Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 259
Offentligt
1738300_0001.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Ekstern kvalitetssikring
VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering
Aarhus-Lindholm
14. marts 2017 – UDKAST
1
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
8
Forord
Resume
Tekniske løsninger
Anlægsbudgettet
Samfundsøkonomi
Organisering og finansiering
Mulige besparelser
Materiale og afholdte møder
3
4
14
24
37
39
42
45
Forsidefoto: Tao Lytzen
Kilde: Bane.dk
2
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
1 Forord
Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets
vedtagelse af store anlægsprojekter på Transport- og Bygningsministeriets
område, skal der forud for vedtagelse af anlægslove, gennemføres en eks-
tern kvalitetssikring af projekter med en forventet totaludgift på over 250
mio. kr., jf. aktstykke 16 af 24. oktober 2006.
Ekstern kvalitetssikring er en uafhængig vurdering af planlægnings- og
anlægsmyndighedens projektgrundlag og anlægsoverslag. Blandt andet
vurderes det, om det økonomiske overslag, den tekniske løsningsmodel,
projektets organisering og analysen af den samfundsøkonomiske rentabili-
tet har en tilfredsstillende kvalitet.
Denne rapport sammenfatter den eksterne kvalitetssikrings vurderinger af
elektrificeringsplanerne i to af tre VVM-redegørelser for elektrificering og
hastighedsopgradering af jernbanen mellem Aarhus og Lindholm med der-
tilhørende anlægsbudget og samfundsøkonomisk analyse. De to VVM-
redegørelser, der er omfattet af den eksterne kvalitetssikring, er
Del 2:
Elektrificering og Hastighedsopgradering Aarhus-Hobro
samt
Del 3: Elektri-
ficering Hobro-Lindholm.
I forhold til elektrificeringen af strækningen fra
Aarhus til Lindholm omhandler de to VVM-redegørelser forberedelse til elek-
trificeringen, som indebærer udskiftning og eller ombygning af en række
broer eller sporsænkninger på strækningen, idet en række af de eksisteren-
de broer er for lave til køreledningsanlægget. Det samlede anlægsoverslag
for elektrificeringen af strækningen fra Aarhus til Lindholm omfatter desu-
den selve etableringen af hele kørestrømsanlægget. Etableringen af køre-
strømsanlægget er omfattet af en allerede indgået kontrakt med Aarsleff-
Siemens, hvorfor de to VVM-redegørelser ikke omhandler de tekniske løs-
ninger for selve kørestrømsanlægget. De tekniske løsninger for kørestrøms-
anlægget er derfor heller ikke en del af denne eksterne kvalitetssikring.
Læsning af nærværende rapport forudsætter forudgående kendskab til de
to nævnte VVM-redegørelser og elektrificeringsprogrammet samlet set.
Den eksterne kvalitetssikring er gennemført i henhold til Transport- og
Bygningsministeriets notat af 2012,
Kvalitetssikring af VVM-redegørelser –
Opgavebeskrivelse for ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på
niveau 2 (VVM).
Den eksterne kvalitetssikring er gennemført i perioden fra december 2016
til februar 2017 af Deloitte Consulting (Deloitte) i samarbejde med britiske
Mott MacDonald.
Thomas Riisom
Partner
3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0004.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
2 Resume
Dette kapitel indeholder en opsummering af baggrunden for og indholdet af
kvalitetssikringen, en beskrivelse af anlægsprojektet og de vurderinger, der
ligger til grund for den samlede konklusion for den eksterne kvalitetssikring.
Kapitlet har således til formål at give en kort introduktion til den VVM-
undersøgelse, der er genstand for den eksterne kvalitetssikring, samt resul-
tatet af kvalitetssikringsforløbet. Baggrunden for de enkelte vurderinger og
dermed også den samlede konklusion er uddybet i de følgende kapitler.
2.1
Baggrund for og indholdet af kvalitetssikringen
Med den politiske aftale
En moderne jernbane – udmøntning af Togfonden
DK
fra 14. januar 2014 mellem den daværende regering (S, SF og R),
Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det besluttet at investere i det dan-
ske jernbanenet, blandt andet med formålet at reducere rejsetiden mellem
København, Odense, Aarhus og Aalborg. Med
Timemodellen – det danske
højhastighedskoncept
blev visionen om at kunne rejse hurtigere med tog
mellem Danmarks større byer grundlagt. Elektrificering og hastighedsop-
gradering af strækningen mellem Aarhus og Lindholm er ét blandt mange
projekter, der tilsammen skal realisere timemodellens vision.
Som det fremgår af nedenstående grafik, omfatter realiseringen af timemo-
dellen på strækningen fra Aarhus til Lindholm flere forskellige initiativer i
form af kapacitetsudvidelse af Aarhus H, elektrificering af hele strækningen
og en hastighedsopgradering af strækningen, der er opdelt i to forskellige
VVM-projekter.
Figur 1. Elektrificering og hastighedsopgradering fra Aarhus til Lindholm
Kilde: Elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm, VVM-redegørelse
4
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0005.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Ombygningen af Aarhus H, elektrificering af den samlede strækning og ha-
stighedsopgraderingen af strækningen fra Aarhus til Hobro er behandlet i en
samlet VVM-undersøgelse, der er afrapporteret i følgende tre delrapporter:
Del 1: Elektrificering og opgradering Aarhus H
Del 2: Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus - Hobro
Del 3: Elektrificering Hobro - Lindholm.
Nærværende rapport omhandler udelukkende ekstern kvalitetssikring af
VVM-undersøgelsens del 2 og 3 med fokus på undersøgelser og tekniske
løsninger vedrørende forberedelse til elektrificering på strækningen.
Elektrificering af strækningen indebærer dels en række forberedende arbej-
der i forhold til de eksisterende broer for at skabe plads til kørestrømsan-
lægget, dels selve etableringen af kørestrømsanlægget. Etableringen af
kørestrømsanlægget er omfattet af en allerede indgået kontrakt med
Aarsleff-Siemens. VVM-redegørelsen og dermed den eksterne kvalitetssik-
ring omhandler derfor ikke undersøgelser og de tekniske løsninger relateret
til etableringen af selve kørestrømsanlægget. Kvalitetssikringen er således
udelukkende fokuseret på klargøring af den eksisterende jernbane til elek-
trificeringen og dermed sikring af plads til køreledninger mv., der blandt
andet skal føres under et stort antal eksisterende broer. Det øgede behov
for frihøjde betyder hævning af eksisterende broer, etablering af nye bro-
konstruktioner, permanent nedrivning af broer og sporsænkninger.
VVM-undersøgelsen består af to sammenfattende delrapporter, en anlægs-
beskrivelse og en beskrivelse af arealforhold. Derudover er undersøgelsen
beskrevet og dokumenteret på et mere detaljeret niveau i en række fagno-
tater og kortbilag. Udover VVM-redegørelsen har den eksterne kvalitetssik-
ring fået forelagt anlægsoverslag, risikoanalyse og en samfundsøkonomisk
analyse. Den eksterne kvalitetssikring er dog ikke forelagt Banedanmarks
endelige beslutningsgrundlag med beskrivelse af anlægsøkonomi, væsent-
ligste risici og samfundsøkonomiske forhold. Konklusionerne i denne kvali-
tetssikringsrapport er derfor draget under forudsætning af, at det endelige
beslutningsgrundlag afspejler den underliggende dokumentation, der er
forelagt den eksterne kvalitetssikring. Grundlaget for kvalitetssikringen er
oplistet i denne rapports kapitel 8.
Grundlaget for VVM-undersøgelsen i form af de tekniske løsninger for bro-
arbejderne er udført af fem forskellige tekniske rådgivere: Atkins, COWI,
Niras, Rambøll og Sweco. Den valgte organisering kan potentielt have be-
tydning for VVM-undersøgelsens og dermed også anlægsoverslagets konsi-
stens, hvorfor den eksterne kvalitetssikring er tilrettelagt og gennemført
med fokus på denne problemstilling.
2.2
Anlægsprojektet, anlægsøkonomi og risici
I alt berøres 52 broer på strækningen fra Aarhus til Lindholm. Hertil kom-
mer et mindre antal broer, der er omfattet af delprojektet vedrørende elek-
trificering og kapacitetsudvidelse af Aarhus H, der er beskrevet i VVM-
redegørelsens del 1 og dermed ikke er omfattet af nærværende kvalitets-
sikring.
De tekniske løsninger består af 1-2 undersøgte løsninger for de enkelte
broer, der omfatter ombygning, nedrivning og/eller etablering af en ny bro,
eventuelle sporarbejder i forbindelse med sporsænkning, etablering af byg-
værker til forsyning mv. og tilhørende arbejder i form af jordarbejder, af-
vanding, ændringer i eksisterende konstruktioner samt forsynings- og sik-
Karakteren af de planlag-
te broarbejder
Karakteren af arbejderne på de
52 brosteder, der er omfattet af
VVM-undersøgelsen fordeler sig
som:
25 nye broer inkl. nedlæggel-
se af den eksisterende bro
14 nedlæggelser
7 brohævninger
6 broer hvor sporet sænkes
uden ændringer i brokonstruk-
tionen
5
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0006.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
ringsanlæg. For en enkelt særligt kompleks bro (bro nr. 20888) er der un-
dersøgt fire forskellige løsningsalternativer, der omfatter to forskellige for-
slag til en ny bro, hævning af den eksisterende bro og sænkning af sporet
under broen.
Som led i VVM-undersøgelsen har Banedanmark haft dialog med de berørte
kommuner langs strækningen. Dialogen har blandt andet omfattet løs-
ningsmuligheder for de eksisterende krydsninger af banen. Dette har ført til
seks alternative løsninger, hvor den berørte kommune har foreslået etable-
ring af en ny krydsning et andet sted til erstatning af en eksisterende bro
eller opgradering broens kapacitet ved etablering af nye broer. Såfremt de
kommunale alternativer indebærer øgede anlægsomkostninger forudsætter
valget af de kommunale løsninger kommunal medfinansiering. Anlægsover-
slaget omfatter, jævnfør nedenfor, således udelukkende Banedanmarks
finansiering af de foreslåede løsninger.
Det samlede anlægsoverslag omfatter desuden omkostninger til:
Etablering af kørestrømsanlægget (EPAS), som omfatter omkostnin-
ger til etablering af master, kabler mv. Omkostningerne er baseret på
kontrakten for elektrificeringsarbejdet indgået med Aarsleff-Siemens.
Andre forberedende arbejder, som omfatter arbejder, der er relateret
til, men ikke er omfattet af kontrakten for etablering af kørestrøms-
anlægget. Disse omkostninger er relateret til stærkstrømsanlæg, her-
under forsyningsledninger mv., omkostninger til ekspropriationer
samt rydning af skovarealer og beplantning. Desuden omfatter denne
del af budgettet en særlig risikopost, der har til formål at tage højde
for en række usikkerheder forbundet med estimatet for forberedel-
sesarbejderne i form af primært broændringer.
Allerede afholdte udgifter, der omfatter projektets andel af admini-
strationen af det samlede elektrificeringsprogram.
I nedenstående tabel fremgår anlægsøkonomien i form af fysikoverslag,
basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsoverslag.
Tabel 1. Anlægsoverslag (mio. kr.)
Total
Fysikoverslag
EKB (0%)
Basisoverslag (Fysikoverslag + EKB)
Korrektionstillæg K2a (10 %)
Ankerbudget (Basisoverslag + K2a)
Korrektionstillæg K2b (20 %)
Totaludgift (Ankerbudget + K2b),
ekskl. moms
2.114,47
0
2.114,47
194,62
2.309,09
389,24
2.698,33
Broer
722,83
0
722,83
72,28
795,11
144,56
939,67
EPAS
825,14
0
825,14
82,51
907,65
165,02
1.072,67
Andre forbere-
dende arbejder
373,08
0
373,08
37,31
410,39
74,62
485,01
Kommunale
broalternativer
119,87
0
119,87
2,52*
122,39
5,04*
127,43
Allerede af-
holdte udgifter
73,55
-
73,55
-
73,55
-
73,55
* For flere af de broer, der udføres af kommunerne selv, har Banedanmark ikke tillagt K2a og K2b, da reserverne på 30 procent er indeholdt i
fysikoverslaget, som Banedanmark betragter som værende en fastprisaftale med den enkelte kommune.
Det skal eksplicit fremhæves, at den eksterne kvalitetssikring har fokuseret
på undersøgelse af grundlaget for anlægsoverslaget vedrørende broer, her-
under de kommunale broalternativer. Dette betyder, at den eksterne kvali-
tetssikring omfatter cirka
55 procent
af det samlede fysikoverslag. Det er
således det tekniske grundlag for opgørelse af omkostningerne til etablering
af kørestrømsanlægget, der samlet udgør cirka 41 procent af det samlede
6
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
fysikoverslag, og de allerede afholdte udgifter, der
ikke
er omfattet af den
eksterne kvalitetssikring. Dette skyldes, at omkostningerne til kørestrøms-
anlægget tager afsæt i den indgåede kontrakt med Aarsleff-Siemens tillagt
et korrektionstillæg baseret på erfaringerne fra den igangværende elektrifi-
cering af strækningen fra Esbjerg til Lunderskov, og de under kontrakten
realiserede mængdeændringer. Elektrificeringen forventes afsluttet ultimo
april 2017. Banedanmark har i forbindelse med denne kvalitetssikring op-
lyst, at grundlaget for elektrificeringskontrakten med Aarsleff-Siemens tidli-
gere har været genstand for ekstern kvalitetssikring.
Fysikoverslaget vedrørende de forberedende arbejder omfatter primært
arbejde relateret til de 52 broer, der skal ændres, nedrives eller genetable-
res for at sikre plads til kørestrømsanlægget. Post 3
Broer og konstruktioner
udgør således cirka 42 procent af det samlede fysikoverslag vedrørende
broer og cirka 14 procent af det samlede fysikoverslag inklusive køre-
strømsanlægget.
Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, har Banedanmark valgt
ikke
at anven-
de efterkalkulationsbidrag (EKB), hvorfor basisoverslaget er identisk med
fysikoverslaget. Banedanmark har i stedet i forhold til broarbejderne valgt
at indarbejde
en særlig risikopost
på 106 mio. kr. under anlægsoverslaget
vedrørende
Andre forberedende arbejder.
Denne risikopost har til formål at
tage højde for usikkerheder og risici, der normalt er omfattet af det erfa-
ringsbaserede EKB. Det valgte tillæg svarer til cirka 2 mio. kr. per brosted
og udgør cirka 16 procent af det samlede fysikoverslag for broerne og cirka
5 procent af det samlede fysikoverslag.
Desuden har Banedanmark i forbindelse med indarbejdelse af omkostnin-
gerne til
kørestrømsanlægget
tillagt en såkaldt korrektionsfaktor på 33 pro-
cent af den i kontrakten med Aarsleff-Siemens fastlagte fysik.
Det samlede fysikoverslag indeholder således korrektioner på cirka 310
mio. kr. svarende til cirka 15 procent af det samlede fysikoverslag. Bag-
grunden for og den eksterne kvalitetssikrings vurdering af disse to til-
læg/korrektioner til anlægsoverslaget er nærmere beskrevet nedenfor un-
der kapitel 4 og opsummeret nedenfor under afsnit 2.3.
For omkostningerne til de broer, der er berørt af
kommunale alternativer,
er
de 30 procent K2a- og K2b-korrektionstillæg indregnet i fysikoverslaget for
de broer, som kommunerne potentielt selv skal stå for at opføre. Dette gør
sig gældende for broer med kommunale tilvalg i Aalborg og Rebild Kommu-
ner og svarer til et beløb på cirka 21,5 mio. kr. Hertil kommer, at der til
anlægsbudgettet er tillagt yderligere 1,5 mio. kr. Banedanmark har henvist
til, at beløbet på cirka 23 mio. kr. er udtryk for et fokus på totaludgiften,
inklusive K2b og K2b, i dialogen med kommunerne.
Banedanmark har i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring fremhæ-
vet, at de er opmærksomme på den manglende overensstemmelse med
principperne for NAB i den valgte fremgangsmåde. Banedanmark vil på
denne baggrund søge at sikre, at de endelige aftaler med kommunerne ikke
omfatter de indregnede tillæg.
7
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0008.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Banedanmark har under udarbejdelsen af VVM-undersøgelsen identificeret
og bearbejdet en række risici. Disse er dokumenteret i en risikolog, som
den eksterne kvalitetssikring har gennemgået. Der er identificeret i alt 43
risici, hvoraf de største er opsummeret i tabel 2 nedenfor, hvor også den
vægtede risikoværdi sammenholdt med værdien af K2a er opsummeret.
Tabel 2. Oversigt over største risici
Risikoværdi
(mio. kr.)
Sandsynlighedsvægtede værdi for risici
Heraf risiko for ekspropriering af syvetagers
bygning
Heraf manglende vilje fra rådgivere til at
afgive bud
Heraf omprojektering
Heraf ændring af projektomfang
NAB-risikoreserve
(K2a)
Balance
(reserve – risiko)
46
28
3
3
3
103
57
10-25
3-10
3-10
3-10
60-200
20-60
20-60
20-60
Sandsynlighed
(%)
Konsekvens
(mio. kr.)
