TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 330
Offentligt

Beslutningsgrundlag

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sammenfatning

Med den politiske aftale om udmøntning af

Togfonden DK

fra 2014 er der af-

sat 1,9 mia. kr. (pl 2017) til opgradering af hastigheden mellem Fredericia,

Aarhus og Hobro, heraf ca. 130 mio. kr. kapacitetsudvidelse på Aarhus H

Opgradering af hastigheden er opdelt i én delstrækning mellem Aarhus og

Hobro, som beskrives i dette beslutningsgrundlag og én delstrækning mellem

Aarhus og Fredericia, der afrapporteres i et separat beslutningsgrundlag. For

så vidt angår beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse af Aarhus H, vil det-

te blive afrapporteret i efteråret 2017 sammen med beslutningsrundlaget for

elektrificering af Aarhus H.

Banedanmark har gennemført en VVM-undersøgelse på delstrækningen mel-

lem Aarhus og Hobro, som belyser såvel hastighedsopgradering som elektrifi-

cering af strækningen. Det sker bl.a. for at borgere og kommuner på én gang

kan forholde sig til de baneprojekter, der vedrører samme strækning.

Anlægsoverslaget for hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro er

udarbejdet efter principperne i Ny Anlægsbudgettering (fase 2 niveau).

Gevinstbeskrivelse

På strækningen mellem Aarhus og Hobro køres der i dag med varierende ha-

stighed, som er bestemt af banens forløb i området. På det meste af stræk-

ningen køres der 150-160 km/t, nord for Randers køres der overvejende 170-

180 km/t, mens der på mindre delstrækninger omkring Randers, Langå og

Hinnerup køres med lavere hastighed.

Ved at opgradere hastigheden til en grundløsning

op til 180 km/t

mellem

Aarhus og Hobro vil rejsetiden blive 1-3 minutter kortere afhængigt af

standsningsmønster. Hastighedsopgraderingen vil gavne de over to mio. årli-

ge rejsende på strækningen.

Banedanmark har endvidere undersøgt en tilvalgsløsning, hvor hastigheden

opgraderes til

op til 200 km/t

mellem Randers og Hobro. Dette vil give en

yderligere rejsetidsbesparelse på ca. 1 minut.

I et andet projekt, som er afrapporteret i et særskilt beslutningsgrundlag, er

undersøgt muligheden for at opgradere hastigheden mellem Hobro og Aalborg

til 160 km/t. Realiseres begge projekter, ekskl. ovennævnte tilvalg, vil den

samlede rejsetidsgevinst mellem Aarhus og Aalborg blive op til 9 minutter.

Dermed vil den hurtigste rejsetid mellem Aarhus og Aalborg med tog der ude-

lukkende standser i Randers blive 62 minutter.

Anlægsbeskrivelse

For at opnå en højere hastighed mellem Aarhus og Hobro er det nødvendigt at

udrette kurver på strækningen. Samtidig er det nogle steder nødvendigt at

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

udvide og forstærke den dæmning, som sporet ligger på. Ydermere skal skin-

ner og sveller udskiftes på udvalgte delstrækninger.

Hastighedsopgraderingen indebærer også, at en jernbaneoverkørsel lukkes,

mens fem andre erstattes af nye broer, der sikrer fortsat mulighed for kryds-

ning af banen. På flere stationer bliver perronerne, sporskifter mv. opgraderet

pga. den øget hastighed. I tilvalgsløsningen, hvor der foretages yderligere

opgradering, vil to vejbroer over banen desuden skulle udskiftes, og en vej

omlægges.

Strækningen er ca. 90 km lang, og samlet skal skinnerne udskiftes på 32 km

af strækningen og dæmningerne udvides på 23 mindre delstrækninger. Hvis

tilvalget vælges, skal der udskiftes skinner på yderligere 15 km af stræknin-

gen og dæmningerne skal udvides på yderligere ni delstrækninger.

Økonomi

Det samlede anlægsoverslag er opgjort til 1.036 mio. kr. inkl. 30 pct. korrek-

tionstillæg (Ny Anlægsbudgettering) PL2017. I den politiske aftale om Tog-

fonden blev reserveret 788 mio. kr. (PL2017). Omkostningerne til hastigheds-

opgradering Aarhus - Hobro er dermed ca. 250 mio. kr. større end det reser-

verede beløb.

