Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 259
Offentligt
1738301_0001.png
Høringsnotat
Marts 2017
VVM, elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0002.png
Høringsnotat
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0003.png
Høringsnotat
Indhold
Læsevejledning og liste overindkomne høringssvar
DSB
Aarhus Kommune
Aarhus Kommunes kommentarer til fagnotater
Aarhus H.
Ny placering af Aarhus H.
Elektrificering af Aarhus Havnebane
Åbyvænget, Aarhus
Midlertidig station i Brabrand
Ny bane Aarhus-Randers
Brabrandstien
Ændring af Silkeborgvej, Brabrand
Selkærvej, Brabrand
Favrskov Kommune
Selling og Haarvadbro
Nedrivning af bro ved Hadstenvej 8, Langå, Hadsten
Kollerup Gods
Skanderborgvej, Hadsten
Lukning af baneoverskæring i Lerbjerg
Ny bro ved Hadstenvej, Lerbjerg/Laurbjerg
Ny station i Laurbjerg samt hævning af bro ved Hammelvej
Randers Spildevand
Side
6
11
15
22
33
46
49
50
51
52
53
54
56
57
62
63
64
65
66
67
68
69
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Broer i Stevnstrup, Randers Kommune
Alternativ vejføring, Randers
Fjordvang – bro udskiftes, Randers
Grundvandsforhold ved Kobbersmedevej, Randers
Bro ved Robert Fultons Vej
Nedlæggelse af overkørsel og ny bro i Bjerregrav Stationsby
Ændring af banens kurve mellem Bjerregrav Station og Kousted
Ny station i Fårup
Poppelvænget, Fårup
Viadukt og broer syd for Hobro
Ny omfartsvej i Hobro
Hobro Banegård
Rebild Kommune
Ny stibro ved Runesvinget/Svenstrup Banevej
Nedlæggelse af broen ved Hjortevej, Aalborg
Østerådalen, Aalborg
Vesterbro, Aalborg
Forslag om møde for lokale ledningsejere
Støj og vibrationer, generelt
Elektromagnetisme, generelt
Tekniske løsninger, generelt
Broteknik, generelt
Trafikale forhold, generelt
Ekspropriationer, generelt
Miljø-, natur- og visuelle forhold, generelt
Tidsplan, økonomi og den politiske beslutningsproces
70
73
74
75
76
77
78
79
81
82
84
85
86
88
89
92
98
99
100
102
104
105
106
107
110
112
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Øvrige emner
Ændringer i forhold til VVM: Elektrificering Aarhus-Lindholm
115
118
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0006.png
Læsevejledning og liste
overindkomne høringssvar
Banedanmark har modtaget næsten 200 høringssvar fra borgere, foreninger,
interesseorganisationer, virksomheder, kommuner og andre offentlige
myndigheder. Høringssvarene gennemgås i det følgende efter emne og
generelt fra syd til nord på strækningen. I nogle tilfælde optræder de samme
afsendere af høringssvar flere gange eller med flere høringssvar, f.eks. i de
tilfælde hvor en borger har skrevet både som enkeltperson og som talsmand
for en forening eller gruppe af borgere. I de tilfælde har de enkelte afsendere
af høringssvar fået flere numre på listen.
Navngivningen af afsendere af høringssvar følger denne metodik:
B= Borger
BRA = Borger på borgermøde i Randers
BAR = Borger på borgermøde i Aarhus
BAA = Borger på borgermøde i Aalborg
BHO = Borger på borgermøde i Hobro
BHA = Borger på borgermøde i Hadsten
F = Forening/Interesseorganisation
FAA = Forening/Interesseorganisation på borgermøde i Aalborg
K= Kommune
M= Myndighed
V= Virksomhed
VAR = Virksomhed på borgermøde i Aarhus
VAA = Virksomhed på borgermøde i Aalborg
Nedenfor følger en oversigt over de indkomne høringssvar.
Høringssvar nr.
1B
2B
3F
4B
5B
6B
7B
8B
9B
10B
11F
12V
13B
14B
15B
16K
17B
Afsender
Steen Petersen
Preben Clemmensen,
Planetvej 6, 9200 Aalborg SV
Borgerforeningen for Fårup & omegn v. Remi Carsten
Lindby, 8990 Fårup
Vivi Hansen
Carl Jacob Weis-Fogh, Trankær Vænge 75, 8310
Tranbjerg J.
René Rask, Præstebanken 71, 4681 Herfølge
Søren Kok, Grønnevænget 27, 9200 Aalborg SV
Heidi Hansen, Merkurvej 11, 9200 Aalborg SV
Erland Egefors, Rundhøj Allé 76D, 8270 Højbjerg
Jannie Schmidt på vegne af Neptunvej 12, 9200 Aalborg
SV
Grundejerforeningen Kærparken, Kærparken 26, 8940
Randers SV, Bestyrelsen v. Kell Larsen
Randi Toft Nielsen, souschef, Børnehaven Planetvej
Peter Fahrenholtz
Christian Andersen, Janesvej 33,1,-1, 8220 Brabrand
Susanne og Jens Arne Støttrup
Morten Aabo, arkitekt, Plan, Randers Kommune
Thomas Pedersen
6
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0007.png
18F
19B
20B
21B
22B
23B
24B
25B
26B
27B
28B
29B
30F
31B
32B
33BRA
(borgermøde)
34BRA
(borgermøde)
35BRA
(borgermøde)
36BRA
(borgermøde)
37BRA
(borgermøde)
38BRA
(borgermøde)
39BRA
(borgermøde)
40BRA
(borgermøde)
41BRA
(borgermøde)
42BRA
(borgermøde)
43BRA
(borgermøde)
44BRA
(borgermøde)
45BRA
(borgermøde)
46BRA
(borgermøde)
47VAR
(borgermøde)
48VAR
(borgermøde)
49VAR
(borgermøde)
50VAR
(borgermøde)
51BAR
(borgermøde)
52BAR
Dansk Ledningsejerforum v. Claus Møller Thamdrup
Kenny Antonsen, Risvang Allé 55, 8200 Aarhus N
Kim og Sanne Warlund
Aase Kaspersen, Planetvej 9, 9200 Aalborg SV
Tom Falksen
Karina Thomsen
Trine Moehrdel Nielsen
Per Madsen, Kærgade 90, 8940 Randers SV
Kjeld Sachmann, Elsdyrvej 1, 8270 Højbjerg
Lars Hoffmeyer Novrup, Stationsmestervej 37D, 9200
Aalborg SV
Stephan Larsen
Ejvind Waldstrøm, Ternevej 33, 8240 Risskov
SporJylland v. Jørgen Christensen, Tisetvej 24, 8355
Solbjerg
Dagplejer Lone Kristensen
Poul og Karin Nielsen, Svenstrup Banevej 41, 9230
Svenstrup
Niels Jørgen Christiansen, Ørrildvej 73, Kousted
Johan Storm Møller, Robert Fultons Vej 11, 8920 Randers
NV
Ulla Madsen
Per Madsen
Jimmie Lund
Jan og Lone Dich, Kobbersmedevej, Randers
Annie Nielsen
Jesper Sørensen, Stevnstrup
Kurt Sørensen
Remi Lindby
Kurt Karlsen
Henrik Munk
Jens
Mia Lund
Preben Randløv, forretningsejer på Bruuns Bro, Aarhus
Klaus Aabye, erhvervsdrivende i M. P. Bruuns Gade,
Aarhus
Marianne Andersen, butiksejer på Bruuns Bro, Aarhus
Karen Nielsen, ejer af Bruuns Galleri, Aarhus
Karsten B. Jensen
Margit Sletting
7
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0008.png
(borgermøde)
53BAR
(borgermøde)
54BAR
(borgermøde)
55BAR
(borgermøde)
56BAR
(borgermøde)
57BAR
(borgermøde)
58BAR
(borgermøde)
59BAR
(borgermøde)
60BAR
(borgermøde)
61BAA
(borgermøde)
62BAA
(borgermøde)
63BAA
(borgermøde)
64VAA
(borgermøde)
65FAA
(borgermøde)
66FAA
(borgermøde)
67BAA
(borgermøde)
68BAA
(borgermøde)
69BAA
(borgermøde)
70BAA
(borgermøde)
71BAA
(borgermøde)
72BAA
(borgermøde)
73BAA
(borgermøde)
74BAA
(borgermøde)
75BHO
(borgermøde)
76BHO
(borgermøde)
77BHO
(borgermøde)
78BHO
(borgermøde)
79BHO
(borgermøde)
80BHA
(borgermøde)
Theo Berkhout
Michael H. Hansen, Risskov
Carsten
Christian Andersen
Niels Henning Rejsenhus
Anders Bjørn
Johan Nairn
Ukendt spørger
Jonas Bak
Elin Danielsen
Preben Clemmensen, Planetvej 6, Aalborg
Jesper Stoumann, skoleleder, Vester Mariendal Skole,
Aalborg
Robert Knudsen, formand for skolebestyrelsen, Vester
Mariendal Skole, Aalborg
Mike White, formand for cyklistforbundet i Aalborg
Jacob og Anja Trøjborg, Hjortevej 45, Aalborg
Anders Pedersen
Dorte Nielsen, Svenstrupvej, Aalborg
Sebastian Frische
Per Rosted Larsen
Lisbeth
Ukendt spørger
Jonas
Frede Fruergaard Møller
Anders, Morbærvej, Hobro
Lisbeth Ingvardsen
Svend Møller
Mogens
Jonas Søby Pedersen, landinspektørstuderende, Aalborg
Universitet
8
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0009.png
81BHA
(borgermøde)
82BHA
(borgermøde)
83BHA
(borgermøde)
84B
85B
86B
87B
88B
89F
90F
91B
92B
93B
94K
95B
96B
97B
98B
99B
100B
101K
102B
103B
104V
105B
106F
107V
108B
109V
110F
111F
112K
113K
114V
115V
Ole Andersen, Laurbjerg
Thomas Ammentorp
Jens Schmidt, Sveistrup
Jørgen Langdal
Jens Gaarn Svendsen
Engvej 15, Stevnstrup
8870 Langå
Poul Øregaard, Askvej 1, 8240 Risskov.
Anders Bjørn Petersen/Jytte Troelsen, Risbøgevej 15,
8220 Brabrand – På vegne af Risbøgevejens beboere
Ulrik Appel, Merkurvej 8, 9200 Aalborg SV
Claus Møller Frederiksen, faglig konsulent, Dansk
Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby
Palle Madsen, Åbyvænget 5, 8230 Åbyhøj – På vegne af
grundejerforeningen Åbyvænget, Åbyhøj
Frede Fruergaard Møller – på vegne af ejerne af
Multebærvej 7 og 9, 9500 Hobro
[email protected]
Ellen Larsen
Center for Byudvikling og Mobilitet, Teknik & Miljø,
Aarhus Kommune
T. Allan Thomsen
Pernille & Kennet Föh, Kobbersmedevej 15, 8920 Randers
NV
Liselotte Lanng og Jesper Sørensen, Stationspladsen 1A,
Stevnstrup, 8870 Langå
Annelise Lauritsen, Aage Jedichs Vej 5e, 8270 Højbjerg
Preben Clemmensen, Planetvej 6, 9200 Aalborg SV
Sune Ribergaard Henriksen, Hans Broges Gade 39, st.
th., 8000 Aarhus C
Aalborg Kommune, Park og Natur, Stigsborg Brygge 5,
9400 Nørresundby
Rasmus Valbjørn
Karsten B. Jensen, Aarhus C
Peter Tornvig Fruelund, Advokatfirmaet Børge Nielsen
Axel Borup, Åbyvænget 4, 8230 Åbyhøj
Dansk Erhverv
DB Cargo Scandinavia A/S
Kirsten Østergaard Pedersen, Fyrkatvej 27, 9500 Hobro
SEGES på vegne af Wijnand og Chantal Baack, Kirkevej
28, Ø. Bjerregrav, 8920 Randers NV
Borgerforeningen Fårup og omegn
Friluftsrådet i kreds Himmerland-Aalborg v. Thyge
Steffensen
Hjørring Kommune
Miljø og Teknik, Randers Kommune
Svend Møller Hansen Holding A/S, Thostrup Invest A/S,
DS Industrivej 6, 9500 Hobro
Klaus Aaby, Føtex Food, Bruunsgade, Aarhus, på vegne af
Bruunsgade Sammenslutning af 1931 samt
Gadeforeningen Jægergårdsgade
Børnehaven Planetvejs bestyrelse
Aarhus Letbane I/S
LMO på vegne af Martha og Johannes van Harten,
9
116V
117V
118B
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0010.png
119M
120B
121K
122B
123F
124M
125B
126K
127F
128M
129F
130B
131B
132B
133V
134B
135B
136B
137B
138B
139B
140B
141K
142V
143V
144F
145V
146F
147M
148K
149B
150B
151B
152B
153M
154B
155B
156K
Hadstenvej 8, 8370 Hadsten
DSB
Jørgen Svane, Skivholmevej 26, 8471 Sabro
Rebild Kommune
Bo og Margit Johansen, Lyngåvej 10, 8370 Hadsten
Dansk Industri
Energinet.dk
Charlotte og Peter Nielsen, Jupitervej 2, 9200 Aalborg SV
Lokalt Kulturmiljøråd i Aarhus
Haveselskabet Engen
Naturstyrelsen
Borgergruppen "Trinbrættet tilbage til Laurbjerg" samt 18
erhvervsdrivende i Laurbjerg og omegn, i alt 30
interessenter
Bent Laursen, Bernstorffsvej 57, 8260 Viby J
Anders Vester Nielsen, Bavnehøjsvej 89, 8920 Randers
NV
John Mønsted Jensen & Anne Marie Guenec, Borupsalle
1B, 9530 Støvring
Holst Advokater på vegne af EJENDOMSSELSKABET
BRABRAND ApS
Jens Schmidt, Svejstrupvej 20, 8370 Hadsten
Pia og Paw Larsen, Hjortevej 28, 9200 Aalborg SV
Bjarne Manø Johnsen, Gråkærvej 6, 8990 Fårup
Anders Henrik Jensen, Skovbrynet 1, Stevnstrup, 8870
Langå
Sebastian Frische, Scheelsmindevej 19, 9200 Aalborg SV
Rene Nielsen, Rætebølvej 21, 8220 Brabrand
Nina Ziegler, Juelsparken 20, 9210 Aalborg SØ
Favrskov Kommune
Interlex Advokater på vegne af Kollerup Gods
Randers Spildevand A/S
Ejerforeningen Bruuns Arkade
Steen & Strøm Danmark A/S
Foreningen for Bykultur i Aarhus
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen
Carsten Jensen Gammel landevej 94, 8380 Trige
Preben Melgaard Kristensen, Stokrosevej 87, 8330 Beder
Torben Frische, J.L. Heibergsvej 19, 8230 Åbyhøj
Gregor Stenderup
Region Midtjylland
Christina Kærsgaard, Scheelsmindevej 19, 9200 Aalborg
SV
Keld Thomsen
Pilevænge 15
8990 Fårup
Politisk mindretal i Aarhus byråd bestående af Venstre,
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
10
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0011.png
DSB
119M (DSB) er generelt positivt indstillet overfor elektrificering af jernbanen
samt de medfølgende rejsetidsbesparelser ved hastighedsopgradering af
skinnerne, og påpeger, at en ombygning af Aarhus H. er afgørende for
elektrificeringen af fjernbanen i Jylland. 119M opfordrer samtidig til, at der
koordineres stramt på tværs af projekterne om elektrificering, ombygning af
Aarhus H. samt det igangværende signalprogram.
119M (DSB) påpeger, at anlægsarbejderne skal tilrettelægges, så de samlet
set medfører de kortest mulige sporspærringer og dermed generer kunderne
mindst muligt, samt at kurveudretninger skal ske i så tilpas afstand fra
eksisterende stationer, at de ikke ændrer grundlæggende ved stationernes
placering og funktionalitet. 119M forudsætter, at arbejderne prioriteres efter
hvert enkelt perronspors trafikale betydning, så f.eks. arbejdet med spor 2 i
Hinnerup udføres over den kortest mulige periode. Desuden ønsker 119M at
blive inddraget i planlægningen af og beslutninger om omfanget af
stationsombygningerne. 119M bemærker desuden, at det på visse stationer
har stor trafikal betydning, om det er det ene eller andet perronspor, der
spærres, ligesom arbejder på tekniske stationer kan have negativ betydning
for kunderne afhængigt af kørselsmulighederne på hver enkelt station. 119M
kan derfor ikke tilslutte sig formuleringerne i VVM-materialet om, at arbejde
på tekniske stationer vurderes ikke at have betydning for kunder og
operatører. 119M forudsætter også, at lejemål i DSB's bygninger
eksproprieres i fuldt omfang, hvis elektrificeringen medfører, at det bliver
ulovligt at anvende disse lejemål til beboelse. 119M foreslår desuden, at
beslutningen om elektrificering af sporene under broerne A, E og F udskydes
til senere, eftersom den fremtidige anvendelse af værkstedet i Sonnesgade i
øjeblikket er uafklaret.
Ved Aarhus H. forudsætter 119M – uanset valg af løsning – at forberedelsen
til elektrificeringen og kapacitetsudvidelsen udføres samtidig for at minimere
konsekvenserne for kunderne. 119M påpeger vigtigheden af at etablere
tilstrækkeligt med midlertidig cykelparkering i anlægsfasen og mener, at en
reduktion i antal af permanente cykelparkeringspladser på broen kun er
acceptabel, hvis antallet af cykelparkeringspladser udvides tilstrækkeligt i
nærheden af broen. Hertil påpeger 119M, at alle andre løsninger end en fuld
hævningsløsning(1:1-løsningen) vil have store trafikale konsekvenser og store
økonomiske konsekvenser for 119M i størrelsesorden 250 mio. kr. På den
baggrund opfordrer 119M til, at der i forhold til valg af løsning anlægges en
samfundsøkonomisk betragtning, hvori alle omkostninger og gevinster for
både operatører og kunder medregnes såvel under anlægsfasen som i den
færdige løsning. 119M bidrager gerne til en yderligere kortlægning af de
afledte økonomiske effekter.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer sig DSBs positive interesse for projektet.
Det er Banedanmarks hensigt, at anlægsarbejdet skal søges gennemført,
således at det giver de færreste gener for operatører og de rejsende.
Tilrettelæggelsen af arbejdet skal dog også ske under hensyntagen til
konsekvenserne for anlægsomkostninger samt for naboprojekters tidsplaner
og økonomi. Tilrettelæggelsen af arbejderne vil i videst muligt omfang ske i
samarbejde med togoperatørerne.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
11
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0012.png
I bodelingsoverenskomsten mellem Banedanmark og DSB er det fastlagt, at
DSB ejer stationsbygningerne og at Banedanmark ejer de tekniske anlæg.
Denne fordeling bør ikke ændres af, at Folketinget har vedtaget lov om
elektrificering, der medfører, at en stationsbygning på grund af
kørestrømsanlægget påvirkes af magnetfelt og dermed gøres uanvendelig til
en sekundær anvendelse som beboelse.
Som udgangspunkt vil der ikke blive ydet erstatning til DSB for ekspropriative
indgreb i form af pålæg af eldriftsservitut samt ift. magnetfelter og rydning af
træer og beplantning. Dette skyldes at en opgradering af banen bl.a. bygges
for operatørernes skyld, så de kan yde bedre service til passagererne.
Beslutningen om elektrificering af sporene under broerne A, E og F på Aarhus
H. udskydes til efter, at der er taget beslutning om, hvordan værkstedet i
Sonnesgade skal indgå i DSB's fremtidige værkstedsstrategi.
Det er på nuværende tidspunkt planen, at elektrificeringen og
kapacitetsudvidelsen af Aarhus H. skal ske i to adskilte forløb. Muligheden for
at gennemføre elektrificeringen og kapacitetsudvidelsen i samme
byggeperiode skal bl.a. vurderes ud fra sammenhængen med øvrige projekter
på banen.
Der budgetteres med midlertidige cykelparkeringspladser i anlægsperioden i
det omfang, der er vurderet behov for. I kommende faser af projektet vil en
mere detaljeret planlægning heraf finde sted. Antallet af
cykelparkeringspladser på en evt. ny Bruuns Bro er et anlæggende mellem
DSB og Aarhus Kommune. Det har gennem hele planlægningsperioden for
projektet været en forudsætning, at Aarhus Kommune etablerer et nyt
cykelparkeringshus ved Hall Sti, som vil være ibrugtaget, inden ombygningen
af Aarhus H. vil blive igangsat. Banedanmark har derfor, i tråd med Aarhus
Kommunes ønsker for området, lagt op til, at antallet af
cykelparkeringspladser på selve broen reduceres i forhold til i dag. Er det mod
forventning ikke tilfældet, at cykelparkeringshuset bliver opført, skal antallet
af cykelparkeringspladser på broen revurderes.
Gener for de rejsende og for operatørerne i forbindelse med anlægsperioderne
vil blive søgt opgjort ifm. udarbejdelse af beslutningsgrundlaget og vil derfor
indgå som parameter ifm. valg af løsning.
119M mener, at den valgte tilrettelæggelse af anlægsarbejdet for
hævningsløsningen i høj grad tilgodeser den løbende trafikafvikling og vil
være til stor fordel for de mange kunder, der dagligt benytter Aarhus H. 119M
forudsætter dog, at der udbetales fuld kompensation for tabte lejeindtægter
under anlægsperioden, og at 119M får butiksarealer/lokaler i størrelsen 1:1
efter endt ombygning, samt at funktionaliteten af disse lokaler disponeres af
119M. 119M foreslår samtidig, at det i denne løsning vil være relevant at
opgradere sporene ”bag om” 700- gruppen, da det giver flere ind- og
udkørselsmuligheder til og fra Aarhus H.
Samlet set anbefaler 119M at vælge den fulde hævningsløsning, og anbefaler,
at der vælges en løsning, hvor der både er længere perroner til rådighed og
god trafikal funktionalitet. For sporsænkningsløsningen anbefaler 119M, at det
generelt i anlægsperioden bør overvejes, om der kan afvikles flere tog til og
fra Aarhus H. end IC- og lyntogene, da det vil minimere konsekvenserne af
anlægsarbejdet. 119M finder det desuden tvivlsomt, om Hadsten, Hinnerup
eller Langå kan bruges til at vende tog, og foreslår i stedet, at der til vending
af regionaltogene etableres midlertidige perroner i Brabrand med mulighed for
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
12
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0013.png
at transportere rejsende videre i togbus til og fra Aarhus H. eller Viby J. For
nordgående rejsende foreslår 119M, at der i tilfælde af totalspærringer af
Aarhus H. ikke indsættes togbusser mellem Skanderborg og
Hinnerup/Hadsten, men derimod at lade passagererne bliver siddende i toget
nær Aarhus H., mens toget vendes. I samme forbindelse ønsker 119M, at det
undersøges, om der er tilstrækkelig kapacitet og de nødvendige faciliteter til
at vende og afvikle alle vendende tog. Ydermere opfordrer 119M til, at der
som minimum sikres tre perronspor i fuld længde på Aarhus H.; enten
gennem perronforlængelse i spor 5 eller 6 eller forbedret adgang til spor 2.
119M gør desuden opmærksom på, at sporsænkningsløsningen vil gøre det
yderst vanskeligt for 119M at opfylde de kontraktuelt aftalte regularitetsmål,
som er aftalt mellem 119M og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og
mener, at løsningen rummer yderst begrænsede fremtidsperspektiver for
trafikafviklingen på Aarhus H. 119M foretrækker også hævningsløsningen
frem for sænkningsløsningen, for så vidt angår anlægsfasen, da det ifølge
119M i denne løsning vil være muligt at afvikle langt flere tog til og fra Aarhus
og opretholde en god rettidighed Også for så vidt angår det færdige anlæg
finder 119M hævningsløsningen langt mere attraktiv end sænkningsløsningen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark tager til efterretning, at den fulde Hævningsløsning, med 1:1-
versionen af den genopbyggede vandrehal, er 119M's fortrukne løsning, samt
at den samlede løsning, elektrificering og kapacitetsudvidelsen, etableres
samtidigt.
Banedanmark noterer sig 119M's kommentarer vedr. kompensation for
inddragelse af arealer i Vandrehallen, både i anlægsfasen og som følge af evt.
ombygning, som vil blive forelagt Transportministeriet forud for en politisk
beslutning.
Det er på det nuværende undersøgelsesniveau ikke muligt at afgøre præcist,
hvordan togtrafikken i anlægsperioden skal organiseres og afvikles. Der er
således tale om principper for afviklingen af togtrafikken i anlægsperioden,
der er beskrevet i VVM-redegørelsen. Arbejderne på Aarhus H. skal
sandsynligvis gennemføres samtidig med arbejder på strækningerne til og fra
Aarhus. Antallet og omfanget af arbejde,r der skal gennemføres på
strækningerne til og fra Aarhus, er afgørende for, hvor meget trafik der kører
til/fra Aarhus i anlægsperioden. Det er således også afgørende for, hvor
meget trafik der skal omlægges og erstattes.
Det er Banedanmarks hensigt, at anlægsarbejdet gennemføres, således at det
giver de færreste gener for togoperatørerne og for de rejsende. Såfremt
Sporsænkningen vælges som løsning på Aarhus H., skal mulighederne for at
afvikle trafikken i anlægsperioden analyseres nærmere, bl.a. mulighederne for
at benytte Hadsten, Hinnerup eller Langå til at vende tog, samt muligheden
for at vende tog i andre spor, som 119M foreslår.
119M mener, at de foreslåede minimumsløsninger vil udgøre en meget
betydelig og stærkt uhensigtsmæssig begrænsning på anskaffelsen af
Fremtidens Tog (eltog), da der med de fleste af de togtyper, der udbydes af
producenterne, kun kan opnås tilstrækkelig pladskapacitet med en toglængde
på ca. 320 m. 119M anser det derfor for at være absolut nødvendigt med 320
m perronlængder på Aarhus H. Ligeledes kan 119M ikke tilslutte sig den
variant af sænkningsløsningen, hvor sporene under Vandrehallen ikke
sænkes, men hvor perronerne gøres længere.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
13
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0014.png
Banedanmarks kommentarer:
Minimumsløsningerne er begge forslået som det nødvendige i en situation,
hvor der politisk alene træffes beslutning om en elektrificering, eller som en
første etape, hvor kapacitetsudvidelsen udskydes. Minimumsløsningerne
indbefatter således ikke perronforlængelser.
En sporsænkning under Vandrehallen giver ikke mulighed for
perronforlængelser mod øst, hvorfor en evt. sporsænkning under
Vandrehallen udelukkende kan medtages for at give mulighed for rangering af
el-tog på østlig side af Vandrehallen.
Endelig ser 119M positivt på tilvalgsmuligheden vedrørende etablering af et
nyt spor 8, men pointerer, at værdien af et nyt spor 8 er betinget af, at
sporgeometrien ændres, så ind- og udkørsel til og fra spor 6 kan foregå
uafhængigt af ind- og udkørsel til og fra spor 7 og 8.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark tager til efterretning, at 119M ser positivt på etablering af et
nyt spor 8, men pointerer, at der er tale om et tilvalg til begge løsninger, og
at det er Banedanmarks holdning, at det først vil være trafikalt nødvendigt
ifm. vedtagelsen af en ny bane til Silkeborg, over Galten.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
14
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0015.png
Aarhus Kommune
94K (Aarhus Kommune), oplyser, at Aarhus Byråd generelt støtter den
planlagte modernisering af jernbanen – herunder elektrificering og reduktion
af rejsetider.
94K vurderer dog, at kapacitetsudvidelsen og hastighedsopgraderingen ikke
vil kunne gennemføres uden en VVM-tilladelse og yderligere planlægning, evt.
i form af en anlægslov, og mener, at projektet for hastighedsopgradering og
kapacitetsudvidelse kan være omfattet af reglerne i lov om miljøvurdering af
planer og programmer. I givet fald mener 94K, at der mangler emner (f.eks.
befolkningen, menneskers sundhed, materielle goder og overvågning) i det
fremlagte materiale.
Banedanmarks kommentarer:
Elektrificeringen af strækningen Aarhus-Lindholm vil blive gennemført på
baggrund af Elektrificeringsloven.
Kapacitetsudvidelsen og hastighedsopgraderingen bliver vedtaget ved
anlægslov. I henhold til overgangsbestemmelserne i jernbanelovens VVM-
bestemmelser - som er en direktivnær implementering af det nye vvm-
direktiv - følges regelsættet i direktivet af 2011, såfremt der allerede er
foretaget idéfasehøring inden 16.maj 2017. Der blev i foråret 2015
gennemført en idefasehøring, hvorfor projektet følger det gamle regelsæt.
94K mener, at definitionen af projekterne er uklar, og at det ikke fremgår
tydeligt, hvilke tiltag Banedanmark reelt forventer at gennemføre. Det gælder
f.eks., om der skal arbejdes om natten. 94K's udgangspunkt for
anlægsarbejder i banegraven ved Aarhus H. og i centrum i øvrigt er, at disse
skal foregå i normal arbejdstid, hverdage kl. 7-18 og lørdage kl. 7-14,
ramning dog kun på ugens hverdage i tidsrummet kl. 8-16. 94K oplyser dertil,
at Center for Miljø og Energi ved hver anmodning om tilladelse til natarbejde
tager individuelt stilling til det pågældende ansøgningsmateriale. I den
sammenhæng lægges der vægt på hensynet til beboernes ret til uforstyrret
ophold i deres hjem og særligt til uforstyrret søvn, og mindre på argumenter
om forkortelse af arbejdsperiode eller økonomiske overvejelser. Hvis der evt.
gives tilladelse til støjende aften-/natarbejde, vil denne alene blive givet for
kortere arbejdsperioder. For at natarbejde ikke bliver mere reglen end
undtagelsen, oplyser 94K, at det er vigtigt, at denne præmis indgår i VVM-
tilladelsen, og at den er klar for bygherre/udvikler, inden der gives tilbud på
entrepriser.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er bekendt med, at kommunerne skal give nødvendige
tilladelser i forbindelse med byggeriet.
Arbejdet med ombygningen af spor, perroner, Vandrehallen og Bruuns Bro er
alle som udgangspunkt planlagt til at skulle foregå indenfor normal arbejdstid.
Dog er det muligt, at visse aktiviteter vil skulle udføres som natarbejde af
hensyn til togdriften.
Opsætning af køreledningsmaster i hovedsporene sker ofte som natarbejde af
hensyn til togdriften. Opsætning af køreledningsmaster på stationsområder,
ved opstillingsspor mv. foregår ofte også i dagtimerne. Den støjende del af
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
15
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0016.png
disse arbejder gennemføres dog på ganske kort tid pr. mast.
Endvidere mener 94K, at der i materialet mangler vurdering af de kumulative
effekter af de planlagte arbejder på banen (signalprogram,
spormodernisering, elektrificering og hastighedsopgradering mod syd samt de
projekter, som nu er i høring), herunder hvor lang tid der vil være
indskrænkninger i togtrafikken, hvor omfattende de indskrænkninger vil være,
samt antallet af berørte passagerer. 94K mener på den baggrund, at der i det
sammenfattende høringsnotat bør fremgå, hvilke miljøpåvirkninger de
forskellige løsninger har, og hvilke afværgetiltag der skal gennemføres.
Banedanmarks kommentarer:
De mange planlagte arbejder på jernbanen i de kommende år, hvoraf 94K
nævner flere, er foreløbig på et planlægningsstadie, hvor deres trafikale
konsekvenser, herunder omfanget af indskrænkninger i trafikken samt
antallet af berørte passagerer, endnu ikke kan opgøres samlet set. For flere
projekter udestår en endelig politisk beslutning om gennemførelse, og
derudover vil den detaljerede planlægning/koordinering af projekternes
udførelsestidsplaner først blive gennemført, når projekteringen er mere
detaljeret. Det er derfor ikke muligt at opgøre de samlede kumulative
effekter, da arbejderne vil foregå over mange år.
På Aarhus H. finder 94K det afgørende, at kapaciteten øges, så det
fremadrettet er muligt at håndtere flere og længere tog, og at banegården
indrettes fleksibelt aht. fremtidens eltog. Det er 94K's opfattelse, at der bør
arbejdes på, i én og samme ombæring, at fremtidssikre Aarhus H. både med
hensyn til elektrificering og nødvendig kapacitet, ligesom 94K ønsker at indgå
i en tættere dialog og samarbejde med Banedanmark om en masterplan
(helhedsplan) for hele området fra Rutebilstationen, Aarhus H., Bruuns Galleri
og banegraven ud til Frederiks Bro.
94K mener, at den aktuelle situation er en god anledning til at gentænke hele
det berørte område på en måde, som løser de behov, som Banedanmark har
redegjort for, og samtidig løser de behov og ønsker, som Aarhus by, borgere
og erhvervsliv har. 94K understreger i den forbindelse, at det er afgørende for
byen, at det videre udviklingsarbejde baseres på en samlet vision og løsning
for området, og at flytning af rutebilstationen, udvikling af Bruuns Galleri,
forbedring af forholdene for gående og cyklister, elektrificering og
kapacitetsudvidelse samt overdækning af banegraven mellem Bruuns Bro og
Frederiks Bro bør indgå som elementer i analysen. Samlet set vurderer 94K
derfor, at en helhedsløsning vil udgøre det bedste grundlag for et løft af
området omkring Aarhus H. til gavn for både mobilitet og byudvikling.
94K anser det for særdeles vigtigt, at togdriften påvirkes mindst muligt og
foretrækker på den baggrund en løsning ved Aarhus H., hvor konstruktionerne
over de eksisterende sporanlæg hæves, og der etableres en ny Bruuns Bro
samt gøres indgreb i dele af den eksisterende bygningsmasse på Bruuns Bro
og på Aarhus H. 94K understreger, at det samtidig er vigtigt at afsøge
løsninger, som reducerer behovet for indgreb i bygninger af historisk eller
arkitektonisk værdi på Aarhus H., herunder at Vandrehallens indvendige
arkitektoniske kvaliteter sikres.
For løsningen om bl.a. en ny Bruuns Bro ønsker 94K tæt dialog med
Banedanmark om indretning og disponering af en eventuel ny Bruuns Bro –
med hensyn til trafikafvikling, forhold for fodgængere, cykelparkering, adgang
til perroner m.m. 94K ønsker endvidere, at der sker en samordning af
planerne for en ny Bruuns Bro med 94K's skitseprojekt for og analyse af
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
16
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0017.png
overdækning af banegraven til byudviklingsformål. Byrådet ønsker således
generelt at blive involveret i det videre arbejde, også selv om det baseres på
en detaljeret anlægslov. 94K oplyser endvidere, at kommunen har planer om
en ny bygning til cykelparkering ved Bruuns Bro, og mener, at dette bør
indtænkes ved evt. etablering af en ny bro. 94K ønsker også at drøfte med
Banedanmark, hvordan der i forbindelse med broløsningen kan etableres en
midlertidig cykelparkering øst for hovedindgangen samt kiss-and-ride-anlæg
på den nordlige del af Bruunsgade. 94K bemærker samtidig, at det er
besluttet af udskyde opførelsen af en ny cykelparkering ved Hallssti, indtil det
er afklaret, hvilken løsning der vælges, og 94K vil gerne i dialog med
Banedanmark om løsningen, så projektet kan indpasses i ombygningerne på
banegården. Ydermere finder 94K det væsentligt at begrænse de trafikale
gener i midtbyen i byggefasen, ligesom også mulighederne for en bedre
indretning af henholdsvis en ny bebyggelse på Bruuns Bro og/eller en
genanbringelse af Bruuns Arkade ønskes nærmere overvejet.
94K påpeger endvidere, at en ny Bruuns Bro bør forberedes til letbanen, som
på sigt forventes at skulle passere broen i forbindelse med etape 3 af
udbygningen med letbane i Aarhus-området.
I forbindelse med sporsænkningsløsningen anser 94K det for problematisk at
anvende Viby og Hinnerup/Hadsten til skift mellem regionaltog og
letbane/togbusser, da der kun er to spor til regional- og landtrafiktog. 94K
fremhæver hertil, at det ikke fremgår af det fremlagte materiale, om det er
muligt at opretholde køreplanerne, hvis regionaltogene skal skifte retning på
de to stationer, eller om det risikerer at påvirke landstrafikken med DSB-
togene. Tilsvarende mener 94K ikke, at dette er i overensstemmelse med det,
der fremgår af det fremlagte fagnotat om trafik, som beskriver, at nordlige
regionaltog vender i Langå, og at passagerne skal skifte til DSB-tog eller
togbusser. 94K mener, at løsningen vil kræve indsættelse af ekstra
togkapacitet hos DSB og opfatter ikke løsningen med togbusser som
acceptabel, da dette ifølge 94K vil medføre en forøgelse af rejsetiden. 94K
mener, at det som minimum bør sikres, at der indsættes ekstra vogne i DSB-
togene, hvis sporsænkningen vælges, og at der skiftes i Langå med yderligere
stop i Hadsten og Hinnerup.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark tager til efterretning, at 94K fortrækker, at løsningen Ny
Vandrehal og Bruuns Bro vælges, og at elektrificeringen og
kapacitetsudvidelsen gennemføres i en samlet anlægsperiode.