Som det fremgår af tabellen, overstiger den til projektet allokerede risikore-
serve, der består af korrektionstillægget K2a, væsentligt risikomiddelværdi-
en, der følger af projektets risikoanalyse. Dette indikerer umiddelbart øko-
nomisk robusthed overfor de identificerede projektrisici. Risikoreserven er
desuden robust nok til at rumme maksimumrisikoværdien, der beløber sig
til 82 mio. kr. Den eksterne kvalitetssikring har en række bemærkninger til
den gennemførte risikoproces og indholdet af risikoanalysen, som er op-
summeret nedenfor under afsnit 2.3 og uddybende beskrevet under kapitel
4.
2.3
Vurdering
Dette afsnit sammenfatter den eksterne kvalitetssikrings vurdering af hvert
af de områder, der er gennemgået i forbindelse med kvalitetssikringen.
Tekniske løsninger
Den eksterne kvalitetssikring af de tekniske løsninger, er baseret på VVM-
redegørelsen, udvalgte dele af det omfattende tekniske grundlag for projek-
tet samt de forelagte supplerende informationer fra Banedanmark og deres
tekniske rådgivere. Til brug for kvalitetssikringen af de tekniske løsninger er
der på tværs af de tre brokategorier (A, B og C) og de fem tekniske rådgi-
vere udvalgt 13 broer til detaljeret gennemgang af det tekniske grundlag
for de undersøgte løsninger. Resultatet af den eksterne kvalitetssikring kan
opsummeres i følgende konklusioner:
Projektgrundlaget for broløsningerne vurderes samlet set at være
konsistent og på det
niveau og afklaringsstade,
der med rette kan
forventes for en VVM-undersøgelse.
Projektet omfatter blandt andet en række
forudsætninger og antagel-
ser
vedrørende grænseflader til Signalprogrammet og en eventuel
fremtidig hastighedsopgradering, geologiske og hydrologiske forhold,
funderingsmæssige forhold og behovet for dispensationer i forhold til
fritrumskrav. Det er i lyset af projektets stade den eksterne kvalitets-
sikrings vurdering, at disse forudsætninger og antagelser er rimelige
og realistiske. Det har dog ikke på det foreliggende grundlag været
8
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0009.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
muligt at foretage en vurdering af, hvorvidt alle de til projektet gjorte
antagelser og forudsætninger er fuldt og tilstrækkeligt afspejlet i risi-
koanalysen, idet der ikke foreligger referater fra de gennemførte risi-
koworkshops og beskrivelsen af de identificerede risici er forholdsvis
kortfattet. Det anbefales, at der etableres en oversigt over projektets
samlede forudsætninger og anbefalinger forud for eller i forbindelse
med opstart af en eventuel næste fase for projektet, så det kan sik-
res, at der på behørig vis tages højde for de afledte risici og følsom-
heder.
Der vurderes at være konsistens i tilgang og undersøgelsesniveau for
de tre undersøgelseskategorier på tværs af projektets fem tekniske
rådgivere. Det vurderes desuden på baggrund af de 13 udvalgte bro-
er, at de
tekniske løsninger
er tilstrækkeligt afdækkede og realistiske.
Den eksterne kvalitetssikring har i forbindelse med gennemgangen af
de udvalgte broer identificeret konkrete risikoforhold og besparelses-
potentialer. Der er omtalt i henholdsvis kapitel 4 og kapitel 7.
Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at projektets forudsætninger
og antagelser vedrørende de
banetekniske forhold
og den afledte
håndtering af grænsefladerne mellem elektrificeringen af strækningen
og henholdsvis Signalprogrammet og hastighedsopgraderingen af
strækningen er håndteret hensigtsmæssigt.
Omkring
forsyningsforhold
kan den eksterne kvalitetssikring konsta-
tere, at de gennemførte analyser vedrørende de valgte strømforsy-
ningsstationer viser, at det forudsatte system opfylder de relevante
normkrav for normale og reducerede driftssituationer. Den valgte til-
gang til håndtering af grænsefladen mellem projektets anlægsarbej-
der og eksisterende rør, kabler og ledninger i jorden langs den eksi-
sterende bane, tages til efterretning, idet omkostninger til omlægning
af eksisterende forsyningsledninger forudsættes afholdt efter gæste-
princippet
1
.
I forhold til de
miljømæssige konsekvenser
af projektet har den eks-
terne kvalitetssikring fundet anledning til at fremhæve en række for-
hold og risici i de forudsætninger og antagelser vedrørende grund-
vand, forurenet jord, farlige stoffer og omfanget af arbejdsarealer ved
ét af de undersøgte brosteder. Den eksterne kvalitetssikring aner-
kender den valgte fremgangsmåde, men opfordrer til, at disse forhold
revurderes i forbindelse med opstarten af projektets næste fase.
Anlægsbudgettet
Den eksterne kvalitetssikring af det samlede prismæssige grundlag, uddy-
bende gennemgang af særligt risikobetonede områder, stikprøvegennem-
gang af priser og mængder for 13 udvalgte broer og
andre forberedende
arbejder
og den til projektet hørende risikoanalyse og risikoproces samt de
forelagte supplerende informationer fra Banedanmark kan opsummeres i
følgende konklusioner:
Den eksterne kvalitetssikring har
ikke
fundet anledning til at rejse
spørgsmål eller kommentarer til anvendelsen af
sumposter
i forhold
til prissætning af de tekniske løsninger.
Gæsteprincippet betyder, at det er den enkelte ledningsejer, der afholder omkost-
ningerne, hvorfor dette forhold ikke har økonomiske konsekvenser for projektet.
1
9
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
De
anvendte enhedspriser
vurderes at være er gyldige, idet der er
tale om erfaringsbaserede enhedspriser, der stammer fra sammenlig-
nelige projekter.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de anvendte pro-
centsatser for opgørelse af
omkostningerne til arbejdsplads
er baseret
på konkrete skøn for de enkelte lokaliteter og dermed valide.
Der er i anlægsoverslaget ikke anvendt EKB i forhold til at inddæmme
manglende viden om de fysiske mængder. Banedanmark har derimod
indarbejdet en sumpost til
håndtering af konkrete risici og usikkerhe-
der.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at denne frem-
gangsmåde er acceptabel og indenfor rammerne af principperne for
ny anlægsbudgettering, når der ikke anvendes EKB-satser i basis-
budgettet. Det skal dog samtidig fremhæves, at opgørelsen af værdi-
en af sumposten er baseret på et spinkelt erfaringsgrundlag og ikke
eksplicit forholder sig til størrelsen af de forventede usikkerheder. Det
er derfor den eksterne kvalitetssikrings anbefaling, at Banedanmark
fremadrettet anvender en mere metodisk underbygget tilgang til op-
gørelse af de mængdemæssige usikkerhed i projektet. En sådan til-
gang kan med fordel tage afsæt i erfaringsbaserede EKB, som juste-
res i forhold til det konkrete projekt, hvor projektets niveau og afkla-
ringsstade sammenholdes med niveau og afklaringsstade for erfa-
ringsgrundlaget og eventuelt justeres yderligere i lyset af særlige risi-
kofaktorer.
Den valgte fremgangsmåde med indregning af K2a- og K2b-tillæg i
den maksimale finansiering til de broer, som Aalborg Kommune og
Rebild Kommune potentielt selv udfører, vurderes ikke at være i
overensstemmelse med principperne for NAB. Banedanmark har
fremhævet, at de er opmærksomme på den manglende overens-
stemmelse i den valgte fremgangsmåde. Banedanmark vil på denne
baggrund søge at sikre, at de endelige aftaler med kommunerne ikke
omfatter de indregnede tillæg. Den eksterne kvalitetssikring forud-
sætter på denne baggrund, at aftalerne med Aalborg Kommune og
Rebild Kommune lukkes inden den politiske behandling af anlægs-
overslaget, og at omfanget af de tillagte reserver til kommunerne i
givet fald justeres i overensstemmelse med disse aftaler og afspejler
principperne for NAB.
Den eksterne kvalitetssikring finder desuden anledning til at fremhæ-
ve, at den indregnede
mængdeusikkerhed for kontrakten på køre-
strømsanlægget
vurderes at være meget stor, når der er tale om en
allerede indgået kontrakt. Den eksterne kvalitetssikring tager samti-
dig til efterretning, at usikkerheden er baseret på godkendte ændrin-
ger og krav fra elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov.
Den
stikprøvemæssige gennemgang af mængder
har identificeret
flere ugyldige forhold i form af fejl eller manglende sporbarhed af de
anvendte mængder i den underliggende tekniske dokumentation. Da
der er tale om meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det
samlede anlægsbudget, er det vores vurdering, at det er tilstrække-
ligt, at Banedanmark eller deres rådgiver gennemfører en afsluttende
kontrol af de identificerede forhold.
På baggrund af den gennemførte risikoproces og den foreliggende
risikolog, er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at
håndte-
10
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0011.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
ringen af usikkerheder og risici
ikke har fået tilstrækkeligt fokus un-
der VVM-processen til at understøtte dels en fuldstændig risikoanaly-
se, dels det fremadrettede arbejde med projektet og dets risici. Sær-
ligt vurderes risikoanalysen ikke at have sikret et fuldstændigt billede
af de samlede risici, idet tilgangen til risikoanalysen ikke har fokuse-
ret på udbredelsen af de enkelte risici i forhold til det samlede antal
brosteder. Desuden indeholder risikorapporten ikke en oversigt over
mitigerende tiltag for de enkelte risici, hvorfor det vurderes at være
vanskeligt at sikre kontinuerlig opfølgning på de enkelte risici i det vi-
dere arbejde med projektet.
Den eksterne kvalitetssikring anbefaler på denne baggrund, at der
som det første i en eventuel næste fase for projektet afholdes en ny
risikoworkshop med deltagelse af de fem tekniske rådgivere. Work-
shoppen bør have særligt fokus på fastlæggelse af sandsynlighed og
konsekvens under hensyntagen til omfanget af potentielt berørte
broer. Der bør desuden identificeres konkrete mitigerende tiltag og
den fagdisciplin, der i den fremadrettede projektering bør være an-
svarlig for opfølgning på de enkelte risici under detailprojekteringen.
Forud for gennemførelse af en ny risikoworkshop bør der desuden, jf.
ovenfor, etableres en samlet oversigt over projektets forudsætninger
og antagelser.
Samfundsøkonomi
Den samfundsøkonomiske vurdering af projektet tager afsæt i den oprinde-
lige samfundsøkonomiske analyse af elektrificeringsprojekterne under Tog-
fonden, hvorfor der ikke er gennemført analyse af de trafikale effekter af
elektrificeringen af strækningen.
Den eksterne kvalitetssikring tager den valgte
metode til gennemfø-
relse af samfundsøkonomiske vurderinger
af projektet til efterret-
ning. Dette er begrundet i, at der er tale om en opgørelse af de
samfundsøkonomiske effekter for en delmængde af projekterne un-
der Togfonden og at den gennemførte analyse således udelukkende
har til formål at muliggøre sammenligning af de enkelte delprojek-
ter. Det er desuden noteret, at metoden er aftalt med Transport- og
Bygningsministeriet.
Den eksterne kvalitetssikring kan konstatere, at den samfundsøko-
nomiske analyse er blevet opdateret med aktuelle
tal og priser.
Den samfundsøkonomiske analyse viser, at elektrificering af stræk-
ningen isoleret set ikke er samfundsøkonomisk rentabel, da nutids-
værdien er -829 mio. kr. svarende til en intern rente på 2,7 %.
Organisering og finansiering
Den eksterne kvalitetssikring af projektets planer for organisering og finan-
siering er sket i lyset af, at der ikke på nuværende tidspunkt er udarbejdet
en udbudsstrategi for projektet eller er forelagt planer for projektets organi-
sering for den eksterne kvalitetssikring. Den eksterne kvalitetssikring aner-
kender den valgte fremgangsmåde, men finder dog anledning til at frem-
hæve, at der i lyset af den konkrete projekttype vil være en række fordele
forbundet med en fastlagt udbudsstrategi på nuværende tidspunkt:
Realisering af besparelsespotentialer, der er forbundet med den valg-
te prissætningsstrategi, hvor det er forudsat, at de enkelte brosteder
udføres som selvstændige entrepriser, jf. kapitel 7.
11
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Reduktion af de risici, som er forbundet med udførelsesforhold og
stadeplanlægning, der på nuværende tidspunkt er en del af den risi-
kosum på 2 mio. kr. per brosted, der er indregnet i anlægsbudgettet.
På dette område aktualiseres behovet for fastlæggelse af udbudsstra-
tegien af, at der er tale om arbejder på en strækning med et stort
koordineringsbehov som følge af en lang række tilgrænsende projek-
ter. Banedanmark har selv i forbindelse med den eksterne kvalitets-
sikring fremhævet et behov for koordinering med fornyelse og ha-
stighedsopgradering på strækningerne Aarhus-Langå, Langå-Hobro
og Hobro-Aalborg, ny bane til Aalborg Lufthavn, og tidlig udrulning af
Signalprogrammet nord for Hobro.
I forhold til den fremadrettede udbudsstrategi og planerne for projektets
organisering anbefaler den eksterne kvalitetssikring, at der tages højde for:
Erfaringerne med styring af et stort og komplekst rådgiverteam be-
stående af fem forskellige tekniske rådgivere, således at omfanget af
og dermed kompleksiteten i det fremadrettede rådgiverteam reduce-
res mest muligt.
Den fremadrettede organisering af projektet bør tilpasses de forskel-
lige krav og opgaver, der er forbundet med at være bygherre for
henholdsvis hoved- og totalentrepriser. Hvor bygherrerollen ved ho-
vedentrepriser er meget tæt på fastlæggelse af krav til udførelsesme-
toder, materialer mv., indebærer opgave- og ansvarsdelingen i total-
entrepriser, at en meget stor del af dette ansvar er overdraget til to-
talentreprenøren og dennes rådgiver. Denne forskel på opgave- og
ansvarsfordelingen ved de to entrepriseformer bør af hensyn til en
økonomisk effektiv drift af projektet derfor eksplicit afspejles i den in-
terne organisering af projektet.
Endelig bør den valgte udbudsstrategi og organisering tage højde for,
hvordan indkøbet af de andre forberedende arbejder, der ikke er om-
fattet af kørestrømskontrakten, mest hensigtsmæssigt kan varetages.
Mulige besparelser
Den eksterne kvalitetssikring har i gennemgangen af de tekniske løsninger
og anlægsoverslaget identificeret og fremhævet følgende besparelsespoten-
tialer i forhold til de tekniske løsninger:
Op mod 70 mio. kr. som følge af ændret løsning for Bro 20888 – Bro
L (Bakkevang Haveforening).
Besparelse forbundet med Banedanmarks betaling til kommunale
alternativer i Aalborg Kommune. Potentialet er afhængig af en aftale
med Aalborg Kommune om omfanget af de alternative løsninger, som
kommunen ønsker at medfinansiere.
Desuden er der identificeret et besparelsespotentiale ved tilrettelæggelsen
af det fremtidige udbud af projektet. Da omfanget og antallet af kontrakt-
pakker ikke er fastlagt på dette tidspunkt, er det ikke muligt for den ekster-
ne kvalitetssikring at vurdere omfanget af dette potentiale.
Endelig vurderes den eksterne kvalitetssikrings anbefalinger til den fremad-
rettede analyse og håndtering af risici at understøtte den fornødne ro-
busthed omkring udførelsen af projektet via en effektiv risikostyring og
-mitigering. Der er således ikke tale om et egentligt besparelsespotentiale,
12
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
men en styrkelse af forudsætningerne for at overholde projektets bevil-
lingsmæssige ramme.
2.4
Konklusion: Ingen vægtige forhold
På baggrund af den eksterne kvalitetssikring er Deloitte ikke bekendt med
vægtige grunde til, at der ikke kan træffes beslutning om at gå videre med
projektet på baggrund af det beslutningsgrundlag, Banedanmark har frem-
lagt.
Konklusionen er under forudsætning af, at det beslutningsoplæg, der fore-
lægges til den politiske behandling indeholder en beskrivelse af anlægsøko-
nomi, væsentligste risici og samfundsøkonomiske forhold i overensstem-
melse med grundlaget for den eksterne kvalitetssikring.
13
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0014.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
3 Tekniske løsninger
Formålet med dette kapitel er at foretage en teknisk vurdering af de opstil-
lede alternativer. Vurderingen er gennemført ved, at den eksterne kvalitets-
sikring ved kritisk stillingtagen har forholdt sig til, om:
De foreslåede løsninger er tilstrækkeligt afdækket i forhold til projektets
nuværende stade.
De foreslåede løsninger er realistiske, herunder om forudsætninger og
antagelser er gyldige.
De tekniske løsninger er konsistente på tværs af de involverede rådgive-
re og om særlige forhold vedrørende broer, baneteknik og forsyninger er
håndteret hensigtsmæssigt.
De miljømæssige forhold er undersøgt på et niveau, der kan forventes
og er hensigtsmæssigt håndteret
Vurderingen er gennemført på baggrund af gennemgang af VVM-redegørel-
sen og udvalgte dele af det omfattende tekniske grundlag for projektet.
