbejdsmiljø, 24.10.2016, notat 1

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag 9 Notat Arbejdsmiljø

PDF

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Rambøll

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, Risikoregister,

Bilag 10 Risikoregister

senest opdateret 19.05.2016

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,, 29 punktsliste,

Bilag 10-1 Ændring af målehyppighed for ballastprofil, Bilag 10-1 - Ændring af

Højre spor, 31.10.2016, rev. 1

målehyppighed

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 10-2 Ny sporkasse, 31.10.2016, rev. 1

Bilag 10-2 - Ny sporkasse

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 10-3 Planums- og dæmningsudvidelse,

Bilag 10-3 - Planums- og

31.10.2016, rev. 1

dæmningsudvidelse

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 11-1 Sporkvalitet, 31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 11-2 Supplerende vedligeholdelseskrav,

31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 15-1 Ændring af fritrumsprofil, 31.10.2016, rev.

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 16-1 Fritrumsprofil - Sporafstand, 31.10.2016,

rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29

punktsliste,Bilag 17-1 - Sikkerheds- og opholdszone,

31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 21-1 - Liste kontrabanketter, 31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 21-2 - Sideflytning af spor - geoteknik,

31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 22-1 - 22-7 - Sideflytning af spor - (km),

31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 25 Hastighedsprofil Grundløsning, Spor H,

31.10.2016, rev. 1

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro, 29 punktsliste,

Bilag 25 Sammenligning af eksisterende (BN1-8 og

BN1-59) og kommende regler (BN1-188), 31.10.2016,

rev. 1

XLS

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag 11-1 - Sporkvalitet

Bilag 12-1 - Supplerende

vedligeholdelseskrav

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag 15-1 - Fritrumsprofil

Bilag 16-1 - Fritrumsprofil -

Sporafstand

Bilag 17-1 - Sikkerheds- og

opholdszone

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag 21-1 - Liste_kontrabanketter

Bilag 21-2 - Sideflytning af spor -

geoteknik

Bilag 22-1 - 22-7 - Sideflytning af

spor - (km)

Bilag 25 Hastighedsprofil

Grundløsning

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

PDF

Rambøll

Bilag_2 Sammenligning af

eksisterende og kommende normer PDF

Rambøll

Tegninger

TRDK_136250_T0_001 + 33 flg.

PDF

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Følgende dokumenter er efterfølgende modtaget:

Forfatter

Titel

/ejer

Støj og Vibrationer, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Natur og Overfladevand, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Grundvand og drikkevand, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Planforhold, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Kulturhistoriske og rekreative interesser,

Fagnotater Hastighedsopgradering Aarhus-

Hobro, 29.09.2016

Jord og jordforurening, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Affald og ressurser, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Emissioner (anlægsfase), Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Trafikale forhold, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Arealbehov, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Klimatilpasning, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Visuelle forhold, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Visuelle forhold, bilag, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

29.09.2016

Anlægsbeskrivelse, Fagnotater

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

08.07.2016

Ld.

Udleveret ved

Filnavn

1100014220-9106-Støj og

vibrationer, Hast Aarhus-Hobro

1100014220-9104-Natur og

overfladevand, Hast Aarhus-Hobro

Format

PDF

Information fremsendt af Lars

34 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

35 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

36 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

37 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

38 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

39 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

40 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

41 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

42 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

43 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

44 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

45 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

46 Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

Deigaard pr. e-mail 20. marts 2017

Fremsendt af Stina Rosenlind den 8.

marts 2017

Fremsendt af Stina Rosenlind den 8.

marts 2017

Information fremsendt af Lars

Deigaard pr. e-mail 21. marts 2017

Information fremsendt af Lars

Deigaard pr. e-mail 21. marts 2017

1100014220-9100-Grundvand og

PDF

drikkevand, Hast Aarhus-Hobro

1100014220-9105-Planforhold, Hast

PDF

Aarhus-Hobro

1100014220-9103-Kulturhistoriske

og rekreative interesser, Hast

PDF

Aarhus-Hobro

1100014220-9101-Jord- og

jordforurening, Hast Aarhus-Hobro

1100014220-9037-Affald og

Ressourcer, Hast Aarhus-Hobro

PDF

1100014220-9038-Emissioner, Hast

Aarhus-Hobro

PDF

1100014220-9107-Trafikale forhold,

Hast Aarhus-Hobro

PDF

1100014220-929-Arealbehov, Hast

PDF

Aarhus-Hobro

1100014220-14611-Klimatilpasning,

PDF

Hast Aarhus-Hobro

1100014220-9108-Visuelle forhold,

Hast Aarhus-Hobro

PDF

Bilag 1 - Visualiseringer_2

Anl%E6gsbeskrivelse, Hast Aarhus -

Hobro

Liniediagram Togfonden DK rev

2014 07 31

PDF

Rambøll

Banedan

Togfondsbetjening (rev. d. 31.07.14)

mark

Banedan

Køreplaneksempel "Togfonden"

mark

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro,

Rambøll Normliste, 31.10.2016, rev. 0

Sammenligning af eksisterende (BN1-8 og

BN1-59) og kommende regler (BN1-188)

Fredericia - Århus - Langå.

Hastighedsopgradering og sikringsanlæg

Togfondskøreplan K27 - 2014 10 09 PDF

Bilag 1 Normliste_Ar-Hb

Bilag_2 Sammenligning af

eksisterende og kommende normer

2017 03 07 Fredericia - Århus -

Langå. Hastighedsopgradering og

sikrings...