Formålet med ombygningen af Aarhus H. er at elektrificere jernbanen samt at
udvide kapaciteten på banegården. Det er Banedanmarks opfattelse, at det
skitserede arbejde med udarbejdelse af en helhedsplan, som foreslået af 94K,
omfattende området fra Rutebilstationen, Aarhus H., Bruuns Galleri og
banegraven ud til Frederiks Bro, ikke er en del af elektrificerings- og
kapacitetudvidelsesprojektet. Banedanmark har i forbindelse med
udarbejdelsen af forslag til ny Bruuns Bro og Vandrehal haft som
forudsætning, at de nye anlæg skal være fremtidssikret, også i forhold til
Aarhus Kommunes planer for en ny busterminal og ’Perlekæde’, såfremt disse
planer skulle blive realiseret i fremtiden. Vælges Sænkningen, vil der kun ske
marginale ændringer af vandrehallen, f.eks. skal der ske en tilpasning af
adgangsforholdene fra vandrehallen til perronerne. I forhold til Aarhus
Kommunes fremtidsplaner for området omkring Aarhus H. vil der med
Sænkningen derfor ikke ske ændringer i forhold til dagens situation.
En overdækning af banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé ændrer
ikke på behovet for ombygning af Aarhus H. Det er endvidere Banedanmarks
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
17
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0018.png
opfattelse, at overdækning af banegraven mellem Bruuns bro og Frederiks
Allé, i lighed med ny busterminal og ’Perlekæden’, kan etableres, uagtet
hvilken løsning for elektrificering og kapacitetsudvidelse af Aarhus H. der
vælges.
I det omfang Aarhus Kommune ønsker at arbejde videre med en helhedsplan
for Rutebilstationen, banegraven mv., vil Banedanmark bistå arbejdet i rollen
som myndighed for de arealer, der ejes af Banedanmark.
Banedanmark har gennem hele planlægningsfasen af ombygningen af Aarhus
H. antaget, at Aarhus Kommunes planer om et nyt cykelparkeringshus langs
banegraven ved Hall Sti ville være gennemført inden ombygningen af
stationen. Det var således en forudsætning, at såfremt en ny Bruuns Bro blev
valgt, så skulle denne integreres med cykelhuset. Der er i forbindelse med
planlægningsfasen sket koordinering mellem elektrificeringsprojektet og
Aarhus Kommunes ’cykelhusprojekt’. Det forventes, at dette samarbejde
fortsætter, uanset valg af løsning på Aarhus H. Det forudsættes endvidere, at
Aarhus Kommune skal involveres, så der kan findes løsninger, som kan
begrænse de trafikale gener i byggeperioden.
Det er desuden forventningen, at Aarhus Kommune og DSB skal indgå i
planlægningen af cykelparkering og kiss-and-ride-anlæg, der midlertidigt skal
etableres i byggeperioden. Det samme gælder for de blivende løsninger for
cykelparkering, kiss-and-ride-anlæg mv. på Bruuns Bro og omkring stationen.
Bruuns Arkade vil blive fjernet og vil ikke blive genopført, hvis der etableres
en ny Bruuns Bro. Ejerne af arkaden vil blive godtgjort i henhold til gældende
regler. Såfremt Aarhus Kommune eller andre interessenter ønsker at
genopføre arkaden på en ny bro, vil dette medføre væsentlige fordyrelser i
forhold til det fremlagte projekt. Dette gælder omkostninger til etablering af
en bredere bro end planlagt og til evt. at nedtage og genopføre arkaden.
Disse omkostninger vil således skulle findes ved lokale parters
medfinansiering, da det ikke er en del af elektrificeringsprojektet.
Det er Banedanmarks hensigt, at anlægsarbejdet skal søges gennemført,
således at det giver de færreste gener for operatører og de rejsende.
Tilrettelæggelsen af arbejdet skal dog også ske under hensyntagen til
konsekvenserne for anlægsomkostninger samt for naboprojekters tidsplaner
og økonomi. Tilrettelæggelsen af arbejderne vil, i videst muligt omfang, ske i
samarbejde med togoperatørerne.
Det er på det nuværende undersøgelsesniveau ikke muligt at afgøre præcist,
hvordan togtrafikken i anlægsperioden skal organiseres og afvikles. Der er
således tale om principper for afviklingen af togtrafikken i anlægsperioden,
der er beskrevet i VVM-redegørelsen. Arbejderne på Aarhus H. skal
sandsynligvis gennemføres samtidig med, at der gennemføres arbejder på
strækningerne til og fra Aarhus. Antallet og omfanget af arbejder, der skal
gennemføres på strækningerne til og fra Aarhus, er afgørende for, hvor meget
trafik der kører til/fra Aarhus i anlægsperioden. Det er således også afgørende
for, hvor meget trafik der skal omlægges og erstattes.
Banedanmark mener ikke, det er realistisk at forvente, at ombygninger af
Aarhus H. som de to fremlagte vil kunne gennemføres uden gener for de
rejsende, f.eks. i form af erstatningstransport med busser i kortere eller
længere perioder.
94K mener, at der vil være lokalplanpligt for nedrivning af Brunns Arkade på
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
18
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0019.png
Bruuns Bro og af Vandrehallen og mener, at det bør undersøges nærmere, om
Vandrehallen kan opretholdes helt eller delvis ved broløsningen.
Banedanmarks kommentarer:
Nedrivning af arkaden på Bruuns Bro og af Vandrehallen forudsætter ændring
af lokalplanen, hvilket skal forestås af Aarhus Kommune. Det indgår ikke i
Banedanmarks planer for en evt. ny vandrehal at genbruge den eksisterende
konstruktion, hverken helt eller delvist.
94K mener desuden, at det væsentligste i Vandrehallen er den rumlige og
arkitektoniske oplevelse af passagen mellem shopping-center og ankomsthal
og i det videre møde med byen, og at denne som minimum bør genskabes
efter en evt. nedrivning af Vandrehallen. 94K mener også, at der i det
fremlagte materiale mangler at blive redegjort nærmere for påvirkning af dels
den nære beliggenhed til kulturmiljøudpegningen for Frederiksbjerg og
undersøgelsesområdets direkte berøring til kulturmiljøudpegningen for
Centralværkstedet, samt at der bør ske en bygningsmæssig samordning af en
ombygget eller nyetableret vandrehal med det igangværende arbejde
vedrørende den ny bydel Perlekæden. 94K mener også, at der i det fremlagte
materiale mangler en vurdering af påvirkning på handelslivet i Aarhus ved den
fulde løsning i perioden, hvor Vandrehallen lukkes. 94K mener i den
forbindelse, at der bør vurderes på effekten af en sammentænkning af de to
projekter ”Aarhus H” og ”omdannelse af rutebilstationen” i relation til
detailhandel.
Banedanmarks kommentarer:
Den eventuelle nye vandrehal er arkitektonisk bearbejdet på et indledende
niveau, hvorfor der endnu ikke er taget stilling til en lang række visuelle og
funktionsmæssige forhold. Det er Banedanmarks hensigt, at en ny vandrehal,
såfremt denne løsning vælges, vil have et design, der muliggør et
hensigtmæssigt flow af de mange rejsende og samtidig en naturligvis passage
mellem to dele af byen. Der vil i næste fase blive taget stilling til en lang
række forhold omkring den evt. nye vandrehal.
Banedanmark har igennem den forgangne fase været i dialog med Aarhus
Kommune, DSB og Steen & Strøm (ejer af Bruuns Galleri), der alle er
interessenter i Perlekædeprojektet/ny rutebilstation. Det er Banedanmarks
opfattelse, at der ikke for nærværende pågår noget arbejde med disse
projekter. Banedanmark har dog forudsat, at en ny vandrehal skal muliggøre
en fremtidig sammenbygning/integration med et byggeri på den østlige side
af vandrehallen.
94K mener ydermere ikke, at beskrivelsen af nul-alternativet til ombygning af
Aarhus H. er dækkende.
Banedanmarks kommentarer:
For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et
sammenligningsgrundlag. Miljøvurderingens 0-alternativ beskriver, hvordan
den sandsynlige situation bliver, hvis ikke planerne i projektet gennemføres.
Banedanmark mener, det beskrevne 0-alternativ i miljøredegørelsen beskriver
denne situation dækkende.
94K oplyser, at den reducerede fremkommelighed omkring banegården og
afledt stigning i trafikmængderne i de gader, der anvendes til omkørsel, kan
forlænge udrykningstiden for Østjyllands Brandvæsen. 94K tilføjer, at
flugtveje, evakueringsveje, brand-, og redningsarealer for både Aarhus H.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
19
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0020.png
inklusiv Vandrehallen og omkringliggende ejendomme, herunder Bruuns
Galleri, bør være omfattet af VVM-materialet for anlægsfasen.
94K oplyser også, at Aarhus Vand bemærker, at der i dag ligger to større
drikkevandsforsyningsledninger ved Aarhus H. 94K mener, at detailløsningen
bør forholde sig til, hvordan forsyningssikkerheden varetages under hele
anlægsfasen, og ønsker tæt dialog med Banedanmark om omlægningen. Ved
sporsænkningsløsningen samt i tilfælde af nedbrydning af Bruuns Bro oplyser
94K, at Aarhus Vand ønsker at indgå i en tæt dialog med Banedanmark om en
løsning/sikring af forsyningsledninger under anlægsarbejdet samt om den
fremtidige føringsvej for disse ledninger i en ny bro.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har været i dialog med Østjyllands Brandvæsen i forbindelse
med etablering af flugtvej fra Bruuns Galleri i anlægsperioden for løsningen
’Ny Vandrehal og Bruuns Bro’. Østjyllands Brandvæsen vil blive yderligere
inddraget i de kommende faser. Aarhus Vand vil ligeledes blive inddraget i de
kommende faser, således at forsyningssikkerheden sikres i såvel
anlægsperioden som i den endelige løsning.
94K mener, at det af det fremlagte materiale er uklart, hvordan godstog fra
havnebanen skal føres igennem stationen, og hvordan der skal vendes
godstog, som har mål i Aalborg. 94K ønsker dialog med Banedanmark om
emnet, da det er afgørende for 94K at få så mange containere med togene
som muligt.
Banedanmarks kommentarer:
Der vil i begge løsninger være forbindelse til Aarhus havn via banegården
ligesom der er i dag. For godstog der kører igennem Aarhus, f.eks. fra
Fredericia til Hirtshals, vil projektet heller ikke medføre ændringer i forhold til
dagens situation.
94K ønsker desuden dialog med Banedanmark om mulighederne for at
sammentænke planer for broen ved Silkeborgvej med kommunale planer for
en letbane langs Silkeborgvej samt planer om en ny nærbane til Silkeborg,
herunder at der sikres mulighed for en efterfølgende udvidelse af broen.
Ydermere mener 94K, at broerne ved Tovhøjvej, Magdalene Markvej og
Lyngbygårdsvej skal opretholdes som stibroer, og at nogle rekreative
interesser vedrørende de tre broer ikke er vurderet korrekt i det fremlagte
materiale, samt at nedlæggelse af de tre broforbindelser ikke vil være i
overensstemmelse med Aarhus Kommunes Friluftsplan 2013-2017.
Banedanmarks kommentarer:
Ved broen, der fører Silkeborgvej over jernbanen i det vestlige Aarhus, løses
jernbanens frihøjdeproblematik ved at sænke sporerne under den
eksisterende bro. Banedanmark har således ikke planer om udskiftning af
denne bro. Projektet er således ikke en hindring for en fremtidig udvidelse af
broen, hvis en kommende etape af Aarhus Letbane tilsiger det, idet der ikke
ændres på muligheden herfor ift. i dag. I Banedanmarks dialog med Aarhus
Kommune er der ikke ytret interesse for medfinansiering til projektet, således
at en udvidelse af broen kunne blive en del af projektet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 gennemført en forundersøgelse af
en eventuel ny jernbane Aarhus-Galten-Silkeborg. Der vil ikke være behov for
ombygning eller udvidelse af broen ved Silkeborg som følge af den nye bane.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
20
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Banedanmark har på baggrund af dialog med Aarhus Kommune efter endt
høringsperiode besluttet, at de to broforbindelser ved Tovhøjvej og Magdalene
Markvej vil blive opretholdt som stiforbindelser, grundet de rekreative
interesser i området. Eksisterende broer på steder, der er for lave til den
kommende elektrificering, vil blive revet ned og erstattet af nye stibroer på
stederne. Der findes miljøvurderinger af de nye stibroer i det supplerende
notat, der er offentliggjort sammen med høringsnotatet.Hvad angår
broforbindelsen på Lyngbygårdsvej undersøges der ligeledes en mulig stibro
på stedet som alternativ til nedlæggelse af broforbindelse.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
21
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0022.png
Aarhus Kommunes
kommentarer til fagnotater
94K (Aarhus Kommune) har indsendt et detaljeret høringssvar med
kommentarer til miljøvurderingens fagnotater. I det efterfølgende refereres
kommunens kommentarer kort, men besvares detaljeret. For en fuld læsning
af Aarhus kommunes kommentarer henvises til deres høringssvar.
Da Banedanmark har fået meget detaljerede spørgsmål fra Aarhus Kommune
er svarene også detaljerede.
94K mener, at der er fejl i dele af VVM-materialet, da Vandrehallen på Aarhus
H. ifølge 94K er bevaringsværdig i klasse 2, og da der er kendte udfordringer
med klimasikring af banegraven. 94K mener derfor ikke, at det fremlagte
materiale giver en korrekt udlægning af klimatilpasningsplanen for Aarhus
Kommune.
Banedanmarks kommentarer:
I Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige
bygninger er Aarhus Hovedbanegård, ”Banegårdspladsen 1, bygning 1”,
angivet med bevaringsværdi 2. Projektet vil således påvirke en bygning med
høj bevaringsværdi.
Bevaringsvurderingen i SAVE tager dog udgangspunkt i bygningens eksteriør,
dvs. den ydre fremtoning og samspillet med omgivelserne.
Bevaringsvurderingen i SAVE omhandler ikke bygningens interiør.
Den del af bygningen der eventuelt skal nedrives som følge af projektet,
nemlig Vandrehallen, findes mellem stationsbygningen, perronerne og Bruuns
Galleri og har derfor ikke en væsentlig fremtoning i bybilledet. Det vurderes
derfor, at en nedrivning af hallen er af moderat betydning.
Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal anmeldes til den respektive
kommune, som jf. bygningsfredningslovens § 18 skal gennemføre en
offentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver tilladelse til nedrivning.
Vedr. klimatilpasning: Aarhus H. er i Aarhus Kommunes klimatilpasningsplan
udpeget som hotspot med baggrund i banegårdens høje værdi i forbindelse
med infrastruktur. Projektområdet for elektrificering og opgradering af Aarhus
H. i øvrigt er ikke udpeget som særligt risikoområde.
Ved sporsænkning er der mulighed for, at området kommer nærmere at være
et
blue spot.
Dette bliver der taget højde for, når afvandingen projekteres. I
fagnotatet er der taget udgangspunkt i, at der ikke laves sporsænkninger der,
hvor der allerede er et blue spot.
I detailfasen indgår Banedanmark gerne i dialog med Aarhus Kommune om
kommunens viden om aktuelle problemer med afvanding af Aarhus H.
Vurderingerne i miljøredegørelsen er lavet ud fra klimatiske og hydrologiske
betragtninger, og i det henseende er det ikke et hotspot.
94K mener, at det burde fremgå af det fremlagte materiale, at der ved
håndtering/nedbrydning af ældre bygningsmateriel skal tages højde for
eventuelle risici i forhold til forureningsspredning af forurenende stoffer i
byggematerialerne til den omkringliggende jord i det pågældende område.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
22
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0023.png
94K savner desuden i materialet en vurdering af, hvad en evt. nedrivning af
Bruuns Arkade vil betyde for klimaet på broen samt for indeklimaet i
perronhallen, og om der er behov for en glasvæg som i øst-enden af
perronhallen.
Banedanmarks kommentarer:
Forhold vedr. forekomster af bygningsforurening og håndtering af disse er
beskrevet i fagnotatet ”Affald og Ressourcer”. Det er i dette fagnotat forudsat,
at der er behov for både kortlægning af forekomster af bygningsforurening og
eventuel miljøsanering forud for nedrivning af bygværker eller ændringer i
øvrigt.
Indeklima og vindforhold på broer og perroner er ikke normalt omfattet af
vurderinger om klimatilpasning af jernbaneprojektet i forbindelse med en
VVM. Indeklimaet i perronhallen vil blive behandlet i detailprojekteringen af
en evt. ny vandrehal. Hvis der opstår problemer med blæst i så stort et
omfang på enten bro eller perroner, at det udgør et væsentligt problem, vil
der efterfølgende kunne udføres tiltag til at skabe læ.
Endvidere bemærker 94K, at der bør konsekvensvurderes ift. ekstreme
regnhændelser og strømningsveje.
Banedanmarks kommentarer:
I miljøredegørelsen er det anbefalet at bruge spildevandskomiteens
anbefalinger for dimensionering, hvilket ikke indebærer ekstremsituationer,
men hverdagsregn i fremtiden. Det er muligt at lave overvejelser omkring
ekstreme regnhændelser, hvis dette skulle blive et krav. Det er dog
usædvanligt at klimasikre til en ekstremregnshændelse.
Resultatet af dette vil højst sandsynligt være, at der vil stå mere vand i
banegraven. Alt efter hvor meget regn, der falder, vil det først fylde
lavningerne mellem sporene, og ved meget regn vil vandet stå højere end
sporene. Der kan etableres pumper til håndtering af ekstremsituationer. Eller
det kan accepteres, at der ved ekstremsituationer står vand mellem/på
sporene.
Banegraven omkring Aarhus H. er markeret som strømningsvej for
overfladevand. Det vurderes at være hensigtsmæssigt fortsat at lade
banegraven fungere som strømningsvej ned mod havnen. Det laveste punkt i
Banegraven (ved Aarhus H) ligger i kote +6 m og vil derfor til enhver tid ligge
højere end forventet havniveau. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at
der i beredskabssituationer, hvor byzoner i oplandet oversvømmes, kan
udledes fra banegraven via eksisterende grøfter eller dræn til havnen.
94K omtaler de betydelige arealer til rangering, klargøring og værksteder.
94K mener ikke, at det fremgår, om de spor også skal elektrificeres, eller
hvad der alternativt skal ske med arealerne. Hvis de skal elektrificeres, må
det umiddelbart medføre, at der skal opsættes langt flere master og dermed
både mere støj samt en noget større visuel påvirkning.
Banedanmarks kommentarer:
Rangerarealer og spor til klargøring og værksteder ved godsbaneterminalen
vil blive elektrificeret i stort omfang, og det vil derfor medføre en
støjbelastning i anlægsfasen i forbindelse med masteramning, særligt for
boliger ved Sonnesgade. Det er beklageligvis korrekt, at elektrificering af
området medfører en større støjbelastning i anlægsfasen, end det er angivet i
fagnotatet om støj og vibrationer.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
23
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0024.png
Området ved godsbaneterminalen er omfattet af fagnotater for strækningen
Aarhus – Lindholm. I fagnotat for støj og vibrationer i anlægsfasen for
strækningen er det angivet, at 663 boliger i Aarhus Kommune støjbelastes af
ramning af master. Det korrekte antal støjbelastede boliger er 962. Det skal
bemærkes, at støjgenerne fra masteramning vil være meget kortvarige for
den enkelte ejendom, på grund af aktivitetens hurtige fremrykning.
Ramningen varer typisk �½-1 time pr. fundament.
Arealerne er tekniske banearealer, som i dag er præget af master, armaturer
og tekniske installationer. Arealerne ligger på det lavtliggende baneterræn.
Opstilles der kørestrømsmaster langs flere spor ud for værkstederne, vil det
resultere i et større antal kørestrømsmaster, hvorved den visuelle påvirkning
bliver mere markant. Kørestrømsmasterne vil her kun ses på afstand fra
Værkmestergade og Ringgadebroen. For arealerne vurderes de visuelle
konsekvenser at være ubetydelige, idet der tilføjes tekniske elementer til et i
forvejen teknisk præget byrum. Opstilles der kørestrømsmaster langs spor
nord for DSB's vedligeholdsområde og videre langs Sonnesgade, vil disse
være synlige fra Sonnesgade og i mindre grad fra det nye byudviklingsområde
ved den gamle godsbanegård. De visuelle konsekvenser vurderes ligeledes at
være ubetydelige, idet der tilføjes tekniske elementer til et i forvejen teknisk
areal.
94K mener, at der mangler en vurdering af de (positive) kumulative effekter
af Aarhus Kommunes planer om flytning af rutebilstationen og planer om
letbaner, som vil styrke banegårdens funktion som trafikknudepunkt. Det
gælder både indtænkning af en letbane, etape 2, som der aktuelt planlægges
for, samt en langsigtet plan for en letbane, etape 3 via. M.P. Bruuns Gade.
Aarhus Kommune lægger vægt på tilgængelighed for alle og mener, at der
burde have været mere fokus på adgangsforholdene for handicappede og
dårligt gående.
94K mener, at anlægsbeskrivelsen er meget overordnet og beskriver to
yderpunkter. Der nævnes andre løsninger, men de er ikke beskrevet i
detaljer, og konsekvenserne er ikke vurderet. 94K påpeger, at det ikke
fremgår, hvordan handicappede og dårligt gående kan komme til perronerne
under ombygningen. Det fremgår af materialet for sporsænkningen, at de
eksisterende perroner ikke opfylder kravene i forhold til højde, men det
fremgår ikke af materialet for broløsningen, om der også skal ændres på
perronhøjderne i forbindelse med denne løsning. Det fremgår af fagnotatet
om trafikale forhold i forhold til broløsningen, at den nye bro bygges, så den
kan håndtere en fremtidig letbane. Det betragter Aarhus Kommune som
hensigtsmæssigt, men det burde også stå i fagnotatet om anlæg.
Banedanmarks kommentarer:
Miljøredegørelsens afsnit om kumulative effekter beskriver projektets
miljømæssige påvirkning som helhed med eksisterende forhold og relevante
vedtagne planer i området. Første etape af Aarhus Letbane er medtaget i
analysen som en del af 0-alternativet, da denne ventes indviet før evt.
udførelse af Banedanmarks projekt. Effekterne af de øvrige planer, som
nævnt af 94K, er ikke medtaget i miljøvurderingerne, da der ikke findes
vedtagne planer herfor.
Banedanmark indtænker tilgængelighed for kørestolsbrugere og
gangbesværede efter gældende normer og regler på området, hver gang der
planlægges en større ændring af passagervendte anlægselementer. Det
gælder også dette projekt.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
24
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0025.png
Adgangsforholdene på Aarhus H. for handicappede og gangbesværede i
byggeperioden er ikke særskilt beskrevet i miljøredegørelsen, idet de
planlagte adgangsveje for øvrige passagerer vil opfylde tilgængelighedskrav
på mindst samme niveau som adgangsforholdene i dag.
I anlægsbeskrivelsen for ombygningen af Aarhus H. beskrives de to
hovedløsninger detaljeret, og disse påvirkninger på miljø og omgivelser er
vurderet i miljøredegørelsens fagnotater. Det er muligt at træffe en politisk
beslutning om udelukkende at gennemføre dele af de beskrevne løsninger.
Miljøeffekterne vil i så fald være af mindre grad end det beskrevne, hvorfor
disse muligheder betragtes som indeholdt i de miljøvurderede effekter og
derfor ikke er medtaget som selvstændige løsninger.
Ifm. sporsænkning langs eksisterende perroner vil perronhøjden ift. sporet
blive øget. Perronerne tilpasses med henblik på at opnå den normmæssige
perronhøjde. Ifm. udskiftning af Bruuns Bro vil der ikke ske ændringer af
eksisterende perronhøjde.
En evt. ny Bruuns Bro ventes at have styrke til, at en evt. kommende letbane
kan benytte den. Dette er ikke en forudsætning ifm. projektering af broen,
men ventes at være en omkostningsneutral trafikal merværdi. Derfor er dette
bekrevet i forbindelse med de trafikale forhold og ikke som en del af
anlægsbeskrivelsen.
94K påpeger, at der i fagnotatet om jord og jordforurening flere steder
henvises til bilagsmateriale (f.eks. bilag 2, tabeloversigt over de enkelte
kortlagte arealer), men dette er hverken at finde sidst i fagnotatet eller på
Banedanmarks hjemmeside, hvor hele VVM-redegørelsen for elektrificering og
opgradering Aarhus H. – Lindholm ligger.
Banedanmarks kommentarer:
Tekniske bilag til fagnotaterne er af praktiske hensyn ikke tilgængelige på
Banedanmarks hjemmeside, men kan rekvireres ved henvendelse. Aarhus
Kommune har allerede på samme vis fået udleveret flere andre bilag efter
henvendelse.
94K gør opmærksom på, at der ved en eventuel ansøgning om tilladelse til
grundvandssænkning og bortledning af forurenet vand skal henvises til
Aarhus Kommune, Vandmiljø og Landbrug.
Banedanmarks kommentarer:
Alle nødvendige tilladelser vil blive indhentet i detailfasen. I den forbindelse
kontaktes Aarhus Kommune.
94K påpeger, at der i fagnotatet for jord er beskrevet generelle retningslinjer i
forhold til jordhåndtering. 94K henviser til Aarhus Kommunes hjemmeside for
beskrivelse af gældende krav og retningslinjer i forhold til korrekt
jordhåndtering inden for Aarhus Kommune, herunder udarbejdelse af
jordhåndteringsplaner (http://www.aarhus.dk/da/erhverv/energi-og-
miljoe/Jord/Undersoegelse-af-jord/Klassifikation/Jordhaandteringsplan.aspx).
Al jord inden for jernbanematrikler, som ikke er kortlagt på V1- eller V2-
niveau, betragtes som udgangspunkt som let forurenet i Aarhus Kommune.
Banedanmarks kommentarer:
Det fremgår af fagnotatet, at jordhåndteringsplanen for projektet udføres i
samarbejdet med Aarhus Kommune. I detailfasen inddrages derfor
kommunen og deres gældende krav og retningslinjer ift. jordhåndtering,
herunder udarbejdelse af jordhåndteringsplaner.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
25
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0026.png
94K bemærker, at et oversvømmelseskort udarbejdet i forbindelse med
klimatilpasningsplanen 2014 er et screeningskort over oversvømmelser fra
hhv. nedbør, stormflod og vandløb, som viser oversvømmelser af
banelegemet, samt at der er strømningsveje på banelegemet gennem Aarhus
Hovedbanegård. På baggrund heraf påpeger 94K, at bygherre bør foretage en
risikovurdering og understreger, at screeningskortene har en tidshorisont
frem til 2050 og er til screening – ikke til detailprojektering. Når der ses på
specifikke detailprojekter og anlægsarbejder, pointerer 94K, er bygherre
ansvarlig for hhv. at indrette anlægget/byggeriet, så det klimatilpasses, og så
anlægget ikke påvirker vandets strømningsveje på en måde, så strømmende
vand eller den oversvømmelse, vandet kan skabe, skader andre. I
tilpasningen er det ifølge 94K vigtigt også at medtage sårbarhed og levetid af
anlægget. 94K oplyser endvidere, at Aarhus Hovedbanegård samt
banelegemet allerede er udpeget som hotspot i klimatilpasningsplanen, og at
hotspots er anlæg, bygninger eller områder med høj værdi set ud fra
sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, naturmæssige, miljømæssige og
infrastrukturelle betragtninger.
Banedanmarks kommentarer:
I fagnotat for klimatilpasning af Aarhus H. er der kigget på klimaforandringer i
forhold til scenarier, der strækker sig over en periode på 100 år, hvilket lever
op til designlevetiden for anlægget.
Aarhus Kommunes screeningskort er ikke brugt til detailprojektering, men
som indikator for risikoområder ud fra den antagelse, at de enkelte
kommuner er bedst til at vurdere konsekvenserne på lokalt niveau. Udover
screeningskortene er der blandt andet brugt nationale (miljøministeriets
bluespot-kort, samt DMI's vurderinger af fremtidige klimaforandringer i
Danmark) og internationale (IPCC) vurderinger af fremtidens klima.
Banegraven omkring Aarhus H. er markeret som strømningsvej for
overfladevand. Det vurderes at være hensigtsmæssigt fortsat at lade
banegraven fungere som strømningsvej ned mod havnen. Banegraven ligger i
kote +6 m og vil derfor til enhver tid ligge højere end forventet havniveau.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der i beredskabssituationer, hvor
byzoner i oplandet oversvømmes, kan udledes fra banegraven via
eksisterende grøfter eller dræn til havnen.
Aarhus H. er udpeget som hotspot med baggrund i banegårdens høje værdi i
forbindelse med infrastruktur. Vurderingerne i miljøredegørelsen er lavet ud
fra klimatiske og hydrologiske betragtninger, og i den henseende er det ikke
et hotspot.
94K bemærker, at der er foretaget klimatilpasningsprojekter i såvel Aarhus Å
som på kystnære arealer, således at 23 havvandstande op til kote 2,5 m
forhindres i at trænge op i Aarhus Å. Fremtidige hændelser med højere
havvandstande end kote 2,5 m beskytter slusen og digerne ikke imod. 94K
oplyser, at der i den kommende kommuneplan tages udgangspunkt i den
nyeste viden om klimaforandringer, og herved ændres på screeningskort og
fremskrivninger af f.eks. havvandstand. Der arbejdes ud fra IPPC's scenarie
RCP8,5, da den nuværende udledning af drivhusgasser følger dette scenarie.
Scenariet RCP8,5 har større påvirkning på klima og dermed nedbørsmønstre
og havvandsstand end anvendte scenarier i klimatilpasningsplanen. Den
nyeste viden viser forventede middelhavvandstandsstigninger på ca. 0,4 m i
2050, ca. 0,8-1,6 m i år 2100, og 100 års-havvandstandshændelser på over
kote 2,5 m i år 2100. Aarhus Vand deler bekymringen vedrørende afsnittet
om klimatilpasning, da en sænkning af sporene formentlig vil øge
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
26
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0027.png
parametrene i negativ retning i hotspot-analysen. I henhold til løsningen med
sænkning af sporene har Aarhus Vand tre spildevandsledninger på
strækningen fra Aarhus H. til vest for Frederiks Allé-broen.
De to ledninger længst mod vest er de mest kritiske og er vitale for
afvandingen af et stort område af Frederiksbjerg. I en tidligere dialog med
Banedanmark er det konstateret, at den vestligste ledning (ø1360 beton
øjestensledning) ikke er i den bedste stand. Et anlægsarbejde med reducering
af jorddykningen over denne ledning vil formentlig have en negativ
indvirkning på ledningens holdbarhed. Aarhus Vand er i forbindelse med valg
af denne løsning indstillet på at finde en renoveringsløsning for denne ledning,
såfremt anlægsarbejdet kan frigive et areal til en sådan løsning.
Banedanmarks kommentarer:
En sænkning af sporene vil stille større krav til afvandingen. Dimensionering
af afvandingen og kravene til afledningen af de øgede vandmængder i
fremtiden vil blive vurderet i detailfasen, sandsynligvis med udgangspunkt i
en mikeflood-/mikeurban-analyse.
94K bemærker, at havnen er klimatilpasset til oversvømmelser fra havet op til
2,5 m over nuværende niveau. I fagnotatet om klimatilpasning er det antaget,
at dette er rigeligt, da havniveauet forventes at stige 1,2 m indtil år 2100 som
en øvre grænse fra DMI (i en hverdagssituation, ikke ekstremsituationer eller
kumulerede hændelser).
Banedanmark indgår gerne i dialog med Aarhus Vand om vandledningen og
mulighederne for arealer til renovering.
94K anerkender, at det kan blive nødvendigt at fjerne den eksisterende
bebyggelse øst for Bruuns Bro (arkaden) for at kunne etablere en ny bro, men
anser det ud fra en byrumsbetragtning for en fejl ikke at undersøge
mulighederne for opførelse af en ny bebyggelse nøjere.
Ud fra det øvrige materiale (anlægsbeskrivelse og anlægsbeskrivelser i andre
fagnotater) mener 94K, at vurderingerne virker troværdige, men påpeger
samtidig, at det ikke fremgår af visualiseringerne i materialet, samt at der
mangler en vurdering af en evt. elektrificering af de andre spor på
banegården, da den visuelle påvirkning i tilfælde af det vil være større (men
ifølge 94K stadigvæk acceptabel, da banen ligger lavt i forhold til den øvrige
by).
94K mener, at manglen i fagnotaterne på angivelse af en anbefalet
betragtningsafstand gør det vanskeligt at vurdere de visuelle konsekvenser,
især set fra Frederiks Bro, ligesom 94K spørger, om der er foretaget en
kvalitetssikring af indlægningen af den digitale model og af indlægningen i
billederne. 94K finder det vanskeligt at vurdere, om visualiseringerne er
retvisende, hvilket er et af de emner, som Natur og Miljøklagenævnet har lagt
vægt på i forbindelse med afgørelser om andre VVM-sager.
Banedanmarks kommentarer:
Indtænkning af arkaden i en ny bro ikke er en del af rammerne for
Banedanmarks projekt. Banedanmark må bygge det, der er nødvendigt og
tilstrækkeligt for jernbaneprojektet. Ved evt. nedrivning af broen vil dette
blive gennemført via en ekspropriationsforretning, og erstatningen
vil blive fastlagt af ekspropriationskommissionen, der er uvildig myndighed.
Ønskes det politisk at Arkaderne genopbygges, kan dette ske i forbindelse
med en medfinansiering af Aarhus Kommune, eller en anden developer.
Den visuelle model er indarbejdet af Aart Arkitekter og tjekket af COWI. Det
er fundet at højder varierer med 10cm i forhold til COWIs interne højdemodel.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
27
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0028.png
Der er til den ene visualisering (ny bro-løsningen) anvendt vidvinkel (35 mm)
til to billeder og små billeder i højformat. Aarhus Kommunes kravspecifikation
foreslår, at der som hovedregel tages foto med 35-50 mm brændvidde.
Betragtningsafstanden – forstået som den afstand, som fotomatchbilledet bør
betragtes fra – vil være følgende:
35 mm udprintet i liggende A4-format vil være ca. 28 cm.
55 mm udprintet i liggende A4-format vil være ca. 41 cm.
Der er foretaget kvalitetssikring på fotomatches og på den digitale model.
Projektet er lavet efter "kravspecifikation til verificerbare kamera-match".
Som beskrevet i fagnotatet om visuelle forhold, er der til beskrivelsen af de
visuelle forhold udvalgt fem viewpunkter, hvor de visuelle påvirkninger
vurderes at være særlig tydelige. Betragtningsafstanden til
projektelementerne varierer derfor de enkelte visualiseringer imellem.
Derudover varierer betragtningsafstanden til de enkelte delelementer inden
for hver enkelt visualisering. Der er efterfølgende taget billeder fra de
udvalgte viewpunkter, der anvendes som udgangspunkt for visualiseringernes
kamera-setup. I fagnotatet er der endvidere redegjort for, hvordan
visualiseringen er udarbejdet i et 3D-model-setup, og at visualiseringen
efterfølgende er bearbejdet i Photoshop. Visualiseringen er afslutningsvis
kvalitetssikret med henblik på at sikre, at projektområdet visualiseres
retvisende ift. det kommende kørestrømsanlæg, perronforlængelser og
sporændringer.
94K oplyser, at på V1- og V2-kortlagte arealer/matrikler gælder følgende
uanset omfang af jordarbejdet: Hvis der skal håndteres jord i forbindelse med
et givent projekt, skal det indledningsvis afklares, om der inden for
projektområdet tidligere er påvist forurening og/eller er punktkilder fra de
tidligere aktiviteter, som kan have medført forurening. Det skal i givet fald
undersøges, om punktkilderne har givet anledning til forurening. I fagnotatet
er generelle retningslinjer i forhold til jordhåndtering beskrevet. 94K henviser
til Aarhus Kommunes hjemmeside for beskrivelse af gældende krav og
retningslinjer i forhold til korrekt jordhåndtering inden for Aarhus Kommune,
herunder udarbejdelse af jordhåndteringsplaner, som for fagnotat for del 1.
Nogle af jernbanestrækningerne er kortlagte eller ligger op ad et kortlagt
areal og beliggende nærmere end 250 m til recipient. 94K påpeger, at ved
eventuelt anlægsarbejde inden for disse områder skal Region Midtjylland
kontaktes med henblik på at vurdere, om projektet i disse områder kræver
tilladelse efter jordforureningslovens § 8. Derudover ligger nogle af disse
banestrækninger samtidig i indvindingsopland, hvorfor anlægsarbejder i et
område som dette kan kræve en § 8-tilladelse. 94K oplyser desuden, at der
ved eventuel ansøgning om tilladelse til grundvandssænkning og bortledning
af forurenet vand henvises til Aarhus Kommune, Vandmiljø og Landbrug, og
tilføjer, at jord inden for jernbanematrikler, som ikke er kortlagt på V1- eller
V2-niveau, som udgangspunkt defineres som let forurenet i Aarhus
Kommune.
Banedanmarks kommentarer:
Det fremgår af fagnotatet, at jordhåndteringsplanen for projektet udføres i
samarbejdet med Aarhus Kommune, og at der er behov for andre
myndighedstilladelser, herunder forventeligt §8-tilladelser iht.
jordforureningsloven. I detailfasen inddrages derfor kommunen og deres
gældende krav og retningslinjer ift. jordhåndtering, §8-ansøgninger,
grundvandssænkning og bortledning af forurenet vand. Derudover inddrages
Region Midtjylland i detailfasen for at afklare, i hvilke områder der kræves §8-
tilladelser.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
28
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0029.png
94K forudsætter, at behovet for klimatilpasning ift. vandløbskrydsninger
vurderes i den kommende detailprojektering, da 94K er enig i den angivne
vurdering af, at vandløbskrydsninger bør undersøges og klimatilpasses.
