TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens evalueringsrapport ordningen til støtte af etablering af skæve boliger samt anvendelsen af boligerne, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 258
Offentligt

Til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Dokumenttype

Evalueringsrapport

Dato

Marts 2017

RAPPORT

EVALUERING AF SKÆVE

BOLIGER OG DERES

ANVENDELSE

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens evalueringsrapport ordningen til støtte af etablering af skæve boliger samt anvendelsen af boligerne, fra transport-, bygnings- og boligministeren

RAPPORT

INDHOLD

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.4

INDLEDNING

Datakilder og analysedesign

Læsevejledning

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Kendskab og holdning til ordningen

Anvendelse af ordningen

Anvendelse af boligerne

Den sociale støtte i boligerne

KENDSKAB OG HOLDNING TIL ORDNINGEN

Hovedkonklusioner: Kendskab og holdning til ordningen

Kommunernes kendskab til ordningen

Kommunernes forståelse af ordningen

Ordningen med skæve boliger i forhold til øvrige indsatser

ANVENDELSE AF ORDNINGEN

Hovedkonklusioner: Anvendelse af ordningen

Etablerede boliger og boligafdelinger

Etableringsprocessen

Organisering og omkostninger ved driften af boligerne

Omkostningsanalyse i tre casekommuner

ANVENDELSE AF BOLIGERNE

Hovedkonklusioner: Anvendelse af boligerne

Opsporing og visitation

Beboerne i de skæve boliger – målgruppeprofil og

støttebehov

Omløbstiden i boligerne samt årsager til fraflytning

Beboernes brug af boligen, fællesarealer og fællesskabet

mellem beboerne

DEN SOCIALE STØTTE

Hovedkonklusioner: Den sociale støtte i boligerne

Social støtte før indflytning

Overblik over den sociale støtte i de skæve boliger

De sociale viceværter

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

BILAG

Bilag 1: Datagrundlag og metode

Bilag 2: Spørgeskemaer

Bilag 3: Øvrige tabeller

INDLEDNING

Efter ti år som forsøgsordning blev muligheden for etablering af skæve boliger i 2009 tilføjet i

almenboligloven (BEK 138, 17/02/2009). Formålet med at støtte etableringen af skæve boliger

var at give målgruppen af hjemløse med sammensatte problemstillinger en fast bolig i omgivel-

ser, der kunne imødekomme deres særlige behov. Med ordningen har kommunerne mulighed for

at søge om et tilskud på op til kr. 400.000 pr. bolig, der gives som et engangsbeløb til etablerin-

gen af skæve boliger. Der er tale om permanente boliger, der skal udlejes efter den almene leje-

lovs bestemmelser.

Der er givet tilsagn om tilskud til i alt 504 boliger under ordningen i perioden

1999-2015, hvoraf 475 er taget i brug ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets

opgørelse.

Hjemløshed er en voksende problematik i Danmark, og antallet af hjemløse borgere er steget

støt siden 2009

. Der er i flere kommuner mangel på billige boliger, der kan betales af borgere,

som er på kontanthjælp eller førtidspension. Siden 2013 har den årlige bevilling i puljen til etab-

lering af skæve boliger været på 14 mio. kr., og ordningen er en mulighed for at skabe passende

økonomiske rammer for etablering af disse boliger til hjemløse borgere, der ikke kan rummes i

ordinære boligafdelinger. Alligevel søger kommunerne ikke de afsatte midler i fuldt omfang

Afsættet for denne evaluering er derfor at undersøge, hvordan ordningen har været anvendt, og

hvilke barrierer der kan være for, at kommunerne anvender ordningen.

Overordnet belyser evalueringen derfor kommunernes kendskab, holdninger og praktiske anven-

delse af ordningen og afdækker derigennem, hvilke drivkræfter og barrierer der kan være for

kommunernes brug af ordningen. Evalueringens forskellige kapitler svarer derfor på, hvorvidt og

hvordan kommunerne ud fra deres kendskab og praktiske anvendelse af ordningen oplever ord-

ningen som relevant, anvendelig og bæredygtig. Evalueringsrapporten er således struktureret

efter følgende temaer:

Kommunernes kendskab og holdning til ordningen

Kommunernes anvendelse af ordningen

Anvendelsen af boligerne

Den sociale støtte i boligerne.

Evalueringen afdækker konkret, i hvilken grad der er

kendskab

til ordningen blandt kommuner-

ne, hvilket formål kommunerne ser med ordningen i forhold til andre indsatser på hjemløshed-

sområdet, herunder Housing First-tilgangen, og hvordan kommunerne oplever behovet for skæve

boliger. Evalueringen belyser end-

videre, kommunernes konkrete

Boks 1-1: Hvad er Housing First

anvendelse af ordningen,

her-

under hvilke boliger der er etable-

ret samt kommunernes erfaringer

med etablering og drift af boliger-

ne. På baggrund af kommunernes

erfaringer fremdrager vi nogle af

de barrierer, der her kan være for

anvendelsen af ordningen. Det er

endvidere centralt at belyse, hvil-

ke drivkræfter og barrierer der

kan være for anvendelsen af ord-

ningen i forhold til målgruppen for

Hvad er Housing First?

Housing First er en tilgang til borgere i hjemløshed, hvor boligen

betragtes som en basal menneskeret, fordi alle har brug for en

bolig og for sikkerhed i boligsituationen. Housing First-tilgangen

baserer sig derfor på, at borgere i hjemløshed tilbydes en selv-

stændig bolig i almindeligt byggeri og med en fast, tidsubegrænset

lejekontrakt. Housing First tager udgangspunkt i, at en stabil bo-

ligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre fx

psykisk sygdom, misbrug og det sociale netværk.

Kilde: http://socialstyrelsen.dk/voksne/hjemloshed/housing-first

http://uibm.dk/arbejdsomrader/bolig/almene-boliger/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte.

Hjemløshed i Danmark 2015, SFI:

http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=4826&PID=9267.

http://www.rigsrevisionen.dk/media/2008210/22-2013-MBBL.pdf.

boligerne, herunder hvordan boligerne af kommunerne betragtes som et relevant tilbud til mål-

gruppen, og hvilke målgrupper, kommunerne oplever, der har behov for boligerne. Evalueringen

beskriver derfor konkret

anvendelsen af boligerne

og afdækker konkret visitation til boligerne,

hvad der kendetegner beboerne, hvor længe beboerne bor i boligerne og årsagerne til fraflytning.

Nogle af disse faktorer kan også pege på boligernes relevans for målgruppen set fra beboernes

perspektiv, og evalueringen belyser derfor også beboernes egen anvendelse og oplevelser af

boligerne samt brugen af fællesarealer. Kommunen har ved etablering af skæve boliger ansvaret

for, at der ydes den fornødne

sociale støtte

efter serviceloven til beboerne. Det er muligt for

kommunerne at søge økonomisk støtte på kr. 300.000 pr. år til en social vicevært i en treårig

periode. Evalueringen undersøger derfor de sociale viceværters relevans for kommunerne i for-

hold til øvrig social støtte. Konkret belyser evalueringen, hvordan kommunerne organiserer den

sociale støtte i boligerne, herunder i hvilken grad der bliver gjort brug af sociale viceværter og af

tilskudsordningen til sociale viceværter. Hermed belyser evalueringen, hvilke drivkræfter og bar-

rierer der kan være ved ordningen i forhold til den sociale støtte set fra den kommunale forvalt-

nings perspektiv såvel som de sociale viceværters perspektiv.

1.1

Datakilder og analysedesign

Rambøll har gennemført evalueringen med en bredde- og en dybdeundersøgelse i 2015/2016.

Breddeundersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse målrettet socialcheferne i alle

kommuner og en spørgeskemaundersøgelse til alle sociale viceværter i skæve boliger. Spørge-

skemaet til socialcheferne afdækkede det kommunale kendskab til ordningen samt målgruppen

og dens behov. Kommuner med skæve boliger blev ligeledes bedt om at besvare spørgsmål om

deres anvendelse af ordningen, fra ansøgningsfasen til etableringsfasen, samt til drift og vedlige-

hold af boligerne. Spørgeskemaundersøgelsen til de sociale viceværter afdækkede viden om de

sociale viceværter og deres arbejdsopgaver og -forhold.

Dybdeundersøgelsen bestod af casebesøg i Aalborg Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kom-

mune, Haderslev Kommune, Københavns Kommune, Randers Kommune, Slagelse Kommune og

Vejle Kommune. På casebesøgene blev der gennemført interviews med de kommunale aktører,

der er involveret i etablering og drift af de skæve boliger (typisk socialforvaltningen, teknisk for-

valtning og økonomisk forvaltning) samt de medarbejdere, der stod for visitationen til boligerne

og de sociale viceværter. Derudover blev der gennemført observationsstudier i boligafdelingerne

og interviews med beboere samt en målgruppekortlægning af beboerne. I Esbjerg, København,

Slagelse og Vejle blev der endvidere udarbejdet business cases på baggrund af telefoninterviews

om etablerings-, drifts- og vedligeholdsudgifter og gennemført værdistrømsanalyser. Endelig blev

der gennemført telefoninterviews med en række boligforeninger. En mere udførlig beskrivelse af

evalueringens metoder og datagrundlag kan findes i Bilag 1.

Figur 1-1: Overordnet design og datagrundlag

1.2

Læsevejledning

Kapitel

2. Sammenfatning og anbefa-

linger

3. Kendskab og holdning til

ordningen

Indhold

Kapitel 2 er en sammenfatning af evalueringens resultater og

de anbefalinger til ordningen, som er formuleret på baggrund

heraf.

I dette kapitel er kommunernes kendskab og holdninger til

ordningen beskrevet sammen med deres vurdering af hjem-

løsesituationen og behovet for skæve boliger. Endvidere er

kommunernes brug af skæve boliger i forhold til andre stra-

tegier på hjemløshedsområdet beskrevet.

Dette kapitel beskriver den konkrete anvendelse af ordnin-

gen, herunder en beskrivelse af de etablerede boligafdelinger

og en karakteristik af boligerne. Kapitlet beskriver endvidere

erfaringerne med etablering af skæve boliger, herunder

kommunernes proces og organisering ved etableringen såvel

som driften, samt erfaringer med omkostninger til drift og

vedligehold af boligerne.

I kapitlet beskrives visitationen til boligerne og målgruppe-

profilen for de borgere, som tilbydes en skæv bolig. Endvide-

re belyser kapitlet, hvordan beboerne bruger boligerne og

eventuelle fællesarealer, og hvordan beboerne selv oplever

de skæve boliger.

Kapitlet beskriver den sociale støtte til beboerne i de skæve

boliger, herunder den støtte beboerne har modtaget før ind-

flytning, samt de sociale viceværter og deres rolle og ar-

bejdsopgaver.

4. Anvendelse af ordningen

5. Anvendelsen af boligerne

6. Den sociale støtte i boli-

gerne

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

I dette afsnit præsenterer vi en sammenfatning af evalueringens resultater. Sammenfatningen

tager udgangspunkt i hvert af rapportens kapitler og samler op på hovedkonklusionerne om

kommunernes kendskab og holdninger til ordningen, anvendelse af ordningen og anvendelse af

boligerne. Konklusionerne peger frem mod en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger for

brugen af ordningen.

2.1

Kendskab og holdning til ordningen

Evalueringen viser, at der er

kendskab

til ordningen med etablering af skæve boliger, også

blandt de kommuner, som ikke har anvendt ordningen. Dog er det karakteristisk, at kommuner,

som ikke selv har etableret skæve boliger, primært har kendskab til målgruppen for de skæve

boliger og den sociale støtte for borgerne, men i langt mindre grad til specifikationer vedrørende

ordningen som fx størrelsen på tilskuddet til etablering af skæve boliger. De skæve boliger bliver

særligt anvendt som

én type tilbud blandt flere

muligheder til borgere i hjemløshed, der ikke

kan fastholde en bolig. De kommuner, som har etableret skæve boliger, er kommuner, der har et

større antal hjemløse og i højere grad angiver at have mangel på almene boliger til kommunens

hjemløse. Kommunerne med skæve boliger har også i høj grad andre typer tilbud til hjemløse.

De skæve boliger bliver fremhævet af kommunerne som en mulighed i tilbudsviften til den del af

målgruppen, som ikke skal bo på et kommunalt botilbud, men heller ikke kan rummes i ordinære

almene boliger med social støtte.

Herved fremhæver de adspurgte kommuner også, at formålet med ordningen er at bidrage til at

mindske hjemløshed, bl.a. ved at give kommunerne mulighed for at etablere permanente boliger

til en pris, som målgruppen kan betale. Ordningen med skæve boliger er blevet etableret før,

Hjemløsestrategien med Housing First-tilgangen blev vedtaget i 2008. Der er forskellige opfattel-

ser på tværs af kommunerne af, hvorvidt og hvordan skæve boliger kan tænkes inden for en

Housing First-ramme. Dog ser flere kommuner de skæve boliger som en mulighed inden for Hou-

sing First-tilgangen, idet borgerne med de skæve boliger kan få en fast base, hvorfra de kan

opnå stabilitet. De skæve boligers

permanente karakter

og forankring under

almenlejeloven

bliver derfor fremhævet som en helt central og meget vigtig egenskab ved de skæve boliger.

Kommunerne oplever et

behov

for at etablere skæve boliger, særligt i de kommuner, hvor der

allerede er etableret skæve boliger gennem ordningen. Dette behov bunder i, dels at behovet for

skæve boliger er større i nogle kommuner end antallet af skæve boliger, og dels at der inden for

den enkelte kommune kan være behov for en anden type af skæve boliger, fx fritliggende huse i

en kommune, hvor der kun er skæve boliger i tæt byggeri.

Boks 2-1: Konklusion og anbefalinger: Kendskab og holdning til ordningen

Samlet set viser evalueringen, at kommunerne kender ordningen og oplever den som en

drivkraft til at etablere permanente, almene boliger til en målgruppe af særligt udsatte bor-

gere. Det er især kommuner med større udfordringer med hjemløshed, der har anvendt ord-

ningen, og ordningen opleves fortsat som relevant for disse kommuner, hvor der kan være

behov for at etablere flere skæve boliger. Det er derfor ikke manglende kendskab eller

kommunernes holdninger til ordningen, der udgør en barriere for at midlerne søges fuldt ud.

Der kan dog være behov for at synliggøre ordningen og mulighederne for tilskud yderligere

til kommuner, som har et højt antal hjemløse og ikke har etableret skæve boliger. Her kan

informationen med fordel målrettes socialforvaltningen, som oftest tager initiativ til etable-

ring af skæve boliger. Endvidere kan der være behov for at understøtte en øget vidensdeling

af kommuners og boligselskabers byggetekniske og målgruppespecifikke erfaringer ved

etablering af skæve boliger, fx ved at fremhæve eksempelprojekter, som har gjort sig gode

erfaringer, og som stiller sig til rådighed for erfaringsudveksling, når andre kommuner vil

etablere skæve boliger. Dette kan være særligt relevant med særligt henblik på, at kommu-

ner med høj grad af hjemløshed understøttes i at etablere de skæve boliger, der er behov

for.

Evalueringens resultater peger på, at ordningen med de skæve boliger med fordel kan ram-

mesættes i forhold til, hvordan boligerne kan indgå som led i en samlet kommunal hjemlø-

sestrategi. Især kan der være behov for at rammesætte, hvordan initiativet med skæve

boliger skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer og sociale støttemuligheder, som

kan anvendes for målgruppen.

2.2

Anvendelse af ordningen

Langt de fleste af de boliger, som ministeriet har givet tilsagn om tilskud til, er blevet etableret.

Kun få af de kommuner, der indgår i evalueringen, har endnu ikke etableret nogen af de skæve

boliger, de har fået tilsagn om tilskud til, mens én kommune har boliger under opførelse. Det er

særligt i perioden fra 2000-2003 og igen i årene fra 2011-2014, at størstedelen af boligerne er

bygget. Kommunerne har især anvendt ordningen til at etablere

nybyggeri,

mens ordningen blot

i få tilfælde er anvendt til etablering af skæve boliger ved at ombygge og/eller renovere eksiste-

rende byggeri. For størstedelen af de skæve boliger gælder, at ordningen er brugt til at etablere

fritliggende boliger.

Herefter er rækkehuse og etagebyggeri den mest almindelige type bolig. I

den enkelte kommune har de skæve boliger som regel samme pris og størrelse. Af de kommu-

ner, som har etableret skæve boliger, er det kun meget få, der har nedlagt boliger igen. De skæ-

ve boliger er karakteriseret ved, at lige

under halvdelen

af boligafdelingerne

tillader husdyr.

Det samme gælder for boligafdelinger med boliger, der er

handicapvenlige,

og for boliger, der

er egnede til samkvem med børn. Det gælder for under en tredjedel af boligafdelingerne, at der

er skæve boliger, som er egnede til par.

Blandt kommuner, som har etableret skæve boliger, findes der gode erfaringer med at etablere

tidligt samarbejde

mellem socialforvaltning og teknisk forvaltning. På denne måde bliver

både målgruppespecifikke og byggetekniske overvejelser inddraget tidligt i planlægningen af nye

skæve boliger. Dette er vigtigt dels for beboernes efterfølgende trivsel i boligerne, og dels for de

økonomiske omkostninger til drift og vedligehold af boligerne. Boligselskaberne, som typisk age-

rer bygherre og efterfølgende driftsherre for boligerne, har også været involveret allerede ved

initiativet til etableringen af skæve boliger. Det er dog på tværs af kommuner typisk socialfor-

valtningen, der tager initiativ til etablering af skæve boliger.

En af de største

barrierer

for kommunernes anvendelse af ordningen med skæve boliger er ud-

fordringer ved at finde

egnede grunde

eller egnet byggeri til etablering af boligerne. Her frem-

hæves det fx, at der er store regionale forskelle på grundpriserne, og at det kan være vanskeligt

at finde ledige, egnede grunde i større byer. Der kan endvidere være udfordringer i form af

modstand fra naboer

ved etableringen af de skæve boliger, hvilket dels skal tages i betragt-

ning, når man leder efter en egnet lokalitet, og dels skal håndteres, så byggeprojektet ikke for-

sinkes. Det kan derfor være helt centralt med en tidlig inddragelse og åben dialog med naboer

for at imødekomme og håndtere eventuelle bekymringer. Kommuner og boligafdelinger oplever

også, at der sjældent er problemer med naboklager, når boligerne først er taget i brug.

Der kan være en

økonomisk udfordring

for økonomien ved nybyggeri, hvor grundpriser og evt.

klargøring af grunde har betydning for omkostningerne. Kommunerne har endvidere en række

økonomiske overvejelser i forhold til

valg af materialer,

hvor erfaringerne fra kommunerne er,

at det godt kan betale sig at investere i robuste materialer for at holde efterfølgende udgifter til

vedligehold nede. Økonomien i de skæve boligafdelinger kan være en udfordring. Dette skyldes

bl.a., at boligafdelingerne typisk er

små enheder,

hvilket er vigtigt for at sikre afdelingens so-

ciale bæredygtighed, men kan være en udfordring for boligafdelingens økonomiske bæredygtig-

hed. Samtidig kan der være

stort slid

på boligerne, som derfor øger omkostningerne til drift og

vedligehold af boligerne. Dette er særligt en udfordring, fordi der samtidig er et behov for at hol-

de huslejen på et niveau, som kan betales af målgruppen, der ofte er på førtidspension eller kon-

tanthjælp. Evalueringens omkostningsanalyse i tre casekommuner viser, at kommunerne i min-

dre grad har omkostninger til de skæve boliger, når boligerne går i drift hos et boligselskab, og at

ordningen med skæve boliger derfor kan være økonomisk fordelagtig for kommunerne i forhold

til § 110-tilbud, som typisk kan være alternativet for beboerne i de skæve boliger.

sociale viceværter

kan udgøre en drivkraft i forhold til at holde

vedligeholdsomkostnin-

gerne

i boligafdelingen nede, dels fordi de i nogle boligafdelinger kan reparere og varetage det

udvendige vedligehold løbende og dermed tage større ting i opløbet, dels fordi de gennem den

sociale støtte til beboerne kommer ind i de enkelte hjem og her kan være med til at forebygge

omfanget af evt. mislighold i boligen.

Når der etableres skæve boliger, er det er vigtigt at gennemtænke

beboernes behov

og inddra-

ge målgruppespecifik viden i planlægningen. Fx er det centralt, at fritliggende huse placeres på

en måde i forhold til hinanden, som tager hensyn til beboernes privatliv. Der efterspørges gene-

relt større vidensdeling mellem kommunerne, særligt kan der være brug for udveksling af erfa-

ringer i planlægningsfasen ved etablering af skæve boliger. Det kan endvidere være centralt at

etablere boligerne med en mulighed for, at beboerne kan sætte deres eget personlige præg på

boligen.

Boks 2-2: Konklusion og anbefalinger: Anvendelse af ordningen

De fleste skæve boliger er etableret ved ordningens start, og igen i forbindelse med den

nationale Hjemløsestrategi, hvilket indikerer, at særskilte tiltag og dermed fokus på hjem-

løshed sætter skub i etableringen af skæve boliger. Evalueringen viser, at tilskuddet fra ord-

ningen er helt centralt for, at kommunerne får etableret de skæve boliger. Tilskuddet til ord-

ningen opleves derfor generelt set som anvendeligt til at etablere boliger til målgruppen af

hjemløse, som ikke kan bo på kommunens botilbud efter serviceloven eller opretholde en

bolig i en ordinær almen boligafdeling.

Samtidig oplever kommunerne nogle barrierer for etableringen af skæve boliger. Det kan

være vanskeligt at finde egnede grunde eller byggerier til etablering af de skæve boliger, og

tilskuddet tager ikke højde for forskelle i grundpriserne mellem kommunerne. Der kan være

behov for at øge det maksimale tilskud per bolig, så det i højere grad imødekommer forskel-

lene i grundpriserne i de kommuner, som vælger at etablere skæve boliger. Samtidig kan

der være store forskelle på omkostningerne, alt efter om boligerne etableres fra ny eller i

eksisterende byggeri, hvilket tilskuddet også med fordel kan tage højde for.

Endvidere viser evalueringen, at det er centralt at etablere boligerne med holdbare og robu-

ste materialer for at holde de efterfølgende drifts- og vedligeholdsomkostninger nede. Sam-

tidig skal omkostningerne til etableringen af boligerne holdes på et niveau, så huslejen efter-

følgende kan betales af en målgruppe, som er på førtidspension eller kontanthjælp. Der kan

derfor med fordel udarbejdes en vejledning eller eksempelsamling til kommunerne, som

samler de eksisterende erfaringer og beskriver, hvad der kan etableres af boliger som hhv.

nybyggeri og i eksisterende byggeri, hvilken grad af finansiering der kan være behov for fra

kommunens side, samt hvilke gode erfaringer der eksisterer i forhold til at sikre en god to-

taløkonomi for boligafdelingen og tilfredshed for beboerne.

2.3

Anvendelse af boligerne

Målgruppen for boligerne kommer primært fra en hjemløsesituation, inden de flytter i den skæve

bolig. Med en bred opsporing kan de skæve boliger være et relevant tilbud til de hjemløse borge-

re, der ikke kan fastholde egen bolig eller kan opholde sig på botilbud efter serviceloven. Det er

en drivkraft for anvendelsen af de skæve boliger, hvis

visitationen

til boligerne foregår i et

bredt sammensat visitationsudvalg. Dette er for at sikre, at et bredt billede af målgruppen ligger

til grund ved tildeling af en ledig bolig, samt at boligen tildeles med udgangspunkt i en helheds-

vurdering af borgerens situation og støttebehov.

Det er endvidere vigtigt, at viden om

beboersammensætningen

i boligafdelingen bliver ind-

draget ved visitationen til de skæve boliger. Flere kommuner oplever, at det har stor betydning

for succesen med skæve boliger, hvordan beboersammensætningen i boligafdelingen er. Beboer-

ne kan således i høj grad påvirke hinanden i såvel positiv som negativ retning, hvorfor de skæve

boliger også kan blive medvirkende årsag til et øget misbrug, hvis beboersammensætningen er

forkert. For mange tunge beboere i en afdeling kan således trække andre beboere i en negativ

retning, ligesom for mange tunge beboere kan forårsage, at beboere, som er i målgruppen, men

er mindre belastede, ikke har lyst til at bo i de skæve boliger. Det fremhæves derfor som en væ-

sentlig drivkraft for en god anvendelse af boligerne, at der er en balance i belastningsgraden

blandt beboerne i en afdeling. En formel venteliste til boligerne vil derimod være en barriere for

god anvendelse af boligerne, da man dermed ikke kan tage beboersammensætningen i betragt-

ning ved tildeling af en ledig bolig.

Der er en lav frekvens i udskiftningen af beboere, idet

beboerne fastholder boligen,

og den

hyppigste årsag til fraflytning er dødsfald blandt beboerne. Beboerne er glade for deres boliger,

som de oplever som deres hjem og flere fortæller, at de ønsker at bo i boligen livet ud. Ordnin-

gen med skæve boliger kan derfor i høj grad anses som relevant for beboerne i de skæve boliger,

som sjældent flytter fra boligerne.

Evalueringen viser, at brugen af fællesarealerne er meget varierende mellem boligafdelingerne.

Der kan ikke peges entydigt på, om der skal etableres

fælleshus

i forbindelse med den skæve

boligafdeling. Der, hvor der er behov for et fælleshus, er det en uundværlig del af de skæve boli-

ger, mens det benyttes meget sjældent andre steder. Fælleshuset kan være en drivkraft for at

skabe et fællesskab beboerne imellem, men det er ikke alle beboere, der ønsker et fællesskab

med de andre beboere i boligafdelingen.

Boks 2-3: Konklusion og anbefalinger: Anvendelse af boligerne

De skæve boliger bliver vurderet som et relevant tilbud for målgruppen, både fra kommu-

nernes perspektiv og fra beboernes eget perspektiv. Dette viser sig bl.a. ved, at beboerne

fastholder boligen, hvor alternativet typisk ville være en § 110-boform, og beboerne er glade

for boligerne og ønsker at blive boende livet ud.

Evalueringen viser, at en bred opsporing af målgruppen og et bredt sammensat visitations-

udvalg optimerer anvendelsen af ordningen, både i forhold til at tilbyde de rette borgere i

målgruppen skæve boliger og af hensyn til beboersammensætningen i boligafdelingerne.

Der kan ikke peges entydigt på, hvilke typer fællesarealer der er hensigtsmæssige. Dette

kommer an på den enkelte boligafdeling og dens beboere. Fællesarealerne kan være en

drivkraft for at skabe fællesskab, men fællesarealerne bliver oftest kun brugt i lav grad og

beboerne udtrykker ikke nødvendigvis behov for at have et fællesskab med hinanden. Der er

derfor ikke nødvendigvis behov for at etablere fælleshus og fællesarealer i alle skæve bolig-

afdelinger.

Evalueringen viser, at borgerne bor længe i boligerne og ønsker at bo der livet ud. Der kan

derfor være behov for, at kommunerne planlægger udbuddet af skæve boliger efter, at der

er en lav frekvens i udskiftningen af beboere.

2.4

Den sociale støtte i boligerne

Beboerne i de skæve boliger udgør en målgruppe, som har et

stort støttebehov.

Det ses blandt

andet ved, at en stor del af beboerne modtager social støtte op til indflytningen, på trods af at en

ret stor del af målgruppen bor på gaden eller hos familie og venner op til indflytningen – og der-

for har begrænset mulighed for at modtage støtte.

Der er social støtte tilknyttet stort set alle boligafdelinger. Denne

støtte varetages primært af

kommunerne,

men der er boligafdelinger, hvor støtten ligger hos andre aktører. Det kan fx

være Kirkens Korshær eller et forsorgshjem. Kommunerne angiver, at støtten tilknyttet de skæve

boligafdelinger især udgøres af en social vicevært, bostøtte efter SEL § 85, hjemmehjælp efter

SEL § 83 eller en støtte- og kontaktperson efter SEL § 99. Evalueringens målgruppekortlægning i

i casekommunerne viser, at den støtte, de enkelte beboere primært modtager, er støtte fra en

social vicevært, administration af økonomi og behandling af misbrug.

Det betyder, at selvom der er mulighed for at få anden social støtte i de skæve boliger, modtager

hovedparten af beboerne

alene støtte fra den sociale vicevært.

Alle casekommunerne i eva-

lueringen har prioriteret at fastholde den sociale vicevært efter den treårige støtteperiode.

Evalueringen viser, at det er nødvendigt, at kommunerne løbende vurderer, om det er tilfældet

og følger op på beboernes støttebehov. De sociale viceværters

kompetencer

er ikke nødvendig-

vis en socialfaglig uddannelse. Ca. halvdelen af de sociale viceværter i de skæve boliger har en

socialfaglig uddannelse, men de sociale viceværter har generelt mange års erfaring med at ar-

bejde med socialt udsatte borgere. De sociale viceværter og deres ledere fremhæver, at den

vigtigste kompetence som social vicevært er at kunne lide beboerne og ville møde dem, som de

mennesker de er. De sociale viceværters

primære arbejdsopgaver

er den individuelle støtte til

beboerne. Det praktiske arbejde i boligafdelingen og den praktiske støtte til beboerne kan give

adgang til også at yde den sociale støtte til den enkelte.

De sociale viceværter udgør hovedparten af beboernes sociale støtte, og de tillægges stor betyd-

ning for beboernes livskvalitet, og for at boligafdelingerne er velfungerende. De sociale vicevær-

ter har en mere tilbagetrukket rolle som social støtte, der er der, når borgeren har ønske og be-

hov. De sociale viceværter oplever stort

behov for faglig sparring og supervision

og modta-

ger dette i varierende grad. Organiseringen af de sociale viceværter i form af hurtig tilgang til

kollegaer betyder meget for deres oplevelse af muligheden for at modtage tilstrækkelig faglig

sparring.