Vurderingen er desuden baseret på supplerende informationer fra Ba-
nedanmark og deres tekniske rådgivere. Der er desuden afholdt møde med
Atkins vedrørende de tekniske løsninger for udvalgte broer.
3.1
Niveau og afklaringsstade
Kvalitetssikringen er foretaget på det foreliggende grundlag, og alle vurde-
ringer er afgivet under en forudsætning om, at der ikke fremadrettet fore-
tages ændringer i projektgrundlaget, der har betydning for beslutnings-
grundlagets kvalitet og indholdet af anlægsoverslaget.
I forbindelse med VVM-undersøgelsen er de 52 undersøgte broer inddelt i
tre forskellige kategorier afhængig af kompleksiteten af lokaliteten for den
enkelte bro og dermed også de tekniske løsninger, der er nødvendige. Ind-
delingen fremgår af tabel 3 nedenfor.
Tabel 3. Beskrivelse af brokategorier
Kategori
Antal
Karakteristika
Kompliceret lokalitet, der typisk også
indebærer banetekniske arbejder,
eller hvor det på anden vis ikke kun
er den specifikke lokalitet, der berø-
res.
Rapporteringsniveau
Teknisk notat med redegørelse
for undersøgte løsninger, her-
under også senere fravalgte
løsninger.
Forslag til udførelseslogistik/
tidsplan.
Teknisk notat med redegørelse
for undersøgte løsninger.
Mindre omfangsrigt notat end
for kategori A.
A
10
B
14
Mindre kompliceret lokalitet, hvor der
typisk sker sporsænkning, men som
ikke påvirker andre lokaliteter.
Denne kategori indeholder alle broer
med tilhørende baneændringer, som
ikke er placeret i kategori A.
Simple lokaliteter uden banetekniske
arbejder. Der udføres typisk en ny
bro eller en simpel brohævning, der
ikke kræver dispensationer.
C
28
Dækblade afleveret til miljø-
rådgiveren med tilhørende
tegninger.
Variationen i broernes kompleksitet og den tilhørende kategorisering af de
enkelte broer er, som det fremgår af den foregående side, anvendt til også
14
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
at differentiere undersøgelsesniveauet og dermed også omfanget af det
tekniske grundlag på tværs af de tre kategorier. Eksempelvis er der for
kategori A-broerne udarbejdet detaljerede tekniske notater med redegørel-
se for de undersøgte løsninger, mens der for kategori C-broerne udelukken-
de er udarbejdet overordnede dækblade ledsaget af tegninger for de valgte
løsninger.
Den eksterne kvalitetssikring har i forbindelse med gennemgangen af det
tekniske grundlag bemærket en væsentlig forskel i tilgangen til opgørelse af
omfanget af afvanding for sporet ved bro 21198 Vesterbro sammenlignet
med tilgangen for de øvrige broer. For bro 21198 er der foretaget en meget
overordnet vurdering af behovet for afvanding, mens der eksempelvis for
bro 20908 Silkeborgvej og for de øvrige lokaliteter er foretaget en detalje-
ret opgørelse af behovet for afvanding af sporet. Den eksterne kvalitetssik-
ring har overfor Banedanmark fremhævet denne manglende konsistens i
tilgangen på tværs af broer.
Banedanmark har svaret, at den detaljerede opgørelse af behovet for af-
vanding er anvendt for at reducere den samlede risikoprofil for projektet.
Banedanmark har dog samtidig oplyst, at de vurderer, at det på projektets
nuværende stade er tilstrækkeligt at anvende en mere overordnet tilgang til
fastlæggelse af behovet for afvanding, som det er sket ved bro 21198. Den
eksterne kvalitetssikring anerkender den valgte fremgangsmåde, men fin-
der samtidig anledning til at fremhæve, at dette skaber en vis inkonsistens i
beslutningsgrundlaget. Henset til omfanget af afvanding for bro 21198 vur-
deres den valgte fremgangsmåde ikke at have nævneværdig betydning for
projektets samlede risikoprofil.
Med undtagelse af ovenstående konkrete eksempel på manglende konsi-
stens er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at kategoriseringen af
de forskellige brolokaliteter er sket konsistent. Desuden vurderes tilgangen
til beskrivelsen af de tekniske løsninger at være konsistent indenfor de tre
kategorier.
På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at pro-
jektgrundlaget for broløsningerne samlet set er konsistent og på det niveau
og afklaringsstade, der med rette kan forventes for en VVM-undersøgelse.
3.2
Centrale forudsætninger og antagelser
VVM-undersøgelsen er baseret på en række antagelser og forudsætninger,
som ligger til grund for de valgte løsninger. Den eksterne kvalitetssikring er
ikke
forelagt en samlet oversigt over de forudsætninger og antagelser, der
ligger til grund for projektet. Den eksterne kvalitetssikring har dog i forbin-
delse med gennemgangen af det tekniske grundlag for VVM-undersøgelsen
identificeret følgende forudsætninger og antagelser:
Det er forudsat, at Signalprogrammet udrulles på strækningen før
gennemførelse af elektrificeringen. Dette er efter det oplyste fra Ba-
nedanmark i overensstemmelse med den anlægsplan, der er forelagt
for Folketinget. Det er endvidere forudsat, at der i Signalprogrammet
er taget hånd om de potentielle negative effekter elektrificeringen
kan have på det nuværende signalsystem. Der er desuden i anlægs-
overslaget taget højde for omkostninger til omprogrammering af sig-
nalsystemerne som følge af ændret sporgeometri. De mulige konse-
kvenser af brud på denne forudsætning er behandlet nedenfor under
afsnit 3.4.
15
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Det er i forbindelse med VVM-undersøgelsen forudsat, at elektrifice-
ring af strækningen gennemføres før hastighedsopgraderingen. Ba-
nedanmark har i forbindelse med kvalitetssikringen oplyst, at dette er
en grundlæggende forudsætning for elektrificeringen, hvilket også
fremgår af den anlægsplan der er forelagt Folketinget, jf. ovenfor
vedr. Signalprogrammet. De mulige konsekvenser af brud på denne
forudsætning er behandlet nedenfor under afsnit 3.4.
Der er ikke som led i VVM-undersøgelsen gennemført supplerende
undersøgelser af geologiske og grundvandsmæssige forhold, der kan
have betydning for særlige foranstaltninger til håndtering af blød
bund, grundvandssænkning mv. Banedanmark har i forbindelse med
den eksterne kvalitetssikring oplyst, at risikoen som følge af dette
forudsættes at være begrænset og omfattet af projektets risikoanaly-
se.
Fundering kan ske via ramning uden konflikt med begrænsninger i
forhold til støj og vibrationer. Banedanmark har i forbindelse med
kvalitetssikringen oplyst, at det vil være op til den fremtidige entre-
prenør at vælge funderingsmetode indenfor den enkelte lokalitets
gældende begrænsninger i forhold til støj og vibrationer, herunder
eventuelle tidsmæssige begrænsninger for udførelse af støjende ar-
bejder.
Visse steder vil de ændrede broer have udfordringer med at opfylde
kravene til fritrumsprofil. Banedanmark har i forbindelse med den
eksterne kvalitetssikring oplyst, at der forudsættes indhentet dispen-
sationer for de konkrete broer.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at disse forudsætninger og
antagelser i lyset af projektets stade er rimelige og realistiske. Banedan-
mark har i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring oplyst, at der i
forbindelse med risikoanalysen for projektet er søgt taget højde for de risici,
der følger af de gjorte antagelser og forudsætninger. Den eksterne kvali-
tetssikring anerkender denne fremgangsmåde. Men da der
ikke
foreligger
referater fra de gennemførte risikoworkshops og beskrivelsen af de identifi-
cerede risici er forholdsvist kortfattet, har det
ikke
været muligt at foretage
en vurdering af, hvorvidt alle de til projektet gjorte antagelser og forudsæt-
ninger er fuldt og tilstrækkeligt afspejlet i risikoanalysen.
Som følge af den manglende oversigt over projektets samlede forudsætnin-
ger og antagelser anbefaler den eksterne kvalitetssikring, at denne etable-
res forud for eller i forbindelse med opstart af en eventuel næste fase for
projektet. Det anbefales desuden, at den samlede oversigt over forudsæt-
ninger og antagelser inddrages i den risikoproces, der forudsættes gennem-
ført, jævnfør vurderinger og anbefalinger i afsnit 4 vedrørende usikkerhed
og risici.
Den eksterne kvalitetssikring skal samtidig anbefale, at Banedanmark for
alle fremadrettede VVM-undersøgelser, herunder for projekterne under
elektrificeringsprogrammet, etablerer en samlet oversigt over forudsætnin-
ger og antagelser, så det kan sikres, at der på behørig vis tages højde for
de afledte risici allerede under VVM-fasen.
3.3
Konstruktionsmæssige forhold - broløsninger
Som led i den eksterne kvalitetssikring er der for hver af de fem tekniske
rådgivere udvalgt én bro indenfor hver af det tre kategorier (A, B og C).
Dette giver samlet set 13 broer, idet ikke alle rådgivere har haft ansvaret
16
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0017.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
for broer indenfor alle tre kategorier. For de enkelte rådgivere er der desu-
den i forbindelse med udvælgelsen taget højde for eventuelle særligt kom-
plekse broer. Dette har eksempelvis ført til, at der blandt de broer, som
Atkins er ansvarlig for, er udvalgt bro 20888, som er VVM-undersøgelsens
dyreste bro og blandt de mest komplekse.
De 13 udvalgte broer har været genstand for en dybdegående gennemgang
i forhold til de valgte tekniske løsninger, de anvendte forudsætninger og
risici og usikkerheder. Gennemgangen af de udvalgte broer har desuden til
formål at vurdere, hvorvidt der er konsistens i tilgang og undersøgelses
niveau for de tre undersøgelseskategorier på tværs af projektets fem tekni-
ske rådgivere.
Tabel 4. Broer udvalgt til stikprøvegennemgang
Bro
Lokalitet
Bro L ved
Bakkevang
Haveforening
Silkeborgvej
Skanderborgvej
Hammelvej
Fjordvang
Hvidemøllevej
Markvej
Hobrovej
Ulstrupvej
Stenstrupvej
Råkildevej
Svenstrup st.
Vesterbro
Kategori
Teknisk
rådgiver
Aktion
Fysikoverslag
(mio. kr.)
108,08
29,21
43,39
11,31
19,04
31,29
2,54
11,96
5,70
11,74
19,35
2,30
91,26
20888
20908
20950
20966
20992
20994
21034
21108
21110
21114
21148
21161
21198
A
B
A
A
B
A
C
B
B
B
C
C
A
Atkins
Niras
Niras
COWI
Rambøll
Rambøll
Rambøll
Atkins
Sweco
COWI
COWI
Sweco
Sweco
Ny bro
Sporsænkning
Brohævning
Brohævning
Ny bro
Ny bro
Nedlæggelse
Brohævning
Sporsænkning
Brohævning
Ny bro
Brohævning
Sporsænkning
I det følgende beskrives de tekniske forhold i broløsningerne, som den eks-
terne kvalitetssikring har fundet anledning til at fremhæve. Bemærkninger
vedrørende øvrige tekniske og/eller miljømæssige forhold er behandlet i de
følgende afsnit. Flere af de udvalgte broer er ikke nævnt, idet gennemgan-
gen af projektgrundlaget ikke har givet anledning til bemærkninger fra den
eksterne kvalitetssikring. Forhold relateret til budget og/eller risici er be-
handlet i rapportens kapitel 4.
Bro 21108 – Hobrovej
Hobrovej er en større kommunevej, der krydser banen nord for Hobro. Der
er i det valgte alternativ tale om en hævning af dækket på den eksisterende
bro, så der gøres plads til kørestrømsanlægget under broen. Den eksterne
kvalitetssikring har stillet spørgsmål til realismen i de valgte udførelsesme-
toder, idet det ikke fremgår klart af den tekniske beskrivelse, der er fore-
lagt den eksterne kvalitetssikring, hvordan etableringen af et nyt brodæk
over og efterfølgende fjernelse af det eksisterende brodæk skulle udføres.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at der er tale om en kom-
pleks løsning, hvor det blandt andet skal sikres, at det nye hævede brodæk
forankres til de eksisterende bærende elementer, så der sker en forsvarlig
fordeling af broens last og træk. Der er i forbindelse med kvalitetssikringen
afholdt møde med Banedanmark og deres tekniske rådgiver, hvor den valg-
17
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0018.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
te løsning og den forudsatte udførelsesmetode blev gennemgået og drøftet.
På baggrund af drøftelserne med Banedanmarks tekniske rådgiver er det
den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at den valgte løsning er realiserbar
og at udførelsesmetoderne tager højde for de relevante forhold. Det er dog
samtidig den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at den valgte udførel-
sesmetode er risikofyldt, herunder særligt i forhold til fjernelse af det eksi-
sterende brodæk efter etableringen af det nye brodæk. Løsningen forud-
sætter desuden dispensation fra de gældende banenormer som følge af
reduceret gennemkørselshøjde under broen. Den eksterne kvalitetssikrings
vurdering af den valgte løsning for bro 21108 er således under forudsæt-
ning af, at disse forhold er behørigt behandlet under risikoanalysen.
Den eksterne kvalitetssikring har desuden i forhold til den valgte løsning for
bro 21108 adresseret risici forbundet med den tekniske beskrivelses forud-
sætninger om senere gennemførelse af geotekniske undersøgelser og behov
for supplerende fundering for den eksisterende bro. Dette forhold er gene-
relt beskrevet i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring af projektets
risikoanalyse, der er behandlet nedenfor under afsnit 4.3.
Bro 20888 – Bro L (Bakkevang Haveforening)
Denne bro udgør en af de mest komplekse konstruktioner på strækningen
fra Aarhus til Lindholm. Broen er en sporfletningsbro, hvor to jernbanespor
krydser hinanden. Banedanmark har udarbejdet fire forskellige løsninger for
forberedelse af broen til kørestrøm, jævnfør tabellen nedenfor.
Tabel 5. Overblik over alternativer for bro 20888
Alternativ
1a
1b
1c
Valgt
2a
Løsning
Hævning af eksisterende brodæk
Ny bro etableret via spunsvægge og
et betondæk
Ny bro etableret via præfabrikerede
elementer
Sænkning af spor uden ændringer i
brokonstruktionen
Fysikoverslag (mio. kr.)
28*
62*
108
26*
* Disse overslag er ikke opdateret med forøget bygherreomkostning, som er tillagt Banedan-
marks seneste version af anlægsoverslaget, hvor bygherreomkostningerne er forøget fra 15 til 25
%
Grundet lokalitetens kompleksitet, har Banedanmark valgt at prissætte det
dyreste alternativ i anlægsoverslaget, hvilket også er den løsning, der inde-
bærer de laveste risici under udførelsesfasen. Løsningen har dog konse-
kvenser for driften på strækningen under udførelsen, idet løsningen forud-
sætter en komplet lukning af sporet under udførelsen. Til at minimere disse
gener er der forudsat anvendelse af præfabrikerede elementer. Det er den
eksterne kvalitetssikrings vurdering, at denne løsning er tilstrækkeligt af-
dækket og realistisk.
I forhold til de øvrige alternativer for denne lokalitet har den eksterne kvali-
tetssikring fremsat følgende bemærkninger:
Alternativ 1a – hævning af eksisterende bro via etablering af et nyt
brodæk ovenpå det eksisterende dæk, der efterfølgende fjernes. Løs-
ningen vurderes at være realiserbar, men den er samtidig forbundet
med nogle risici, der bør afspejles i risikoanalysen, såfremt denne
løsning vælges. De særlige risici skyldes behovet for at sammenkoble
de eksisterende brovægge med det nye og højereliggende brodæk.
Løsningen vil desuden indebære et behov for dispensation fra de
18
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
gældende krav til frihøjde under broen. Banedanmark har oplyst, at
dette ikke adskiller sig fra forholdene omkring den eksisterende bro.
Alternativ 1b - ny bro etableret via spunsvægge og et betondæk. Det
er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at der er tale om en risi-
kofyldt udførelsesmetode, der såfremt denne løsning vælges, bør af-
spejles i risikoanalysen. De særlige risikofyldte forhold skyldes særligt
forudsætningerne om de udførelsesmæssige forhold, hvor sporet for-
udsættes holdt i drift under dele af anlægsarbejderne og ved etable-
ringen af spunsvæggene, som eventuelt indebærer et behov for for-
boring, samt de risici der er forbundet med nedrivningen af det eksi-
sterende brodæk.
Alternativ 2a – sænkning af det eksisterende spor. Denne løsning
indebærer fjernelse af en del af bunden af brokonstruktionen under
det eksisterende spor, en forstærkning af konstruktionen via stål eller
kulstof og etablering af sporet som slabtrack. Der er i forbindelse
med den eksterne kvalitetssikring fremlagt dokumentation for at
denne løsning er mulig.
Den eksterne kvalitetssikring medgiver Banedanmark, at den valgte løsning
er den mest sikre, men at der kan være omfattende økonomiske besparel-
ser ved at vælge ét af de øvrige alternativer, såfremt der sikres fornødne
foranstaltninger til at imødegå de identificerede risici.