Såfremt projektet indebærer anlægsarbejde ved eller i vandløb, skal dette
tillades af vandløbsmyndigheden jf. vandløbsloven, oplyser 94K. Det fremgår
af fagnotatet, at undersøgelsesområdet ikke ligger i et særligt risikoområde
for skybrud eller oversvømmelser fra stormflod. 94K bemærker hertil, at de
fire områder, der i fagnotatet benævnes risikoområder, er fire ud af flere
indsatsområder i Klimatilpasningsplanen 2014. Ud over de fire nævnte
indsatsområder er hotspots samt byområder udpeget til indsatsområder. 94K
oplyser, at hotspots er anlæg, bygninger eller områder med høj værdi set ud
fra sundhedsmæssige, kulturelle, historiske, naturmæssige, miljømæssige og
infrastrukturelle betragtninger. 94K mener, at de udpegede indsatsområder
langt fra dækker alle de områder, hvor Aarhus Kommunes screeningskort for
oversvømmelse viser risiko for oversvømmelse fra nedbør, hav og vandløb.
Derudover påpeger 94K vigtigheden af at medtage strømningsvejene for
overfladevandet.
Banedanmarks kommentarer:
Vandløbskrydsninger projekteres nærmere i detailfasen, hvor der også vil
være en dialog med kommunerne og ansøgning om nødvendige tilladelser.
Banegraven omkring Aarhus H. er markeret som strømningsvej for
overfladevand. Det vurderes at være hensigtsmæssigt fortsat at lade
banegraven fungere som strømningsvej ned mod havnen. Banegraven ligger i
kote +6 m og vil derfor til enhver tid ligge højere end forventet havniveau.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der i beredskabssituationer, hvor
byzoner i oplandet oversvømmes, kan udledes fra banegraven via
eksisterende grøfter eller dræn til havnen.
Det laveste punkt i banegraven ligger i kote +6 m, og der forventes derfor
ikke risiko fra stormflod fra havet.
Det angives i fagnotatet, at bl.a. Aarhus Kommune tillader, at afløbet fra
oplande under 5 hektar kan sættes til min. 5 l/s. 94K bemærker, at kravet til
afløbet vurderes ud fra recipient og lokale forhold i øvrigt, og at det altså ikke
altid gælder, at der kan afledes min. 5 l/s.
Banedanmarks kommentarer:
Såfremt variationerne i tilførslen af vand er store i forhold til recipientens
(vandløbets) kapacitet, er det nødvendigt at etablere forsinkelse.
Udformningen af grøfterne vil ved detailprojekteringen fastlægges nærmere,
ud fra en vurdering af deres nødvendige kapacitet i forhold til nuværende og
fremtidige nedbørsforhold. Det skal sikres, at recipienterne i fremtiden kan
modtage de øgede mængder vand fra baneafvandingen.
Hvor projektet medfører, at der bliver nedlagt fredskovsarealer og
naturarealer, ønsker 94K, at erstatningsskov og erstatningsnatur bliver
placeret inden for Aarhus Kommunes grænser. I forhold til § 3-afgrænsning
ønsker 94K, at det præciseres, at det er arealets fremtræden i felten, der er
afgørende for, hvorvidt et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
94K mener desuden, at formuleringen i fagnotatet; "Permanent inddragelse af
arealer med beskyttet natur omfatter generelt så begrænsede områder, at
miljøpåvirkningen i praksis er ubetydelig" burde have været ændret til
"Permanent inddragelse af arealer med beskyttet natur omfatter samlet for
hele projektet så begrænsede områder, at miljøpåvirkningen på nationalt
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
29
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0030.png
niveau i praksis er ubetydelig, mens den lokale påvirkning kan være
væsentlig negativ". Mht. N2000 Brabrand Sø med omgivelser, hvor der i
kanten af habitatnatur af ege- og blandskov fældes ”… et mindre antal træer.
Påvirkningen vurderes at være så lille, at den ingen konsekvenser har for
naturtypens aktuelle eller fremtidige bevaringsstatus. Derfor er der ikke
foreslået afværgeforanstaltninger” påpeger 94K, at der i fagnotatet angives,
at der fældes ét træ. Såfremt denne vurdering i det endelige projekt ændres
væsentligt, ønsker 94K, at emnet tages op til fornyet vurdering. Øst for
Geding Sø, hvor broen ved Magdalene Markvej i Aarhus Kommune foreslås
nedlagt, er der mose med naturværdi II, som påvirkes, og 94K mener, det er
svært at genskabe og ønsker i stedet, at erstatningsvejen placeres på
landbrugsarealerne op til mosen, så mosen og vandløbet ikke påvirkes
hverken i anlægs- eller driftsfasen. 94K pointerer, at anlæg af ny markvej
ikke må ske nærmere end 8 m fra moseåen og skal placeres uden for § 3-
beskyttet mose.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark arbejder gerne for mulighederne for lokal placering af
erstatningsskov, såfremt det kan aftales med Miljøstyrelsen, og såfremt der
kan indgås en aftale med kommunerne om kommunale
skovrejsningsprojekter. Erstatningsnatur placeres så vidt muligt lokalt, eller
hvor det indgår i en sammenhæng med anden natur eller kan fungere som
biotoper for eksisterende bestande af beskyttede arter. Erstatningsnatur
placeres efter frivillige aftaler på steder, hvor der er egnede arealer, der har
potentiale til at udvikle sig til beskyttet natur. Det er derfor ikke altid muligt
at tilgodese lokale forhold, men det sikres, at projektets samlede påvirkning
af beskyttet natur kompenseres med udlæg af ny natur.
Det er arealets fremtræden i felten, der er afgørende for, hvorvidt et areal er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Derfor er der også besigtiget arealer,
der ud fra luftfoto er vurderet til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3. Kommunerne kontaktes i detailfasen med henblik på evt. ændringer i den
offentligt tilgængelige registrering på miljøportalen, da kommunerne er
myndighed for beskyttet natur.
Det er rigtigt, at der, for den enkelte biotop, kan være en væsentlig lokal
påvirkning, men eftersom der etableres erstatningsnatur, vurderes det, at
påvirkningen fra projektet som helhed er ubetydelig. For størstedelen af de
berørte naturområder inddrages kun mindre dele af det samlede
naturområde, og der er således ikke tale om væsentlige lokale påvirkninger.
Hvis der i detailprojekteringen fremkommer ændret omfang af bl.a. fældede
træer, vil påvirkningens omfang og behovet for afværgeforanstaltninger blive
revurderet. Såfremt det ud fra en tilpasning i detailfasen er muligt at lægge
erstatningsveje og arbejdsarealer uden at berøre beskyttet natur, vil det blive
indarbejdet for at minimere eller undgå påvirkning af beskyttet natur.
94K mener, at fagnotaterne om støj er meget overordnede, og at det ikke
fremgår, hvilke beregningsforudsætninger der er anvendt (den nuværende
togdrift eller den fremtidige med længere tog). 94K finder det således svært
at komme med en mere konkret udtalelse, herunder om naboerne bliver
beskyttet mod væsentlige støjgener.
Banedanmarks kommentarer:
Elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Lindholm vil ikke påvirke
driftssituationen i forhold til togmængde og hastighed. I fagnotatet om
elektrificering er støj i driftsfasen ikke behandlet, idet der ikke indgår
hastighedsforøgelser og dermed ingen øgede støjgener.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
30
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0031.png
I fagnotatet for hastighedsopgradering behandles støj i driftsfasen for en
hastighedsopgraderet og elektrificeret bane.
0-alternativet er situationen i 2030, hvor hastighedsopgraderinger af
jernbanen på strækningen ikke udføres. Naboprojekter (elektrificering Aarhus-
Lindholm, hastighedsopgradering Hobro-Aalborg, projekter syd for Aarhus
m.fl.) udføres fortsat, og der udføres ligeledes elektrificering og
kapacitetsudvidelse af Aarhus H. Trafikmængden på strækningen i 0-
alternativet er den samme som i projektalternativet (samme antal tog og
samme toglængder).
Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. De
fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997.
"Støj og vibrationer fra jernbaner". Støjisolering kan tilbydes til boliger, der
bliver støjbelastede som følge af hastighedsopgraderingen Aarhus-Hobro. Der
kan tilbydes tilskud til facadeisolering, dvs. i praksis til udskiftning af
almindelige vinduer med lydisolerende vinduer mv. Banedanmark indgår
gerne i dialog med Aarhus Kommune i detailfasen med hensyn til støj.
Vedr. elektromagnetisme påpeger 94K, at der i fagnotatet nævnes et antal
ejendomme, men ikke hvor de ligger, samt at løsningen udskydes til
detailprojekteringen. 94K finder det positivt, at der er medtaget
afværgetiltag, og mener, at de bør indgå som vilkår i VVM-tilladelsen –
herunder om der er påvirkninger for borgere, som passerer via broerne, eller
om der er påvirkninger i butikkerne, hvis Bruuns Bro-arkaden opretholdes.
Banedanmarks kommentarer:
Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip omfatter boliger der udsættes for
elektromagnetisk påvirkning i længere tid. Risikoen omfatter ikke en akut
påvirkning for forbipasserende.
94K er enig i vurderingen af, at afvandingssystemet skal klimatilpasses ved at
tage hensyn til fremtidige øgede vandmængder fra nedbør og i vandløb.
Derudover er 94K enig i, at det skal sikres, at banen ikke afskærer
eksisterende strømningsveje for vandet, og at det er en fordel at adskille
banens afvanding fra dræn og andet overfladevand. 94K mener dertil, at
vandløbskrydsninger bør undersøges og klimatilpasses i detailprojekteringen.
Såfremt projektet indebærer anlægsarbejde ved eller i vandløb, oplyser 94K,
at dette skal tillades af vandløbsmyndigheden jf. vandløbsloven.
Vandløbsmyndigheden bemærker desuden, at de for de kommunale vandløb
har nye opmålinger, som kan bruges til beregninger i VASP. Der er også for
de enkelte vandløb vurderet vandløbsspecifikke manningtal. Såfremt der
ændres på udledninger til recipienter, oplyser 94K, at der skal indhentes
tilladelser ved Aarhus Kommune til dette. Mht. krav til forsinkelsesvolumener
ift. hydraulisk belastede recipienter bemærker 94K, at vurderinger om
udledninger altid foretages ud fra lokale forhold, og at der også er krav til
rensning før udledning. Her kræves 200-250 m
3
vådt bassin/red. hektar. 94K
påpeger, at vandet alternativt kan nedsives fra overfladen, der hvor det kan
lade sig gøre ift. grundvandsinteresser, jordbundsforhold mv. 94K undrer sig
desuden over, at beskrivelsen i fagnotatet vedr. banens forløb langs og
igennem områder, hvor der er risiko for oversvømmelse fra skybrud samt fra
vandløb og søer, er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes
klimatilpasningsplan, men ikke er det i de to andre fagnotater for
klimatilpasning. 94K er ydermere enig i oplistningen af
afværgeforanstaltninger i anlægsfasen og mener, at denne formulering bør
overføres til de to tilsvarende fagnotater. 94K påpeger endelig, at det ved
specifikke detailprojekter og anlægsarbejder er bygherre, der er ansvarlig for
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
31
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0032.png
hhv. at indrette anlægget/byggeriet, så det klimatilpasses, og for at anlægget
ikke påvirker vandets strømningsveje på en måde, så strømmende vand eller
den oversvømmelse, vandet kan skabe, skader andre.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark indgår gerne i dialog med kommunerne i detailfasen omkring
vandløbskrydsninger, og modtager gerne evt. data, der måtte være relevante
for projektering. Nødvendige tilladelser vil blive indhentet i detailfasen.
Såfremt variationerne i tilførslen af vand er stor i forhold til recipientens
(vandløbets) kapacitet, er det nødvendigt at etablere forsinkelse.
Udformningen af grøfterne vil ved detailprojekteringen fastlægges nærmere,
ud fra en vurdering af deres nødvendige kapacitet i forhold til nuværende og
fremtidige nedbørsforhold. Det skal sikres, at recipienterne i fremtiden kan
modtage de øgede mængder vand fra baneafvandingen.
Banegraven omkring Aarhus H. er markeret som strømningsvej for
overfladevand. Det vurderes at være hensigtsmæssigt fortsat at lade
banegraven fungere som strømningsvej ned mod havnen. Banegraven ligger i
kote +6 m og vil derfor til enhver tid ligge højere end forventet havniveau.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der i beredskabssituationer, hvor
byzoner i oplandet oversvømmes, kan udledes fra banegraven via
eksisterende grøfter eller dræn til havnen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
32
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0033.png
Aarhus H.
Flere borgere og virksomheder udtrykker modvilje mod de foreslåede planer
om – i en af to undersøgte løsninger – at skabe det fornødne fritrum over
sporene. Det gælder bl.a. 5B, 17B, 19B, 29B, 49VAR, 55BAR, 59BAR, 93B og
115V.
5B foreslår, at køreledningerne slutter ved Bruuns Bro, samt at perronerne
forlænges mod Ringgadebroen. Desuden foreslår 5B med henvisning til
projektets økonomi en bred perron med rullefortove, der kan føre
passagererne til forskellige tog, fremfor at anlægge flere perroner. Det vil
ifølge 5B samtidig give mulighed for, at rutebilerne kan bruge den ny friplads
og benytte den overdækkede banegård.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har i forbindelse med den indledende projektering undersøgt en
mulighed for at etablere nye perroner mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé og
samtidig fjerne de fleste spor gennem perronhallen samt under Bruuns Bro og
Vandrehallen. Løsningen undgår dermed at skabe øget fritrum under såvel
Bruuns Bro som under Vandrehallen for dermed at billiggøre projektet. Som
en konsekvens heraf frigøres et areal i perronhallen samt øst for
Vandrehallen, ligesom 5B foreslår. Løsningen har imidlertid vist sig at være
økonomisk på niveau med de to hovedløsninger, men samtidig at have
væsentlige uhensigtsmæssigheder i forhold til disse. Løsningen har meget
store konsekvenser for, hvordan togdriften kan gennemføres i fremtiden, som
er mindre fleksible end de øvrige løsninger. Desuden giver løsningen store
konsekvenser for trafikken under udførelse og påfører ligeledes
togoperatørerne unødige driftsomkostninger i fremtiden. Løsningen er derfor
fravalgt.
Omfanget af togtrafik til og fra Aarhus H. er af et sådant omfang, at der er
behov for et vist antal perronspor til fordeling af tog og passagerer. Hvis alle
tog til og fra Aarhus H. skal kunne holde ved samme perron, vil dette give
passagererne uhensigtmæssigt lange gåafstande selv ved anvendelse af
rullefortov eller lignende. Banedanmark ser ingen økonomiske fordele i at
etablere en så lang perron med de deraf følgende omlægninger af sporarealet
i forhold til etablering af flere perroner parallelt.
17B og 19B foretrækker sporsænkning frem for nedrivning af Bruuns Bro og
Vandrehallen. 19B er desuden tilhænger af 320 m perroner, et nyt spor 8
samt elevatortårne til alle perroner fra Bruuns Bro for at skåne
gangbesværede passagerer.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer sig opbakningen til dele af de fremlagte
løsningsmuligheder. Der vil fra politisk side blive taget stilling til, hvilken
løsning der skal gennemføres.
Det vil være muligt at etablere elevatorer til perronerne fra en ny Bruuns Bro,
men dette er ikke en del af projektet, der blot skaber muligheden for
elektrificering ved en øget frihøjde.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
33
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0034.png
29B foreslår, at de normale udgaver af køreledning erstattes af en fast
kobberskinne monteret på kortest mulige isolatorer ophængt under Bruuns
Bro og Vandrehallen mellem de bærende dragere – med henvisning til, at en
sådan konstruktion vil være forsvarlig og billigere end det, som er foreslået i
VVM-undersøgelsen, samt at togene kører relativt langsomt ved perronerne.
29B tilføjer, at man eventuelt kunne reducere de bærende dragere under
Bruuns Bro og Vandrehallen i højden lokalt, efter at ekstra afstivning er
monteret mellem de nuværende dragere.
Banedanmarks kommentarer:
Ved elektrificering under Bruuns Bro søger Banedanmark naturligvis at
etablere et kørestrømsanlæg, der tager højde for anlægsomkostninger,
eksisterende forhold og fremtidig drift. Der findes flere muligheder for at
reducere på systemhøjden af anlægget og derved komme under eksisterende
lave broer – især ved lav hastighed. Bruuns Bro og Vandrehallen er dog så
lave, at der ikke findes muligheder for at få systemet under disse uden af øge
frihøjden under dem. Der findes dog flere muligheder for at reducere den
nødvendige frihøjde under broen og derved reducere, hvor meget frihøjden
skal øges. Disse vil naturligvis fortsat blive afsøgt, således at der
eksempelvis ikke sporsænkes i unødvendigt omfang, under hensyntagen til
anlægsøkonomi, eksisterende forhold og fremtidig drift. Banedanmark
etablerer dermed det nødvendige og tilstrækkelige til, at elektrificeringen kan
gennemføres.
En mulighed for at øge fritrummet under Bruuns Bro ved at reducere
bjælkernes højde og afstive konstruktionen på anden vis er undersøgt i
forbindelse med den indledende projektering. Løsningen er dog fravalgt, idet
konstruktionernes bæreevne ikke var tilstrækkelig til at skaffe det fornødne
fritrum. Desuden indebærer løsningen væsentlige konstruktionsmæssige risici,
som ikke kan opvejes af den mindre økonomiske besparelse i forhold til
etablering af en ny bro.
47VAR ønsker at vide, om den del af Bruuns Galleri, der ligger på Bruuns Bro,
nedrives og påpeger endvidere, at det ikke kan lade sig gøre at spærre
Bruuns Bro i et år, som det er planlagt i projektet. 47VAR og 60BAR
efterspørger samtidig de økonomiske beregninger for de to foreslåede
løsninger ved Aarhus H., og 60BAR problematiserer at skulle forholde sig til
de to løsninger uden at kende en evt. prisforskel. Endelig undrer 47VAR sig
over, at Banedanmark ikke har undersøgt muligheden for at anlægge Aarhus
H. som en sækbanegård, hvortil lokomotiverne kan skubbe vognene.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark nedriver ikke Bruuns Galleri. Den del af broen, som giver
adgang dertil, går over Værkmestergade og ikke over sporene, hvorfor der
ikke er behov for øget frihøjde på dette sted.
En midlertidig lukning af en central gade i Aarhus vil naturligt medføre gener
for trafikken, men vurderes gennemførbar. Det vil i de kommende faser af
projektet blive planlagt nærmere, hvordan trafikken afvikles bedst muligt.
Da projektet endnu ikke er færdigbearbejdet og kontrolleret, er
anlægsoverslagene endnu ikke offentliggjort. De endelige tal lægges frem til
den politiske beslutningsproces medio 2017.
Aarhus H. er i dag en sækbanegård, hvor alle tog skal ind og ud af
banegården i samme retning. 47VAR foreslår en mulighed for at benytte
lokomotiver i den ende af toget, der stopper udenfor perronhallen og Bruuns
Bro for derved at undgå fritrumsproblematikken. Indrettes banegården
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
34
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0035.png
udelukkende til skubbende lokomotiver, som der i forvejen ikke kører mange
af i Danmark, vil det ikke være hensigtsmæssigt for en fleksibel drift, da flere
operatører vil foretrække af anvendte mindre togsæt til den kørte trafik. De
fleste eldrevne tog, som kører i Danmark nu, og også dem man bedst kan
forestille sig vil blive købt fremover, er togsæt af kortere stammer, der sættes
sammen, og som ikke kun har brug for strøm i den ene ende af sættet.
48VAR spørger, om anlægsarbejdet vil give gener for de butiksdrivende ved
Aarhus H.
Banedanmarks kommentarer:
Anlægsarbejdet kan ikke undgå at give gener i forbindelse med omlægning af
veje og omlægning af trafik. Under udførelsen vil det tilstræbes at
gennemføre de trafikale omlægninger under hensyntagen til de lokale aktører
i området.
93B er imod at fjerne butikkerne på Bruuns Bro, bortset måske fra en enkelt
ved Stiften, og 49VAR mener, at forslaget om at nedrive Bruuns Bro vil
ødelægge et byrum og skabe et blæsende tomrum midt i Aarhus og undrer
sig over, hvorfor det ikke er gennemtænkt, samt hvorfor de erhvervsdrivende
ikke er inddraget i beslutningsprocessen tidligere. Desuden ønsker 49VAR at
vide, om Banedanmark har tænkt på økonomien hos de erhvervsdrivende og
andre, der bliver påvirket af projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Det er ikke Banedanmarks vurdering, at den skitserede nye bro vil give
anledning til et mindre attraktivt byrum. Den endelige indretning af broens
vejarealer mv. vil ske i tæt dialog med vejmyndigheden (Aarhus Kommune),
hvorfor det fremlagte blot er indledende skitser og visualiseringer af
muligheder.
Hvis Bruuns Arkade nedrives som følge af projektet, vil dette forventeligt ske
ved en ekspropriation, hvor ekspropriationskommissionen fastsætter en
erstatningssum på baggrund af den givne ejendom.
De lokale erhvervsdrivende er inddraget i den offentlige høring i efteråret
2016 på lige vis med den øvrige offentlighed. Ligeledes afholdt Banedanmark i
2014 en idefasehøring, hvor der kom flere forslag ind, som er beskrevet i et
tidligere høringsnotat.
50VAR spørger, hvordan en evt. sporsænkning skal gennemføres i etaper,
herunder om Banedanmark arbejder med en etapeplan, samt om
Banedanmark kender prisen på de to foreslåede løsninger. Endvidere spørger
50VAR, om der vil blive frigivet arealer til andre formål i forbindelse med
projektet – eksempelvis ved hævning af Vandrehallen, hvor der frigives
arealer øst for Vandrehallen.
Banedanmarks kommentarer:
Den endelige udførelsesplan er endnu ikke udarbejdet. Projektet skal
koordineres med bl.a. øvrige projekter på jernbanen. I den politiske
beslutningsproces kan det blive aftalt at gennemføre projektet i etaper.
Hvis Vandrehallen udskiftes, er det for at forlænge perronerne ind under
Vandrehallen og ud på den anden side. Det efterlader kun et relativt lille areal
øst for Vandrehallen. Der vil også fortsat være behov for at kunne køre
godstog til havnen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
35
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0036.png
51BAR spørger, hvorfor Bruuns Arkade ikke genopføres som led i den
foreslåede løsning, hvor Bruuns Bro nedrives.
Banedanmarks kommentarer:
Indtænkning af arkaden i en ny bro er ikke en del af rammerne for
Banedanmarks projekt. Banedanmark må bygge det, der er nødvendigt og
tilstrækkeligt for jernbaneprojektet. Ved evt. nedrivning af broen vil dette
blive gennemført via en ekspropriationsforretning, og erstatningen
vil blive fastlagt af ekspropriationskommissionen, der er uvildig myndighed.
Ønskes det politisk at Arkaderne genopbygges, kan dette ske i forbindelse
med en medfinansiering af Aarhus Kommune, eller en anden developer.
59BAR og 93B udtrykker utilfredshed med planerne om at nedrive
Vandrehallen, og 53BAR ønsker at vide, om Vandrehallen kan genopbygges i
samme stil og stand som den eksisterende, samt om anlægstiden og
omkostningerne begrænses væsentligt, hvis man ifm. en
sporsænkningsløsning ikke forlænger perronerne.
Banedanmarks kommentarer:
Den endelige udformning og arkitektoniske bearbejdning af en ny vandrehal
fastlægges i de kommende faser.
Udskiftning af Vandrehallen sker kun for at skaffe det fornødne fritrum hvis
perronforlængelser nødvendiggør, at togene føres ind under Vandrehallen.
54BAR ønsker at vide, om det vil være muligt at komme til den foreslåede ny
perron 8 inde fra Vandrehallen.
Banedanmarks kommentarer:
Perron 8 er et tilvalg, som kun vil være tilgængelig fra Bruuns Bro.
55BAR vil vide, om spor 0 ved letbanen kommer til at ligge højere end nu ved
en evt. sporsænkning.
Banedanmarks kommentarer:
Det er muligt, at letbanen får perroner, som er højere end de øvrige perroner.
Da letbanen kræver mindre fritrum, har letbanen ingen problemer med at
komme under hhv. Bruuns Bro og Vandrehallen.
56BAR pointerer, at løsningen vedr. en ny Bruuns Bro muliggør et nyt byrum,
hvis man forstærker og ombygger de røde tage.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ikke undersøgt mulighederne for inddragelse af
perrontagene eller andre nærliggende områder til etablering af et nyt byrum,
da dette ligger underfor, hvad der er nødvendigt for opfyldelse af projektets
formål.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
36
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0037.png
51BAR ønsker at vide, hvor mange meter perronerne skal forlænges.
Banedanmarks kommentarer:
I dag er perronerne omkring 250 m. Planen er, at perronerne skal forlænges
til ca. 320 m.
55BAR spørger, om det vil give problemer med terrænudligning omkring
banegårdspladsen, hvis man hæver Bruuns Bro, og om der vil komme en
bakke på kørebanen. Desuden undrer 55BAR sig over, at Banedanmark kun
har præsenteret to forslag, og spørger, om man f.eks. kan flytte banegården
til mellem Frederiks Bro og Bruuns Bro. Endelig spørger 55BAR samt 49VAR,
hvorfor Banedanmark ikke har iværksat en åben idekonkurrence på et
tidligere tidspunkt i høringsfasen, samt hvorfor Banedanmark ikke tidligere
har inddraget beboerne eller de pårørende i området nær Aarhus H. Samtidig
ønsker 47VAR at vide, om Bruuns Galleri er blevet inddraget i projektet. Hertil
svarede Bruuns Galleri (50VAR) på borgermødet i Aarhus, at Bruuns Galleri
har fulgt med i pressen og primært ad den vej er blevet opmærksomme på
problemstillingen vedr. de to løsninger ved Aarhus H. 50VAR understregede,
at Bruuns Galleri har været i dialog med Banedanmark. 60BAR undrede sig
over, at Bruuns Galleri og flere politikere ikke har hørt mere om projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Den eksisterende Bruuns Bro har en stor konstruktionstykkelse, grundet
broens alder. Med en ny bro er det muligt at etablere en bro med en mindre
tykkelse og derved bevare niveauet for vejen, således at der ikke vil ske
højdejustering i vejbanen, samtidig med at der skabes øget frihøjde under
broen.
Banedanmark har i forbindelse med den indledende projektering undersøgt en
mulighed for at etablere nye perroner mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé og
samtidig fjerne de fleste spor gennem perronhallen samt under Bruuns Bro og
Vandrehallen. Løsningen undgår dermed at skabe øget fritrum under såvel
Bruuns Bro som under Vandrehallen for dermed at billiggøre projektet.
Løsningen har imidlertid vist sig at være økonomisk på niveau med de to
hovedløsninger, men samtidig at have væsentlige uhensigtsmæssigheder i
forhold til disse. Løsningen har meget store konsekvenser for, hvordan
togdriften kan gennemføres i fremtiden, som er mindre fleksible end de øvrige
løsninger. Desuden giver løsningen store konsekvenser for trafikken under
udførelse og påfører ligeledes togoperatørerne unødige driftsomkostninger i
fremtiden. Løsningen er derfor fravalgt.
I 2014 er afholdt en idefasehøring af projektet og i efteråret 2016 er afholdt
en offentlig høring på baggrund af VVM-materialet. I begge perioder har
offentligheden givet høringssvar med gode input til projektet. Der er inden
offentlighedsfasen taget kontakt til særligt berørte grundejere samt været en
god dialog med relevante kommuner.
50VAR spørger, om trafikken i Værkmestergade kan bevares gennem hele
anlægsfasen ifm. nedrivning af Bruuns Bro, samt om varelevering til
butikkerne påvirkes af projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Vurderingen er, at trafikken på Værkmestergade kan opretholdes i langt
størstedelen af anlægsperioden i løsningen, hvor Bruuns Bro nedrives. Ved
sporsænkning kan det give større problemer, da der skal anlægges
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
37
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0038.png
arbejdsarealer til bl.a. fundamentarbejde. Der skal findes en løsning på
vareindleveringen.
9B mener ikke, at den nuværende banegård er bygget til en by af Aarhus'
størrelse, og at Aarhus H. derfor bør ombygges med større frihøjde til togene,
længere perroner og mere plads til passagererne. 9B understreger, at en ny
Bruuns Bro kan bygges med frit spænd og altså ikke på piller som i dag, og at
man derfor bør bevare banegårdsbygningens stil udvendigt og indvendigt løfte
gulvet op med en bro. Det vil ifølge 9B samtidig muliggøre en bredere
vandrehal, ligesom perronerne kan forlænges mod øst. 9B foreslår endvidere,
at hele området mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé overdækkes med plads
til cykler, taxier, busser og letbane samt parkering for ærindekørsel. 9B
pointerer endelig, at der ikke behøver være butikker inde på banegården, der
i dag har et stort butikscenter som nabo, samt at den nuværende indretning
af cykelparkeringen og ulovligt parkerede biler ved Aarhus H. betyder, at
gående og busser vanskeligt kan passere Bruuns Bro. I den forbindelse
foreslår 9B, at der laves en lov, der gør det ulovligt at parkere ved kantstenen
i gader, hvor der kører busser og sporvogne. 9B håber ydermere, at projektet
om en tunnel under Marselis Boulevard skrottes og foreslår, at der bygges en
midlertidig bro for fodgængere og cyklister mellem Orla Lehmans Allé og
Helgolandsgade, inden Bruuns Bro evt. nedrives.
Banedanmarks kommentarer:
Det er teknisk muligt at bygge en bro uden piller, men vurderingen er, at
dennes bæreevnekrav vil gøre den unødvendigt omkostningstung. Hvis
løsningen hvor vandrehallen hæves vælges, vil perronerne bliver forlænget
ind under vandrehallen.
En overdækning af banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks Allé ændrer
ikke på behovet for ombygning af Aarhus H. Det er endvidere Banedanmarks
opfattelse, at overdækning af banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiks
Allé kan etableres, uagtet hvilken løsning for elektrificering og
kapacitetsudvidelse af Aarhus H. der vælges.
Indretningen af en ny vandrehal skal udformes i samarbejde med DSB.
Det har indledende været undersøgt at bygge en bro over banen et andet sted
end det nuværende. Det har også været undersøgt at bygge midlertidige
løsninger. Disse muligheder er dog fravalgt, da de viste sig at være
uforholdsmæssigt dyre i forhold til gevinsterne. I stedet arbejdes der nu med
en etapeopdeling af arbejderne så der ikke arbejdes med Vandrehallen og
Bruuns Bro samtidig. Dermed vil omvejen for gående være begrænset.
98B mener, at man ved at fjerne Bruuns Arkade mister et værdifuldt byggeri,
der har tilført Bruuns Bro en arkitektonisk og idémæssig fornyelse, ligesom
den bygningsmæssige sammenhæng mellem Banegårdspladsen og MP Bruuns
gade forsvinder, og hjørnet af Bruuns Galleri og dets nordfacade blotlægges.
98B mener, at nedrivning af et godt, 13 år gammelt byggeri ikke virker
hensigtsmæssigt, og at det vil stride mod kommunens politik for bæredygtige
løsninger. Endvidere påpeger 98B, at en sporsænkningsløsning vil have en
kortere estimeret anlægsperiode end løsningen, som bl.a. involverer
nedrivning af Vandrehallen. På den baggrund anser 98B
sporsænkningsløsningen som den bedste løsning.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
38
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0039.png
Banedanmarks kommentarer:
Nedrivning af bygningerne på Bruuns Bro er nødvendige, hvis broen skal
udskiftes. Da Bruuns Arkade står direkte ovenpå Bruuns Bro, vil det ikke være
en realistisk teknisk løsning at lade bygningen stå, hvis frihøjden under skal
øges.
Banedanmark noterer sig støtten til sporsænkningsløsningen.
100B opfordrer til, at cyklisters forhold indtænkes i den fremtidige løsning for
Bruuns Bro for at understøtte Aarhus Kommunes ønske om en ambitiøs
cykelpolitik, herunder understøttelse af igangværende projekter såsom
Cykelby Aarhus og Smart Mobilitet. Dette indebærer ifølge 100B bl.a.
prioriteret fremkommelighed for cyklister og bløde trafikanter over Bruuns
Bro, funktionel cykelparkering med stor kapacitet, neddrosling af biltrafik på
Bruuns Bro med henblik på bedre fremkommelighed for pendlere og
trafikanter generelt samt en ny cykelforbindelse fra Bruuns Bro til
Værkmestergade, som samtidig åbnes for cykeltrafik.
Banedanmarks kommentarer:
I en eventuel løsning hvor Bruuns Bro skal bygges om, vil der skulle indrettes
et nyt byrum på den nye bro. Dette byrum vil være bredere end det
nuværende og efterlader plads til mere åbne byrum, med eksempelvis
dedikerede cykelstier. Byrummet vil skulle udvikles i samarbejde med Aarhus
Kommune. Aarhus Kommune er i gang med at bygge et nyt cykelhus ved
siden af Bruuns Bro, som vil bidrage til bedre cykelparkeringsforhold i
området.
103B efterspørger den forventede restlevetid for Bruuns Bro, da det ifølge
103B kan have betydning for, hvornår broen uafhængigt af det aktuelle
projekt må lukkes for renovering eller genopførelse. Tilsvarende mener 103B,
at Banedanmark undersøger, hvorvidt dele af taget over perronhallen kan
anvendes til f.eks. cykelparkering eller en supplerende adgangsvej fra Bruuns
Bro til vandrehallen. Hvis Bruuns Arkade bevares eller genopføres, kan
adgang til perronhallens tag ifølge 103B ske via en passage gennem arkaden.
Endvidere foreslår 103B, at Banedanmark i forbindelse med en evt.
nedrivning og genopbygning af Bruuns Bro etablerer en interimsforbindelse i
form af en fodgænger- og cykelbro mellem Halls Sti og Orla Lehmanns Allé –
evt. med perronadgang fra denne bro.
Banedanmarks kommentarer:
Den forventede restlevetid på broen er anslået til minimum 40 år. Det vil
derfor ikke være et element i vurderingen af, hvorvidt den ene eller den
anden løsning gennemføres. En udnyttelse af perrontaget til cykelparkering er
ikke undersøgt som en del af elektrificeringsprojektet. Banedanmark henleder
opmærksomheden på kommunens planer om et nyt cykelparkeringshus ved
Hall Sti.
Det har indledende været undersøgt at bygge en bro over banen et andet sted
end det nuværende. Det har også været undersøgt at bygge midlertidige
løsninger. Disse muligheder er dog fravalgt, da de viste sig at være
uforholdsmæssigt dyre i forhold til gevinsterne. I stedet arbejdes der nu med
en etapeopdeling af arbejderne, så der ikke arbejdes med Vandrehallen og
Bruuns Bro samtidig. Dermed vil omvejen for gående være begrænset.
115V, Bruunsgade Sammenslutning af 1931 samt Gadeforeningen
Jægergårdsgade, frygter, at evt. opførelse af en ny vandrehal og en ny
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
39
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0040.png
Bruuns Bro får økonomiske konsekvenser for butikkerne i M.P. Bruunsgade og
Jægergårdsgade, der rækker længere end de 12 måneder, hvor M.P.
Bruunsgade planlægges spærret. 115V har på den baggrund et stort ønske
om, at sporsænkningsløsningen vælges.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer tilslutningen til sporsænkningsløsningen.
123F, Dansk Industri, opfordrer til, at man i meget høj grad har fokus på at
minimere de trafikale gener for vejtrafikken i Aarhus og understreger, at det
er af afgørende betydning for erhvervslivet, at der er gode muligheder for
effektiv transport af både vej- og banegods til og fra Aarhus Havn.
Banedanmarks kommentarer:
Gennem den kommende planlægningsfase vil Banedanmark tilstræbe at sikre,
at godset kan komme til og fra Aarhus Havn i hele byggeperioden. Det er dog
ikke muligt på nuværende tidspunkt at love fri adgang i hele anlægsperioden
på et så stort og komplekst anlægsprojekt.
126K, Lokalt Kulturmiljøråd i Aarhus, mener, at det er endog meget vigtigt, at
alle parter indgår i et konstruktivt samarbejde om at undersøge alle fysiske
aspekter til bunds og afdække alle – også alternative – løsningsmodeller,
inden der eventuelt træffes beslutning om løsninger, der indebærer
uoprettelige by- og bygningsmæssige indgreb og unødige kulturhistoriske
konsekvenser. 126K pointerer desuden, at en genetablering af den oprindelige
vandrehal, hvor tilkomne tilføjelser fjernes, vil være et stort plus for rummet,
hvor den oprindelige vinduesfacade genetableres, så dagslys igen kan bringes
tilbage til hallen. Dette vil ifølge 126K accentuere vandrehallens oprindelige
funktion og dens funktion som gennemgang til Bruuns Galleri. 126K mener
samtidig, at en evt. anden udformning af Bruuns Bro bør følge helhedsplanen
for området, at M.P. Bruuns Gades forløb bør opretholdes som ret og jævnt i
hele forløbet fra Park Allé, samt at vuet til Skt. Pauls Kirke ikke må forstyrres
af skæmmende niveaumæssige uregelmæssigheder eller forskydninger. En ny
Bruuns Bro bør ifølge 126K gives en mere stram udformning end vist i de
hidtidige visualiseringer i VVM-materialet og påpeger vigtigheden af at
fastholde og styrke broen som udsigtsplatform og oplevelsesrigt byelement
uden f.eks. skæmmende cykelparkering. Mht. en evt. fjernelse af Bruuns
Arkade mener 126K, at dette vil være et endog meget stort tab for Aarhus,
som 126K på ingen måde kan anbefale og samtidig ønsker at benytte
lejligheden til at advare kraftigt imod.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har i den helt tidlige fase af projektet undersøgt en række
forskellige løsningsmodeller. Igennem dette omfattende analysearbejde er
Banedanmark kommet frem til de to tekniske løsninger, som nu er lagt frem i
høring. Selve udformningen af løsningerne vil kunne udføres på mange
måder, men den tekniske løsning vil skulle findes inden for de allerede
beskrevne tekniske løsninger.