Boks 2-4: Konklusion og anbefalinger: Den sociale støtte

Evalueringen viser, at de sociale viceværter spiller en central rolle for beboernes trivsel og

for den skæve boligafdelings sociale bæredygtighed og er dermed en drivkraft for ordningen.

De sociale viceværter kan med fordel understøttes i, hvordan de kan sikre individuel støtte

til målgruppen og dens behov, og hvordan de kan støtte op om fællesskab og trivsel i de

skæve boliger, eksempelvis gennem kompetenceudvikling i konflikthåndtering. Der kan dog

også være behov for øget opmærksomhed på, om beboerens støttebehov bliver afklaret og

imødekommet i forbindelse med visitationen til den skæve bolig, og opfølgning på, om bebo-

erens støttebehov ændrer sig, mens beboeren bor i den skæve bolig.

For at sikre faglig sparring for de sociale viceværter kan den sociale støtte i de skæve boliger

med fordel organiseres enten i regi af kommunens øvrige udgående medarbejdere eller soci-

alt udsatte-team eller alternativt i forlængelse af øvrige botilbud og boformer for lignende

målgrupper. Der kan endvidere med fordel afholdes faste regionale eller nationale net-

værksmøder med de sociale viceværter med fokus på kompetenceudvikling, vidensdeling og

sparring.

KENDSKAB OG HOLDNING TIL ORDNINGEN

I dette kapitel belyser vi, i hvil-

ken grad kommunerne har

kendskab til ordningen, fordi

kendskab er en forudsætning for

at anvende ordningen. Kapitlet

beskriver endvidere kommuner-

nes holdning til ordningen og

afdækker her, hvilke drivkræfter og barrierer der kan være for kommunernes anvendelse af ord-

ningen i forhold til, hvordan kommunerne forstår formålet med ordningen og forstår ordningen i

forhold til øvrige indsatser over for hjemløshed. Endvidere beskriver vi, hvordan kommunerne

vurderer hjemløsesituationen og behovet for skæve boliger for at belyse ordningens relevans for

kommunerne.

3.1

Hovedkonklusioner: Kendskab og holdning til ordningen

Der er kendskab til ordningen, også blandt kommuner som ikke har etableret skæve boliger, hvor

det er et fåtal, der angiver, at de ikke har kendskab til ordningen. Selvom der er bredt kendskab

til, at ordningen eksisterer, er der dog mindre kendskab til de økonomiske omkostninger ved

etablering af skæve boliger og størrelsen på tilskuddet. Dette indikerer, at der er nogle potentia-

ler ved ordningen, som ikke er bredt kendt i kommunerne. Kommunerne forstår ordningen som

en mulighed for at et etablere boliger til en målgruppe, som ikke kan rummes i andre tilbud eller

almene boligafdelinger. Ordningen bliver især forstået som relevant i forhold til at etablere boli-

ger, som målgruppen kan betale, og som imødekommer nogle hjemløse borgeres behov for egen

permanent bolig i mere rummelige rammer.

De skæve boliger bliver opfattet som en mulighed for at give borgerne en fast base og stabilitet

og bliver i nogle kommuner forstået i forlængelse af Housing First-tilgangen. De kommuner, der

har etableret skæve boliger, er også kommuner med et stort antal hjemløse og i højere grad har

ventetid på almene boliger til hjemløse borgere. En stor del af de kommuner, der har etableret

skæve boliger, vurderer derfor, at der er behov for at etablere flere skæve boliger i kommunen.

Ordningen kan derfor siges at være relevant dels for nogle af de kommuner, der ikke har etable-

ret skæve boliger endnu, men i høj grad for de kommuner, der allerede har skæve boliger. Dette

hænger sammen med, at kommunerne ser skæve boliger som en del af en tilbudsvifte i indsat-

sen over for hjemløshed, hvor der er behov for forskellige muligheder til målgruppen.

3.2

Kommunernes kendskab til ordningen

Det fremgår af tabellen nedenfor, at 22 socialchefer har svaret, at de har kendskab til ordningen

med skæve boliger, fordi der er bygget skæve boliger i kommunen. Heraf har én af kommunerne

etableret skæve boliger uden støtte fra ministeriets pulje. Denne kommune indgår derfor ikke i

analyserne i evalueringsrapporten. Analysen af kommunerne med skæve boliger baserer sig der-

for på 21 besvarelser, hvoraf en kommune har gennemført en delvis besvarelse og derfor ikke

indgår i alle analyser.

Tabel 3-1: Hvilke af følgende udsagn beskriver bedst dit kendskab til ordningen for etablering af skæve

boliger?

Antal

Jeg har intet kendskab til ordningen

Jeg har hørt ordningen blive nævnt

Jeg har kendskab til ordningen, men ikke nærmere specifikationer såsom mulig-

heden for tilskud og ansøgningsproceduren herfor

Jeg har kendskab til ordningen samt specifikationer vedrørende muligheden for

tilskud og ansøgningsproceduren herfor

Jeg har kendskab til ordningen, fordi der er etableret skæve boliger i kommunen

eller givet tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger

Jeg har kendskab til ordningen fordi der tidligere har været etableret skæve

boliger i kommunen. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret skæve boli-

ger i kommunen eller givet tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger.

N = 82

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Procent

20 %

26 %

21 %

27 %

Socialcheferne i seks kommuner har angivet, at de ikke har kendskab til ordningen. Størstedelen

af kommunerne kender derfor ordningen i større eller mindre grad, selvom kommunen ikke har

anvendt ordningen til at etablere skæve boliger. Der er dog ca. en fjerdedel af kommunerne, som

angiver, at de ikke kender nærmere til forhold ved ordningen som fx muligheden for tilskud. Det

er derfor næsten halvdelen (46 pct.) af kommunerne, der har kendskab til, at ordningen eksiste-

rer, men ikke derudover kender til ordningens indhold.

Figur 1 viser de kommuner, som ikke har anvendt ordningen, men som har kendskab til de for-

skellige elementer i ordningen. Figuren nedenfor viser, at de kommuner, som har kendskab til

ordningen, men ikke har etableret skæve boliger, primært har kendskab til målgruppen for de

skæve boliger og den sociale støtte til beboerne. Over halvdelen (64 pct.) af kommunerne, som

ikke har etableret skæve boliger, angiver, at de i lav grad eller slet ikke har kendskab til størrel-

sen på tilskud til etablering af skæve boliger. Halvdelen angiver, at de i lav grad eller slet ikke

har kendskab til muligheden for at søge midler til aflønning af social vicevært.

Figur 3-1: Hvor stort vil du vurdere, at dit kendskab til følgende elementer af ordningen for etablering af

skæve boliger er? Besvarelse for kommuner uden skæve boliger, men med kendskab til ordningen.

Målgruppen for boligerne

Den sociale støtte til beboerne

17%

13%

33%

31%

30%

31%

26%

30%

22%

39%

37%

31%

35%

31%

28%

60%

15% 6%

24%

17%

22%

31%

33%

22%

80%

100%

Nogen grad af

kendskab

Lav grad af

kendskab

Intet kendskab

Meget høj grad af

kendskab

Høj grad af

kendskab

Hvordan boligerne kan

4% 11%

etableres

Krav til boligernes kvalitet 2% 7%

Driften af boligerne

De økonomiske omkostninger

ved anvendelsen af ordningen

Størrelsen på tilskud til

etablering af boliger

Muligheden for at søge midler

til aflønning af social vicevært

11%

11% 22%

19%

20%

17%

31%

40%

N = 54 kommuner med kendskab til ordningen, men uden skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Som det fremgår af figuren nedenfor, angiver de kommuner, som har etableret skæve boliger

gennem puljen, at have nogen eller høj grad af kendskab til elementerne i ordningen. Over halv-

delen (58 pct.) angiver dog, at de har lav grad eller intet kendskab til krav til boligernes kvalitet.

Figur 3-2: Hvor stort vil du vurdere, at dit kendskab til følgende elementer af ordningen for etablering af

skæve boliger er? Besvarelse for kommuner med skæve boliger.

Målgruppen for boligerne

Den sociale støtte til beboerne

Hvordan boligerne kan

etableres

24%

57%

33%

29%

19%

33%

24%

40%

24%

19%

14% 5%

10% 14%

14%

22%

Meget høj grad af

kendskab

Høj grad af

kendskab

Nogen grad af

kendskab

Lav grad af

kendskab

Intet kendskab

29%

36%

29%

38%

24%

60%

Krav til boligernes kvalitet 2% 7%

Driften af boligerne

De økonomiske omkostninger

ved anvendelsen af ordningen

Størrelsen på tilskud til

etablering af boliger

Muligheden for at søge midler

til aflønning af social vicevært

29%

14%

10%

19% 5%

20%

80%

100%

N = 21 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Analysen her viser, at kommunerne kender til ordningen med skæve boliger, men de kommuner,

der ikke har anvendt ordningen, kender primært til målgruppen for de skæve boliger og den so-

ciale støtte og i mindre grad specifikationer om anvendelse af ordningen ved etablering af skæve

boliger. Dette indikerer, at kommunerne bredt set har kendskab til, at ordningen eksisterer, men

der kan være potentialer ved ordningen, fx i form af tilskuddets størrelse, som ikke er kendt af

kommunerne.

De kommuner, som har kendskab til ordningen, men ikke har etableret skæve boliger, har i en

åben besvarelse i spørgeskemaet beskrevet, hvor deres kendskab til ordningen stammer fra. Her

beskriver 13 ud af de 55 respondenter, at deres kendskab stammer fra Boligministeriet eller So-

cialstyrelsen, fx via hjemmeside eller centrale udmeldinger, og 14 ud af de 55 svarer, at deres

kendskab til ordningen stammer fra arbejdet i egen kommune, fx fordi man har drøftet behovet

for skæve boliger i kommunen, har været eller er i gang med en ansøgning til tilskud. 15 af de

55 respondenter beskriver, at deres kendskab til ordningen stammer fra medier, fx i form af ny-

hedsbreve eller hjemmesider. Enkelte beskriver andre kilder til deres kendskab til ordningen, fx

KL, konferencer eller faglige netværk.

3.3

Kommunernes forståelse af ordningen

De fleste kommuner med skæve boliger beskriver i de åbne besvarelser i spørgeskemaet, at for-

målet med ordningen er at skabe boliger, som kan rumme en målgruppe, der ikke kan rummes i

botilbud eller almene boliger på grund af adfærd og eventuelt misbrug. En af kommunerne be-

skriver, at de nu arbejder med Housing First-princippet og oplever, at næsten alle kan bo i en

ordinær bolig med den rette støtte, og at der derfor ikke er behov for at etablere flere skæve

boliger i kommunen. En anden kommune beskriver omvendt, at de bruger de skæve boliger som

en del af implementeringen af Hjemløsestrategien, hvor kommunen tilbyder målgruppen passen-

de boliger, der kan betales af borgere på kontanthjælp.

De kommuner, som har kendskab til ordningen, men ikke selv anvender den, beskriver ligeledes i

de åbne besvarelser i spørgeskemaet, at deres forståelse af ordningen er, at det dels er en mu-

lighed for at mindske hjemløshed i kommunen, dels er en mulighed for at etablere selvstændige

boliger til borgere, som ikke kan bo i almene boliger. Enkelte beskriver direkte, at de forstår de

skæve boliger som en forlængelse af Housing First-princippet, hvor borgeren får mulighed for at

få en fast base og derfra opnå større grad af stabilitet i tilværelsen.

Flere casekommuner fremhæver, at det centrale ved ordningen med skæve boliger er, at det

bliver muligt at etablere ordentlige boliger, som er borgerens egne, og som ikke er en kommunal

institution. Det er en vigtig del af forståelsen af de skæve boliger, at det er en permanent bolig,

som borgeren selv råder over, samtidig med at borgeren har mulighed for at få støtte fra den

sociale vicevært. En leder på det sociale område i en casekommune fremhæver, at tilskuddet fra

puljen gør det muligt at etablere boligerne til en pris, som borgerne i målgruppen kan betale.

Lederen påpeger, at man formentlig ikke ville have opført de skæve boliger, hvis det ikke havde

været for puljen, fordi det i så fald ikke havde været muligt at holde huslejen på et niveau, som

borgerne i målgruppen har råd til at betale.

3.4

Ordningen med skæve boliger i forhold til øvrige indsatser

I dette afsnit beskriver vi, hvordan ordningen med skæve boliger supplerer kommunernes øvrige

indsatser. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen belyser vi socialchefernes vurdering af

behovet for boliger til hjemløse i kommunerne, behovet for skæve boliger, samt hvilke øvrige

boformer og tilbud kommunerne tilbyder hjemløse borgere. Herefter beskriver vi på baggrund af

casemateriale fra de otte casekommuner, hvilken betydning ordningen med skæve boliger har i

forhold til kommunernes øvrige tilbud.

Boligsituationen for hjemløse og behovet for skæve boliger

3.4.1

Nedenstående figur viser, i hvor høj grad kommunerne oplever at mangle almene boliger til

hjemløse. Figuren viser, at 30 pct. af kommunerne oplever dette i høj eller i meget høj grad.

Hertil er det yderligere 35 pct. af kommunerne, som oplever, at de i nogen grad mangler almene

boliger til hjemløse. Dette vidner derfor om, at et flertal af kommuner oplever at have et udæk-

ket behov for boliger.

Figur 3-3: I hvor høj grad mangler I almene boliger til hjemløse i kommunen?

I meget høj grad

17%

13%

20%

I høj grad

I nogen grad

35%

I lav grad

20%

Slet ikke

15%

40%

60%

80%

100%

N = 82 kommuner. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

De kommuner, som oplever at mangle almene boliger til hjemløse, har angivet, hvor mange al-

mene boliger de vurderer at mangle. Her har mange kommuner dog svaret ved ikke og er derfor

ikke medtaget i nedenstående tabel. Tabellen er opdelt for hhv. kommuner, der ikke har skæve

boliger, og kommuner, der har skæve boliger.

Tabel 3-2: Hvor mange almene boliger mangler I til hjemløse for at imødekomme behovet?

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

0-10 boliger

11-25 boliger

26-50 boliger

51-75 boliger

76 boliger og derover

Har ikke skæve boliger

(n = 19)

Har skæve boliger

(n = 9)

I alt

N = 28 kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

For de 28 kommuner er billedet, at det er et relativt begrænset antal almene boliger, som kom-

munerne oplever at mangle. Tabellen nedenfor viser, at flertallet, 21 kommuner, oplever at

mangle mellem 0-25 almene boliger, idet 11 kommuner uden skæve boliger og en kommune

med skæve boliger oplever at mangle 0-10 boliger, mens fire kommuner uden skæve boliger og

fem kommuner med skæve boliger oplever at mangle mellem 11-25 boliger. Omvendt er det kun

syv kommuner, som oplever at mangle over 26 almene boliger. Det dækker over, at en kommu-

ne uden skæve boliger har angivet at mangle mellem 26-50 boliger, mens hhv. en kommune

med og en kommune uden skæve boliger har angivet at mangle mellem 51-75 boliger, og ende-

lig at hhv. to kommuner uden skæve boliger og to kommuner med skæve boliger har angivet at

mangle 76 almene boliger eller derover.

Ser man på ventetiden på almene boliger til hjemløse i kommunerne, viser figuren nedenfor, at

kommuner med skæve boliger har længere ventetid end kommuner uden skæve boliger. Figuren

viser, at der blandt kommuner uden skæve boliger er 34 pct. af kommunerne, som angiver, at

der er mere end seks måneders ventetid på en bolig, mens dette er 52 pct. i kommuner med

skæve boliger. Omvendt er der blandt kommuner uden skæve boliger 41 pct. af kommunerne,

som har under tre måneders ventetid, mens det kun er 24 pct. af kommuner med skæve boliger,

som har under tre måneders ventetid.

Figur 3-4: Hvor lang er ventetiden typisk på en almen bolig i kommunen fra en hjemløs skrives op til

vedkommende kan flytte ind?

Under én måned

Har ikke skæve boliger

(n = 60)

18%

23%

18%

16%

Mellem én og tre

måneder

Mellem tre og seks

måneder

Mellem seks og 12

måneder

Mere end 12 måneder

Har skæve boliger

5% 19%

(n = 21)

24%

33%

19%

50%

100%

N = 81 kommuner. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Kommuner, som har etableret skæve boliger, angiver i højere grad lang ventetid på almene boli-

ger til hjemløse end kommuner, som ikke har etableret skæve boliger. Som det fremgår af tabel

1 og tabel 2 i Bilag 3, har de kommuner, der har etableret skæve boliger, også et stort antal

hjemløse ifølge SFI’s hjemløsetælling 2015

. Disse resultater indikerer, at det er kommuner med

pres på boligmarkedet, som er mere tilbøjelige til at etablere skæve boliger.

Tabellen nedenfor viser kommunernes vurdering af behovet for skæve boliger i hhv. de kommu-

ner, der har etableret skæve boliger, og de kommuner, der ikke har etableret skæve boliger,

men har angivet, at de overvejer dette.

Hjemløshed i Danmark 2015, SFI:

http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=4826&PID=9267

Tabel 3-3: I hvor høj grad vurderer du, at der mangler skæve boliger i kommunen?

Har ikke skæve boliger,

men overvejer at etablere

(n = 21)

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

10 %

24 %

52 %

10 %

Har skæve boliger

(n = 21)

10 %

29 %

33 %

19 %

10 %

N = 42 kommuner med kendskab til ordningen (både med og uden skæve boliger). Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema-

undersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Blandt de kommuner, der overvejer at etablere skæve boliger, vurderer 34 pct., at der i høj eller

i meget høj grad mangler skæve boliger i kommunen. Ca. halvdelen af disse kommuner angiver

blot i nogen grad, at der mangler skæve boliger i kommunen. Tabellen viser samtidig, at mere

end en tredjedel (39 pct.) af de kommuner, der har etableret skæve boliger, mener, at der i høj

eller i meget høj grad mangler skæve boliger i kommunen. Ca. halvdelen af de kommuner, der

har etableret skæve boliger, angiver desuden, at de har overvejet at ansøge om at etablere flere

skæve boliger i kommunen (se tabel 3 i Bilag 3).

Ordningen med skæve boliger er derfor stadig relevant, både for kommuner, der ikke har skæve

boliger, og i høj grad også for kommuner, der allerede har etableret skæve boliger. I det følgen-

de beskriver vi de skæve boliger i forhold til øvrige indsatser og tilbud på hjemløshedsområdet i

kommuner med og uden skæve boliger.

3.4.2

Skæve boliger i samspil med øvrige indsatser

Vi ser her på, hvilke typer af boformer og tilbud kommunerne har til hjemløse ud over de skæve

boliger, som nogle kommuner tilbyder. Figuren nedenfor viser fordelingen af forskellige typer

boformer og tilbud for hhv. kommuner med og uden skæve boliger.

Figur 3-5: Hvilke boformer/tilbud har kommunen til hjemløse borgere ud over skæve boliger? Sæt gerne

flere krydser. Besvarelse for kommuner uden skæve boliger og med skæve boliger

Har skæve boliger (n = 20)

Selvstændige boliger i alment byggeri

Almene ungdomsboliger

Selvstændige boliger i bofællesskaber,

opgangsfællesskaber, særboliger e.l.

Selvstændige boliger i privat byggeri

Boformer efter servicelovens § 107

Boformer efter servicelovens § 108

Boformer efter servicelovens § 110

Startboliger

Kollegielignende boliger

Udslusningsbolig i alment byggeri

(§ 63 almenboligloven)

Udslusningsbolig i privat byggeri

Udslusningsbolig i tilknytning til

§ 110-boform (SEL)

Andre midlertidige boformer i

tilknytning til § 110-boformer

Ved ikke

25%

Har ikke skæve boliger (n = 57)

85%

74%

55%

47%

70%

35%

75%

30%

60%

21%

80%

30%

45%

14%

10%

18%

30%

55%

30%

12%

20%

40%

60%

80%

100%

N = 77 kommuner. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Af figuren fremgår det, at de fleste kommuner, både med og uden skæve boliger, tilbyder hjem-

løse borgere selvstændige

boliger i alment byggeri.

I 85 pct. af de kommuner, som har skæve

boliger, tilbydes selvstændige boliger i alment byggeri, hvilket gælder for 74 pct. af kommunerne

uden skæve boliger.

Når man ser på

boformer efter serviceloven,

har størstedelen af de kommuner, der har etab-

leret skæve boliger, også disse tilbud til hjemløse borgere i modsætning til kommuner uden skæ-

ve boliger. Dette må forstås i forlængelse af, at de kommuner, der har etableret skæve boliger,

generelt set også er kommuner med et stort antal af hjemløse borgere. For kommuner med skæ-

ve boliger gælder det, at 80 pct. tilbyder boformer efter servicelovens § 110, 75 pct. tilbyder

midlertidige boformer efter servicelovens § 107, og 60 pct. tilbyder langvarige botilbud efter ser-

vicelovens § 108. Her er andelen langt mindre for de kommuner, der ikke har etableret skæve

boliger. Dette gælder kun for ca. en tredjedel eller til tider langt under en tredjedel af kommu-

nerne uden skæve boliger.

De kommuner, der har etableret skæve boliger, har således også en vifte af boformer efter ser-

viceloven, som kan tilbydes hjemløse borgere, og fraværet af skæve boliger i kommunerne er

altså ikke afløst af andre botilbudsformer, men er nærmere en del af viften af tilbud i hjem-

løshedsindsatsen. Fra de åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen og interviews i case-

kommunerne fremgår det, at de skæve boliger bliver anvendt af de fleste kommuner til de sær-

ligt tunge og sårbare borgere, som ikke vil og/eller kan rummes enten i kommunale botilbud eller

i almene boliger. Det kan fx være, fordi borgeren ikke selv ønsker eller (pga. af adfærd) kan bo

på en af kommunernes institutioner, men samtidig heller ikke kan rummes i en almen boligafde-

ling og har brug for nogle mere rummelige rammer.

Der er varierende opfattelser blandt kommunerne af, hvordan de skæve boliger kan spille sam-

men med Hjemløsestrategien, herunder Housing First-tilgangen. Fælles for kommunerne er, at

de fremhæver, at de skæve boliger er for en tung målgruppe af borgere, som har vanskeligheder

ved at fastholde egen bolig. Flere kommuner ser de skæve boliger som en del af Housing First-

tilgangen, hvor borgeren tilbydes en permanent skæv bolig, da man vurderer, at de ikke med

bostøtteindsatser eller andre støtteforanstaltninger kan etableres i og fastholde en almen bolig.

Andre kommuner ser den skæve bolig som et skridt på vejen til på sigt at komme i en almen

bolig. Den sidste opfattelse peger på, at kommunen til trods for, at de er opmærksomme på, at

den skæve bolig ikke er en midlertidig bolig, ikke ser de skæve boliger i forlængelse af grund-

principperne i Housing First-tilgangen, hvilket kan bunde i en misforståelse af Housing First-

tilgangen. Hvis opfattelsen er, at kommunen skal opfordre borgeren til at flytte i en ordinær al-

men bolig, hvis borgerne får det bedre, og støttebehovet mindskes i den skæve bolig, så vil det

være en misforstået opfattelse af ordningen med skæve boliger samt af Housing First-tilgangen.

Så længe dette ikke er praksis, og borgeren kan bo i den skæve bolig, så længe vedkommende

ønsker det, er det i overensstemmelse med Housing First.

I et par kommuner nævnes det, at det er vigtigt at undgå, at skæve boliger kommer til at stå i

vejen for Housing First. Dette begrundes med, at der er en risiko for, at borgere, som egentlig

kunne have opnået at flytte i en ordinær almen bolig med den rette støtte, bliver uhensigtsmæs-

sigt placeret i skæve boliger med en tung målgruppe. På den baggrund fremhæver en af kom-

munerne, at kommunen ikke bør have for mange skæve boliger.

Evalueringen tegner således et billede af, at de skæve boliger er en del af en samlet indsats i

kommunerne, som ikke kan stå alene, men som supplerer de øvrige tilbud, og som tilbydes sær-

ligt til tunge og sårbare borgere, som ikke kan bo andre steder, mens andre borgere fx passer

ind i kommunernes botilbud, og andre igen kan bo i ordinære almene boliger med den rette støt-

te. Flere casekommuner fremhæver, at de borgere, der er i målgruppen, er forskellige, og der er

behov for forskellige typer af skæve boliger.

Nogle borgere trives fint med, at den skæve

boligafdeling er en opgang med lejligheder, hvorimod andre har behov for luft og rum omkring

sig og vil trives bedre i fritliggende boliger. En kommune efterspørger også tilbud, der er endnu

mere skæve end de eksisterende. Fx er interviewpersonerne i en af casekommunerne interesse-

ret i at oprette et alternativt plejehjem som skæve boliger, hvor man godt må misbruge, men

stadig får støtte og pleje, og hvor der er højt til loftet.

Enkelte interviewpersoner har påpeget, at en udfordring ved ordningen i nogle tilfælde kan være,

at boligerne hører under

almenlejeloven

og ikke under serviceloven, hvormed den skæve bolig

er borgerens egen permanente bolig. En interviewperson i en af casekommunerne påpeger, at

det kan være en udfordring, når man har en stor gruppe borgere, som har behov for en skæv

bolig, hvis boligerne er beboet af borgere, som har opnået en bedring og stabilitet og derfor godt

kunne bo i en almen bolig i en almindelig boligafdeling. Det skal dog samtidig understreges, at

netop den skæve boligs

permanente karakter

bliver fremhævet af flere aktører som helt cen-

tral for boligens værdi for målgruppen og for beboernes mulighed for at opnå denne stabilitet.

Ordningen bliver i forlængelse heraf fremhævet som en god mulighed for at etablere almene,

permanente boliger til en målgruppe, som har behov for mere rummelige rammer i boligafdelin-

gen, men ikke har behov for eller ønsker ophold på en boform efter serviceloven.

ANVENDELSE AF ORDNINGEN

I det følgende kapitel be-

skriver vi kommunernes

erfaringer med anvendelsen

af ordningen. Her beskriver

vi, hvilke drivkræfter og

barrierer kommunerne kan

opleve ved etablering og

drift af ordningen og i forlængelse heraf, om etableringen af skæve boliger opleves som økono-

misk bæredygtig for kommunerne. Først beskriver vi de boliger, der er etableret gennem ordnin-

gen for at give et billede af, hvordan ordningen konkret er blevet anvendt af kommunerne. Her-

efter beskriver vi den overordnede proces i etableringsfasen, og hvor initiativet til etablering af

boligerne er opstået, samt de byggetekniske og målgruppespecifikke overvejelser kommunerne

har gjort sig ved etableringen af boligerne. Dette gør vi for at belyse kommunernes erfaringer

med denne proces, og hvilke barrierer der kan være for anvendelse af ordningen på baggrund

heraf.

Tilskuddet fra ordningen gives som et engangsbeløb pr. bolig, der etableres. Ifølge bekendtgørel-

sen

kan tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger gives til privatpersoner, private organi-

sationer, selskaber, fonde, institutioner, foreninger, nye afdelinger tilhørende almene boligorga-

nisationer, almene selvejende institutioner og kommuner. Tilskuddet er betinget af, at boligerne

ved færdiggørelsen af byggeriet overdrages til en afdeling i en almen boligorganisation, en almen

selvejende institution eller en kommune. Det er derfor relevant at belyse, hvordan den efterføl-

gende drift af boligerne er organiseret, og hvilken betydning tilskuddet til etablering af boligerne

har for den efterfølgende drift og vedligehold af boligerne. Kapitlet baserer sig dels på spørge-

skemaundersøgelsen til landets socialchefer, dels på interviews med en række aktører fra hhv.

boligselskaber, socialforvaltning og teknisk forvaltning i kommunerne.

4.1

Hovedkonklusioner: Anvendelse af ordningen

Langt de fleste boliger, som ministeriet har givet tilsagn om tilskud til, er blevet etableret. Ho-

vedparten af boligerne er opført i perioden fra 2000-2003, hvor puljen var ny, og igen i årene fra

2011-2014, hvilket kan forklares med gennemførelse af Hjemløsestrategien, og at tilskuddet til

boligerne blev forhøjet i 2011. Ordningens anvendelse er derfor primært forbundet med perioder,

hvor der har været fokus på boliger til hjemløse borgere og øgede økonomiske rammer.

Kommunerne anvender primært ordningen til at

etablere fritliggende huse,

og de fleste skæve

boliger er etableret som

nybyggeri.

Halvdelen af de skæve boligafdelinger tillader husdyr, og

under en tredjedel af de skæve boligafdelinger har boliger, der egnede til par. Evalueringen viser,

at der forud for etableringen af skæve boliger bør gennemføres en grundig, tværfaglig afklaring

af målgruppen og deres behov ved boligerne samt øvrige støttetiltag. Det er en god idé at starte

idéfasen med en grundig kortlægning af hjemløsesituationen i den konkrete kommune samt den

tiltænkte målgruppes ønsker og behov til bolig og øvrige sociale indsatser og initiativer, der er i

kommunens samlede strategi for hjemløshed. Denne behovsafklaring er vigtig for at kunne træf-

fe de rette valg senere i processen, så boligerne etableres mest hensigtsmæssigt for beboerne.