I forhold til tidligere anlægsoverslag, er der indarbejdet risikoreducerende til

udbedring af resonans i dæmninger. Resonans er svingninger, der kan opstå

ved høje hastigheder (over 160 km/t) og som ikke var afdækket i det oprin-

delige projekt. Resonans i dæmninger har betydning for sikkerheden på ba-

nen. I det oprindelige projekt var der heller ikke afsat midler til risikoafdæk-

ning af ukendt geologi (herunder blød bund), usikkerhed ved udførelsesfor-

hold og banens nuværende tilstand. Disse forhold identificeres erfaringsmæs-

sigt i forbindelse med udførelse af projektet.

Ved prissætning af projektet er anvendt en risikobaseret tilgang, hvor der er

prissat og identificeret 33 risici. Som et resultat af risikovurderingen er indar-

bejdet en sumpost i anlægsbudgettet på ca. 140 mio. kr. til at dække om-

kostninger, der erfaringsmæssigt identificeres ved gennemførsel af projektet.

Miljøpåvirkninger fra projektet

De væsentligste påvirkninger af grundløsningen med en hastighedsopgrade-

ring

op til 180 km/t

er som følger:



Permanent ekspropriation af arealer på i alt 17 ha

–

primært fra land-

brugsejendomme

Midlertidig ekspropriation af arealer på i alt 12 ha

–

primært fra land-

brugsejendomme

Tre boliger vil blive vibrationsbelastet og 43 boliger vil opnå en mærk-

bar forøgelse af støjniveauet over de vejledende grænseværdier når

opgraderingen er gennemført

I anlægsfasen vil mindst 209 boliger blive støjbelastet af anlægsarbej-

det og 23 boliger vil blive vibrationsbelastet

Mens hastighedsopgraderingen udføres, forventes det at være nødven-

digt at spærre et af de to spor i samlet set 160 dage.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilvalget med en hastighedsopgradering

op til 200 km/t

vil give yderligere

påvirkninger. De væsentligste miljøpåvirkninger af tilvalget er som følger:



Permanent ekspropriation af tre ejendomme og af arealer på 8 ha

Midlertidig ekspropriation af arealer på 5 ha

Sammenlignet med opgradering op til 180 km/t vil der, grundet ek-

spropriation samt større afstand til ejendommene, være 2 færre boli-

ger der støjbelastes og 5 færre boliger der vibrationsbelastes

I anlægsfasen vil der være 120 boliger, der støjbelastes, og 7 boliger

der vibrationsbelastes af anlægsarbejdet

De to Natura 2000-områder på strækningen vurderes ikke at blive påvir-

ket af hastighedsopgraderingen i hverken grundløsningen eller tilvalget.

Banedanmark har identificeret en række afværgeforanstaltninger ift. ovenstå-

ende problemstillinger. Samlet set er det vurderingen, at projektet ikke påvir-

ker miljøet negativt, når VVM-undersøgelsens afværgeforanstaltninger gen-

nemføres.

Den offentlige høring

Banedanmark har gennemført én samlet VVM-undersøgelse omhandlende

hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro og elektrificering mellem

Aarhus og Lindholm.

I den forbindelse er der gennemført to høringer, hvor offentligheden blev ind-

draget

–

en idéfasehøring og en høringen af VVM-redegørelsen.

De indkomne høringssvar i idéfasehøringen blev brugt til at forbedre selve

VVM-undersøgelsen. Efter VVM-undersøgelsen var gennemført blev det sam-

lede VVM-materiale sendt i høring i perioden 3. oktober - 27. november 2016

sammen med elektrificeringen Aarhus H - Lindholm. Her kom 156 hørings-

svar, som er kommenteret i et høringsnotat.

Det videre forløb

Banedanmark planlægger at udføre hastighedsopgraderingen mellem Aarhus

og Hobro i to etaper.

Hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Langå planlægges udført sam-

men med fornyelse og forberedende arbejder til elektrificering på strækningen

i 2021, mens hastighedsopgraderingen mellem Langå og Hobro først vil kunne

gennemføres efter 2024 hvor Banedanmarks Signalprogram og elektrificering

af strækningen er gennemført.

For at kunne udføre hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Langå i

2021, er der behov for en politisk beslutning om projektet senest medio 2018.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Beslutningsgrundlag

Indhold

Side

Sammenfatning .................................................................................. 3

Baggrund ............................................................................................ 7

Anlægsoverslag .................................................................................. 9

Anlægsbeskrivelse ............................................................................ 12

Samfundsøkonomi ............................................................................ 14

Påvirkninger fra projektet ................................................................ 16

Offentlig høring ................................................................................ 19

Det videre forløb ............................................................................... 20

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Baggrund

Politisk aftale

Hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro blev besluttet som en del

af den politiske aftale

En moderne jernbane

–

udmøntning af Togfonden

fra

14. januar 2014. Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Soci-

aldemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti

og Enhedslisten.