Hvis løsningen hvor Vandrehallen bliver revet ned og genopbygget vælges, vil
det ikke blive en vandrehal i den nuværende udformning. Ønsket om daglys i
Vandrehallen noteres og tages med videre til en senere fase. Udformningen af
Bruuns Bro vil ligeledes skulle fastlægges i en senere fase i samarbejde med
Aarhus Kommune.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
40
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0041.png
Der er ikke lagt op til, at der skal laves cykelparkering på den nye Bruuns Bro,
da cykelparkering i stedet vil skulle ske i det nye cykelhotel, som Aarhus
Kommune bygger i umiddelbar forlængelse af broen.
130B er tilhænger af sporsænkningsløsningen og mener desuden, at
elektrificeringen af jernbanen er håbløst forældet, samt at man burde vente
og se tiden an mht. ny fremdrivningsteknik.
Banedanmarks kommentarer:
Det er Banedanmarks opfattelse, at elektriske tog vil komme til at være den
herskende teknologi i mange år fremad. Der planlægges altid ud fra
eksisterende teknologi og ikke efter mulige fremtidige teknologiske
landvindinger. Når det er sagt, holder Banedanmark øje med nye teknologier
og overvejer dem, når de er på et så tilfredsstillende stadie, at de kan
benyttes i praksis.
144F, Ejerforeningen Bruuns Arkade, mener, at en nedrivning af Bruuns Bro vil
være udtryk for et meget væsentligt ressourcespild, ligesom det vil medføre,
at ejere og lejere i Bruuns Arkade må flytte fra Aarhus H. Desuden påpeger
144F, at tabet af Bruuns Bro og Bruuns Arkade vil være et uopretteligt tab for
Aarhus som by. 144F foreslår som alternativ, at Banedanmark – i tilfælde af at
løsningen med hævning af Bruuns Bro vælges – i det fortsatte projektarbejde
indtænker, om man via hydraulisk synkronløft kan hæve Bruuns Bro. Dette er
ifølge 144F en mindre økonomisk belastende løsning, idet der hverken skal
opføres en ny bro eller afgraves jord under sporarealet og tilpasses
perronhøjder.
152B mener ikke, at Bruuns Arkade bør nedrives men i stedet løftes ved
hjælp af hydraulik. I byggeperioden foreslår 152B, at kunder til Bruuns
Arkade får adgang til arkadens forretninger fra en midlertidig træbro langs
arkadens forside. Tilsvarende foreslår 152B, at vejdelen af Bruuns Bro holdes
åben i hele byggeperioden ved etapevist at lægge en midlertidig bro ovenpå
en del af vejbroen, så den dækker et par spor ad gangen, mens den
eksisterende konstruktion erstattes af en ny med større frihøjde. 152B
foreslår også, at cykelbroen løftes med hydraulik, og at dens bropiller
forlænges. Endvidere foreslår 152B, at Vandrehallens bærende bjælker
erstattes af nogle nye og mindre bjælker, eller at bygningen alternativt løftes
ved hjælp af hydraulik, så den underliggende konstruktion kan hæves.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har undersøgt en del løsninger i det indledende analysearbejde.
En hævning af Bruuns Bro skal ske på en relativt gammel konstruktion, og det
skal derfor sikres, at konstruktionen er stærk nok til at lave et decideret løft.
Det er en meget stor konstruktion at løfte og vil derfor blive meget
bekosteligt. En højere Bruuns Bro vil medføre en række problemer, da vejene
op til Bruuns Bro ville blive markant stejlere eller skulle starte opstigningen en
del længere ude. Dette problem vil være løst, hvis man opfører en ny bro, da
nye broer kan laves med en mindre konstruktionstykkelse, og man dermed vil
kunne beholde den samme højde på kørebanen som i dag, selvom undersiden
af broen er højere oppe. En hævning af den nuværende bro vil samtidig
betyde, at indgangen til Bruuns Galleri vil blive skjult og skulle udstyres med
trapper eller lignende. Løsningen med at hæve broen vil derfor ikke være en
særligt brugervenlig løsning især pga. vejforløbet. Når dette sammenholdes
med den relativt høje anlægspris, vurderes løsningen ikke at være relevant at
arbejde videre med.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
41
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0042.png
144F, Ejerforeningen Bruuns Arkade, foretrækker en sporsænkningsløsning.
Hvis Bruuns Bro nedrives, ønsker 144F, at de nuværende ejere af Bruuns
Arkade tænkes ind i genopførelsen af Bruuns Bro og butiksarkaden.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer støtten til sporsænkningsløsningen. En ny Bruuns Bro
vil ikke blive opført sådan, at det er muligt at bygge bygninger på den. Det vil
stille andre krav til konstruktionen og blive et markant dyrere bygværk.
145V, som ejer Bruuns Galleri, tilkendegiver stor tilfredshed med planerne om
en modernisering af jernbanenettet i form af elektrificering samt udvidelse af
kapaciteten på Aarhus H. 145V ønsker at rette Banedanmarks
opmærksomhed mod den betydning, Bruuns Galleri har haft for udviklingen af
Aarhus H. samt af Aarhus som regional detailhandelsstation. 145V pointerer i
den forbindelse, at en løsning, hvor togene standser før Bruuns Bro og
dermed ikke kører helt frem til den nuværende station, vil være uacceptabel
for 145V. 145V fremhæver samtidig vigtigheden af også fremover at kunne
opretholde biltrafikken til parkeringsanlægget tilknyttet Bruuns Galleri,
herunder varemodtagelse, og er af den grund kritisk overfor en evt. lukning af
Værkmestergade. Endelig ønsker 145V at indgå i samarbejde med
Banedanmark, DSB, Aarhus Kommune og øvrige interessenter om den
fremtidige udvikling af lokalområdet.
Banedanmarks kommentarer:
En løsning hvor togene standser før Bruuns Bro er ikke blandt de løsninger,
som Banedanmark arbejder videre med. Der har indledende været kigget på
det, men løsningen er blevet fravalgt, som det fremgår af VVM-materialet.
Det er også Banedanmarks ønske, at der findes en løsning på parkering og
varemodtagelse til Bruuns Galleri.
146F mener, at det nye forslag til vandrehallen på Aarhus H. har en sympatisk
tilgang til at skabe materiale‐sammenhænge mellem nybygningen og
banegårdens forhal, og at forslaget retter op på vandrehallens nuværende og
uheldige facade mod Værkmestergade. 146F anser det for særdeles vigtigt, at
helheden fra Banegårdspladsen gennem banegården og vandrehallen
bibeholdes, og betragter det som en kvalitet for projektet, hvis den
eksisterende vandrehal bevares ved en sporsænkning, og der bygges nyt mod
Værkmestergade i det foreslåede formsprog og materialeholdning. Tilsvarende
finder 146F, at det vil være optimalt, hvis sporene kan sænkes og Bruuns Bro
med bebyggelse kan bevares. Skulle dette ikke være muligt, ønsker 146F, at
der genopføres arkadebygninger i samme kvalitet på en ny bro, som gentager
den særdeles vigtige jævne stigning mod Skt. Pauls Kirke.
Banedanmarks kommentarer:
Den endelige udformning af en ny vandrehal er endnu ikke bestemt. De
fremlagte visualiseringer skal primært vise, hvordan det kunne se ud, og hvor
meget det fylder. I praksis vil der dog ske en samtænkning af de gamle og de
nye bygninger.
En ny Bruuns Bro projekteres ikke sådan, at det er muligt at bygge en ny
arkade på broen. En bro som skal have bæreevne til den type bygninger, vil
være langt dyrere end den bro, som på nuværende tidspunkt er projekteret.
Til gengæld vil en ny bro være bredere, netop fordi der ikke bliver opført
bygninger på den.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
42
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0043.png
151B mener, at sporsænkningsløsningen er en bedre løsning end at hæve
Bruuns Bro og nedrive forhallen og spørger, om det er muligt at sænke
pantograferne på lokomotiverne så meget, at de kan liste ind under Bruuns
Bro, som den er.
Banedanmarks kommentarer:
Ved elektrificering under Bruuns Bro søger Banedanmark naturligvis at
etablere et kørestrømsanlæg, der tager højde for anlægsomkostninger,
eksisterende forhold og fremtidig drift. Der findes flere muligheder for at
reducere på systemhøjden af anlægget og derved komme under eksisterende
lave broer – især ved lav hastighed. Bruuns Bro og Vandrehallen er dog så
lave, at der ikke findes muligheder for at få systemet under disse uden af øge
frihøjden under dem. Der findes dog flere muligheder for at reducere den
nødvendige frihøjde under broen og derved reducere, hvor meget frihøjden
skal øges. Disse vil naturligvis fortsat blive afsøgt, således at der
eksempelvis ikke sporsænkes i unødvendigt omfang, under hensyntagen til
anlægsøkonomi, eksisterende forhold og fremtidig drift. Banedanmark
etablerer dermed det nødvendige og tilstrækkelige til, at elektrificeringen kan
gennemføres.
152B mener samtidig, at Banedanmark har fravalgt en ombygning af Bruuns
Bro, fordi Banedanmark vurderer, at når prisen er nogenlunde den samme, så
kan man lige så godt vælge en af de løsninger, som vil udløse store gener i
byggeperioden.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark skal bygge den bedste og billigste løsning. I den vurdering
indgår både økonomi, anlægsgener og teknik. Sporsænkningsløsningen har
dog en del gener for togoperatørerne og passagererne, ligesom løsningen
med ny Vandrehal og Bruuns Bro vil medføre gener for vejtrafik i Aarhus.
Dette er grunden til, at Banedanmark fremlægger to løsninger, så politikerne
kan træffe et valg om, hvilke elementer ved de to løsninger man ønsker at
vægte, når løsningen vælges. Der er endnu ikke valgt løsning i Aarhus.
152B mener desuden, at der bør anlægges yderligere to spor (spor 9 og 10)
ved at inddrage Værkmestergades areal – for at give mulighed for
nærbanetrafik mod Horsens og Langå samt en reetablering af Hammelbanen.
152B foreslår i den forbindelse, at Værkmestergade forlægges, så den skærer
M. P. Bruuns Gade og Frederiks Allé i niveau, samt at forbindelsen til Spanien
reetableres ved at skære et hul gennem Bruuns Galleri, mens nedgangen til
sporene 8 til 10 sker fra en forlængelse af Vandrehallen ind i Bruuns Galleri.
152B mener også, at trafik til Randers bør føres igennem Aarhus H. og ad en
ny bane direkte til Randers, og at hastighedsbegrænsninger grundet det
snoede baneforløb nordpå kan undgås ved at bygge tre nye banestrækninger,
der kan afkorte banen; en ny bane fra Hobro vest om Rold Skov til Svenstrup
eller Skørping, en ny bane fra Hobro øst om Fyrkat til Handest samt en ny
bane direkte fra Århus til Randers, hvor der suppleres med spor via Fladbro til
Stevnstrup for at skaffe direkte forbindelse mod Viborg. 152B mener, at den
eksisterende bane stadig bør elektrificeres og benyttes til regionaltog og
spørger, hvor meget tid der kunne spares på den eksisterende bane, hvis der
benyttedes tog med Pendolino-boggier.
I Aarhus foreslår 152B to løsninger; en lang tunnel fra Aarhus H. til det
nordlige Aarhus, men denne er ekstremt dyr eller en linjeføring langs
Grenåbanen, som ifølge 152B vil indebære en besparelse på adskillige
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
43
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0044.png
milliarder, men som dog vil få konsekvenser for letbanen, som delvis må
opgives, så Odder- og Grenåbanerne må udgå af letbanen og erstattes af en
reetableret nærbane. Ved Dokk1 forestiller 152B sig, at de to letbanespor
erstattes af de to hovedspor på den foreslåede nye bane Århus-Randers,
mens Grenåbanen får sit eget spor mellem hovedsporene og den glaskasse,
der indeholder rulletrappen ned til Dokk1's niveau 0, samt at der på
havnesiden af glaskassen placeres yderligere et nærbanespor, så
nærbanetogene kan krydse hinanden her. I denne model anbefaler 152B, at
passagen på tværs af sporene under Dokk1 lukkes, og at en ny glaskasse
placeres på havnesiden af parkeringsanlægget, mens korttidsparkeringen
flyttes over på den nordøstlige side af Dokk1.
152B mener også, at Havnegade bør lukkes for gennemgående trafik, og at
den gennemgående trafik bør flyttes ned i en tunnel under Havnegade,
alternativt at Toldboden rulles til side for at fjerne flaskehalsen ved
Havnegade, så tunnelen bliver overflødig. Ydermere mener 152B, at alle
jernbaneoverskæringer mellem Aarhus H. og Viengevej bør lukkes, samt at
letbanen bør omlægges – bl.a. ved at dele sporene vest for Aarhus H. og ved
at anlægge nogle ekstra letbanespor ved rutebilstationen.
Banedanmarks kommentarer:
Det er Banedanmarks vurdering, at antallet af perronspor på Aarhus H. er
tilstrækkeligt til at kunne afvikle den forventede trafik mange år frem. Det er
endvidere Banedanmarks vurdering, at såfremt der etableres en ny bane til
Silkeborg via Galten, kan der være behov for at etablere et spor 8 med
tilhørende perron. Et spor 8 vil kunne placeres op mod Værkmestergade.
Nye banestrækninger/linjeføringer mellem Aarhus og Randers er tidligere
blevet undersøgt og fravalgt, idet omkostninger til projekterne var markant
højere end de samfundsøkonomiske gevinster.
Øvrige forslag fra 152B anses ikke at være relevante for disse undersøgelser,
da det vedrører omlægninger og ændringer af Aarhus Letbane.
156K, et mindretal i Aarhus Byråd, lægger sig på linje med 94K, og ønsker, at
der arbejdes videre med planerne om flytning af rutebilstationen, udvikling af
og omkring Bruuns Galleri, forbedring af forholdene for gående og cyklister,
elektrificering og kapacitetsudvidelse samt overdækning af banegraven
mellem Bruuns Bro og Frederiks Bro. Dog er 156K imod nedrivning af Bruuns
Bro, herunder en midlertidig nedrivning, og peger på, at det bør være muligt
at lave en helhedsplan, inkl. overdækning af banegraven, uden at Bruuns Bro
rives ned. Samtidig mener 156K, at en evt. sporsænkningsløsning ved Aarhus
H. bør ske etapevist og ikke ad en omgang, som det er opstillet i VVM-
materialet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark kan oplyse, at planerne om en rutebilstation ikke er forhindret
af ombygningerne i forbindelse med banegården. En fremtidig rutebilstation
skal dog passes ind i den station, som der er på det tidspunkt, man vælger at
gennemføre projektet. Banedanmark bygger et baneprojekt og er derfor ikke i
gang med planer om rutebilstationer, udvikling af områder i Aarhus osv.
Forbedring af forholdene for cyklister og gående behandles og optimeres af
Banedanmark på banegården samt adgangen til banegården. Overdækningen
af banegraven er et projekt, som ligger uden for Banedanmarks område, da
det ikke påvirker muligheden for at køre tog. Et sådant fremtidigt projekt vil
dog skulle koordineres med Banedanmark. Såfremt Aarhus kommune kan
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
44
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0045.png
finansiere og tillade en overdækning af Banegraven, indgår Banedanmark
gerne i dialog om, hvilke banetekniske krav der skal overholdes, for at det
kan lade sig gøre.
Den endelige stadieplan for arbejdet er endnu ikke fastlagt, og det er derfor
heller ikke fastlagt, hvordan en tilrettelæggelse af arbejdet udføres bedst i
forhold til banetrafik og vejtrafik.
157B er imod løsningen, som bl.a. indebærer nedrivning af Bruuns Bro – med
henvisning til forventede øgede trafikale gener, herunder for cyklister,
forringelse af det arkitektoniske udtryk ved Aarhus H. samt økonomiske tab
for de erhvervsdrivende i Bruuns Arkade. 157B mener desuden ikke, at en ny
cykelparkering syd for broen vil få cyklende fra den centrale eller nordlige del
af byen, som har ærinder på Strøget eller Banegården, til at cykle den ekstra
vej langs Frederiks Allé eller Strandvejen/Spanien for at parkere deres cykler,
men at de i stedet vil sætte cyklen fra sig på Strøget eller foran Banegården,
hvor der ifølge 157B i forvejen er alt for mange cykler.
Banedanmarks kommentarer:
Der er en række gener og fordele, som knytter sig til de forskellige løsninger.
Det er korrekt, at der vil være størst trafikale gener for vejtrafik i løsningen,
hvor Bruuns Bro nedrives. Omvendt vil en sporsænkning give størst gener for
togtrafikken.
Det er Aarhus Kommune, som står for projektet med Cykelhotellet på den ene
side af Bruuns Bro. Derfor er der i de foreløbige planer ikke planlagt
cykelparkering på en ny Bruuns Bro. Hvis det efterfølgende bliver klart, at den
planlagte cykelparkering ikke er tilstrækkelig, vil det være Aarhus Kommune
og DSB, som vil skulle sikre, at behovet for cykelparkering bliver dækket.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
45
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0046.png
Ny placering af Aarhus H.
Flere høringssvar omhandler forslag om at flytte Aarhus H. til en ny
beliggenhed.
86B foreslår, at Aarhus H. flyttes til Eskelund med en sløjfning af de
nord/sydgående skinner samt anlæggelse af en ny glashal hen over skinnerne
inkl. nærbanen. Ifølge 86B vil det medføre en stor tidsbesparelse for
passagererne og give adgang til Ringgade/Ringvej og motorvej Syd samt
Brabrand-cykelstien med bro over Aarhus Å. 86B foreslår desuden, at den
nuværende Aarhus H. inkl. arealer sælges.
93B spørger, hvorfor Banedanmark ikke har overvejet at flytte banegården
længere ud for at spare køretid, og foreslår herunder at nedlægge
cykelstativerne ved Aarhus H. og bruge den plads til at bygge tag over
sporene og en trappe ned til perronerne.
1B mener, at man bør bygge en ny banegård i vejniveau i forbindelse med
dæmningen op mod Åhavevej med en ny togbro over Aarhus Å. I denne
løsning skal "taget" bruges til at udvide sporene til to gennemgående spor og
to holdespor, i alt seks spor (fire spor med to perroner for nord-/sydgående
tog og to spor en enkeltperron for letbanen foruden et enkeltspor via Marselis
Boulevard – enten nedgravet eller i midterrabatten – til Østhavnen). Ifølge 1B
vil det spare vendetid for togene og dermed 5-7 minutters rejsetid. Parkering
til biltrafik kan i 1B's optik anlægges på den nuværende genbrugsplads og
evt. ved inddragelse af boldbanerne. Ydermere foreslår 1B en gratis og
førerløs shuttle på nogle af de eksisterende skinner mellem Åhavevej og
Aarhus H.
Tilsvarende foreslår 26B en ny Aarhus H. i den vestlige udkant af Aarhus,
f.eks. ved Åhavevej – med letbaneforbindelse til den nuværende Aarhus H.
Dette vil ifølge 26B samtidig lette vejtrafikken i centrum, og det bestående
baneterræn vil give god plads til både privat- og godstrafik på en
vejforbindelse til Aarhus Havn. Samtidig kan der ifølge 26B anlægges
parkeringsplads/-hus ved den ny Aarhus H.
13B foreslår også en ny hovedbanegård, som passagerer kan komme til og fra
med lokaltog. 13B foreslår desuden anlæggelsen af en ny busstation.
Banedanmarks kommentarer
En flytning af Aarhus H. til en placering ved Eskelund blev også foreslået i
forbindelse med idéfasehøringen. Banedanmark har siden screenet en løsning,
hvor Aarhus H. flyttes til en placering ved Eskelund. I screeningen blev
stationen forudsat etableret med fire perronspor til IC- og regionaltog samt to
perronspor til letbanen. Der indgik endvidere en bro over Aarhus Å., der
forbinder de sydgående spor med de nordgående spor. Den nye station var
forudsat betjent med bybusser, men uden anlæggelsen af en egentlig
busstation.
Screeningen viste, at løsningen var væsentligt mere omkostningskrævende
end de fremlagte løsninger. Endvidere viste screeningen, at rejsende til og fra
Aarhus samlet set vil få længere rejsetid som følge af løsningen. Passagerer
der rejser igennem Aarhus vil derimod opnå reduceret rejsetid. Da der er
langt flere, der rejser til/fra Aarhus end igennem Aarhus, blev det vurderet, at
løsningen vil medføre flere gener end gevinster for de rejsende. Løsningen
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
46
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0047.png
blev derfor fravalgt. Screeningsrapporten kan findes på Banedanmarks
hjemmeside.
30F, SporJylland, undrer sig over, at SporJyllands forslag fra idehøringsfasen
om at flytte jernbanen ud til langs med motorvej E45 på en 12 km strækning
samt at lave en ny Aarhus Vest-bane ikke er undersøgt i projektet.
150B opfatter den nuværende Aarhus H. som en gigantisk stopklods for
togdriften, især for Aarhus og Nord- og Østjylland, men faktisk også for hele
Vestdanmark. 150B ønsker derfor, at Aarhus H. føres videre langs E45 vest
om Årslev Engsø, samtidig med, at der opføres en ny supplerende banegård
ved Hasselager – med masser af parkeringspladser. 150B foreslår tillige, at al
togvedligeholdelse og togparkering mv. flyttes væk fra Banegraven, hvorved
denne kan bebygges og mener, at hele projektet derved stort set kan
selvfinansieres.
120B mener også, at der bør bygges en ny banegård ved Motorvej E45 med
parkeringspladser samt shuttle-letbaneforbindelse til Aarhus H., og spørger,
om det kan passe, at rejsende til byerne nord for Aarhus, har accepteret, at
de i al fremtid skal bruge 20 minutter på at vende på sækbanegården i Århus
samt om det kan passe, at Togfonden vil bruge DKK 1 mia. i Aarhus, der
forsinker de rejsende nordfra med 20 minutter, når der tales om at bruge 7
mia. på en bro over Vejle Fjord, der kan spare de rejsende fra Aarhus 10
minutter. 120B mener samtidig, det er visionsløst for Aarhus, at de fleste
århusianere skal rejse ind i Aarhus for at rejse med tog ud af byen og
omvendt, når de kommer hjem.
Banedanmarks kommentarer:
Ligesom Eskelund-løsningen er det et meget omfattende projekt at anlægge
en ny jernbane langs motorvejen, lave en ny station og i øvrigt skaffe anden
transport, eksempelvis en ny letbanestrækning derud, så rejsende kan
komme til og fra Aarhus Midtby. Langt de fleste, som skal af i Aarhus, vil få
en længere rejse ved en banegård nær E45. Det er derfor samlet set en
ufordelagtig løsning. For øvrige kommentarer henvises til Banedanmarks svar
til forslaget i idefasehøringen.
57BAR betragter projektet som interessant og fremhæver, at det handler om
mere end Bruuns Bro og Aarhus Midtby, fordi det handler om at binde landet
sammen. 57BAR spørger samtidig, om Banedanmark har undersøgt udflytning
af Aarhus H. til Kongsvang/Viby.
Banedanmarks kommentarer:
Forslaget om flytning af Aarhus H. kom ind som høringssvar ifm.
idefasehøringen. Det er derfor allerede undersøgt på indledende
screeningsniveau at flytte Aarhus H. til omkring Kongsvang/Viby.
Banedanmark har i den forbindelse undersøgt konsekvenserne for rejsende til
og fra Aarhus. Det viste sig, at nogle ville få gavn af det, men at flere ville få
gener af det. Det samlede projekt ville blive ganske dyrt – i omegnen af 3
mia. kroner. Og da dette er et elektrificeringsprojekt, blev det besluttet ikke
at arbejde videre med løsningen.
152B mener ikke, at Aarhus H. bør flyttes til Kongsvang – med den
begrundelse, at de fleste passagerer til Aarhus skal ind til centrum. Dog
mener 152B, at der nok alligevel bør bygges en forbindelse på tværs ved
Kongsvang, for at et godstog fra syd kan nå ud til transportcenteret ved
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
47
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0048.png
Årslev uden at skulle ind og vende i Århus.
Banedanmarks kommentarer:
Etablering af en forbindelse på tværs ved Kongsvang, for at et godstog fra syd
kan nå ud til transportcenteret ved Årslev uden at skulle ind og vende i Århus,
er ikke relevant for elektrificering af banen mellem Aarhus og Aalborg
(Lindholm), hastighedsopgradering af strækningen Aarhus-Hobro eller
kapacitetsudvidelse af Aarhus H. Forslaget kan derfor ikke betragtes som
et alternativ til de foreslåede løsninger.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
48
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0049.png
Elektrificering af Aarhus
Havnebane
51BAR/103B spørger, om Aarhus Havnebane også skal elektrificeres og
foreslår, at elektrificeringen af Aarhus Havnebane undersøges nærmere.
Banedanmarks kommentarer:
I den nuværende løsning er der ikke planlagt elektrificering ud på havnen.
Det skal videre bemærkes, at de tekniske forhold for elektrificering af Aarhus
Havn blev undersøgt af Banedanmark i forbindelse med indgåelsen af den
politiske aftale om Togfonden. Undersøgelsen viste, at banen til Aarhus Havn
krydser tre veje, der fører til og fra havnepladser i Aarhus Syd- og Østhavn,
hvor der bl.a. kører høje transporter og mobile kraner m.v. Passage med høje
køretøjer vil i praksis være umuligt, hvis der etableres køreledningsanlæg,
ligesom lastning af containere på jernbanevogne ikke vil kunne lade sig gøre,
hvis der er køreledninger over den del af sporet.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
49
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0050.png
Åbyvænget, Aarhus
105B forventer, at 105B's ejendom som følge af projektet vil blive usælgelig,
indtil der foreligger en afgørelse om ekspropriering, eller indtil denne
eventuelt er frafaldet. 105B oplyser i den forbindelse, at ejendommens værdi
antageligt allerede er faldet væsentligt, og forventer at anvendeligheden af
ejendommens have reduceres væsentligt på grund af den planlagte
ekspropriering, ligesom 105B er usikker på Banedanmarks planer for den del
af ejendommen, som evt. bliver Banedanmarks ejendom som følge af
projektet.
105B forventer desuden, at Banedanmark skal inddrage et vist areal til et
hegn som skærm mod tunge maskiner og brug af pesticider til pleje af det
eksproprierede areal, samt at anlæggelse af køkkenhave formodentlig vil
være udelukket på grund af den mulige anvendelse af pesticider på
Banedanmarks areal.
Ydermere mener 105B, at vedligehold af huset ud mod det eksproprierede
område vil blive vanskeliggjort, samt at en evt. fjernelse af hæk og jordvold
vil medføre væsentlige støjgener for de nærmeste naboer. 105B foreslår, at
placeringen af det eksisterende skel for 12ad Åby By, Aby og 12b Aby By,
Åby, bevares uændrede, og at Banedanmark søger en anden løsning.
Alternativt foreslår 105B, at 12ad Åby By, Åby totaleksproprieres.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark eksproprierer kun det areal, som er nødvendigt for projektet
enten permanent eller midlertidigt. Banedanmark eksproprierer først arealet,
når det skal bruges, og altså ikke allerede i detailprojekteringen. Det er også
muligt at anmode om fremrykket ekspropriation forud for de ordinære
ekspropriationsforretninger. Fremrykket ekspropriation forudsætter, at en
række konkrete forhold er opfyldt, jf. jernbanelovens § 33. Der skal være tale
om et særligt tilfælde (fx sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale
årsager), anlægsprojektet skal berøre den konkrete ejendom særligt
indgribende (konkret vurdering af projektets betydning for den pågældende
ejendom) og projektet skal bevirke, at ejendommen ikke kan afhændes på
normale vilkår.
Banedanmark benytter pesticider langs banen på visse strækninger. På andre
strækninger er grundvandet sårbart, og pesticider benyttes derfor ikke her,
men i stedet mekanisk ukrudtsfjerning. I forhold til pesticider benytter
Banedanmark en teknik, hvor en maskine registrerer ukrudt og sprøjter
specifikt på ukrudtet. Dette medfører, at der benyttes så få pesticider som
muligt. De steder hvor der benyttes pesticider vil derfor minde om
konventionelt dyrkede marker – dog bruges der færre pesticider. De arealer
hvor der er sårbart grundvand vil være som før.
Fjernelse af en jordvold kan medføre større støjgener. Den fremtidige
støjudbredelse er beregnet ud fra udbredelsen af støjen på den opgraderede
bane dvs. uden eventuel jordvold. Tilskud til støjbeskyttelse vil blive uddelt på
baggrund af netop denne beregning. Der er ikke præcedens for at
totalekspropriere pga. forøget støj.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
50
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0051.png
Midlertidig station i Brabrand
53BAR foreslår, at Banedanmark anlægger en midlertidig station i Brabrand
for at mindske de gener for togtrafikken, som en evt. sporsænkning ved
Aarhus H. vil medføre – bl.a. i form af stop for regionaltogstrafik i Hinnerup.
54BAR støtter forslaget og påpeger, at Letbanen I/S kan bruge den
midlertidige station efterfølgende.
Banedanmarks kommentarer:
Ideen med at vende tog i Hadsten eller Hinnerup er, at man kører
passagererne i busser til et af de yderste stop på den ny letbane –
sandsynligvis Skejby. Banedanmark har ikke undersøgt muligheden for at lave
en midlertidig station i Brabrand. I den kommende detaljerede planlægning vil
de endelige spærringsbehov blive opgjort, og der vil sammen med
operatørerne blive taget stilling til den bedste løsning mht. erstatningstrafik.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
51
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0052.png
Ny bane Aarhus-Randers
6B foreslår, at der i stedet for det planlagte projekt – herunder ombygning af
Aarhus H. og udretning af flere sporstrækninger – bygges en ny bane mellem
Aarhus H. og Randers med tilslutning til den eksisterende bane i Randers i
bydelene Vorup eller Kristrup. 6B foreslår, at banen gennem Aarhus anlægges
i tunnel eller på bro eller en kombination af begge dele, og at den nye bane
anlægges elektrificeret uden stationer mellem Aarhus H. og Randers og til en
hastighed på minimum 230 km/t. Ifølge 6B vil det reducere rejsetiden til og
fra nord for Aarhus. Samtidig anbefaler 6B en modernisering af sporforløbet
fra syd ind mod Aarhus H. samt en udbygning af banestrækningen Aarhus–
Langå–Randers med flere stationer – Åby, Brabrand, Mundelstrup Stationsby
og Laurbjerg – samt regionaltogsdrift med en frekvens på 30 minutter.
6B foreslår ydermere, at Banedanmark i forbindelse med udbygning og
elektrificering af banen mellem Aarhus og Lindholm aht. nedrivninger af broer
samt opførelse af nye eller sænkning af spor først anlægger den nye bane på
den del af projektet, som vedrører strækningen Aarhus–Randers. Herefter kan
der ifølge 6B arbejdes på den gamle bane, mens trafikken kan afvikles på den
ny bane. Udbygning af den gamle bane kan ifølge 6B med fordel opdeles i to
etaper; Aarhus–Langå og Langå – Randers. 6B pointerer endvidere, at en
elektrificering af både den eksisterende bane Aarhus-Lindholm samt 6B's
foreslåede ny bane mellem Aarhus H. og Randers vil medføre en mere robust
trafik, da man ved eventuelle forstyrrelser på den ene bane kan sende tog ad
den anden bane.
Banedanmarks kommentarer:
I forundersøgelserne om hastighedsopgradering Aarhus-Hobro blev flere
muligheder for en ny bane mellem Aarhus og Randers undersøgt. Der blev
undersøgt en linjeføring, der minder meget om den, 6B foreslår, hvor en ny
dobbeltsporet bane til 250 km/t føres via en tunnel ud af Aarhus, langs
motorvejen og via enten tunnel under Grenåvej ind til Randers Station eller til
en ny station vest for Randers. Projektet blev ud fra en økonomisk og samlet
trafikal effekt fravalgt i det videre planlægningsarbejde, da omkostningerne i
væsentlig grad oversteg den trafikale nytte af projektet. Trods variationerne
mellem de undersøgte linjeføringer og 6B's forslag vurderes denne konklusion
også at gøre sig gældende ved dette forslag.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
52
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0053.png
Brabrandstien
90F påpeger en række ulemper for beboerne i Åbyvænget ifm. en evt.
hævning af det nordgående spor ved Brabrandstien (Løsning 1). Det gælder
delvis ekspropriation af Åbyvænget 4, forventede støjgener fra tog i
driftsfasen samt fra arbejderne i anlægsfasen, mere synlige elmaster samt en
del arbejdskørsel med store lastbiler, hvilket 90F forventer vil øge risikoen for
områdets børn. Desuden påpeger 90F, at områdets privatveje vil blive
belastede i anlægsfasen ved Løsning 1. 90F foretrækker derfor den fremlagte
Løsning 2, hvor det sydgående spor sænkes, og hvor der ikke sker ændringer
på det nordgående spor.
Banedanmarks kommentarer:
Den endelige tekniske løsning for øgning af fritrummet ved sporkrydsningen
er endnu ikke fastlagt. I den videre planlægning vil der være fokus på
billiggørelse af projektet, herunder at inddrage så begrænset et areal fra
nabogrunde som muligt. I anlægsfasen vil Banedanmark søge en tæt dialog
med projektets naboer, for så vidt muligt at imødegå begge parters interesser
og mindske generne for banens omgivelser. I den forbindelse skal der også
sørges for, at arbejdsveje og tilkørsel af materialer er sikkert for alle – også
børn.
Øgede støjgener i driftsfasen bliver kompenseret med tilbud og tilskud til
facadeisolering, hvis støjgenerne ligger over gældende grænseværdier og
stiger væsentligt. Banedanmark venter dog ingen øgede støjgener på det
givne sted som følge af projektet.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
53
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0054.png
Ændring af Silkeborgvej,
Brabrand
87B påpeger, at både en sporsænkning og opførelse af en ny bro ved
Silkeborgvej vil medføre betydelig indgriben i både flora og fauna, men især i
de menneskelige forhold. 87B foretrækker dog sporsænkningsløsningen, der
vurderes som mindst indgribende af 87B, bl.a. på grund af de forventede
øgede støj- og forureningsforhold for naboer til banen ved hævning af
Silkeborgvej. 87B fremhæver endvidere, at en fritlæggelse af terrænet
yderligere vil give fri adgang for potentielle indbrudstyve, der kan bevæge sig
uset ind bag husene op til banen, ligesom 87B allerede i den nuværende
situation oplever, at forulykkede biler ruller over afskærmningen langs
Silkeborgvej – fjernes bevoksningen her, frygter 87B, at bilerne ruller direkte
ind på banens naboejendomme.
87B henviser endvidere til, at der i området findes flere fredede paddearter
samt et rigt fugleliv, der er afhængigt af vegetationen i det brede stykke
mellem Risbøgevej og Silkeborgvej. En påvirkning af dyrelivet i området vil
ifølge 87B påvirke livskvaliteten for banens naboer. En sporsænkningsløsning
vil ifølge 87B medføre en minimering af støjniveauet, bevarelse af dyrelivet
samt afskærmningen ind mod banens nabogrunde, ligesom
udstødningsgasser ikke vil få direkte indflydelse på helbredet hos banens
naboer.
133V, Ejendomsselskabet Brabrand/REMA 1000, Stenbækvej 1A, er generelt
positivt indstillet overfor en udvidelse og sikring af den kollektive trafik og
foretrækker en løsning ved Silkeborgvej, hvor banen sænkes under broen.
133V forventer, at Banedanmark vil foretage ekspropriation med hjemmel i
jernbanelovens § 30, stk. 2, nr. 2, og bemærker hertil, at ekspropriation i
henhold til jernbanelovens bestemmelser generelt er underlagt reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (herefter
"ekspropriationsprocesloven"), jf. jernbanelovens § 30, stk. 4. 133V tilføjer,
at under enhver ekspropriation af fast ejendom vil der skulle afholdes en
besigtigelsesforretning foranlediget af kommissionen, jf.
ekspropriationsproceslovens § 13. 133V mener desuden, at et valg af
Alternativ 2 vil savne den fornødne hjemmel, idet 133V's interesser som
lodsejer herved vil blive væsentligt tilsidesat. På dette grundlag finder 133V,
at Alternativ 1 vil være det mest hensigtsmæssige ifm. elektrificeringen af
banelegemet.
152B mener, at der bør bygges to nye broer, hhv. syd for den eksisterende bro
og til de to vestgående vejbaner. Dette vil ifølge 152B forlænge den 4-sporede
strækning til et sted øst for Stenbækvej.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har på baggrund af indkomne høringssvar samt tekniske og
økonomiske vurderinger valg at gå videre med en sporsænkningsløsning ved
Silkeborgvej.
Når Banedanmark skal udføre projektet skal der foretages en prøvelse af
anlægget af ekspropriationskommissionen som følger reglerne i
ekspropriationsprocesloven. Der vil i denne forbindelse blive foretaget
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
54
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0055.png
besigtigelsesforretninger af ekspropriationskommissionen, hvor den enkelte
lodsejer kan komme med sine bemærkninger til projektet.