Bro 21114 – Stenstrupvej
Stenstrupvej er en kommunevej, der krydser banen øst for Stokholm. For
alle tre undersøgte alternativer er der i forbindelse med den tekniske do-
kumentation beskrevet en række supplerende undersøgelser, der forudsæt-
tes gennemført i forbindelse med detailprojekteringen. Det er dog samtidig
fastslået, at de undersøgte alternativer alle er teknisk mulige. Banedanmark
har i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring oplyst, at de risici, der er
forbundet med det nuværende undersøgelsesniveau forudsættes omfattet
af den særlige risikopost, der er tillagt anlægsoverslaget.
Endvidere er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at den valgte
løsning, der indebærer en hævning af det eksisterende brodæk er forbundet
med en række væsentlige risici, herunder særligt i forhold til behovet for
forstærkning af den eksisterende konstruktion og de tilhørende fundamen-
ter. Banedanmark har oplyst, at disse risici ligeledes forudsættes omfattet
af den særlige risikopost, der er tillagt anlægsoverslaget. Størrelsen af den-
ne sumpost er behandlet nedenfor under afsnit 4.1 vedrørende EKB og risi-
koposter i budgettet.
Bro 21148 – Råkildevej
Råkildevej er en mindre kommunevej, der krydser banen nord for Støvring.
På denne lokalitet nedrives den eksisterende bro og erstattes af en ny bro,
der placeres en smule forskudt i forhold til den eksisterende bro. Den eks-
terne kvalitetssikring har ikke kunnet finde en beskrivelse af funderingsløs-
ningen for den nye bro i den forelagte dokumentation. Banedanmark har
oplyst, at den manglende beskrivelse af de funderingsmæssige forhold for
den nye bro skyldes en forudsætning om genanvendelse af fundamenterne
fra den eksisterende bro. Den eksterne kvalitetssikring har fremhævet, at
denne forudsætning indebærer en risiko, der vil være forbundet med et
behov for at fjerne de eksisterende fundamenter i form af en påvirkning af
stabiliteten af det eksisterende spor. Banedanmark har oplyst, at denne
risiko er omfattet af den sumpost, der er tillagt anlægsoverslaget. Størrel-
19
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
sen af denne sumpost er behandlet nedenfor under afsnit 4.1 vedrørende
EKB og risikoposter i budgettet.
Opsummering
Med afsæt i gennemgangen af de 13 udvalgte broer har den eksterne kvali-
tetssikring ikke identificeret så væsentlige forhold, at vi har haft fundet
anledning til at udvide gennemgangen af de tekniske løsninger til de reste-
rende brosteder.
3.4
Banetekniske forhold
Den eksterne kvalitetssikring har vurderet, hvordan en række grænseflader
mellem elektrificeringen af strækningen og henholdsvis Signalprogrammet
og hastighedsopgraderingen af strækningen er håndteret.
Hastighedsopgradering
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at grænsefladen mellem
elektrificering og hastighedsopgradering er kritisk, da begge projekter kan
føre til ændringer i jernbanesporets geometri og beliggenhed, hvilket er
forbundet med store omkostninger. Banedanmark har oplyst, at de forbere-
dende arbejder til elektrificering, herunder de planlagte broarbejder, tilgo-
deser en fremtidig hastighedsopgradering og forventede tilhørende sporæn-
dringer. Dette har været en af årsagerne til at elektrificeringen og ha-
stighedsopgraderingen har været en del af samme VVM-undersøgelse.
Den eksterne kvalitetssikring anerkender den anvendte tilgang, men finder
samtidig anledning til at fremhæve, at vi finder denne forudsætning meget
kritisk. Der bør således fremadrettet i projektet være fokus på håndtering
af eventuelle ændringer i denne forudsætning, idet ændringer i sporprojek-
teringen til brug for hastighedsopgraderingen kan medføre omfattende om-
kostninger til ændring af nyetablerede brokonstruktioner og kørestrømsan-
lægget.
Signalprogrammet
Den eksterne kvalitetssikring har bemærket, at der i VVM-undersøgelsen
ikke redegøres for grænsefladen mellem elektrificeringen af strækningen og
Signalprogrammet. Der er således heller ikke medtaget beskrivelser af de
potentielle negative effekter, som elektrificeringen kan have på det nuvæ-
rende signalsystem. Banedanmark har i forbindelse med kvalitetssikringen
oplyst, at alle signaltekniske arbejder forudsættes udført inden elektrifice-
ringen, og at der i Signalprogrammet er taget hånd om denne grænseflade.
Desuden er der i anlægsbudgettet afsat midler til omprogrammering af
signalsystemerne som følge af ændret sporgeometri.
Øvrige grænseflader til banetekniske forhold
I forbindelse med elektrificering af strækningen begrænses frihøjden over
de eksisterende jernbaneoverskæringer af køreledningerne. Dette har ikke
direkte betydning for det samlede anlægsoverslag, men kan potentielt in-
debære en fremadrettet driftsmæssig risiko. Banedanmark har i forbindelse
med den eksterne kvalitetssikring oplyst, at information om begrænsninger
i frihøjde videregives til de relevante myndigheder, så der kan blive taget
højde for dette ved fremtidige udstedelser af tilladelser til særtransporter
mv. Den eksterne kvalitetssikring har konstateret, at omkostninger til jor-
ding og potentialeudligning ved jernbaneoverskæringerne er indregnet i
anlægsoverslaget.
3.5
Forsyningsmæssige forhold
Som beskrevet indledningsvis i afsnit 2.2 er arbejder og omkostninger rela-
teret til selve elektrificeringen af strækningen ikke omfattet af den eksterne
20
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
kvalitetssikring. Der er dog et enkelt forhold omkring etableringen af selve
kørestrømsanlægget, der har givet anledning til spørgsmål fra den eksterne
kvalitetssikring. Projektet er baseret på en løsning med to strømforsynings-
stationer. Henset til strækningens samlede længde har den eksterne kvali-
tetssikring bedt om supplerende dokumentation for simuleringen af forsy-
ningsstationernes kapacitet, herunder scenarieanalyser i forhold til nedbrud.
Banedanmark har forelagt den efterspurgte dokumentation. Den eksterne
kvalitetssikring kan konstatere, at de gennemførte analyser viser, at det
forudsatte system opfylder kravene i TSI Ene og tilhørende EN-normer for
normale og reducerede driftssituationer.
Den eksterne kvalitetssikring har desuden vurderet grænsefladen mellem
projektets anlægsarbejder og eksisterende rør, kabler og ledninger i jorden
langs den eksisterende bane. Dette er sket i lyset af, at anlægsprojekter af
denne type ofte indebærer en risiko for store omkostninger til omlægning af
eksisterende rør, kabler og ledninger. Banedanmark har i forbindelse med
den eksterne kvalitetssikring oplyst, at omkostninger til omlægning af eksi-
sterende forsyningsledninger forudsættes afholdt efter gæsteprincippet.
Den eksterne kvalitetssikring tager dette forhold til efterretning.
3.6
Miljømæssige forhold
I forhold til de miljømæssige konsekvenser af projektet har den eksterne
kvalitetssikring fundet anledning til at fremhæve følgende forhold.
Grundvand
Den eksterne kvalitetssikring har stillet spørgsmål til undersøgelserne af de
eventuelle grundvandsmæssige konsekvenser af sporsænkninger, så det er
sikret, at sporsænkningerne ikke har betydning for grundvandets kvalitet og
flow. Banedanmark har oplyst, at konsekvenserne af grundvandssænkning i
anlægsperioden er beskrevet som en del af de tekniske løsninger og omfat-
tet af anlægsbudgettet. Det er desuden en projektmæssig forudsætning, at
der ikke sker permanent udledning af grundvand eller blokering af grund-
vandsmagasiner. Den eksterne kvalitetssikring anerkender denne forudsæt-
ning, men finder dog samtidig anledning til at fremhæve, at idet, der ikke
er foretaget nye geotekniske og hydrologiske undersøgelser, eksisterer der
en risiko for, at der bliver behov for supplerende beskyttelsesforanstaltnin-
ger i forhold til permanente ændringer. Banedanmark har oplyst, at dette er
indarbejdet i risikoanalysen.
Forurenet jord
Der er konstateret forurenet jord på lokaliteten for 2 af de 13 udvalgte bro-
er. Grundet den store variation i lokalitet og tekniske løsninger kan denne
forekomst ikke nødvendigvis skaleres lineært til det samlede projekt, men
den kan fungere som indikator for den nødvendige risikomæssige håndte-
ring og dertilhørende omkostning.
Det er ikke fuldt dokumenteret, hvorvidt de tekniske løsninger og det tilhø-
rende anlægsoverslag til fulde tager højde for disse omkostninger. Ba-
nedanmark oplyser, at håndtering af forurenet jord hovedsagelig vil være
nødvendig i forbindelse med sporsænkninger, og at disse omkostninger er
omfattet af risikoposten på 2 mio. kr. per bro.
Farlige stoffer
Der er i budgetterne for enkelte af de udvalgte broer budgetteret med om-
kostninger til undersøgelser for farlige stoffer. Der er dog ikke budgetteret
med og dermed forudsat foranstaltninger til håndtering af egentlige fore-
komster af farlige stoffer. Banedanmark har oplyst, at det er forudsat, at
forekomsten af kørestrømsfarlige stoffer primært vil være forbundet med
21
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
etableringen af kørestrømsmaster, hvilket er omfattet af kontrakten og
dermed også risikoanalysen for kørestrømsanlægget.
Det er den eksterne kvalitetssikrings overbevisning, at der også kan opstå
behov for håndtering af farlige stoffer i forbindelse med nedrivning af broer,
der er bygget i perioder, hvor særlige materialer, som nu betragtes som
skadelige, blev benyttet. De særlige materialer omfatter eksempelvis PCB
og tungmetaller såsom bly, cadmium og zink. Sumposten på 106 mio. kr.
relateret til risici omfatter ikke de nævnte forhold, hvorfor det bør sikres, at
disse indarbejdes i den reviderede risikoanalyse.
Bro 21114 – Stenstrupvej
Tegningsgrundlaget for ændringerne af den eksisterende bro indikerer om-
fattende midlertidig ekspropriation i forbindelse med anlægsarbejderne.
Banedanmark har i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring fremhæ-
vet, at der er tale om en worst case-betragtning. Der er dog ikke forelagt et
rationale for denne fremgangsmåde for den konkrete lokalitet, sammen-
holdt med, at der ikke er anvendt samme tilgang for de øvrige lokaliteter
omfattet af stikprøvegennemgangen. Den eksterne kvalitetssikring aner-
kender, at der er tale om en meget lille betydning for fysikoverslaget, da
der er tale om landbrugsjord. Det skal dog samtidig fremhæves, at perma-
nente eller midlertidige ekspropriationer udgør et indgreb i den private
ejendomsret, hvorfor der i en eventuel senere fase for projektet bør ske en
revurdering af arealbehovet for den pågældende lokalitet.
3.7
Opsamling
Den eksterne kvalitetssikring af VVM-redegørelsen, udvalgte dele af det
omfattende tekniske grundlag for projektet samt de forelagte supplerende
informationer fra Banedanmark og deres tekniske rådgivere vedrørende de
tekniske løsninger for de udvalgte 13 broer kan opsummeres i følgende
konklusioner:
Projektgrundlaget for broløsningerne vurderes samlet set at være
konsistent og på det
niveau og afklaringsstade,
der med rette kan
forventes for en VVM-undersøgelse.
Projektet omfatter blandt andet en række
forudsætninger og antagel-
ser
vedrørende grænseflader til Signalprogrammet og en eventuel
fremtidig hastighedsopgradering, geologiske og hydrologiske forhold,
funderingsmæssige forhold og behovet for dispensationer i forhold til
fritrumskrav. Det er i lyset af projektets stade den eksterne kvalitets-
sikrings vurdering, at disse forudsætninger og antagelser er rimelige
og realistiske. Det har dog ikke på det foreliggende grundlag været
muligt at foretage en vurdering af, hvorvidt alle de til projektet gjorte
antagelser og forudsætninger er fuldt og tilstrækkeligt afspejlet i risi-
koanalysen, idet der ikke foreligger referater fra de gennemførte risi-
koworkshops og beskrivelsen af de identificerede risici er forholdsvis
kortfattet. Det anbefales, at der etableres en oversigt over projektets
samlede forudsætninger og anbefalinger forud for eller i forbindelse
med opstart af en eventuel næste fase for projektet, så det kan sik-
res, at der på behørig vis tages højde for de afledte risici og følsom-
heder.
Der vurderes at være konsistens i tilgang og undersøgelsesniveau for
de tre undersøgelseskategorier på tværs af projektets fem tekniske
rådgivere. Det vurderes desuden på baggrund af de 13 udvalgte bro-
er, at de
tekniske løsninger
er tilstrækkeligt afdækkede og realistiske.
Den eksterne kvalitetssikring har i forbindelse med gennemgangen af
22
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0023.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
de udvalgte broer identificeret konkrete risikoforhold og besparelses-
potentialer. Der er omtalt i henholdsvis kapitel 4 og kapitel 7.
Den eksterne kvalitetssikring vurderer, at projektets forudsætninger
og antagelser vedrørende de
banetekniske forhold
og den afledte
håndtering af grænsefladerne mellem elektrificeringen af strækningen
og henholdsvis Signalprogrammet og hastighedsopgraderingen af
strækningen er håndteret hensigtsmæssigt.
Omkring
forsyningsforhold
kan den eksterne kvalitetssikring konsta-
tere, at de gennemførte analyser vedrørende de valgte strømforsy-
ningsstationer viser, at det forudsatte system opfylder de relevante
normkrav for normale og reducerede driftssituationer. Den valgte til-
gang til håndtering af grænsefladen mellem projektets anlægsarbej-
der og eksisterende rør, kabler og ledninger i jorden langs den eksi-
sterende bane, tages til efterretning, idet omkostninger til omlægning
af eksisterende forsyningsledninger forudsættes afholdt efter gæste-
princippet
2
.
I forhold til de
miljømæssige konsekvenser
af projektet har den eks-
terne kvalitetssikring fundet anledning til at fremhæve en række for-
hold og risici i de forudsætninger og antagelser vedrørende grund-
vand, forurenet jord, farlige stoffer og omfanget af arbejdsarealer ved
ét af de undersøgte brosteder. Den eksterne kvalitetssikring aner-
kender den valgte fremgangsmåde, men opfordrer til, at disse forhold
revurderes i forbindelse med opstarten af projektets næste fase.
På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de
tekniske løsninger er tilstrækkeligt afdækkede, realistiske og konsistent
håndteret på tværs af de involverede rådgivere.
Gæsteprincippet betyder, at det er den enkelte ledningsejer, der afholder omkost-
ningerne, hvorfor dette forhold ikke har økonomiske konsekvenser for projektet.
2
23
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
4 Anlægsbudgettet
Formålet med dette kapitel er at vurdere anlægsmyndighedens basisbud-
get, herunder foretage en vurdering af, om forudsætningerne er relevante
og dokumenteret. Vurderingen er gennemført ved:
Gennemgang af det samlede prismæssige grundlag, herunder anvendel-
sen af erfaringsbaserede tillæg.
Uddybende gennemgang af områder, der efter den eksterne kvalitetssik-
rings opfattelse er særlig risikobetonede.
Stikprøvegennemgang af priser og mængder.
En vurdering af den til projektet hørende risikoanalyse, herunder sam-
menligning af projektets risikoværdi med størrelse af korrektionstillæg-
get.
Den eksterne kvalitetssikring har taget afsæt i anlægsbudgettet med tilhø-
rende dokumentation i form af prisreferencer og underliggende tekniske
beskrivelser. Der er desuden gennemført flere møder med Banedanmark,
herunder blandet andet vedrørende grundlaget for de oprindeligt anvendte
EKB-satser, rationalet for risikorelaterede sumposter og tilgangen til risiko-
processen. Kvalitetssikringen er desuden understøttet af en løbende afkla-
ring mellem Banedanmarks projektledelse og den eksterne kvalitetssikring.
Det bør indledningsvis bemærkes, at omkostningerne til selve kørestrøms-
anlægget er baseret på den indgåede kontrakt med Aarsleff og Siemens,
hvorfor grundlaget for disse omkostninger ikke har indgået i den eksterne
kvalitetssikring.
24
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0025.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
4.1
Ankerbudgettet
Det samlede fysikoverslag for elektrificering af strækningen fra Aarhus til
Lindholm udgør, jf. tabel 6 nedenfor, 2.020 mio. kr., hvilket svarer til en
totaludgift, inklusive K2a og K2b, på 2.576 mio. kr. ekskl. moms.
Tabel 6. Samlet oversigt over anlægsbudgettet (mio. kr.)