Hvorfor opgradere hastigheden?

Jernbanen mellem Aarhus og Hobro trafikeres i dag af lyntog, Intercitytog og

regionaltog, som kører med hastigheder på 120-180 km/t.

Figuren nedenfor viser hastigheden på strækningen i dag og efter en ha-

stighedsopgradering til op til 180 km/t (Grundløsning). Figuren viser også de

forventede hastigheder ved tilvalgsløsningen, hvor hastigheden på en dels-

trækning sættes op til 200 km/t.

Figur 1 - Hastighed på strækningen Aarhus-Hobro i dag samt ved grundløsningen med hastighed

op til 180 km/t og ved tilvalgsløsningen op til 200 km/t.

Ved at øge hastigheden op til 180/200 km/t (afhængigt af løsning) på stræk-

ningen, kan togene komme hurtigere frem. Den kortere rejsetid, som ha-

stighedsopgraderingen medfører, er med til at forbedre togets konkurrence-

Beslutningsgrundlag

Baggrund

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

evne på strækningen i forhold til biltrafikken. Det vil være en fordel for pend-

lere såvel som erhvervslivet.

Ved at opgradere hastigheden mellem Aarhus og Hobro til op til 180 km/t vil

rejsetiden blive hhv. én og tre minutter kortere for Intercity og Lyntog. Ha-

stighedsopgraderingen vil komme til gavn for over to millioner årlige rejsende

på strækningen.

I et andet projekt, som er afrapporteret i et særskilt beslutningsgrundlag, er

undersøgt muligheden for at opgradere hastigheden mellem Hobro og Aalborg

til 160 km/t. Realiseres begge projekter vil den samlede rejsetidsgevinst mel-

lem Aarhus og Aalborg blive op til 9 minutter. Dermed vil den hurtigste rejse-

tid mellem Aarhus og Aalborg med tog der udelukkende standser i Randers

blive 62 minutter.

Tilvalgsløsning

I tilvalgsløsningen foretages yderligere opgradering

op til 200 km/t

på dels-

trækningen mellem Randers og Hobro. Dette vil afstedkomme en yderligere

besparelse på rejsetiden, så rejsetiden mellem Aarhus og Hobro reduceres

med yderligere ca. 1 minut i forhold til grundløsningen.

Beslutningsgrundlag

Baggrund

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsoverslag

Hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro er prissat på fase 2-niveau

i henhold til principperne i Ny Anlægsbudgettering.

Anlægsoverslaget for grundløsningen udgør samlet 1.036 mio. kr. inkl. kor-

rektionstillæg på 30 % jf. Ny Anlægsbudgettering.

Tilvalget med en hastighedsopgradering til 200 km/t på en delstrækning på

23 km vil udgøre yderligere 548 mio. kr. inkl. et korrektionstillæg på 30 % jf.

Ny Anlægsbudgettering

Hvis grundløsning og tilvalg besluttes, vil de samlede omkostninger udgøre

1.584 mio. kr. inkl. korrektionstillæg på 30 %. Opgjort efter principperne i Ny

anlægsbudgettering.

Anlægsoverslagene fordelt på fysikoverslag og korrektionstillæg fremgår af

tabellerne nedenfor.

Grundløsning

–

Hastighedsopgradering op til 180 km/t

Sporanlæg

Dæmningsarbejder mv.

Broer og konstruktioner

Kørestrøm, stærkstrøm, sikring mv.

Andet

Korrektionstillæg 30 pct.

Samlet anlægsoverslag

Tilvalg

–

Hastighedsopgradering op til 200 km/t

Sporanlæg

Dæmningsarbejder mv.

Broer og konstruktioner

Kørestrøm, stærkstrøm, sikring mv.

Andet

Korrektionstillæg 30 pct.

Samlet anlægsoverslag

Mio. kr. (PL17)

197

103

209

239

1.036

Mio. kr. (PL17)

158

114

127

548

Samlet inkl. Tilvalg

Grundløsning

–

hastighedsopgradering op til 180 km/t

Tilvalg

–

hastighedsopgradering op til 200 km/t

Samlet anlægsoverslag

Mio. kr. (PL17)

1.036

548

1.584

Tabel 1. Anlægsoverslag for grundløsning og tilvalg for Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro inkl.

30 % korrektionstillæg (Ny Anlægsbudgettering) - alle priser er i PL2017.

Beslutningsgrundlag

Anlægsoverslag

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

De mest omkostningstunge fysikposter i anlægsoverslaget vedrører spor- og

anlægsarbejder. Det gælder både i hastighedsopgraderingen op til 180 km/t

og i tilvalgsløsningen op til 200 km/t.