Da sporsænkningsløsningen har vist sig at være den bedste løsning samlet
set, vil den eksisterende bro ikke blive udskiftet og dermed ikke
breddeudvidet. En udvidelse af de vejvendte forhold vil desuden kræve
kommunal medfinansiering.
14B henleder Banedanmarks samt Trafik- og Byggestyrelsens opmærksomhed
på, at Banedanmarks undersøgelser om elektrificering af banen ved
Silkeborgvej i Brabrand falder sammen med Trafik- og Byggestyrelsens
forundersøgelse om en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg. 14B opfordrer
til, at projekterne koordineres, så der ikke bygges to gange i træk med et par
års mellemrum.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er opmærksom på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens analyse af
en ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg. Der er ikke truffet nogen politisk
beslutning vedr. den nye bane. Bliver det aktuelt, vil de to projekter
naturligvis søge at koordinere bedst muligt. Det er ikke Banedanmarks
vurdering, at den valgte løsning ved Silkeborgvej ændrer på projekteringen af
en evt. ny bane.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
55
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0056.png
Selkærvej, Brabrand
139B foreslår, at Selkærvej broen erstattes af en cykel-/gangbro, og at man i
stedet forlænger Logistikparken frem til bro Espenhøjvej – med henvisning til,
at Selkærvej/Rætebølvej er voldsomt belastet af "smutvejstrafik", som er støt
stigende, og at hverken Selkærvej eller Rætebølvej ifølge 139B er
dimensioneret til den nuværende trafikmængde, hvilket fører til farlige
situationer med gående/cyklister dagligt som følge af vejenes
udformning/oversigtsforhold. 139B mener desuden, at forslaget vil reducere
trafikmængden gennem landsbyen True.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har projekteret løsninger for de to omtalte broer, der løser
problematikken vedr. frihøjden under broerne. At gentænke vejnettets
udformning er vejmyndighedens opgave, i dette tilfælde Aarhus Kommune.
Kommunen har i dialogen med Banedanmark ikke ytret ønsker om ændringer
af vejnettet i forbindelse med projektet.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
56
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0057.png
Favrskov Kommune
141K, Favrskov Kommune, ser positivt på det samlede projekt, som 141K
mener vil medvirke til at skabe en forbedring af den kollektive trafik. 141K
mener dog, det er uklart, hvad det reelt vil betyde for miljøet langs banen, at
der påtænkes tinglyst en el-driftsservitut på naboejendommene langs banen
med henblik på, at de nærmeste 10 m helt friholdes for bygninger og
beplantning, mens der gælder supplerende regulering i op til 14 og 19 meters
afstand til nærmeste spormidte. 141K ser gerne, at afstandskrav i en el-
driftsservitut indskrænkes i byzone, og vil gerne have en afklaring heraf
hurtigst muligt og senest 1. marts 2017 af hensyn til den kommunale
planlægning.
141K mener desuden, at det er uklart, i hvilket omfang der vil opstå behov for
etablering af støjskærme som følge af elektrificeringen og
hastighedsopgraderingen, og hvordan disse i givet fald vil blive udformet, og
anmoder om en løsning for de berørte boliger i Favrskov Kommune, hvor der
bl.a. planlægges støjdæmpende foranstaltning med støjskærme og støjvolde.
141K ønsker fremadrettet at blive involveret i arbejdet med støjdæmpende
foranstaltninger. 141K påpeger endvidere, at det er vigtigt, at der i den
kommende detailprojektering og udførelsesfase er fokus på, at anlæggene
indpasses velovervejet og skånsomt i landskabet, særligt når det gælder
oplevelsen af Lilleådalen, som banen følger ubrudt gennem Favrskov
Kommune fra Søften til Laurbjerg.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer sig, at 141K overordnet set ser positivt på projektet.
Langs alle elektrificerede jernbaner i Danmark pålægges nabogrunde en
såkaldt eldriftsservitut, der sørger for, at træer og andre elementer ikke er i
risiko for at ødelægge køreledningsanlægget. Ligeledes minimerer
eldriftsservitutten risikoen for farlige situationer i kontakten mellem
strømførende dele og eksempelvis træerne. I Favrskov Kommune pålægges
nabogrunde den samme eldriftsservitut som på den øvrige strækning. De
miljømæssige konsekvenser af eldriftsservitutten er beskrevet i
miljøredegørelsens fagnotat herom.
Ved hastighedsopgradering vil støjniveauet langs banen visse steder overstige
de gældende grænseværdier og stige i væsentlig grad som følge af projektet.
De støjpåvirkede ejendomme får tilbud om tilskud til facadeisolering. Er der
tilpas mange støjbelastede ejendomme inden for en kortere strækning,
undersøger Banedanmark mulighederne for opsætning af en støjskærm langs
banen, som alternativ til facadeisolering.
På strækningen gennem Favrskov Kommune er der ikke nok støjbelastede
ejendomme til, at der etableres støjskærme. Samlet set vurderes projektet
kun at medføre en lille stigning i antallet af støjbelastede boliger.
Banedanmark er opmærksomme på den høje naturkvalitet i Lilleådalen. Der
vil derfor i anlægsfasen være fokus på at udføre anlægget med passende
skånsomhed overfor naturen i området.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
57
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0058.png
141K mener, at anlægsarbejderne ved Hammelvej i Laurbjerg bør udføres i
sommerperioden, da der er tale om en meget trafikeret vej. 141K gør
opmærksom på, at den foreslåede lokale omkørselsvej udgør et snævert
vejnet af smalle veje med dårlig oversigt, omkørsel ved Bistrup Gods, kørsel i
allé med vejtræer og en tunnel med maksimalt tilladt højde på 3,4 m på
Knudstrupvej.
141K ser positivt på det eventuelle anlægstiltag om udvidelse af broen over
Lilleåen i Laurbjerg for at skabe plads til cykelstier, og ønsker en udvidelse på
den østlige side af broen, som sikrer areal til en dobbeltrettet cykelsti. Det
hænger sammen med, at den projekterede dobbeltrettede cykelsti langs
Hammelvej forløber på østsiden af vejen.
141K er enig i, at der skal etableres cykelsti i forbindelse med udvidelse af
broen over Lilleåen på Hammelvej i Laurbjerg, og ser det samtidig som en
klar forudsætning for en tidssvarende bro anno 2021. 141K forudsætter
herudover, at der i forbindelse med etablering af broen på Hammelvej i
Laurbjerg etableres færdsel uden omkørsel, samt at der i forbindelse med
etablering af broen på Skanderborgvej i Hadsten etableres færdsel uden
omkørsel, hvor det skal være muligt at komme ned ad rampe til området ved
Sløjfen. 141K påpeger, at Skanderborgvej og området ved Sløjfen er en helt
vital vejforbindelse, som binder Hadsten sammen, ligesom adgangen er helt
afgørende for byens detailhandel. Hvis det ikke er muligt at undgå omkørsel,
ønsker 141K, at der kigges på alternative muligheder, eksempelvis at sænke
banelegemet. 141K har en klar forventning om at blive inddraget i
detailplanlægningen af omkørsler. Ifm. det beskrevne anlægsforløb
vedrørende forlægning af en ny bro ved Bidstrupvej anbefaler 141K, at der
laves en trafiksikker tilkobling til Østergade i form af en rundkørsel eller
lignende for at sikre de lette trafikanter gode forhold.
141K fastholder, at der bør etableres en tunnel eller bro for lette trafikanter
på Lyngåvej, ved den nuværende jernbaneoverskæring for at skabe en sikker
stiforbindelse for lette trafikanter mellem Lerbjerg og Svejstrup, samt for at
sikre en fremadrettet sammenhæng mellem de to landsbyer. For 141K er det
meget vigtigt, at elektrificeringen fortsat sikrer mulighed for, at der etableres
et trinbræt i Laurbjerg.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er opmærksom på den forholdsvis store trafikmængde på
Hammelvej og forholdene på øvrige veje i området, hvorfor mulighederne for
omkørsel i de kommende faser vil blive genovervejet, når projektet har
mulighed for at koordinere nærmere med anlægsarbejderne på eksempelvis
andre nærliggende broarbejder. Det vurderes ikke muligt at holde Hammelvej
åben for trafik i hele anlægsperioden.
I VVM-vurderingerne er der taget udgangspunkt i en udførelsesmodel, hvor
Hammelvej lukkes helt for trafik i 2-3 måneder samt indsnævres til en enkelt
vejbane i yderligere 2-3 måneder. I disse perioder vil al gennemgående trafik
langvejs fra blive ledt ad andre veje i området, eksempelvis via Langå, og
lokal trafik vil blive ledt ad Knudstrupvej, som 141K beskriver. Kørertøjer
højere end 3,4 meter henvises til Sognevej eller til Hammelvej i sidstnævnte
periode. Banedanmark kan på nuværende tidspunkt ikke love, at
anlægsperioden vil blive lagt i sommerperioden, men vil i de kommende faser
tage stilling til dette ud fra en samlet vurdering af udførelsen af projektet.
Som det ses af det offentliggjorte materiale, etablerer Banedanmark ikke en
ny bro over Lille Å ved Hammelvej, hvorfor denne ikke forsynes med
cykelstier som en del af dette projekt. Banedanmark etablerer dog fortsat
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
58
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0059.png
cykelstier på Hammelvejs krydsning af jernbanen, som aftalt med kommunen.
Ved Skanderborgvej i Hadsten er Banedanmark ligeledes opmærksom på den
forholdsvis store trafikmængde og funktionen som central vejforbindelse i
byen. Broen er samtidig et meget stort bygningsværk, som det ikke vurderes
muligt at ombygge mens vejforbindelsen holdes åben for trafik. I VVM-
vurderingerne er der taget udgangspunkt i en lukning af vejforbindelsen i 3-6
måneder, hvor vejtrafikken henvises til Vester Ringvej. Banedanmark vil i
projektets kommende faser se nærmere på de mere præcise spærringsbehov
samt se på, hvorvidt det er praktisk muligt at holde sløjfen ved broen åben i
dele af perioden. Favrskov Kommune vil blive inddraget i den videre
planlægning af omkørselsruten.
Ved alle broer har Banedanmark vurderet, hvad der er den bedste tekniske
løsning. Der er således også undersøgt, hvorvidt en sporsænkning under
broen i Hadsten kunne være en god løsning. En sporsænkning, hvor der skal
sænkes ca. 1 m, kræver dog, at der graves ned over en lang strækning.
Denne lange nedgravning vil gribe ind i, hvordan stationen er indrettet. Bl.a.
vil det kræve ombygning af de to stitunneller under banen forholdsvis tæt på
broen. Løsningen er således forholdsvis omkostningstung. Da den
eksisterende bros konstruktion og stand tillader, at det eksisterende brodæk
kan hæves, frem for at bygge en helt ny bro, vil dette være et mindre
omkostningstungt projekt.
Ved den nye tilslutning af Bistrupvej til Østergade vil de vejtrafikale forhold,
som alle andre steder skulle godkendes af den lokale politimyndighed og vil
derfor overholde gældende sikkerhedsregler. Således vil kommunen som
vejmyndighed også blive inddraget i tilslutningens udformning.
Banedanmark har ingen planer om etablering af en separat stiforbindelse over
banen i Lerbjerg som følge af nedlæggelse af overkørslen. Omvejen via en ny
bro vurderes at være begrænset, og vejen over den nye bro vil blive
projekteret til mindst samme sikkerhed som i dag.
Etablering af et evt. nyt trinbræt i Laurbjerg betragtes ikke som en del af et
elektrificerings- eller hastighedsopgraderingsprojekt. Banedanmark noterer
sig, at et flertal i Folketinget har afsat 6 mio. kr. til etableringen af en station i
Laurbjerg.
DTU er i øjeblikket ved at undersøge de kapacitetsmæssige udfordringer samt
trafikale og passagermæssige effekter, der er forbundet med at åbne nye
stationer på hovedbanestrækningen i Østjylland, herunder i Stilling og
Laurbjerg. DTU har oplyst, at de forventer at kunne afrapportere analysen
medio 2017. Banedanmark er opmærksom på den forholdsvis store
trafikmængde på Hammelvej og forholdene på øvrige veje i området, hvorfor
mulighederne for omkørsel i de kommende faser vil blive genovervejet, når
projektet har mulighed for at koordinere nærmere med anlægsarbejderne på
eksempelvis andre nærliggende broarbejder. Det vurderes ikke muligt at
holde Hammelvej åben for trafik i hele anlægsperioden. VVM-vurderingerne
har taget udgangspunkt i en udførelsesmodel, hvor Hammelvej lukkes helt for
trafik i 2-3 måneder samt indsnævres til en enkelt vejbane i yderligere 2-3
måneder. I disse perioder vil al gennemgående trafik langvejs fra blive ledt ad
andre veje i området, eksempelvis via Langå, og lokal trafik vil blive ledt ad
Knudstrupvej
Mhp. anlæg af rekreative stier og natur ønsker 141K at overtage de arealer,
der bliver til overs, når banen udrettes. 141K forventer desuden, at både
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
59
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0060.png
permanent inddragede beskyttede naturområder og midlertidige
arbejdsarealer på beskyttede naturområder erstattes i forholdet 1:2, samt at
alle arealer udlagt til erstatningsnatur skal plejes med henblik på, at den
ønskede naturtype kan udvikle sig.
141K påpeger endvidere, at der i VVM-redegørelsen ikke er taget højde for, at
nogle af de arealer, der umiddelbart fremstår som beskyttede af
naturbeskyttelseslovens § 3, er omfattet af 15 års genopdyrkningsret, hvilket
kan betyde, at det samlede areal, der forventes udlagt til erstatningsnatur,
bliver en smule mindre, ligesom det ikke fremgår af VVM-redegørelsen til
hastighedsopgradering, om og i hvilket omfang de gamle allétræer langs
Bidstrupvej vil blive påvirket. 141K ønsker, at allétræerne bevares. 141K
finder det hensigtsmæssigt, at data fra VVM-undersøgelsen bliver stillet til
rådighed for kommunerne og offentligheden via Danmarks Miljøportal, og
forventer, at Favrskov Kommunes direkte og dokumenterede
følgeomkostninger i forbindelse med projektet fuldt ud kompenseres,
herunder eksempelvis vejudbedringer som følge af længere tids omkørsel
med tung trafik på mindre veje, ligesom 141K forventer, at de angivne
tidsfrister for projektet overholdes, og at den nuværende infrastruktur ikke
forringes.
Banedanmarks kommentarer:
Det er ikke Banedanmarks vurdering, at eventuelle frigjorte arealer vil have
nogen interesse for Favrskov Kommune til rekreative sti-formål, idet de
projekterede kurveudretninger gennem Favrskov Kommune er af en sådan
begrænset karakter, at langt størstedelen af det fremtidige anlæg vil ligge på
arealer, der allerede i dag er anvendt til jernbanen.
Som afværgeforanstaltning for permanent påvirkede naturarealer, udlægges
nye arealer erstatningsnatur. Der er præcedens for, at erstatningsnatur
udlægges i forholdet 1:2 sådan, at der udlægges 2 ha ny natur for hver 1 ha
natur, der permanent påvirkes.
Påvirket natur skal så vidt muligt erstattes med ny natur af samme naturtype,
således at mose erstattes med mose, eng erstattes med eng og så fremdeles.
Det er en svær og langsommelig proces at skabe nye naturarealer med høj (I)
eller god (II) naturværdi. Det vil ofte kræve gentagne plejetiltag over en
årrække, og selv da er udfaldet noget usikkert, da lokale forhold som
hydrologi, jordbundsforhold og beskaffenhed og den lokale frøpulje spiller en
altafgørende rolle og kan være svære at forudsige. Ved erstatning af arealer
med en høj (I) eller god (II) naturværdi, skal der derfor udføres supplerende
tiltag, foruden den erstatningsnatur der udlægges. De supplerende tiltag kan
være engangsrydning af tilgroede § 3 arealer, etablering af afgræsning på § 3
arealer ved indgåelse af en 5-årig græsningsaftale, høslæt med efterfølgende
fjernelse af det afslåede materiale eller etablering af yderligere areal med
erstatningsnatur. De supplerende tiltag skal laves på et areal svarende til det
påvirkede areal i størrelse, og hvor der vurderes at være potentiale for at
løfte naturværdien ved udførelse af de valgte tiltag.
I nogle tilfælde vurderes det dog, at det berørte areal er så lille, at det falder
under bagatelgrænsen, og der foretages derfor ikke kompenserende
foranstaltninger. Omfanget af det endelige påvirkede areal og de fornødne
afværgeforanstaltninger og kompensationsarealer skal afklares nærmere i
detailfasen i samarbejde med kommunen.
Allétræerne på Bistrupvej tilstræbes så vidt muligt bibeholdt i forbindelse med
etablering af erstatningsanlægget ved overkørslen. Det kan dog blive
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
60
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
nødvendigt at fælde enkelte træer i forbindelse med den nye vejtilslutning til
Bistrupvej for blandt andet at kunne sikre nødvendige oversigtsforhold.
Banedanmark har ikke tradition for at stille VVM-undersøgelser til rådighed for
kommunerne og offentligheden via Danmarks Miljøportal. Favrskov Kommune
kan ved henvendelse til Banedanmark få udleveret relevant materiale.
Det er Banedanmarks opfattelse, at der skal ydes erstatning til Favrskov
Kommune for ekspropriative indgreb i form af pålæg af eldriftsservitut og
rydning af træer og beplantning. Det er derimod ikke Banedanmarks
opfattelse, at Favrskov Kommune skal kompenseres for følgeomkostninger,
herunder eksempelvis vejudbedringer som følge af længere tids omkørsel eller
tung trafik på mindre veje.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
61
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0062.png
Selling og Haarvadbro
149B påpeger, at manglende vedligehold af grøfter og problemer med
afvandingsforholdene nordøst for matrikel 10l Selling By, Selling, medfører
våde arealer og spørger, om ikke banens stabilitet også påvirkes. 149B
anmoder derfor om, at afvandingsforholdene undersøges nærmere. Ydermere
påpeger 149B, at adgangen til 149B's jordlod 8 c Tåstrup By, Ødum, i
forbindelse med projektering af en ny bro er fjernet. 149B ønsker, at der
etableres vejadgang til arealet efter opførelse af en evt. ny bro i forbindelse
med det aktuelle projekt.
Banedanmarks kommentarer:
I næste fase af projekteringen vil Banedanmark foretage yderligere
jordbundsundersøgelser. Afvandingsforholdene for banen skal selvfølgelig
være i orden. Banedanmark er enig i, at der skal være adgang til alle
matrikler, når projektet er gennemført.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
62
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0063.png
Nedrivning af bro ved
Hadstenvej 8, Langå, Hadsten
118B, som repræsenterer ejendommen Hadstenvej 8, 8870 Langå, mener, at
den foreslåede nedrivning af broen ved Hadstenvej 8 er et væsentligt indgreb,
eftersom ejendommen har arealer på begge sider af jernbanen og benytter
broen til at drive kreaturer hen over. Desuden påpeger 118B, at den
skitserede omlægning af vejadgangen til arealerne syd for jernbanen vil give
en omvej på minimum 4,5 km, og at dette vil medføre en væsentlig ulempe
samt økonomisk tab. 118B ønsker derfor, at der etableres en ny/ændret
overgang/bro over jernbanen og inviterer Banedanmark til møde på
Hadstenvej 8.
Banedanmarks kommentarer:
Markvejsbroen ved Hadstenvej 8 er forudsat nedlagt ud fra en samlet
vurdering af omkørselsforhold, trafikmængden på broforbindelsen samt
omkostningerne ved etablering af en ny bro det pågældende sted. Det er
Banedanmarks vurdering, at omkørselsvejen via nærmeste anden krydsning
af jernbanen er begrænset, når den forudsatte nye bro over Lille Å er
etableret. Ved en kommende ekspropriationsforretning vil Kommissarius ved
Statens Ekspropriationer kunne vurdere, hvorvidt samt i hvilket omfang der er
belæg for erstatning i forbindelse med omkørselsvejen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
63
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0064.png
Kollerup Gods
142V ønsker at gøre indsigelse mod forslaget om at erstatte broen ved
Kollerup Gods med en gang- og cykelpassage, da dette ifølge 142V vil skære
ejendommen over i to bidder og umuliggøre færdsel med landbrugskøretøjer
mellem de to halvdele over banen på dette sted. 142V påpeger, at det er
ukorrekt, når det af VVM-materialet fremgår, at broen primært bruges af
bløde trafikanter og til ærindekørsel, ligesom 142V påpeger, at det er
ukorrekt, når det af VVM-materialet fremgår, at broen ikke kan benyttes af
tunge landbrugskøretøjer, eftersom Kollerup Gods' landbrugsmaskiner er
tilpasset broens bæreevne. Endvidere påpeger 142V, at en begrænsning i
broens brug vil resultere i, at transport til og fra Kollerup Gods og på tværs af
banen fremover vil ske via Hadsten by – med store gener til følge for byens
borgere.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har på baggrund af høringssvar samt yderligere dialog med
kommunen valgt, at der etableres en ny vejbro ved Kollerup Gods.
Beslutningen begrundes primært med bekymringer om trafik med tunge
maskiner igennem Hadsten by.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
64
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0065.png
Skanderborgvej, Hadsten
80BHA spørger, om der er foretaget beregninger af, hvad det vil koste i stedet
for den brohævning, der er lagt op til, at sænke jernbanesporet (om muligt)
gennem Hadsten midtby, hvor jernbanen i dag opleves som en voldsom
barriere og svækker sammenhængen mellem byens handelsområder. 80BHA
foreslår også, at der i stedet evt. laves en form for broforbindelse mellem
Søndergade og centeret i byen, og spørger, om Banedanmark har taget det
med i overvejelserne om projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Ved alle broer har Banedanmark vurderet, hvad der er den bedste tekniske
løsning. Der er således også undersøgt, hvorvidt en sporsænkning under
broen i Hadsten kunne være en god løsning. En sporsænkning, hvor der skal
sænkes ca. 1 m, kræver dog, at der graves ned over en lang strækning.
Denne lange nedgravning vil gribe ind i, hvordan stationen er indrettet. Bl.a.
vil det kræve ombygning af de to stitunneller under banen forholdsvis tæt på
broen. Løsningen er således forholdsvis omkostningstung. Da den
eksisterende bros konstruktion og stand tillader, at det eksisterende brodæk
kan hæves frem for at bygge en helt ny bro, vil dette være et mindre
omkostningstungt projekt.
Etablering af en ny broforbindelse et nyt sted i byen, som foreslås af 80BHA,
er ikke en del af at løse fritrumsproblematikken. I dialogen mellem Favrskov
Kommune og Banedanmark har det ikke været ønsket at indarbejde en ny
broforbindelse i projektet.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
65
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0066.png
Lukning af baneoverskæring i
Lerbjerg
122B finder lukningen af baneoverskæringen i Lerbjerg dybt problematisk
med henvisning til, at der allerede i dagens situation er store gener og
problemer med vibrationer fra togene gennem Lerbjerg. 122B forventer, at
disse gener vil blive større med en nedlæggelse af baneoverskæringen, og at
anlægsarbejdet samt driften vil forøge skaderne på nærliggende ejendomme.
122B mener også, at lukningen af baneoverskæringen og opførelsen af en ny
bro vil forringe herlighedsværdien for ejendommen Lyngåvej 10, 8370
Hadsten, herunder forringe udsigten fra ejendommen mod vest og syd og
ødelægge 122B's planer om at skille en byggegrund fra og derpå bygge et
mindre hus. 122B forventer desuden, at ejendommen efter projektet vil være
usælgelig, og beklager, at man ikke er blevet informeret om projektet af
Banedanmark.
Banedanmarks kommentarer:
Af hensyn til sikkerheden for de personer, som skal krydse jernbanen, er det
nødvendigt at lukke overkørslen, når hastigheden sættes op på banen. Det er
korrekt, at en højere hastighed teoretisk vil betyde, at der kommer flere
vibrationer. Højere vibrationer vil blive beregnet og kompenseret enten vha.
vibrationsreducerende tiltag på banen eller i yderste konsekvens
ekspropriation.
Vibrationer fra anlægsfasen kan i visse tilfælde forsage skade på nærliggende
bygninger. Særlig udsatte bygninger vil blive overvåget i anlægsfasen, f.eks.
med vibrationsmålere placeret på facaden.
Opførelsen af en ny bro vil ændre de visuelle forhold omkring banen i
området. Der er ikke hjemmel til at give kompensation for visuelle gener.
Planer om at sælge dele af ejendom fra og bekymringer om salg af ejendom
kan f.eks. forelægges ekspropriationskommissionen, eller der kan anmodes
om fremrykket ekspropriation.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
66
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0067.png
Ny bro ved Hadstenvej,
Lerbjerg/Laurbjerg
134B, som ejer adressen Svejstrupvej 20, 6i Svejstrup by, Lyngå, tilbyder
Banedanmark at stille sig til rådighed for erfaringsudveksling om lokalområdet
og oplyser, at stigende nedbørsmængder og manglende vedligeholdelse af
afvandingsforhold over en årrække har resulteret i vandstandsforøgelser på
op til 2,1 m i forhold til sommervandstand i området. 134B mener, at disse
forhold givetvis vil kræve store anlægsarbejder samt dæmningsarbejder, der
skal lede alt vandet under den foreslåede ny bro syd for banen ved
oversvømmelser – hvilket ifølge 134B i øvrigt kan udvide Lilleåens forløb til
over 100 m i bredden – og gøre den nye adgangsvej anvendelig til de
højtliggende arealer, som ikke bliver oversvømmet.
Desuden mener 134B, at det ikke kan være i nogens interesse at adskille
lodsejer af ejendommen Hadstenvej 8 fra daglig adgang til ejendommens
jord, og at det i al evighed vil påføre både lodsejere og naturmiljø unødig
påvirkning visuelt samt i form af unødig transport. 134B foreslår derfor, at
den eksisterende brooverførsel hæves, som ifølge 134B også vil være den
løsning, der kræver det mindst mulige indgreb i naturen.
Banedanmarks kommentarer:
Generelt undersøges grundvands- og jordbundsforholdene nærmere i en
senere fase, herunder bl.a. afvandingsproblemer. Banedanmark noterer sig
det lokale kendskab til grundvandproblemer og vil i den næste fase af
projektet undersøge, om grundvandniveauet giver anledning til problemer i
forbindelse med opførelse af bygværket.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
67
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0068.png
Ny station i Laurbjerg samt
hævning af bro ved Hammelvej
81BHA påpeger, at beboere i Laurbjerg i dag skal bevæge sig 5-10 km for at
komme med toget og foreslår derfor et trinbræt i Laurbjerg. Dette støttes af
129F, som mener, at det er vigtigt, at projektet tager højde for ønsket om et
trinbræt i Laurbjerg. Ydermere mener 129F, at en planlagt lukning af
Hammelvej i ni måneder ifm. evt. brohævning samt den foreslåede
omvejskørsel er uacceptabel – med henvisning til, at Hammelvej forbinder de
fire bysamfund Laurbjerg, Houlbjerg, Granslev og Bøstrup, samt at
omvejskørslen er uegnet til lastbiltransport, hvilket vil hæmme det lokale
erhvervsliv og medføre forlænget transporttid for bl.a. områdets skolebørn.
129F foreslår derfor, at sporene under broen i stedet sænkes, eller at det
sikres, hvis broen hæves, at der ikke skal ske omvejskørsel. 129F tilslutter sig
endvidere, at der etableres cykelsti ifm. en evt. udvidelse af broen.
Banedanmarks kommentarer:
Etablering af et evt. nyt trinbræt i Laurbjerg betragtes ikke som en del af et
elektrificerings- eller hastighedsopgraderingsprojekt. Banedanmark noterer
sig, at et flertal i Folketinget har afsat 6 mio. kr. til etableringen af en station i
Laurbjerg.
DTU er i øjeblikket ved at undersøge de kapacitetsmæssige udfordringer samt
trafikale og passagermæssige effekter, der er forbundet med at åbne nye
stationer på hovedbanestrækningen i Østjylland, herunder i Stilling og
Laurbjerg. DTU har oplyst, at de forventer at kunne afrapportere analysen
medio 2017. Banedanmark er opmærksom på den forholdsvis store
trafikmængde på Hammelvej og forholdene på øvrige veje i området, hvorfor
mulighederne for omkørsel i de kommende faser vil blive genovervejet, når
projektet har mulighed for at koordinere nærmere med anlægsarbejderne på
eksempelvis andre nærliggende broarbejder. Det vurderes ikke muligt at
holde Hammelvej åben for trafik i hele anlægsperioden. VVM-vurderingerne
har taget udgangspunkt i en udførelsesmodel, hvor Hammelvej lukkes helt for
trafik i 2-3 måneder samt indsnævres til en enkelt vejbane i yderligere 2-3
måneder. I disse perioder vil al gennemgående trafik langvejs fra blive ledt ad
andre veje i området, eksempelvis via Langå, og lokal trafik vil blive ledt ad
Knudstrupvej.
Omvejskørsler for lastbiler og skolebørn vil blive vurderet igen i næste fase.
Hvis omvejen bliver for lang for f.eks. skolebørn, vil der blive indsat
midlertidig skolebus.
Ved alle broer har Banedanmark vurderet, hvad der er den bedste tekniske
løsning. Det er således også undersøgt, hvorvidt en sporsænkning under
broen ved Hammelvej kunne være en samlet set bedre løsning, hvilket ikke
har været vurderingen. Da den eksisterende bros konstruktion og stand
tillader, at det eksisterende brodæk kan hæves, frem for at bygge en helt ny
bro eller sænke sporterrænet, vil dette være et mindre omkostningstungt
projekt.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
68
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0069.png
Randers Spildevand
143V, Randers Spildevand A/S, påpeger, at Banedanmarks planlagte arbejder
som beskrevet på Banedanmarks kort mange steder konflikter med Randers
Spildevand A/S’ matrikler, adgangsveje, gravitationsledninger, trykledninger,
brønde, regnvandsbassiner, pumpestationer mv. Det gælder bl.a. på Hans
Geigers Vej, 8920 Randers NV, matr. 30v, Over Hornbæk By, Hornbæk, hvor
143V anbefaler, at den planlagte forsyningsstation flyttes for at undgå
markante og tidskrævende udgifter til flytning af pumpestationer,
trykledninger, bassin, gravitationsledninger, overpumpning,
myndighedsbehandling mv. Desuden nævner 143V en række andre anlæg,
hvor der kan være konflikt mellem eksisterende anlæg og planlagte arbejder.
143V påpeger, at Randers Spildevand skal have adgang til alle sine
regnvandsbassiner, mens Banedanmarks arbejde pågår, på tilsvarende vis
som ved pumpestationer, og ønsker, at Banedanmark fremsender en
omtrentlig tidsplan – med de forbehold, som nødvendigvis må tages – samt
en beskrivelse af de gældende økonomiske regler mht. ledningsomlægninger,
flytning af pumpestation, flytning af regnvandsbassin, etablering af
midlertidige adgangsveje mv.
16K, Randers Kommune, henleder opmærksomheden på, at matr. Nr. 30s
Over Hornbæk, Hornbæk er et vejareal, som vil skulle skaffe vejadgang til
forsyningsstationen og til Randers Spildevands regnvandsbassin vest for den
foreslåede forsyningsstation. Det areal, som i givet fald skal bruges til
forsyningsstationen ifm. en permanent ekspropriation, er den del af matr. Nr.
30x Over Hornbæk, Hornbæk, som ligger mellem matr. nr. 30s Over
Hornbæk, Hornbæk: Hans Geigers Vej. Arealet er fredskov, og 16K påpeger,
at der sandsynligvis skal skaffes areal til erstatningsskov, når og hvis arealet
eksproprieres.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er enige i, at Randers Spildevand selvfølgelig skal have adgang
til deres tekniske installationer. Som med andre ledningsejere vil der blive
holdt møder med Randers Spildevand i en senere planlægsningsfase af
projektet, hvor der vil blive fundet løsninger på eventuelle problemer.
Banedanmark skaffer areal til erstatningsskov i det omfang, Banedanmark er
forpligtet hertil. Banedanmark henviser til fagnotatet om emnet som en del af
VVM-materialet.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
69
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0070.png
Broer i Stevnstrup, Randers
Kommune
97B ønsker, at der bliver etableret en cykel-/gangbro mellem Stationsvej og
Engvej, hvor der på nuværende tidspunkt er en baneoverskæring, som lukkes
i forbindelse med elektrificeringen – med henvisning til, at der på Engvej-
siden af banen bl.a. er flere skolesøgende børn, cykel-/gangsti samt adgang
til åen.
Banedanmarks kommentarer:
I forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverskæringen mellem Stationsvej
og Engvej etableres der en ny vejbro nord for jernbaneoverskæringen. Da
omkørslen vil blive mindre end 2 km, er det vurderet, at der ikke er behov for
en cykel-/gangbro, der hvor jernbaneoverskæringen er i dag.
97B ønsker også, at der etableres mulighed for at krydse den bro, der
etableres i forbindelse med elektrificeringen, ved Skovbrynet/Engvej – evt.
via opførelse af en tunnel – for at tilgodese adgangsforholdene på tværs af
banen, herunder til Fladbro Skov/Dyrehaven.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark nedlægger broen ved Skovbrynet/Engvej i forbindelse med
elektrificeringen. Vedtages hastighedsopgraderingen, vil der blive etableret en
ny vejbro nord for den eksisterende jernbaneoverskæring. Hvis derimod ikke
hastighedsopgraderingsprojektet vedtages, vil den eksisterende
jernbaneoverskæring i Stevnstrup bibeholdes, og der vil fortsat være
krydsningsmulighed her. Omvejen ved nedlæggelse af broen vil være
maksimalt henholdsvis 2,5 og 3 km alt efter om den nærliggende overkørsel
nedlægges som følge af hastighedsopgraderingen eller ej.
113K, Randers Kommune, finder den foreslåede overkørsel ved Stevnstrup
problematisk, eftersom den foreslåede vejføring vest for banen ligger ind over
eksisterende lokalplan 540, der udlægger arealet til erhvervsparceller.
Vejføringen er dermed i strid med den gældende lokalplan for området og
indskrænker mulighederne for at udnytte området til erhverv. Øst for banen
gennemskærer vejføringen matr. 4 aq, som i Kommuneplan 2017 foreslås
udlagt til blandet bolig og erhverv, og hvor der i øjeblikket arbejdes med
konkret planlægning for et boligprojekt. Placeringen er altså i strid med den
udvikling af området, der i øjeblikket planlægges for.
Banedanmarks kommentarer:
Det er vurderet, grundet trange pladsforhold omkring den eksisterende
jernbaneoverskæring, at ved nedlæggelse af jernbaneoverskæringen,
etableres en ny vejbro nord for den eksisterende jernbaneoverskæring.
Indledningsvis er en placering af den nye bro umiddelbart syd for
eksisterende overkørsel undersøgt, men fravalgt grundet især meget blød
underbund. Banedanmark er bekendt med eksisterende lokalplaner i området.
I en senere fase af projektet vil vejbroen og tilhørende ramper blive endelige
detailprojekteret. Hvis projektet kræver ændringer i eksisterende lokalplaner,
står kommunen for ændring af disse.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
70
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0071.png
Desuden ønsker 113K, at overkørslen på Stavnagervej erstattes af en ny bro
på stedet til minimum landbrugskøretøjer pga. den planlagte lange omvej
gennem Stevnstrup by og ad meget smal privat fællesvej og Gudenåstien –
bl.a. med henvisning til, at stien ligger på meget bløde jordbundsforhold, hvor
den nuværende sti ikke er dimensioneret til kørsel med tung trafik. 113K
påpeger i samme forbindelse, at der vil blive behov for at udvide den smalle
private fællesvej Engvej fra der, hvor stien går over til vej, syd for
kommunevejen Engvej, og at dette ikke er vist på Banedanmarks skitse. 113K
mener desuden, at Banedanmark skal skaffe de berørte lodsejere (landmænd
mv. med marker langs Gudenåen) vej-ret ad den private fællesvej Engvej.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark nedlægger overkørslen i forbindelse med at hastigheden sættes
op på banen, således at sikkerheden er i orden. Omvejskørslen for
motoriserede køretøjer igennem Stevnstrup vil maksimalt være 4 km via den
eksisterende sti øst for banen. Den eksisterende sti øst for banen opbygges
som en grusvej, der udlægges som en breddeudvidelse af den eksisterende
sti med en udlægningsbredde på 2 m og med 0,75 m rabat, hvilket giver et
vejudlæg på 5,5 m eksklusiv eventuelle skråningsanlæg.
Banedanmark har på baggrund af trafikmængden over eksisterende
overkørsel, den begrænsede omvejskørsel, samt muligheden for at skaffe
vejadgang til alle matrikler vurderet at der ikke er behov for at opføre en bro
hvor den eksisterende overkørsel er.
I næste fase af projektet vil Banedanmark undersøge forholdene ved Engvej,
herunder behovet for udvidelsen af eksisterende Engvej samt vejret ad privat
fællesvej, Engvej.
I VVM-materialet fremgår en mulig ny stibro ved den eksisterende overkørsel.
Stibroen indgår i materialet som et muligt kommunalt medfinansieret
anlægselement. Rander Kommune har dog i dialog med Banedanmark
efterfølgende valgt at fravige ønsket om en stibro på dette sted.
113K ønsker endvidere for overkørslen på Stationsvej/Engvej at der med den
ny bro skabes forbindelse for Gudenåstien videre til Fladbro, hvis broen ved
Engvej længere nord for ikke erstattes af en ny bro.
137B ønsker at bevare broen Engvej/Skovbrynet med henvisning til, at det
rekreative område Fladbro Skov bruges af mange mennesker, og at en del af
naturoplevelsen går tabt, hvis man skal via en omvej gennem Stevnstrup by.
