Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 307
Offentligt
Forslag til afdelingsmødet i Humlevænget d. 27. April 2017:
Boligsammenlægninger er ikke nødvendige og skal ikke indgå i
helhedsplanen.
Begrundelse:
I Nyhedsbrev 08
April 2017 fremgår det, at
den bearbejdede helhedsplan
indeholder (…) alene de
opgaver, der kan få støtte fra Landsbyggefonden,
de allermest påkrævede genopretningsarbejder samt nødvendige
følgearbejder.
Sammenlægning af boliger kan ikke siges at være hverken påkrævede
genopretningsarbejder eller nødvendige følgearbejder.
I samme nyhedsbrev hedder det senere (i grøn boks, side2), at den
bearbejdede helhedsplan omfatter: Genopretning, Boligforbedringer og
energibesparende tiltag, Boligsammenlægninger, Udearealer og
miljøbesparende tiltag.
Derefter fremgår det at
Helhedsplanen omfatter dels de mest presserende og
nødvendige renoveringsarbejder, dels de arbejder som Landsbyggefonden
giver støtte til.
Hvis boligsammenlægning ikke indgår i den bearbejdede helhedsplan, vil de
samlede omkostninger til renovering mm. også blive mindre og der kan
søges om mindre støtte fra Landsbyggefonden. Som konsekvens vil den
samlede huslejestigning formodentlig også blive mindre.
Der bør fremlægges beregninger, der viser hvad gennemførelse af
helhedsplanen uden boligsammenlægning vil koste. Det bør i øvrigt fremgå
Hvad der er nødvendige arbejder og hvad det koster
Hvilke elementer, der kan fravælges og hvilke økonomiske
konsekvenser det vil få.
Boligsamenlægninger har konsekvenser for de mennesker, der bor der. Der
vil være en del der skal flytte Jeg har selv boet i samme lejlighed i 47 år.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 307: Henvendelse af 5/5-17 vedrørende sammenlægning af boliger i alment boligforening i forbindelse med renovering, fra Brigitte Cros, Brønshøj
Jeg kender flere der har boet her i 20- 30 og 40 år og som er glade for at bo
her og har været en del af Humlevænget og som jeg slet ikke interesseret i
at flytte og slet ikke interesseret i at blive genhuset et andet sted efter 47 år
på Humlevænget i samme lejlighed.
Hvor skulle vi flytte hen? Skal kommunen skaffe lejligheder til os? Vi vil ikke
allesammen kunne komme tilbage. Det bliver sandsynligvis for dyrt.
Jeg har lavet en rundspørge til beboere, hvor jeg har fået oplyst lejligeheder
skal sammenlægges. Ingen af de beboere jeg har talt med er interesseret i
en boligsammenlægning og at de skal flytte fra Humlevænget af den grund.
Boligkvalitet er ikke noget med boligstørrelse. Jeg bor i en lejlighed på 70 m2
- og bor godt og billigt. Sådan har mange andre det også.
Københavns kommune har begrænset boligsammenlægninger, da de gerne
vil have en by, hvor der er muligheder for at folk kan bo billigt og det kan vi
her.
Deuden er der mange enlige i København, ca. 53% bor alene i København
og skal have råd til husleje.
Derfor forslåes det, at boligsammenlægning tages ud af helhedsplanen. Det
er ikke rimeligt at andre beboere, der ikke berøres af boligsammenlægning
skal kunne tage så afgørende og vidtrækkende beslutninger på andre
beboeres vegne, at de tvinges til at flytte. De beboere, der vil blive berørt af
sammenlægninger, har boet i Humlevænget i mange år, måske hele livet og
hører til her og er glade for deres velfungerende billige boliger med haver og
godt naboskab, som de selv har været med til at opbygge.