Både grund- og tilvalgsløsningerne er budgetteret som

enkeltstående projek-

ter.,

forstået på den måde, at der ikke er indarbejdet en besparelse fra staren

ved eventuel koordination med andre baneprojekter jf. Banedanmarks an-

lægsplan. Der kan dog opnås besparelser, hvis opgraderingen kan udføres

samtidig med sporfornyelse og forberedende arbejder til elektrificering.

I henhold til Banedanmarks Anlægsplan skal hastighedsopgraderingen mellem

Aarhus og Langå gennemføres i 2021, samtidig med at Banedanmark gen-

nemfører fornyelse og forberedende arbejder til elektrificering på stræknin-

gen.. Disse besparelsespotentialer vurderes at være i størrelsesorden ca. 30

mio. kr.

På strækningen Langå - Hobro er det forudsat, at opgraderingen gennemføres

efter 2024, hvor Banedanmarks Signalprogram og elektrificering af stræknin-

gen er gennemført. Grundet denne tidsplan er projektet prissat med ændrin-

ger i hhv. konventionel sikringsteknologi og i signalprogrammets anlæg, hvor

dette er relevant.

Risikovurdering

Ved prissætning af projektet er anvendt en risikobaseret tilgang, hvor der er

identificeret og prissat i alt 34 risici. Som et resultat af risikovurderingen er

indarbejdet en

såkaldt ”sumpost”

i anlægsbudgettet på ca. 140 mio. kr. inkl.

korrektionstillæg til at imødegå omkostninger, som erfaringsmæssigt først

konstateres, når projektet detailprojekteres. Der er således tale om udgifter,

der kan forventes, men først konkretiseres ved detailprojekteringen. Sump-

osten har dermed samme rolle i anlægsbudgettet som

”efterkalkulationsbi-

drag” på hver anlægspost. Dette er i overensstemmelse med principperne i

Ny Anlægsbudgettering.

Det drejer sig særligt om usikkerhed ved sporarbejder, anlægsarbejder og

broer

–

primært i forhold til mængdeusikkerheder, grænseflade til sporforny-

else samt ukendt geologi og afledt fysik. Desuden dækkes usikkerhed ved

kommende undersøgelser vedrørende fysikomfanget (mængder). Sumposten

er konkret budgetteret ift. bedst tilgængelige erfaringer.

De største tilbageværende risici er mulige fordyrelser som følge af, at projek-

teringsgrundlaget

ifm. VVM’en ikke har været tilstrækkeligt præcist.

Herud-

over kan der fortsat være risikoforhold ift. grænseflader til øvrige projekter på

strækningen samt uforudsete geotekniske forhold, omlægning af eksisterende

ledninger mv.

Udover sumposten indeholder anlægsoverslaget en samlet reserve på 30 pct.

ift. basisoverslaget, jf. principperne i Ny Anlægsbudgettering, hvoraf de 10

pct. og basisoverslaget udgør Banedanmarks

”ankerbudget”. De resterende

Beslutningsgrundlag

Anlægsoverslag

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

20 pct. er en central reserve, som i givet fald tilføres projektet. Sammenlig-

ning med tidligere anlægsoverslag.

Hastighedsopgraderingen Aarhus - Hobro blev oprindelig prissat forud for den

politiske aftale om Togfonden DK fra januar 2014. I aftalen blev herefter re-

serveret 788 mio. kr. (PL2017).

Omkostningerne til hastighedsopgradering Aarhus-Hobro er dermed ca. 250

mio. kr. større end det reserverede beløb. I forhold til tidligere anlægsover-

slag er der indarbejdet følgende risikoreducerende tiltag:

Udbedring af resonans i dæmninger, som er svingninger der kan opstå

ved høje hastigheder (over 160 km/t) og som ikke var afdækket i det

oprindelige projekt. Resonans i dæmninger har betydning for sikkerhe-

den på banen.

–

ca. 50 mio. kr.

Risikoafdækning af ukendt geologi (herunder blød bund), usikkerhed

ved udførelsesforhold og banens nuværende tilstand. Disse forhold

identificeres erfaringsmæssigt i forbindelse med udførelse af projektet

–

ca. 140 mio. kr.

Beslutningsgrundlag

Anlægsoverslag

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsbeskrivelse

Opgradering af hastigheden på strækningen Aarhus - Hobro op til 180 km/t

forudsætter gennemførelse af en række anlægsarbejder. Det drejer sig pri-

mært om følgende arbejder:



Mindre kurveudretninger på store dele af strækningen.