Evalueringen viser, at det som regel er socialforvaltningen, der tager initiativ til etablering af

skæve boliger. Der er gode erfaringer med tidligt at etablere et samarbejde mellem teknisk for-

valtning og socialforvaltningen. Dette sikrer den nødvendige tværfaglighed i de tidlige faser af

byggeprojektet. Der er en række byggetekniske og målgruppespecifikke overvejelser, som er

centrale at gøre sig, når kravspecifikationen til boligerne skal udarbejdes.

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger):

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123514.

En af de største

barrierer

for kommunernes brug af ordningen er at finde en

passende grund

eller lokalitet

til etablering af skæve boliger. Kommunerne har en række hensyn og kriterier,

som en lokalitet til skæve boliger skal leve op til, og kommunerne oplever vanskeligheder ved at

finde en egnet lokalitet, både når boligerne etableres som nybyggeri og i eksisterende byggeri.

Endvidere kan der være forskelle på fx grundpriser mellem kommunerne, som kan have en afgø-

rende betydning for den grad, hvormed kommunerne kan anvende ordningen. Tilskuddet fra

ordningen dækker bedst etableringen af boliger i eksisterende byggeri og kan være svært at få til

at række ved nybyggeri, som ellers er den måde, de skæve boliger oftest etableres på.

Der kan endvidere være udfordringer i forhold til

naboer

ved etablering af de skæve boliger.

Tidlig information og naboinddragelse er derfor vigtig, især i de første faser ved etableringen af

boligerne. Kommunerne, der har anvendt ordningen, har skullet håndtere bekymringer og mod-

stand fra kommende naboer. Dette kan dog håndteres tidligt i processen, og det kan være en

fordel, at der er stærk politisk opbakning, eller boligselskabet advokerer for projektet. Evaluerin-

gen viser, at boligafdelingerne i langt mindre grad oplever klager eller kritik fra naboer, når be-

boerne først er flyttet ind.

Erfaringerne fra kommunerne er, at tilskuddet til etablering af boligerne er relevant, fordi det har

været en central

drivkraft

for overhovedet at få etableret disse boliger. Kommunerne oplever, at

det især er vigtigt at etablere boliger i robuste og gode materialer, fordi dette kan betale sig for

at holde efterfølgende udgifter til vedligehold nede. Etableringsomkostningerne og de valg, der

træffes i etableringsfasen, har derfor stor betydning for efterfølgende omkostninger til drift og

vedligehold af boligerne. En udfordring for ordningen kan være, at det er socialt mest bæredyg-

tigt at etablere de skæve boligafdelinger som mindre enheder, men dette kan være en

udfor-

dring

for den

økonomiske bæredygtighed

i boligafdelingen. I flere af boligafdelingerne ople-

ver man, at de mindre enheder, kombineret med stort slidt på boligerne og behovet for at holde

huslejen på et niveau, der kan betales af målgruppen, er en udfordring. Nogle boligafdelinger er

endvidere etableret med udgangspunkt i, at målgruppens økonomiske grundlag er førtidspension.

Det er dog en erfaring, at målgruppens forsørgelsesgrundlag har ændret sig i løbet af de seneste

år med reformerne af kontanthjælp og de reducerede muligheder for at få tildelt førtidspension,

hvilket stiller yderligere krav til at sikre en lav husleje i de skæve boliger. Der er derfor et dilem-

ma i, hvordan etableringsomkostningerne prioriteres, så boligerne både bygges i langtidsholdbart

materiale og samtidig ikke giver for store omkostninger, som kommer til at afspejle sig i husle-

jen. Omkostningsanalysen i tre casekommuner viser dog, at det typisk er boligselskaberne, der

afholder driftsomkostningerne, når boligerne er etableret hvormed kommunerne primært har

udgifter til sociale viceværter, tomgangshusleje samt administration og visitation. Omkostnings-

analysen i de tre casekommuner viser, at de skæve boliger kan være en fordelagtig ordning for

kommunerne i forhold til § 110 tilbud, som ellers ville være et typisk alternativ for beboerne i de

skæve boliger.

Hvordan boligerne etableres er også vigtigt for

beboernes

trivsel. Valget af holdbare materialer

bør derfor træffes med omtanke for, at boligerne skal fremstå som et hjem. Det er vigtigt, at

rammerne i boligerne ikke kommer til at ligne en institution. Boligerne bør placeres med hensyn

til beboernes privatliv og etableres med øje for beboernes behov og mulighed for at sætte per-

sonligt præg på boligen. Målgruppen for boligerne kan være heterogen og har derfor ikke nød-

vendigvis samme behov. Der kan således ikke peges entydigt på, om fx fritliggende huse, ræk-

kehuse eller lejligheder er den bedste løsning, eller om boligerne skal ligge i centrum af byen

eller i fredeligere omgivelser uden for byen. Dette kommer an på kommunens øvrige tilbud til

målgruppen. Tilsvarende kan der ikke entydigt peges på, om et fælleshus er en god eller dårlig

løsning.

4.2

Etablerede boliger og boligafdelinger

I dette afsnit beskriver vi omfanget og karakteren af de boliger, der er etableret gennem ordnin-

gen for at belyse kommunernes konkrete anvendelse af ordningen. Analysen fokuserer på de

kommuner, der har modtaget tilskud fra Boligministeriets pulje, og som har besvaret spørgeske-

maundersøgelsen til evalueringen. Endvidere inddrager vi i analysen erfaringer fra de otte case-

kommuner, som har deltaget i dybdeundersøgelsen i evalueringen.

Tabellen nedenfor viser en oversigt over, hvor mange kommuner, boligafdelinger og boliger, som

ministeriet har givet tilsagn om tilskud til sammenlignet med antallet af kommuner, som har

besvaret spørgeskemaundersøgelsen og de boligafdelinger og boliger, som socialcheferne i kom-

munerne har rapporteret i spørgeskemaundersøgelsen. Kommunerne har i spørgeskemaundersø-

gelsen både angivet etablerede boliger og boliger under opførelse.

Tabel 4-1: Datagrundlaget i analysen: Oversigt over kommuner, boligafdelinger og boliger, der har fået

tilsagn om statslig støtte (2015) og svarprocent i kommune-surveyen (antal kommuner, boligafdelinger

og boliger, der indgår i analysen). Antallet af boliger i surveyen dækker både færdigetablerede og under

opførelse

Antal som har fået til-

sagn om statslig støtte

Kommuner

Boligafdelinger

Boliger

498

Antal i kommune-survey

329

Svarprocent

87,5

64,2

66,0

Kilde: ”Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015”, udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og

Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Tabellen ovenfor viser, at hovedparten af kommunerne, som har fået tilsagn fra ministeriet, også

har indgået i spørgeskemaundersøgelsen. Tabellen viser også, at det ikke er alle boligafdelinger

og alle boliger, som der er givet tilsagn til i de enkelte kommuner, som er blevet rapporteret i

spørgeskemaundersøgelsen. Der er således kommuner, som har modtaget tilsagn om tilskud til

etablering af skæve boliger, men som ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen og derfor

ikke indgår i evalueringen. Analysen i denne rapport baserer sig på de 21 kommuner og de 36

boligafdelinger, som er opgivet af disse kommuner. Den komplette oversigt over ministeriets

tilsagn om tilskud i forhold til de boligafdelinger, der indgår som evalueringens datagrundlag, kan

ses i Bilag 1.

Ser vi på en status for de boliger, kommunerne har planlagt, fremgår det af tabellen nedenfor, at

en kommune svarer, at nogle af boligerne stadig er under opførelse, mens tre kommuner svarer,

at ingen af boligerne endnu er færdigbyggede.

Tabel 4-2: Fordeling af kommuner efter om boligerne er færdigbygget

Ja, alle er færdigbygget

Nogle er færdigbygget, og andre er under opførelse

Ingen er færdigbygget

N = 21 kommuner med skæve boliger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Af tabellen nedenfor fremgår det yderligere, at kommunerne har angivet, at to boligafdelinger er

klar til indflytning i år 2015 eller senere. Tabellen viser også, at ca. 35 pct. (11 ud af 31) af bo-

ligafdelingerne stod klar til indflytning i år 2000-2003 og derfor på nuværende tidspunkt har ek-

sisteret i 13-16 år. Derudover blev ca. 48 pct. færdiggjort i årene fra 2004-2014, hvorfor der i

kommunerne efterhånden er flere års erfaring med anvendelse af ordningen. Fem kommuner har

svaret ved ikke på spørgsmålet om, hvilket år boligerne var/er klar til indflytning.

Tabel 4-3: Hvilket år var boligerne klar til indflytning? Ved boliger, som er under opførelse, svar da ven-

ligst ud fra, hvornår boligerne efter planen er klar til indflytning

År 2000 til år 2003

År 2004 til år 2006

År 2007 til år 2010

År 2011 til år 2014

År 2015 og fremefter

Ved ikke

Ingen færdigbyggede boliger

N = 36 boligafdelinger fordel på 21 kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Som beskrevet ovenfor var det særligt fra 2000-2003 og igen fra 2011-2014, at boligerne stod

klar til indflytning. Den første periode er starten af ordningen med skæve boliger, og perioden

2011-2014 ligger i umiddelbar forlængelse af Social- og Integrationsministeriets Hjemløsestrate-

. Der har således været en årrække mellem 2003 og 2011, hvor der har været tilgængelige

midler, men hvor der i mindre grad er blevet etableret skæve boliger, og boligerne er typisk ble-

vet etableret på tidspunkter, hvor der har været særligt fokus på hjemløshed og boliger.

De skæve boliger, som er blevet etableret, har i høj grad har været nybyggeri. Som tabellen

nedenfor viser, er 29 ud af 36 boligafdelinger etableret som nybyggeri, mens det kun er fem ud

af 36 boligafdelinger, hvor de skæve boliger er etableret ved renovering og/eller ombygning.

Tabel 4-4: Hvordan er boligerne etableret?

Antal boligafdelinger

Som nybyggeri

Ved renovering og/eller ombygning

Ved ikke

N = 36 boligafdelinger fordelt på 21 kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har to kommuner angivet, at de har nedlagt skæve boliger

i kommunen. Den ene kommune har svaret, at årsagen var problemer i nærområdet, mens den

anden kommune har svaret, at der var tale om en husbåd i regi af Kirkens Korshær, som var

blevet nedlagt. Det var også muligt for kommunerne at angive, hhv. at byggeriet var nedslidt, at

der var problemer i boligafdelingen, at der ikke var tilstrækkeligt behov for boligerne, og at boli-

gerne var for dyre i drift. Ingen af disse muligheder har således været årsag til at nedlægge

skæve boliger.

Tabel 4-5: Er der nogen skæve boliger i kommunen, som er blevet nedlagt?

Nej

Ved ikke

N = 20 kommuner med skæve boliger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Se den afsluttende rapport for Hjemløsestrategien her:

http://hjemlosestrategien.ramboll.dk/evalueringen%20og%20monitoreringen/~/media/C2DB8AEFC45344B2BCC032E2C10361DB.ashx

4.2.1

Karakteristik af boligerne

Størstedelen af de skæve boliger er etableret som fritliggende boliger, da dette gælder for 22 ud

af 36 boligafdelinger, som figuren nedenfor viser. Herefter er rækkehuse og etagebyggeri den

mest almindelige type bolig. ’Andet’-besvarelserne dækker over hhv. dobbelthuse og en boligaf-

deling, som ikke er etableret endnu.

Tabel 4-6: Hvilken type boliger er de skæve boliger? Sæt gerne flere krydser.

Fritliggende boliger

Rækkehuse

Etagebyggeri

Boliger på samme matrikel eller med

tilknytning til et botilbud

Midlertidig bebyggelse (fx skurvogne)

Andet, uddyb:

N = 36 boligafdelinger fordelt på 21 kommuner med skæve boliger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Et eksempel på en afdeling med

fritliggende boliger

er fx Ellehjørnet i Københavns Kommune,

der ligger på et lille område mellem en hovedvej, et kolonihave-/fritidshusområde og banelege-

met. Her er den tætteste nabo en tankstation. Boligafdelingen ligger stadig relativt tæt på byens

centrum, og der er bus- og togforbindelser i gåafstand. Boligerne er træhytter med et rum til

køkken og stue, et badeværelse og et soveværelse. Hver bolig har sin egen terrasse.

I Slagelse Kommune er en afdeling med skæve boliger etableret i en af boligorganisationens

mest attraktive afdelinger. Det er en afdeling med

rækkehuse,

som ligger i et parcelhuskvarter i

udkanten af byen, men i gåafstand til centrum. Man kommer ind i boligens kombinerede køkken

og stue. Her er der i den modsatte ende af rummet en dør ind til soveværelset og en dør ind til

badeværelset. Der er en lille forhave til hver af boligerne.

Afdelingen Klosterbo i Haderslev er et eksempel på en afdeling med skæve boliger, der er etable-

ret i

etagebyggeri

placeret centralt i byen. Lejlighederne er opført i en stor murstensbygning

opført i to plan. Der er seks boliger i stueplan og syv på første etage. De fleste af boligerne er ca.

45 m

fordelt på et lille køkken i forbindelse med entreen, et lille soveværelse med plads til en

enkeltseng, et badeværelse og en stue. Boligerne i stueetagen har for nylig fået udvidet deres

terrasse, så der nu er ca. 8 m

terrasse til hver af de seks boliger.

Boks 4-1: Eksempel på bolig med par

Figuren nedenfor viser en oversigt over forskelli-

ge karakteristika ved boligafdelingerne med skæ-

ve boliger. Figuren viser, at det i næsten halvde-

len (48 pct.) af de færdigetablerede boligafdelin-

ger er tilladt at have husdyr, og at lidt under

halvdelen (42 pct. svarende til 14 ud af 33) af

boligafdelingerne har boliger, der er egnede til

samkvem med børn. Blot 27 pct. (svarende til ni

boligafdelinger) har boliger, der er egnede til par.

I de otte casekommuner, vi har besøgt, hører det

til undtagelsen, at beboere i de skæve boliger har

En af de besøgte beboere har sin kæreste bo-

ende. Boligafdelingen består af ti træhytter,

hvor der er tre større boliger på 40-45 m

syv mindre boliger på 35 m

. Parret bor i en af

de mindre boliger, hvor man kommer direkte

ind i kombineret stue og køkken. I forlængelse

heraf er hhv. badeværelset og et lille sovevæ-

relse, hvor parret har indrettet sig med en

hems, så der også er plads til opbevaring under

sengen.

en kæreste eller ægtefælle boende permanent.

Figur 4-1: Karakteristika ved skæve boliger

Husdyr tilladt

Handicapvenlig

Egnet til par

Egnet til samkvem med børn

48%

45%

27%

42%

20%

40%

33%

42%

61%

45%

60%

80%

18%

12%

100%

Nej

Ved ikke

N = 33 boligafdelinger fordelt på 18 kommuner. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Det gælder for næsten halvdelen (45 pct.) af boligafdelingerne, at der er boliger, som er handi-

capvenlige. Boligerne kan fx være handicapvenlige ved, at der ud over en trappe også er en

rampe op til boligen, så boligen er tilgængelig for kørestolsbrugere. Et andet eksempel er flere

boligafdelinger, hvor badeværelset i boligen er stort, så der er plads, hvis man er kørestolsbru-

ger, og plads til, at plejepersonale kan komme til. De boligafdelinger, som ikke har handicapven-

lige boliger, er bl.a. boligafdelinger i etagebyggeri. Boligerne kan dog godt være etableret som

handicapvenlige uden boligafdelingen er det. I en af casekommunerne fortæller en interviewper-

son, at boligerne er bygget handicapvenlige, men at området, som de fritliggende huse ligger på,

ikke er handicapvenligt, fordi husene er omringet af græs, og området er sumpet, og det derfor

ikke i realiteten ville kunne lade sig gøre at bo der som kørestolsbruger.

Tabel 4-7: Hvad er den månedlige husleje (ekskl. vand og varme) og m

for boligerne? Fordelt på kom-

muner

Kommuner

Dyreste

Kr.

Billigste

Kr.

2250

1781

2990

3100

2350

3200

4727

2490

3415

3583

3121

3350

3544

2550

3125

3038

Typiske

Kr.

2250

2231

3100

2350

3204

4727

3504

2490

3415

3583

3150

3544

2200

3125

3062

Egedal

Esbjerg

Fredensborg

Frederiksberg

Guldborgsund

Haderslev

Helsingør

Holstebro

Høje-Taastrup

Kalundborg

Kolding

København

Odense

Odsherred

Randers

Silkeborg

Slagelse

Thisted

Vejle

Aalborg

Aarhus

Samlet

gennemsnit

3100

3273

3363

3100

2350

3899

4727

2490

3415

3583

3150

3530

3544

2800

3125

3297

N = 31 boligafdelinger fordelt på 16 kommuner. Angivet i kroner og m

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Som tabellen ovenfor viser, angiver de fleste kommuner (Frederiksberg, Guldborgsund, Holste-

bro, Kolding, København, Odense, Randers, Vejle og Aarhus), at de skæve boliger har samme

størrelse og samme husleje. Det samlede gennemsnit for boligerne er 3028 kr. for de billigste og

3297 for de dyreste. Holstebro har de dyreste skæve boliger og har, sammen med Odense, den

højeste kvadratmeterpris. Guldborgsund har de billigste skæve boliger, mens Esbjerg har den

laveste pris pr. kvadratmeter. I Esbjerg er der forskel på størrelsen og prisen af boligerne. I Ege-

dal er størrelsen på boligerne den samme, men huslejen er ikke den samme. Fra casebesøg i

Egedal ved vi, at boligafdelingen består af fire fritliggende huse, hvor de tre er bygget samtidigt

og ligger i forlængelse af hinanden, det fjerde er bygget senere og er dyrere i husleje end de

andre.

Holstebro uddyber, at boligerne er opført efter de første regler for ordningen med skæve boliger, hvor boligerne blev opført efter en

lav pris per m². Det betød, at boligerne blev små, og at der byggeteknisk blev sparet, hvilket senere har givet den udfordring, at bl.a.

vedligehold af boligerne er bekostelig, og at det er en udgift, som boligafdelingen skal bære. Samtidig er der stort slid på boligerne, og

ved flytninger fra boligerne er der store udgifter til istandsættelser, som overstiger indskuddet. Det er ekstra udgifter, som skal bæres

over huslejen, og dette er den direkte årsag til, at huslejen over tid er blevet forøget betragteligt.

Aalborg Kommune har to boligafdelinger med skæve boliger. Kommunen har angivet dyreste og billigste omkostninger og m

for

begge afdelinger, men kun typiske omkostninger og m

for én afdeling. Det resulterer i en typisk omkostning, som er lavere end den

gennemsnitlige billigste bolig på tværs af de to afdelinger.

4.2.2

Boligernes kvalitet

I dette afsnit uddyber vi kommunernes vurdering af boligernes kvalitet. Kvaliteten af boligerne

kan have en stor betydning for omkostningerne ved etableringen af boligerne såvel som omkost-

ningerne til drift og vedligehold efterfølgende. Generelt vurderer kommunerne med skæve boli-

ger, at boligerne er af god kvalitet med undtagelse af enkelte boligafdelinger. Figuren nedenfor

viser kommunernes vurdering af boligernes kvalitet for hver boligafdeling, de har etableret eller

er under opførelse.

Figur 4-2: Hvordan vil du ud fra følgende udsagn vurdere boligernes kvalitet?

Meget høj grad

Høj grad

Nogen grad

Mindre grad

18%

27%

17%

32%

13%

20%

17%

20%

27%

20%

17%

37%

40%

20%

40%

27%

40%

30%

43%

33%

36%

Slet ikke

29%

40%

27%

26%

Ikke relevant

14% 4%

27%

Boligerne er i god stand

De tekniske installationers tilstand er god (vand,

varme, el)

De indvendige overfladers tilstand er god (gulve,

vægge og lofter)

De udvendige overfladers tilstand er god

(klimaskærm)

Der er mulighed for at skabe et godt indeklima i

boligerne

Boligerne er energieffektive

Planløsningerne i boligerne fungerer godt

Der er gennemført tiltag for at ændre boligerne

til den nuværende brug og de nuværende behov

Boligernes afstand til indkøbsmuligheder er

rimelig

Boligernes afstand til offentlig transport er rimelig

De udendørs fællesarealer egner sig godt til at

understøtte fællesskabet i boligafdelingen

De indendørs fællesarealer egner sig godt til at

understøtte fællesskabet i boligafdelingen

23% 0%

13%

17% 0%

30%

29%

30%

20%

20% 3%

53%

47%

30%

20%

60%

30%

23%

27%

13%

7% 10% 7%

80%

100%

N = 31 boligafdelinger fordelt på 17 kommuner. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Som det fremgår af figuren ovenfor, vurderer kommunerne på de fleste parametre, at boligerne i

høj grad er af god kvalitet i ca. halvdelen af boligafdelingerne. Der er især en stor andel af bolig-

afdelinger, hvor planløsningen vurderes at være god, og de tekniske installationers tilstand vur-

deres at være god. Det gælder også for hovedparten af boligafdelingerne, at afstand til indkøbs-

muligheder og transport vurderes at være rimelig.

For næsten en fjerdedel af boligafdelingerne gælder det dog, at tilstanden på boligernes indven-

dige overflader, dvs. lofter, gulve og vægge, i mindre grad vurderes at være god. For over en

tredjedel (37 pct.) af boligafdelingerne gælder det også, at boligerne i mindre grad eller slet ikke

vurderes at være energieffektive.

Nogle af boligafdelingerne vurderes at være i meget dårlig stand, og en af kommunerne angiver i

en åben besvarelse, at de aktuelt er ved at renovere boligerne. Tabellen nedenfor viser de seks

kommuner, som i spørgsmålet ovenfor i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke har vurderet, at

boligernes kvalitet er god. Tabellen viser, hvad kommunen har overvejet at gøre ved de skæve

boliger, som de ikke vurderer, er i god stand.

Tabel 4-8: Har I på baggrund af boligernes stand overvejet nogle af følgende initiativer?

Sæt gerne flere

krydser.

1.7

1.8

1.9

Renovering af boligerne

Ombygning af boligerne

Overvejet initiativ

1.10

Nedlægning af boligerne

1.11

Igen af ovenstående initiativer

N = 12 boligafdelinger fordelt på seks kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Tabellen ovenfor viser, at kommunerne har overvejet at renovere boligerne i fem af de 12 bolig-

afdelinger og overvejet at ombygge boligerne i tre af de 12 boligafdelinger. For seks af de 12

boligafdelinger gælder det, at kommunen ikke har overvejet nogen af de nævnte initiativer. En

enkelt kommune har overvejet at nedlægge boligerne i en boligafdeling. Disse overvejelser kan

hænge sammen med, hvor gamle boligerne er. Tabellen nedenfor viser sammenhængen, hvornår

boligerne stod klar til indflytning og de forskellige tiltag. Tabellen viser, at det særligt gør sig

gældende for boligafdelinger, der er etableret før 2010, hvor bygningsreglementet BR10 trådte i

kraft.

Tabel 4-9: Kryds mellem indflytningsår og hvorvidt kommunen på baggrund af boligernes stand har

overvejet nogle af følgende initiativer?

Sæt gerne flere krydser.

Ældre boligafdelin-

ger (før 2010)

Renovering af boligerne

Ombygning af boligerne

Nedlægning af boligerne

Igen af ovenstående initiativer

N = 12 boligafdelinger fordelt på 6 kommuner. Angivet i antal.

Nyere boligafdelin-

ger (efter 2010)

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Kommunerne har i en åben besvarelse haft mulighed for at uddybe boligernes karakteristika,

hvor den kommune, der har overvejet at nedlægge boligerne, beskriver, at kvaliteten af byggeri-

et ikke er god, fordi der er blevet benyttet billige byggematerialer, og boligerne derfor ikke er

robuste i forhold til slitage. Udgiften til almindelig vedligehold i denne boligafdeling er stor dels på

grund af valget af billige byggematerialer, og dels på grund af større grad af slitage end i andre

almennyttige boliger som følge af beboernes rengøringsstandard.

I de otte casekommuner tegner sig det samme billede for boligernes kvalitet, som er beskrevet

ovenfor. Alle otte casekommuner har boligafdelinger, hvor boligernes kvalitet bliver betragtet

som god og i to af casekommunerne findes der boligafdelinger, hvor kvaliteten af boligerne i

mindre grad bliver betragtet som god.

På tværs af casekommunerne fremhæver man om de boliger, hvor

kvaliteten er god,

at bygge-

riet er opført i gode og robuste materialer, at boligerne er pæne og lyse, og at boligernes stan-

dard er den samme som i andre almene boligafdelinger. Disse betragtninger gør sig typisk gæl-

dende for de nyere etablerede boliger. I en af casekommunerne fremhæver man, at energini-

veauet i boligerne er lavt, hvilket har været et krav fra starten af etableringen, og i en anden

casekommune fremhæver boligselskabet, at standarden på de skæve boliger i forhold til indbo og

hårde hvidevarer er højere end i mange andre almene boliger, fordi der fx er vaskemaskine i

nogle af de skæve boliger. I en af casekommunerne fremhæver boligselskabet, at det er helt

centralt for dem at opføre de skæve boliger i samme kvalitet som andre almene familieboliger,

fordi de skæve boliger ikke skal stigmatisere beboerne ved at signalere et andet niveau eller en

anden standard. Denne tilgang kan også have betydning for slitagen på boligerne, idet en anden

casekommune fremhæver, at deres erfaring er, at der er mindre hærværk, og beboerne passer

bedre på de boliger, som er i god kvalitet, end de boliger der er af dårlig kvalitet.

I to af casekommunerne findes boligafdelinger, som interviewpersonerne vurderer, er i

mindre

god kvalitet.

Ifølge boligselskabet i den ene casekommune har man ikke taget de tilstrækkeligt

særlige hensyn, der er forbundet med målgruppen i betragtning ved etableringen af boligerne,

som derfor ikke er bygget i tilstrækkelig god kvalitet, men derimod i for uholdbare materialer.

Interviewpersonerne i denne casekommune fremhæver også en boligafdeling, hvor boligerne

består af skurvogne, som er dårligt vedligeholdt. Ifølge de sociale viceværter mangler de skæve

boligafdelinger her bedre køkkener, anden opvarmning end el og generelt mere solide huse.

beboere,

vi har besøgt og interviewet, er generelt set meget tilfredse med deres bolig, hvil-

ket bliver uddybet yderligere i kapitel 5. I forhold til kvaliteten af boligerne kan det dog fremhæ-

ves fra beboernes perspektiv, at især køkkenerne kan opleves som mangelfulde. To af de beboe-

re, vi har interviewet, påpeger, at køkkenerne er meget små, og der fx i høj grad mangler skabs-

plads. Den ene beboer påpeger, at han ikke har nogen ovn i sit køkken, og der heller ikke er

plads til at få en ovn.

4.3

Etableringsprocessen

Dette afsnit beskriver kommunernes erfaringer med etablering af skæve boliger. Først beskriver

vi overordnet kommunernes proces og organisering ved etableringen af de skæve boliger, samt

hvor initiativet til etableringen af skæve boliger typisk udspringer fra. Herefter følger de bygge-

tekniske og målgruppespecifikke overvejelser og erfaringer, som casekommunerne har gjort sig

ved etableringen af skæve boliger. Afslutningsvis samler vi op på disse erfaringer i relation til

finansiering og omkostninger ved etablering af skæve boliger, og hvilke barrierer kommunerne

her kan opleve for anvendelse af ordningen.

Overordnet proces og organisering ved etableringen af boligerne

4.3.1

Figuren nedenfor viser de typiske faser, aktører og aktiviteter, der er ved etableringen af skæve

boliger fra idéfasen, til det endelige byggeri står færdigt og går i drift. Figuren og de aktiviteter,

den viser, baserer sig på værdistrømsanalyserne i fire casekommuner. Den typiske proces inde-

bærer, at kommunen etablerer skæve boliger med et alment boligselskab som bygherre og efter-

følgende driftsherre, og det er denne proces, der er optegnet i figuren

I en af casekommunerne har et forsorgshjem taget initiativ til at etablere de skæve boliger i samarbejde med det daværende amt.

Kommunen har derfor ikke været med i etableringsfasen. Forsorgshjemmet oprettede en boligforening for de skæve boliger, og lede-

ren af forsorgshjemmet står også for driften i boligforeningen.

Figur 4-3: Værdistrømsanalyse for etableringsprocessen

I spørgeskemaundersøgelsen har socialcheferne i de kommuner, der har etableret skæve boliger,

oplyst, hvilke samarbejdspartnere der har været involveret i etableringsprocessen. Tabellen ne-

denfor viser, at den tekniske forvaltning i kommunen har været inddraget som samarbejdspart-

ner i etableringsprocessen i langt de fleste kommuner. Endvidere har ca. halvdelen af kommu-

nerne inddraget repræsentanter for målgruppen i processen samt enten et boligselskab eller en

almen boligforening. Andre aktører dækker over § 110-boform, et kommunalt bostøttetilbud,

Kirkens Korshær, lokalafdelinger af Rådet for Socialt Udsatte samt naboer.

Tabel 4-10: Hvilke samarbejdspartnere har været involveret i processen omkring etableringen af skæve

boliger? Sæt gerne flere krydser.

Samarbejdspartnere involveret i processen

Repræsentanter for målgruppen

Interesseorganisationer for lejerne

Den tekniske forvaltning i kommunen

Boligselskab/almen boligforening

En fond eller velgørende organisation

Andre

N = 20 kommuner med skæve boliger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Antal

Informanterne i flere casekommuner fortæller, at der er nedsat et udvalg eller en følgegruppe i

forbindelse med etableringen af de skæve boliger, som både går på tværs af forvaltninger i

kommunen og med inddragelse af andre parter som fx boligselskabet eller Kirkens Korshær. Ud

af 20 kommuner, som har etableret skæve boliger, angiver en tredjedel, at repræsentanter for

målgruppen blev inddraget i idéfasen, og næsten halvdelen af kommunerne angiver, at repræ-

sentanter for målgruppen har været inddraget i forbindelse med indflytning (se figur 1 i Bilag 3).