Hovedposter
1 – Sporanlæg
2 – Anlægsarbejder
3 – Broer og konstruktioner
4 – Kørestrøm
5 – Stærkstrøm
6 – Sikring og fjernstyring
7 – Tele
8 – Bygninger
9 – Arealer
10 – Forst
11 – Andet
12 – Tværgående omkostninger
Fysikoverslag
EKB (0%)
Basisoverslag (Fysikoverslag + EKB)
Korrektionstillæg K2a (10 %)
Ankerbudget (Basisoverslag + K2a)
Korrektionstillæg K2b (20 %)
Totaludgift (Ankerbudget + K2b),
ekskl. moms
Total
49,83
144,09
281,08
674,97
114,83
20,34
0,80
4,20
96,74
21,68
131,77
454,39
2.114,47
0
2.114,47
194,62
2.309,09
389,24
2.698,33
Broer
49,83
144,04
281,08
-
0,65
6,29
0,80
4,20
10,14
-
25,77
200,03
722,83
0
722,83
72,28
795,11
144,56
939,67
EPAS
-
0,04
-
674,67
43,94
-
-
-
-
-
-
106,19
825,14
0
825,14
82,51
907,65
165,02
1.072,67
Andre forberedende
arbejder
-
-
-
-
70,25
13,95
-
-
86,59
21,68
106,00
74,62
373,08
0
373,08
37,31
410,39
74,62
485,01
Kommunale
bro-alternativer
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
119,87
0
119,87
2,52*
122,39
5,04*
127,43
Allerede afholdte
udgifter
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
73,55
73,55
-
73,55
-
73,55
-
73,55
*
For flere af de broer, der udføres af kommunerne selv, har Banedanmark ikke tillagt K2a og K2b, da
reserverne på 30 procent er indeholdt i fysikoverslaget, som Banedanmark betragter som værende en
fastprisaftale med den enkelte kommune.
Som det fremgår af tabel 6, består anlægsoverslaget af en række underom-
råder, der hver især er prissat i forhold til de relevante hovedposter i Ba-
nedanmarks overslagssystem.
Underområderne
broer
og
kommunale broalternativer
omfatter omkostnin-
gerne til arbejder på i alt 52 broer på strækningen fra Aarhus til Lindholm,
der berøres af projektet. Udsondringen af anlægsbudgettet i underområdet
kommunale broalternativer
skyldes, at Banedanmark som led i VVM-
undersøgelsen har haft dialog med de berørte kommuner langs stræknin-
gen. Dialogen har blandt andet omfattet løsningsmuligheder for de eksiste-
rende krydsninger af banen. Dette har ført til seks alternative løsninger,
hvor den berørte kommune har foreslået etablering af en ny krydsning et
andet sted til erstatning af en eksisterende bro eller har ønske om opgrade-
ring af kapaciteten for de nyetablerede broer, som Banedanmark har plan-
lagt udført. Såfremt de kommunale alternativer indebærer øgede anlægs-
omkostninger forudsætter valget af disse alternative løsninger kommunal
medfinansiering. Anlægsoverslaget omfatter således udelukkende Ba-
nedanmarks finansiering af de foreslåede løsninger.
25
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0026.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Banedanmarks maksimale andel af finansieringen af de kommunale alterna-
tiver på samlet set 118 mio. kr. omfatter en form for reserver på i alt 23
mio. kr. Fordelingen af finansieringen til de kommunale alternativer kan ses
i tabel 7 nedenfor.
Tabel 7. Kommunale tilvalg (mio. kr.)
Beliggenhed
Faurskov, Randers og
Mariagerfjord Kommune
Rebild Kommune
Aalborg Kommune
Ansvarlig for
udførelse
Banedanmark
Ikke afklaret
Aalborg Kommune
Fysikoverslag
28 mio. kr.
32 mio. kr.
70 mio. kr.
Heraf reserve
Ingen
7,4 mio. kr.
16,2 mio. kr.
1,5 mio. kr.
130 mio. kr.
25,1 mio. kr.
Yderligere reserve for at afspejle dialog med kommunerne
Sum
Reserven på de cirka 25,1 mio. kr., der er indregnet direkte i fysikoversla-
get for de broer, som kommunerne (potentielt) selv udfører, skyldes, at
Banedanmark efter det oplyste i dialogen med kommunerne har taget afsæt
i totaludgiften. Det vil sige, at de overslag og dermed tilskud fra Banedan-
mark, der er præsenteret for kommunerne er inklusive K2a- og K2b-tillæg.
Dette er dog ikke eksplicit kommunikeret til kommunerne, hvorfor Ba-
nedanmark vurderer, at det er mest retvisende at indregne de summer, der
er drøftet med kommunerne i det anlægsbudget, der forelægges til politisk
behandling. Dette er ligeledes årsagen til den yderligere reserve på 1,5 mio.
kr., der er indeholdt i anlægsbudgettet for de kommunale broer. Det er den
eksterne kvalitetssikrings vurdering, at denne fremgangsmåde
ikke
er i
overensstemmelse med principperne for NAB. Dette skyldes, at K2a- og
K2b-korrektionstillægget i principperne for NAB betragtes som en reserve,
der udelukkende allokeres til projektet, såfremt der viser sig behov for det-
te som følge af uforudsete forhold.
Banedanmark har i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring fremhæ-
vet, at de er opmærksomme på den manglende overensstemmelse med
principperne for NAB i den valgte fremgangsmåde. Banedanmark vil på
denne baggrund søge at sikre, at de endelige aftaler med kommunerne ikke
omfatter de indregnede tillæg.
Ovenstående skal desuden ses i lyset af, at cirka 64 af de 120 mio. kr., der
er allokeret til arbejder i forbindelse med kommunale alternativer, er for-
bundet med broer, der ligger i Aalborg Kommune. Banedanmark har oplyst,
at det endelige antal broer, hvor arbejderne overdrages til Aalborg Kommu-
ne som følge af kommunens ønsker om alternativer, ikke er endeligt fast-
lagt. De 64 mio. kr. er således udtryk for en worst case-betragtning. Den
eksterne kvalitetssikring forudsætter, at aftalerne med Aalborg Kommune
og Rebild Kommune lukkes inden den politiske behandling af anlægsover-
slaget, og at omfanget af de tillagte reserver til kommunerne i givet fald
justeres i overensstemmelse med disse aftaler og afspejler principperne for
NAB.
Det samlede anlægsoverslag omfatter desuden omkostninger til:
Etablering af kørestrømsanlægget (EPAS), som omfatter omkostnin-
ger til etablering af master, kabler mv. Omkostningerne er baseret på
kontrakten for elektrificeringsarbejdet indgået med Aarsleff og Sie-
mens og har på denne baggrund ikke været omfattet af den eksterne
kvalitetssikring.
26
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0027.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Andre forberedende arbejder, som omfatter arbejder, der er relateret
til men ikke omfattet af kontrakten for etablering af kørestrømsan-
lægget. Disse omkostninger er relateret til stærkstrømsanlæg, her-
under forsyningsledninger mv., omkostninger til ekspropriationer
samt rydning af skovarealer og beplantning. Desuden omfatter denne
del af budgettet en særlig risikopost, der har til formål at tage højde
for en række usikkerheder forbundet med estimatet for forberedel-
sesarbejderne i form af primært broændringer.
Allerede afholdte udgifter omfatter projektets andel af administratio-
nen af det samlede elektrificeringsprogram og har som omkostnin-
gerne til EPAS ikke været omfattet af den eksterne kvalitetssikring.
Ankerbudgettet er udarbejdet ved hjælp af Banedanmarks overslagssystem
på baggrund af mængder beregnet ud fra de valgte tekniske løsninger og
enhedspriser fra Banedanmarks og Vejdirektoratets prisbibliotek for tidlige-
re gennemførte anlægsarbejder. Som følge af tilgangen til de tekniske un-
dersøgelser er det kun meget begrænsede dele af anlægsoverslaget, der
udgøres af sumposter. Den eksterne kvalitetssikring har på denne baggrund
ikke fundet anledning til at rejse spørgsmål eller kommentarer til anvendel-
sen af sumposter.
Enhedspriser
I henhold til retningslinjerne i ny anlægsbudgettering skal der ved udarbej-
delse af ankerbudgettet i videst muligt omfang anvendes erfaringsbaserede
enhedspriser, der baseres på realiserede priser fra sammenlignelige projek-
ter. Den eksterne kvalitetssikring har gransket de anvendte pris- og mæng-
deforudsætninger for anlægsoverslaget. I forbindelse med den eksterne
kvalitetssikringsgennemgang er der konstateret enkelte mindre poster, hvor
der ikke er indsat reference til et bagvedliggende prisbibliotek. Der er dog
tale om så forholdsvis få og omkostningsmæssigt begrænsede poster, at
den eksterne kvalitetssikring ikke har fundet anledning til at forfølge disse
forhold yderligere.
På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de
anvendte enhedspriser er gyldige, idet der er tale om erfaringsbaserede
enhedspriser, der stammer fra sammenlignelige projekter.
Arbejdsplads
Det bemærkes, at udgifterne til arbejdsplads er estimeret for hvert enkelt
broarbejde som en procentdel af summen af hovedposterne 1-11 for den
enkelte bro. Den anvendte procentdel varierer mellem 8 og 12,5 procent på
tværs af de forskellige broer. Banedanmark har oplyst, at de anvendte pro-
centsatser er udtryk for et konkret skøn fra den enkelte rådgiver baseret på
den enkelte lokalitet og karakteren af anlægsarbejderne. De anvendte pro-
centsatser er desuden i flere tilfælde valideret af Banedanmark. Den eks-
terne kvalitetssikring har sammenlignet de anvendte procentsatser på
tværs af rådgivere og brokategorier og har ikke identificeret tegn på, at
eksempelvis én specifik rådgiver konsekvent har anvendt en høj eller lav
procentsats. Det er derfor den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de
anvendte procentsatser for opgørelse af omkostningerne til arbejdsplads er
baseret på konkrete skøn for de enkelte lokaliteter.
Efterkalkulationsbidrag (EKB) og risikoposter i budgettet
3
3
EKB er indføjet som led i ny anlægsbudgettering for at minimere risikoen for underbudgettering.
Der har historisk set været en tendens til systematisk undervurdering af de fysiske mængder.
Dette forsøges minimeret ved at tillægge fysikoverslaget et procenttillæg kaldet EKB.
27
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Banedanmarks tilgang til anvendelse af EKB og risikoposter i anlægsover-
slaget
er revideret
under kvalitetssikringsprocessen.
Det første anlægsoverslag, der blev forelagt den eksterne kvalitetssikring,
omfattede EKB på mellem 6 og 20 procent på samtlige hovedposter med
undtagelse af post 9 og 12, hvilket er i overensstemmelse med retningslin-
jerne fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Værdien af de tillagte
EKB udgjorde i det oprindelige budget 42 mio. kr. svarende til 7,1 procent
af fysikoverslaget for broerne. Banedanmark har oplyst, at de anvendte
EKB-satser for broarbejder og andre forberedende arbejder er fastlagt i
samarbejde med Vejdirektoratet på baggrund af udførte broprojekter på
vejområdet. Herefter er satserne blevet verificeret på baggrund af 339 bro-
fornyelsesprojekter, som Banedanmark har gennemført siden 2010.
Banedanmark havde desuden i det oprindelige anlægsoverslag indkalkuleret
tre risikoposter under
andre forberedende arbejder
med en værdi på samlet
set 120 mio. kr. Disse risikoposter havde til formål at omfatte usikkerheder
i forhold til:
Udførelsesforhold og stadeplanlægning (40 mio. kr.)
Broernes tilstand (20 mio. kr.)
Manglende dispensationer (60 mio. kr.).
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at kombinationen mellem
anvendelse af EKB og de tre risikoposter sammenholdt med indholdet af
risikoanalysen
ikke
er i overensstemmelse med principperne for ny anlægs-
budgettering. Dette skyldes for det første, at det ikke er godtgjort, i hvilket
omfang risikoen i forbindelse med udførelsesforhold og stadeplanlægning er
omfattet af den mængdeusikkerhed, der allerede er taget højde for i det
samlede basisoverslag med anvendelse af EKB på 20 procent på post 2 –
Anlæg. For det andet, at de tre risici ikke vurderes at være afgrænset til
særlige konstruktioner opgjort på baggrund af ekspertskøn eller bench-
marks. For det tredje, at det ikke er godtgjort, om de korrelerede risici til-
svarende er nedjusteret i risikoanalysen, og i hvilken grad der er overlap
mellem de risici, der er optaget i basisbudgettet, og de risici, der er omfat-
tet af risikoanalysen.
Den eksterne kvalitetssikring fremførte desuden, at de tre risikoposter ikke
vurderes at have karakter af konkrete ekstraordinære risici, idet eksempel-
vis risikoen i forbindelse med manglende dispensation for banenormer ty-
pisk optræder i anlægsprojekter af denne karakter og således også er et
tema omfattet af risikoanalysen i VVM-undersøgelsen for en ny bane over
Vejle Fjord.
Som følge af ovenstående kommentarer fra den eksterne kvalitetssikring
har Banedanmark ændret tilgangen til anvendelse af EKB og risikoposter, så
det ligger indenfor rammerne af Ny Anlægsbudgettering.
Det senest modtagne anlægsoverslag indeholder således
ikke
længere EKB
og flere forskellige sumposter for mængdeusikkerheder for broarbejderne.
De tre oprindelige risiko/usikkerhedsposter er samlet til én post på 106 mio.
kr., som efter det oplyste er baseret på en estimeret risikoværdi på 2 mio.
kr. per brosted, der omfatter de tre oprindeligt udvalgte risikoområder.
Banedanmark har i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring forelagt et
notat, der beskriver baggrunden for estimatet på de 2 mio. kr. per brosted.
En del af estimatet, der omfatter udførelsesforhold og stadeplanlægning, er
baseret på erfaringerne fra hastighedsopgraderingen fra Hobro til Aalborg
(som dog endnu ikke er gennemført) og elektrificeringen fra Esbjerg til
28
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Lunderskov (der er under udførelse), hvor et ændret spærringsmønster har
medført – eller forventes at medføre – meromkostninger på henholdsvis
70.000 kr. og 2 mio. kr. per brosted. Desuden viser erfaringer fra de to
projekter, at blødbundsforekomster kan medføre meromkostninger i stør-
relsesordenen mellem 50.000 og 1 mio. kr. per brosted. Det fremsendte
risikonotat redegør ikke nærmere for, hvordan de konkrete erfaringer er
anvendt, og hvilke andre forudsætninger der ligger bag estimatet på de 2
mio. kr. per brosted.
Den eksterne kvalitetssikring har derfor på baggrund af afklaringsstadet for
det foreliggende beslutningsgrundlag, Banedanmarks oplistning af risici, der
er omfattet af estimatet, og Mott MacDonalds erfaringer fra tilsvarende
projekter på verdensplan foretaget en vurdering af den anvendte tilgang og
estimatets størrelse. Det er den eksterne kvalitetssikringsvurdering, at
sumpostens størrelse er opgjort på et spinkelt erfaringsgrundlag, da det er
baseret to projekter, som ikke er fuldt ud realiseret. Ligeledes påvirkes
estimatets robusthed af en meget stor variation i risikoværdierne. Endelig
er det ikke med afsæt i det forelagte informationsgrundlag ikke muligt at
vurdere erfaringerne fra de udvalgte projekters kvalitet og dermed pålide-
lighed.
Størrelsen af den samlede risikoværdi, der er indregnet i budgettet udgør
samlet set cirka 16 procent af fysikoverslaget for de broer, der skal udføres
af Banedanmark. Henset til omfanget af de risici, der er omfattet af sump-
osten, vurderes dette at være lavt sat. Den eksterne kvalitetssikring aner-
kender dog Banedanmarks skøn og det forhold, at der som led i ændringen
er valgt det mest komplekse og dyreste alternativ for bro 20888. Dette har
medført en forøgelse af det samlede fysikoverslag med cirka 70 mio. kr. og
har dermed reduceret den samlede risikoprofil for projektet.
Den oprindelige tilgang med anvendelse af EKB og tre sumposter for risiko i
det oprindelige anlægsoverslag medførte en usikkerhedsværdi på 162 mio.
kr., mens den nuværende sumpost for risici sammenholdt med valget af en
mindre risikabel broløsning indebærer en samlet værdi på 176 mio. kr. Der
er således tale om en samlet forøgelse af anlægsoverslaget med cirka 14
mio. kr. som følge af den ændrede tilgang og en reduktion af usikkerheds-
niveauet som følge af den valgte løsning for bro 20888. Der vurderes såle-
des at være tale om et større sikkerhedsniveau i anlægsoverslaget.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at den anvendte frem-
gangsmåde – trods de identificerede svagheder – er acceptabel indenfor
rammerne af principperne for ny anlægsbudgettering. Dette skyldes, at det
potentielle overlap mellem risikoposten og EKB er fjernet, da Banedanmark
ikke
længere anvender EKB på posterne vedrørende broarbejderne. Lige-
som Banedanmark har revideret risikoanalysen, så der efter det oplyste
ikke
er overlap mellem de risici, der er omfattet af sumposten i anlægs-
overslaget, og omfanget af de risici, der er medtaget i risikoanalysen. Den
eksterne kvalitetssikring finder dog anledning til at anbefale, at Banedan-
mark fremadrettet anvender en mere metodisk underbygget tilgang til pris-
sætning og indregning af projekternes usikkerheder og konkrete risici. En
sådan tilgang kan med fordel tage afsæt i erfaringsbaserede EKB, som ju-
steres i forhold til det konkrete projekt, hvor projektets niveau og afkla-
ringsstade sammenholdes med niveau og afklaringsstade for erfarings-
grundlaget og eventuelt justeres yderligere i lyset af særlige risikofaktorer.