Nedlæggelse af 6 overkørsler, hvoraf 5 af dem erstattes med broer.

Opgradering af dæmninger

Såfremt tilvalget besluttes, og hastigheden opgraderes til op til 200 km/t, skal

Banedanmark udrette kurver på yderligere fire lokaliteter.

Kurveudretningerne forudsættes at ske på en række lokaliteter på stræknin-

gen, og i den forbindelse er det nogle steder nødvendigt at udvide og forstær-

ke den dæmning, som sporet ligger på.

Før

Under

Efter

Figur 3. Principskitse af hvordan banen forløb gøres mere lige og dermed bliver klar til højere

hastighed før, under og efter opgraderingsprojektet.

Ydermere skal skinner og sveller udskiftes på udvalgte delstrækninger, så de

kan holde til den øgede hastighed. Strækningen er ca. 90 km lang, og samlet

skal skinnerne udskiftes på 32 km af strækningen og dæmningerne udvides

på 23 mindre delstrækninger. Hvis tilvalget vælges, skal der udskiftes skinner

på yderligere 15 km af strækningen og dæmningerne udvides på yderligere ni

delstrækninger.

Overkørslerne på strækningen udgør i dag lokale hastighedsbegrænsninger, af

sikkerhedsmæssige årsager. Som en del af hastighedsopgraderingen mellem

Aarhus og Hobro er det derfor nødvendigt at nedlægge de seks nuværende

overkørsler på strækningen.

Fem steder erstattes overkørslerne med nye broer over banen. Den sidste

overkørsel, som ligger mellem Langå og Randers, lukkes, uden at der etable-

res et erstatningsanlæg, hvilket medfører en mindre omvejskørsel.

Beslutningsgrundlag

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

På flere stationer skal der gennemføres anlægsarbejder som følge af den øge-

de hastigheden gennem stationerne. Anlægsarbejderne indebærer eksempel-

vis opgradering af perroner, udskiftning af sporskifter mv.

Tilvalgsløsningen, hvor hastigheden sættes op til 200 km/t på 23 km af

strækningen mellem Randers og Hobro, indebærer yderligere dæmningsar-

bejder, idet den højere hastighed kræver større kurveudretninger og dermed

ny dæmning. Derudover vil to vejbroer over banen skulle udskiftes, og en vej

omlægges.

Anlægsarbejderne i grundløsningen med opgradering op til 180 km/t og til-

valgsløsningen med yderligere opgradering op til 200 km/t er illustreret på

kortet herunder.

Figur 4. Kortet viser anlægsarbejderne på strækningen Aarhus

–

Hobro som følge af hastigheds-

opgraderingen. Der skelnes mellem henholdsvis grundløsning til op mod 180 km/t og tilvalgsløs-

ningen til op mod 200 km/t.

Beslutningsgrundlag

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Samfundsøkonomi

Banedanmark har gennemført en samfundsøkonomisk vurdering af ha-

stighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro. Det er tale om en forenklet

analyse.

Sammenhængen til øvrige projekter i timemodellen er medregnet på bag-

grund af den seneste passagerprognose for timemodellen. Omkostninger af

det isolerede hastighedsopgraderingsprojekt er uafhængige af de øvrige pro-

jekter i Timemodellen.

Beregningen viser, at hverken grundløsningen eller grundløsning med tilvalg

er samfundsøkonomisk rentable. De har nemlig begge to en negativ nettonu-

tidsværdi, og en intern rente, der er under 4 %.

Nettonutidsværdi

Grundløsning - Hastighedsop-

gradering til 180 km/t

Tilvalget

–

Hastighedsopgra-

dering til 200 km/t

- 685 mio. kr.

- 1.131 mio. kr.

Intern rente

1,5 %

1,3 %

Nettonutidsværdi og intern rente for hastighedsopgradering af Aarhus

–

Hobro. Nettonutidsværdi

i 2017-priser.

Projektet giver tidsbesparelser for de rejsende og sparede driftsomkostninger

for togoperatøren, som følge af, at togpersonale og togmateriel kan udnyttes

mere effektivt. Hertil kommer restværdi af anlægget, som følge af det har en

levetid, som er længere end beregningsperioden. Der indgår også en arbejds-

udbudsgevinst, som følge af adfærdsændringer på arbejdsmarkedet, når rej-

setiderne reduceres.

Til sammen opvejer gevinsterne dog ikke omkostningerne til anlægget.