Kommunerne angiver også, at den tekniske forvaltning i kommunen har været inddraget ved

projektering og byggeri i 75 pct. af kommunerne, og i 40 pct. af kommunerne er den tekniske

forvaltning blevet inddraget i forbindelse med finansieringen af byggeprojektet (se figur 1 i Bilag

3). I casekommunerne er det typisk den tekniske forvaltning, der sender bygherre- og driftsher-

rerollen i udbud, og det er herefter et boligselskab, som varetager bygherrerollen og sender en-

treprenøropgaven i udbud. Når byggeriet står færdigt, bliver boligselskabet driftsherre for boli-

gerne, og kommunen varetager den sociale støtte i boligerne, jf. Bekendtgørelsen til puljen. Und-

tagelsen fra dette er enkelte steder, hvor et § 110-tilbud varetager driftsherrerollen og den socia-

le støtte i boligerne.

I flere casekommuner bliver samarbejde på tværs af forvaltningsenheder i initiativfasen fremhæ-

vet som en fordel. Dette kan være samarbejde om det boligsociale område, hvor overvejelser om

efterspørgsel og udbud af boliger til udsatte borgere kan diskuteres på tværs af relevante for-

valtninger. Det kan også være hensigtsmæssigt at inddrage eksterne aktører, fx i form af bolig-

selskab, forsorgshjem og bygherrerådgiver, som kan kvalificere kravspecifikationerne til de skæ-

ve boliger i de indledende faser.

Boks 4-2: Eksempel på tværfagligt samarbejde tidligt i planlægningen af de skæve boliger

I Esbjerg Kommune har man organiseret sig på tværs af forvaltninger allerede i programfasen, hvor krav-

specifikationerne til boligerne formuleres. Her har socialforvaltningen, som har taget initiativet til etable-

ringen af boligerne og som efterfølgende ejer boligerne, allerede i programfasen haft samarbejde med

ejendomsafdelingen i teknik- og miljøforvaltningen, der opfører boligerne. I Esbjerg har man et byggeud-

valg, som bistår fagforvaltningerne, når de skal bygge. Byggeudvalget overtager projekter fra fagforvalt-

ningerne, mens byggeriet står på, og på den måde har man samlet erfaringerne fra hele kommunen ét

sted. Byggeudvalget kan derfor fungere som rådgiver i forbindelse med planlægningen af byggeriet af de

skæve boliger og vejlede socialforvaltningen om, hvad de kan få for pengene. De peger endvidere på,

hvilke materialer der bør vælges, og har løbende drøftelser med socialforvaltningen om, hvilke ønsker de

har til byggeriet. De interviewede aktører i Esbjerg fremhæver, at denne organisering har været hen-

sigtsmæssig, fordi den specifikke socialfaglige viden om målgruppen og deres behov inddrages sammen

med byggeudvalgets centraliserede viden om regler på området, og hvilken byggestandard der er hen-

sigtsmæssig og økonomisk kan lade sig gøre.

4.3.2

Initiativ til etablering af skæve boliger

Evalueringen viser, at det primært er socialforvaltningen i kommunerne, som har taget initiativet

til at etablere de skæve boliger i kommunen. Det samme billede har tegnet sig i de tidligere eva-

lueringer af ordningen med skæve boliger

. Derudover har det i nogle kommuner været et bolig-

selskab eller en almen boligforening, som har været initiativtager, ligesom Kirkens Korshær også

har været initiativtager.

Tabellen herunder viser fordelingen af, hvilke aktører der har været initiativtager på at indsende

ansøgningen til ministeriets pulje om etablering af skæve boliger. Kommunerne har kunnet angi-

ve flere aktører, og for flere besvarelser gælder det, at flere aktører har taget initiativet til at

etablere de skæve boliger. Tabellen viser derfor fordelingen for de besvarelser, hvor én aktør har

taget initiativ, og fordelingen af de besvarelser, hvor der er angivet flere aktører.

Tabel 4-11: Hvilke aktører har taget initiativ til at indsende ansøgningen til etablering af skæve boliger?

Sæt gerne flere krydser.

Aktør

Socialforvaltningen i kommunen

Den tekniske forvaltning i kommunen

Boligselskab/Almen boligforening

En fond eller velgørende organisation

Anden aktør

N = 20 kommuner med skæve boliger. Angivet i antal.

Initiativ alene

Initiativ med andre

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er det i langt de fleste tilfælde socialforvaltningen, som

har været initiativtager til at indsende ansøgningen til etablering af skæve boliger. I ni kommuner

Bascon og CASA (2004): Boliger og hjem for særligt udsatte – Evalueringsrapport

Bascon og CASA (2006): Boliger og hjem for særligt udsatte – Erfaringer med de anderledes boliger. Evalueringsrapport II

ud af 20 er det socialforvaltningen alene, der har taget initiativ til at bygge de skæve boliger, og i

otte kommuner har socialforvaltningen taget initiativ sammen med andre aktører.

Derudover har boligselskabet i tre tilfælde været med til at tage initiativ til at indsende ansøgnin-

gen, ligesom en almen boligforening i tre tilfælde har været initiativtager sammen med andre

aktører og i ét tilfælde taget initiativ alene. I de seks kommuner, hvor en ’anden aktør’ har været

med i initiativet, hvilket dækker § 110-boform, Kirkens Korshær, kommunens Koncernledelse,

amtet (ansøgning indsendt i 2002), Rådet for Socialt Udsatte samt udfører-delen i socialpsykia-

trien.

Initiativet til at bygge og etablere skæve boliger er udsprunget på forskellig vis i kommunerne. I

interviews med casekommunerne fremgår det, at ideerne til etablering af de skæve boliger ho-

vedsageligt udspringer af kortlægning af hjemløsesituationen i kommunen, politisk opmærksom-

hed og vilje i forhold til målgruppen, eller at en boligforening har set behovet for at etablere boli-

ger til målgruppen, som har svært ved at bo i et alment boligbyggeri. I Haderslev og Slagelse har

et § 110-tilbud været med til at tage initiativ til etableringen, hvor forsorgshjemmet i Haderslev

har etableret de skæve boliger i samarbejde med det daværende amt i forlængelse af § 110-

boformen, mens forsorgshjemmet i Slagelse har samarbejdet med boligforening og kommunen

om etableringen af de skæve boliger.

4.3.3

Etablering af skæve boliger som nybyggeri eller i eksisterende byggeri

I de kommuner, hvor der er gennemført casebesøg, har hovedparten erfaringer med at etablere

skæve boligafdelinger som nybyggeri, typisk som fritliggende boliger. Der er også et par af case-

kommunerne, som har etableret skæve boliger i et eksisterende byggeri. I nogle tilfælde har

lokaliteten været indtænkt i projektet fra start – dvs. allerede under den spæde idéfase. Men i de

fleste kommuner har det været et element i selve etableringen at finde

en passende grund.

På

tværs af aktører er det gældende, at der er nogle forhold, der skal tages højde for, når grunden

udvælges. Københavns Kommune har fx følgende kriterier, som de bruger, når der skal findes en

passende grund:

Afstand til naboer.

Det tilstræbes, at de skæve boliger ikke etableres for tæt op ad naboer

dels fordi beboerne i de skæve boliger kan være til gene for naboer, dels fordi naboer kan gø-

re modstand mod byggeriet, hvilket kan besværliggøre etableringsprocessen.

Tæt på indkøb og transport.

Boligafdelingen skal være i rimelig afstand til indkøb og trans-

port. De fleste grunde i København lever op til dette kriterium, men i andre casekommuner er

det relevant, at grunden ikke er for langt væk fra de sociale og sundhedsmæssige tilbud,

målgruppen har brug for, eller indkøb og transport.

Ejerskab/køb vs. leje af grund.

En grund, som kommunen ejer eller kan købe af en tredje-

part, såsom eksempelvis DONG eller DSB, er at foretrække frem for at leje en grund. Årsagen

hertil er, at byggeri på en lejet grund har en kortere tidshorisont, hvilket er uhensigtsmæssigt

over for beboerne.

Grundens størrelse.

Grunden skal være lille, da den ellers har for stor værdi. Derudover er

der fastlagt en politisk prioritering om, at større grunde skal anvendes til etablering af almin-

delige almene boliger.

De skæve boligafdelinger skal være geografisk spredt.

Det er en del af kommuneplanen og en

politisk målsætning, at de skæve boligafdelinger skal være spredt i byen.

Mulighed for friareal.

Der skal være mulighed for at etablere friareal ved boligerne. Derfor

kan der eksempelvis ikke etableres skæve boliger i en opgang ved Hovedbanegården.

Lokalisering af en passende grund eller lokalitet er en

barriere

for anvendelse af ordningen på

tværs af kommuner, som har etableret skæve boliger eller overvejet at etablere skæve boliger.

Af de 41 kommuner, som har etableret skæve boliger eller overvejet at etablere skæve boliger,

angiver 34 pct. at dette i høj eller i meget høj grad har været en barriere for anvendelse af ord-

ningen. Andre igen har fremhævet, at det har været en udfordring at finde en placering til boli-

gerne, fordi der ikke gives tilskud til opførelsen af skæve boliger, hvis en grund og/eller ejendom

ejes af en privatperson. Kravet om, at det ikke må være en privatperson, som ejer grund og

ejendom, hvor de skæve boliger skal opføres, kan derfor være en anden barriere for at finde

lokationer til de skæve boliger.

I Københavns Kommune oplever man i særdeleshed, at det kan være svært at finde grunde, som

lever op til de listede udvælgelseskriterier. De største barrierer er at finde grunde, som er billige

nok, og som ikke skal anvendes til et andet formål – eksempelvis alment boligbyggeri. Derfor

bliver de skæve boliger typisk placeret på grunde, som er kantareal eller umatrikuleret grund.

Grundene er ofte så små og dårligt placerede, at der ikke er andre, der ønsker at købe dem. Ty-

pisk er der derfor kun en grund at vælge for socialforvaltningen, når der skal etableres en ny

skæv boligafdeling.

Nogle af de kommuner, som har etableret de skæve boliger på en ny grund, har indhentet erfa-

ringer om lignende byggeri enten internt i kommunen eller hos andre kommuner, som har etab-

leret skæve boliger. Flere kommuner fortæller, at projektudvalget har været på

inspirationstur

i andre byer for at se på skæve boliger, for eksempelvis bedre at kunne danne sig et indtryk af,

hvordan byggeriet skulle etableres. Det gælder eksempelvis forhold som:

Etablering af sammenhængende huse eller fritstående huse

Ved fritstående huse – vurdering af minimumsafstand mellem husene

Projektering af husenes vinduer i forhold til hinanden

Etablering af et ”privat udemiljø” ved det enkelte hus eller ej

Etablering af fælleshus eller ej

Etablering af fælles udemiljø eller ej

Boks 4-3: Eksempel etablering i eksisterende byggeri

Slagelse Kommune er en af de casekommu-

ner, som har erfaringer med at etablere

Slagelse Boligselskab havde et erhvervsleje-

skæve boliger i

eksisterende byggeri.

mål, som havde stået tomt i lang tid. Det var

Hvor de fleste kommuner har haft lokalise-

en gammel købmandsbutik, som de havde

ring af en egnet grund som en del af pro-

haft svært ved at finde et nyt formål med.

cessen i anlægsprojektet, var det i Slagelse

Det betød, at formanden for Slagelse Bolig-

Kommune lokaliteten, som udgjorde ud-

selskab fik ideen til at ombygge erhvervsle-

springet for ideen til at etablere en ny afde-

jemålet til skæve boliger. Den boligafdeling,

ling af skæve boliger. I Slagelse påpeger

som den gamle købmandsbutik lå i, var en af

nogle interviewpersoner, at det kan være

de mest attraktive boligforeninger i Slagelse.

begrænsende for anvendelse af ordnin-

Boligforeningen ligger i et parcelhusområde i

gen,

at de skæve boliger skal etableres som

udkanten af Slagelse, og der er etableret fem

en selvstændig boligafdeling. I stedet kunne

skæve boliger som rækkehuse i et plan.

man overveje, at boligerne kunne etableres

på forskellige lokationer og evt. i forlængel-

se af en eksisterende almen boligforening, hvor man var klar til at tage det sociale ansvar på sig,

evt. i kombination med billigere husleje, og dermed kunne understøtte integrationen af beboerne

i de skæve boliger i lokalområdet.

En udfordring, som er fælles, uanset om de skæve boliger etableres som nybyggeri, og kommu-

nen derfor skal finde en egnet grund, eller etableres i eksisterende byggeri, er, at lokaliteten dels

skal være

tæt nok på byen,

herunder indkøbsmuligheder, transport og de sociale og sund-

hedsmæssige tilbud, som målgruppen kan være tilknyttet i hverdage, og samtidig skal placeres,

så

naboer generes mindst muligt.

Flere casekommuner påpeger, at den ideelle grund til at

etablere nye skæve boliger er et område, som ligger lige i udkanten af byen, så beboerne har let

adgang til indkøb og transport, men samtidig så afsides, at beboerne kan have udadreagerende

eller misbrugende adfærd uden at generere naboerne. Det kan også være en overskudsgrund i

forbindelse med anlæg af veje, jernbaner eller lignende, hvis grunden skal findes i nærheden af

byens centrum og ikke være for dyr.

Det har på tværs af kommunerne været en udfordring i forhold til

naboer,

når en passende loka-

litet for de skæve boliger har skullet findes. Naboerne har ofte haft bekymringer i forhold til, om

målgruppens indflytning ’i baghaven’ ville medføre stigende kriminalitet samt utryghed, og om

huslejepriserne ville falde. I de fleste kommuner har der været disse nabo-bekymringer og været

diskussion og drøftelse af placeringen af de skæve boliger. I Egedal Kommune udviklede det sig

til regulære borgerprotester og næsten direkte hetz mod de borgere, som er i målgruppen for en

skæv bolig. I nogle kommuner har naboerne foreslået en ny og anden placering af de skæve

boliger – hvilket man bl.a. valgte at arbejde videre med i Vejle Kommune, hvor de skæve boliger

blev etableret på den grund, naboerne foreslog. I Københavns og Egedals Kommuner har der

ligeledes været foreslået andre grunde af naboerne, omend man her dog har valgt ikke at følge

dette forslag, da man mente, at den bedste lokalitet var fundet.

Det er centralt at have fortalere for planen om at etablere skæve boliger, når naboers reaktioner

skal håndteres. I Egedal Kommune har politikerne spillet en afgørende rolle, da de ’har stået på

mål’ for planen om at etablere de skæve boliger og deltaget i nabomøder m.m. for at vise den

politiske opbakning til at hjælpe målgruppen. I Slagelse afholdt man tidligt et informationsmøde

for beboerne i den boligforening, som de skæve boliger skulle opføres i, samt de omkringliggende

naboer. Slagelse Boligselskab fortæller, at tidlig inddragelse af beboerne og naboerne var frugt-

bart, og at beboerne i boligforeningen endte med at have stor opbakning til projektet, fordi for-

manden for boligforeningen talte for det og havde været med til at få ideen til etablering af de

skæve boliger. Dialogen var åben, hvilket gav beboerne en tryghed og en oplevelsen af, at der

ikke var noget, der ’blev lusket ind om natten’. På tværs af casekommunerne viser det sig, at der

typisk ikke er naboklager, når boligerne først er etableret, og beboerne er flyttet ind.

4.3.4

Byggetekniske og målgruppespecifikke overvejelser om boligerne

Der er behov for særlige byggetekniske overvejelser, hvis boligerne skal etableres hensigtsmæs-

sigt i forhold til målgruppen. Casekommunerne fremhæver en række konkrete overvejelser og

erfaringer, de har gjort sig ved etableringen af de skæve boliger. Som det også fremgår af tidli-

gere evalueringer af skæve boliger

, er antallet af boliger i boligafdelingen en central overvejelse

ved planlægningen af en skæv boligafdeling. Nogle af de casekommuner, vi har besøgt, fremhæ-

ver dilemmaet ved, at det mest hensigtsmæssige for borgerne i målgruppen er

små boligafde-

linger,

men at dette til gengæld er

skrøbeligt

i forhold til den

økonomiske

drift af boligafdelin-

gen. I flere casekommuner fremhæves det som mest optimalt, hvis boligafdelingen har fem til ti

skæve boliger. En boligafdeling med færre end fem skæve boliger kunne socialt set være hen-

sigtsmæssigt for nogle borgere i målgruppen, men kan være for vanskeligt at få til at hænge

sammen økonomisk. Hvorimod

store boligafdelinger

med 15-20 boliger kan være lettere at

drive økonomisk, men kan, ifølge interviewpersoner i flere casekommuner, være

svære at drive

socialt.

En anden overvejelse, som særligt gælder ved nybyggeri af fritliggende huse, er boligernes

af-

stand til hinanden

placering

i forhold til hinanden. I flere casekommuner fremhæver inter-

viewpersonerne, at placeringen af husene skal tage højde for beboernes privatliv. I en af de skæ-

ve boligafdelinger ligger boligerne rundt i udkanten af grunden med et enkelt hus, som er place-

ret mere midt i området ved parkeringspladsen, fælleshuset og ved stien ind til de andre huse.

Bascon og CASA (2004): Boliger og hjem for særligt udsatte – Evalueringsrapport

Bascon og CASA (2006): Boliger og hjem for særligt udsatte – Erfaringer med de anderledes boliger. Evalueringsrapport II

Den sociale vicevært i boligafdelingen fortæller, at de forskellige beboere, der har haft denne

bolig, ikke har været glade for placeringen og har oplevet, at man som beboer var meget ekspo-

neret i dette hus. I forlængelse af denne overvejelse er det centralt at gennemtænke fx

place-

ring og størrelse af vinduer

i boligerne for at sikre tilstrækkelig grad af privatliv for beboerne i

fritliggende huse. Samtidig fremhæver nogle af de interviewede beboere, som bor i fritliggende

boliger med

eget udendørsareal i form af terrasse eller mindre have,

at dette er af stor

værdi for dem.

Ved etablering af boligerne fremhæver flere casekommuner overvejelser om, hvordan boligerne

kan etableres med

materialer,

der er robuste og af god kvalitet og samtidig ikke for omkost-

ningstunge. Dels skal almene boliger økonomisk holde sig inden for et rammebeløb i form af en

maksimal omkostning pr. kvadratmeter, men i de skæve boliger er det endvidere centralt, at

huslejen holdes på et niveau, som målgruppen kan betale. Samtidig fremhæver boligselskaberne

vigtigheden af at etablere boligerne med materialer, som sikrer færre omkostninger til vedlige-

hold efterfølgende, da det kan blive dyrere i den efterfølgende drift og vedligehold af boligerne,

hvis der spares på materialerne ved etableringen. Konkret har en casekommune fremhævet føl-

gende forslag baseret på erfaringerne med etableringen af skæve boliger:

Nøglebrikker frem for nøgler, da det gør det billigere at kode låsen om, hvis nøglerne/brikken

mistes

Stålvaske frem for porcelæn

Dørspioner i dørene

Forstærkede døre, der ikke kan sparkes ind eller sparkes i stykker

Vægge i mere robuste materialer end gips

Undgå store vinduespartier, hvor det er dyrt at udskifte glas.

Samtidig med overvejelserne om robuste materialer, som mindsker omkostningerne til vedlige-

hold og reparation i boligerne, fremhæver særligt et af de interviewede boligselskaber, at det er

centralt, at boligerne etableres, så rammerne gør det muligt at

opleve boligen som et hjem.

Valget af materialer bør derfor afvejes i forholdet mellem at være robust og holdbart, uden at

boligens æstetik bliver institutionspræget. Det er vigtigt for beboerne, som vi har besøgt, at boli-

gen er

deres

hjem. I forlængelse heraf påpeger en interviewperson i en af casekommunerne, at

der er gode erfaringer med, at boligerne etableres med mulighed for at sætte sit

eget personli-

ge præg

på boligerne, fx ved mulighed for at bygge et lille skur på ens private udeareal eller en

overdækning til terrassen. Borgerne i målgruppen for de skæve boliger kan have meget forskel-

ligartede behov, og det er derfor centralt at overveje ved etableringen af boligerne, hvordan der

kan skabes rum for og fleksibilitet til, at borgerne kan indrette boligen som et hjem, der opfylder

den enkeltes behov, fx så der er plads til at have en opvaskemaskine. Nogle af beboerne i de

skæve boliger fremhæver, at køkkenerne er meget små, og at der kan mangle skabsplads.

Der er nogle forhold ved de skæve boliger, som ikke kan tilpasses efter etableringen, fx

bade-

værelsets størrelse.

Her fremhæver flere interviewpersoner i en casekommune, at der kan

være et dilemma ved opførelsen af boligerne, fordi boligerne på den ene side skal kunne rumme,

at beboerne bor der livet ud, og der derfor kan blive behov for, at badeværelset har den nødven-

dige størrelse, for at beboeren kan modtage den nødvendige pleje i boligen. Samtidig kan det

virke uhensigtsmæssigt for borgere, der ikke har dette behov, at badeværelset fylder så stor en

del af boligens kvadratmeter.

Casekommunerne har haft en række overvejelser om

etableringen af fælleshus

til boligafde-

lingen på baggrund af deres erfaringer hidtil. Beboernes anvendelse af fællesarealer uddybes

nærmere i kapitel 5, men overordnet er der stor forskel på, hvor meget og hvordan fælleshuset

bliver brugt i de forskellige boligafdelinger. I de fleste casekommuner anvendes fælleshuset pri-

mært som et sted, hvor beboerne kan finde den sociale vicevært, og hvor der evt. kan være va-

skemaskine og tørretumbler, som beboerne kan anvende. I en af casekommunerne, hvor de

skæve boliger er etableret i forbindelse med et § 110-forsorgshjem, påpeger man, at fælleshuset

mest har været et unødigt fordyrende element ved etableringen af de skæve boliger, fordi det

ikke anvendes af beboerne. I en anden casekommune var der ikke midler til at etablere fælles-

arealerne til boligafdelingen, og man fik derfor etableret fælleshuset ved hjælp af frivillige kræf-

ter og et samarbejde med den tekniske skole. Nogle af de interviewede sociale viceværter frem-

hæver, at fælleshuset kan være et nødvendigt grundlag for at kunne etablere et fællesskab i

boligafdelingen, men at fælleshuset ikke automatisk fører til fællesskab i boligafdelingen. Hvor-

vidt det er hensigtsmæssigt at etablere et fælleshus, må derfor udspringe af en konkret vurde-

ring af den enkelte boligafdeling, der skal etableres, og en konkret afsøgning af målgruppen og

beboernes behov i idéfasen, og når byggeprojektet skal designes.

Flere casekommuner peger på, at der ikke er en type byggeri, der nødvendigvis egner sig bedre

som skæve boliger end andre typer. I Randers har man 43 skæve boliger fordelt i fire boligafde-

linger. Her er erfaringen, at det er en fordel at have forskellige typer boliger, både lejligheder og

fritliggende huse som skæve boliger, fordi målgruppen for boligernes behov og ønsker er forskel-

lige. I Randers ønsker man endvidere at etablere en boligafdeling til kvinder, som man på nuvæ-

rende tidspunkt ikke kan se passer ind i de eksisterende boligafdelinger. I Slagelse har man lig-

nende overvejeler og påpeger, at der ikke er en type boliger, som kan rumme alle i målgruppen.

Slagelse Kommune oplever derfor også behov for en ny type skæve boliger i form af fritliggende

huse, som er placeret i omgivelser med mere afstand og luft mellem beboerne, som kan rumme

beboere, der ikke kan bo i de nuværende afdelinger, som består af en opgang og en afdeling

med rækkehuse.

4.3.5

Omkostninger ved etablering af skæve boliger

De kommuner, som har etableret skæve boliger eller har skæve boliger under opførelse, er ble-

vet spurgt om omfanget af omkostningerne til byggeprojektet i forhold til budgettet. Som det

fremgår af figuren nedenfor, angiver knap halvdelen, at omkostningerne til at etablere de skæve

boliger var som forventet. Dernæst er der lidt over en tredjedel, som angiver, at omkostningerne

var højere end forventet.

Figur 4-4: Hvor store var omkostningerne for byggeprojektet/byggeprojekterne ift. jeres budget?

Højere end forventet

35%

20%

40%

Som forventet

47%

60%

Ved ikke

18%

80%

100%

N = 17 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

En faktor, som kan være medvirkende til, at omkostningerne til byggeprojektet bliver højere end

forventet, kan være, hvis byggeprojektet trækker ud og tager længere tid end forventet. Figuren

nedenfor viser, at størstedelen af kommunerne angiver, at byggeperioden varede den tid, som

var forventet, men ca. en fjerdedel angiver, at byggeperioden varede længere tid end forventet.

Ofte er det gældende, at byggeprojekter trækker ud og tager længere tid end forventet.

Figur 4-5: Hvor lang tid varede byggeperioden ift. jeres forventninger?

Længere tid end forventet

24%

20%

40%

Som forventet

65%

60%

Ved ikke

12%

80%

100%

N = 17 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

I Vejle Kommune oplevede man, at byggeriet blandt andet blev forsinket, da entreprenøren gik

konkurs undervejs, og kommunen derfor skulle igangsætte en ny udbudsrunde, da byggeriet var

halvt færdigt. Der gik fire år, fra at kommunen gik i gang med byggemodningen i 2009, til boli-

gerne stod færdige i 2013. Kommunen har måttet tildele tillægsbevillinger til projektet dels på

grund af entreprenørens konkurs, dels på grund af grunden, som boligerne er etableret på, hvor

der har været behov for at lave dræn af grunden. Entreprenørens konkurs betød primært, at

projektet skred tidsmæssigt og tabte energi, og projektets økonomi skred primært som følge af

jordens kvalitet, som medførte, at der skulle etableres dræn.

Selv i casekommuner, hvor byggeprojektet ikke blev forsinket, bliver det fremhævet som en ud-

fordring at holde omkostningerne til etablering af de skæve boliger på et niveau, som giver en

husleje, der kan betales af målgruppen. Selv med det statslige tilskud til etablering af de skæve

boliger kan det være en udfordring at etablere boligerne med en lav husleje. I en af casekommu-

nerne fremhæver den tekniske forvaltning, at tilskuddet til etablering af de skæve boliger bedst

passer til projekter, hvor boligerne etableres i eksisterende byggeri, da det kan være dyrt at

bygge nyt, hvis grunden fx skal klargøres til byggeriet med kloak og andre tilslutninger. Der kan

samtidig være stor forskel på, hvor mange og hvilke grunde kommunerne råder over, og hvad

grundpriserne er i de enkelte kommuner. De regionale forskelle på grundpriserne fremhæves

som en udfordring for etablering af skæve boliger, fordi tilskuddet til boligerne er de samme,

men der kan være store forskelle i kommunernes udgifter ved at stille en grund til rådighed.

En af casekommunerne fremhæver, at det på grund af det statslige tilskud til etableringen bedre

kunne betale sig at bygge større boliger på 50 m

frem for mindre boliger på 35 m

, selvom de

mindre boliger fint kunne imødekomme beboernes behov. Dette blev fremhævet med henvisning

til bekendtgørelsen om tilskud til skæve boliger, hvor det fremgår at handicapvenligt indrettede

boliger, parboliger og boliger over 40 m

kan få det største tilskud

. Samtidig fremhæver flere af

casekommunerne, at en udfordring ved omkostningerne til etablering af de skæve boliger er, at

målgruppen for boligernes økonomiske grundlag har ændret sig. Nogle casekommuner beretter,

at de har sat etableringsomkostningerne efter en husleje, som beboerne på førtidspension kan

betale, men at flere beboere i de skæve boliger og målgruppen for de skæve boliger nu i højere

grad modtager kontanthjælp og derfor kan have svært ved at have råd til boligerne.

Flere casekommuner har således nævnt, at det har været en udfordring at få økonomien i byg-

geprojekter til at hænge sammen, idet det er vanskeligt at ramme en lav husleje, når der skal

bygges nye boliger, eller der skal være plads til vedligehold af boligerne i budgettet. Generelt kan

det være en udfordring at fastsætte en husleje, der er tilstrækkelig lav til, at målgruppen kan

betale den, og kommunerne har derfor oplevet, at borgere fravælger at flytte i boligerne. På

baggrund af casekommunernes erfaringer kunne der være behov for at revurdere tilskuddet til

etablering af boligerne, så tilskuddet i højere grad imødekommer regionale forskelle på grundpri-

ser og tager højde for udgifterne ved de konkrete etableringsprojekter, fx med forskelligt tilskud

til hhv. nybyggeri og etablering i eksisterende byggeri.

4.4

Organisering og omkostninger ved driften af boligerne

De byggetekniske valg og omkostningerne ved etablering af de skæve boliger kan have stor be-

tydning for den efterfølgende drift af boligerne. De etablerede skæve boliger kan tilhøre en almen

selvejende institution, en almen boligorganisation eller kommunen

. I dette afsnit beskriver vi,

hvordan drift og vedligehold af boligerne er organiseret, samt boligselskabernes og kommuner-

nes erfaringer med omkostninger til drift og vedligehold af boligerne. Hermed belyser vi de even-

tuelle barrierer, der kan være ved den efterfølgende drift af boligerne, og som kan have betyd-

ning for kommunernes anvendelse af ordningen.

§ 15 stk. 2:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123514

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123514#K3.

