MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. marts 2017
2015-2007
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg skal hermed orientere Transport-, Bygnings- og Boligudvalget om DSB’s
regnskabsmæssige nedskrivning af IC2- og IC4-togsæt.
Den samlede nedskrivning af IC2- og IC4-togsættene udgør i alt 2.731 mio. kr.
I kontrakten med DSB for perioden 2015-2024 er det lagt til grund, at IC4/IC2-
togene anvendes i deres fulde levetid, idet togene i en periode efter elektrifice-
ringen af hovedstrækningerne forventedes at betjene intercity-trafikken. Dette
fremgår også af akt 113 af 7. maj 2015 om trafikkontrakten.
Den opsamlede driftserfaring har imidlertid vist, at togenes driftsstabilitet –
trods en række tiltag – ikke udviklede sig som forudsat og i stedet fortsatte på
et utilfredsstillende niveau.
Som det fremgår af DSB’s årsrapport for 2016 og halvårsrapport for 2016, har
DSB bl.a. på denne baggrund foretaget en række regnskabsmæssige nedskriv-
ninger af togenes værdier:
- Nedskrivning på 588 mio. kr., svarende til en fuld regnskabsmæssig ned-
skrivning af værdien af alle 23 IC2-togsæt. IC2-togene, som er tovogns-
versionen af IC4, er grundet lav driftsstabilitet reelt aldrig blevet fuldt indfa-
set og er kun i meget lille omfang blevet anvendt i trafikken. IC2 har således
pr. 30. juni 2016 ikke været en del af køreplanen og forudsættes ikke an-
vendt i materielplanen for de kommende år. I den forbindelse kan det frem-
hæves, at den oprindeligt forudsatte mulighed for kobling af IC4- og IC2-
togsæt således ikke længere er relevant.
- Nedskrivning på 85 mio. kr., svarende til restværdien af fem IC4-togsæt (de
såkaldte NT-togsæt), hvor udviklingsarbejdet er stillet i bero grundet for
store udfordringer med at bringe dem i køreklar stand og derpå opgradere
til samme niveau som de øvrige IC4-tog.
- Nedskrivning på 2.058 mio. kr., svarende til en halvering af værdien af de
resterende 77 IC4-togsæt.
For så vidt angår sidstnævnte fremlagde DSB i december 2016 sin anbefaling
vedrørende den fremtidige færdiggørelse og idriftsættelse af IC4-togsæt, jf.
rapporten ”IC4-anbefaling” fremsendt til Transport-, Bygnings- og Boligudval-