Desuden vil hesteryttere og øvrige motionister på Skovbrynet ifølge 137B
blive afskåret fra turmuligheder i Gudenå-engene nedenfor Stevnstrup –
særligt hvis der går flere år mellem udførsel af de to projekter;
elektricificering og hastighedsopgradering. 137B påpeger, at hvis
hastighedsopgraderingen ikke gennemføres, står hesteryttere permanent
uden en bro, hvorfra heste kan få adgang til Gudenå-engene. 137B mener på
den baggrund, at en bro med mulighed for hestevenlig overgang ved de
eksisterende volde ved Engvej/Skovbrynet må være at foretrække, hvis der
skal etableres en naturvenlig bro i Stevnstrup som sekundær forbindelse.
137B mener også, at etableringen af en sådan må være betydeligt billigere
end en helt ny overgang andetsteds i ådalen ved Stevnstrup.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis den nordligste af de omtalte broer, ved Engvej, nedlægges i
elektrificeringsprojektet, og hastighedsopgraderingsprojektet ikke vedtages,
vil den eksisterende jernbaneoverskæring i Stevnstrup bibeholdes, og der vil
fortsat være krydsningsmulighed her. Vedtages hastighedsopgraderingen
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
71
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
derimod, vil der blive etableret en ny vejbro nord for den eksisterende
jernbaneoverskæring. Omvejen ved nedlæggelse af broen vil være
henholdsvis maksimalt 3 og 2,5 km. Det vurderes at være en begrænset
omvej set i lyset af broens brug.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
72
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0073.png
Alternativ vejføring, Randers
11F foreslår en alternativ vejføring ved Kærparken i stedet for den, som
Banedanmark har fremlagt. Som begrundelse anfører 11F, at vejen er en
privat vej, som for 50 år siden blev dimensioneret til beboernes personbiler,
at vejen bugter sig med dårligt udsyn til følge, at der er fartbegrænsning på
15 km/t, at der er opsat chikaner ved indkørslen til Kærparken, at noget af
arealet anvendes af grundejerforeningen samt at området traditionelt har
været frirum for områdets børn. Ifølge 11F er det alternative forslag derimod
på offentlig vej med godt udsyn.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark tager på baggrund af det modtagne høringssvar de lokale
forhold til efterretning og vil i den kommende fase se nærmere på
mulighederne vedr. udførelse af anlægsarbejder i området.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
73
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0074.png
Fjordvang – bro udskiftes,
Randers
25B ønsker at gøre indsigelse mod forslaget om at udskifte broen ved
Fjordvang i Randers med den begrundelse, at 25B's ejendom, Kærgade 90,
som nærmeste nabo til projektet må afgive ca. halvdelen af sit grundareal,
hvilket gør det svært at opretholde græsning for ejendommens dyrehold.
Desuden påpeger 25B, at den ny bro vil medføre forringelser i form af støj,
indsyn og visuelle forhold, hvilket vil forstyrre privatlivet på ejendommen og
væsentligt vil forringe herlighedsværdien – både for byzone- og
landzonedelen af ejendommen. 25B foreslår derfor en sporsænkningsløsning
som alternativ, eller at Banedanmark overvejer en løsning i relation til den
nærliggende bro ved Fuglsangsvej. Derved undgår man også, ifølge 25B, at
komme i karambolage med fjernvarme- og vandforsyningen til den nordlige
del af Vorup. Endelig påpeger 25B risikoen for skader på ejendommen ifm.
fremtidige kraftigere vibrationer fra banen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har på baggrund af yderligere undersøgelser og dialog med 25B
tilrettet den projekterede løsning for en ny bro ved Fjordvang. Den nye
løsning inddrager langt mindre af 25Bs grund, som Banedanmark anerkender
ville få en væsentlig anden karakter som følge af den oprindeligt fremlagte
løsning. En arealplan for den nye løsning kan ses i ændringsafsnittet sidst i
dette notat.
Det er ikke Banedanmarks vurdering at støjniveauet fra det hævede vejforløb
giver anledning til væsentligt øgede støjgener over de gældende
grænseværdier. Banedanmark har ikke hjemmel til at give erstatning for
indbliksgener eller visuelle påvirkninger.
Gennem de indledende undersøgelser er en sænkning af sporene under broen
fravalgt, da det teknisk og økonomisk vurderes at være en mindre attraktiv
løsning. Det er ikke Banedanmarks vurdering af dialogen med 25B ændrer på
disse forhold.
25B foreslår at genopbygge broen ved Fuglsangsvej og nedrive broen ved
Fjordvang. Det er Banedanmark vurdering, på baggrund af drøftelser med
Randers Kommune, der er vejmyndighed i området, at dette vil være trafikalt
dårligere løsning, uden at være billigere.
Banedanmark vil i næste fase detailprojektere hvorledes omlægning af den
eksisterende ledning i området håndteres.
En højere hastighed vil teoretisk betyde, at der kommer flere vibrationer fra
jernbanen. Højere vibrationer vil blive beregnet i de næste faser af projektet
og kompenseret enten vha. vibrationsreducerende tiltag på banen eller i
yderste konsekvens ekspropriation. Den projekterede hastighedsforøgelse
langs 25B ejendom er dog af begrænset karakter og bygningen ligger
forholdsvis langt fra sporet, hvorfor sandsynligheden for øgede vibrationer
over grænseværdierne vurderes at være minimal.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
74
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0075.png
Grundvandsforhold ved
Kobbersmedevej, Randers
38BRA og 96B påpeger, at grundvandet ligger højt ved Kobbersmedevej og
ønsker at vide, om evt. spunsplader i jorden kan risikere at standse
grundvandet, så det ikke kan komme væk, og at det derfor kan give
oversvømmelser på grundene i området samt i husenes kældre. 38BRA og
96B oplyser desuden, at deres samt flere huse i området i forvejen har
problemer med grundvand, og at der er opsat faskiner samt pumper, som
kører i døgndrift. 96B ønsker, at der derfor sker dræning eller findes en anden
løsning for at sikre, at grundene ikke kommer til at stå under vand.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har på baggrund af indkomne høringssvar samt yderligere
tekniske undersøgelser fravalgt sporsænkningsløsningen ved broen ved
Parkboulevarden, der ligger nærved Kobbersmedevej, og gå videre med
projektering af en ny bro til stedet. Derved udgår problematikken vedrørende
spunspladerne der kun er relevante i sporsænkningsløsningen. Generelt
undersøges grundvands- og jordbundsforholdene i en senere fase, herunder
bl.a. afvandingsproblemer. Banedanmark noterer sig det lokale kendskab til
grundvandproblemer og vil i den næste fase af projektet undersøge, om
grundvandniveauet giver anledning til justeringer i forbindelse med opførelse
af bygværket.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
75
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0076.png
Bro ved Robert Fultons Vej
34BRA beklager, at broen for enden af Thomas Edisons Vej, som
Banedanmark opførte i 2014, ikke er bred nok til, at de største/bredeste
såsæt og mejetærskere kan passere, fordi gelænderet er etableret sådan, at
der er for smalt til gennemkørsel. 34BRA foreslår, at gelænderet laves om.
Banedanmarks kommentarer:
Der er tale om en eksisterende bro, som er høj nok til, at elektrificeringen kan
komme under den. Derfor kommer Banedanmark ikke til at ændre broen som
følge af dette projekt. Men broens gelænder kan muligvis ændres. Der kan
dog være afstandskrav til gelænderet. Derfor vil Banedanmark meget gerne
kigge nærmere på sagen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
76
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0077.png
Nedlæggelse af overkørsel og ny
bro i Bjerregrav Stationsby
102B spørger, om toghastigheden på strækningen Randers-Hobro er 160 eller
180 km/t, samt om der i Bjerregrav Stationsby anlægges en gangtunnel, når
overkørslen efter planen nedlægges. Samtidig foreslår 102B, at der anlægges
en ca. 2 m høj og 1 m bred gangtunnel under banen lidt syd for den
eksisterende niveauoverkørsel, så beboerne på hver side af banen i
Bjerregrav Stationsby kan besøge hinanden uden at få en lang omvej.
Banedanmarks kommentarer:
Strækningshastigheden Aarhus H-Hobro er i dag 160 km/t, dog er den for
Randers-Hobro 180 km/t for særlige togsæt. Der er ikke medtaget en
gangtunnel i løsningen i Bjerregrav Stationsby. Trafikmængden er vurderet i
sammenhold med vejafstanden ad den nye bro. De anviste
krydsningsmuligheder er vurderet som tilstrækkelige og uden behov for
yderligere krydsningsmuligheder på tværs af jernbanen.
109V gør opmærksom på, at den planlagte ny bro har stor betydning for
ejendommen Kirkevej 28, Ø. Bjerregrav, 8920 Randers NV, i form af
inddragelse af arealer fra ejendommen. 109V foreslår derfor, at den ny
broforbindelse flyttes mod nord, til Bjerregrav, så der undgås ekspropriation
af landbrugsjord. 109V foreslår samtidig, at adgangsvejen til ejendommen
flyttes tilsvarende.
131B gør opmærksom på, at ejendommene på Bavnehøjsvej 89 samt
Tinghøjvej 111 vil blive kraftigt berørt af projektet, idet adgangen til 131B’s
landbrugsjord vil blive afskåret af den ny vej ifm. en ny bro over banen
umiddelbart syd for Bjerregrav Station. 131B mener, at dette areal (ca. 1 ha)
vil blive uanvendeligt fremover. Desuden mener 131B, at huset på Tinghøjvej
111 vil blive uanvendeligt, hvis der som planlagt opføres en dæmning
nærved. 131B foreslår derfor, at den nye bro og vejforlægningen flyttes en
smule mod nord – mod Bjerregrav Station. I modsat fald foreslår 131B, at
Banedanmark køber eller eksproprierer ejendommen Tinghøjvej 111.
Banedanmarks kommentarer:
Det er ikke Banedanmarks vurdering, at det nye vejforløb kan etableres
meget tættere på den eksisterende overkørsel, uden at dette sker på
bekostning af en eller flere ejendomme i byen. Vejprofil, skråningsforhold mv.
stiller krav til arealbehov for en ny broforbindelse.
Det er ikke Banedanmarks vurdering, at det nye vejforløb kræver
ekspropriation af naboejendomme eller ved eksempelvis skyggevirkning giver
anledning hertil. Ligeledes er det ikke vurderingen, at jorder i nærheden af
det nye vejforløb bliver uanvendelige som følge af projektet. I sidste ende vil
en mulig ekspropriation dog være en afgørelse for Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer. Der vil blive kigget nærmere på de lokale forhold ved en
detailprojektering i næste fase.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
77
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0078.png
Ændring af banens kurve
mellem Bjerregrav Station og
Kousted
33BRA foreslår, at Banedanmark ændrer banens kurve mellem Bjerregrav
Station og Kousted i stedet for mellem Kousted og Ørrild, da dette ifølge
33BRA vil betyde, at der ikke skal laves ny vej, samt at ejendommene i
Kousted vil forblive uberørt af projektet, og at andre huse ikke værdiforringes.
Banedanmarks kommentarer:
Mange muligheder for kurveudretning er undersøgt på hele strækningen. Alle
steder har det en vis effekt på, hvilken hastighed og hvilken
rejsetidsreduktion man kan få ud af det. Når man beregner, hvilke kurver det
kan betale sig at opgradere, ser man især på, om man kan skabe ret spor
over en længere strækning ad gangen. Hvis toget skal accelerere op og ned,
får man nemlig ikke lige så meget køretid ud af det. Kurven mellem Ørrild og
Kousted ligger tæt ved en del kurver nord for. Det giver tilsammen et ret
langt forløb, hvor det er muligt at hæve hastigheden. Det er således ikke
ligegyldigt hvilke kurver der udrettes, da det samlede kurveforløb ofte er
afgørende.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
78
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0079.png
Ny station i Fårup
3F foreslår en genåbning af stationen i Fårup, og at de tog, som i forvejen
standser ved alle stationer nord for Hobro, også gør holdt i Fårup. Dette vil
ifølge 3F gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Randers Kommune, ligesom
færre gennemkørende tog vil reducere støj og vibrationer fra togene. 3F
foreslår en station anlagt på samme måde som Skalborg Station med enkle
perroner på samme måde som i Støvring, Svenstrup og Skalborg tæt ved den
eksisterende gangbro samt med stiforbindelse til den nordøstlige perron for at
gøre stationen handicapvenlig. Som alternativ foreslår 3F, at Nordjyllands
Jernbaner eller Arriva kører tog mellem Aalborg og Aarhus med stop på alle
stationer, mens de hurtige landsdækkende tog med få stop overlades til DSB.
3F finder det uacceptabelt, hvis hastigheden igennem Fårup sættes op – med
henvisning til, at den allerede i dag er for høj. 3F henstiller til, at hastigheden
bliver fastsat til maksimalt 160 km/t igennem byen. [for
en detaljeret
beskrivelse af 3F's forslag om en ny station i Fårup; se 3F's høringssvar]
110F anmoder om, at det i anlægsbeskrivelsen anføres, at der potentielt
genetableres togstop for regionaltog i Fårup, samt at det må behandles i VVM,
hvis evt. togstop har konsekvenser for elektrificeringen. Samtidig er 110F
bekymret for afledt støj- og vibrationsbelastning og betydningen for
indbyggerne i Fårup og Kousted og mener ikke, at den fremlagte VVM-
redegørelse tager højde for den støjmæssige konsekvens pga. terrænets
udformning langs jernbanen gennem Fårup, og at det anslåede antal berørte
boliger derfor ikke er korrekt. I den forbindelse henstiller 110F til, at tog
maksimalt kører 180 km/t på strækningen gennem Fårup. 110F udbeder sig
desuden en liste over berørte ejendomme i 0-alternativet – hvoraf de 38
boliger er beliggende i Randers Kommune og ønsker at vide, hvorfor et evt.
forøget vibrationsniveau ikke er beskrevet for Tilvalget.
Banedanmarks kommentarer:
Det er korrekt, at en station typisk gør en by mere attraktiv at bosætte sig i.
En anden faktor er dog, at toget er attraktivt, hvis man kommer hurtigt til sit
bestemmelsessted. Derfor vil anlæggelsen af en station altid være en
afvejning af antal nye rejsende kontra den gene, en længere rejsetid påfører
passagererne, der allerede sidder i toget. Det vil dog altid være en politisk
beslutning om en analyse af en ny station skal igangsættes. Dette projekt
beskæftiger sig med elektrificering og hastighedsopgradering, og oprettelsen
af nye stationer falder derfor ikke inden for dette projekt, men ønsker man
politisk at analysere mulighederne for en station i Fårup, gennemfører
Banedanmark naturligvis denne.
I dag køres med op til 160-180 km/t gennem Fårup, alt efter togtype. I
tilvalgsløsningen til den fremlagte hastighedsopgradering lægges der op til at
hæve den maksimalt tilladte hastighed på strækningen til 200 km/t.
Banedanmarks undersøgelser vil blive forelagt politikerne, som kan træffe
beslutning om, hvorvidt projektet med hhv. en elektrificering og en
hastighedsopgradering skal gennemføres og i hvilken form.
I VVM-materialet beskrives de støj- og vibrationsforhold projektet vurderes at
medføre for omgivelserne, samt hvorledes afværgeforanstaltninger kan
afhjælpe disse forhold. Angivelserne af både støj og vibrationer er beregnede
værdier. Støj er beregnet meget præcist og tager bl.a. udgangspunkt i
togtype og terrænforhold. Vibrationer er en mere usikker beregning, da den
lokale jordbundsforhold og de enkelte bygningers konstruktion kan have stor
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
79
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
indflydelse på udbredningen af vibrationer. Der er derfor en gruppe boliger
der ifølge beregningerne er potentielt vibrationsbelastede, som vil blive
vurderet vha. målinger, efter at banen er bygget.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
80
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0081.png
Poppelvænget, Fårup
155B mener, at den nuværende natursti under broen ved Poppelvænget i
Fårup bør opretholdes under en evt. ny bro, og oplyser, at naturstien – der
ifølge 155B ikke er beskrevet i VVM-materialet – ligger i forlængelse af
Elmevej og har forbindelse til en markvej langs jernbanen i nordlig retning
mod Handest.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark er ikke bekendt med den omtalte sti og vil kigge nærmere på
forholdene i næste fase. Hvis stien viser sig at være officiel og overholde
sikkerhedsafstande til jernbanen, vil en ny stiforbindelse blive indarbejdet i
projektet.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
81
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0082.png
Viadukt og broer syd for Hobro
114V gør indsigelse mod forslaget om ifm. flytning af banen at anlægge en
erstatningsvej ved Klejtrupvej 17B, Hobro, som erstatning for den viadukt,
der foreslås fjernet. 114V protesterer mod erstatningsvejens længde og
foreslår, at der i stedet etableres en simpel tunnel i stil med en faunapassage.
114V oplyser desuden, at nedlæggelse af viadukten vil forhindre adgang til
marken for ejeren af matrikel nr. 27-b, Sdr. Onsild.
114V protesterer samtidig over den planlagte nedrivning af broen
Væggedalen, idet broen er adgangsvej til ejendommen og eneste direkte
forbindelse mellem ejendommen og markerne syd for banen, matr.nr. 1-ai,
Nr. Onsild – med henvisning til, at den foreslåede omvejskørsel er 4,8 km
mod i dag 160 m.
Endvidere mener 114V, at den foreslåede adgangsvej via parken på Trinderup
Gods vil ødelægge parken, og stiller krav om at broforbindelsen genetableres
efter flytning af banen. 114V mener, at anlæggelse af en ny bro vil være
billigere end anlæg af erstatningsvej, og påpeger i den forbindelse, at det
gamle banespor, hvor erstatningsvejen foreslås anlagt, ikke indeholder
befæstelsesmateriale fra den tidligere bane. 114V har til gengæld ingen
kommentarer til de foreslåede mindre midlertidige og blivende
ekspropriationer – ej heller ved broen over banen ved Klejtrupvej – forudsat
at der kan opnås enighed om erstatningen.
Banedanmarks kommentarer:
I hastighedsopgraderingens tilvalgsmulighed skal der anlægges en
erstatningsvej langs jernbanen mellem Klejtrupvej 17B og Klejtrupvejs
krydsning af jernbanen nord for. Erstatningsvejen giver adgang til
ejendommen Klejtrupvej 17B samt matriklerne i området, herunder matrikel
27B Sdr. Onsild, som omtalt. Det er Banedanmarks vurdering at
omkostningerne ved etablering af en ny underføring ved sideflytning af
jernbanen overstiger omkostningerne til anlæg af erstatningsvejen.
Det er vurderet, at trafikmængden over broen ved Væggedalen er så lille, at
omvejskørslen for de få brugere samlet set er acceptabelt. Banedanmark
vurderer, at den foreslåede erstatningsvej ikke vil ødelægge parken, da
erstatningsvejen kommer til at ligge, hvor den nuværende vej ligger.
Banedanmark har gennemført en økonomisk vurdering af begge løsninger og
kan oplyse, at det ikke er billigere at opføre en ny bro.
Ekspropriationsprisen fastlægges ikke af Banedanmark, men af en uvildig
instans – ekspropriationskommissionen – som fastlægger værdien på
markedsvilkår samt eventuel erstatning for omvejskørslen.
136B hævder vej-ret over bro nr. 21034 (Ørrildvej, nordlig) mellem Handest
og Onsild, som påtænkes fjernet. 136B mener derfor ikke, at Banedanmark
kan fjerne broen.
Banedanmarks kommentarer:
Når Banedanmark skal udføre projektet skal der foretages en prøvelse af
anlægget af ekspropriationskommissionen som følger reglerne i
ekspropriationsprocesloven. Der vil i denne forbindelse blive foretaget
besigtigelsesforretninger af ekspropriationskommissionen, hvor den enkelte
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
82
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
lodsejer kan komme med sine bemærkninger til projektet. Såfremt
ekspropriationskommissionen godkender nedlæggelsen af broen, vil der i
denne forbindelse blive taget stilling til, hvordan ekspropriation af en eventuel
vejret over broen skal erstattes.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
83
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0084.png
Ny omfartsvej i Hobro
77BHO ønsker at vide, om Banedanmark eller Mariagerfjord Kommune har
undersøgt, hvad trafikken gennem Hobro forårsages af, hvem der passerer
gennem byen, og dermed hvem det er der skal benytte en evt. ny ringvej,
som er foreslået som kommunalt alternativ i Hobro. Ifølge 77BHO vil en ny
ringvej give mere biltrafik, og 77BHO ønsker i stedet fokus på f.eks. eldrevne
busser i myldretiden. 78BHO spørger desuden, om den mulige omfartsvej har
noget med elektrificeringen af banestrækningen Aarhus-Lindholm at gøre.
108B er imod såvel alternativ B som C og D med henvisning til, at en ny
ringvej vil være et overgreb mod naturen, herunder Onsild Ådal.
114V protesterer mod alle de foreslåede løsninger med henvisning til
omkostningerne for naturværdier samt de økonomiske omkostninger.
Banedanmarks kommentarer:
De mulige ringvej syd om Hobro var en del af VVM-materialet og den
offentlige høring som en del af Mariagerfjord Kommunes medfinansierede
alternativer. Siden høringsperioden har Mariagerfjord Kommune fravalgt at gå
videre med disse mulige ringveje i denne omgang, hvorfor de ikke vil blive
indarbejdet i Banedanmarks projekt i de kommende faser.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
84
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0085.png
Hobro Banegård
91B/75BHO mener, det er en fantastisk ide med en ny bro over jernbanen
ved Hobro Banegård, men påpeger samtidig, at en ny sti ind mellem husene
og hen over det grønne område langs skrænten ikke er hensigtsmæssig, da
det ifølge 91B vil betyde, at forbipasserende kan kigge direkte ind i haverne
ved Morbærvej. 91B frygter desuden, at en stiforbindelse som den foreslåede
vil medføre øget støj og affald. Som alternativ til det foreliggende forslag om
en stiforbindelse mellem Morbærvej og Hobro Banegård, som går igennem
fællesarealet øst for Morbærvej og ned over baneskrænten til en sti-bro over
banen, foreslår 91B i stedet, at den eksisterende sti fra Multebærvej til Hobro
Banegård ændres, så den overholder gældende sti- og ramperegulativer og
føres over banelegemet på en stibro, inden den kommer helt ned til
baneterrænet. Det vil ifølge 91B sandsynligvis medføre, at den øverste del af
stiforløbet skal hæves, samt at den nederste del af stiforløbet bliver en del af
broen over banen. 91B vurderer, at denne løsning vil være billigere end den,
som er fremlagt i projektet. Alternativt foreslår 91B en stiforbindelse fra
enden af stikvejen på Multebærvej (ved vendepladsen imellem Multebærvej 9
og 11).
Banedanmarks kommentarer:
[Lars Højmark, chef for Teknik og Byg, Mariagerfjord Kommune besvarede
dette på borgermødet, da stibroen er en del af kommunal medfinansiering til
projektet]:
Tak for forslaget, som Mariagerfjord Kommune vil kigge på. Kommunen
påpeger, at økonomien i projektet er begrænset, og mener ikke, at der kan
undgås et hårnålesving på stien. Kommunen medgiver, at løsningen muligvis
vil genere færre mennesker og samtidig være billigere. Man kan også
forestille sig en kombineret tunnel- og elevatorløsning ved stationen, men det
vil være et dyrere projekt.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
85
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0086.png
Rebild Kommune
121K, Rebild Kommune, ser frem til en fortsat god dialog i processen frem
mod udførelsen af anlægget og knytter samtidig flere kommentarer til
projektet:
121K ønsker, at det sikres, at lodsejeren til ejendommen Bækkedalsvej 13 har
vejadgang til ejendommen, der gør det muligt at køre med landbrugsmaskiner
til ejendommens jord på begge sider af banen ifm. nedlæggelse af
markvejsbroen ved Buderupholmvej.
Broen ved Møllegårdsvej i Støvring ønsker 121K kun nedlagt, såfremt broen
ved Klepholmvej realiseres, da broen ved Møllegårdsvej er adgangsvej for
flere ejendomme ved Vaseholm. Desuden fungerer broen ifølge 121K som
adgang til en stiforbindelse mellem Støvring og Gammel Skørping, der blev
etableret i 2013. En ny bro ved Klepholmvej kan ifølge 121K erstatte broen
ved Møllegårdsvej, da omvejskørslen for ejendommene og Vaseholmstien kan
accepteres med en længde på ca. 700 m.
Ydermere påpeger 121K, at den påtænkte forsyningsstation i form af en
autotransformer på Banedanmarks areal nord for Herman Bangsvej 4 i
Skørping strider imod bestemmelserne i Rebild Kommunes lokalplan 247 § 7.
Transformerstationen er desuden beliggende tæt på beboelse samt lægehuset
i Skørping, og derfor ønsker 121K, at Banedanmark redegør for strålingen fra
stationen.
Banedanmarks kommentarer:
Det er fortsat Banedanmarks vurdering at den lille trafikmængde over
markvejsbroen ved Bækkedalsvej 13 sammenholdt med den begrænsede
omvej via underføringen af Bækkedalsvej umiddelbart nord for udgør en
acceptabel løsning for broens brugere. Banedanmark har ingen oplysninger
fra vejmyndigheden om, at underføringen skulle begrænse kørsel med
landbrugsmaskiner, der i dag benytter markvejsbroen.
Banedanmark har via fortsat dialog med Rebild Kommune bekræftelse fra
Rebild Kommune på kommunens planer om en ny bro over jernbanen ved
Klepholmvej.
På stationsarealet i Skørping placeres en såkaldt autotransformer i forbindelse
med projektet. Denne type transformer har samme spænding som
kørestrømsanlægget. Det er Banedanmarks klare vurdering, at nærliggende
boliger ikke vil blive berørt af et elektromagnetisk felt over
forsigtighedsprincippet som følge af placeringen af autotransformeren.
Banedanmark vil dog ved detailprojektering af transformerens eksakte
placering på grunden have særlig opmærksomhed på emnet. Banedanmark
bemærker desuden, at der generelt er tale om et elektromagnetisk felt
omkring køreledningsanlægget og ikke om stråling.
121K ønsker derfor, at Banedanmark sikrer, at der er økonomisk råderum til
at udføre afværgeforanstaltninger for elektromagnetisme for de fire
ejendomme som er udsat for elektromagnetisme i Skørping.
121K ønsker desuden, at lodsejere, som berøres af vibrationer, inddrages i
processen, så deres rettigheder sikres i tilfælde af bygningsskader.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
86
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0087.png
121K forventer dialog med Banedanmark i detailprojekteringsfasen om steder,
hvor anlægget permanent eller i anlægsfasen påvirker tilstanden af §3-
beskyttede naturarealer, herunder om mulige afværgeforanstaltninger eller
etablering af erstatningsnatur. Noget tilsvarende gælder evt. konsekvenser af
etablering af kørestrømsanlægget på strækningen gennem Natura 2000-
område nr. 18. Samtidig gør 121K opmærksom på, at mastefundamenter til
kørestrømsanlægget bør udføres med materialer, der ikke forurener
grundvandet på strækningen, og opfordrer Banedanmark til dialog med 121K
om vandforsyningsboringer, ligesom 121K oplyser, at boringer ifølge en
principafgørelse fra Naturklagenævnet kun kan udføres som
erstatningsboringer, hvis der er opstået akutte problemer med at levere
vandet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark beregner både elektromagnetisme og vibrationer for hele banen
for netop at vide, hvor der skal arbejdes med afværgeforanstaltninger. Disse
afværgeforanstaltninger kan være meget forskellige, men det er en del af
budgettet på alle Banedanmarks projekter at foretage
afværgeforanstaltninger.
I den videre planlægning af projektet vil alle kommunerne langs strækningen
blive inddraget i planlægningsarbejdet både i forhold til tekniske løsninger og
løsninger vedrørende miljøforhold.
132B, som ejer ejendommen Borupsalle 1B, 9530 Støvring, mener, at
jernbanedrift og elektrificering af denne har positiv samfundsmæssig
betydning, men frygter samtidig, at projektet medfører en række gener for
132B, herunder rådighedsindskrænkning på en stor del af grunden, risiko for
bygningskade ved opsætning af master til kørestrøm samt fjernelse af et stort
og karaktergivende bøgetræ haven, ligesom projektet ifølge 132B vil medføre
større udsættelse for banens elektromagnetiske felt. Derfor forestiller 132B
sig også, at et planlagt salg af ejendommen hæmmes eller umuliggøres på
grund af en årelang usikkerhed om konsekvenserne af
elektrificeringsprojektet, og mener derfor, at der må være baggrund for at
132B kommer i betragtning til en fremrykket ekspropriation af ejendommen.
Banedanmarks kommentarer:
For at komme i betragtning til fremrykket ekspropriation skal følgende
betingelser være til stede:
særlige personlige grunde hos ejeren,
ejendommen bliver særligt indgribende berørt af projektet og
ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår
Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning
til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign.
Fremrykket ekspropriation gælder også for virksomheder, hvis der f.eks.
foreligger særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt
indtægtstab.
Der kan læses mere om reglerne på Banedanmarks hjemmeside.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
87
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0088.png
Ny stibro ved
Runesvinget/Svenstrup Banevej
69BAA påpeger, at broen ved Runesvinget indimellem benyttes af en del
heste, som ikke har andre muligheder for at komme over banen.
32B og 158V ønsker at nedlægge protest imod nedlæggelse af broen på
Svenstrup Banevej og påpeger, at en stibro væsentligt vil forringe
tilkørselsforholdene til 32B's ejendom samt af ejendomsværdien. 32B foreslår
derfor, at Banedanmark køber ejendommen, mens 158V foreslår, at den
planlagte stibro ved Runesvinget etableres som bro også for personbiltrafik –
med henvisning til, at den foreslåede ny tilkørselsvej vil blive ca. 2,5 km lang,
og at denne vil være uoverskuelig at snerydde for en almindelig familie,
ligesom den længere omvejskørsel ifølge 158V vil medføre en forringelse af
huspriserne for ejendommene for enden af Svenstrup Banevej, som ifølge
158V vil blive mere isoleret fra omverden.
Banedanmarks kommentarer:
Heste vil kunne passere den projekterede stibro, men muligvis ikke på én
gang. Der vil blive taget højde for det i planlægningen, så broen bliver skiltet
korrekt.
Det er efter yderligere dialog med Aalborg Kommune fortsat Banedanmarks
plan at etablere en ny bro ved Runesvinget/Svenstrup Banevej som en stibro.
Via stibroen fastholdes de eksisterende trafikale muligheder for lette
trafikanter, hvorved det udelukkende er biltrafikken, der får omvejskørsel i
forhold til i dag. I den sammenhæng vurderes omvejen begrænset. Ved
ekspropriationsforretning i forbindelse med den kommende bro vil det være
muligt at forelægge krav om erstatning for Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer, der vil tage stilling til eventuel erstatnings størrelse.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
88
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0089.png
Nedlæggelse af broen ved
Hjortevej, Aalborg
67BAA spørger, om en evt. ny bro ved Hjortevej kan laves i spiralform
ligesom broerne ved Byplanvej Skole over Gugvej. 67BAA foreslår desuden en
nedlæggelse af broen ved Hjortevej med den begrundelse, at der er andre
gode kørselsforhold fra Dall Villaby til Aalborg Storcenter. Hvis broen bevares,
men hæves, ønsker 67BAA at vide, hvor meget broen skal hæves og desuden,
om gangbroen evt. kan erstattes af en stålbro.
66FAA ønsker ikke, at broen ved Hjortevej nedlægges – med henvisning til, at
broen siden 1980 har fungeret som cykel-/gangbro. 66FAA mener derfor, at
broen i tilfælde af nedlæggelse skal erstattes af en anden løsning, der tjener
samme formål.
Banedanmarks kommentarer:
Den konkrete tekniske udformning af broen skal tilpasses efter eksempelvis
behovet for arealinddragelse og tilgængelighed. Banedanmark har noteret sig
forslaget om en spiralrampe, men vurderer umiddelbart, at pladsbehovet for
en sådan løsning ikke er hensigtsmæssig ved Hjortevej.
I fælleskab med Aalborg Kommune er det fortsat Banedanmarks vurdering, at
trafikmængden af lette trafikanter over broen i dag tilsiger, at broforbindelsen
ikke nedlægges permanent.
Fordi broen laves til en stibro, kan man nøjes med at hæve den så lidt, at der
ikke skal bruges jord fra ejendommene på vestsiden af banen. En stibro skal
typisk ikke hæves så meget som en vejbro.
De enkelte brokonstruktioner er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. En
stibro af denne størrelse vil typisk være en stålbro og en tynd konstruktion.
67BAA spørger, hvordan Banedanmark planlægger at udføre den støttemur,
som er foreslået opført på 67BAA's ejendom, samt om beplantningen på
skråningerne reetableres som afslutning på anlægsfasen. Endelig ønsker
67BAA at vide, hvornår broen på Hjortevej forventes ombygget.
Banedanmarks kommentarer:
Støttemuren er et alternativ til at inddrage areal fra banen. Den kan laves af
stål, beton eller sten. De arealer der under anlægsarbejdet skal anvendes til
midlertidig arbejdsplads eller lignende, vil efterfølgende blive genetableret,
eller der vil blive udbetalt erstatning, som grundejeren selv kan bruge til
genetablering. Erstatningen fastsættes af Kommissarius.
Tidsplanen lægges fast i et samspil med signalprogrammet,
fornyelsesarbejder og en række andre projekter på banen. Det er derfor ikke
på nuværende tidspunkt muligt at fastlægge det eksakte udførelsestidspunkt.
Broarbejdet kan først lægges efter den politiske beslutningsproces og
projekteringsforløbet, som formentlig tager 1-2 år.
104V påpeger som advokat for ejerne af ejendommen Hjortevej 59, 9200
Aalborg SV, at broen ikke kun bruges af bløde trafikanter, men også af to
virksomheder med tilsammen seks medarbejdere, der benytter broen over
Hjortevej som adgangsvej, primært i bil. Dertil kommer ifølge 104V daglig
indlevering samt afhentning af varer via broen til virksomhederne. 104V
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
89
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0090.png
mener derfor, at en ændring af adgangsvejen – som foreslået i VVM-
materialet – vil medføre en væsentlig indgribende gene for virksomhederne
og beboerne på ejendommen, bl.a. i forbindelse med levering fra
fragtcentralen, levering af træpiller, adgang for slamsuger til tømning af
spildevandstanke, dagrenovation samt i forbindelse med eventuel kørsel til og
fra ejendommen med brandbil/tankvogn, idet køretøjer af denne type er
tungere end tilladt på broen over Østerå, som er nærmeste bro, hvis den
nuværende bro nedlægges.
104V foreslår derfor, at den eksisterende bro bibeholdes som vejbro, og at
sporene sænkes under broen. I den forbindelse gør 104V opmærksom på, at
der på ejendommen Hjortevej 59 er etableret en privat vandboring og ønsker
at vide, hvilke foranstaltninger der foretages for at sikre, at der ikke i
forbindelse med anlægsarbejdet eller som følge af anlægsarbejdet med
grundvandssænkning sker forurening af brønden, der på nuværende tidspunkt
leverer vand af en god kvalitet.
Banedanmarks kommentarer:
Vægtbegrænsingen for broen ved Hjortevej over jernbanen er mere restriktiv
end for broen over Østerå. Alle køretøjer, der i dag må passere broen over
jernbanen, må dermed også passere broen over Østerå. Omvejslængden og
mængden af biltrafik vurderes fortsat at være begrænset, hvorfor løsningen
fastholdes.
Der er ikke forudsat grundvandssænkninger ved etablering af stibroen.
104V oplyser, at der er etableret et dige mellem banen og Hjortevej 59 og
ønsker at vide, om diget genetableres efter anlægsarbejderne og at der ikke
anvendes forurenet jord til etablering af et nyt dige.
Banedanmarks kommentarer:
Det er på nuværende tidspunkt ikke Banedanmarks vurdering, at det vil være
nødvendigt at nedbryde diget under anlægsarbejderne.
104V spørger, om der etableres gadebelysning ad den nye tilkørselsvej, hvis
broen lukkes, ligesom 104V ønsker at vide, i hvilke perioder, der kan
forventes støj fra anlægsarbejde udført uden for normal arbejdstid.
Banedanmarks kommentarer:
Eksisterende gadebelysning langs vejen hen over broen over jernbanen, vil
blive genetableret som en del af projektet. Etablering af gadebelysning på den
resterende del af Hjortevej ned mod Dallvej er en kommunal opgave. Der kan
forekomme støj dels i forbindelse med etablering af selve broen og dels i
forbindelse med ramning af master til kørestrøm. Ingen af disse arbejder
forventes at have en lang udstrækning.
Desuden anmoder 104V om, at der i forbindelse med anlægsarbejdet,
herunder ifm. varig grundvandssænkning samt etablering af spunsvæg og
øvrigt anlægsarbejde, tages hensyn, så ejendommen ikke lider skade. Endelig
mener 104V, at midlertidig ekspropriation af Hjortevej 59 kan undgås ved i
stedet at foretage en midlertidig ekspropriation af arealet vest for Hjortevej,
og spørger i samme forbindelse, om der ændres i en trærække på skrænten
ved ejendommen – og ønsker i så fald at træerne reetableres efter
anlægsarbejdet. 104V ønsker også en detailredegørelse for, hvor tæt
permanent ekspropriation til skrænter kommer på Hjortevej 59, samt hvor høj
en eventuel spunsvæg ventes at være.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
90
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0091.png
Banedanmarks kommentarer:
104V har forslået at ekspropriere et areal vest for Hjortevej 59. Dette areal er
ifølge Danmarks Miljøportal anført som beskyttet overdrev og indeholder
derfor værdifuld natur. Derfor er det i VVM-vurderingen valgt at holde dette
område fri for ekspropriation. Når det er sagt, vil Banedanmark i de
kommende faser af projektet se nærmere på de konkrete arealbehov for
arbejdspladsen ifm. anlægsarbejdet. Trærækken på skrænten vil i nogen grad
blive fældet. Det er endnu ikke sikkert, hvor mange træer der vil blive fældet.