4.4.1

Organisering ved driften af boligerne

Tabellen nedenfor viser, at ansvaret for drift og vedligehold af de skæve boliger i 18 ud af 36

boligafdelinger alene ligger hos en almen boligorganisation. For otte boligafdelinger gælder det,

at kommunen alene har ansvar for drift og vedligehold af boligerne, og i tre boligafdelinger er det

en § 110-boform, der har ansvaret for driften af boligerne. Tabellen viser også, at drift og vedli-

gehold af boligerne i syv af boligafdelingerne varetages af flere aktører, som kan være kommu-

nen, en almen boligorganisation, en § 110-boform eller en anden aktør, som dækker over Kir-

kens Korshær, KFUM og en fond.

Tabel 4-12: Hvem har ansvaret for drift og vedligehold af de skæve boliger på nuværende tidspunkt?

Sæt

gerne flere krydser. Ved boliger som er under opførelse, svar da venligst ud fra, hvem der efter planen skal have

ansvar for at drive og vedligeholde de skæve boliger.

En aktør er ansvarlig

(n = 29 boligafdelinger)

Kommunen

Almen boligorganisation

Almen selvejende institution

§ 110-boform

Anden aktør, angiv hvem:

Ved ikke

Flere aktører er ansvarlige

(n = 7 boligafdelinger)

I alt

N = 36 boligafdelinger fordelt på 21 kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

I hovedparten af de otte casekommuner er der boligforeninger, som alene drives af en almen

boligorganisation. Slagelse Kommune er et eksempel på en organisering, hvor et kommunalt

boligselskab varetager driften af boligerne. Boligselskabet er ansvarlig for det fysiske vedligehold

af boligerne og for budget og regnskaber i forbindelse med den økonomiske drift. Slagelse Kom-

mune har en driftsoverenskomst med forsorgshjemmet, som varetager den sociale viceværtfunk-

tion i de skæve boliger, og boligselskabet har tilknyttet en almindelig vicevært til de skæve boli-

ger, som varetager den praktiske viceværtfunktion. På tværs af casekommunerne, hvor et al-

ment boligselskab er driftsherre, fortæller interviewpersonerne, at drift og vedligehold af den

skæve boligafdeling foregår på samme måde som i andre almene boligafdelinger. Boligselskabet

har ansvaret for det udvendige vedligehold af boligerne, og den enkelte beboer har ansvaret for

indvendig vedligehold.

I to af casekommunerne er der en alternativ organisering, hvor boligafdelingen drives af en

§ 110-boform. Haderslev er et eksempel på dette, hvor § 110-boformen, der fungerer som selv-

ejende institution, har dannet en boligforening, som har ansvaret for driften af de skæve boliger.

Bestyrelsen for boligforeningen er overlappende med bestyrelsen på § 110-borformen. De sender

årligt regnskab til kommunens økonomiforvaltning og får finansieret den sociale vicevært af

kommunen. Boligforeningen har et boligselskab som ejendomsadministrator, der administrerer

huslejeopkrævningerne, men derudover er boligforeningen under forsorgshjemmet selv ansvarlig

for driften af de skæve boliger.

Det er de færreste kommuner, der selv er driftsherre for de skæve boliger, men dette gør sig

gældende i Egedal Kommune. Her har kommunen ansvaret for den økonomiske drift og fysiske

vedligehold af boligerne såvel som den sociale støtte i boligerne. En almen boligorganisation er

inddraget som samarbejdspartner til administration af lejekontrakter, huslejeopkrævning og op-

krævning af vand og varme. Det er kommunens egne tekniske servicemedarbejdere, der vareta-

ger opgaven med drift og vedligehold, eksempelvis når varmepumpen ikke virker. Det er ligele-

des kommunen, der står for at vedligeholde græsarealet uden for boligerne. Det er således

kommunen, gennem beboernes husleje, der står for både ydre og indre vedligehold.

4.4.2

Omkostninger til drift og vedligehold

Figuren nedenfor viser, at ca. halvdelen af kommunerne med skæve boliger angiver, at vedlige-

holds- og driftsomkostningerne for boligerne er som forventet inden etableringen af boligerne.

Næsten en tredjedel angiver dog, at omkostningerne er højere end forventet.

Figur 4-6: Hvor store er vedligeholds- og driftsomkostningerne for boligerne ift. jeres forventninger?

(Her menes omkostninger i forbindelse med bygningerne. Der er altså ikke medregnet omkostninger til den sociale

støtte.)

Højere end forventet

29%

20%

40%

Som forventet

53%

60%

Ved ikke

18%

80%

100%

N = 17 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Selvom kommunerne, som beskrevet i kapitel 3, vurderer, at boligernes kvalitet er god i de fleste

boligafdelinger, pointerer en casekommune, at tilskud, der gives fra puljen, ikke er stort nok til,

at boligerne kan opføres som nybyggeri i

tilstrækkelig kvalitet

til at holde de efterfølgende

vedligeholdsudgifter nede. Et boligselskab i en anden casekommune, som har flere skæve bolig-

afdelinger, påpeger i forlængelse heraf, ikke overraskende, at deres erfaring er, at en skæv bo-

ligafdeling, som er bygget i højere kvalitet, har lavere drifts- og vedligeholdsomkostninger end

boligafdelingen, som er bygget i lavere kvalitet. Flere casekommuner oplever, at der med tiden

kan komme store økonomiske udgifter til vedligehold af boligerne, hvis de ikke er bygget i til-

strækkelig god kvalitet. Det kan derfor ud fra et totaløkonomisk perspektiv godt betale sig at

investere i robuste materialer med lang levetid for at sikre, at vedligeholdsomkostningerne efter-

følgende ikke bliver for store. I en af casekommunerne påpeger driftsherren, at det er en fordel,

at boligerne er opført som nybyggeri, da det gør det muligt at håndtere vedligehold løbende og

tage nogle ting på forkant.

På tværs af casekommunerne fungerer

udgifter til vedligehold

af boligerne som i andre almene

boligafdelinger, hvor der sættes penge til side via beboernes husleje. I Randers oplever man, at

det kan være vanskeligt at sætte penge til side til vedligehold, og kommunen dækker derfor som

regel, hvis udgifterne er for høje. Boligselskabet fortæller, at vedligehold af boligerne er struktu-

reret efter et årshjul, hvor der én gang om året udarbejdes en tilstandsrapport for boligafdelin-

gen. Boligselskabet udregner et budget for de næste år, og hvor stor huslejen vil blive, og dette

vedtages på et beboermøde. Det sker, at ingen beboere deltager på beboermødet, og i så fald er

det byrådet, som godkender budgettet, som ligger til grund for de næste to års vedligeholdsop-

gaver.

Selvom flere kommuner har angivet, at boligerne er opført i god kvalitet, fremhæver flere af bo-

ligafdelingerne i casekommunerne, at der er en

stor slitage på boligerne.

Dette er typisk som

følge af mislighold og i nogle tilfælde hærværk, fx i form af smadrede ruder, hvis der er konflikt

mellem beboere i afdelingen. Slitagen på boligerne giver derfor løbende større udgifter til vedli-

gehold i de skæve boligafdelinger. Et boligselskab i en af casekommunerne pointerer, at den

skæve boligafdeling har større vedligeholdsomkostninger og er dyrere i drift pr. kvadratmeter

end de almindelige boligafdelinger i boligselskabet, fordi beboerne i den skæve boligafdeling ikke

formår at holde boligen. Boligselskabet oplever, at der er en større udskiftning af inventar, og

problemer eller behov for udskiftning opdages meget senere end ved andre lejeboliger. Boligsel-

skabet beretter som eksempel om en beboer i en af de skæve boliger, som havde vand dryppen-

de ned på gulvet, men som ikke gjorde noget ved det, hvilket resulterede i, at hele gulvet skulle

skiftes.

Omvendt fremhæver driftsherrerne i fire andre casekommuner, at driftsomkostningerne i de

skæve bolgier er

lavere

end i andre almene boligforeninger

på grund af den sociale vice-

værts funktion.

Den sociale vicevært kan for det første påtage sig nogle praktiske opgaver i

forbindelse med arbejdet i boligafdelingen og derved både varetage konkrete reparationer eller

tage vedligeholdsopgaver i opløbet. Samtidig fremhæver et boligselskab, at den sociale viceværts

sociale støtte til beboerne også kan medvirke til, at reparationer og vedligeholdsopgaver indven-

digt i boligen tages i opløbet, fordi den sociale vicevært er til stede og kommer på besøg hos

beboerne, hvilket ikke sker i almindelige boligafdelinger, hvor der også kan være lejere, som ikke

passer på boligen. Den sociale vicevært spiller derfor i nogle boligafdelinger en central rolle i for-

hold til at holde drifts- og vedligeholdsomkostningerne i boligafdelingen nede.

Casekommunerne påpeger to forhold, som udgør en

udfordring

i forhold til at dække omkost-

ningerne til drift og vedligehold i de skæve boligafdelinger. For det første at de skæve boligafde-

linger er

små enheder,

og der derfor er færre beboere til at dække udgifterne over huslejen, og

for det andet at huslejen skal holdes på et niveau, som kan betales med

beboernes økonomi-

ske grundlag.

Nogle casekommuner fremhæver, at det har været vanskeligt at holde huslejen

nede, fordi vedligeholdsudgifterne stiger løbende, efterhånden som boligerne bliver mere slidte.

Boligafdelingerne oplever derfor et krydspres mellem stort slid på boligerne, stigende udgifter til

vedligehold over tid og et behov for at undgå huslejestigninger. Dette betyder, at man i flere

casekommuner oplever, at boligafdelingens økonomi er svag.

Der kan i særlig grad være store vedligeholdsudgifter, når en

bolig bliver ledig

og skal sættes i

stand, inden en ny beboer kan flytte ind. I nogle af casekommunerne har man oplevet enkelt-

episoder, hvor der har været store omkostninger, i omegnen af kr. 100.000, ved istandsættelse

af boligen i forbindelse med udflytning på grund af mislighold. I en af disse casekommuner har

forvaltningen en vedligeholdstabskonto. Dette er til store omkostninger til vedligehold ved ud- og

indflytninger. De sociale viceværter i denne casekommune har haft overvejelser om at gøre ind-

skuddet større, grundet de høje udgifter ved ind- og udflytninger.

Nogle af de barrierer, som kommunerne oplever ved etablering og drift af skæve boliger, kan

potentielt imødekommes ved en

højere grad af vidensdeling

mellem kommunerne. Nogle ak-

tører efterspørger således, at man som kommune, der arbejder med at etablere skæve boliger,

bør kunne søge sparring hos andre kommuner, som har opnået gode erfaringer med ordningen.

Selvom en kommune har etableret skæve boliger før, kan der være gode erfaringer fra andre

kommuner, som er relevante. Generelt efterlyses en større grad af erfaringsopsamling og en

formidlingsplatform, der kan understøtte kommunerne i at anvende ordningen bedst muligt, her-

under fx opsamling af viden om, hvilke målgrupper ordningen er bedst egnet til, hvilke etable-

ringsomkostninger kommunen skal bære i forbindelse med ordningen etc. Dette kan med henblik

på sparring og erfaringsudveksling fx være ved at fremhæve eksempelprojekter, som har haft

gode erfaringer, og som der kan formidles kontakt til, når en kommune vil etablere skæve boli-

ger. Dette kunne sikre en mere succesfuld implementering af ordningen fra starten.

4.5

Omkostningsanalyse i tre casekommuner

I de foregående afsnit har vi beskrevet omkostninger ved hhv. etablering og drift på baggrund af

breddeundersøgelsen og casebesøg. Vi har således beskrevet kommunernes tværgående erfarin-

ger og vurderinger af omkostningerne til etablering og drift af skæve boliger. I det følgende ud-

dyber vi omkostningsanalysen med en casebaseret analyse af tre kommuners omkostninger til

etablering og drift af skæve boliger. Datagrundlaget for analysen er beskrevet nærmere i bilag 1.

Case 1: København

4.5.1

Københavns Kommune etablerede den første gruppe skæve boliger, Krattet, i år 2000. Siden hen

fulgte På sporet i 2001, Ellehjørnet i 2002 og Spontinisvej i år 2004. Endelig blev projekt Toften

bygget i år 2013 og udvides i år 2015. Med de nye boliger er der i alt 55 skæve boliger i kommu-

nen.

Etableringsomkostninger og finansiering

Tabellen nedenfor viser

etableringsomkostninger og statslig finansiering

for de fem boligaf-

delinger i Københavns Kommune. København har udleveret byggeregnskabet for boligafdelingen

Toften I, hvorfor etableringsomkostninger og finansiering er mere uddybet for denne boligafde-

ling. Analysen her vil derfor primært fokusere på Toften I. Tabellen viser, at det statslige tilskud

har finansieret ca. halvdelen af etableringsomkostningerne til Toften I (4.4 mio. kr. ud af ca. 8.8

mio. kr.).

Tabel 4-13: Regnskab for etablering af skæve boliger i København

Krattet

På Sporet

Ellehjørnet

Spontinis-

vej

2004

3.577.852

1.200.00

Toften I

Etableringsår

Antal boliger

Etableringsomkostninger

I alt

Statstilskud

2010

2.598.810

1.500.00

2001

4.277.000

1.800.00

2002

3.108.000

1.500.00

2013

8.857.622

4.400.000

Kilde: Regnskaber fra boligforeningerne og byggeregnskab fra Toften I. Statstilskuddet til boligerne er i 2011 blevet sat op

fra 150.000 kr. per bolig til 440.000 kr. per bolig.

Toften I består af 10 skæve boliger, der blev etableret i Brønshøj i 2013. Det samlede boligareal

er på 402 kvm. Der er tale om nybyggeri på en grund, som er stillet til rådighed vederlagsfrit af

Københavns Kommune. Samvirkende Boligselskaber (SAB) er bygherre på projektet og har KAB

til at stå for drift og administration af boligerne. Af byggeregnskabet for Projekt Toften I fremgår

det, jf. tabellen ovenfor, at den samlede anskaffelsessum var 8.857.622 kr. Heraf udgjorde

grundudgifter (herunder bl.a. kloakbidrag, vandforsyningsbidrag, elforsyningsbidrag) 1,1 mio.

kr., samlede håndværkerudgifter inkl. indeksregulering 6,3 mio. kr. og øvrige omkostninger og

gebyrer 1,4 mio. kr. Projektet blev primært finansieret med 4,4 mio. kr. i tilskud fra staten,

1,66 mio. kr. i tilskud fra Københavns Kommune, 177.000 kr. fra beboerindskud og endelig blev

de resterende 2,62 mio. kr. finansieret gennem et lån.

Københavns Kommune har i forbindelse med etableringen afholdt lønomkostninger til personale,

som bistår med projektledelse og arbejdet på at finde en byggegrund. Københavns Kommune

bruger tid på at gå i dialog med lokaludvalg, som kan have modstand mod projektet. Hvor man-

ge timer, der er brugt til det enkelte projekt, er ikke opgjort.

Københavns Kommune har i Projekt Toften I stillet en byggegrund vederlagsfrit til rådighed for

bygherre (boligselskab). Flere interviewpersoner i Københavns Kommune fortæller, at det er en

stigende udfordring at finde velegnede byggegrunde. Byggegrundene har relativt høj værdi og

må medregnes som en omkostning for kommunen, der alternativt kunne have brugt grunden til

et andet formål. Toften I har et grundareal på 1.345 kvm. og en grundværdi på 1.716.000 kr.

Omkostninger for kommunen efter etablering

I det følgende beskriver vi

omkostningerne for Københavns Kommune efter de skæve bo-

liger er etableret.

Det har ikke været muligt at få regnskabstal på kommunens omkostninger til

tomgangshusleje, administration og visitation, så denne analyse baserer sig på Københavns

Kommunes vurdering af disse omkostninger.

Københavns Kommune betaler

tomgangsleje

til boligselskabet, såfremt nogle skæve boliger

står ubeboede. Efterspørgslen efter skæve boliger i København er dog høj, og kommunen har

derfor kun i begrænset omfang udgifter til tomgangsleje. Københavns Kommune har svært ved

http://boligejer.dk/ejendomsdata-ois/0/10/0/0101%7C574091%7C718337.80%7C6179621.13

at opgøre, hvad der bruges på at

administrere

de skæve boliger. Der er udpeget en medarbej-

der i boliganvisningen til at holde styr på ventelisten samt anvisningen til de skæve boliger. Ved-

kommende i boliganvisningen har tæt samarbejde med de sociale viceværter i forbindelse med

en anvisning. Et bud fra Københavns Kommune er, at medarbejderen i gennemsnit bruger ca. to

timer pr. sag. Alle ansøgninger om en skæv bolig bliver behandlet på et boligsocialt

anvisnings-

udvalgsmøde,

hvor der sidder 7 medarbejdere med en timeløn på ca. 300 kr.

Hver sag tager i

gennemsnit en time at behandle inkl. forberedelse og beløber sig således til 2.100 kr. pr. sag.

Der anvises mellem 5 og 12 borgere om året til de skæve boliger, og der er i alt blevet anvist 60

borgere til skæve boliger i perioden januar 2009 til december 2015 (se tabel i bilag 1). Estimatet

på omkostningerne til anvisning til boligerne bliver således ca. 10.500-25.000 kr. om året af-

hængigt af, hvor stor udskiftning der er i boligerne det enkelte år.

Der er ansat 4,25

sociale viceværter

til at varetage arbejdet med de skæve boliger i Køben-

havns Kommune. Tabellen nedenfor viser antallet af sociale viceværter i Københavns Kommune

og de forventede udgifter til sociale viceværter i 2015.

Tabel 4-14: Antal sociale viceværter og udgifter til sociale viceværter 2015 [DKK]

Lokalenhed

Amager

Vesterbro, Valby, Østerbro, City

Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Valby

Projekt Toften

(eksternt finansieret)

I alt

Kilde: Opgørelse fra Københavns Kommune

Antal årsværk 2015

0,25

4,25

Udgiftsprognose 2015 (DKK)

439.000

919.000

74.000

381.000

1.813.000

Udgiftsprognosen for 2015 til de sociale viceværter er 1,8 mio. kr. Dog er den sociale vicevært,

som er tilknyttet Projekt Toften, og som udgør en årlig udgift på kr. 381.000, finansieret gennem

den statslige tilskudsordning. Kommunens udgifter til sociale viceværter er derfor 1.432.000 kr. i

2015. Omkostningerne til de sociale viceværter i Københavns Kommune beløber sig til knap

33.000 kr. pr. bolig før tilskud og 26.000 kr. pr. bolig efter tilskuddet til Projekt Toften er fratruk-

ket.

Omkostninger til drift og vedligehold af boligerne

I det følgende beskriver vi boligselskabernes og Københavns Kommunes

omkostninger i for-

bindelse med drift og vedligehold

af boligerne. Tabellen nedenfor viser regnskabet for drift og

vedligehold af de fem boligafdelinger.

Dette er Københavns Kommunes selvrapporterede tal for timelønninger. Tallet stemmer fint med et gennemsnit for samlede time-

omkostninger i Danmarks Statistik under kategorierne: Socialrådgiverarbejde og Formidling af offentlige ydelser.

Tabel 4-15: Regnskab for drift og vedligehold af skæve boliger: København

Krattet

På Sporet

Ellehjørnet

Spontinis-

vej

2014

Toften

2014/20

Regnskabsår

2014

2014/2015

2014

Antal boliger

Drifts- og vedligeholdsomkostninger

Nettokapitaludgifter

Faste udgifter

Variable udgifter (inkl. vedli-

geholdelse)

Henlæggelser

Ekstraordinære udgifter

I alt

Indtægter

Leje

Renter

Drift af vaskeri

Ekstraordinære indtægter

I alt

Kilde: Regnskaber fra boligforeningerne

146.482

89.400

47.846

202.000

3.356

489.084

227.711

163.414

10.953

117.884

10.211

530.173

168.435

93.130

28.838

198.130

488.533

84.133

114.776

33.998

8.840

241.747

144.676

93.470

115.996

33.522

19.900

407.564

390.720

18.109

73.205

489.084

483.552

19.000

502.552

391.344

24.210

10.800

62.179

488.533

321.888

131

322.019

384.240

1.600

385.840

Som tabellen ovenfor viser, løber udgifter og indtægter til boligafdelingerne samlet set rundt.

Tabellen viser, at boligafdelingen Krattet har haft ekstraordinære indtægter på ca. 73.000 kr.,

som er driftsstøtte fra boligselskabet for at dække afdelingens underskud. Boligafdelingen Spon-

tinisvej har haft overskud i 2015. Det skal påpeges, at regnskabet er for et enkelt år og dermed

blot giver et øjebliksbillede af økonomien, evt. overskud kan således henlægges og dække om-

kostningerne i følgende år. Interviewpersoner i Københavns Kommune påpeger, at der er stor

forskel på afdelingernes fysiske rammer, og at afdelinger, der ligger på en lejet grund, har udgif-

ter til grundleje, som ikke udlignes i huslejen, men alene afholdes af Københavns kommune.

Alternative tilbud i kommunen

I det følgende

sammenligner vi omkostningerne

ved at have en borger boende i en

skæv

bolig

i Toften I og at have en borger boende på et

§ 110-tilbud

i København. Takster pr. døgn

pr. person for Københavns Kommunes § 110-tilbud er sammenfattet i tabellen nedenfor. Køben-

havns Kommune oplyser, at den gennemsnitlige takst på de københavnske herberger er ca.

800 kr. pr. dag pr. plads før statsrefusion, som udgør 50 % af taksterne. Det skal dog bemær-

kes, at der er væsentlige forskelle på taksten pr. døgn mellem de forskellige tilbud i København

(den fulde oversigt kan ses i bilag 1).

Opholdslængden på herberger for borgere indskrevet i 2013 var, ifølge Københavns Kommune,

for 32 % under 100 dage, for 21 % mellem 100-199 dage, for 16 % mellem 200-299 dage og

endelig for 31 % mere end 300 dage.

Omkostninger efter statsrefusion for at have en borger på § 110-tilbud i et år i Københavns

Kommune ligger i gennemsnit på 146.000 kr. (se tabel over takster i bilag 1). København Kom-

mune gør dog opmærksom på, at borgerne i målgruppen for skæve boliger typisk bor på dyre

herberg og i lang tid. Et ophold på et år på et af de dyrere herberger beløber sig til over en halv

million efter statsrefusion (se tabel i bilag 1).

Baseret på ovenstående overslag synes skæve boliger at være en økonomisk attraktiv løsning for

Københavns Kommune sammenlignet med § 110-tilbuddene. Vi skal dog gøre opmærksomme

på, at der kan være omkostninger, som der ikke er taget højde for i denne analyse, fx omkost-

ninger til den sociale støtte, som en borger i de skæve boliger kan modtage ud over den sociale

vicevært. Desuden har det ikke været muligt at få et regnskab for etableringen af § 110-tilbud,

så en egentlig sammenligning af omkostningerne til skæve boliger og § 110-botilbud er ikke mu-

lig.

4.5.2

Case 2: Slagelse

Slagelse Kommune har i samarbejde med KFUM/Forsorgshjemmet Toften to grupper af skæve

boliger beliggende i Slagelse by, hhv. opgangsfællesskabet Nansensgade og afdelingen Kloster-

banken. Begge boligafdelinger ejes og drives af Slagelse Boligselskab.

Boks 4-4: Boligerne i boligafdelingerne Opgangsfællesskabet Nansensgade og Klosterbanken

Opgangsfællesskabet Nansensgade

Der er i alt 6 skæve boliger i afdelingen. Det samlede boligareal udgør 248 kvadratmeter fordelt på 2 lejligheder

à 35 kvadratmeter, 2 lejligheder à 43 kvadratmeter og endelig 2 lejligheder à 46 kvadratmeter. Den gennemsnit-

lige årlige husleje pr. kvadratmeter er 971 kr. svarende til en månedlig husleje på 2.832 kr. for de mindste

boliger og hhv. 3.479 kr. og 3.722 kr. for de større boliger. Afdelingen blev taget i brug i 2002 efter en ombyg-

ning af tidligere lejemål.

Klosterbanken

Afdelingen består af 5 skæve boliger og et fællesrum placeret på Klosterbanken i Slagelse. Boligerne er etableret

i et ombygget købmandslokale. Det samlede boligareal udgør 308,8 kvadratmeter, fordelt på 3 lejligheder à 50,5

kvadratmeter, 2 à 53,4 kvadratmeter og endelig fællesrummet på 50,5 kvadratmeter. Den gennemsnitlige årlige

husleje pr. kvadratmeter er 739 kr. De store lejligheder udlejes til 3.609 kr. pr. måned, mens de små udlejes til

3.425 kr. pr. måned. Endelig udlejes fællesrummet til Slagelse kommune for 1.534 kr. pr. måned.

Etableringsomkostninger og finansiering

Tabellen nedenfor viser etableringsomkostninger og finansiering for hhv. Klosterbanken og Op-

gangsfællesskabet Nansensgade.

Af tabellen nedenfor fremgår det, at de samlede omkostninger forbundet med køb og ombygning

af den gamle købmandsbutik til boligafdelingen

Klosterbanken

beløb sig til 4.580.996 kr. Heraf

udgør grundkøbesummen 402.000 kr. og øvrige grundudgifter 19.450 kr. Håndværkerudgifterne

beløb sig til 3.383.985 kr., mens de resterende 775.561 kr. er øvrige byggeomkostninger til ek-

sempelvis bygherrerådgiver. Projektet blev finansieret gennem statstilskuddet på 2,4 mio. kr.

svarende til 400.000 kr. pr. bolig, mens de resterende 2.180.996 kr. blev finansieret gennem et

30-årigt annuitetslån 3 % optaget af Slagelse Boligselskab. Ved etableringen af

Opgangsfælles-

skabet Nansensgade

beløb de samlede ombygningsudgifter sig til 912.493 kr.. Heraf udgjorde

håndværkerudgifterne 741.928 kr. og øvrige omkostninger til eksempelvis rådgivere udgjorde de

resterende 170.565 kr. Der blev givet tilsagn på 900.000 kr. fra staten til finansieringen af om-

bygningen til skæve boliger.

Tabel 4-16: Regnskab for etablering af skæve boliger i Slagelse Kommune

Nansensgade

Klosterbanken

Etableringsår

Antal boliger

Etableringsomkostninger

Grundudgifter

Håndværkerudgifter

Andre omkostninger

I alt

Etablering - finansiering

Statstilskud

Kommunens bidrag

Beboerindskud

Lån

Kilde: Byggeregnskaber fra Slagelse Boligselskab

2002

2014

421.450

741.928

170.565

912.493

3.383.985

775.561

4.580.996

900.000

12.493

2.400.000

2.180.996

Slagelse Kommune har vurderet kommunens ressourceforbrug

i forbindelse med etable-

ringen af boligafdelingen

Klosterbanken.

I teknisk forvaltning er der anvendt ca. 12 timers ar-

bejde til byggesagsbehandlingen. Derudover er der i Center for Handicap og Psykiatri anvendt ca.

15 timer af pædagogisk konsulent og ca. 45 timer af udviklingskonsulent. Disse timer er bl.a.

brugt til at hjælpe Slagelse Boligselskab med at søge tilskud ved staten på 400.000 kr. pr. bolig.

Med omkostninger på ca. 300 kr. i timen

, bliver de estimerede omkostninger for Slagelse Kom-

mune ved etableringen ca. 21.000 kr. Slagelse Kommune er generelt interesseret i at støtte og

motivere tiltaget ved boligselskabet, da interviewpersonerne vurderer, at det overordnet set er

en god aftale for kommunen rent økonomisk.

Omkostninger for kommunen efter etablering

Slagelse Kommune har valgt at lave en skriftlig aftale med Boligselskabet, der følger ældre- og

handicapboliger, så Slagelse Kommune afholder eventuelle huslejetab i stedet for boligselskabet.

Der opleves

sjældent tomgangsperioder,

da efterspørgslen efter de skæve boliger er høj.

Vi-

sitationen

af ny indflytter til de skæve boliger foretages i et samarbejde mellem forsorgshjem-

met Toften og en sagsbehandler fra kommunen. De nye beboere til de skæve boliger findes ty-

pisk blandt kommunens egne borgere fra forsorgshjemmet Toften. Fordelen herved er, at bor-

gerne typisk er kendte både af forsorgshjemmet og kommunen, hvilket letter sagsbehandlingen.

Det vurderes af kommunen, at sagsbehandlingen er 3-5 timer pr. sag, hvilket svarer til ca. 900-

1.500 kr. pr. sag med en omkostning på 300 kr. pr. time.

Slagelse har

to sociale viceværter

uden tilskud fra ordningen. De sociale viceværter er ansat af

KFUM hos Forsorgshjemmet Toften. KFUM får 100 % af deres udgifter dækket ved Slagelse

Kommune gennem driftsoverenskomsten. De faktiske udgifter forbundet med de sociale vicevær-

ter i relation til de skæve boliger er ikke kendt af Slagelse Kommune, da de indgår i en samlet

støttepulje til KFUM. De samlede udgifter til sociale viceværter udgør 649.410 kr.

Omkostninger til drift og vedligehold af boligerne

Tabellen nedenfor viser regnskabet for boligafdelingen, herunder omkostninger til drift og vedli-

gehold sammenholdt med lejeindtægterne.

En timepris på 300 kr. følger Københavns Kommunes timepris for sagsbehandling, og stemmer med et gennemsnit for samlede

timeomkostninger i Danmarks Statistik under kategorierne: Socialrådgiverarbejde, Formidling af offentlige ydelser og Chef- og direkti-

onssekretærarbejde.