1100014220-13951-NAB

Anlægsoverslag tilvalg Lg (155,253) -

1100014220-14768-NAB

Anlægsoverslag Grundløsning Ar-Lg

(km 155,253)

1100014220-17100-NAB

Anlægsoverslag Grundløsning Lg

(155,253) - Hb

PDF

Information fremsendt af Lars

52 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 Rambøll

Information fremsendt af Lars

53 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 N/A

Information fremsendt af Lars

54 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 N/A

Information fremsendt af Lars

55 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 N/A

DOC

Anlægsoverslag tilvalg Langå-Hobro (Excel-

ark uden titel)

XLS

Anlægsoverslag grundløsning Aarhus-

Langå (Excel-ark uden titel)

XLS

Anlægsoverslag grundløsning Langå-Hobro

(Excel-ark uden titel)

XLS

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Ld.

Udleveret ved

Forfatter

/ejer

Titel

Risikohåndtering ifm.

hastighedsopgraderinger Fredericia-Hobro

af 17.03.2017

Filnavn

Ekstern KS hastighedsopgradering

Fa_Hb Risikonotat 17-03-2017

Fr-

Hb_KOR_Råd_G_10032017_Vurderi

ng af anlægsomkostning ved

resonans_bila...

Fr-

Hb_KOR_Råd_G_10032017_Vurderi

ng af anlægsomkostning ved

resonans_rev1...

Lg-

Hb_Hastighedsopgradering_SP_Anl

ægsoverslag_01 00

Notat Hastighedsopgradering

Fredericia

Køretider Ar-Hb-Ab 2017 03 31 til

granskning

Format

Information fremsendt af Lars

Banedan

56 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 mark

DOC

Information fremsendt af Lars

57 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 SWECO

Bilag 1 Prioriteret liste fra undersøgelse

foretaget i vinteren 2016/2017,

06.03.2017

Anlægsoverslag for afhjælpning af

resonans vedrørende forøgelse af

hastighed til over 160 km/t, 16.03.2017

Hastighedsopgradering Langå-Hobro,

Anlægsoverslag, Sikring og Fjernstyring

Hastighedsopgradering Fredericia-Langå

sikringsomkostning, 14.03.2017

PDF

Information fremsendt af Lars

58 Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017 SWECO

Information fremsendt af Lars

Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017

Information fremsendt af Lars

Deigaard pr. e-mail 23. marts 2017

Information fremsendt af Stina

Rosenlind pr. e-mail den 3. april

2017

Information fremsendt af Stina

Rosenlind pr. e-mail den 3. april

2017

Information fremsendt af Stina

Rosenlind pr. e-mail den 3. april

2017

Information fremsendt af Stina

Rosenlind pr. e-mail den 3. april

2017

Information fremsendt af Gitte de

Place, e-mail af 7. april 2017

Information fremsendt af Lars

Deigaard pr. e-mail den 18. april

2017

Information fremsendt af Gitte de

Place, e-mail af 27. april 2017

Banedan

mark

Banedan

mark

PDF

DOC

KØRETIDSBESPARELSER VED

Banedan

HASTIGHEDSOPGRADERING AARHUS -

HOBRO

mark

XLS

Banedan

mark

Banedan

mark

Banedan

mark

Rambøll

TERESA 4.04 ark for Ar-Hb 2017

TERESA_Ar-Hb 2017 v0.1

XLS

uden titel - beregning af

togdriftsomkostninger Ar-Hb

Ar-Hb_Togdriftsomkostninger v0.1

XLS

Samfundsøkonomisk vurdering af

hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

Risikoregister - 07.04.17

Hastighedsopgradering Ar-Hb 2017 -

Samfundsøkonomisk vurdering v0.1 DOC

1100014220-462-Risikoregister-3

PDF

SWECO

Rambøll

Sporbarhed anlægsoverslag Bilag 9 -

Forudsætninger og sporbarhed for

anlægsoverslaget 120-200 km/t

Risikoregister, v. 4, af 27.04.17

Bilag 9

PDF

Information fremsendt af Gitte de

68 Place, e-mail af 27. april 2017

Information fremsendt af Gitte de

69 Place, e-mail af 27. april 2017

Information fremsendt af Gitte de

70 Place, e-mail af 27. april 2017

Bilag 12 Anlægsoverslag Tilvalg, NAB-

overslag Hastighedsopgraderingen - Tilvalg

Rambøll Langå - Hobro

Bilag 11a Anlægsoverslag Grundløsning

Aarhus - Langå, NAB-overslag

Hastighedsopgraderingen - Grundløsning

Rambøll Aarhus - Langå

Bilag 11b Anlægsoverslag Grundløsning

Langå - Hobro, NAB-overslag

Hastighedsopgraderingen - Grundløsning

Rambøll Langå - Hobro

1100014220-462-Risikoregister

PDF

1100014220-13951-NAB

Anlægsoverslag tilvalg Lg (155,253) -

Hb med baggrundnotater

PDF

1100014220-14768-NAB

Anlægsoverslag Grundløsning Ar-Lg

(km 155,253) med baggrundsnotater PDF

1100014220-17100-NAB

Anlægsoverslag Grundløsning Lg

(155,253) - Hb med

baggrundsnotater

PDF

Derudover er der modtaget Railsys-filer for Aarhus-Hobro.

Ekstern kvalitetssikring hastighedsopgradering Aarhus-Hobro | Version 2.0 | 16. maj 2017

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kontakt

Atkins Danmark A/S

Arne Jacobsens Alle 17

2300 København S

Finn Lindschouw

52519615

Ute Stemmann

52519275

The Atkins logo, ‘Carbon Critical Design’ and the strapline

‘Plan Design Enable’ are trademarks of Atkins Ltd.