Det skal afslutningsvis fremhæves, at overslaget fra Banedanmark på de
106 mio. kr. er baseret på 53 broer. Den eksterne kvalitetssikring kan dog
29
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
udelukkende få det til 51 broer, hvor arbejderne skal udføres af Banedan-
mark. Potentielt er dette antal lavere, idet der, jævnfør ovenfor, udestår en
endelig afklaring af, hvor mange arbejder, der udføres af Aalborg Kommune
indenfor de cirka 64 mio. kr., der p.t. er allokeret i budgettet til dette for-
mål.
I forhold til anlægsbudgettet for kørestrømsanlægget er de kontraktfastsat-
te mængder fra elektrificeringen af strækningen Esbjerg-Lunderskov tillagt
en form for korrektionsfaktor på 33 procent, hvilket svarer til 177 mio. kr.
Den anvendte procentsats er efter det oplyste fra Banedanmark baseret på
en opgørelse af de mængdemæssige ændringer under udførelsen af elektri-
ficeringen på strækningen Esbjerg-Lunderskov. Jævnfør et forelagt notat
har Banedanmark med udgangen af 2016 godkendt ændringer og krav fra
kørestrømsentreprenøren Aarsleff-Siemens svarende til en udvidelse af det
oprindelige anlægsbudget på 44,6 procent. Det er Banedanmarks forvent-
ning, at en række af disse fordyrende forhold vil gøre sig gældende for
elektrificeringen fra Aarhus til Lindholm. Dette omfatter blandt andet an-
vendelse/fortolkning af eksisterende normer og erkendte dataudfordringer i
Banedanmark. En række forebyggende tiltag planlægges iværksat, hvilket
er begrundelsen for, at der ikke tillægges de fulde 44,6 procent i forventet
mængdeusikkerhed, men derimod blot 33 procent.
Den eksterne kvalitetssikring tager disse erfaringer og vurderinger til efter-
retning, men finder dog samtidig anledning til at fremhæve, at en mæng-
deusikkerhed i en indgået kontrakt på 33 procent må betragtes som væ-
rende meget stor.
4.2
Stikprøvegennemgang
Den eksterne kvalitetssikring har gennemført en stikprøvevis gennemgang
af anlægsoverslaget, hvor sammenhængen mellem de prissatte mængder
og det tekniske grundlag kontrolleres. Som følge af at projektet består af en
lang række broer, er der taget afsæt i de 13 broer, der også blev udvalgt til
gennemgang i forbindelse med kvalitetssikringen af de tekniske løsninger,
jf. kapitel 3, tabel 4 ovenfor. Desuden er der foretaget en vurdering af det
mængdemæssige grundlag for
andre forberedende arbejder.
Denne tilgang
betyder, at stikprøvegennemgangen reelt omfatter samtlige projektets ho-
vedposter.
30
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0031.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Udvalgte brosteder
Som det fremgår af tabel 8 nedenfor, er der for flere af de udvalgte broer
konstateret enten uoverensstemmelse mellem mængder anført i budgettet
og mængder anført i den tekniske dokumentation, eller generelt manglende
sporbarhed i mængdeangivelserne.
Tabel 8. Stikprøvegennemgang af brosteder
Bro
20888
20908
20950
20966
20992
Fysik-
overslag
(mio. kr.)
108,08
29,21
43,39
11,31
19,04
31,29
20994
4,33 %
Ugyldig
Andel af
omkostnin-
ger til broer
14,95 %
4,04 %
6,00 %
1,56 %
2,63 %
Samlet
vurdering
Gyldig
Ugyldig
Ugyldig
Gyldig
Gyldig
Adskillige af de mængder, der er
angivet i anlægsoverslaget, svarer
ikke til de mængder, der fremgår
af det tekniske grundlag for broen.
Jord- og skærvemængder kan ikke
spores.
Jordmængder kan ikke spores.
Bemærkninger
21034
21108
21110
21114
21148
21161
21198
2,54
11,96
5,70
11,74
19,35
2,30
91,26
0,35 %
1,65 %
0,79 %
1,62 %
2,68 %
0,32 %
12,63 %
Gyldig
Gyldig
Ugyldig
Gyldig
Gyldig
Gyldig
Gyldig
Skærvemængder kan ikke spores.
Af de samlet set fire identificerede ugyldige anlægsbudgetter for udvalgte
broer skyldes de tre af dem manglende sporbarhed mellem de i anlægsbud-
getterne angivne jord- og/eller skærvemængder. Det har således ikke væ-
ret muligt at verificere de angivne mængder i den udleverede tekniske do-
kumentation. Den eksterne kvalitetssikring kan konstatere, at størstedelen
af de i anlægsoverslaget anvendte mængder er baseret på rådgivernes digi-
tale modeller. Sammenholdt med rådgivernes normale praksis for kontrol af
deres leverancer og det forhold, at der er tale om mindre dele af anlægs-
budgetter, der udgør en meget begrænset andel af det samlede anlægs-
budget for broer, er det vores vurdering, at der er tale om mangler, der
ikke har betydning for det samlede anlægsoverslag. Det forudsættes dog,
at Banedanmark eller deres rådgivere foretager en afsluttende kontrol af de
anvendte mængder for de tre broer.
Det fjerde ugyldige anlægsbudget vedrører bro 20994, hvor der er konsta-
teret en række uoverensstemmelser mellem de i anlægsbudgettet anvendte
mængder og de mængder, der er angivet i den bagvedliggende tekniske
dokumentation. Disse uoverensstemmelser omfatter blandt andet asfalt-
mængder og mængder relateret til ny vejbefæstelse. Da der er tale om
meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det samlede anlægsbud-
get, er det vores vurdering, at det er tilstrækkeligt, at Banedanmark eller
deres rådgiver gennemfører en afsluttende kontrol af dette forhold.
31
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0032.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Andre forberedende arbejder
Resultatet af den eksterne kvalitetssikring af sammenhængen mellem de
prissatte mængder og den underliggende dokumentation for
andre forbere-
dende arbejder
fremgår af tabel 9 nedenfor.
Tabel 9. Stikprøvegennemgang af poster under
andre forberedende arbejder
Post
BPU
Last mile-fiber
13
Investeringsbidrag
(Energinet.dk)
Ekspropriation
(boliger, der
påvirkes af
magnetfelt)
Rydning
Gyldig
Udgift
(mio. kr.)
29
Samlet
vurdering
Ugyldig
Bemærkninger
Fejl i enhedspris – rettet sidenhen.
Dokumentation for beløbets oprindelse
er forelagt den eksterne kvalitetssik-
ring.
Dokumentation for beløbets oprindelse
er forelagt den eksterne kvalitetssik-
ring.
28
Gyldig
69
Gyldig
11
Gyldig
Den eksterne kvalitetssikrings gennemgang har udelukkende konstateret en
enkelt fejl, der er blevet rettet i forbindelse med den seneste revision af
anlægsoverslaget. Den eksterne kvalitetssikring har derfor ikke supplerende
bemærkninger til de prissatte mængder under
andre forberedende arbej-
der.
Samlet har den stikprøvemæssige gennemgang af de anvendte mængder
identificeret flere ugyldige forhold i form af fejl eller manglende sporbarhed
af de anvendte mængder i den underliggende tekniske dokumentation. Da
der dog er tale om meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det
samlede anlægsbudget, er det vores vurdering, at det er tilstrækkeligt, at
Banedanmark eller deres rådgiver gennemfører en afsluttende kontrol af de
identificerede forhold
4.3
Usikkerhed og risici
Dette afsnit omfatter en vurdering af resultatet af projektets risikovurde-
ring, herunder den anvendte proces, de identificerede risici og risikoanaly-
sens understøttelse af det fremadrettede projektarbejde.
Den eksterne kvalitetssikring er baseret på risikologgen for projektet, notat
vedrørende risikoprocessen og tilgangen til bestemmelse af risikoværdi
samt møder med Banedanmark om risikoanalysen som helhed.
Risikoprocessen
Banedanmark har oplyst, at risikoanalysen for projektet blev indledt med en
risikoworkshop umiddelbart efter opstart af VVM-undersøgelsen. Banedan-
marks projektledelse og projektlederne for de fem tekniske rådgivere deltog
i den indledende risikoworkshop. Risikoanalysen tog afsæt i erfaringer fra
tidligere projekter og havde til formål at identificere de risici, der typisk
optræder i denne projekttype. Det blev på workshoppen ligeledes vurderet,
i hvilket omfang det er realistisk, at disse optræder i nærværende projekt.
Der er
ikke
forelagt dokumentation vedrørende denne indledende workshop,
herunder mødereferat og det erfaringsbaserede materiale, der dannede
grundlag for workshoppen. Det er således ikke muligt for den eksterne kva-
litetssikring at forholde sig til indholdet af grundlaget for og resultatet af
den indledende risikoworkshop.
32
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Banedanmark har oplyst, at risikoanalysen blev revurderet og opdateret få
måneder før de tekniske rådgiveres aflevering af anlægsoverslag for de
enkelte brosteder. Deltagerkredsen bestod igen af Banedanmarks projekt-
ledelse og projektlederne for de fem tekniske rådgivere. Risikoanalysen tog
efter det oplyste afsæt i de enkelte rådgiveres identifikation af risici relate-
ret til de broprojekter, de er ansvarlige for. Risikoworkshoppen blev an-
vendt til drøftelse af, om de konkrete risici er gældende for blot enkelte
broer, eller om der er tale om risici, der er gældende for størstedelen af alle
broer. Generelle risici er blevet optaget i risikologgen, hvorimod risici rela-
teret til specifikke broer, med få undtagelser, er udeladt. Den største risiko-
værdi i risikoregistret er dog relateret til én specifik bro, jf. tabel 10 neden-
for.
De identificerede risici er struktureret i en risikolog, der er udarbejdet i
værktøjet Ramrisk. Der er identificeret i alt 43 risici, som alle består af en
risikobeskrivelse, -årsag og -effekt, samt angivelse af intervaller for sand-
synlighed og økonomisk konsekvens. Banedanmark har oplyst, at sandsyn-
lighed og konsekvens er fastlagt på baggrund af konsensus blandt work-
shopdeltagerne. Det skal for en god ordens skyld fremhæves, at flere af de
identificerede risici reelt ikke indeholder en økonomisk værdi og således må
betragtes som værende ikke-aktuelle. Alternativt indikerer der manglende
angivelse af sandsynlighed og konsekvens for de pågældende risici, at der
ikke er foretaget en fuldstændig analyse af de til projektet hørende risici,
hvilket kan indebære en barriere for effektiv realisering af projektet.
Som led i den eksterne kvalitetssikring har Banedanmark gennemført en
opdatering af risikoregistret. Dette er sket som led i introduktionen af risi-
kosumposten på 2 mio. kr. per bro i anlægsbudgettet. Her er en række
risici i risikoregistret blevet revideret som følge af sumposten i budgettet.
Konkret har dette ført til, at den samlede risikoværdi er blevet reduceret
med cirka 40 procent. Det bør nævnes, at denne revision er sket uden in-
volvering af de tekniske rådgivere.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at det ikke tydeligt frem-
går, hvorvidt der på den første risikoworkshop blev foretaget en fuldstæn-
dig afdækning af relevante risici, og i hvilket omfang arbejdet har ført til
mitigerende tiltag i den efterfølgende projektering. Vedrørende den anden
risikoworkshop er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at der er en
risiko for, at flere risikoværdier er for lave, set i lyset af at 52 brosteder
potentielt bliver berørt. Som eksempel kan nævnes risikoen for omprojekte-
ring, der, jf. tabel 10, har en maksimal risikoværdi på 6 mio. kr. Det er den
eksterne kvalitetssikrings vurdering, at der er risiko for, at der fremadrettet
opstår behov for omprojektering for en eller flere brosteder, der samlet set
beløber sig til væsentligt mere end de 6 mio. kr., der udgøres af den mak-
simale risikoværdi. Slutteligt vurderes det, at den manglende involvering af
tekniske rådgivere ved den seneste revision af risikoanalysen udgør en risi-
ko for, at de reviderede risikoværdier er fastlagt på et ufuldstændigt grund-
lag.
Væsentligste risici
De største risici (baseret på risikoværdi) og den vægtede risikoværdi sam-
menholdt med værdien af K2a er opsummeret i tabel 10 nedenfor.
33
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0034.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Tabel 10. Oversigt over største risici
Risikoværdi
(mio. kr.)
Sandsynlighedsvægtede værdi for risici
Heraf risiko for ekspropriering af syvetagers
bygning
Heraf manglende vilje fra rådgivere til at
afgive bud
Heraf omprojektering
Heraf ændring af projektomfang
NAB-risikoreserve (K2a)
Balance (reserve – risiko)
46
28
3
3
3
103
57
10-25
3-10
3-10
3-10
60-200
20-60
20-60
20-60
Sandsynlighed
(%)
Konsekvens
(mio. kr.)
Som det fremgår af tabellen, overstiger den til projektet allokerede risikore-
serve, der består af korrektionstillægget K2a, væsentligt risikomiddelværdi-
en, der følger af projektets risikoanalyse. Dette indikerer umiddelbart en
tilfredsstillende økonomisk robusthed overfor de identificerede projektrisici.
Risikoreserven er desuden tilstrækkelig robust til at rumme maksimumrisi-
koværdien, der beløber sig til 82 mio. kr.
I forbindelse med den tekniske granskning er der dog identificeret flere
risici, som ikke umiddelbart er omfattet af risikologgen eller risikosum-
posten, der er indarbejdet i anlægsbudgettet. Det drejer sig om følgende:
Forekomst og håndtering af forurenet jord i uforudset omfang.
Forekomst og håndtering af farligt affald i forbindelse med nedriv-
ning af broer.
Forsinkelse og fordyrelse af projekt som følge af ugunstige vejrfor-
hold.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at den samlede risikoværdi,
jf. Tabel 10, umiddelbart er meget lav. Dette skyldes primært tilgangen til
risikoprocessen, hvor det ikke vurderes at være sandsynliggjort, at der er
sket en fuldstændig afdækning af de økonomiske konsekvenser af de enkel-
te risici. Desuden har den eksterne kvalitetssikring identificeret konkrete
risikoforhold, der ikke ses omfattet af den foreliggende risikoanalyse.
Risikorapporten
Risikorapporten indeholder risikobeskrivelse, sandsynlighed og konsekvens
som foreskrevet i principperne for Ny Anlægsbudgettering. Den eksterne
kvalitetssikring bemærker, at der kun i meget begrænset omfang er taget
stilling til mitigerende tiltag for de enkelte risici. Derudover bemærkes det,
at Banedanmarks projektleder figurerer som ejer af samtlige risici og forfat-
ter til størstedelen af opfølgende kommentarer i risikologgen. Disse forhold
vurderes at indebære en svækkelse af fundamentet for det fremadrettede
arbejde med projektets risici og den samlede reduktion af disse.
Samlet vurdering og anbefalinger
På baggrund af ovenstående forhold relateret til risikoproces og risikolog,
som er en central del af Ny Anlægsbudgettering, er det den eksterne kvali-
tetssikrings vurdering, at håndteringen af usikkerheder og risici
ikke
har
fået tilstrækkelig fokus under VVM-processen til at understøtte dels en fuld-
stændig risikoanalyse, dels det fremadrettede arbejde med projektet og
dets risici.
34
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Den eksterne kvalitetssikring anbefaler på denne baggrund, at der som det
første i en eventuel næste fase for projektet afholdes en ny risikoworkshop
med deltagelse af de fem tekniske rådgivere. Workshoppen bør have sær-
ligt fokus på fastlæggelse af sandsynlighed og konsekvens under hensynta-
gen til omfanget af potentielt berørte broer. Der bør desuden identificeres
konkrete mitigerende tiltag, ligesom den fagdisciplin, der i den fremadrette-
de projektering bør være ansvarlig for opfølgning på de enkelte risici under
detailprojekteringen, bør identificeres.
Forud for gennemførelse af en ny risikoworkshop bør der, jf. anbefalingen i
afsnit 3.2, etableres en samlet oversigt over projektets forudsætninger og
antagelser.
4.4
Opsamling
Den eksterne kvalitetssikring af det samlede prismæssige grundlag, uddy-
bende gennemgang af særligt risikobetonede områder, stikprøvegennem-
gang af priser og mængder for 13 udvalgte broer og
andre forberedende
arbejder
og den til projektet hørende risikoanalyse og risikoproces samt de
forelagte supplerende informationer fra Banedanmark kan opsummeres i
følgende konklusioner:
Den eksterne kvalitetssikring har
ikke
fundet anledning til at rejse
spørgsmål eller kommentarer til anvendelsen af
sumposter
i forhold
til prissætning af de tekniske løsninger.
De
anvendte enhedspriser
vurderes at være er gyldige, idet der er
tale om erfaringsbaserede enhedspriser, der stammer fra sammenlig-
nelige projekter.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at de anvendte pro-
centsatser for opgørelse af
omkostningerne til arbejdsplads
er baseret
på konkrete skøn for de enkelte lokaliteter og dermed valide.