Tabel 4-17: Regnskab for drift og vedligehold af skæve boliger i Slagelse Kommune

Nansensgade

Klosterbanken

Regnskabsår

Antal boliger

Drifts- og vedligeholdsomkostninger

Nettokapitaludgifter

Faste udgifter

Variable udgifter (inkl. vedligeholdelse)

Henlæggelser

Ekstraordinære udgifter

Overført til opsamlet resultat

I alt

Indtægter

Lejeindtægter

Tilskud fra boligorganisationen

Overført fra opsamlet resultat

Ekstraordinære indtægter

I alt

Kilde: Regnskaber fra Slagelse Boligselskab

2015

46.413

77.848

42.464

69.914

55.817

12.234

304.691

71.057

62.753

13.071

20.000

66.706

233.622

240.768

54.923

9.000

304.691

228.324

5.298

233.622

Som det fremgår af tabellen ovenfor, balancerer regnskabet for de to boligafdelinger. Dog er det

værd at bemærke, at Klosterbanken, som er en relativt ny afdeling, ikke har haft store ekstraor-

dinære udgifter, og har i 2015 kunnet dække udgifterne i boligforeningen via lejeindtægten. Op-

gangsfællesskabet Nansensgade har derimod haft et underskud, som er dækket med tilskud fra

boligselskabet, så indtægter og udgifter balancerer.

Alternative tilbud i kommunen

En døgnplads på

forsorgshjem

koster i Slagelse Kommune 1.200 kr. i døgnet, hvorpå der ydes

50 % statsrefusion. Dette svarer til en årlig udgift for kommunen på 438.000 kr. (219.000 kr.

efter statsrefusion), såfremt borgeren bor på forsorgshjemmet hele året. En individuel

§ 85-

støtte

med i gennemsnit 5 timers støtte om ugen til en timepris på 360 kr. vil beløbe sig til

93.000 kr. på et år. Forsorgshjemmet Toften støtter omkring 40 borgere i almindelig lejemål,

som en del af § 85-efterforsorg.

Der er netop etableret et nyt projektforløb i Slagelse Kommune med et

natherberg

i vinterperi-

oden fra 1/12 til 31/3. Det er placeret på forsorgshjemmet Toften og består af 5 små sovekabi-

ner, hvor man desuden kan få et bad og mad. Der er budgetteret med en samlet udgift på

315.031 kr. for projektet. Der er søgt puljemidler og givet tilsagn om tilskud på 218.731 kr. fra

Socialstyrelsens pulje til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud. Hvis budgettet holder,

og der er fuld belægning i de 122 dage i perioden, vil der være en udgift på 516 kr. pr. nat pr.

person før statsstøtte (158 kr. kr. efter statsstøtte).

Sammenfattende kan det siges,

at Slagelse Kommune har begrænsede omkostninger i forbin-

delse med etableringen af de skæve boliger. Den primære omkostning er udgiften til de sociale

viceværter. Det er dog svært at sætte et egentligt beløb på denne, da de sociale viceværter ar-

bejder på forsorgshjemmet Toften og er en del af den samlede pulje, Slagelse Kommune betaler

til forsorgshjemmet. Derudover udfører de sociale viceværter også støtte til andre borgere end

beboerne i de skæve boliger. Ikke desto mindre vil omkostningen til den sociale vicevært pr.

bolig formentlig ikke overskride de 219.000 kr., det koster, at have en borger boende på § 110-

forsorgshjemmet efter statstilskud, såfremt Slagelse Kommune ikke har yderligere omkostninger

til de skæve boliger end omkostningerne til sociale viceværter. Slagelse Kommune gør dog op-

mærksom på, at mange af de borgere, der flytter i en skæv bolig vil gøre brug af § 85-støtte,

som beløber sig til 93.000 kr. pr. år. Slagelse Kommune ser dog stadig ordningen for skæve boli-

ger som økonomisk fordelagtig for kommunen.

4.5.3

Case 3: Esbjerg

Esbjerg Kommune har etableret to grupper af skæve boliger. I løbet af 2011 etablerede Esbjerg

Kommune 11 skæve boliger på Gormsgade 26-28. Der er tale om lejligheder i en etageejendom,

som er blevet ombygget til skæve boliger. Esbjerg Kommune har i løbet af 2012 etableret 10

skæve boliger på Gl. Vardevej 53-55, samt 8 skæve boliger på Gl. Vardevej 57. Disse 18 boliger

er ligeledes lejligheder i etageejendomme, som er blevet ombygget til skæve boliger. Det er Es-

bjerg Kommune, som ejer bygningerne og har været bygherre på projekterne. Den daglige drift

står boligselskabet DAB for.

Etableringsomkostninger og finansiering

Tabellen nedenfor viser etableringsomkostningerne og finansieringen ved etableringen af de tre

afdelinger af skæve boliger.

Tabel 4-18: Regnskab for etablering af skæve boliger i Esbjerg Kommune

Gl. Vardevej 57

Etableringsår

Antal boliger

Etableringsomkostninger i alt

Etablering - finansiering

Statstilskud

Kommunens bidrag

Beboerindskud

Lån

2.400.000

251.800

Gl. Vardevej 53-

Gormsgade 26-28

2012

2011

2.651.800

3.973.900

3.313.600

3.973.900

3.300.000

13.600

Kilde: Regnskaber fra Esbjerg Kommunes Boligejendomme og DAB.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, beløb udgifterne til renoveringen af Gl. Vardevej 57 sig til

2.651.800 kr., hvoraf 2.400.000 kr. blev givet i støtte fra staten, mens de resterende

251.800 kr. var egenfinansiering fra Esbjerg Kommune. Til renoveringen af Gl. Vardevej 53-55

var der udgifter for 3.973.900 kr. Disse udgifter blev alene finansieret af et tilskud fra staten på

4.000.000 kr. Renoveringen af de 11 boliger på Gormsgade 26-28 beløb sig til 3.313.000 kr.,

hvoraf 3.300.000 kr. blev givet i tilskud fra staten, og de sidste 13.600 kr. blev finansieret af

Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune beretter, at de administrative omkostninger ved etablerin-

gen primært er til medarbejdere, der skal finde egnede lejligheder, som skulle ombygges til skæ-

ve boliger, og at der derudover bruges ressourcer på at søge statsstøtte til projekterne.

Omkostninger for kommunen efter etablering

I tabellen herunder ses, hvad der er betalt af Esbjerg Kommune i

tomgangshusleje

på hhv. Gl.

Vardevej 53-57 og Gormsgade 26-28. Fælles på tværs af boligafdelingerne er, at en stor andel af

tomgangshuslejen er betalt i årene, hvor boligerne har været under istandsættelse, hhv. 2012 for

projekterne på Gl. Vardevej og 2011 for projektet på Gormsgade 26-28.

Tabel 4-19: Udgifter til tomgangsleje, 2010-2015 [DKK]

Projekt

Gl. Vardevej 57

Gl. Vardevej 53-55

Gormsgade 26-28

2010

2011

66.800

46.700

2012

210.000

391.800

4.700

2013

4.700

4.200

10.700

2014

34.100

6.300

8.800

2015

36.900

27.900

346.800

64.100

For de i alt 29 boliger er der i 2014 i gennemsnit betalt 1.760 kr.

Esbjerg Kommune står for

visitation

af nye beboere. Udgiften forbundet hermed er ikke kendt af

kommunen. Til begge projekter på Gl. Vardevej er der givet tilsagn om støtte til en

social vice-

vært

på 900.000 kr. pr. vicevært over en treårig periode fra 1. november 2012 til 31. oktober

2015. Heraf har man afholdt omkostninger for 800.400 kr. på Gl. Vardevej 57 og 869.000 kr. på

Gl. Vardevej 53-55 i perioden. Én af de sociale viceværter er pr. 1. november 2015 videreført og

ansat på Refugiet (§ 110-tilbud) (årsløn 434.700 kr.). Til boligafdelingen på Gormsgade har der

været tilknyttet en social vicevært, som har været egenfinansieret af kommunen med undtagelse

af de to første år (2011 og 2012), hvor der blev givet statsstøtte på 30.000 kr. pr. år. I 2014 var

udgiften til de sociale viceværter i alt 24.600 kr. pr. bolig før statstilskud. Efter statstilskud til de

sociale viceværter på Gl. Vardevej har den reelle udgift for Esbjerg Kommune dog kun været

9.600 kr. pr. bolig.

Omkostninger til drift og vedligehold af boligerne

I det følgende ses nærmere på driftsregnskabet for 2015 for de skæve boliger på Gormsgade.

Driftsregnskabet for Gl. Vardevej 57 indeholder andre lejemål end de skæve boliger, og er derfor

ikke retvisende og fremgår derfor ikke af tabellen nedenfor.

Tabel 4-20: Regnskab for drift og vedligehold af skæve boliger i Esbjerg Kommune

Gl. Vardevej 53-

Regnskabsår

Antal boliger

Drifts- og vedligeholdsomkostninger

Faste udgifter

Variable udgifter (inkl. vedligeholdelse)

Henlæggelser

Ekstraordinære udgifter

I alt

Indtægter

Lejeindtægter

Renter

Ekstraordinære indtægter

I alt

1.052.322

255

3.231

1.055.808

347.991

114.345

179.937

205.446

847.721

Gormsgade 26-

2015

180.516

64.027

65.016

309.564

496.323

8.723

505.060

Kilde: Regnskaber fra Esbjerg Kommunes Boligejendomme og DAB.

Bemærk: Det har ikke været muligt at få regnskab for Gl. Vardevej 57, da kun 1 opgang ud af 8 i bygningen er skæve boli-

ger.

Esbjerg kommune ejer, i modsætning til de to andre casekommuner, boligerne, hvorfor der ikke

er nogen nettokapitaludgifter til afbetaling af et eventuelt lån. For regnskabsåret 2015 var der

2015 til og med 01-12-15

samlede udgifter for 309.564 kr. og indtægter på 505.060 kr. og dermed et samlet overskud på

183.000 kr.

Omkostninger til alternative tilbud i kommunen

Et alternativt tilbud til de skæve boliger i Esbjerg kan være Refugium, som er et

§ 110-botilbud

til borgere med samtidige psykiske lidelser og misbrug. Der er 6 sovepladser på Refugium, og

ifølge tilskudsportalen er taksten pr. døgn 1.776 kr. Et andet alternativ i Esbjerg Kommune er

udslusningsboliger

i Ribegade. I 2014 havde Esbjerg Kommune udgifter for 433.000 kr. og

indtægter for 261.000 kr. og dermed en omkostning på 172.000 kr. forbundet med at drive boli-

gerne. Det er ikke muligt på baggrund af nærværende data at lave en direkte sammenligning

mellem omkostningerne til de skæve boliger og til de alternative tilbud i Esbjerg Kommune.

ANVENDELSE AF BOLIGERNE

I kapitlet beskriver vi boliger-

nes relevans for målgruppen

fra et kommunalt perspektiv

og fra beboernes perspektiv.

Kapitlet belyser, hvordan

kommunerne anvender boli-

gerne, herunder hvilken mål-

gruppe kommunerne anvender boligerne til, og hvordan visitationen til boligerne foregår. Derud-

over indeholder kapitlet en konkret kortlægning af beboerne i de skæve boliger i de otte case-

kommuner. Endvidere beskriver kapitlet omløbstiden i boligerne, dvs. frekvensen af udskiftning

af beboere, årsagerne til fraflytning samt beboernes brug og opfattelse af boligerne og fællesare-

alerne.

5.1

Hovedkonklusioner: Anvendelse af boligerne

Evalueringen viser, at de skæve boliger benyttes overfor borgere, som er i målgruppen for de

skæve boliger, da at de har markante udfordringer i forhold til at fastholde bolig og andre sociale

boligtilbud. 62 pct. af beboerne kommer fra en hjemløsesituation, og 27 pct. af beboerne kom-

mer fra egen bolig, men hvor de enten ikke opholder sig eller formentlig er i risiko for at blive

smidt ud af boligen grundet deres livsførelse. Størstedelen af beboerne i de skæve boliger er

mellem 51-60 år gammel, og 85 pct. af beboerne er mænd. Kortlægningen af beboerne i de ud-

valgte boligforeninger viser, at der er variation i forhold til, om borgerne har et misbrug eller ej,

og hvis de har, om de er påvirket hele tiden eller blot af og til. Evalueringen viser, at kommuner-

ne oplever muligheden for at tilbyde borgere i målgruppen

en skæv bolig som en drivkraft

den konkrete indsats og i støtten til den enkelte borger, og de vurderer, at

tilbuddet med den

skæve bolig er relevant for målgruppen.

Kommunerne påpeger, at en

bred opsporing af målgruppen er en drivkraft

i forhold til de

skæve boliger. Den brede opsporing fordelt på forskellige kommunale aktører samt øvrige aktø-

rer fra civilsamfundet med kendskab til og kontakt til målgruppen er med til at sikre, at tilbuddet

med de skæve boliger når ud til den samlede målgruppe af socialt udsatte borgere, som har

svært ved at fastholde bolig og andre sociale boligtilbud.

Evalueringen viser, at det er en

drivkraft

i visitationsprocessen, hvis den tilrettelægges i et

tværfagligt visitationsudvalg.

For at kunne træffe den rette afgørelse om tildeling af en skæv

bolig bør der være en tværfaglig inddragelse af relevante aktører i visitationen centreret om

myndighedsafdelingen i kommunen. Ved at have en bred vidensinddragelse af udgående medar-

bejdere, gadeplansmedarbejdere, sociale viceværter, varmestuer, forsorgshjem, boligforening

o.l. i visitationsprocessen sikres det, at den samlede målgruppe af potentielle borgere ligger til

grund for udvælgelsen af, hvilke borgere der skal have tilbuddet om en skæv bolig, samt at der

kan foretages en visitation ud fra en helhedsvurdering af den enkelte borgers konkrete situation

og støttebehov.

I selve visitationen peger evalueringen på, at det er vigtigt at vurdere, om der er et

godt match

mellem beboerens behov og den skæve bolig.

Visitationen bør også tage højde for, om den

pågældende borger kan rummes i den skæve bolig med den aktuelle beboersammensætning. Det

betyder, at en formel venteliste kan virke som en barriere, da det kan betyde, at man ikke kan

sikre det rette match mellem borgeren og de beboere, som allerede er i den skæve boligafdeling.

Evalueringen viser, at det er væsentligt at sikre, at beboersammensætningen er den rette, da det

elleres kan give et øget konfliktniveau mellem beboerne og dermed påvirke fællesskabet i bolig-

afdelingen i en negativ retning.

Beboerne

i de skæve boliger giver i høj grad udtryk for, at de ser og

oplever boligen som

deres eget hjem.

Beboerne er overordnet set tilfredse med boligen og glade for at have deres

eget hjem og eget udeareal. Nogle beboere har større eller mindre nabokonflikter, men generelt

er oplevelsen også blandt de sociale viceværter, at beboerne kommer ud af det med hinanden og

er opmærksomme på hinanden.

Evalueringen viser, at de fleste boligafdelinger har et fællesareal i form af beboerlokaler eller

fælles grønne arealer. Evalueringen viser, at

brugen af fællesarealerne er meget varierende

på tværs af boligafdelingerne, samt at det er meget

forskelligt, om der eksisterer et fælles-

skab blandt beboerne

på tværs af boligforeningen. Opfattelsen blandt de sociale viceværter er,

at beboerne er opmærksomme og passer på hinanden, også selvom de ikke er nære venner. I

nogle boligforeninger er fællesarealerne en drivkraft for at etablere et fællesskab blandt beboer-

ne, hvor det i andre foreninger ikke har en betydning for fællesskabet, at der er fællesarealer.

Beboerne formår at fastholde boligen, flere

beboere bor i den skæve bolig i flere år,

samti-

digt med der også er nogle, som bor i den skæve bolig i kort tid eller i et par år. De sociale vice-

værter angiver, at den ene af de

primære årsager til fraflytning er dødsfald

blandt beboer-

ne. Nogle kommuner fremhæver, at de havde forventet en større udskiftning i de skæve boliger i

stil med et botilbud efter SEL § 107, hvor boligerne er et tilbud på vejen mod en almindelig bolig.

Dette er ikke tilfældet, da beboerne oplever de skæve boliger som et hjem, de vil bo i resten af

deres liv. Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at denne forståelse er modstridende

med formålet med de skæve boliger, som er, at boligerne skal være permanente boliger for mål-

gruppen, samt holdningen er modstridende med grundprincipperne i Housing First-tilgangen. Dog

kan det pege på, at kommunerne skal være bevidste om, hvor stort behov for skæve boliger der

er i kommunen, og at beboerne i mindre grad fraflytter boligen for at flytte i en anden bolig, men

at den primære årsag til fraflytning er dødsfald.

5.2

Opsporing og visitation

Dette afsnit belyser opsporing af borgere, indstilling og visitation til de skæve boliger og borger-

udvælgelsen til de skæve boliger.

I bekendtgørelsen til ordningen med skæve boliger står der angivet, at de skæve boliger er til

”særligt udsatte grupper, der uanset sociale støttemuligheder, har vanskeligt ved at finde sig til

rette i eksisterende byggeri”.

I praksis har de fleste kommuner præciseret målgruppebeskrivel-

sen enten forud for, at de skæve boliger er taget i brug, eller undervejs, hvis der er kommet

mange henvendelser og forespørgsler på de skæve boliger

5.2.1

Kommunernes afgrænsning af målgruppen

Boks 5-1: Eksempel på borger i målgruppen

De sociale viceværter og medarbejdere i

socialforvatningen giver udtryk for, at målgrup-

pen overordnet har følgende karakteristika:

Markante udfordringer, som forhindrer dem i

at fastholde andre sociale boligtilbud eller

egen bolig

Socialt marginaliserede

Anderledes og udadreagerende adfærd

Blandingsmisbrug

Psykisk sygdom

Dårlig somatisk helbredstilstand

Over 40 år

En borger, som pt. bor på et § 107-tilbud

og tidligere har boet på Thylejren.

Han har et hashmisbrug og er hidsig og slår

folk.

Han er træt af ’kommunedamer’ og vil ikke

samarbejde med medarbejderne på § 107-

tilbuddet.

Pga. hans aggressive adfærd kan han ikke

bo i en almindelig opgang, og han er derfor

i målgruppen for en skæv bolig.

En casekommune har udarbejdet følgende præcisering af målgruppen: ”[De

skæve boliger] er for

personer, som er hjemløse og funktionelt hjemløse, der for tiden ikke passer ind i et traditionelt

udlejningsbyggeri. De kan have en anderledes adfærd og ofte et misbrug. Disse forhold kræver

en anden rummelighed i og omkring boligen end i et traditionelt udlejningsbyggeri.”

En anden casekommune har lavet følgende præcisering:

”[De skæve boliger] er et tilbud til bor-

gere, der af forskellige årsager ikke kan få en tilværelse til at fungere i en almindelig bolig. Som

oftest har borgeren været etableret i egen bolig flere gange uden held, primært grundet ensom-

hed og misbrug med deraf følgende mistrivsel og/eller psykisk ustabilitet.”

Generelt er det gældende, at borgere, som indgår i målgruppen til de skæve boliger, har behov

for en bolig, som er skærmet. Borgerne har ofte udadreagerende adfærd, som gør det svært at

bo tæt op ad andre mennesker; det kan eksempelvis være i almene familieboliger eller på botil-

bud, hvor boligerne fysisk er placeret tæt på hinanden.

På tværs af interviews og casebesøg fremhæver flere aktører, at målgruppen er blevet mere

kompleks og har ændret sig over tid. Tidligere var det primært borgere med et markant alkohol-

forbrug, som var målgruppen for de skæve boliger, hvorimod kommunerne nu oplever, at bor-

gerne ofte har både et markant alkohol- og stofmisbrug, og at deres problemstillinger ofte er

meget komplekse. Derudover er oplevelsen, at flere beboere i de skæve boliger end tidligere er

dobbeltdiagnosticerede.

Flere sociale viceværter og medarbejdere fra socialforvaltningen fortæller, at det som led i præci-

seringen af målgruppen også bliver vurderet, hvorvidt nogle borgere ikke kan rummes i en skæv

bolig. De fleste casekommuner påpeger, at en skæv boligafdeling godt kan rumme nogle enkelte

borgere med de følgende karakteristika, men at man må tage højde for følgende i forhold til be-

boersammensætningen, når der visiteres til skæve boliger.

På tværs af kommunerne er det gældende, at borgere med

svære psykiske vanskeligheder

kan være svære at rumme i de skæve boliger, da de ofte har behov for langt mere støtte, end

den sociale vicevært har mulighed for at give, både i form at tid til den enkelte beboer i forhold til

de øvrige beboere, og for at sikre at beboeren får den tilstrækkelige hjælp. Derudover fremhæver

flere af de sociale viceværter, at det kan være svært at rumme borgere med svære psykiske

diagnoser i forhold til de eksisterende beboere, da eksisterende beboere kan blive utrygge.

Voldsom udadreagerende adfærd

kan være en udfordring og kan i nogle tilfælde være grun-

den til, at en borger ikke får tilbudt en skæv bolig, hvis det vurderes, at der er for mange med

udadreagerende adfærd i boligafdelingen i forvejen. Oftest kan den udadreagerende adfærd

hænge sammen med psykiske vanskeligheder. De sociale viceværter fremhæver, at det kan være

belastende for de øvrige beboere i afdelingen, hvis en enkelt beboer er meget dominerende og

har en voldsom udadreagerende adfærd, som i værste tilfælde kan skræmme de øvrige beboere

og føre til voldelige sammenstød blandt beboerne.

Derudover er der flere kommuner, som præciserer, at

borgere under 30 år

ikke er i målgrup-

pen for de etablerede skæve boliger. Ofte er det begrundet i, at man vurderer, at de unge i ste-

det bør have andre indsatser. Flere kommuner peger dog på, at der er flere og flere unge, som

potentielt kunne have behov for en skæv bolig, da målgruppen af udsatte unge med misbrug og

psykiske vanskeligheder er stigende. Men man overvejer i casekommunerne ikke at tilbyde de

unge en af de eksisterende skæve boliger, da miljøet ofte er meget belastet omkring de skæve

boliger. I stedet fremhæver flere socialfaglige medarbejdere på tværs af casekommunerne, at det

kunne være interessant at se på, om der kunne oprettes skæve boligafdelinger kun for unge.

De borgere, der har et

negativt misbrug i fællesskaber,

kan også risikere ikke at blive tilbudt

en skæv bolig. Årsagen er, at det negative misbrug kan være til gene for de øvrige beboere og

eventuelt have en negativ indflydelse på de øvrige beboeres misbrug. Det kan være borgere,

som har et aktivt tungt og/eller injicerende misbrug, og som dermed kan medføre, at kreditorer

eller pushere møder op på den skæve boligafdeling.

Derudover vurderes det også, hvorvidt borgerens støttebehov er for tungt til at kunne rummes i

en skæv bolig, og dermed at borgeren egentlig har et behov, som kræver

døgnbemanding.

Hvis det er tilfældet, vil borgeren i de fleste kommuner ikke blive indstillet til en skæv bolig, men

i stedet vil man finde et andet støttetilbud.

5.2.2

Bred opsporing af borgere i målgruppen

Opsporingen af potentielle borgere i målgruppen varierer blandt andet på tværs af kommunestør-

relse. Opsporing af borgere i målgruppen for en skæv bolig foregår i de fleste kommuner via flere

forskellige kanaler. Det er hovedsageligt sagsbehandlere og/eller udgående eller opsøgende

medarbejdere, der arbejder med borgere i målgruppen, som varetager opsporingen.

Aktører som typisk identificerer borgere i målgruppen:

Opsøgende medarbejdere (SKP’ere, hjemmevejledere, bostøttemedarbejdere) og de so-

cialfaglige medarbejdere i kommunens hjemløseenhed

Medarbejdere i socialpsykiatrien, voksenteamet eller boligsociale enheder

Medarbejdere i jobcentrene

Medarbejdere og ledere på § 110-forsorgshjem

Rådgivere på henholdsvis handicap- og psykiatrirådgivningen

Medarbejdere på misbrugscenteret

Medarbejdere og ledere på værestederne.

I de større kommuner er opsporingen oftest bredt forankret. Her skal de medarbejdere, som

opsporer borgeren, udfylde et anvisningsskema eller indstillingsskema, som sendes til den an-

svarlige sagsbehandler. I de kommuner, hvor der anvendes en bred forankring, pointerer aktø-

rerne, at det er med til at understøtte kontakten til en bred målgruppe af udsatte borgere. I nog-

le af de mindre kommuner er opsporingen ikke systematisk tilrettelagt, og her er det derfor de

enkelte medarbejdere, som arbejder med de skæve boliger, eller opsøgende medarbejdere i

kommunen, som har kendskab til potentielle beboere.

I enkelte casekommuner er der også borgere, som selv henvender sig til deres sagsbehandler

med et ønske om at flytte i en skæv bolig. I de tilfælde kender borgeren ofte andre, som bor i en

skæv bolig. I en enkelt casekommune foregår opsporingen alene gennem § 110-boformen, lige-

som enkelte boligforeninger alene optager tidligere beboere fra forsorgshjemmet. En anden case-

kommune fortæller, at de ikke har en fast procedure for opsporing af borgere, men sidste gang

der var en bolig ledig, blev der sat en annonce i avisen.

Boks 5-2: Forhold som indgår ved vurderingen af borgerens behov for en skæv bolig

På tværs af kommunerne er det følgende forhold, som er i spil, når det skal vurderes, hvorvidt en borger

skal visiteres/indstilles til en skæv bolig:

Borgerens bolighistorik,

en vurdering af:

Hvorvidt borgeren gentagne gange ikke har formået at opretholde boligen

Hvorvidt andre botilbud/boformer ikke er egnede for borgeren

Borgerens livsførelse,

som er uforenelig med almindeligt socialt boligbyggeri, grundet misbrug

og udadreagerende adfærd, svære sociale og psykiske vanskeligheder

Borgerens match

med de øvrige beboere, som er i boligafdelingen

Borgerens støttebehov

vurderet i forhold til, hvorvidt en skæv bolig og øvrige indsatser kan

matche borgerens støttebehov, eller om borgeren har behov for døgnbemanding i stedet.

5.2.3

Visitation til de skæve boliger

I alle boligforeningerne foregår der en visitation til boliger. I bekendtgørelsens § 11 er det angi-

vet, at

kommunalbestyrelsen og bygherren skal aftale, hvem boligerne skal udlejes til, inden

ansøgningen sendes ind

(BEK nr. 138 af 17/02/2009).

Tabel 5-1: Hvordan er visitationen til de skæve boliger organiseret?

Antal

Som et visitationsudvalg, angiv hvilke fag-

grupper der sidder i udvalget

Ved en central visitator, angiv hvilken fag-

person og hvor vedkommende er organisa-

torisk placeret

Ved en boform

Anden organisering

N = 20 kommuner med skæve boliger. Angivet i antal.

Uddybning

Leder, pædagoger, socialpædagoger, socialrådgive-

re, sagsbehandlere, sundhedspersonale m.fl.

Leder, psykiatrimedarbejder eller socialformidler.

Center for Myndighed eller socialforvaltningen.

Udvælges via samtaler, herunder i socialpsykiatri-

en, og af bostøttetilbud.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

I halvdelen af kommunerne, som anvender ordningen med skæve boliger, foregår visitationen til

boligerne gennem et visitationsudvalg. Visitationsudvalgene består oftest af følgende medarbej-

dere: socialfaglige team-/afdelingsledere, pædagoger, socialpædagoger, socialrådgivere, sagsbe-

handlere, sundhedspersonale samt den sociale vicevært.

I nogle kommuner følger visitationen den klassiske model for socialområdet, hvor en central visi-

tator/myndighedspersoner organiseret i Center for Myndighed eller socialforvaltningen står for

visitationen. Socialcheferne i kommuner med denne organisering har angivet, at det ofte er en

socialfaglig leder, psykiatrimedarbejder eller en socialformidler, som er den centrale visitator.

Derudover er der enkelte kommuner, som angiver, at visitationen foregår ved en boform, hvilket

blandt andet er gældende for skæve boliger, som er organiseret sammen med en kommunes §

110-boliger.

I tabel herunder har vi samlet de forskellige organiseringer af visitation til de skæve boliger. Ta-

bellen viser ligeledes de styrker og svagheder, interviewpersonerne i casekommunerne har givet

udtryk for, at der er ved de tre organiseringsformer. Først præsenterer vi modellen med en cen-

tral kommunal visitator og dernæst modellen, hvor en boform eller en anden udfører visitation til

de skæve boliger. Sidst præsenteres modellen med et bredt visitationsudvalg med myndighed for

bordenden, da modellen kan ses som en måde til at håndtere svaghederne og høste styrkerne

ved de to andre organiseringsformer.

Tabel 5-2: Styrker og svagheder ved forskellige visitationsformer

Organisering

Central kommunal visita-

tor (myndighed)

Styrker

Borgernes retssikkerhed sikres ved

tildeling på objektive kriterier

Tildeling af skæv bolig kan knyttes

op på kommunale strategier

Helhedsfokus på den enkelte bor-

ger.

Indgående kendskab til borgeren,

hvis borgeren har været tilknyttet

boformen/udføreren

Indgående kendskab til den aktu-

elle beboersammensætning i bo-

ligafdelingen.

Borgerens retssikkerhed sikres

Tildeling af skæv bolig kan knyttes

op på kommunale strategier

Helhedsfokus på den enkelte bor-

ger

Indgående kendskab til borgeren,

hvis borgeren har været tilknyttet

boformen/udføreren

Indgående kendskab til den aktu-

elle beboersammensætning i bo-

ligafdelingen.

Svagheder

Kan være svært at få tilstrækkelig

viden om borgeren

Kan være svært at få tilstrækkelig

viden om den aktuelle beboer-

sammensætning.

