NOTAT
Dato
J. nr.
01. maj 2017
2017-409
Status for arbejdet med at evaluere Havneloven
Baggrund
Havneudvalget, der blev nedsat af den tidligere transport- og bygningsminister
den 22. november 2016, skulle behandle en række på forhånd identificerede
emner med henblik på at afrapportere, hvilke konkrete ændringer til havnelo-
ven der var enighed om i udvalget. Udvalget bestod af Rådet for Danske Er-
hvervshavne samt 7 af ministeren udpegede medlemmer.
I regeringen er fokus på, at konkurrencen mellem offentlige og private virk-
somheder sker på fair, lige og konkurrencemæssigt forsvarlige vilkår. Med af-
sæt heri vurderes der at være behov for at få udbygget vidensgrundlaget om
havnene og deres fremtidige udfordringer som led i arbejdet med en revision af
havneloven.
På den baggrund blev Havneudvalget nedlagt den 27. januar 2017, og i stedet
for at der nedsat et ekspertudvalg, der skal se på havnesektoren, herunder med
afsæt i et analysearbejde på havneområdet. Første møde i ekspertudvalget af-
holdes torsdag den 4. maj.
Ekspertudvalget
Ekspertudvalget skal se på, om den nuværende havnelov regulerer de offentligt
ejede havnes struktur, aktivitet og organisationsform på en måde, der sikrer
klarhed forvaltnings- og konkurrenceretligt. Ekspertudvalget består af:
- Peter Maskell, professor på CBS og formand for ekspertudvalget
- Jens Bødtcher-Hansen, partner hos Kammeradvokaten
- Rikke Søgaard Berth, partner hos Horten
- Pernille Wegener Jessen, professor på Aarhus Universitet
- Carsten Greve, professor på CBS
- Michael Svane, branchedirektør i DI
- Bjørn B. Christensen, direktør i DanskeHavne