Der er i anlægsoverslaget ikke anvendt EKB i forhold til at inddæmme
manglende viden om de fysiske mængder. Banedanmark har derimod
indarbejdet en sumpost til
håndtering af konkrete risici og usikkerhe-
der.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at denne frem-
gangsmåde er acceptabel og indenfor rammerne af principperne for
ny anlægsbudgettering, når der ikke anvendes EKB-satser i basis-
budgettet. Det skal dog samtidig fremhæves, at opgørelsen af værdi-
en af sumposten er baseret på et spinkelt erfaringsgrundlag og ikke
eksplicit forholder sig til størrelsen af de forventede usikkerheder. Det
er derfor den eksterne kvalitetssikrings anbefaling, at Banedanmark
fremadrettet anvender en mere metodisk underbygget tilgang til op-
gørelse af de mængdemæssige usikkerhed i projektet. En sådan til-
gang kan med fordel tage afsæt i erfaringsbaserede EKB, som juste-
res i forhold til det konkrete projekt, hvor projektets niveau og afkla-
ringsstade sammenholdes med niveau og afklaringsstade for erfa-
ringsgrundlaget og eventuelt justeres yderligere i lyset af særlige risi-
kofaktorer.
Den valgte fremgangsmåde med indregning af K2a- og K2b-tillæg i
den maksimale finansiering til de broer, som Aalborg Kommune og
Rebild Kommune potentielt selv udfører, vurderes ikke at være i
overensstemmelse med principperne for NAB. Banedanmark har
fremhævet, at de er opmærksomme på den manglende overens-
stemmelse i den valgte fremgangsmåde. Banedanmark vil på denne
baggrund søge at sikre, at de endelige aftaler med kommunerne ikke
35
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0036.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
omfatter de indregnede tillæg. Den eksterne kvalitetssikring forud-
sætter på denne baggrund, at aftalerne med Aalborg Kommune og
Rebild Kommune lukkes inden den politiske behandling af anlægs-
overslaget, og at omfanget af de tillagte reserver til kommunerne i
givet fald justeres i overensstemmelse med disse aftaler og afspejler
principperne for NAB.
Den eksterne kvalitetssikring finder desuden anledning til at fremhæ-
ve, at den indregnede
mængdeusikkerhed for kontrakten på køre-
strømsanlægget
vurderes at være meget stor, når der er tale om en
allerede indgået kontrakt. Den eksterne kvalitetssikring tager samti-
dig til efterretning, at usikkerheden er baseret på godkendte ændrin-
ger og krav fra elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov.
Den
stikprøvemæssige gennemgang af mængder
har identificeret
flere ugyldige forhold i form af fejl eller manglende sporbarhed af de
anvendte mængder i den underliggende tekniske dokumentation. Da
der er tale om meget begrænsede økonomiske konsekvenser for det
samlede anlægsbudget, er det vores vurdering, at det er tilstrække-
ligt, at Banedanmark eller deres rådgiver gennemfører en afsluttende
kontrol af de identificerede forhold.
På baggrund af den gennemførte risikoproces og den foreliggende
risikolog, er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at
håndte-
ringen af usikkerheder og risici
ikke har fået tilstrækkeligt fokus un-
der VVM-processen til at understøtte dels en fuldstændig risikoanaly-
se, dels det fremadrettede arbejde med projektet og dets risici. Sær-
ligt vurderes risikoanalysen ikke at have sikret et fuldstændigt billede
af de samlede risici, idet tilgangen til risikoanalysen ikke har fokuse-
ret på udbredelsen af de enkelte risici i forhold til det samlede antal
brosteder. Desuden indeholder risikorapporten ikke en oversigt over
mitigerende tiltag for de enkelte risici, hvorfor det vurderes at være
vanskeligt at sikre kontinuerlig opfølgning på de enkelte risici i det vi-
dere arbejde med projektet.
Den eksterne kvalitetssikring anbefaler på denne baggrund, at der
som det første i en eventuel næste fase for projektet afholdes en ny
risikoworkshop med deltagelse af de fem tekniske rådgivere. Work-
shoppen bør have særligt fokus på fastlæggelse af sandsynlighed og
konsekvens under hensyntagen til omfanget af potentielt berørte
broer. Der bør desuden identificeres konkrete mitigerende tiltag og
den fagdisciplin, der i den fremadrettede projektering bør være an-
svarlig for opfølgning på de enkelte risici under detailprojekteringen.
Forud for gennemførelse af en ny risikoworkshop bør der desuden, jf.
ovenfor, etableres en samlet oversigt over projektets forudsætninger
og antagelser.
På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at det
foreliggende anlægsbudget kan betragtes som værende gyldigt. Den eks-
terne kvalitetssikring har fremhævet en række kritikpunkter i forhold til den
gennemførte risikoanalyse og anbefaler, at der for at understøtte projektets
fremadrettede forløb gennemføres en fornyet risikoworkshop.
36
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
5 Samfundsøkonomi
Formålet med dette kapitel er at vurdere den opdaterede samfundsøkono-
miske analyse for projektet, herunder gyldigheden af de økonomiske forud-
sætninger og opgørelsen af projektets cost-benefit-forhold.
Kvalitetssikringen er gennemført på grundlag af notat om ajourføring af den
samfundsøkonomiske analyse for strækningen fra Aarhus til Lindholm og de
bagvedliggende samfundsøkonomiske beregninger.
5.1
Økonomiske forudsætninger
Der er ikke som et led i VVM-analysen gennemført en fuld separat sam-
fundsøkonomisk analyse af projektet. Der blev i 2011 gennemført sam-
fundsøkonomiske beregninger af elektrificeringsprojekterne, der er med i
Togfonden DK, herunder strækningen mellem Aarhus og Lindholm. Denne
beregning er i 2017 blevet opdateret med seneste tal og priser men er
uændret, hvad angår principper og metoder i beregningen.
Da der ikke som led i opdateringen af den samfundsøkonomiske analyse er
lavet trafikberegninger og –analyser for elektrificeringen af strækningen,
omfatter opdateringen ikke de forventede tidsgevinster som følge af elektri-
ficeringen. Den opdaterede analyse er således begrænset til at være en
sammenligning mellem drift med eldrevet materiel og dieseldrevet materiel
og de tilhørende anlægsomkostninger, anskaffelses-, drifts- og vedligehol-
delsesomkostninger samt miljømæssige konsekvenser. Resultatet af den
opdaterede samfundsøkonomiske analyse for projektet kan således ikke
anvendes i forbindelse med sammenligning af den forventede samfunds-
økonomiske rentabilitet for andre projekttyper, der også omfatter eventuel-
le trafikale gevinster. Det er den eksterne kvalitetssikrings anbefaling, at
denne begrænsning eksplicit fremhæves i beslutningsgrundlaget, der fore-
lægges til politisk behandling.
Ved gennemgangen af grundlaget for opdateringen af den samfundsøkono-
miske analyse har vi konstateret, at opdateringen er foretaget med afsæt i
aktuelle tal og priser, herunder en nettoafgiftsfaktor på 32,5 procent, opda-
terede diskonteringsfaktorer og en generel korrektion af prisgrundlaget til
2017-niveau. Den eksterne kvalitetssikring har desuden ikke bemærkninger
til de effekter, der indgår i den samfundsøkonomiske beregning.
5.2
Cost-benefit-forholdet
I forbindelse med opdateringen er der udført samfundsøkonomiske bereg-
ninger for følgende to strækninger:
Fredericia-Aarhus-Aalborg (Lindholm)
Fredericia-Aarhus.
Den eksterne kvalitetssikring har i gennemgangen af den samfundsøkono-
miske beregning fundet en mindre regnefejl, som efterfølgende er blevet
rettet.
Marginaleffekten for strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm) præsenteres
som differencen mellem de to beregninger. Analysen viser, at elektrificering
af strækningen, isoleret set, ikke er samfundsøkonomisk rentabel, da nu-
tidsværdien er -829 mio. kr. med en intern rente på 2,7 %. Den eksterne
37
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
kvalitetssikring finder det relevant at fremhæve, at dette resultat ikke skal
betragtes som et endegyldigt bevis på, at projektet ikke er rentabelt.
5.3
Opsamling
Den samfundsøkonomiske vurdering af projektet tager afsæt i den oprinde-
lige samfundsøkonomiske analyse af elektrificeringsprojekterne under Tog-
fonden, hvorfor der ikke er gennemført analyse af de trafikale effekter af
elektrificeringen af strækningen.
Den eksterne kvalitetssikring tager den valgte
metode til gennemfø-
relse af samfundsøkonomiske vurderinger
af projektet til efterret-
ning. Dette er begrundet i, at der er tale om en opgørelse af de
samfundsøkonomiske effekter for en delmængde af projekterne un-
der Togfonden og at den gennemførte analyse således udelukkende
har til formål at muliggøre sammenligning af de enkelte delprojek-
ter. Det er desuden noteret, at metoden er aftalt med Transport- og
Bygningsministeriet.
Den eksterne kvalitetssikring kan konstatere, at den samfundsøko-
nomiske analyse er blevet opdateret med aktuelle
tal og priser.
Den samfundsøkonomiske analyse viser, at elektrificering af stræk-
ningen isoleret set ikke er samfundsøkonomisk rentabel, da nutids-
værdien er -829 mio. kr. svarende til en intern rente på 2,7 %.
På denne baggrund er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at op-
dateringen af den samfundsøkonomiske analyse er baseret på gyldige for-
udsætninger og en retvisende opgørelse af projektets cost-benefit-forhold.
38
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
6 Organisering
og finansiering
Formålet med dette kapitel er at foretage en vurdering af den udbudsstra-
tegi, der hører til projektet. Vurderingen er gennemført ved, at den ekster-
ne kvalitetssikring ved kritisk stillingtagen har forholdt sig til, om:
Der i forbindelse med valget af entrepriseform er taget højde for projek-
tets særlige karakteristika, risikoprofil og leverandørmarkedet.
Vurderingen af planerne for projektets finansiering i form af den i Prin-
cipperne for Ny Anlægsbudgettering forudsatte OPP-egnethedsvurdering,
og om disse kan betragtes som værende fuldstændige og retvisende.
Vurderingen er gennemført på baggrund af et kortfattet dokument: Notat
vedr. udbudsstrategi for elektrificering Aarhus-Lindholm. Dokumentet inde-
holder en beskrivelse af status for, forudsætninger for anlægsbudgettet og
forventninger til den fremadrettede udbudsstrategi for de enkelte projekt-
elementer.
6.1
Udbudsstrategi og organisering
Det forelagte notat fastlægger indledningsvis, at der ikke er udarbejdet en
udbudsstrategi for de forberedende arbejder i form af broændringer mv. og
de forberedende arbejder, der ikke er omfattet af kørestrømskontrakten
med Aarsleff-Siemens (andre forberedende arbejder). Etableringen af selve
kørestrømsanlægget er omfattet af den allerede indgåede kontrakt med
Aarsleff-Siemens, hvorfor denne del af arbejderne ikke er nærmere behand-
let i dette afsnit.
Den manglende udbudsstrategi er begrundet i, at der ikke i Banedanmark
er tradition for at fastlægge udbudsstrategien i forbindelse med VVM-fasen.
Den eksterne kvalitetssikring har desuden ikke fået forelagt en plan for den
fremadrettede organisering af projektet internt i Banedanmark, hvilken
naturligvis bør ses i tæt sammenhæng med den fremtidige udbudsstrategi
for det samlede projekt.
Banedanmark har oplyst, at det er en forudsætning for prissætningen af de
forberedende arbejder, at der er tale om isolerede projekter for hvert bro-
sted. Denne fremgangsmåde er valgt for at sikre så stor en frihed som mu-
lig i forhold til den fremadrettede udførelse af arbejderne og dermed også
udbudsstrategien. Det forelagte notat beskriver endvidere en forventning
om, at de mest komplekse broer vil blive udbudt som selvstændige hoved-
entrepriser, mens de øvrige broer forventes samlet i pakker af en ikke
nærmere defineret størrelse, som forventes udbudt og gennemført i total-
entreprise.
39
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Den eksterne kvalitetssikring anerkender den valgte fremgangsmåde, men
finder dog anledning til at fremhæve, at der i lyset af den konkrete projekt-
type vil være en række fordele forbundet med en fastlagt udbudsstrategi på
nuværende tidspunkt:
Realisering af besparelsespotentialer, der er forbundet med den valg-
te prissætningsstrategi, hvor det er forudsat, at de enkelte brosteder
udføres som selvstændige entrepriser, jf. kapitel 7.
Reduktion af de risici, der er forbundet med udførelsesforhold og sta-
deplanlægning, der på nuværende tidspunkt er en del af den risiko-
sum på 2 mio. kr. per brosted, der er indregnet i anlægsbudgettet. På
dette område aktualiseres behovet for fastlæggelse af udbudsstrate-
gien af, at der er tale om arbejder på en strækning med et stort ko-
ordineringsbehov som følge af en lang række tilgrænsende projekter.
Banedanmark har selv i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring
fremhævet et behov for koordinering med fornyelse og hastighedsop-
gradering på strækningerne Aarhus-Langå, Langå-Hobro og Hobro-
Aalborg, ny bane til Aalborg Lufthavn og tidlig udrulning af Signalpro-
grammet nord for Hobro.
Ved fastlæggelse af den fremtidige udbudsstrategi og organisering af pro-
jektet bør erfaringerne med styring af et stort og komplekst rådgiverteam
bestående af fem forskellige tekniske rådgivere tages i betragtning. Den
valgte udbudsstrategi bør således afspejle eller understøttes af den valgte
interne organisering af projektet, afhængig af hvilke af disse to forhold der
fastlægges først.
De skitserede forventninger om opsplitning af projektet i en række hoved-
entrepriser for de mest komplekse brosteder og pakker bestående af flere
brosteder, der udbydes i totalentreprise, må forventes at stille særlige krav
til bygherreorganisationen. Det anbefales derfor, at organiseringen særligt
tager højde for de forskellige krav og opgaver, der er forbundet med at
være bygherre for henholdsvis hoved- og totalentrepriser. Hvor bygherre-
rollen ved hovedentrepriser er meget tæt på fastlæggelse af krav til udfø-
relsesmetoder, materialer mv., indebærer opgave- og ansvarsdelingen i
totalentrepriser, at en meget stor del af dette ansvar er overdraget til total-
entreprenøren og dennes rådgiver. Denne forskel på opgave- og ansvars-
fordelingen ved de to entrepriseformer bør af hensyn til en økonomisk ef-
fektiv drift af projektet derfor eksplicit afspejles i den interne organisering
af projektet.
Afslutningsvis skal det fremhæves, at den valgte udbudsstrategi og organi-
sering naturligvis også bør tage højde for, hvordan indkøbet af de andre
forberedende arbejder, der ikke er omfattet af kørestrømskontrakten, kan
varetages mest hensigtsmæssigt. Ved fastlæggelse af denne del af udbuds-
strategien bør erfaringerne fra tidligere elektrificeringsprojekter naturligvis
inddrages.
6.2
OPP-egnethedsvurdering
I forbindelse med den eksterne kvalitetssikring er der ikke forelagt informa-
tioner om, hvorvidt der er gennemført en OPP-egnethedsvurdering for pro-
jektet. Da projektet skal realiseres i regi af Togfonden, er det den eksterne
kvalitetssikrings vurdering, at det ikke er relevant at gennemføre en selv-
stændig OPP-egnethedsvurdering for de enkelte projekter.
40
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
6.3
Opsamling
Den eksterne kvalitetssikring af projektets planer for organisering og finan-
siering er sket i lyset af, at der ikke på nuværende tidspunkt er udarbejdet
en udbudsstrategi for projektet eller er forelagt planer for projektets organi-
sering for den eksterne kvalitetssikring. Den eksterne kvalitetssikring aner-
kender den valgte fremgangsmåde, men finder dog anledning til at frem-
hæve, at der i lyset af den konkrete projekttype vil være en række fordele
forbundet med en fastlagt udbudsstrategi på nuværende tidspunkt:
Realisering af besparelsespotentialer, der er forbundet med den valg-
te prissætningsstrategi, hvor det er forudsat, at de enkelte brosteder
udføres som selvstændige entrepriser, jf. kapitel 7.
Reduktion af de risici, der er forbundet med udførelsesforhold og sta-
deplanlægning, der på nuværende tidspunkt er en del af den risiko-
sum på 2 mio. kr. per brosted, der er indregnet i anlægsbudgettet. På
dette område aktualiseres behovet for fastlæggelse af udbudsstrate-
gien af, at der er tale om arbejder på en strækning med et stort ko-
ordineringsbehov som følge af en lang række tilgrænsende projekter.
Banedanmark har selv i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring
fremhævet et behov for koordinering med fornyelse og hastighedsop-
gradering på strækningerne Aarhus-Langå, Langå-Hobro og Hobro-
Aalborg, ny bane til Aalborg Lufthavn og tidlig udrulning af Signalpro-
grammet nord for Hobro.
I forhold til den fremadrettede udbudsstrategi og planerne for projektets
organisering anbefaler den eksterne kvalitetssikring, at der tages højde for:
Erfaringerne med styring af et stort og komplekst rådgiverteam be-
stående af fem forskellige tekniske rådgivere, således at omfanget af
og dermed kompleksiteten i det fremadrettede rådgiverteam reduce-
res mest muligt.