Hvis træerne står på privat grund, bliver arealerne reetableret og leveret
tilbage til ejerne, medmindre det er aftalt med ejerne, at ejerne selv står for
dette arbejde mod erstatning. Plantes nye træer, vil disse typisk ikke have
samme alder som de eksisterende.
Støttemuren mod Hjortevej 59 ventes opført i matrikelskel. Der skal dog
eksproprieres til skrænter ved indkørslen. Den støttemur, der er forudsat på
nuværende tidspunkt, vil variere i højde fra 58-175 cm.
135B, som ejer ejendommen Hjortevej 28, ønsker at gøre indsigelse mod
elektrificeringen samt ændring af den nuværende bane og frygter, at
elektrificering af banenettet vil medføre gener i form af støj fra el-ledninger,
ubehag fra elektromagnetisme samt ekspropriation af dele af 135B's grund.
Endvidere er 135B meget utilfredse med de foreslåede ændringer i de visuelle
forhold, grundet forventet fjernelse af træer og buske i ejendommens haven.
135B ønsker også at vide, hvordan man kommer i betragtning til opstilling af
støjværn. 135B udtrykker glæde for, at Banedanmark genopbygger broen
over banen ved Hjortevej, men undrer sig over at det skal tage 3-9 måneder.
I den periode vil 135B nemlig ifølge 135B ikke kunne lufte sin hund andre
steder end i City Syd og på Hobrovej. Afslutningsvis udtrykker 135B
manglende forståelse for den plan, som Banedanmark har for togdriften fra
Hobro til Lindholm.
Banedanmarks kommentarer:
En udvikling af et mere moderne transportnet er en politisk prioritet.
Elektrificeringen af jernbanen er en del af denne. El-ledninger udsender ikke
nævneværdig støj, og det er ikke muligt at mærke ubehag pga.
elektromagnetisme. Beregninger viser, at boligen ikke ligger tæt nok på
banen til at blive påvirket af et elektromagnetisk felt over
forsigtighedsprincippet, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage
afværgeforanstaltninger herfor. Det er korrekt, at der vil blive fjernet
eventuelle høje træer på grunden pga. sikkerhedsafstande til
køreledningsanlægget som følge af den pålagte eldriftsservitut på grunden.
Der vil dog blive kompenseret økonomisk for dette.
Støjniveauet fra jernbanen vil ikke ændre sig som følge af
elektrificeringsprojektet, hvorfor der ikke er nogen overvejelser vedr.
støjskærme langs banen på dette sted.
Det er indledningsvis vurderet, at en anlægsperiode på 3-9 måneder er
nødvendig for nedrivning af den eksisterende bro og etablering af en ny. Det
vil i de kommende faser af projektet blive konkretiseret, hvor lang perioden
forventes at være. I anlægsperioden må beboerne finde andre veje til
rekreative ture.
Togdriften fra Hobro til Lindholm er ikke anderledes end resten af
strækningen. På denne strækning skal der ligeledes både elektrificeres og
hastighedsopgraderes. Hastighedsopgraderingen er dog allerede VVM-
vurderet og vil blive gennemført, før dette projekt er færdigt.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
91
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Østerådalen, Aalborg
Flere borgere, foreninger og virksomheder ytrer modvilje mod forslaget om at
nedrive broerne ved Planetvej og Vester Mariendal Skole i Aalborg. Det
gælder bl.a. 2B, 4B, 7B, 8B, 10B, 12V, 20B, 21B, 22B, 23B, 24B, 27B, 28B,
31B, 63BAA, 66FAA, 84B, 88B, 92B, 111F, 116V, 125B og 138B.
154B mener, at der er en række mangler i VVM-materialet, herunder at
Østerådalen er fredet, og at et delformål med fredningen er at sikre offentlig
adgang til området og de § 3-fredede naturværdier i Østerådalen. 154B
mener, at forslaget om at fjerne broerne ved Vester Mariendal Skole og
Planetvej går imod dette formål og ønsker sig snarere, at adgangen til
Østerådalen yderligere forbedres. 154B påpeger desuden, at det kræver
kommunal godkendelse at nedlægge veje og stier, der giver adgang til bl.a.
natur- og kulturværdier i landzone, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26a. Endelig
mener 154B, at Østerådalens betydning som rekreativt område er underbelyst
i VVM-materialet.
63BAA glæder sig over, at biltrafikken til kolonihaverne ikke længere skal gå
over broen ved Planetvej, som det er skitseret i projektet, men påpeger
samtidig, at mange mennesker i dag bruger broerne, samt at broerne giver
adgang for bl.a. handicappede elever fra Vester Mariendal Skole til
Østerådalen. 63BAA oplyser samtidig, at en gruppe borgere har startet en
underskriftsindsamling mod forslaget om at fjerne broerne, og at der er
samlet over 400 underskrifter for at bevare de to overgange.
65FAA påpeger, at Vester Mariendal Skole de kommende år planmæssigt får
op imod 80 nye elever med indlæringsvanskeligheder, som har ganghandicap
eller som sidder i kørestol. Med ca. 110-120 handicappede elever bliver
skolen en slags regionalt center for denne type elever. Skolen har derfor i
hele sin planlægning regnet med adgang til Østerådalen for at kunne leve op
til folkeskoleloven.
2B foreslår, at broerne erstattes af to cykel- og gangbroer. 4B foreslår noget
lignende og påpeger, at broerne giver adgang til de rekreative arealer ved
Østerådalen, samt at en lukning af broerne vil fordoble 4B's afstand til
arbejde på cykel. 8B foreslår, at broerne erstattes af 1-2 nye overgange for
gående/cyklister med henvisning til, at planerne om at fjerne broerne er stik
imod Aalborg Kommunes planer om at bevare grønne kiler ind mod midtbyen.
12V, Børnehaven Planetvej, fremhæver, at en nedlæggelse af broerne vil
være et kæmpe tab for 12V samt områdets dagplejere og beboere og
appellerer derfor til, at broerne, hvis de fjernes, erstattes af en gangbro over
togskinnerne. 116V, børnehavens bestyrelse, er også imod fjernelse af broen
ved Planetvej, men bakker op om en ny gang- og stibro. Hvis broen fjernes,
vil små børn ifølge 116V blive afskåret fra adgang til Østerådalen.
27B foreslår tilsvarende, at broerne erstattes af nye cykel-/gangbroer for at
sikre nem og tryg adgang til Østerådalen, særligt ved Planetvej. 27B mener
også, at broen ved Vester Mariendal Skole evt. kan erstattes af en alternativ
rute til Østerådalen via Over Kæret og p-pladsen ved hundeskoven, hvis der
laves en mere trafiksikker fodgængerforbindelse.
148K, Aalborg Kommune, anbefaler, at broen ved Vester Mariendal Skole
nedlægges, da den foreslåede omvej vurderes, at være reelt ubetydelig,
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
92
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0093.png
såfremt den af Banedanmark forslåede trappe erstattes af en handicapvenlig
gang- og cykelrampe fra skolen op til Over Kæret. 148K pointerer, at der ved
udformning af projektet skal tages højde for trafiksikkerhed og
handicapvenlighed, og anbefaler, at der etableres en tilsvarende
handicapvenlig rampe for gående og cyklende umiddelbart øst for banen, der
giver adgang til Østerådalen, og som knytter an til den eksisterende sti, som
forløber umiddelbart øst for banen, og som i nordlig retning har forbindelse
ind til Godsbanearealet og mod syd giver adgang til Østerådalen. 148K
oplyser også, at det vil være muligt mod syd at etablere en kombineret
rekreativ/pendler-forbindelse langs østsiden af jernbanen, som via
kolonihaveforeningen Engen giver en trafiksikker forbindelse til Skalborg for
de bløde trafikanter. Tilsvarende anbefaler 148K, at broen ved Planetvej
erstattes af en gang- og cykelbærende bro, som fortsat forbinder
Stjernevejskvarteret og Østerådalen. 148K støtter dertil, at vejbetjeningen af
kolonihaveområdet fremadrettet skal ske via en ny vejforbindelse fra
Indkildevej, som ifm. Egnsplanvejprojektet bliver lukket for gennemkørende
biltrafik og derfor bliver meget mindre trafikeret og samtidig vil reducere
trafikken i Stjernevejskvarteret.
64VAA spørger, om Banedanmark har gjort sig overvejelser om
trafiksikkerheden for skolebørn på Over Kæret, hvis de fremover skal den vej.
Endvidere spørger 64VAA, hvorfor Banedanmark ikke sænker sporene de "få
hundrede meter" før Over Kæret, som det er beskrevet i Banedanmarks
materiale.
66FAA mener, at stibroen syd for Over Kæret har stor rekreativ værdi som del
af en større helhed i Østerådal-området, og at færdsel via Over Kæret føles
utrygt for cyklister på trods af den brede cykelsti. 66FAA mener desuden, at
trapper ikke er praktiske for kørestolsbrugere, og at cyklister ikke er glade for
at skulle køre en større omvej. 66FAA påpeger endvidere, at projektet
harmonerer meget dårligt med ideen om det rekreative område og målet om
at fremme blød trafik, så man kan færdes i områder, hvor man er fri for
luftforurening. På den baggrund mener 66FAA, at man skulle overveje at
bruge penge på en cykel-/gangbro, en meget enkel konstruktion, og ønsker at
vide, hvad det vil koste.
31B ønsker, at broerne erstattes af en anden gangbro, da det ifølge 31B vil
være uhensigtsmæssigt at gå via Over Kæret med små børn, ligesom mange
motionister ifølge 31B vil vælge turen til Østerådalen fra, hvis adgangen går
via den mere trafikerede Over Kæret.
62BAA ønsker at vide, hvor meget trafik der skal til (gående og cyklende), før
de eksisterende broer erstattes af en ny bro.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark takker for de indsamlede underskrifter og de mange øvrige
gode høringssvar. Banedanmark har noteret sig, at der er stor lokal interesse
for stiforbindelserne til og fra Østerådalen, og at trafikmængden i form af
gående og cyklende via broerne ved Planetvej og ved Vester Mariendal Skole
muligvis er undervurderet i de hidtidige undersøgelser. Banedanmark har
ligeledes ikke tidligere var opmærksomme på problematikken vedrørende de
mange nye elever med handicap på Vester Mariendal Skole.
Banedanmark ser på de samlede forhold, bl.a. adgang til rekreative arealer og
adgangsforhold for handicappede, som kræver særlige løsninger.
Underskriftsindsamlingen og øvrige input fra den offentlige høring er
indarbejdet i Banedanmarks fortsatte arbejde frem mod den politiske
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
93
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0094.png
beslutningsproces, herunder forhold vedrørende både cyklister, skolebørn og
handicappede samt trafiksikkerhed.
På baggrund af de indkomne høringssvar, yderligere tekniske analyser samt
fortsat drøftelse med Aalborg Kommune er det valgt at gå videre med
anlæggelse af en stibro ved Planetvej som supplement til den foreslåede
indkørsel fra Indkildevej. Ved at etablere en stiforbindelse ved Planetvej
tilgodeses de mange der i dag anvender broen på cykel eller til fods. Ved
Vester Mariendal Skole følger Banedanmark anbefalingen fra Aalborg
Kommune om etablering af ramper op til Over kæret, således at der skabes
bedre forhold for handicappede og cyklende trafik. Banedanmark vil i de
kommende faser bearbejde den endelige løsning i samarbejde med Aalborg
Kommune, således at der skabes en tilpas trafiksikker løsning for skolen
elever og andre der benytter sig at området.
99B gør indsigelse mod nedrivning af broerne ved Planetvej og ved Vester
Mariendal Skole på vegne af 411 klageunderskrivende beboere i og omkring
Scheelsmindekvarteret samt brugere af naturen i Østerådalen. De
pågældende beboere er ifølge 99B tilhængere af elektrificeringen, men mener
samtidig, at Banedanmark i sit arbejde har overset, hvor mange der
dagligt benytter de to adgange til Østerådalen samt til transport mellem Gug-
området og Scheelsminde/Aalborg SV. 99B mener endvidere, at den
foreslåede løsning om at lede biltrafik til kolonihaverne i Østerådalen ad en ny
adgangsvej via Indkildevej er god, og at man derved undgår den pågældende
trafik i Scheelsminde-kvarteret. På den baggrund foreslår 99B, at broerne
erstattes af to cykel- og gangbroer, evt. en gangtunnel ved Planetvej. 99B
pointerer samtidig, at flere beboere har ytret bekymring for, at en tunnel
kunne være utryg at færdes i, mens en gangbro vil skæmme en smule og
kræve mere plads. 99B ønsker desuden at henlede opmærksomheden på
"Grøn-blå struktur 2.0 – en strategi for landskabelige interesser i og omkring
Aalborg by", som bl.a. beskriver vigtigheden af at have nem adgang til grønne
områder. 99B ønsker at vide, hvordan beboerne ved Østerådalen i Aalborg
modtager information om sagens udvikling, og om det er muligt at komme på
en mailliste, eller om man er nødt til med jævne mellemrum at tjekke
Banedanmarks hjemmeside – med risiko for at overse vigtig information. 99B
ønsker direkte information fra Banedanmark, som 99B derefter har mulighed
for at dele med mange andre beboere i området.
7B fremhæver, at fjernelse af broerne også vil medføre, at fodgængere –
herunder små børn – fremover vil skulle krydse Indkildevej to gange, og
foreslår derfor, at broerne erstattes med en tunnel. 10B fremhæver ligeledes
den trafiksikkerhedsmæssige risiko ved at lade fodgængere passere via
Indkildevej eller Over Kæret i fremtiden til og fra Østerådalen og påpeger
endvidere de sundhedsmæssige aspekter af at vanskeliggøre adgangen til de
rekreative arealer. 10B foreslår derfor enten en højere konstruktion over en af
broerne eller en tunnel under sporene for cyklister og gående. 20B ytrer et
lignende ønske. 10B retter desuden fokus mod, at nedlæggelsen af broerne vil
være i modstrid med Aalborg Kommunes "Byudviklingsplan for Skalborg".
88B mener, at børn ikke kan cykle til centrum via Hobrovej grundet
trafikmængden der og påpeger desuden, at Østerådalen fungerer som det
grønne område for hele Scheelsminde. 88B mener desuden, at Over Kæret og
Indkildevej er nogle af de mest trafikerede veje i Aalborg, fordi de er
indfaldsveje fra motorvejen og anvendes af tung trafik til industriområder. På
den baggrund mener 88B ikke, at det er en god løsning at sende skoleelever
og børn ud på sådanne strækninger. 88B foreslår derfor, at Banedanmark
bygger en tunnel, hvis broerne nedrives. 88B mener også, at planerne om at
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
94
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0095.png
nedrive broerne er i modstrid med Aalborg Kommunes planer om yderligere at
åbne Østerådalen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har som nævnt valgt at gå videre med projektering af en stibro
ved Planetvej. En tunnelløsning vurderes i denne sammenhæng at være
væsentlig mere bekostelig, grundet områdets terræn og grundvandsforhold.
Banedanmark vil før, under og efter udførelse af projektet informere banens
naboer om arbejdes omfang, og tidsplan især med henblik på varsling af
støjende aktiviteter.
111F, Friluftsrådet i kreds Himmerland-Aalborg, ønsker, at cykel- og
gangbroen ved Vester Mariendal Skole bevares aht. adgangen til det
rekreative område. Tilsvarende beder 21B om, at Banedanmark ikke lukker
broerne, men i stedet sikrer en forhøjning af de eksisterende broer med
henvisning til, at beboerne i kvarteret ellers vil få meget langt til det
rekreative område, ligesom adgangen ifølge 21B vil komme til at foregå via
stærkt trafikerede indfaldsveje. 23B mener tilsvarende, at adgang til
Østerådalen andre steder end ved de store veje er at foretrække for gående
og cyklende, og gør derfor også indsigelse mod nedrivning af broerne uden at
etablere en ny bro eller tunnel for cykler og gående.
28B mener, at broerne bør hæves snarere end nedlægges med henvisning til
adgangen til haveforeningen og videre til og fra Østerådalen og
Scheelsmindekvarteret samt af hensyn til forbindelsen mellem Gug og Aalborg
SV.
138B ønsker at bevare broen ved Vester Mariendal Skole og mener, at den
foreslåede omvej via Over Kæret vil være en klar forringelse, fordi den er
længere og mere trafikeret, ligesom man ifølge 138B ikke kan komme ind i
det rekreative område fra Over Kæret på den østlige side af banen, bl.a.
grundet forskelle i terrænhøjde. 138B foreslår derfor, at den eksisterende bro
hæves.
84B mener, at en eller to gangbroer må være et rimeligt alternativ til
fjernelse af de eksisterende broer aht. cykel- og fodgængertrafikken og
spørger, om de eksisterende fundamenter mon ikke kan leve endnu nogle år,
hvis de forhøjes det nødvendige antal cm.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har som nævnt valgt at gå videre med projektering af en ny
stibro ved Planetvej. Det er Banedanmarks vurdering at eksisterende broer
ikke kan hæves grundet broernes konstruktionsprincipper og nuværende
stand. Det vurderes derfor ikke at være et attraktivt alternativ at ombygge
eksisterende brokonstruktioner.
61BAA ønsker at vide, om trafikken på Indkildevej bliver lettere ved fjernelse
af de to broer.
125B gør indsigelse mod nedlæggelse af broerne ved Vester Mariendal Skole
og Planetvej med henvisning til, at begge broer benyttes flittigt, og at
nedrivning af broerne vil medføre en generel forringelse af adgangen til
områdets stinet. 125B er dog positiv ift. at lade vejadgangen (bilkørslen) til
kolonihaverne ske via Indkildevej, men mener samtidig, at det er ukorrekt,
når Aalborg Kommune oplyser, at Indkildevej efter Egnsplanvejprojektet vil
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
95
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
blive en blind vej, der kun kommer til at betjene vejadgangen til
kolonihaveforeningen Engen. 125B mener derimod, at Indkildevej forsat vil
være adgangsvej for boligkvarteret øst for Skalborg Station (Skalborg
Banevej mv.), og at der altså fortsat vil være en del trafik på denne
vejstrækning.
127F gør indsigelse mod at nedlægge broen ved Planetvej både for biler,
gående og cyklende – bl.a. med henvisning til, at mange havelejere i
Haveselskabet Engen er dårligt gående. 127F ønsker også at protestere mod
en omlægning af biltrafikken i form af indkørsel fra Indkildevej, således at
trafik til og fra Haveforeningen Ådalen skal gå igennem Haveselskabet Engens
område – med henvisning til, at den nuværende hovedgade gennem
haveselskabet ikke kan bære den øgede trafikmængde. 127F mener derfor, at
Ådalen må have egen indkørsel. Alternativt forlanger 127F, at hovedgaden
gennem Haveselskabet Engen asfalteres. Desuden ønsker 127F, at der
opsættes en bom, som kan låses af i vinterhalvåret for at undgå alt for mange
indbrud m.m, hvis fremtidig indkørsel til området skal ske via Indkildevej.
140B mener, at det optimale for haveforeningerne Engen og Ådalen samt den
samfundsmæssigt billigste løsning vil være, at vejbroen via Planetvej
bibeholdes, alternativt at der etableres en ny bilbro. 140B mener desuden, at
togdriften godt kan elektrificeres med den nuværende bro til en hastighed
med op til 120 km i timen, dog ikke mere, og spørger, hvor meget man skal
gøre for at vinde 11 teoretiske sekunder på strækningen.
140B mener endvidere, at det forekommer urealistisk at sætte farten op på
strækningen fra Aalborg Station til Skalborg Station, fordi mange i dag
krydser banen via sporene, både dyr og mennesker. 140B påpeger, at
støjgenerne i området begrænses, hvis hastigheden holdes nede.
Frem for at etablere en ny gangbro ved Planetvej mener 140B, at
ressourcerne bør bruges på at lave en ny gangbro ved Vestre Mariendal Skole
af hensyn til de mange børn, som bruger Østerådalen i undervisningen. Den
foreslåede adgangsvej via Indkildevej vil ifølge 140B medføre store ulemper
for beboerne/havelejerne i de to foreninger, herunder pensionisthaverne i
Engen, herunder at al ind- og udkørsel til/fra området vil ske via den ene
forening – Engen – ifølge planen, hvilket ifølge 140B vil betyde, at alle
havelejere i pensionisthaverne og Ådalen skal køre ca. 700 m ekstra alene i
Engen for at komme ind til deres have og igen, når de skal ud, ligesom de
fleste vil få længere afstand til deres have, da de via Indkildevej skal op til
Hobrovej for at komme videre til andre dele af byen.
Den øgede transportafstand kan ifølge 140B medføre, at flere opgiver deres
haver, hvilket vil skæmme området. Endvidere påpeger 140B, at afstanden til
genbrugspladsen, som bruges en del af havelejerne, fordobles fra 2 til 4 km.
Ydermere mener 140B, at indkørslen fra Indkildevej vil være temmelig stejl,
og at mange vil køre ind i foreningen i høj fart, hvilket vil skabe farlige
situationer, ligesom der ifølge 140B vil ske stor nedslidning af vejen i Engen,
især den ende af foreningen, som er ud mod Indkildevej, så det bliver
nødvendigt, at Aalborg Kommune overtager vedligeholdelsen af vejen,
herunder overvejer asfaltering inkl. fartdæmpende tiltag. Ændring af
tilkørselsforholdene vil endvidere have indflydelse på dyrelivet i
haveforeningen, mener 140B, ligesom fældning af træer ifm. etableringen af
nedkørslen vil betyde, at det i forvejen våde område bliver vådere, og at
dyrene forsvinder pga. uroen. 140B spørger i den forbindelse, om træerne
ved haveselskaberne Engen og Ådalen er fredede.
Ydermere mener 140B, at indkørsel fra Indkildevej vil betyde, at foreningerne
er ekstra udsat for indbrud/tyveri, da det bliver lettere at slippe uset væk,
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
96
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0097.png
ligesom 140B forventer, at de udfordringer, som foreningerne har med unge
knallertkørere, der benytter foreningen til hurtig gennemkørsel, ikke vil blive
mindre med en indkørsel fra Indkildevej.
Banedanmarks kommentarer:
Det er Banedanmarks vurdering at den valgte løsning med en stibro ved
Planetvej tilgodeser en trafiksikker forbindelse for lette trafikanter mellem
Scheelsmindekvarteret og hhv. kolonihaverne og Østerådalen. Det er dog
fortsat Banedanmarks vurdering på baggrund af oplysninger fra Aalborg
Kommune, at indkørslen til kolonihaveområderne fra Indkildevej vil være en
trafiksikker løsning set i lyset af kommunens planer for vejtrafikken i
området.
Banedanmarks kan på baggrund af tekniske analyser oplyse at det ikke er
muligt at gennemføre den planlagte elektrificering af jernbane under de
eksisterende broer i Østerådalen uden at øge fritrummet under dem. Der er
ingen planer om at sætte hastigheden op på strækningen som følge af
elektrificeringen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
97
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0098.png
Vesterbro, Aalborg
68BAA spørger, om Vesterbro skal fornys.
Banedanmarks kommentarer:
Ikke som led i dette projekt, men formentlig i løbet af en kortere årrække.
Dette skyldes broens alder og tilstand.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
98
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0099.png
Forslag om møde for lokale
ledningsejere
18F, Dansk Ledningsejerforum, forventer, at lokale ledningsejer vil blive
berørt af projektet både i forbindelse med langs-gående ledninger placeret i
baneareal og i forbindelse med krydsende ledninger, f.eks. i broer eller
lignende, forskellige steder langs banen. 18F pointerer, at det er væsentligt
for ledningsejere, og ligeledes for Banedanmark, at det på et så tidligt
tidspunkt som muligt afklares, hvorvidt og i hvilket omfang arbejderne med
elektrificering og opgradering nødvendiggør påvisning, sikring eller flytning af
de forsyningsledninger, som befinder sig i banearealet eller på anden måde
berøres af projektet. 18F opfordrer derfor til, at der, så snart tilstrækkeligt
projektmateriale foreligger, indkaldes til ledningsejermøde med henblik på at
afklare disse problemstillinger og indarbejde dem i projektgrundlag og
detailplanlægning på så tidligt et tidspunkt som muligt.
Banedanmarks kommentarer:
I detailprojekteringsfasen vil der blive indkaldt til ledningsejermøde, hvor der
vil blive fundet løsninger på eventuelle problemer.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
99
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0100.png
Støj og vibrationer, generelt
15B oplyser, at man tidligere har været i korrespondance med Banedanmark
om sætningsskader på 15B's ejendom. Derfor er 15B bekymret for, om
sætningsskaderne bliver værre under arbejdet med elektrificeringen af banen
samt under den efterfølgende kørsel på banen, hvor hastigheden forventes at
stige til 200 km/t. 15B oplyser i den forbindelse, at undergrunden i området
er ekstremt blød, da ejendommen ligger i udkanten af et engområde og
erklærer sig bekymret for at komme til at stå med et usælgeligt hus.
39BRA spørger, om Banedanmark har overvejet at opsætte støjhegn på
udsatte steder, når støjen bliver højere, samt hvad kriterierne er for
opsættelse af støjhegn.
Banedanmarks kommentarer:
Det er i princippet muligt, at der opstår sætningsskader både i anlægsfasen
og under den efterfølgende drift. Banedanmark overvåger særligt følsomme
bygninger i anlægsfasen og tilrettelægger arbejdet, så anlægsarbejderne kan
gennemføres. Under anlægsfasen vil entreprenørerne kunne kontaktes med
bekymringer i forhold til arbejderne.
Det lokale kendskab, som her vises til undergrunden, vil blive taget med i de
nærmere undersøgelser af jordbund og grundvand i næste fase.
Efter aftale med Miljøstyrelsen er der nogle retningslinjer, som angiver, at det
kræver et vist antal boliger, før man opsætter en støjskærm. På den
pågældende strækning er der støjbelastede boliger nok inden for det samme
område til at retfærdiggøre investeringen i støjskærm eller lignende.
97B er bekymret for støj og vibrationer ved sin ejendom og ønsker derfor en
støjmåling foretaget, inden projektet påbegyndes, samt når projektet er
afsluttet. I samme forbindelse oplyser 97B, at der i 2016 i forbindelse med
byggeri på grunden bag 97B's ejendom blev etableret en støjvold langs banen
og 97B's hus. 97B ytrer i den forbindelse bekymring for, om togstøj ikke kan
komme ”væk”. 97B oplyser desuden, at man ifm. et tidligere projekt er blevet
tilbudt kompensation for støj, men at 97B muligvis ikke har udnyttet
kompensationen godt nok. 97B ønsker derfor at vide, om man vil blive tilbudt
kompensation på ny ifm. dette projekt, og oplyser samtidig, at vibrationer fra
et igangværende Banedanmark-projekt har betydet, at dørene i 97B's hus
ofte ikke kan åbnes, uden at de bliver slebet.
Banedanmarks kommentarer:
Ifm. støj bruger man en beregningsmodel og ikke målinger. Der udregnes et
døgngennemsnit over et helt år, som bl.a. indregner den forventede trafik,
den maksimale støj, landskabet osv. Vibrationer afhænger derimod af lokale
beregninger, da de er afhængige af jordbundsforhold, hastighed osv.
Hvis man allerede er blevet tilbudt tilskud til facadeisolering tidligere, vil man
blive tilbudt igen, såfremt støjen stiger yderligere. Det afhænger af
beregningerne.
Mht. vibrationer i anlægsfasen kan Banedanmark evt. sætte måleapparater op
på konkrete berørte bygninger for at registrere de eksakte vibrationsværdier.
Mht. driftsfasen kan Banedanmark ikke på nuværende tidspunkt vurdere
konkrete kompensationer, bl.a. fordi de konkrete geologiske forhold ikke
kendes.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
100
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0101.png
41BRA spørger, om Banedanmark ved, hvilke tog der skal bruges på
strækningen, og hvad det vil betyde for støjen.
Banedanmarks kommentarer:
De nye tog kendes ikke endnu. Der er regler for, hvor meget nye tog må
støje, og hvor stærke vibrationer de må udsende.
3F foreslår, at IR4-tog benyttes, da disse ifølge 3F støjer ganske lidt, og
ønsker samtidig, at togene sætter farten ned igennem Fårup aht. støj- og
vibrationsgener for banens naboer. 3F spørger samtidig, om det kan tænkes
at vælte hele projektet og Togfonden, hvis flere mindre byer kræver en lokal
hastighedsnedsættelse.
Banedanmarks kommentarer:
I Danmark har vi i dag ikke togmateriel, der kører 200 km/t. Men
Banedanmark er opmærksomme på, at støj- og vibrationsbilledet kan ændre
sig ved højere hastigheder fremover. Derfor indgår de elementer også i
undersøgelserne. Der er byer, hvor togene i dag nedsætter hastigheden.
Lokale hastighedsnedsættelser tager meget af farten og er tidskrævende. Så
lange stræk som muligt med høje hastigheder er godt for togdriften.
83BHA spørger, om støjniveauet på de nye elektrificerede tog vil være det
samme som for de nuværende tog og ønsker samtidig at høre om mængden
af godstrafik.
Banedanmarks kommentarer:
Der er andre krav, EU-krav, til nyproducerede tog end til dem, der er indkøbt
tidligere – om både støj og vibrationer. Støjberegningerne i dette projekt
afhænger dog af andet end togtypen. Det er nemlig ikke i så høj grad
motorstøj fra togene, men derimod primært hjul- og skinnestøj, som påvirker
støjbilledet. Ved højere hastighed støjer togene mere, og det gælder også
elektrificerede tog.
Støjberegningerne tager udgangspunkt i kendt togmateriel og den aktuelle
vedligeholdelsestilstand for spornettet.
Der er lagt forventninger ind i projektet om en øgning i mængden af
godstrafik – noget mere end i dag. Bl.a. nye godsterminaler i Hirtshals og
andre steder samt elektrificeringen giver mulighed for mere godstrafik, bl.a.
fordi elektrificeret godstrafik er mere almindeligt i resten af Europa. Antallet
af tog er lagt ind i projektets støjberegninger.
96B forudser, at støjgenerne fra anlægsarbejdet bliver uacceptable og mener
derfor, at Banedanmark skal kompensere for ophold væk fra bopælen – med
henvisning til proceduren for metrobyggeriet i København.
85B er generelt modstander af projektet, bl.a. med henvisning til det
forventede øgede støjniveau.
Banedanmarks kommentarer:
Naboer vil få besked inden særligt støjende arbejder. Generelt er arbejderne
mindre end ved Metrobyggeriet, alene fordi det ikke varer lige så lang tid. I
særlige tilfælde kan der dog blive tale om genhusning i perioder.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
101
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0102.png
Elektromagnetisme, generelt
38BRA spørger, hvad mikrotesla er, og om det er farligt i relation til
elektromagnetisme at være tæt på toget, f.eks. i sin baghave. 3F spørger
tilsvarende, hvad den maksimale elektromagnetisme ved jernbanen vil være,
samt hvor tæt man skal på, før det er farligt.
97B er bekymret for eventuelle gener fra elektromagnetisme, fordi 97B bor
tæt på banen.
Banedanmarks kommentarer:
Mikrotesla er en måleenhed, som måler magnetfelter. Nogle af de almindelige
apparater, vi har i vores husstande, f.eks. en hårtørrer, udsender et
magnetfelt på flere hundrede mikrotesla. Magnetfeltets styrke afhænger af
bl.a. togenes hastighed og afstanden fra f.eks. transformerstationer. Man
måler magnetfeltet fra midten af sporet.
Det er ikke bevist, at elektromagnetisme er farligt. Sundhedsstyrelsen og
WHO har indført et forsigtighedsprincip om 0,4 mikrotesla, som Banedanmark
tager hensyn til og følger.
43BRA spørger, om mikrotesla og elektricitet påvirker f.eks. høreapparater og
teleslynge.
Banedanmarks kommentarer:
Nej, det er der ingen forskning, der underbygger.
44BRA spørger, om strømmen i kørestrømsanlægget vil være den samme,
uanset hvor toget er.
Banedanmarks kommentarer:
Toget trækker strømmen. I princippet vil der derfor være strøm hele vejen fra
transformeren og hen til toget. Magnetfeltet bliver ikke større af, at toget har
passeret. Banedanmark kigger nærmere på boliger, hvor det beregnede
magnetfelt overstiger 0,4 mikrotesla.
78BHO spørger, om Banedanmark har forudset en afstand, hvor
elektromagnetisme kan gøre en forskel, altså hvor tæt bebyggelse skal være
på linjeføringen/ledningerne, før elektromagnetisme har en påvirkning.
78BHO spørger desuden, om der er en minimumafstand for
elektromagnetismen.
Banedanmarks kommentarer:
Der er lavet en foreløbig beregning af udbredelsen af elektromagnetisme for
hele strækningen fra Aarhus til Lindholm. Banedanmark er dog ikke færdig
med at kigge på, hvor der kan laves ændringer på kørestrømsanlægget for at
formindske udbredelsen af elektromagnetisme. Men i generelle vendinger er
det sådan, at inde på f.eks. stationsområdet, hvor toget kører langsomt, vil
afstanden for mikrotesla-grænsen være måske 5-7 m, mens det andre steder
vil være 12-14 m. Det gælder f.eks. ved autotransformere eller
transformerstationer, hvor zonen vil være større. Her vil der være større
risiko for, at naboejendomme berøres. Der er altså ikke nogen bestemt
afstand, idet det afhænger af bl.a. togenes hastighed på lokale strækninger.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
102
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Når vi har lavet de konkrete beregninger, vil vi vide, hvilke ejendomme der
berøres og i hvilken udstrækning.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
103
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0104.png
Tekniske løsninger, generelt
71BAA synes, at hængende kørestrømsledninger er utroligt grimme. 71BAA
mener desuden ikke, at projektet er fremtidssikret og spørger, hvorfor
Banedanmark ikke lægger køreledningerne i jorden/skinnerne. 93B henviser
til en lignende løsning i Nice, Frankrig, og 95B foreslår som alternativ til den
traditionelle udførelse af kørestrøm under broer, at Banedanmark undersøger
løsningen 'conductor rail', som bl.a. bruges i København. Denne løsning vil
ifølge 95B betyde, at flere broer – herunder ved Aarhus H. – ikke kræver
nedrivning.
Banedanmarks kommentarer:
De løsninger, der nævnes, kan sagtens være en god ide, men det er ikke den
opgave, Banedanmark er givet her. Projektet handler ikke kun om at sætte
hastigheden op, men også om miljøhensyn, økonomi og besparelser på
vedligehold o.a. I den sammenhæng er et ophængt køreledningsanlæg i
master en kendt teknologi, som allerede er udrullet på markedet, og som
derfor ikke skal udvikles. Det betyder også, at vi kan køre over grænserne
samt at togindkøb og vedligehold formentlig bliver billigere.
Banedanmark har undersøgt de mulige løsninger, som er til stede, og
konklusionen er, at selv med en ”conductor rail” vil både Bruuns Bro og
Vandrehallen, samt en række andre broer være for lave.
72BAA spørger, hvor langt man kan grave skinnerne ned og påpeger
desuden, at flere cykelbroer er godt at fastholde, ligesom det efter 72BAA's
mening generelt er godt at arbejde med miljø.
Banedanmarks kommentarer:
Jo dybere skinnerne skal sænkes, jo stejlere eller længere skal ramperne
være. I dette projekt er det op til godt 1 m, skinnerne foreslås sænket. Det
kan nogle steder give problemer ift. økonomi, grundvand, fundamenter o.a.
Så Banedanmark er ikke i udgangspunktet glade for meget dybe
sporsænkninger. Men nogle steder er det nødvendigt.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
104
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0105.png
Broteknik, generelt
70BAA ønsker at vide, hvor høje broerne skal være aht. elektrificeringen, og
hvilke præmisser disse højder er baseret på. 70BAA ønsker desuden at vide,
hvad den typiske hastighed under broerne fremover vil være – herunder
specifikt ved Planetvej, Vester Mariendal Skole og Hjortevej, Aalborg.
Endvidere ønsker 70BAA at vide, hvad rejsetidsbesparelsen vil være ved
elektrificering og hastighedsopgradering. Endelig påpeger 70BAA, at
Banedanmark bør afveje en række forskellige hensyn, herunder rejsetid og
livskvalitet for banens brugere og naboer.
Banedanmarks kommentarer:
Broernes påkrævede højde afhænger af, at der skal være plads til det ny
køreledningsanlæg. Køreledningsanlægget fylder ikke nødvendigvis det
samme alle steder, og desuden afhænger højden af den hastighed, der skal
køres med på det konkrete sted. Højere hastighed medfører krav om højere
frihøjde. Broens længde – altså hvor langt den strækker sig over jernbanen –
har også en del at sige mht. ophængning af kørestrømsanlægget.
Banedanmark undersøger det, som er besluttet at undersøge fra politisk hold.