Borgerens retssikkerhedsposition

er usikker

Usikkert, om alle borgerens støt-

tebehov afdækkes og håndteres

Risiko for ”cream skimming”.

Risiko for langsommelig sagsbe-

handling.

Boform eller anden udfø-

rer visitation

Bredt visitationsudvalg

med myndighed for bord-

enden

I interviewene med ledere på socialområdet og de medarbejdere, der sagsbehandler i forhold til

de skæve boliger, har interviewpersonerne fortalt, at modellen med

en central, kommunal

visitator

sikrer borgernes retssikkerhed, fordi boliger tildeles den borger i kommunen, som har

det største behov. Visitator har ikke et forudgående kendskab til borgerne og kan visitere i for-

hold til borgernes individuelle problemstillinger under hensyntagen til kommunale serviceniveauer

og strategier for området. En anden styrke, interviewpersonerne har fremhævet ved den centrale

visitator, er muligheden for at se borgerens støttebehov og indsatser fra et helikopterperspektiv,

som sikrer et helhedsfokus på borgerens sag. Denne model opleves til gengæld vanskelig, fordi

det kan være svært for en central myndighedsperson at få et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at

afdække de potentielle beboeres behov. De sociale viceværter fortæller, at risikoen her kan væ-

re, at boligen tildeles en borger i målgruppen, der har ventet længe på en skæv bolig, men som

ikke passer ind og skaber massive problemer til skade for alle i og omkring de skæve boliger.

I de kommuner, hvor

visitationen foretages af en udfører

– fx en § 110-boform, lægger lede-

re og sagsbehandlere på socialområdet vægt på, at visitator har et forudgående, stort kendskab

til såvel borger som den aktuelle beboersammensætning i boligforeningen. Det betyder, at visita-

tionen kan foregå hurtigt og effektivt under hensyntagen til den kommende beboer, og at bolig-

afdelingen skal være velfungerende. En leder af en § 110-borform, hvor denne model bliver be-

nyttet, påpeger, at modellen er problematisk i forhold til borgerens retssikkerhed. Boligerne vil

blot være tilgængelige for den gruppe af beboere, som medarbejderne har kendskab til, og det er

usikkert, om de kan sikre det helhedsperspektiv, som er nødvendigt for denne målgruppe. Ende-

lig frygter lederen, at medarbejderne især vælger de borgere, de kan lide eller har sympati for,

når de visiterer boligerne (cream skimming).

Den sidste organisationsform er en, der kombinerer de to førnævnte, og som er den model, de

fleste kommuner anvender i visitationen til de skæve boliger. Her er nedsat et

visitationsud-

valg,

ofte med en central kommunal myndighedsperson for bordenden, og med bred repræsen-

tation fra fx § 110-boform, væresteder, varmestuer, den sociale vicevært og andre, der har et

indgående kendskab til de borgere, der er i spil til en af boligerne, eller et indgående kendskab til

den aktuelle beboersammensætning i de skæve boliger. På denne måde indeholder modellen

styrkerne ved de to modeller og undgår de fleste svagheder. Den eneste svaghed, der er blevet

fremhævet ved modellen, er, at sagsbehandlingen kan være langsommelig, når de mange aktø-

rer skal samles.

5.2.4

Ventetid og tildeling af boligen

I flere af de besøgte kommuner fremhæves det, at der som sådan ikke er en decideret venteliste

til skæve boliger i kommunen. I kommunerne fremhæver de socialfaglige ledere og medarbej-

dere, at der er en viden om, hvor mange borgere som potentielt kunne have behov for en skæv

bolig, og til dels hvilke konkrete borgere det er. I nogle af de mindre kommuner er der ikke en

liste, men i stedet er de medarbejdere, som indgår i visitationen, bevidste om, hvilke borgere

som kunne profitere af en skæv bolig. I de større kommuner er det en indstilling til en skæv bo-

lig, og hvis indstillingen godkendes, vil borgeren blive skrevet på en prioriteringsliste og komme i

betragtning til de næste skæve boliger, som bliver ledige.

Fælles for kommunerne er, at ventelisten ikke opfattes som en traditionel venteliste, hvor næste

ledige bolig går til den første borger på listen. Beboersammensætningen i de enkelte boligafde-

linger er afgørende for, at dels den nye beboer falder til, dels at de eksisterende beboere fortsat

trives i deres bolig. Derfor er det vigtigt for kommunerne at vurdere borgerne på listen i forhold

til de beboere, som allerede bor i boligafdelingen. Der er sjældent krav om, at den borger, som

står øverst på listen, skal have den næste ledige bolig. Oftest handler den endelige visitation til

en bolig om at sikre match mellem den nye og de eksisterende beboere, det gælder både socialt

og i forhold til deres grad af belastning og adfærdsmønster. I en casekommune fremhæver med-

arbejdere fra boliganvisningen dog, at de i enkelte tilfælde, hvis en borger har ventet meget lang

tid på en skæv bolig, kan påpege, at nu

”burde det være vedkommendes tur”

til at få en skæv

bolig.

Den typiske ventetid på de skæve boliger fremgår af nedenstående figur.

Figur 5-1: Hvor lang er ventetiden typisk på en skæv bolig i kommunen fra en person visiteres til ved-

kommende kan flytte ind?

Under én måned

Mellem seks og 12 måneder

15%

20%

25%

Mellem én og tre måneder

Mere end 12 måneder

20%

40%

60%

15%

Mellem tre og seks måneder

25%

80%

100%

N = 20 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Figuren illustrerer, at 45 pct. af kommunerne angiver, at de har en ventetid på mellem én og

seks måneder. En fjerdedel af kommunerne, som har skæve boliger, har en typisk ventetid på

mere end 12 måneder. Derudover er der 15 pct. af kommuner (svarende til tre kommuner), som

angiver, at ventetiden er under én måned, og ligeledes er der 15 pct. af kommunerne, som angi-

ver, at ventetiden er mellem seks og 12 måneder.

5.2.5

Borgerinddragelse

Som led i den endelige visitationsproces eller tildeling af en bolig til den enkelte borger sørger

alle casekommunerne for at inddrage borgeren. Ofte er det den sociale vicevært, som viser bor-

geren rundt i boligafdelingen – herunder selve boligen, området og eventuelle fællesarealer. Bor-

geren har på den baggrund mulighed for at vurdere, hvorvidt han eller hun forestiller sig at kun-

ne trives i den skæve bolig.

Flere af de sociale viceværter fremhæver, at borgerne generelt siger ja til et tilbud om en skæv

bolig. I de tilfælde, hvor borgeren vælger den skæve bolig fra, skyldes det oftest huslejeniveauet

for boligen, og enkelte gange har borgere sagt nej på grund af boligens placering.

I flere boligafdelinger kan de eksisterende beboere overfor den sociale vicevært fremhæve, hvis

de har nogle udeståender eller konflikter med den potentielt nye beboer. Viceværterne forklarer,

at de eksisterende beboere ikke kan udelukke potentielle beboere, men at det kan være nyttig

viden netop for at sikre, at der er et match mellem den nye beboer og de eksisterende beboere.

5.3

Beboerne i de skæve boliger – målgruppeprofil og støttebehov

Dette afsnit belyser, hvad der karakteriserer de beboere, som har ophold i en skæv bolig.

Beboernes baggrund og bolighistorik

5.3.1

Indeværende afsnit belyser beboernes baggrundsforhold og deres bolighistorik i de otte case-

kommuner.

Herunder ses aldersfordelingen blandt beboerne i de skæve boligafdelinger i de otte kommuner.

Tabel 5-3: Aldersfordeling blandt beboerne

Alder

Indeværende evaluering

Antal

Procent

100

Evaluering af skæve boliger fra 2004

Antal

189

Procent

100

Under 20 år

21-30 år

31-40 år

41-50 år

51-60 år

61 år og derover

I alt

105

N = 105 borgere. Angivet i antal og procent.

Kilde:

Telefonopfølgning på

Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-

2016.

Mangler data fra tre boligafdelinger.

Af tabellen ses det, at størstedelen af beboerne i de skæve boliger er mellem 51-60 år gammel.

Således er aldersfordelingen rykket sig siden sidste evaluering af skæve boliger i 2004, hvor

størstedelen af beboerne var mellem 41-50 år gammel. Ligeledes kan det af tabellen aflæses, at

der i 2015 ikke er beboere under 20 år, hvorimod i 2004 var 6 pct. af beboerne under 20 år. Der

er ydemere en stigning i antal beboere på 61 år og derover. Således er beboernes gennemsnits-

alder steget siden 2004, hvilket dels er et udtryk for, at der i mindre grad er unge beboere i boli-

gerne. Det er også et udtryk for, at beboerne bliver boende i boligerne, hvilket vi uddyber i afsnit

5.4.

Herunder ses fordelingen af mænd og kvinder i de skæve boliger.

Tabel 5-4: Kønsfordeling blandt beboerne

Kønsfordeling

Andel kvinder

Andel mænd

I alt

N = 105 borgere. Angivet i antal og procent.

Antal

105

Procent

15 %

85 %

100 %

Kilde:

Telefonopfølgning på

Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-

2016.

Mangler data fra tre boligafdelinger.

Ovenstående tabel viser, at der er relativ stor overvægt af mandlige beboere. De mandlige bebo-

ere udgør således 85 pct., hvorimod der kun er 15 pct. kvindelige beboere i de skæve boliger.

Når man ser både på alders- og kønssammensætningen, viser evalueringen, at halvdelen af alle

kvinder, der bor i de skæve boliger, er 61 år eller derover. For de mandlige beboere gælder det,

at den største andel (37 pct.) ligeledes er mellem 51-60 år gammel, men at der i denne alders-

kategori er en overvægt af kvinder. For beboere på 61 år og derover er der 9 pct. flere mænd

end kvinder (se tabel 4 i Bilag 3).

Beboerne har boet i boligerne i enten kortere eller længere tid. Det hænger naturligvis sammen

med tidspunktet for etableringen af den skæve boligafdeling. Af tabellen herunder fremgår det,

hvor lang tid beboerne har boet i de skæve boliger ud fra, hvornår den pågældende boligfor-

ening, de bor i, blev etableret.

Tabel 5-5: hvor lang tid har beboerne boet i den skæve bolig

Hvor lang tid har beboerne

boet i den skæve bolig?

Under 6 måneder

6-12 måneder

13-24 måneder

25-36 måneder

37 måneder og derover

I alt

Indeværende eva-

luering

Antal

Procent

23 %

24 %

37 %

100 %

Evaluering fra

2004

Antal

181

Procent

19 %

31 %

23 %

24 %

100 %

N = 70 borgere. Angivet i antal og procent.

Kilde:

Telefonopfølgning på

Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-

2016.

Af tabellen ses det, at størstedelen af beoerne har boet i de skæve boliger i 37 måneder eller

derover (39 pct.). Kun 7 procent har boet i skæve boliger i under 6 måneder, og kun 9 pct. har

boet i skæve boliger i 6-12 måneder. Det er selvfølgelig væsentligt at tage højde for, hvor lang

tid den enkelte boligafdeling har været etableret, hvilket beskrives nærmere i afsnit 5.4.

Et andet relevant parameter i forhold til at få et samlet billede af beboerne, som bor i de skæve

boliger, er at se på deres boligsituation forud for indflytningen i de skæve boliger, hvilket ses af

tabellen herunder.

Tabel 5-6: Hvad var borgerens boligsituation forud for indflytning i den skæve bolig?

Antal

Almen bolig/familiebolig

Almen ungdomsbolig

Startbolig

Anbragt

Lejlighed i privat udlejning (herunder også privat ungdomsbolig)

Et værelse i privat udlejning

Bolig efter servicelovens § 107 SEL (midlertidigt ophold)

Bolig efter servicelovens § 108 SEL (længerevarende ophold)

Lejlighed/værelse i øvrige opgangsfællesskaber, bofællesskaber, særboliger

e.l.

Skæv bolig

Udslusningsbolig i alment boligbyggeri

Eget hus, ejerlejlighed eller andelsbolig

Anden egen bolig

Har ikke egen bolig, og opholder sig på en SEL § 110-boform

Har ikke egen bolig, og opholder sig i en midlertidig udslusningsbolig under

servicelovens § 110

Har ikke egen bolig og overnatter primært på gaden

Har ikke egen bolig og opholder sig midlertidigt hos familie/venner

Har ikke egen bolig og opholder sig i en anden hjemløshedssituation

Ved ikke

N = 146 borgere. Angivet i antal og procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-2016.

Procent

13 %

35 %

13 %

12 %

Ovenstående viser, at ca. 62 pct. af målgruppen forud for indflytning i den skæve bolig befinder

sig i en hjemløsesituation, hvor de primært opholder sig på en § 110-boform (35 pct.). 13 pct. af

målgruppen er gadesovere, og 12 pct. er sofasurfere og overnatter hos venner eller familie.

27 pct. af målgruppen har egen bolig, hvoraf de fleste bor i en almen bolig forud for indflytning i

den skæve bolig.

I den tidligere evaluering fra 2004 var det gældende, at 47 pct. af beboerne i de skæve boliger

forud for indflytningen opholdt sig på en § 94-boform. Derudover var der 22 pct. af beboerne,

som kom fra gaden, og 19 pct. var i fare for at miste deres bolig

. Beboernes beskæftigelsessitu-

ation fremgår herunder.

Derudover kom 9 pct. fra institutioner og 3 pct. af beboerne fra et hospital.

http://casa-analyse.dk/files/boliger-udsatte.pdf

Tabel 5-7: Hvad er borgerens beskæftigelse?

Antal

Ansat på ordinære vilkår

I fleksjob, skånejob, beskyttet beskæftigelse e.l.

I aktivering, herunder løntilskud og virksomhedspraktik e.l.

Ledig, men ikke i aktivering

Sygemeldt

Under uddannelse

Udenfor arbejdsmarkedet (fx pensionist, førtidspensionist)

Andet, angiv hvilken:

Ved ikke

Procent

23 %

64 %

N = 146 borgere. Angivet i antal og procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i

otte casekommuner, 2015-2016.

Anden beskæftigelse dækker over afgiftning.

Tabellen viser, at 64 pct. af beboerne i de skæve boliger er uden for arbejdsmarkedet, derudover

er der 23 pct., som er ledige, men ikke i aktivering. Få borgere er enten i aktivering eller i

fleksjob, skånejob eller beskyttet beskæftigelse. Samlet set er billedet dermed, at beboerne i de

skæve boliger enten har en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

5.3.2

Beboernes belastningsgrad

Udover borgernes baggrundsoplysninger, boligforhold og socialt støttebehov er borgernes pro-

blemomfang eller belastningsgrad blevet vurderet af de sociale viceværter. Det drejer sig særligt

om beboernes alkoholforbrug, stofmisbrug, helbredsmæssige situation og psykiske forhold. Der-

udover er beboerne selv blevet bedt om at vurdere deres mentale sundhed.

Herunder fremgår de sociale viceværters vurdering af beboernes belastningsgrad på en række

udvalgte parametre.

De sociale viceværter er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt den enkelte beboer har et misbrug

af hhv. alkohol, stoffer, hash og medicin, hvilket er illustreret i nedenstående to figurer.

Figur 5-2: Har borgeren efter din vurdering et misbrug af alkohol, stoffer eller hash?

Nej, intet misbrug

Ja, optræder af og til påvirket

Ja, optræder dagligt påvirket

Ja, men optræder ikke påvirket

Ja, optræder ofte påvirket, men ikke dagligt

Ved ikke

Alkoholmisbrug

39%

12%

10%

28%

Stofmisbrug

52%

16%

5% 10%

11%

Hashmisbrug

N = 146 borgere. Angivet i procent.

31%

20%

40%

14%

60%

26%

80%

13%

100%

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-2016.

Figur 5-3: Har borgeren efter din vurdering et medicinmisbrug?

Nej

60%

20%

40%

60%

22%

80%

18%

100%

Ved ikke

N = 146 borgere. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-2016.

Ovenstående to figurer viser, at de sociale viceværter vurderer, at 39 pct. af beboerne ikke har

et alkoholmisbrug, at 52 pct. ikke har et stofmisbrug og 31 pct. ikke har et hashmisbrug. Samti-

digt er det lidt over en fjerdedel af beboerne, som har alkoholmisbrug og hashmisbrug, hvor de

dagligt optræder påvirket. De sociale viceværter vurderer, at det er 10 pct. af beboerne, som har

et stofmisbrug, der daglige optræder påvirket. Derudover er det ca. hver femte af beboerne, som

har et alkohol-, stof- og hashmisbrug, hvor de enten ikke optræder påvirket eller af og til optræ-

der påvirket.

Figur 14 viser, at langt de fleste beboere vurderes af de sociale viceværter til ikke at have et

medicinmisbrug, dog er der 22 pct. af beboerne som ifølge de sociale viceværter har et medicin-

misbrug. Samlet set indikerer det, at nogle beboere har et markant misbrug af alkohol, stoffer

eller hash, hvor de dagligt optræder påvirket. Derudover er der en gruppe af beboere, som har et

misbrug af hhv. alkohol, stoffer og hash, men hvor de ikke optræder påvirket eller af og til op-

træder påvirket. De sociale viceværter vurderer, at der er flest beboere, der ikke har et misbrug.

Herunder ses beboernes egen vurdering af deres mentale sundhed og velbefindende.

Figur 5-4: Afdækning af brugernes mentale sundhed og velbefindende

Meget ofte

Ofte

En gang imellem

Næsten aldrig

Aldrig

Jeg har været i stand til at danne

min egen mening om ting

Jeg har følt mig tæt på andre

mennesker

Jeg har tænkt klart

25%

55%

24%

14% 4%

30%

26%

12% 7%

23%

34%

30%

9% 4%

Jeg har klaret problemerne godt

11%

31%

38%

13%

Jeg har følt mig afslappet

15%

31%

15%

Jeg har følt mig nyttig

Jeg har følt mig optimistisk i forhold

til fremtiden

15%

25%

32%

15%

12%

24%

20%

40%

41%

60%

11%

80%

15%

100%

N = 91 borgere. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-2016.

Ovenstående figur illustrerer, at det er knap 80 pct. af beboerne, som angiver, at de meget ofte

eller ofte har været i stand til at danne deres egen mening om ting. På de øvrige parametre er

det omkring halvdelen af beboerne, som meget ofte eller ofte har følt sig tæt på andre menne-

sker og tænkt klart. Det er under halvdelen af beboerne, som meget ofte eller ofte har følt sig

afslappet eller nyttig, og hvor der er ca. 15 pct. af beboerne, som oplever, at de næsten aldrig

har følt sig afslappet eller nyttig. Samlet set er selvbilledet blandt beboerne, at der er en gruppe,

som generelt har det mentalt godt, og samtidig er der også en mindre gruppe af beboerne, som

sjældent oplever at have det mentalt godt.

5.4

Omløbstiden i boligerne samt årsager til fraflytning

Formålet med de skæve boliger er at tilbyde socialt udsatte borgere, der ikke kan bo i ordinære

boliger med støtte, en permanent bolig. Indeværende afsnit omhandler omløbstiden i boligerne

samt fraflytningsårsager.

Omløbstiden i boligerne beskriver, hvor lang tid den enkelte beboer bor i boligen. Herunder er det

væsentligt at tage højde for, hvor længe den pågældende bolig har været etableret. I de otte

casekommuner, som indgår i evalueringen, er 35 pct. af boligforeningerne blevet etableret mel-

lem 2000-2003, og ca. 48 pct. blev færdiggjort i årene fra 2004-2014 (se afsnit 4.2 for præcise-

ring).

Tabellen herunder viser, hvor lang tid beboerne i gennemsnit bor i boligafdelingerne ud fra, hvor

lang tid boligafdelingen har været etableret.

Tabel 5-8: Boligernes omløbstid

Antal år boligen har været etableret

0-6 år

Antal år borger har boet i bolig

Under 6 måneder

6-12 måneder

13 måneder -2 år

25 måneder -3 år

Antal borgere

7-9 år

Under 6 måneder

6-12 måneder

13 måneder -2 år

25 måneder -3 år

4-6 år

7-9 år

10-12 år

Under 6 måneder

6-12 måneder

13 måneder -2 år

25 måneder -3 år

4-6 år

7-9 år

10-12 år

13-15 år

Under 6 måneder

6-12 måneder

13 måneder -2 år

25 måneder -3 år

4-6 år

7-9 år

10-12 år

12-15 år

16-18 år

Under 6 måneder

6-12 måneder

13 måneder -2 år

25 måneder -3 år

4-6 år

7-9 år

10-12 år

12-15 år

15-18 år

I alt

N = 70 borgere. Angivet i antal.

Kilde:

Telefonopfølgning på

Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015

2016.

Data baserer sig på information fra 6 boligafdelinger. Antal år, borgeren har boet i boligen, er opgivet i måneder,

således at 1-2 år svarer til 13-24 måneder, 2-3 år svarer til 25-36 måneder osv.

Ovenstående tabel viser, at beboerne i gennemsnit, på tværs af etableringsåret for de skæve

boliger, bor i boligerne i en længere periode, op til flere år. For de boligafdelinger, som har været

etableret længst tid, er der dog nogle beboere, som har boet der i kort tid eller i et par år.

De sociale viceværter i de otte casekommuner er blevet bedt om at angive de primære årsager

til, at beboere fraflytter den skæve bolig.

Figur 5-5: Hvad er de primære årsager til fraflytning?

Rangorden nedenstående svarmuligheder, således at

den hyppigste årsag til fraflytning gives tallet 1 og den mindst hyppige årsag gives tallet 10

Hyppig årsag

I nogen grad hyppig årsag

Ikke hyppig årsag

Ikke relevant

Flyttet i en almen bolig (n=16) 6%6%

Flyttet til en anden kommune eller rejst (n=18)

Flyttet til en anden § 110-boform eller en anden

institution (n=16)

Mistrivsel i boligafdeling (n=17)

Motiveret til at flytte (n=16)

Opsagt, pga. manglende huslejebetaling (n=17)

På landevejen/gaden (n=15)

I fængsel (n=16)

Dødsfald (n=20)

Uoplyst (n=12) 0%

25%

22%

31%

12% 12%

13%

31%

11%

22%

13%

18%

13%

56%

44%

56%

59%

56%

71%

67%

56%

5% 15%

75%

40%

60%

80%

100%

20%

19%

18% 6%

27%

19%

60%

20%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i antal. 1-3 er kodet som ’hyppig årsag’, 4-7 er kodet som ’i nogen grad hyppig årsag’ og 8-

10 er kodet som ’ikke hyppig årsag’.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Af tabellen fremgår det, at den hyppigste årsag til fraflytning er dødsfald blandt beboerne, der-

næst at beboeren flytter til en § 110-boform eller anden institution, beboerne befinder sig på

landevejen/eller bor på gaden eller flytter til en anden bolig. Derudover er der beboere, som fra-

flytter den skæve bolig på grund af mistrivsel i boligafdelingen, eller som flytter i en almen bolig.

De sociale viceværter har angivet, hvorvidt der ved indflytning og ophold i de permanente skæve

boliger stilles krav til beboerne i de enkelte boligafdelinger.

Figur 5-6: Stilles der nogle af følgende krav til beboerne i boligafdelingen?

Der kan sættes flere kryds.

Ikke at indtage stoffer eller drikke alkohol på

fællesarealerne

Deltagelse ved beboermøder

Deltagelse i vedligeholdelse af boligafdelingen

Andet, uddyb:

Der stilles ingen krav til beboerne

N = 26 boligafdelinger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Som det ses af ovenstående, er der ni boligafdelinger, hvor der ingen krav stilles til beboerne, ud

over overholdelse af almene husregler. Der er otte boligafdelinger, som angiver, at beboerne ikke

må indtage stoffer eller drikke alkohol på fællesarealerne. I tre boligafdelinger er der krav om, at

beboerne skal deltage i vedligehold af boligafdelingen, og i to boligafdelinger skal beboerne del-

tage ved beboermøderne. Derudover er der ti sociale viceværter, som angiver, at der er andre

krav. Det dækker over, at huslejen skal betales, at almindelige husregler om ro og god opførsel

skal overholdes. Derudover er der nogle, som angiver, at de opfordrer beboerne til og hjælper

dem med at holde deres bolig og deres private udeareal samt have kontakt med den sociale vi-

cevært blot en gang imellem.

Fokus på at undgå udsmidning

De skæve boliger etableres som permanente boliger for socialt udsatte borgere. Dette betyder, at

det er almenboliglovens og de enkelte boligforeningers regelsæt, der gør sig gældende, også i

forhold til om beboere skal smides ud af deres bolig. Blandt casekommunerne har der været få

tilfælde, hvor det har været nødvendigt at smide beboerne ud, men samspillet mellem den socia-

le vicevært, kommunen og boligafdelingen er afgørende for, at nogle beboere, som ellers ville

være i risiko for at blive smidt ud af en almen bolig, kan blive i den skæve bolig.

I flere boligafdelinger er det kutyme, at beboerne får

administreret deres økonomi,

herunder

får betalt deres husleje. Det er med til at mindske risikoen for, at beboere kan udsættes på grund

af manglende betaling. I flere boligafdelinger er det ikke et krav, at borgerne skal have deres

husleje administreret af kommunen, men beboerne opfordres til, at deres økonomi kommer un-

der administration, hvilket langt de fleste borgere takker ja til.

Brud med lejekontrakten

kan være en årsag til, at beboere sættes ud af boligen. Dog frem-

hæver de sociale viceværter og socialfaglige medarbejdere i casekommunerne, at det i meget få

tilfælde har været nødvendigt at sætte en beboer ud. Boligselskaberne er oftest dem, der har

ansvaret for at vurdere, hvorvidt en lejekontrakt er blevet brudt og dernæst sætte beboeren ud.

Boligselskaberne fortæller, at de, hvis det bliver nødvendigt, har en forventning om, at kommu-

nen har forsøgt at løse konflikten eller støtte op om den enkelte beboer med eventuelt mere so-

cial støtte, førend det overvejes at sætte en beboer ud af boligen.

Ligeledes kan der være

klager over en beboer

– enten fra de øvrige beboere eller fra naboer. I

en af casekommunerne fortæller den sociale vicevært, at hvis der er skriftlige klager over en

beboer, sendes klagerne efter to gange videre til boligselskabet, som tager stilling til, hvad der

skal ske. Rent menneskeligt oplever de sociale viceværter, at boligselskabet tager medansvar og

er meget fleksibel og rummelig over for beboeren. I en anden casekommune fortæller de sociale

viceværter, at beboerne kan sættes ud, hvis der er givet tre advarsler, som er underskrevet og

politianmeldt. Ifølge de sociale viceværter er udsættelse sjældent på trods af, at der er mange

episoder i boligafdelingerne, som potentielt kunne politianmeldes. Dette skyldes, at beboere ikke

vil være ’stikkere’ og derfor ikke anmelder hinanden. De sociale viceværter ønsker ligeledes ikke

at politianmelde beboerne, da det kan skabe konflikter og medføre trusler og livsfare for dem

selv. De sociale viceværter efterspørger redskaber til at kunne håndtere disse sager. Eksempelvis

foreslår en social vicevært, at de sociale viceværters indberetninger til boligselskaberne kunne

veje tungere ift. eventuel udsættelse.

5.5

Beboernes brug af boligen, fællesarealer og fællesskabet mellem beboerne

Indeværende afsnit belyser, hvilken oplevelse beboerne har af deres egen bolig, samt hvordan de

bruger boligen og fællesarealerne. Derudover belyses, hvordan fællesskabet er blandt beboerne i

de respektive boligafdelinger.

Beboernes oplevelse af deres egen bolig

5.5.1

Generelt er gældende for de beboere, som vi mødte under casebesøgene, at de var meget glade

for

deres

bolig, og flere sagde selv, at de formentlig først ville flytte fra boligen, når de ikke læn-

gere levede. Flere åbnede stolt døren til deres hjem og viste med glæde rundt i deres et- eller

toværelses bolig. Beboerne er generelt stolte af, at det er deres hjem, som de selv har indrettet

med de møbler, de selv vil have. Beboerne har på hver deres måde indrettet boligen, så den

passer til deres behov og livsstil – nogle havde mange planter i boligen og boede meget rydde-

ligt, mens andre boliger fremstod mere kaotiske med rod, tomme ølflasker o. lign.

Trygheden i egen bolig

er for mange beboere afgørende for, at de ser boligen som deres eget

hjem. Kendetegnet for beboerne er, at trygheden i at have en fast bolig og stabile rammer, som

boligen er med til at skabe om beboerne, er nogle af årsagerne til, at de omtaler boligen som

deres hjem.

Nogle beboere fremhæver ligeledes, at de føler sig trygge i boligen, når de ved, at

der er nogle mennesker omkring dem, og at de værdsætter, at de

”holder lidt øje med hinan-

den”.

Naboskabet

mellem beboerne er meget varieret; i nogle boligforeninger er beboerne ven-

ner og laver forskellige aktiviteter sammen, både på boligforeningens fællesarealer og uden for

boligforeningen. I andre boligforeninger er der mindre eller større konflikter mellem nogle af be-

boerne, som til tider kan fylde meget, både for

Boks 5-3: Eksempel på en beboers oplevelse af

de implicerede beboere og ligeledes for de øvri-

udearealet

ge beboere.

En af beboerne fremhæver, at han er

glad for den aflukkede terrasse, hvor

han kan sidde uforstyrret. Dog er han

generet af, at der ikke er et tørrehus

eller lignende, hvor han kan hænge sit

vasketøj op, som pt. hænges op i bade-

værelset med åbent vindue.