Den fremadrettede organisering af projektet bør tilpasses de forskel-
lige krav og opgaver, der er forbundet med at være bygherre for
henholdsvis hoved- og totalentrepriser. Hvor bygherrerollen ved ho-
vedentrepriser er meget tæt på fastlæggelse af krav til udførelsesme-
toder, materialer mv., indebærer opgave- og ansvarsdelingen i total-
entrepriser, at en meget stor del af dette ansvar er overdraget til to-
talentreprenøren og dennes rådgiver. Denne forskel på opgave- og
ansvarsfordelingen ved de to entrepriseformer bør af hensyn til en
økonomisk effektiv drift af projektet derfor eksplicit afspejles i den in-
terne organisering af projektet.
Endelig bør den valgte udbudsstrategi og organisering tage højde for,
hvordan indkøbet af de andre forberedende arbejder, der ikke er om-
fattet af kørestrømskontrakten, kan varetages mest hensigtsmæssigt.
Det er den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at den manglende udbuds-
strategi indebærer en barriere for effektiv håndtering og mitigering af pro-
jektets risici vedrørende udførelsesforhold og stadeplanlægning. Det anbe-
fales, at der hurtigst muligt etableres en udbudsstrategi for projektet, og at
denne ledsages af en plan for organisering, der understøtter udbudsstrate-
gien og projektets kompleksitet med forventningen om anvendelse af både
hoved- og totalentrepriser på tværs af brosteder.
41
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0042.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
7 Mulige besparelser
Formålet med dette kapitel er at vurdere, om de valgte alternativer rent
faktisk afspejler det projekt, der som minimum må gennemføres for at opnå
de forudsatte effekter. De identificerede besparelsesmuligheder er allerede
reflekteret i kapitel 3, 4 og 5 vedrørende tekniske løsninger, anlægsbudget-
tet og organisering og finansiering. I dette kapitel er disse imidlertid samlet
med henblik på at give et overblik over de besparelsesmuligheder, der er
identificeret af den eksterne kvalitetssikring.
Vurderingen er gennemført på baggrund af granskning af ankerbudgettet
for de opstillede alternativer og en række tekniske dokumenter samt inter-
view og supplerende oplysninger fra Banedanmark og den ene af deres fem
tekniske rådgivere.
7.1
Tekniske løsninger
I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der for de fleste brosteder under-
søgt to forskellige løsningsmuligheder for etablering af den fornødne plads
til kørestrømsanlægget. I forbindelse med VVM-undersøgelsen er flere af de
undersøgte løsningsmuligheder fravalgt som værende ikke realiserbare eller
forbundet med meget omfattende risici. Banedanmark har efter det oplyste
udarbejdet det foreliggende anlægsbudget med afsæt i de mest realistiske
løsningsforslag. Den eksterne kvalitetssikring har dog konstateret særligt to
forhold omkring valg af alternativer, som vurderes at indebære et reelt
besparelsespotentiale.
Bro 20888 – Bro L (Bakkevang Haveforening)
For denne bro har Banedanmark, grundet lokalitetens kompleksitet, valgt at
prissætte det dyreste alternativ i anlægsoverslaget, hvilket også er den
løsning, der indebærer de laveste risici under udførelsesfasen. Som det
fremgår af nedenstående oversigt, er der dog væsentlige besparelsespoten-
tialer forbundet med valget af ét af de øvrige undersøgte alternativer, der
alle vurderes at være realiserbare.
Tabel 11. Overblik over alternativer for bro 20888
Alternativ
1a
1b
1c
Valgt
2a
Løsning
Hævning af eksisterende
brodæk.
Ny bro etableret via spuns-
vægge og et betondæk.
Ny bro etableret via præfa-
brikerede elementer.
Sænkning af spor uden
ændringer i brokonstruktio-
nen.
Fysikoverslag
Cirka 28 mio. kr.
Cirka 62 mio. kr.
Cirka 98 mio. kr.
Cirka 26 mio. kr.
Valget af et af de øvrige alternativer for lokaliteten indebærer et besparel-
sespotentiale på op mod 72 mio. kr., hvilket udgør cirka 4 procent af det
samlede fysikoverslag.
Kommunale alternativer – Aalborg Kommune
Banedanmarks betaling til arbejder i forbindelse med kommunale alternati-
ver, forbundet med broer, der ligger i Aalborg Kommune, er ikke endeligt
fastlagt. Anlægsbudgettet indeholder en samlet omkostningspost på 64
42
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
mio. kr. til disse alternative løsninger, der efter det oplyste er udtryk for en
worst case-betragtning.
Den eksterne kvalitetssikring forudsætter, at aftalerne med Aalborg Kom-
mune lukkes inden den politiske behandling af anlægsoverslaget, og at om-
fanget af de tillagte reserver til kommunerne i givet fald justeres i overens-
stemmelse med disse aftaler.
7.2
Udbudsstrategiske forhold
Banedanmark fremhæver selv i beskrivelsen af tilgangen til prissætningen
af de enkelte brosteder, at prissætningen som individuelle projekter bety-
der, at der må forventes visse besparelsespotentialer, særligt for størstede-
len af brostederne, der forventes udbudt i mindre pakker.
Da omfanget og antallet af pakker ikke er fastlagt på dette tidspunkt, er det
ikke muligt for den eksterne kvalitetssikring at vurdere omfanget af dette
potentiale.
7.3
Den fremadrettede håndtering af risici og usikkerheder
Som det er fremhævet i kapitel 4, afsnit 4.3 vedrørende usikkerheder og
risici, er det den eksterne kvalitetssikrings vurdering, at der som det første i
en eventuel næste fase for projektet afholdes en ny risikoworkshop med
deltagelse af de fem tekniske rådgivere. Workshoppen bør have særligt
fokus på fastlæggelse af sandsynlighed og konsekvens under hensyntagen
til omfanget af potentielt berørte broer. Der bør desuden identificeres kon-
krete mitigerende tiltag, ligesom den fagdisciplin, der i den fremadrettede
projektering bør være ansvarlig for opfølgning på de enkelte risici under
detailprojekteringen, bør identificeres. Forud for gennemførelse af en forny-
et risikoworkshop bør der desuden etableres en samlet oversigt over pro-
jektets forudsætninger og antagelser.
Dette forslag har ikke til formål at reducere det foreliggende anlægsbudget,
men har til formål at understøtte den fornødne robusthed omkring udførel-
sen af projektet via en effektiv risikostyring og -mitigering.
7.4
Opsamling
Den eksterne kvalitetssikring har i gennemgangen af de tekniske løsninger
og anlægsoverslaget identificeret og fremhævet følgende besparelsespoten-
tialer i forhold til de tekniske løsninger:
Op mod 70 mio. kr. som følge af ændret løsning for Bro 20888 – Bro
L (Bakkevang Haveforening).
Besparelse forbundet med Banedanmarks betaling til kommunale
alternativer i Aalborg Kommune. Potentialet er afhængig af en aftale
med Aalborg Kommune om omfanget af de alternative løsninger, som
Kommunen ønsker at medfinansiere.
Desuden er der identificeret et besparelsespotentiale ved tilrettelæggelsen
af det fremtidige udbud af projektet. Da omfanget og antallet af kontrakt-
pakker ikke er fastlagt på dette tidspunkt, er det ikke muligt for den ekster-
ne kvalitetssikring at vurdere omfanget af dette potentiale.
Endelig vurderes den eksterne kvalitetssikrings anbefalinger til den fremad-
rettede analyse og håndtering af risici at understøtte den fornødne ro-
busthed omkring udførelsen af projektet via en effektiv risikostyring og
-mitigering. Der er således ikke tale om et egentligt besparelsespotentiale,
43
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
men en styrkelse af forudsætningerne for at overholde projektets bevil-
lingsmæssige ramme.
44
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
8 Materiale og afhold-
te møder
Grundlaget for den eksterne kvalitetssikring udgøres af følgende materiale
og møder.
Afholdte møder
Følgende møder har været afholdt som del af den eksterne kvalitetssikring:
Opstartsmøde med deltagelse af den eksterne kvalitetssikring og Ba-
nedanmark.
Granskningsmøde, præsentation af issuelog, med deltagelse af den eks-
terne kvalitetssikring og Banedanmark.
Granskningsmøde, issuelog, teknik og anlægsoverslag, med deltagelse
af den eksterne kvalitetssikring og Banedanmark.
Granskningsmøde, EKB-satser, med deltagelse af den eksterne kvalitets-
sikring og Banedanmark.
Granskning vedrørende brug af risikosumposter, med deltagelse af den
eksterne kvalitetssikring og Banedanmark.
Granskningsmøde, tekniske løsninger, med deltagelse af den eksterne
kvalitetssikring, Banedanmark og teknisk rådgiver (Atkins).
Granskningsmøde, risikoproces og EKB-satser, med deltagelse af den
eksterne kvalitetssikring og Banedanmark.
45
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0046.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Gransket materiale
Følgende materiale er gennemgået som del af den eksterne kvalitetssikring.
Dokumentnavn
VVM-rapport
VVM Hobro-Lindholm
VVM Aarhus-Hobro
02-12-2016
02-12-2016
Tekniske løsninger
21161_02_2_Svenstrup St - NAB 2 teknisk notat
21198_02_4_Vesterbro - NAB 2 teknisk notat
1100016629-002-06-664-11-Dækblad bro 21034 B
Dækblad - Bro 21148
fa-li_NAB2_20888_2a_Mgd.dok_Bane
Forklaringer vedrørende mængder
Bro 21114_RABD
Hjælpeark anlægsoverslag bro 21114
Jordmængder anlægsoverslag bro 21114
Mængder til anlægsoverslag, bro 20966
Mængder_hjælpeark_21148
Fa-Lih_COR_NOT_13_0_Bilag 1_TBRB_21198_R0_005-optælling
Fa-Lih_COR_NOT_14_0_Bilag 2_TBRB_21198_S0_002
Fa-Lih_COR_NOT_15_0_Bilag 3_Mathcad - Fa-Lih Mængder Ståltrappe
Fa-Lih_COR_NOT_16_0_Bilag 4_Mathcad - Mænder for Ulstrupvej
Fa-Lih_COR_NOT_17_0_Bilag 5_Mathcad - Mængder for brohævning - Stoev-
ring og svenstrup st
Besvarelse til NAB2-granskning – Rambøll
RE El fa-Lih Forudsætninger for spunsning og forurenet jord_1
RE El fa-Lih Forudsætninger for spunsning og forurenet jord_2
RE El fa-Lih Forudsætninger for spunsning og forurenet jord_3
SV El Fa-Lih Bagvedliggende beregninger for NAB-skemaer
Sweco
Fa-Lih_COR_NOT_16_0_Bilag 4_Mathcad - Mænder for Ulstrupvej
TBRA_20888_S1_004_A
TBRA_21108_B1_001
TBRA_21108_B1_002
MBR_20994_3_Quantities
TBRB_20994_B1_101-F3_A
TBRB_20994_B2_102-F3_A
TBRB_20994_F1_001-F3_A
TBRB_20994_T1_001-F3_B
TBRB_20994_T1_011-F3_B
TBRB_20994_T3_001_B
TBRB_20994_T4_001-F3_B
Samle ark Mængder
Fagnotater
Bilag 5k_Fagnotat_G4_Klimatilpasning
02-12-2016
Fagnotat
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
06-02-2017
09-02-2017
09-02-2017
09-02-2017
09-02-2017
09-02-2017
09-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
10-02-2017
Bro, teknisk notat
Bro, teknisk notat
Bro, teknisk notat
Bro, teknisk notat
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
Bro, teknisk dokumentation
VVM-rapport
VVM-rapport
Dato for
modtagelse
Beskrivelse/fagområde
46
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0047.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Dokumentnavn
Anlægsbeskrivelse Elektrificering Aarhus-Lindholm
Bilag 5a_Fagnotat_G1_Kulturhistoriske og rekreative interesser
Fagnotat Elektromagnetisme Aarhus-Lindholm
Bilag 5d_Fagnotat_G2_Emissioner
Bilag 5e_Fagnotat_G2_Grundvand og drikkevand
Bilag 5b_Fagnotat_G1_Planforhold
Bilag 5h_Fagnotat_G3_Arealforhold
Bilag 5l_Fagnotat_G4_Natur og overfladevand
Bilag 5i_Fagnotat_G3_Støj og vibrationer
Bilag 5j_Fagnotat_G4_Jord og jordforurening
Bilag 5f_Fagnotat_G2_Trafikale forhold
Bilag 5c_Fagnotat_G1_Visuelle forhold
Bilag 5g_Fagnotat_G3_Affald og ressourcer
Traction simulation report for K2030 – Sicat SX
Anlgsbeskrivelse, Hast Aarhus-Hobro
Dato for
modtagelse
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
02-12-2016
20-01-2017
20-01-2017
Samfundsøkonomi
Beskrivelse/fagområde
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Fagnotat
Kørestrømssimulering
Fagnotat, hastighedsopgradering
Notat – Tillæg til Strategisk analyse af elektrificering af banenettet
Basis 1B1 Fredericia - Århus - Ålborg
Basis 1B1 Fredericia - Århus - Ålborg_20-01-2017
Basis 1B1 Fredericia - Århus - Ålborg_30-01-2017
Notat – Tillæg til Strategisk analyse af elektrificering af banenettet_30-01-
2017
Notat – Tillæg til Strategisk analyse af elektrificering af banenettet_30-01-
2017 – (opdateret)
23-01-2017
25-01-2017
26-01-2017
30-01-2017
30-01-2017
09-03-2017
Samfundsøkonomisk analyse
Samfundsøkonomisk analyse
Samfundsøkonomisk analyse
Samfundsøkonomisk analyse
Samfundsøkonomisk analyse
Samfundsøkonomisk analyse
Anlæg og forudsætninger
NAB samleark Ar-Lih
NAB samleark Ar-Lih 12-12-2016
NAB samleark Ar-Lih
Ekstra og tillægsarbejder 22092016
Bravida – TBL BPU Slutopgørelse 23-09-2016
A1647 Ar-Lih Erstatninger
Pris på erstatningsskov
Tilbud til Henry
SV Elektrificering Aarhus-Lindholm Tilslutning til fjernstyringscentral
Budgetoverslag for 29 KC sites, TIB 24, rev 2016-11-24
Priser på HV stikkontakter
20908 NAB Anlægsoverslag – Sporsænkning
20950 NAB Anlægsoverslag – Vej og brohævning
21198_07_2_NAB Anlægsoverslag. Bro nr. 21198. Vesterbro. Sporsænkning
21161_09_2_NAB Anlægsoverslag. Bro nr. 21161. Gangbro Svenstrup st.
Brohæv a
21110_09_2_NAB Anlægsoverslag. Bro nr. 21110. Ulstrupvej. Sporsænkning
Bro 21034 Ørrildvej – NAB Anlægsoverslag – Nedlæggelse
06-12-2016
12-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
19-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
Anlægsbudget
Anlægsbudget
Anlægsbudget
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Anlægsbudget, bilag
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
47
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0048.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Dokumentnavn
1100016629-002-6670-001 FINAL-NAB 2 Anlægsoverslag bro 20992 alt 1 ny
bro
1100016629-002-6670-001 FINAL-NAB 2 Anlægsoverslag bro 20994 alt 3 ny
bro nyt sted
Anlægsoverslag – Bro 21148, alternativ 2
Anlægsoverslag – Bro 21114, alternativ 2
Anlægsoverslag – Bro 20966, alternativ 2 – hævning
fa-li_samlet_21108_1
fa-li_samlet_20888_2a
21180_08_2_NAB Anlægsoverslag. Bro nr. 21180. Over Kæret. Sporsænk-
ning
21220_08_2_NAB Anlægsoverslag. Bro nr. 21220. Viaduktvej. Ny bro samme
sted
SV: Redegørelse for grundlaget bag Banedanmarks tilgang til anvendelse
efterkalkulationsbidrag
Issue 22 Hævning af bro
Issue 27 - Beregning af standardpris til nedrivning
Issue 83
Vedr udbudsstrategi
020217 Kørestrøm erfaringspriser på Esbjerg-Lunderskov (2)
NAB samleark Ar-Lih – til Deloitte
NAB samleark Ar-Lih
NAB samleark Ar-Lih
Notat tværgående omkostninger
Anlægsplan_offentlig
Dato for
modtagelse
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
06-12-2016
25-01-2017
26-01-2017
26-01-2017
26-01-2017
27-01-2017
10-02-2017
10-02-2017
13-02-2017
02-03-2017
08-03-2017
08-03-2017
Beskrivelse/fagområde
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
Bro, anlægsbudget
EKB-grundlag
Prisgrundlag
Prisgrundlag
Bro, fysikestimater
Udbudsstrategi
Prisgrundlag
Anlægsbudget
Anlægsbudget
Anlægsbudget
Baggrund for opgørelse af bygherreomkostninger
Plan vedr. anlægs- og fornyelsesprojekter
48
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: VM-beslutningsgrundlag for elektrificering Aarhus - Aalborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1738300_0049.png
Ekstern kvalitetssikring – VVM-undersøgelse af elektrificering og opgradering Aarhus H-Lindholm
Deloitte i Danmark
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risk advisory, skat og dertil knyttede ydelser til både of-
fentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompeten-
cer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer.
Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 240.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget så besøg os på LinkedIn
eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar
(DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til
www.deloitte.dk/Om Deloitte for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
© 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
49