I dette tilfælde hastighedsopgradering til 200 km/t. Banedanmark undersøger
og bygger i udgangspunktet ikke mere end det, der er blevet bedt om.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
105
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0106.png
Trafikale forhold, generelt
79BHO håber, at politikerne vil skrinlægge projektet og mener, at man hellere
burde prioritere at få togene til at køre til tiden, så man ikke jager kunderne
væk, samtidig med at priserne på togbilletter ikke bør stige. 79BHO beklager
ydermere, at man ikke kan købe billet på Hobro Station, og at der er
utilstrækkelig information om køretider over højttaleranlægget på stationen.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har stort fokus på regularitet på banen. Det samme gælder
DSB. Det er højt prioriteret. Der kan naturligvis være forsinkelser, der skyldes
infrastrukturens tilstand. Signalfejl i den nuværende teknologi er et eksempel
på dette. Der er nu et stort signalprogram, som udrulles nationalt, og
Banedanmark arbejder med forskellige robusthedsskabende tiltag lokalt.
Banedanmarks mandat er arbejdet med timemodellen mellem de største byer
i Danmark. Det er det, vi undersøger, altså hvad der skal til for at lave
rejsetidsbesparelser. Banedanmark har ikke nogen politisk holdning til, om
det skal være det ene projekt eller det andet. Vi undersøger alene
infrastrukturen for at se, hvad der kan gøre de forskellige projekter mulige.
Banedanmark har ingen indflydelse på billetpriser i Danmark. Det aftales
mellem DSB og transportministeren.
85B mener, at ombygning af broer som led i projektet vil medføre store og
langvarige trafikproblemer, og at mange mennesker får betydeligt længere
vej til arbejde/skole pga. nedlæggelse af adskillige overkørsler/broer.
123F, Dansk Industri, understreger, at det er vigtigt, at der er et betydeligt
fokus på at sikre, at de trafikale gener i forbindelse med anlægsarbejdet
minimeres. I forlængelse heraf mener 123F, at det er væsentligt, at
virksomhederne i de berørte områder informeres i god tid om de forventede
gener i anlægsperioden – særligt i form af information om, hvor lang tid
generne forventes at stå på, så virksomhederne i god tid kan tage de
nødvendige forhåndsregler i forhold til eksempelvis medarbejdernes pendling
og varetransporter.
Banedanmarks kommentarer:
Det er korrekt, at et stort baneprojekt har betydning for infrastrukturen både i
anlægsperioden og efterfølgende. Da anlægget ikke kan bygges om uden at
foretage spærringer, laver Banedanmark vurderinger af, om en given
spærring påvirker et stort antal mennesker og laver alternative løsninger,
hvor problemerne er størst. Der informeres om anlægsarbejders udstrækning
og gener i hele anlægsperioden.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
106
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0107.png
Ekspropriationer, generelt
37BRA ønsker at vide, om et evt. værditab af ejendomme blive kompenseret,
og tilsvarende 33BRA ønsker at vide, hvilke ting der bliver taget i betragtning
ifm. en værdinedsættelse af en ejendom og evt. erstatning – herunder støj,
ændringer i udsigt pga. opsatte søjler/ledninger, vibrationer, ekspropriationer
samt lufttryk fra højhastighedstog. 33BRA spørger endvidere om, hvem der
vurderer en værdinedsættelse af en ejendom med henvisning til permanente
gener fra projektet samt ekspropriation af jord (parcelhusjord). Endelig
ønsker 33BRA at vide, hvor stor en værdinedsættelse der skal være af en
ejendom, før Banedanmark har pligt til at overtage ejendommen, samt om
den enkelte beboer skal tage hele tabet, hvis vurderingen af et hus på det frie
marked falder, eller hvis huset eventuelt bliver usælgeligt som følge af f.eks.
støj, vibrationer, forringet udsigt på grund af køreledningsmaster eller
lignende.
Banedanmarks kommentarer:
Hvis der sker væsentlige øgede støjgener over gældende grænseværdier,
tilbyder Banedanmark tilskud til facedeisolering. Det samme gælder
vedrørene afværgeforanstaltning for vibrationer. Hvis ejendommen taber
værdi ved at komme tættere på en jernbane, giver man ikke en generel
erstatning. Det kræver, at projektet konkret berører den enkelte matrikel.
I forbindelse med ekspropriation af jord og lignende er det en uvildig
ekspropriationskommission, som foretager vurderingen af, hvad den
pågældende jord er værd.
35BRA oplyser, at det af projektforslaget fremgår, at 35BRA får en hel bro
igennem sin have og spørger, om Banedanmark vil tilbyde kompensation.
36BRA tilføjer, at den pågældende bro vil inddrage en tredjedel af 36BRA's
grund og spørger, om ikke banens naboer burde være inddraget noget før.
Banedanmarks kommentarer:
Når projektet direkte påvirker en nabomatrikel, tages der konkret stilling til
evt. kompensation, ekspropriation og erstatning.
Alle grundejere der bliver direkte berørt af projektet er blevet orienteret forud
for høringsfasen per brev om den mulige ekspropriation. Det er ikke kutyme,
at Banedanmark kontakter ejere af enkelte ejendomme i planlægningsfasen.
Høringsfasen er netop en mulighed for at se det større billede og
sammenhængen mellem enkelte berørte områder. Banedanmark fokuserer
på, hvad der i sammenhængen vil være den mindst indgribende løsning.
78BHO ønsker at vide, om der kan laves bindende aftaler, når og hvis der
foreslås alternative løsninger som f.eks. salg af huse frem for etablering af
omfartsvej, samt om Banedanmark i stedet for at bruge penge på
erstatningsveje kunne betale sig fra at rive huse ned. 78BHO ønsker også at
få klarhed over, om og hvornår projektet ventes gennemført aht. den
usikkerhed, det medfører ikke at vide det for nuværende.
Banedanmarks kommentarer:Banedanmark har kontaktet lodsejere, der
berøres direkte af projektet, og har bl.a. holdt et møde med disse.
Det er muligt at blive eksproprieret, inden der er truffet politisk beslutning om
projektet, hvis man opfylder betingelserne for fremrykket ekspropriation, som
følger af jernbanelovens § 33. Der skal være tale om et særligt tilfælde (fx
sygdom, alder, familieforøgelse eller andre sociale årsager), anlægsprojektet
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
107
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0108.png
skal berøre den konkrete ejendom særligt indgribende (konkret vurdering af
projektets betydning for den pågældende ejendom) og projektet skal bevirke,
at ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Hvis betingelserne for fremrykket ekspropriation ikke er opfyldt, må man
afvente, at projektet bliver besluttet, altså når man ved, hvilke ejendomme
der berøres. Der kan muligvis findes løsninger, hvor det er billigere for
Banedanmark at overtage en ejendom aht. de tekniske løsninger. Det vil i så
fald være en økonomisk vurdering.
Frem for at lave en masse vej, kan man oplagt kigge på ekspropriation af
enkelte ejendomme.
96B ønsker kompensation for den værdiforringelse, som 96B forventer for sin
ejendom som følge af projektet, herunder fjernelse af beplantning i baghaven,
tab af udsigt til beplantning i Doktorparken, udsigt til 7 m høje elmaster,
forøgede rystelser og deraf evt. fremtidige sætningsskader på bygninger, en
evt. formindskelse af grunden samt usikkerhed om, hvorvidt det er
sundhedsskadeligt at have elmaster tæt på ejendommen. 96B påpeger, at en
evt. mindre grund kan gøre det svært at sælge huset og ønsker på den
baggrund kompensation for forskellen mellem en uvildig
ejendomsmæglervurdering nu og efter, at arbejderne er gennemført.
96B mener desuden, at Banedanmark kraftigt bør overveje, om hastigheden
skal sættes op på strækningen ved Kobbersmedevej, hvor husene ligger
meget tæt på banen. 96B ønsker også sikkerhed for, at Banedanmark tager
ansvar for de skader, som måtte ske på sigt, herunder de skader, som sker
over tid, samt at Banedanmark informerer om, hvilken dokumentation 96B vil
blive afkrævet som bevis for, at bygningerne i dag ikke er beskadigede.
96B opfordrer endvidere til dialog mellem Banedanmark og banens naboer om
evt. alternative muligheder for elektrificeringen og hastighedsopgraderingen
ved Kobbersmedevej, Doktorparken og Kollektivhuset, inden Banedanmark
går videre med projektet. Samtidig slår 96B til lyd for, at Banedanmark tager
hensyn til evt. gener for banens naboer og ikke kun etableringspris – f.eks.
ved etablering af løsninger, som kan kompensere for midlertidige og
permanente gener.
97B er interesseret I, at Banedanmark køber 97B's hus.
105B forventer, at 105B's ejendom som følge af projektet vil blive usælgelig,
indtil der foreligger en afgørelse om ekspropriering, eller indtil denne
eventuelt er frafaldet. 105B oplyser i den forbindelse, at ejendommens værdi
antageligt allerede er faldet væsentligt, og forventer at anvendeligheden af
ejendommens have reduceres væsentligt på grund af den planlagte
ekspropriering, ligesom 105B er usikker på Banedanmarks planer for den del
af ejendommen, som evt. bliver Banedanmarks ejendom som følge af
projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Et stort anlægsprojekt som dette kræver areal for at blive gennemført.
Banedanmark eksproprierer derfor areal både midlertidigt og permanent i
anlægsfasen. Der fældes også træer for at opretholde en høj sikkerhed for de
el-ledninger som sættes op over banen. Efter endt projekt vil midlertidige
arealer bliver returneret, og servitutter vedrørende f.eks. beplantning vil blive
pålagt visse ejendomme. Banedanmark erstatter alle fysiske inddragelser,
som anlægget måtte forårsage. Erstatningerne bliver fastsat af en uvildig
instans, som fastsætter værdien. Der udbetales ikke kompensation for
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
108
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
forringet herlighedsværdi eller ændret udsigt. Der udbetales heller ikke
kompensation for fald i ejendomsværdi, såfremt boligen ikke eksproprieres til
projektet.
Baneprojektet går ud på at skaffe så høj hastighed, som forholdene tillader på
så meget af banen som muligt. Det betyder, at der samlet kan opnås en
bedre rejsetid på banen. Denne opgave er politisk bestilt, og enkeltønsker om
nedsættelser ud for enkelte huse bliver derfor nedprioriteret i forhold til en
samlet hurtigere bane.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
109
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0110.png
Miljø-, natur- og visuelle
forhold, generelt
85B mener, at fældning af træer og bevoksning samt opsætning af
kørestrømsledninger i projektet vil ødelægge landskabet.
97B ytrer ønske om, at master ikke placeres, så de kan ses fra 97B's hus.
Banedanmarks kommentarer:
De visuelle konsekvenser vurderes overvejende at være ubetydelige eller
mindre for landskabet, da banen og kørestrømsanlægget på store dele af
strækningen enten sløres af bagvedliggende vegetation eller kun er lidt
fremtrædende grundet beliggenheden i et stort, åbent landskab, hvor banen
ses i sammenhæng med andre tekniske anlæg i landskabet.
Hvor den enkelte mast er placeret, er ikke endeligt bestemt endnu. Som
udgangspunkt vil der være mellem 60 og 90 m mellem masterne, dog kortere
afstande på stationer og i kurver.
101K, Aalborg Kommune, vurderer at Banedanmark i VVM-materialet
fyldestgørende har behandlet alle relevante problemstillinger vedrørende
natur, dog med undtagelse af et enkelt forhold; nemlig spørgsmålet om udlæg
af erstatningsnatur i forbindelse med inddragelse af arealer med status som
beskyttet natur til nye broer og vejanlæg. 101K hæfter sig ved, at der ifølge
101K ikke i VVM-materialet er taget stilling til, hvordan udlæg af
erstatningsnatur sker i praksis. 101K anbefaler, at Banedanmark følger den
normale praksis ved udlæg af erstatningsnatur, som er i forholdet 1:1,5-2, og
i nærhed til det nedlagte. Dermed kan der ifølge 101K bedre foretages en reel
vurdering af projektets miljømæssige konsekvenser i relation til beskyttet
natur. 101K er af den opfattelse, at der allerede i VVM-fasen skal tages
konkret stilling til, hvorvidt der skal udlægges erstatningsnatur, og i hvilket
omfang der skal udlægges erstatningsnatur.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har præcedens for, at erstatningsnatur udlægges i forholdet 1:2
sådan, at der udlægges 2 ha ny natur for hver 1 ha natur, der permanent
påvirkes. Påvirket natur skal så vidt muligt erstattes med ny natur af samme
naturtype. Omfanget af det endelige påvirkede areal og de fornødne
afværgeforanstaltninger og kompensationsarealer skal afklares nærmere i
detailfasen i samarbejde med de respektive kommuner.
128M, Naturstyrelsen, forudsætter, at der efter anlæg af projektet ikke
påføres Naturstyrelsen udgifter i forbindelse med gennemgang for risiko-træer
og tilhørende træfældning, idet Banedanmark selv forestår denne opgave og
fremhæver samtidig, at der kun må foretages træfældning af evt. risiko-træer
efter aftale med Naturstyrelsen.
Banedanmarks kommentarer:
Når baneprojektet er gennemført vil arealer, som ejes af Naturstyrelsen,
ligesom alle andre arealer op til banen, blive pålagt en servitut, hvor der bl.a.
står følgende: Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en
forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at
komme tættere end 3 m på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
110
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0111.png
de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning,
og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af
ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.
147M, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, noterer sig, at der i
forbindelse med detailprojekteringen vil skulle foretages en endelig vurdering
af projektets behov for grundvandssænkning ved en bro nær EF-
habitatområde nr. 30 samt foretages eventuelle nødvendige
afværgeforanstaltninger for at undgå en skade på udpegningsgrundlaget for
habitatområderne nr. 20 og nr. 30.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark vil i forbindelse med detailprojekteringen foretage en endelig
vurdering af projektets behov for grundvandsænkninger ved bro 21030 og
21034. Varigheden af grundvandssænkninger på mere end 50 cm inden for
arealer med habitatnatur af de ovennævnte typer skal begrænses til
maksimalt 14 dage i hver lokalitet. Tilsvarende skal varigheden af
grundvandssænkninger på mindre end 50 cm begrænses til mindre end fire
uger. De nævnte begrænsninger vurderes at forhindre permanente skader på
arealernes vegetation, hvilket vil afværge negative påvirkninger på
muligheden for at sikre eller oprette gunstig bevaringsstatus for naturtyperne.
Hvis de hydrogeologiske undersøgelser ikke kan fastslå omfanget af den
forventede grundvandssænkning inden for et af de berørte arealer med
habitatnaturtyper, skal varigheden af grundvandssænkningen ved hvert
område begrænses til 14 dage.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
111
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0112.png
Tidsplan, økonomi og den
politiske beslutningsproces
74BAA ønsker at vide, hvornår der bliver truffet afgørelse om projektet.
45BRA efterspørger generel information om projektets tidsplan samt specifikt
om broen i Stevnstrup.
46BRA ønsker at vide, hvor lang tid politikerne har til at træffe beslutning om
et ja eller nej til projektet.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark afleverer teknisk materiale samt input fra høringsfasen til den
politiske beslutningsproces i foråret 2017. Der forventes en politisk beslutning
i løbet af 2017. Der sker en del arbejder på banen i øjeblikket, så der er en
del at koordinere. Derfor kan Banedanmark ikke sige præcis, hvornår
projektet går i jorden, men vil informere om det så snart det bliver muligt.
37BRA spørger, hvordan resultaterne kommunikeres til offentligheden, når
den politiske beslutning om projektet er truffet, og Banedanmark har planlagt
projektets videre færd.
Banedanmarks kommentarer:
Når projektet er længere fremme i planerne, ved vi mere om, hvilke arealer
der berøres, og i tilfælde med broer, der skal fjernes osv., indkaldes de
berørte borgere til lokale møder. For øvrige forhold vedr. elektrificeringen og
evt. ekspropriationer iværksættes først en besigtigelsesforretning, hvor
projektet fremlægges, og hvor kommissarius godkender projektet. Dernæst
følger ekspropriation hos den enkelte lodsejer.
44BRA håber, at realiseringen af projektet ikke går hurtigt og spørger, om
andre delprojekter, f.eks. ombygning af Aarhus H., kan risikere at forsinke det
samlede projekt.
Banedanmarks kommentarer:
Enhver politisk proces kan blive forsinket. Det er Banedanmarks forventning,
at der træffes en samlet politisk beslutning om projektet.
51BAR spørger, hvilke politikere der skal træffe den politiske beslutning, samt
om der findes en anlægslov.
Banedanmarks kommentarer:
Elektrificeringen hører under en selvstændig lov om elektrificeringen. Vedr.
hastighedsopgraderingen og kapacitetsforøgelsen ventes vedtaget ved en
anlægslov.
47VAR spørger, om det første elektrificerede tog efter planen skal køre
strækningen Aarhus-Lindholm cirka 2025, samt om man kan forestille sig, at
nogle tog forinden vil køre bare halvdelen af strækningen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
112
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0113.png
82BHA spørger, om elektrificeringen kan gennemføres i flere etaper.
47VAR mener, at ombygningen af Aarhus H. vil være noget af det dyreste af
projektet og spørger, om Banedanmark kunne gøre det dyreste til sidst.
Banedanmarks kommentarer:
Den endelige dato er ikke fastlagt. Der er lavet en politisk aftale om en
elektrificering til Aalborg. Det er uafklaret i hvilken rækkefølge man fra
politisk hold får besluttet sig for de forskellige strækninger og får udført dem i
sammenhæng med andre projekter. Det er der ikke nogen detailplan for
endnu.
73BAA spørger, om det er muligt at opretholde togdriften, mens de mange
byggeprojekter er i gang, samt om disse er i gang samtidig. Endvidere ønsker
73BAA at vide, om banen forventes at være i drift i hele perioden, samt
hvordan borgerne påvirkes af projektet.
Banedanmarks kommentarer:
I Banedanmark kigges der på de mange projekters udførelsesrækkefølge og
hvor mange projekter der kan styres samtidig. Det er et komplekst puslespil,
der afhænger af, om de mange projekter vedtages i deres helhed.
Banedanmark har udarbejdet en plan for udførelsen af de mange projekter på
banen, under forudsætning af at de vedtages politisk. Anlægsplanen findes på
Folketingets hjemmeside.
På det lokale plan er der også bindinger, bl.a. når en bro lukkes, mens der er
omkørsel via en anden. I sådanne tilfælde kan de to broer ikke lukkes
samtidig uden at spærre for al vejtrafik.
Under anlæggelse af et jernbaneprojekt med omfang som dette, vil der
uundgåeligt blive kortere eller længere perioder hvor togdriften er væsentligt
indskrænket eller umuliggjort. Der vil i den videre planlægning blive kigget
nærmere på den samlet set mindst generende model for spærring af sporerne
på strækningen. Banedanmark har dog ingen planer om permanent at ændre
på godstogs muligheder for passage af Aarhus H som følge af dette projekt.
78BHO spørger, om Banedanmark opererer med en "plan B", hvor man ikke
hæver hastigheden på strækningen, og hvor man sparer ændring af viadukter
og broer.
Banedanmarks kommentarer:
I VVM-vurdering af projektet er der skelnet mellem elektrificeringen og
hastighedsopgraderingen. Det gør det lettere for politikerne at træffe
beslutning og imødekommer samtidig en situation, hvor politikerne måske
ikke ønsker begge projekter gennemført. Desuden forbereder vi projektet til
en evt. senere hastighedsopgradering. Det skyldes, at broerne skal stå der de
næste måske 100 år, så derfor kigger vi på at fremtidssikre de nye anlæg, så
bl.a. broerne får en højde på broerne, der svarer til en højere hastighed.
85B er generelt modstander af projektet med bl.a. den begrundelse, at det
ifølge 85B vil medføre kolossale anlægsudgifter, som slet ikke står mål med
små rejsetidsbesparelser, og at folk nu i øvrigt foretrækker de langt billigere
busser, samt at projektet vil medføre en betydelig forringelse af huspriserne
for huse nær jernbanen.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
113
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0114.png
123F, Dansk Industri, hæfter sig ved, at der ikke i det fremlagte materiale er
foretaget en vurdering af samfundsøkonomien for projektet og mener, at en
samfundsøkonomisk vurdering er en central del af et godt
beslutningsgrundlag, og at samfundsøkonomisk afkast bør være
udgangspunktet ved prioritering af trafikale investeringer.
Banedanmarks kommentarer:
Udviklingen i et moderne samfund kræver, at vi hele tiden gør tingene bedre,
når teknologien kræver det. Det er dyrt at bygge jernbane, men
investeringerne kommer mange mennesker til gode, hvilket er en del af det
samlede regnestykke.
Der er ifm. forundersøgelser af hhv. elektrificeringen og
hastighedsopgraderingen udarbejdet samfundsøkonomiske analyser af
projekterne. Der vil ifm. det politiske beslutningsgrundlag blive foretaget en
opdatering af disse analyser.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
114
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0115.png
Øvrige emner
85B foreslår, at politikerne lader den danske befolkning bestemme, om
projektet skal gennemføres ved en folkeafstemning med henvisning til
projektets samfundsudgifter og gener for store dele af befolkningen.
Som alternativ til projektet nævner 85B muligheden for at bygge
energivenlige tog, f.eks. på togfabrikken i Randers.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har ingen indflydelse på udskrivelse af folkeafstemninger. Der
er kutyme for at jernbaneprojekter af denne art vedtages ved lov af
Folketinget.
Indkøb af tog håndteres af DSB og Transportministeriet. Banedanmark
pointerer dog at elektrificeringsprojektet netop giver mulighed for indkøb og
drift af miljøvenlige el-drevne tog.
89F, Dansk Jernbaneforbund, oplyser, at man ingen bemærkninger har til
VVM-høringen på projektet.
106F, Dansk Erhverv, støtter det igangværende projekt, som ifølge 106F vil
have en positiv effekt for både borgere og virksomheders mobilitet i området,
og mener, at den optimale løsning skal findes af den tilknyttede sagkundskab
i samarbejde med lokalområderne.
107V, DB Cargo Scandinavia A/S har ingen bemærkninger til høringen.
153M, Region Midtjylland, har ingen kommentarer til den udsendte VVM-
redegørelse, og finder, at der er tale om et godt og betydningsfuldt projekt,
som er nødvendigt for realiseringen af timemodellen.
117V, Aarhus Letbane I/S, er generelt positivt indstillede over for projektet og
mener, at indførelsen af timemodellen samt elektrificeringen vil bidrage til at
forstærke Aarhus H. og hermed Aarhus Kommunes strategiske knudepunkt,
hvor landsdækkende trafik møder regional togtrafik, letbane og busser. 117V
ønsker at bidrage til og blive involveret i det videre arbejde, særligt
vedrørende modeller for anlægsarbejdets udførelse samt designløsninger
omkring Bruuns Bro/cykelbro, så adgangen til Letbanen bibeholdes, og så
Letbanens synlighed bevares/forstærkes. Endvidere ønsker 117V at undgå
indskrænkning i adgang for letbanekunderne til spor 0 og 1 både via
ankomsthallen og trappeforbindelsen fra cykelbro til perron.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark noterer sit den brede tilslutning til projektet generelt.
Udførelsesforholdene ved ombygning på Aarhus H er komplicerede og skal i
de kommende faser af projektet undersøges nærmere. I det omfang
Banedanmarks anlægsarbejder vil påvirke Aarhus Letbane eller dennes
kunder, vil Aarhus Letbane naturligt blive inddraget i planlægningen.
Banedanmark og Aarhus Letbane har en fælles interesse i at undgå
indskrænket adgang for passagererne i videst muligt omfang.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
115
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0116.png
93B spørger, hvorfor DSB ikke sætter flere vogne ind på strækningen mellem
Aarhus og København.
112K, Hjørring Kommune, støtter realiseringen af projektet, som også vil
være til gavn for ”det nordjyske”, men efterspørger yderligere information om
betydningen for godstogstrafikken, der skal passere Aarhus. 112K ønsker som
ejer af den nyetablerede Kombiterminal i Hirtshals at gøre opmærksom på
væsentligheden af, at godstog kan passere Aarhus under anlægsfasen, og at
jernbanetracéet på strækningen nordpå til Hirtshals er en del af det
prioriterede fælleseuropæiske TEN-T CORE-netværk.
138B ønsker flere og bedre tog, ikke hurtigere tog, og mener ikke, at den
undersøgte opgradering tager udgangspunkt i de rejsendes behov. 138B
støtter teknologisk opgradering af togdriften, men savner en vurdering af
teknologiske alternativer til den klassiske elektrificering med master og
ledninger, f.eks. batteri-vogne og drift med brint-lokomotiver.
Banedanmarks kommentarer:
Under anlæggelse af et jernbaneprojekt med omfang som dette, vil der
uundgåeligt blive kortere eller længere perioder hvor togdriften er væsentligt
indskrænket eller umuliggjort. Der vil i den videre planlægning blive kigget
nærmere på den samlet set mindst generende model for spærring af sporerne
på strækningen. Banedanmark har dog ingen planer om permanent at ændre
på godstogs muligheder for passage af Aarhus H som følge af dette projekt.
Indkøb af tog er en sag for DSB og Transportministeriet. Det både hvad angår
indkøb af yderligere togmateriel, for at muliggøre længere tog på
strækningen, samt indkøb af nyt togmateriel til drift af nye baner eller med
nye traktionsformer. Det er et politisk valg at hvorledes man ønske at udbyde
og indkøbe togmateriel i Danmark. Det er dog ikke Banedanmarks vurdering
at hverken batteridrevne tog eller brintdrevne tog, som markedet og
teknologiudviklingen ser ud i dag, er en reel mulighed som materiel til den
drift der ønskes videreført på strækningen.
124M, Energinet.dk, ønsker dialog med Banedanmark i det fortsatte
projektforløb, bl.a. om ombygninger af banetracé, tilslutning af
kørestrømstransformere til el-transmissionsnettet samt krydsninger mellem
el-transmissionsledninger/gastransmission og jernbane, og påpeger, at
kørestrømsanlæggets krydsninger med Energinet.dk's luftledninger skal
vurderes nærmere, hvor frihøjden under luftledningerne er for lav i forhold til
de nye kørestrømsledninger. Hvis der ikke er frihøjde nok under
Energinet.dk’s luftledninger, skal luftledningen bygges om – sandsynligvis via
forhøjelse af en eller flere master på den givne strækning samt evt.
indskydelse af ekstra mast, flytning af en eller flere master e.l. Eventuelt nyt
banetracé eller flytning af eksisterende kan betyde ombygninger for vores el-
transmissionsanlæg. 124M mener, at disse evt. ombygninger bør fremgå af
VVM-redegørelsen. Energinet.dk's evt. ombygninger vil også være en del af
den påvirkning, støj mv., der sker i anlægsfasen samt være en del af
ressourceforbruget, som beskrives i VVM-høringen. 124M beder derfor
Banedanmark belyse, hvis nyt/ombygget banetracé eller ombyggede
veje/erstatningsveje eller andet konflikter med Energinet.dk's anlæg. 124M
pointerer desuden, at Banedanmark skal forestå areal- og
rettighedserhvervelse bl.a. til forsyning af 150/20 kV-transformere, herunder
evt. udvidelse af Energinet.dk’s stationsareal samt f.eks.
rettighedserhvervelse til opsætning af ny 150 kV-mast. Det gælder bl.a. ved
St. Hornbæk ved Randers. 124M påpeger også, at plan-, VVM- og
myndighedsarbejde, herunder dialog med kommunerne samt dialog med
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
116
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0117.png
museer m.fl. til både Banedanmarks anlægsarbejder og Energinet.dk’s
anlægsarbejder, skal forestås af Banedanmark, og at dette bør fremgå af
VVM-redegørelsen. Konkret påpeger 124M, at det er forkert, når der i VVM-
materialet (s. 16 og 72) står, at 0,4 μT er et forsigtighedsprincip, når det
gælder elektromagnetisme. Der er derimod tale om, forklarer 124M, at 0,4 μT
er en udredningsværdi. Endelig påpeger 124M, at projektet afstedkommer en
krydsning med gastransmissionsledningen i Energinet.dk's stationering 42.26
syd for Hobrovej 995, 9530 Støvring, og at dette skal vurderes nærmere i
forhold til nærføring samt placering af pæle/master og andet anlæg.
Banedanmarks kommentarer:
Banedanmark har en god dialog med Energinet.dk vedrørende den fortsatte
elektrificering af det danske jernbanenet, herunder tilslutning af
kørestrømstransformere til el-transmissionsnettet. Banedanmark ser det som
en naturlig del af den fortsatte dialog at inddrage 124M i vurderinger med
henblik på etablering af tilstrækkelige frihøjder under luftledninger samt
krydsninger mellem jernbane og ledninger til el og gas.
Det er Banedanmarks vurdering, at støjpåvirkningen i anlægsfasen og
ressourceforbruget i forbindelse med 124Ms ombygning er beskedent i forhold
til den samlede miljøpåvirkning, som skyldes elektrificering og
hastighedsopgradering af jernbanen.
Banedanmark ser det som en naturlig del af den fortsatte dialog at inddrage
124M i forbindelse med en hastighedsopgradering af jernbanen og de heraf
følgende kurveudretninger og sideflytninger af sporet.
Banedanmark forestår areal- og rettighedserhvervelse til alle
jernbanerelaterede arealer, herunder transformerstationer.
Banedanmarks mulighed for at forestå areal- og rettighedserhvervelse er
begrænset af lovgrundlaget for henholdsvis elektrificering og
hastighedsopgradering.
Idet en eksisterende jernbane ofte gennemskærer bymæssige bebyggelser
eller forløber tæt på eksisterende beboelse har Banedanmark valgt når
jernbanen elektrificeres at sidestille forsigtighedsbegrebet med
udredningsafstanden hvor magnetfeltet ikke overstiger 0,4 μT.
Banedanmark ser det som en naturlig del af den fortsatte dialog at inddrage
124M i forbindelse med nærføring ved placering af kørestrømsmaster samt
ved krydsninger mellem jernbane og ledninger til el og gas.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
117
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ændringer i forhold til VVM:
Elektrificering Aarhus-Lindholm
VVM-redegørelsen og fagnotater blev offentliggjort til høringen der startede d.
3. oktober 2016. Banedanmark har modtaget mange høringssvar som har
givet anledning til ændringer i forhold til VVM’en. Samtidig forsætter arbejdet
med planlægningen af anlægsarbejdet i Banedanmark og dette har ligeledes
givet anledning til ændringer i forhold til det udsendte materiale.
Ved visse broer, hvor der var to løsninger, er det nu valgt kun at gå videre
med ét forslag til løsning. Begrundelsen for valg af løsninger kan læses
tidligere i høringsnotatet under behandlingen af de enkelte brosteder. Ved
andre broer, hvor der kun var en løsning, er der valgt at foreslå en anden
løsning end den, som var med i VVM’en.
I løbet af 2017 forventes der truffet en politisk beslutning om projektets
gennemførelse samt om valg af løsning ved eksempelvis ombygning af Aarhus
H.
De nye løsninger er vurderet miljømæssigt og bliver fremlagt i et supplerende
notat til VVM’en. Notatet er offentliggjort på Banedanmark hjemmeside
sammen med dette høringsnotat.
Silkeborgvej, bro 20908
I VVM-redegørelsen er vurderet to løsninger for Silkeborgvej, bro 20908; en
sporsænkning og en ny bro. I beslutningsgrundlaget er det valgt at sænke
sporet under broen, da det er den økonomisk mest fordelagtige løsning.
Lyngbygårdsvej, bro 20920
I VVM-redegørelsen er der vurderet en nedlæggelse af Lyngbygårdsvej, bro
20920, samt en erstatningsvej ved broen. Banedanmark har på baggrund af
dialog med Aarhus Kommune efter endt høringsperiode besluttet, at
broforbindelsen på Lyngbygårdsvej også undersøges som en stibro, som
alternativ til den fremlagte nedlæggelse af broforbindelsen. Vurderingen af
ændringerne er beskrevet i ”Supplerende vurdering af ny løsning for fem
broer”.
Magdelena Markvej, bro 20926
I VVM-redegørelsen er der vurderet en nedlæggelse af Magdelena Markvej,
bro 20926, samt en erstatningsvej ved broen. Banedanmark har på baggrund
af dialog med Aarhus Kommune efter endt høringsperiode besluttet, at
Magdalene Markvej vil blive opretholdt som stiforbindelse grundet de
rekreative interesser i området. Vurderingen af ændringerne er beskrevet i
”Supplerende vurdering af ny løsning for fem broer”.
Tovhøjvej, bro 20932
I VVM-redegørelsen er der vurderet en nedlæggelse af Tovhøjvej, bro 20932.
Aarhus kommune har i deres høringssvar peget på de rekreative formål med
forbindelsen, hvorfor det er valgt at opretholde forbindelsen med en stibro.
Vurderingen af ændringen er beskrevet i ”Supplerende vurdering af ny løsning
for fem broer”.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
118
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0119.png
Kollerupvej, bro 20948
I VVM-redegørelsen er der vurderet en nedgradering af eksisterende
Kollerupvej, bro 20948, fra en vejbro til en stibro. Godsejeren er indkommet
med et høringssvar, hvori det påpeges løsningen ikke kan accepteres, hvorfor
det er valgt at opretholde vejforbindelsen. Vurderingen af ændringen er
beskrevet i ”Supplerende vurdering af ny løsning for fem broer”.
Ny bro ved Stavnagervej 15, kommunalt alternativ
I VVM-redegørelsen er der vurderet en ny stibro ved overkørsel 333, V.
Stavnagervej 15, i forbindelse med nedlæggelse af overkørslen i
hastighedsopgraderingen Aarhus-Hobro. Det har efterfølgende vist sig, at
kommunen ikke længere havde interesse i en sådan bro, hvorfor broen ikke
er medtaget i beslutningsgrundlaget.
Fjordvang, bro 20992
I VVM-redegørelsen er der vurderet en ny bro ved siden af den eksisterende
bro for at mindske behovet for støttevægge. På baggrund af et høringssvar
fra den berørte borger, som skulle totaleksproprieres, er det sidenhen
vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at bygge broen ved siden af
eksisterende bro, hvorfor det er valgt at bygge broen på eksisterende
position. Kortudsnittene nedenfor viser, placering og ekspropriationsbehov for
de to løsninger.
Oprindelig løsning i VVM-redegørelsen. Orange er permanent ekspropriation. Grøn er midlertidig
ekspropriation.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
119
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738301_0120.png
Oprindelig løsning i VVM-redegørelsen. Orange er permanent ekspropriation. Grøn er midlertidig
ekspropriation.
Parkboulevarden, bro 21004
I VVM-redegørelsen er vurderet to løsninger for Parkboulevarden, bro 21004;
en sporsænkning og en ny bro. I beslutningsgrundlaget er det valgt at nedrive
eksisterende bro og bygge en bro, da det er den økonomisk mest fordelagtige
løsning.
Ny bro syd for Hobro
I VVM-redegørelsen er vurderet tre alternative placeringsforslag for en ny
ringvej syd for Hobro. I samråd med Mariagerfjord kommune er det besluttet
ikke at medtage løsningen i det videre arbejde, hvorfor broen ikke er
medtaget i beslutningsgrundlaget.
Hobrovej, bro 21108
I VVM-redegørelsen er vurderet to løsninger for Hobrovej, bro 21108; en
hævning af brodækket og en ny bro. I beslutningsgrundlaget er det valgt at
hæve eksisterende brodæk, da det er den økonomisk mest fordelagtige
løsning.
Planetvej, bro 21174
I VVM-redegørelsen er vurderet en nedlæggelse af Planetvej, bro 21174, samt
etablering af indkørsel til området fra Indkildevej. Der er kommet flere
høringssvar fra berørte borgere, der er i mod nedlæggelse af forbindelsen. I
samråd med Aalborg kommune er det besluttet, at forbindelsen opretholdes
med en stibro frem for en vejbro for at mindske behovet for støttevægge.
Indkørsel fra Indkildevej etableres fortsat. Vurderingen af ændringen er
beskrevet i ”Supplerende vurdering af ny løsning for fem broer”.
Over Kæret, bro 21180
I forbindelse med nedlæggelsen af Mariedal, bro 21177, er der i VVM-
redegørelsen vurderet trappeanlæg til Over Kæret, bro 21180, for at mindske
omvejen. Der er kommet flere høringssvar i forbindelse med nedlæggelsen,
der blandt andet handler om fremkommelighed og tilgængelighed i området. I
samråd med Aalborg kommune er det besluttet, at der i stedet for etablering
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
120
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
af trapper ved Over Kæret, etableres ramper, så fremkommelighed og
tilgængelighed for alle persongrupper imødegås.
Viaduktvej, bro 21220
I VVM-redegørelsen er vurderet to løsninger for Viaduktvej, bro 21120; en
sporsænkning og en ny bro. I beslutningsgrundlaget er det valgt at sænke
eksisterende spor under broen, da det er den økonomisk mest fordelagtige
løsning.
Ændringer vedrørende støj og vibrationer i forbindelse med ramning
af kørestrømsmaster
I forbindelse med ændring af anlægsmetoden for etablering af
mastefundamenter vil støj- og vibrationsbelastningerne være ændret i forhold
til det vurderede i VVM-redegørelsen.
Konsekvenserne kan ses i notatet ”Støj og vibrationer ved ramning af
mastefundamenter i forbindelse med elektrificering Aarhus-Lindholm.”
Konsekvensvurdering af NATURA2000
I forbindelse med drøftelser med Miljøstyrelsen (tidligere SVANA) er der
foretaget yderligere vurdering af påvirket natur ved særlige lokaliteter langs
strækningen. Vurderingerne kan ses i notatet ”Uddybende vurderinger af
påvirket natur”.
Høringsnotat
VVM-høring – Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
121