Hastighedsopgradering som en del af timemodellen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har på baggrund af det opdaterede anlægs-

overslag og beregningerne af Togfonden, gennemført en simpel beregning af

de samfundsøkonomiske konsekvenser af opgraderingen i sammenhæng med

øvrige projekter i Togfonden på baggrund af den oprindelige prognose for

Togfonden. Tilsvarende beregninger er også foretaget for Ny bane over Vest-

fyn og Ny bane over Vejle Fjord.

Der er beregnet et interval for en tilnærmet intern rente for hvert af delpro-

jekterne, hvor synergieffekterne af den fulde timemodel er medregnet i den

høje ende af intervallet, mens den lave ende udtrykker projektets mindst mu-

lige værdi, beregnet ud fra den rene rejsetidsbesparelse i toget som projektet

medfører. Nettonutidsværdien af hastighedsopgraderingen er angivet for

2017.

Beslutningsgrundlag

Samfundsøkonomi

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det nedre interval for grundløsningen opnår en rente på 3,4 % og en negativ

nettonutidsværdi (-88 mio. kr.) og det øvre interval opnår en rente på 4,2 %

og en positiv nettonutidsværdi (160 mio. kr.).

Det betyder, at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt i kombination med

andre delprojekter for Timemodellen, men ikke som et særskilt projekt.

Beslutningsgrundlag

Samfundsøkonomi

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Påvirkninger fra projektet

Påvirkningen fra hastighedsopgraderingen Aarhus-Hobro er blevet undersøgt i

en VVM-redegørelse.

I det følgende redegøres for hastighedsopgraderingens påvirkning af arealer,

støj og vibrationer samt øvrige forhold. Der redegøres for påvirkninger dels

under udførelsen, dels når hastighedsopgraderingen er taget i brug. I forbin-

delse med udførelsen vil Banedanmark informere naboer og andre berørte om

anlægsarbejdet og dets varighed.

For en uddybende gennemgang af påvirkningerne henvises til VVM-

redegørelsen og de tilhørende fagnotater, som findes på Banedanmarks

hjemmeside (www.bane.dk/aarhus-lindholm).

Arealforhold

Bortset fra nogle få lagerbygninger fra en erhvervsejendom i Stevnstrup, skal

ingen bygninger eksproprieres som følge af hastighedsopgraderingen i grund-

løsningen.

I forbindelse med grundløsningen er der dog behov for permanent såvel som

midlertidig ekspropriation af ubebyggede arealer. Det drejer sig om perma-

nent ekspropriation af 17 ha fra 98 ejendomme langs banen. Størstedelen af

ejendommene er landbrugsejendomme, hvor hverken bygninger eller haver

berøres.

Derudover har Banedanmark behov for midlertidigt at ekspropriere 12 ha.

Også her er der primært tale om landbrugsejendomme. Derudover påvirkes

haver ved 15 boligejendomme, ligesom der er behov for at nedrive lagerbyg-

ninger mv. på en erhvervsejendom.

Som en del af hastighedsopgraderingen skal Banedanmark endvidere ned-

lægge 1,4 ha fredskov permanent, mens ca. 2 ha fredskov skal nedlægges

midlertidigt i forbindelse med udførelse af anlægsarbejderne.

Tilvalg

Såfremt tilvalget besluttes, vil det medføre et større arealbehov end grund-

løsningen. Tilvalget kræver permanent ekspropriation af yderligere 8 ha og

midlertidig ekspropriation af yderligere 5 ha.

Tilvalget kræver, at tre ejendomme totaleksproprieres.

Tilvalget indebærer desuden, at yderligere 1,2 ha fredskov nedlægges perma-

nent og 0,3 ha fredskov midlertidigt.

Beslutningsgrundlag

Påvirkninger fra projektet

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Støj og vibrationer

Anlægsfasen

Mens banen bygges vil der forekomme anlægsstøj. Behovet for afværgeforan-

staltninger er reguleret ved grænseværdier for støjbelastning, som er lavere

om natten end i dagtimerne.

Nogle steder skal arbejdet udføres i nærheden af boliger, som vil blive støjbe-

lastede under udførelsen. Det anslås til at være 209 boliger. Antallet af støj-

belastede boliger vil være betydeligt højere (4000-5000 boliger), hvis arbej-

derne skal udføres udenfor normal arbejdstid for at opretholde mest mulig

togtrafik. Hvordan trafikafviklingen skal håndteres under udførelsen, er endnu

ikke afklaret.

