Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 299
Offentligt
1750768_0001.png
Notat
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Orientering til TRM om vedligeholdelseseftersyn af hydraulikpumper på IC4
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i en mail af 17. marts 2017 anmodet
om et notat, der beskriver, hvorfor det ikke er opdaget ved
vedligeholdelseseftersyn, at motor og hydraulikpumpen har kunnet bevæge sig
uden for opligningstolerancen mellem motor og hydraulikpumpe.
Udvikling til og med 2016
DSB følger de instruktionsforskrifter for materiellet, der leveres af producenten.
Producentens eftersynsforskrifter har i dette tilfælde ikke foreskrevet eftersyn af
de aktuelle dele før efter 1.2 mio. kørte kilometer.
DSB har kendt til udfordringer med hydraulikpumpen siden 2011, idet der er
identificeret en designsvaghed omkring justeringen mellem motor og
hydraulikpumpe.
DSB har identificeret 12 hændelser, hvor hydraulikpumpen er omtalt.
I 2011 konstaterede DSB de første indikationer på det, der senere skulle vise sig
at være en uoverensstemmelse mellem motoren og hydraulikpumpen i form af
vibrationer.
I 2012-13 udarbejdede DSB’s RIT (Reliability Improvement Team) en rapport, der
beskrev, at der kunne opstå vibrationer på grund af uoverensstemmelse mellem
motor og hydraulikpumpen. Da rapporten blev udformet var der ikke tegn på, at
uoverensstemmelsen ville udgøre en sikkerhedsrisiko.
I 2014 konstaterede DSB det første tilfælde, hvor en hydraulikpumpe løsnede sig.
Pumpen blev grebet og fastholdt af vangerne.
I 2015 blev der på baggrund af hændelsen i 2014 gennemført en hazard workshop
og risikovurdering af hydraulikpumpen. Her blev det vurderet, at hydraulikpumpen
ikke kunne komme så langt ned, at den gav et tryk på bundpladen, så den dermed
kunne komme uden for togets fritrumsprofil. Det blev konkluderet, at de
armerede slanger på hydraulikpumpen og vanger ville holde hydraulikpumpen.
I 2015 indledte IC4 programmet design af en løsning til hydraulikpumpens
ophæng på baggrund af hazard workshoppen. I dette arbejde indgik også den
tidligere RIT-rapport. Arbejdet pågår stadig.
Direktions-
sekretariatet
28 april 2017
DSB
Telegade 2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
www.dsb.dk
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: DSB's redegøre for vedligeholdelseseftersyn af hydraulikpumper på IC4, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1750768_0002.png
På baggrund af risikoanalysen indførte DSB et præventivt eftersynsforskrift i
2015, der er udført på alle togsæt i form af en visuel inspektion af bolte for hver
kørte 30.000 km. Inspektionen har skullet sikre at boltene, der fastholder
hydraulikpumpen, ikke er knækket. Knækkede bolte er en indikation på, at
pumpen har løsnet sig fra sin befæstelse. DSB vurderede, at en visuel inspektion
af ophænget for hver kørte 30.000 km var en tilstrækkelig barriere til at reducere
frekvensen af løsrevne hydraulikpumper.
I begyndelsen af 2016 indførtes en yderligere skærpelse af inspektionen fra 2015 i
form af kontrol af opligningstolerancen for hver kørte 90.000 km.
Kontrollen udføres med laser mellem motor og hydraulikpumpe. Inden motor og
hydraulikpumpe monteres, bliver de oplignet mod hinanden for at sikre, at de er
korrekt placeret i forhold til hinanden. Dette gøres for at sikre, at der ikke opstår
unødige vibrationer, som kan belaste hydraulikpumpeophængets
befæstelsesbolte. Erfaringer har nemlig vist, at den initielle opligning ændrer sig
efter installation fordi de gummibøsninger, hydraulikpumpeophæng monteres i,
degenererer over tid, hvorfor opligningen ændrer sig. Kontrol af
opligningstolerancen for hver kørte 90.000 kilometer sikrer, at der bliver rettet op
på eventuelle uoverensstemmelser som opstår og mindsker vibrationer og
belastning på befæstelsesbolte af hydraulikpumpe-ophæng.
Målet med de afholdte vedligeholdelseseftersyn har været at sikre, at der fortsat
ikke var en risiko for, at hydraulikpumpen kunne komme i kontakt med den øvrige
del af infrastrukturen.
Udvikling i 2017
Hændelserne den 21. februar og den 7. marts 2017 medførte, at hydraulikpumpen
trykkede ned på bundpladen, så denne samt hydraulikpumpen kom i kontakt med
infrastrukturen.
Hændelsen den 21. februar 2017 viste, at de opsatte barrierer ikke havde den
forventede effekt. Hændelsen blev vurderet til at være enkeltstående, og der blev
iværksat yderligere afhjælpende handlinger, som skulle sikre sikker drift. På
baggrund af denne hændelse var der også planlagt en risiko- og hazardworkshop,
den 7. marts 2017. Workshoppen blev dog aflyst på grund af hændelsen den 7.
marts 2017.
Da hændelsen den 7. marts 2017 indtraf, kunne det konstateres, at de iværksatte
handlinger ikke havde den forventede effekt. Det blev endvidere vurderet, at
sikker passagerdrift med IC4 på den baggrund ikke kunne opretholdes, hvorfor
DSB indstillede al passagerdrift med IC4 i perioden frem til den 26. marts 2017.
For at sikre, at IC4 kan fremføres sikkert, har DSB foretaget følgende afhjælpende
handlinger, der har gjort det muligt igen at anvende IC4 til passagerdrift:
1.
Alle togsæt har fået monteret en wireløsning, som skal forhindre skader
på vanger og bundplade, hvis pumpen alligevel går løs.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: DSB's redegøre for vedligeholdelseseftersyn af hydraulikpumper på IC4, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1750768_0003.png
2.
Alle togsæt har fået kontrolleret hydraulikpumperne for hver kørte 7.500
km. og slidte eller beskadigede komponenter er blevet udskiftet.
Alle togsæt har fået opdateret software, så lokomotivføreren modtager
en melding, hvis der er problemer med den generator, som
hydraulikpumpen driver.
Alle togsæt har fået efterset hydraulikpumpens ophæng og eventuelt
slidte eller beskadigede komponenter er blevet udskiftet.
Alle togsæt har fået fjernet den automatiske olieopfyldningsfunktion.
Funktionen kan have været en medvirkende årsag til, at motoren
pludselig kørte med alt for høje omdrejninger og skabte så mange
rystelser, at hydraulikpumpen gik løs.
3.
4.
5.
Den 24. marts 2017 modtog DSB Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens accept af, at
genindsætte IC4 i passagerdrift.
Den 27. marts 2017 genindsatte DSB trinvist IC4 i passagerdrift. Siden den 4. april
2017 har DSB anvendt IC4 i passagerdrift i planlagt omfang.
Korrigerende løsning
DSB arbejder på en korrigerende løsning og forventer at træffe endelig beslutning
medio 2017. Når den korrigerende løsning er valgt, skal den designes, testes og
godkendes, hvorefter den kan indbygges på hele flåden.
Side 3/3