Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1671778_0001.png
Ny model for ID kontrol
30.09.2016
Store gener for mobiliteten i Øresundsregionen
Kystbanen og togdriften til Kastrup Lufthavn er voldsomt belastet af de afledte konsekvenser af ID
kontrollen af passagerer til Sverige. Den nuværende resursekrævende og tunge løsning betyder, at alle
rejsende til Sverige skal skifte tog i Kastrup, og at ingen IC tog længere kører direkte til lufthavnen.
Det giver forsinkelser for alle rejsende mod Kastrup og Sverige. Der er således ikke længere 10
minutters drift på strækningen. Det betyder samtidig, at tog, når de kommer fra Sverige, i mange
tilfælde ledes uden om Kastrup Lufthavn, for at mindske de samlede gener for passagererne på
Kystbanen. Alt sammen med negativ effekt for mobiliteten i Øresundsregionen.
Ny model for ID kontrol
Dansk Jernbaneforbund foreslår en løsning, hvor man med tydelig markering og serviceteams af
togpersonale sørger for, at passagererne fra Hovedbanegården placerer sig i toget afhængigt af deres
destination. De forreste togsæt er forbeholdt passagerer, der skal videre mod Sverige, mens de
bagerste er reserveret til passagerer, der skal til lufthaven. Der skal naturligvis være aflåst mellem de
to dele af toget.
Serviceteams hjælper passagererne med samme teams at komme i den rigtige del af toget. Efter
afgang fra Hovedbanegården sørger de for at kontrollere ID på alle passagerer i de forreste togsæt. På
de mellemliggende stationer stiger alle passagerer ind i den bagerste del af toget. Ved ankomst til
Kastrup Lufthavn skal der således kun udføres ID kontrol på de passagerer, der er steget på toget efter
Hovedbanegården, samt de passagerer, der stiger på toget i Lufthaven. Passagererne i den forreste del
af toget kan blive siddende.
Togsæt mod Sverige er tydeligt markerede og lander ved perronen i Kastrup i et kontrolleret område.
Togpersonalet er kontinuerligt tilstede i toget og på perroner for at vejlede og hjælpe passagererne. En
del af disse opgaver kan udføres af ’serviceguider’ – en ny personalekategori, som ved rekruttering skal
have fortrinsret til stillinger som togfører. En slags indslusningsstilling.
Smidig, tidsbesparende model
En løsning, som ovenfor skitseret, kan sikre, at ID kontrol i Kastrup kan udføres på en langt smidigere
måde til fordel for pendlere og andre togpassagerer, som skal videre til Sverige. DSB vil kunne
genindføre den direkte togforbindelse til Malmø. Herved kan Øresundsregionen igen blive samlet til
gavn for sammenhængen og erhvervsudviklingen.
Samtidig indebærer forslaget tidsbesparelser i Kastrup og dermed en bedre trafikafvikling. 10
minutters drift til Sverige vil igen blive muligt, ligesom IC togene kan videreføres direkte til Kastrup til
stor gavn for de mange togpassagerer fra Fyn og Jylland, der skal videre med fly.
Side 1 af 4
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 30/9-16 om forslag til organisering af ID kontrollen ved tog mellem Danmark og Sverige, fra Dansk Jernbaneforbund
1671778_0002.png
Ny model for ID kontrol
Side 2 af 4
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 30/9-16 om forslag til organisering af ID kontrollen ved tog mellem Danmark og Sverige, fra Dansk Jernbaneforbund
1671778_0003.png
Ny model for ID kontrol
Økonomisk gevinst til DSB
Økonomisk set vil forslaget indebære et højere forbrug af togpersonale svarende til omkring 21 mio.
kr. Disse omkostninger bliver opvejet af følgende forhold:
DSB har siden indførsel af ID kontrol mistet op mod 20 % af kunderne på
Øresundsforbindelsen. Med smidigere og højfrekvent drift samt genetablering af direkte IC tog
til Lufthavnen, forventes det, at op mod ¾ af disse kunder hurtigt vil vende tilbage. Dette vil
give en forventet passagerindtægt på 10-12 mio. kr.
Ved i væsentlig grad at anvende internt togpersonale til ID kontrol og information, vil DSB
kunne spare mindst halvdelen af de udgifter, som for øjeblikket betales til et eksternt
vagtselskab. En besparelse på omkring 35 mio. kr.