Banedanmark estimerer, at op mod 23 boliger kan blive udsat for bygnings-

skadelige vibrationer ved nedramning af spuns. Banedanmark yder naturligvis

erstatning ved bygningsskader. Det er vanskeligt at begrænse vibrationer i

forbindelse med udførelsen af et sådant arbejde, men der vil kunne anvendes

arbejdsmetoder, som reducerer vibrationerne. Mulighederne for dette afklares

i den videre projektering.

Tilvalg

Såfremt

Tilvalget

besluttes, forventer Banedanmark, at yderligere 120 boliger

støjbelastes i forbindelse med udførelsen, dvs. samlet 329 boliger. Markant

flere boliger vil blive støjbelastet under udførelsen, hvis arbejderne skal udfø-

res udenfor normal arbejdstid.

Udførelsen kan medføre bygningsskadelige vibrationer for op til yderligere syv

boliger sammenlignet med grundløsningen.

Driftsfasen

Når hastighedsopgraderingen er taget i drift, og togene kører med op til 180

km/t mellem Aarhus og Hobro, vil det kun medføre en lille stigning i antallet

af støjbelastede boliger i forhold til en fremtidig situation, hvor hastighedsop-

graderingen ikke gennemføres. 43 boliger vil opnå en mærkbar forøgelse af

støjniveauet over de vejledende grænseværdier og vil blive tilbudt tilskud til

støjisolering af Banedanmark i forbindelse med hastighedsopgraderingen,

hvilket i de fleste tilfælde vil ske i form af udskiftning af vinduer.

Når hastighedsopgraderingen er taget i drift, forventes tre boliger belastet af

vibrationer sammenlignet med en fremtidig situation, hvor opgraderingen ikke

gennemføres. Hvis ikke det viser sig muligt at lempe belastningen, vil man i

sidste ende skulle tilbyde dem ekspropriation.

Tilvalg

Når hastighedsopgraderingen på op til 200 km/t er ibrugtaget, vurderer Ba-

nedanmark, at det kun vil medføre begrænset stigning i antallet af støjbela-

stede boliger ift. grundløsningen. Tilvalget medfører yderligere kurveudretning

Beslutningsgrundlag

Påvirkninger fra projektet

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

sammenlignet med en opgradering til op til 180 km/t, og i forbindelse med

dette tilvalg vil Banedanmark skulle eksproprieres boliger da banen kommer

endnu tættere på dem.

I forhold til de resterende boliger vil kurveudretningen øge afstanden mellem

boligerne og banen. Der forventes derfor færre støjbelastede boliger end i 0-

alternativet. Af de allerede støjbelastede boliger i 0-alternativet vil i alt 47

boliger med

Tilvalget

få en stigning i støjbelastningen der er stor nok til at de

bliver tilbudt tilskud til støjisolering af Banedanmark.

Natur og kultur

Hastighedsopgraderingen forventes ikke at påvirke de to Natura 2000-

områder, som er beliggende mellem Aarhus og Hobro.

Opgraderingen vil påvirke områder af kulturhistorisk interesse. Banedanmark

vil sikre dispensationer eller tage de nødvendige forholdsregler i den sam-

menhæng.

Tilvalget vil påvirke mindre naturområder, og som følge heraf skal der enten

etableres erstatningsnatur eller gennemføres naturpleje. Kulturhistoriske inte-

resser vurderes kun at blive påvirket i begrænset omfang af tilvalget sam-

menholdt med hastighedsopgraderingen til op til 180 km/t.

Trafikal påvirkning

Mens hastighedsopgraderingen udføres, forventes det at være nødvendigt at

spærre et af de to spor i samlet set 160 dage. På grund af anlægsarbejdernes

varighed, der ikke kan afgrænses til ferieperioder, vil der blive tale om mange

påvirkede togpassagerer. Der vil i projektets kommende faser blive koordine-

ret spærringer af spor og nødvendig erstatningstransport i samarbejde med

togoperatørerne på strækingen.

Der vil kun være tale om mindre anlægsarbejder, som påvirker vejtrafikken.

Disse arbejder er bl.a. i forbindelse med lukning af nuværende jernbaneover-

kørsler og etablering af erstatningsanlæg i form af nye broer over banen.

Beslutningsgrundlag

Påvirkninger fra projektet

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Offentlig høring

Banedanmark har gennemført en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger

på Miljøet) i tre bind, omhandlende

Elektrificering Hobro - Lindholm, Opgrade-

ring af Aarhus H

og endelig

Elektrificering og Hastighedsopgradering

på

strækningen fra Aarhus til Hobro.

I forbindelse med VVM-processen har Banedanmark gennemført to høringer,

hvor offentligheden blev inddraget

–

en idéfasehøring og en høring af VVM-

redegørelsen. De indkomne høringssvar i idéfasehøringen blev brugt til at for-

bedre VVM-undersøgelsen. Der blev afholdt en VVM-høring af det samlede

VVM-materiale i perioden 3. oktober - 27. november 2016.

