Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 265
Offentligt
1739568_0001.png
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 265: Orientering fra Rigsadvokaten om grundlag for beslaglæggelse og konfiskation af udbytte hos chauffører, der kører for tjenesten Uber, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 224 (Alm. del) fra Folketingets Transport-, Bygnings-
og Boligudvalg:
”Som opfølgning på besvarelse af TRU alm. del, spørgsmål
137, bedes ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren er
indstillet på at orientere udvalget og spørgeren, om der er fun-
det grundlag for at beslaglægge og konfiskere Uber-chauffø-
rernes udbytte, når Københavns Politi har modtaget og vurde-
ret materialet fra SKAT.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Københavns Politi har anmodet SKAT om udlevering af en
kopi af den liste over Uber-chauffører, som SKAT er kommet i
besiddelse af. Københavns Politi har nu modtaget listen og er
på denne baggrund i gang med at vurdere, om betingelserne for
beslaglæggelse og konfiskation af chaufførernes omsætning er
til stede.
Jeg kan herudover oplyse, at Københavns Politi har tilkendegi-
vet, at jeg vil blive orienteret, når Københavns Politi har vurde-
ret, om der på baggrund af materialet fra SKAT er grundlag for
at beslaglægge og konfiskere Uber-chaufførernes udbytte. Jeg
vil herefter orientere Justitsministeriet om vurderingen.”
Når Justitsministeriet har modtaget den nævnte orientering fra Rigsadvo-
katen, vil ministeriet orientere Folketingets Retsudvalg.
2