Det samlede positive provenu for ovenstående løsning forventes at være mindst 20 mio. kr. på
årsbasis.
Erfaringer fra IC Bornholm i Spor 26 på Københavns Hovedbanegård viser, at når
togpersonalet foretager ID kontrollen, oplever passagererne en langt mere positiv og
sammenhængende rejseoplevelse.
Samlede fordele
Den skitserede løsning vil være både mere smidig, i højere grad sikre rettidighed samt øge
tilfredsheden blandt togpassagererne.
Der vil kunne dæmmes op for de negative konsekvenser for den trafikale integration i
Øresundsregionen, hvor mange pendlere hver dag rejser mellem Danmark og Sverige.
Samtidig vil forslaget genskabe de gode forbindelser mellem tog og fly, hvor togpassagerer fra Fyn og
Jylland kan opnå direkte IC forbindelse til Kastrup Lufthavn.
Sidst men ikke mindst vil den skitserede løsning betyde en bedre brug af DSBs resurser samt
muligheden for at indføre an ny personalekategori, der vil kunne accepteres af både arbejdsgiver og
arbejdstager. Alt sammen med et positivt provenu til følge.
------------------------------
Dansk Jernbaneforbund håber, at forslag vil skabe interesse hos alle, der ønsker at fremme den
kollektive trafik i Øresundsregionen. Vi ser frem til at modtage tilbagemeldinger på forslaget, som vi
gerne står til rådighed for at uddybe mere detaljeret.
Side 3 af 4
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 30/9-16 om forslag til organisering af ID kontrollen ved tog mellem Danmark og Sverige, fra Dansk Jernbaneforbund
1671778_0004.png
Ny model for ID kontrol
Forbedring for
pendlere og andre
passagerer
Passagererne kan
blive ombord på
toget, og skal ikke
besværes med
togskift og ID kontrol
i Kastrup.
Der spares tid, som
kan bruges til at øge
frekvens og
rettidighed. Herunder
10 minutters
regionaldrift til
Sverige og direkte
forbindelser fra Fyn
og Jylland.
Personalemæssige
konsekvenser
DSBs eget personale
overtager størstedelen
af opgaven. Personalet
kan i samme moment
informere og stå til
rådighed for kunderne i
toget.
Der skal være et antal
personaler i toget for
at løse opgaven. Det
foreslås at anvende
nyansatte, der
indsluses som
serviceguider til dele af
disse opgaver.
Beskrivelse af løsningen
Den væsentligste del af ID kontrollen udføres
undervejs fra Københavns Hovedbanegård til
Kastrup Lufthavn.
Togpassagerer til Sverige stiger på toget på
Hovedbanegården i togsæt, der er skiltet med
videreførsel til Sverige, og hvortil der ikke er
gennemgang fra øvrige togsæt. Togpersonalet
foretager herefter ID kontrollen i toget på vej
til Kastrup Lufthavn.
I konsekvens heraf er der en tidsbesparelse
ved perronen i Kastrup, hvorved passagererne
kommer hurtigere frem og ID kontrollen i
Kastrup reduceres til kun at skulle foregå i en
kontrolleret zone for passagerer, som står på
toget i Kastrup eller stået på mellem
Hovedbanegården og Kastrup.
Tidsbesparelsen vil medføre, at der igen kan
indføres 10 minutters drift til Sverige.
Desuden bliver det igen også bliver muligt at
genindføre direkte IC forbindelser til Kastrup.
Finansiering
Eksterne omkostninger til
vagtselskab reduceres til
halvdelen af nuværende
niveau. En besparelse på
ca. 35 mio. kr.
DSB har mistet op til 20
% af kunderne efter
indførsel af ID kontrol.
Det forventes, at ¾ af
disse hurtigt vil vende
tilbage. En øget indtjening
på ca. 10-12 mio. kr.
DSB kan ansætte
serviceguider, som senere
kan blive togførere når
der skal rekrutteres. DSB
vil få øgede omkostninger
på ca. 21 mio. kr.
Der forventes et positivt
provenu på mindst 20
mio. kr.
Kommunikation
Det åbne forslag er
sendt til:
- Transportministeren
- Transport- og
Byggeudvalget
- Pendlerformanden på
Kystbanen
- Talsmanden for
Skånetrafikken
Side 4 af 4