Banedanmark har endvidere afholdt fem borgermøder på strækningen i for-

bindelse med høringen.

For høringen af hele strækningen fra Aarhus H. til Lindholm Station er der

modtaget 156 høringssvar fra de berørte kommuner, borgere mv. Alle hø-

ringssvarene er behandlet og dokumenteret i høringsnotater for hver af de to

høringer. DSB, Dansk Erhverv, Aarhus Letbane samt flere kommuner langs

banen har i deres høringssvar udtrykt en generelt positiv indstilling til projek-

tet.

På baggrund af de indkomne høringssvar er hastighedsopgraderingen af

strækningen fra Aarhus - Hobro tilpasset i den udstrækning, at tilpasningerne

forbedrede projektet teknisk, økonomisk og miljømæssigt.

En række berørte borgere, virksomheder m.fl. har indsendt høringssvar med

f.eks. forslag om stationsåbninger samt bekymring om øgede støjgener, som

følge af den øgede hastighed på banen.

Desuden har Banedanmark modtaget høringssvar, som omhandler de ned-

læggelser af overkørsler og udretning af kurver, som vil blive gennemført som

en del af hastighedsopgraderingen.

Beslutningsgrundlag

Offentlig høring

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det videre forløb

Banedanmark planlægger mange anlægsarbejder på jernbanestrækningen

mellem Aarhus og Hobro. Der planlægges således både omfattende sporfor-

nyelse, ibrugtagning af nyt signalsystem, elektrificering og hastighedsopgra-

dering. Signalprogrammet forventes ibrugtaget på strækningen i 2023, mens

elektrificeringen forventes at kunne sættes i drift i 2024.

Hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Hobro planlægges gennemført i

to etaper afstemt efter tidsplanen for de øvrige anlægsarbejder.

Forud for dette vedtages udførelsen af projekterne med anlægslov, som for-

ventes fremsat i foråret 2018. Såfremt der træffes politisk beslutning om ha-

stighedsopgradering på den tilstødende strækning mellem Aarhus og Frederi-

cia forventes disse arbejder at indgå i samme anlægslov.

Hastighedsopgradering Aarhus - Langå

Hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Langå planlægges udført sam-

men med fornyelse og forberedende arbejder til elektrificering på strækningen

i 2021.

Ved at udføre fornyelse, forberedende arbejder til elektrificering samt ha-

stighedsopgradering samtidig, opnås en række synergieffekter. Dels forstyrres

passagererne mindst muligt, da spærringerne kan udnyttes til at udføre flest

mulige arbejder, dels undgås spildte omkostninger, idet eksempelvis sporet

fornys, samtidig med at det sideflyttes. Disse gevinster er ikke indregnet i

anlægsoverslaget. Gevinsterne estimeres til i størrelsesorden 30 mio. kr.

For at kunne udføre hastighedsopgraderingen mellem Aarhus og Langå i

2021, er der behov for en politisk beslutning om projektet senest medio 2018.

Det giver Banedanmark mulighed for at planlægge og koordinere anlægsar-

bejderne med de øvrige aktiviteter på strækningen.

Udføres denne strækning ikke i 2021, kan den først udføres efter 2024, sam-

men med strækningen nord for. Dette vil bevirke en meromkostning for æn-

dringer i det i mellemtiden opsatte kørestrømsanlæg og signalanlæg på

strækningen. Omkostningerne hertil vurderes til i størrelsesorden 50 mio. kr.

Hastighedsopgradering Langå - Hobro

Hastighedsopgraderingen mellem Langå og Hobro vil kunne gennemføres ef-

ter 2024, når det nye signalsystem på fjernbanen forventes at være udrullet i

hele landet, og elektrificering af strækningen er gennemført. Det vil således

ikke være muligt at gennemføre hastighedsopgraderingen sammen med for-

Beslutningsgrundlag

Det videre forløb

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Orientering om beslutningsgrundlag for hastigheds-opgradering mellem Aarhus og Hobro (Togfonden fase 1), fra transport-, bygnings- og boligministeren

nyelse og forberedende arbejder til elektrificering mellem Langå og Hobro, da

disse arbejder udføres allerede i 2018.

Hvornår strækningen mere nøjagtigt kan hastighedsopgraderes, vil afhænge

af planen for den samlede mængde af sporarbejder, som Banedanmark skal

gennemføre efter 2024.

Beslutningsgrundlag

Det videre forløb