I de boligforeninger, hvor boligerne er opført

som fritliggende huse, er det noget, som bebo-

erne går meget op i. Flere af de beboere, som

har

eget udeareal

til rådighed, fortæller, at

dette er af stor værdi for dem. De har helt styr

på, hvor ’deres udeareal’ er, og hvor naboens

udeareal starter. Flere beboere fortæller om

deres drømme og ideer til, hvordan de kan indrette og bruge udearealerne, når sommeren kom-

mer. De fleste beboere vil have lidt grønt at se på samt et bord og nogle stole på deres eget

udeareal.

Der var forskellige holdninger til

størrelsen på boliger.

Nogle beboere fremhævede under

rundvisningen i deres hjem, at de gerne ville have lidt mere plads, så de får et selvstændigt so-

veværelse og ikke skal sove i stuen, mens andre ikke kommenterede det. En beboer fortalte, at

han var glad for, at boligen ikke er større, fordi han så kan overskue at gøre den rent. Den skulle

dog heller ikke være mindre.

Generelt var beboerne, vi talte med, glade for deres bolig. En enkelt beboer havde netop opsagt

sin bolig, men afventede fortsat at få godkendt opsigelsen, så han vidste ikke, hvornår han reelt

skulle være ude af boligen. Beboeren var blandt andet utilfreds med, at han ikke havde mere

indflydelse på boligens indretning

og fremtoning.

5.5.2

Beboernes brug af fællesarealerne

På tværs af de etablerede boligafdelinger er det generelle billede, at der er etableret fællesarealer

for beboerne.

Figur 5-7: Er der udendørs og indendørs fællesarealer for beboerne i de skæve boliger (fx parkområde,

petanquebane, græsplaner og fælleshuse, opholdsrum, vaskeri, køkken, café)?

Udendørs fællesarealer

85%

12% 3%

Nej

Indendørs fællesarealer

20%

73%

40%

60%

18%

80%

100%

Ved ikke

N = 33 boligafdelinger fordelt på 18 kommuner, som har færdigbyggede skæve boliger, eller hvor der er skæve boliger under

opførelse. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Figuren viser, at der i 85 pct. af boligafdelingerne er udendørs fællesarealer, og i 73 pct. af bolig-

afdelingerne er der indendørs fællesarealer. På tværs af boligafdelingerne er der blot én afdeling,

som hverken har indendørs eller udendørs fællesarealer; i de øvrige boligafdelinger er der oftest

både indendørs og udendørs fællesarealer eller enten indendørs/udendørs fællesarealer.

Generelt er billedet, at det er meget bevidst, hvorvidt det er fællesarealer til boligerne eller ej. I

enkelte af casekommunerne er der ikke etableret fællesarealer, da det ikke har været muligt –

dette kan skyldes, at boligerne er etableret som et opgangsfællesskab, hvor det ikke har været

muligt at etablere et fællesrum. Dog har det for andre boligafdelinger, som er etableret i et op-

gangsfællesskab, været muligt at etablere indendørs fællesarealer.

De sociale viceværter har angivet, i hvor høj grad beboerne anvender fællesarealerne, de steder,

hvor der er fællesarealer, hvilket fremgår af nedenstående figur.

Figur 5-8: I hvor høj grad anvender beboerne fællesarealerne?

I meget høj grad

I nogen grad

Slet ikke

10%

15%

20%

23%

30%

40%

50%

I høj grad

I lav grad

Ikke relevant (ingen fællesarealer)

42%

60%

70%

80%

0% 12%

90%

100%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter,

2015.

Ovenstående figur illustrerer, at oplevelsen blandt de sociale viceværter er blandet. Få oplever,

at fællesarealerne i meget høj grad bliver anvendt. Lidt under halvdelen af de sociale viceværter

angiver, at de oplever, at fællesarealerne bliver anvendt i høj eller i nogen grad. Samtidig er det

42 pct. af de sociale viceværter, som angiver, at fællesarealerne anvendes i meget lav grad.

Herunder er de sociale viceværter blevet bedt om at angive, hvorvidt fællesarealerne er blevet

anvendt til nedenstående aktiviteter de seneste to måneder. Nedenstående figur omhandler ikke,

hvor ofte eller omfanget af brugen af fællesarealerne

Figur 5-9: Andel boligafdelinger, som har anvendt fællesarealerne til aktiviteter de seneste to måneder:

Boboermøde

Fejring af højtider eller fødselsdage

Planlagte sociale aktiviteter

Spontant socialt samvær

Ingen af ovenstående

23%

10%

27%

35%

46%

58%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Figuren viser, at over 50 pct. af de sociale viceværter angiver, at fællesarealerne bliver brugt til

spontant socialt samvær i løbet af de seneste to måneder. Dernæst er der flest sociale vicevær-

ter, som angiver, at fællesarealerne bruges til beboermøder, planlagt socialt samvær og fejring af

højtider eller fødselsdage. Flere sociale viceværter angiver ligeledes, at fællesarealerne ikke er

anvendt til ovenstående aktiviteter i løbet af de seneste to måneder.

De sociale viceværter har herunder angivet, hvor mange gange fællesarealerne er blevet anvendt

til ovenstående aktiviteter i løbet af de seneste to måneder.

Tabel 5-9: Gennemsnitligt antal gange (på tværs af boligafdelinger) fællesarealerne er blevet anvendt til

nedenstående aktiviteterne de seneste to måneder:

Beboermøder

Fejring af højtider eller fødselsdage

Planlagte sociale aktiviteter

Spontant socialt samvær

N = 20 boligafdelinger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

OBS: Seks boligafdelinger har ikke angivet, at de benytter fællesarealerne til nogen af aktiviteterne, hvorfor de ikke indgår i

oversigten.

Tabellen viser, at fællesarealerne i langt højere grad anvendes til planlagte sociale aktiviteter og

spontant socialt samvær end til beboermøder og fejring af højtider eller fødselsdage.

5.5.3

Fællesskab blandt beboerne

På tværs af casekommunerne og boligafdelingerne er der forskel på, hvorvidt den sociale vice-

vært oplever, om der er et fællesskab blandt beboerne eller ej.

Figur 5-10: I hvor høj grad eksisterer der et fællesskab blandt beboerne?

I meget høj grad

15%

10%

20%

I høj grad

54%

30%

40%

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

27%

100%

50%

60%

70%

80%

90%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Som det ses af ovenstående, er det i meget få boligafdelinger, at de sociale viceværter angiver,

at der i meget høj grad er et fællesskab blandt beboerne. Dog angiver 15 pct. af de sociale vice-

værter, at der i høj grad er et fællesskab blandt beboerne, og halvdelen angiver, at der i nogen

grad eksisterer et fællesskab blandt beboerne. Lidt over en fjerdedel af de sociale viceværter

angiver, at der i lav grad er et fællesskab blandt beboerne. Det samlede billede af, hvorvidt det

er et fællesskab blandt beboerne, er, at der oftest er et fællesskab i lav grad, men ellers at det er

meget forskelligt.

I nogle casekommuner oplever de sociale viceværter, at der generelt er en

lav grad af fælles-

skab

blandt beboerne i boligafdelingerne. Dette er bl.a. forbundet med, at der (som følge af

målgruppen) typisk er et hårdt og konfliktpræget miljø på de skæve boligafdelinger, hvor der ofte

forekommer voldelige konflikter. De sociale viceværter fortæller, at det tager tid at opbygge fæl-

lesskab og tillid mellem beboerne samt mellem beboerne og den sociale vicevært. Når der kom-

mer nye beboere til, udfordres det etablerede fællesskab og sammenhængskraften i boligafdelin-

gen ifølge de sociale viceværter.

Derudover er der flere sociale viceværter, som oplever, at beboerne isolerer sig i deres egen bo-

lig og dermed ikke opsøger fællesskabet med de øvrige beboere – hvilket de fremhæver ikke er

meget anderledes end i ordinære almene boligafdelinger, hvor man ikke nødvendigvis bliver ven-

ner med sine naboer, blot fordi man bor samme sted.

I en anden casekommune fortæller den sociale vicevært, at beboerne, til trods for at der er en

lav grad af fællesskab bland beboerne, generelt opfører sig ordentligt og giver lyd, hvis de er

bekymrede for deres nabo. Den sociale vicevært nævner også eksempler, hvor beboerne passer

på hinanden og hjælper, hvor de kan, eksempelvis da den ene beboer modtog en julepakke med

mad fra kommunen, men ikke var hjemme, hvor naboen låste op til sit hus, så pakken kunne

komme i køleskabet, indtil beboeren, der skulle have pakken, var hjemme.

I andre casekommuner er oplevelsen blandt de sociale viceværter, at der eksisterer et

godt fæl-

lesskab blandt beboerne.

I en casekommune er fællesarealerne i boligafdelingen

”hjertet af

boligafdelingen”.

De tre sociale viceværter serverer morgenmad til beboerne hver dag og arran-

gerer gratis fællesspisning to gange om måneden. I forbindelse med fællesspisning laver vice-

værterne desuden ekstra portioner, som kan købes af beboerne resten af måneden for 20 kr.

Beboerne har ligeledes mulighed for at købe en række færdigretter til indkøbspris fra fælleshu-

sets fryser. Ifølge den tidligere sociale vicevært spiller medarbejderne en afgørende rolle ved at

skabe en god stemning blandt beboerne, når de opholder sig i fælleshuset. Eksempelvis ved at

sørge for, at alle beboere kan komme til orde i en samtale.

Ligeledes er der i en anden casekommune gode erfaringer med at få etableret et godt fællesskab

blandt beboerne. Den sociale vicevært fortæller, at beboerne hjælper hinanden og gør brug af

hinandens ressourcer. Hun fortæller endvidere, at en af beboerne beskriver det som et kollektiv.

Ifølge den sociale vicevært har boligafdelingen den rette størrelse ift. at etablere et godt fælles-

skab. Hvis de skæve boligafdelinger bliver for store, er det ifølge hende svært at etablere et fæl-

lesskab. Beboerne fortæller ligeledes, at de har et godt fællesskab i boligafdelingen. Den sociale

vicevært fortæller, at beboerne anvender fællesarealerne i høj grad, og at det skyldes, at det er

et sted, hvor der er plads til alle, og at man kan gå hjem til sig selv, hvis det bliver for meget, i

modsætning til hvis man har gæster i sin egen bolig. Beboerne fortæller ligeledes, at de anven-

der fælleshuset meget. Eksempelvis spiller de kort, laver mad sammen og snakker. Derudover

bruger beboerne fælleshuset til at vaske tøj, ligesom de griller sammen om sommeren.

Samlet set er der dermed forskellige erfaringer og oplevelser med at få etableret et fællesskab

blandt beboerne – herunder at få beboerne engageret i sociale aktiviteter med hinanden.

DEN SOCIALE STØTTE

En ansøgning om tilskud til

etablering af skæve boliger

skal bl.a. indeholde en beskri-

velse af omfanget og karakte-

ren af den nødvendige sociale

støtte til beboerne. Kommu-

nerne kan endvidere ansøge om et treårigt tilskud på kr. 300.000 pr. år til en social vicevært ved

etableringen af skæve boliger. Kapitlet her beskriver de drivkræfter og barrierer, der kan være

for ordningen med etablering af skæve boliger i forhold til den sociale støtte, som er et centralt

element i ordningen. I kapitlet afdækker vi således de sociale viceværters funktion og betydning

for, at de skæve boliger bliver opfattet som socialt bæredygtigt af såvel den kommunale forvalt-

ning som beboerne. Konkret beskriver vi den støtte, beboerne har modtaget før indflytning, og

herefter giver vi et overblik over den sociale støtte i de skæve boliger. Endvidere beskriver vi de

sociale viceværter, deres rolle og arbejdsopgaver, inden vi præsenterer de udfordringer, der er

ved den måde, støtten er organiseret.

6.1

Hovedkonklusioner: Den sociale støtte i boligerne

Beboerne i de skæve boliger ser ud til at have et stort støttebehov. Mange beboere har fået støt-

te i perioden op til indflytningen i de skæve boliger, og langt hovedparten modtager social støtte,

mens de bor i boligen.

I såvel kravene til ansøgning til ordningen som i bekendtgørelsen til ordningen er der fokus på

den sociale støtte til beboerne. Dette fokus smitter af på praksis, hvor socialcheferne fortæller, at

der er tilknyttet social støtte til 33 ud af 34 boligafdelinger. Det er primært kommunerne, der

står for denne støtte, som især udgøres af en social vicevært, bostøtte, hjemmehjælp eller en

støtte- og kontaktperson, når man ser på, hvilken støtte der

tilbydes

i boligafdelingerne. I de otte

casekommuner har evalueringen haft fokus på, hvilken støtte beboerne

reelt modtager.

Evalue-

ringen viser, at beboerne primært modtager støtte i form af en social vicevært, administration af

økonomi og misbrugsbehandling. Der er således mulighed for at modtage anden støtte i de fleste

boligafdelinger, men i praksis er støtten primært i form af den sociale vicevært. Målgruppen er

karakteriseret ved et stort støttebehov, som (til dels) dækkes af den sociale vicevært.

Evalueringen viser, at den sociale vicevært spiller en vigtig rolle for beboerne og for boligafdelin-

gerne. Deres primære arbejdsopgaver er forskellige former for social støtte, og de praktiske op-

gaver bliver brugt som et redskab til den sociale støtte. De kommunale ledere på socialområdet

og andre medarbejdere, vi har interviewet, tillægger de sociale viceværter stor betydning for

beboernes livskvalitet og for, at boligafdelingerne er velfungerende. Dette indikerer, at en social

vicevært er en meget relevant støtte til såvel beboere som boligafdeling. Det understreges af, at

alle casekommuner har prioriteret at fastholde den sociale vicevært efter den treårige støtteperi-

ode. Der er rent faktisk en kommune, der har undladt at søge støtte til en social vicevært, fordi

de har prioriteret at finde midlerne til denne funktion helt fra starten, så den sociale vicevært

kunne komme i de kommunale budgetter fra start. Evalueringen peger derfor på, at den sociale

vicevært er en drivkraft for ordningen.

Evalueringen viser, at de sociale viceværter ikke nødvendigvis har en socialfaglig uddannelse (det

har 11 ud af 24), men at de har mange års erfaring med at arbejde med socialt udsatte borgere.

Deres ledere fortæller, at de mener, at de vigtigste egenskaber ved en social vicevært er at kun-

ne lide beboerne og at møde dem, som de mennesker de er.

Samtidig viser evalueringen, at det er vigtigt med en robust organisering om de sociale vicevær-

ter for at sikre de sociale viceværters arbejdsmiljø og mulighed for at levere en god indsats til

beboerne. Det er særlig vigtigt at sikre mulighed for kvalificeret sparring med en leder/kollega

med indgående kendskab til målgruppen og den sociale viceværts arbejdssituation.

6.2

Social støtte før indflytning

Målgruppen for de skæve boliger er karakteriseret ved, at de ”uanset

sociale støttemuligheder

har vanskeligt ved at finde sig til rette i eksisterende byggeri”

Det er derfor ganske interessant

at se på, hvilken støtte beboerne har modtaget forud for indflytningen. Det vil sige noget om,

hvad deres støttebehov er, når de er flyttet ind i deres bolig. I tabellen herunder viser vi, hvor-

vidt beboeren forud for indflytning i den skæve bolig har modtaget social støtte.

Tabel 6-1: Har borgeren forud for indflytning i den skæve bolig været tilknyttet en af følgende former for

indsatser?

Sæt gerne flere krydser.

Antal

Bostøtte: Critical Time Intervention (CTI)

Bostøtte: Intensive Case-management (ICM)

Bostøtte: Assertive Community Treatment (ACT)

Bostøtte: SEL § 85

Ophold på SEL § 110-boform

Ingen af disse indsatser

Ved ikke

N = 146 beboere. Angivet i antal og procent.

Procent

16 %

38 %

31 %

16 %

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-2016.

Størstedelen af borgerne (38 pct.) har haft ophold på en § 110-boform og kan have modtaget

social støtte derigennem. 16 pct. af borgerne har modtaget bostøtte efter servicelovens § 85,

mens få borgere har modtaget bostøtte efter den evidensbaserede bostøttemetode CTI. I alt er

der 31 pct. af målgruppen, som forud for indflytningen i den skæve bolig, ikke har modtaget en

af ovennævnte indsatser – det kan fx dække borgere, der flyttede i den skæve bolig direkte fra

ophold på gaden eller hos familie/venner.

6.3

Overblik over den sociale støtte i de skæve boliger

Den udbredte støtte, som beboerne af de skæve boliger modtog før indflytningen, indikerer, at

det er en målgruppe med stort støttebehov. Ifølge bekendtgørelsen til puljen skal kommunalbe-

styrelsen ”sørge

for, at der efter lov om social service ydes personlig hjælp, omsorg og pleje mv.

til lejerne.”

Som før nævnt kan kommunerne søge om tilskud til en social vicevært i forbindelse

med etableringen af de skæve boliger, men den sociale støtte i de skæve boliger behøver ikke

være en social vicevært og kan være forankret på forskellig vis. Som det fremgår af tabellen

nedenfor, har kommunen ansvaret for den sociale støtte i 30 af de 36 boligafdelinger. I syv af

boligafdelingerne er det en § 110-boform, der varetager den sociale støtte. I fire tilfælde har

socialcheferne angivet ’anden aktør’ i spørgeskemaet. Det dækker over KFUM, Kirkens Korshær

og ”Understøttelsesfonden”.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123514#K3

Tabel 6-2: Hvem har ansvaret for at drive den sociale støtte i de skæve boliger på nuværende tidspunkt?

Sæt gerne flere krydser.

Kommunen

Almen boligorganisation

Almen selvejende institution

§ 110-boform

Anden aktør, angiv hvem:

Ved ikke

N = 36 boligafdelinger fordelt på 21 kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

I casekommunerne er det også langt de fleste steder kommunen, der har ansvaret for at drive

den sociale støtte i de skæve boliger. I Vejle, Slagelse og Aalborg er den sociale støtte dog orga-

niseret anderledes, idet den sociale vicevært i Vejle er ansat af Kirkens Korshær, mens den so-

ciale vicevært i Slagelse er ansat af forsorgshjemmet, der er en almen selvejende institution,

hvor de sociale viceværter også varetager § 85-bostøtte for borgere, der ikke bor i de skæve

boliger. Endelig er støtten i Aalborg Kommune knyttet op på hhv. Kirkens Korshær og forsorgs-

hjemmet Svenstrupgård for de to boligafdelinger.

Spørgeskemaundersøgelsen til alle landets socialchefer viser, at kommunerne tænker social støt-

te tæt sammen med de skæve boliger, som de er forpligtet til. Således er svaret fra langt de

fleste af de kommuner, der har skæve boliger, at der er tilknyttet social støtte til boligerne. Dette

gælder for 33 ud af 34 boligafdelinger, som det fremgår af figur 3 i Bilag 3. Det betyder, at der

blot er en boligafdeling, som ikke har social støtte tilknyttet ifølge socialchefen i den kommune,

den ligger i.

I figuren herunder har vi nuanceret, hvilke støtteformer der er tilknyttet eller skal tilknyttes bo-

ligafdelingerne. Der er tilknyttet en social vicevært til to ud af tre boligafdelinger. Det samme gør

sig gældende for bostøtte efter SEL § 85. Hjemmehjælp er tilknyttet til 58 pct. af boligafdelinger-

ne, mens knap halvdelen har en støtte- og kontaktperson.

Figur 6-1: Hvilken social støtte er tilknyttet/skal tilknyttes boligafdelingen?

Social vicevært

67%

21%

12%

Hjemmehjælp (SEL § 83)

58%

36%

Bostøtte (SEL § 85)

Støtte- og kontaktperson

(SEL § 99)

Frivillige

29%

67%

27%

Nej

47%

28%

25%

Ved ikke

58%

13%

Anden social støtte

25%

20%

31%

40%

60%

44%

80%

100%

N = 33 boligafdelinger fordelt på 19 kommuner. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Derudover er det relevant at se på, hvilken støtte beboerne i boligafdelingerne i casekommuner-

ne modtager. Det fremgår af tabellen herunder.

Tabel 6-3: Hvilke indsatser er borgeren tilknyttet?

Sæt gerne flere krydser.

Antal

Antabusbehandling

Alkoholbehandling, socialfaglig behandling, eks. samtaler, gruppeterapi

Substitutionsbehandling for opiat/heroinmisbrug

Social stofmisbrugsbehandling

Psykiatrisk behandling

Somatisk behandling/pleje af fysiske sygdomme/plejebehov

Tilsyn fra kriminalforsorg

Administration af kontanthjælp/økonomi

Hjemmepleje (efter SEL § 83)

Psykolog behandling

Støtte-kontaktperson (SEL § 99)

Støtte-kontaktperson (SEL § 52)

Foranstaltning (SEL § 52)

Mentor

Koordinerende sagsbehandler på jobcentret

Social vicevært

Anden behandling, angiv hvilken:

Ingen

Ved ikke

N = 146 beboere. Angivet i antal og procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte casekommuner, 2015-2016.

Procent

107

21 %

13 %

11 %

51 %

16 %

13 %

73 %

Af tabellen fremgår det, at 73 pct. af beboerne modtager støtte fra den sociale vicevært. Tallene

afspejler, at der er boligafdelinger i Haderslev, Randers og Aalborg, som ikke har en decideret

social vicevært. I boligafdelingen i Haderslev er der i stedet tilknyttet en leder og nogle rådig-

hedspersoner, som er ansat af boligforeningen. De har ikke samme rolle som de sociale vicevær-

ter, men fungerer mere som hushjælp, madmor, kontaktperson og socialt netværk for beboerne.

I Aalborg er boligafdelingen tilknyttet et forsorgshjem, og den sociale støtte til beboerne er en §

99-støtteperson tilknyttet forsorgshjemmet. I Randers modtager beboerne i boligafdelingen, der

ikke har social vicevært i stedet § 85 bostøtte.

Ca. halvdelen af beboerne får hjælp til at administrere deres kontanthjælp/økonomi, mens ca. en

femtedel af beboerne modtager substitutionsbehandling for opiat/heroin misbrug. Derudover er

der en mindre andel af beboerne, som modtager hhv. hjemmepleje efter servicelovens § 83,

støttekontaktperson efter servicelovens § 99, antabusbehandling, alkoholbehandling, social stof-

misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling eller somatisk behandling/pleje af fysiske sygdom-

me/plejebehov. Det er blot 8 pct. af beboerne, der ikke modtager social støtte ifølge de sociale

viceværter.

Interviewene med beboere og de sociale viceværter har peget på, at det primært er den sociale

vicevært, som yder den sociale støtte, og at en af grundene hertil er, at nogle beboere ikke øn-

sker støtte fra kommunen eller får opfyldt deres støttebehov af den sociale vicevært. Det er dog

vigtigt, at beboerne i de skæve boliger stadig tilbydes og visiteres til den sociale støtte, de har

behov for. En social vicevært i en af casekommunerne oplever, at kommunen har haft den hold-

ning, at beboerne gennem den sociale vicevært allerede får hjælp og derfor ikke er blevet tilbudt

tilstrækkelig hjælp herudover, på trods af at dette har været et behov. Det er særligt beboere

med psykiske problemer, som bliver fremhævet som beboere, der har behov for yderligere støtte

end det, den sociale vicevært kan give.

Hvis man ser på de sociale viceværters vurdering af beboernes støttebehov over tid, ser det ud

til, at beboerne har et godt udbytte af at bo i de skæve boliger, som det fremgår af figuren ne-

denfor.

Figur 6-2: I hvor høj grad oplever du, at beboernes støttebehov mindskes i perioden hvor de bor i bolig-

afdelingen?

I meget høj grad

19%

20%

I høj grad

35%

40%

I nogen grad

I lav grad

42%

Slet ikke

4%0%

100%

60%

80%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Figuren herover viser, at beboernes støttebehov i et vist omfang reduceres i perioden, hvor de

bor i boligen. Men samtidig fortæller den sociale vicevært i en casekommune, at beboerne ofte

får det dårligere somatisk umiddelbart efter indflytning. Når der kommer ro på, og de kommer ud

af den stress, der er ved at være hjemløs, så bliver de somatiske problemer, som før var skjult,

tydelige. De sociale viceværter fortæller, at indflytningen i de skæve boliger giver beboerne ro og

stabilitet i hverdagen.

Selvom beboerne får tilbudt anden støtte i de skæve boliger, er det, som det fremgår af analysen

ovenfor, den sociale vicevært, der leverer det meste af støtten. I det følgende fokuserer vi derfor

på denne medarbejdergruppe og deres arbejdsopgaver.

6.4

De sociale viceværter

I interview med såvel kommunale ledere som boligselskaber er de sociale viceværter blevet til-

lagt stor betydning. Den generelle opfattelse er, at de er afgørende for beboernes livskvalitet, og

for at boligafdelingerne er velfungerende. Det er derfor interessant at beskrive de sociale vice-

værter nærmere. Først beskriver vi udbredelsen af de sociale viceværter. Derefter beskriver vi,

hvem de sociale viceværter er, inden vi beskriver deres arbejdsopgaver.

Blandt de kommuner, der har skæve boliger med social støtte tilknyttet, svarer fire kommuner,

at de på svartidspunktet har ansat mindst en social vicevært med tilskud fra ordningen. En kom-

mune har både en social vicevært med tilskud fra ordningen og en uden tilskud, mens otte kom-

muner har sociale viceværter uden tilskud. Endelig er der seks kommuner, som ikke har sociale

viceværter. I figuren herunder er denne fordeling vist.

Figur 6-3: Er der ansat sociale viceværter i kommunen på nuværende tidspunkt: Opgjort per kommune

med og uden tilskud fra ordningen med skæve boliger.

Ingen sociale viceværter

15%

35%

Social vicevært uden tilskud

Social vicevært med tilskud

45%

Sociale vicevært både med og uden

tilskud

N = 19 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommuner-

ne, 2015.

Det er interessant, at alle kommuner efter ophørt tilskud har fundet midler til at beholde den

sociale vicevært. En af casekommunerne fortæller, at de valgte at undlade at søge om tilskud til

en social vicevært ved etableringen af de skæve boliger, fordi de vurderede, at den sociale vice-

vært ville være så vigtig for boligafdelingen, at funktionen skulle fortsætte efter tilskudsperioden,

og at kommunen derfor ligeså godt kunne finansiere den sociale vicevært fra start.

6.4.1

Baggrund og ansættelse

Spørgeskemaundersøgelsen blandt de sociale viceværter er blevet besvaret af 24 ud af 25 sociale

viceværter (dækkende 26 ud af 27 boligafdelinger). Undersøgelsen viser, at de sociale viceværter

er erfarne. To tredjedele har således over ti års erfaring med at arbejde med mennesker, der er

socialt udsatte og/eller har sindslidelser. Dette afspejles i, at deres gennemsnitsalder er relativt

høj, 52 år, og at blot to sociale viceværter er under 40 år. En grund hertil kan være, at inter-

viewpersonerne på casebesøgene har lagt vægt på, at de sociale viceværter skal have livserfaring

for at kunne blive accepteret af beboerne. Hver tredje sociale vicevært er kvinde.

Flere interviewpersoner fortæller, at de mener, at den vigtigste kompetence for en social vice-

vært er at kunne lide og ville beboerne samt acceptere dem, som de mennesker de er. Dette

afspejler sig i høj grad af job-loyalitet, som det fremgår af figuren herunder. Figuren viser, at syv

ud af 24 sociale viceværter har været ansat i over ti år, mens ti har været ansat i mellem tre og

ti år.

Figur 6-4: Hvor længe har du været ansat som social vicevært på din nuværende arbejdsplads?

Under 3 måneder

3-11 måneder

1-2 år

3-5 år

6-10 år

Over 10 år

N = 24. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Hovedparten (18 ud af 24) af de sociale viceværter angiver, at de er ansat af den kommune, de

skæve boliger er placeret i. To angiver, at de er ansat af et forsorgshjem (§ 110-boform), mens

fire er ansat af Kirkens Korshær. Der er ingen af de sociale viceværter, der angiver, at de er an-

sat af et boligselskab.

Hovedparten af de sociale viceværter har eget kontor (17 ud af 24). Deres arbejdstid er typisk

tilrettelagt inden for normal arbejdstid. Det er således blot tre, der angiver, at de har aftenarbej-

de, mens fem har svaret, at de har weekendarbejde.

6.4.2

Kompetencer og faglig sparring

Som figuren nedenfor viser, er 11 ud af 24, dvs. næsten halvdelen af de sociale viceværter, ud-

dannet pædagog eller socialpædagog. Den anden halvdel (12 personer) har svaret ’andet’, hvil-

ket dækker over et bredt spektrum af faglige baggrunde. Nogle enkelte tilhører andre faggrupper

inden for sundheds- og socialområde (psykiatrisk plejer, lærer og social- og sundhedsassistent)

mens andre har baggrund som kok, maskinarbejder, merkonom eller bibliotekar. Den sidste soci-

ale vicevært er ufaglært.

Figur 6-5: Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Socialrådgiver

Socialpædagog

Pædagog

Ufaglært

Andet

N = 24. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

På netværksseminaret for sociale viceværter, som blev afholdt i starten af 2016, gjorde de socia-

le viceværter opmærksomme på, at de har et stort behov for faglig sparring, da de ofte er i kom-

plicerede eller konfliktfyldte situationer som mægler mellem beboerne. Det er derfor positivt, at

over halvdelen af de sociale viceværter har svaret, at de i høj eller i meget høj grad har mulighed

for at få tilstrækkelig sparring, mens kun en social vicevært oplever i lav grad at få tilstrækkelig

sparring, som det fremgår af figuren herunder. Der er dog også en stor gruppe, der blot svarer i

nogen grad. Dette indikerer, at der trods alt er et uopfyldt behov for faglig støtte.

Figur 6-6: Føler du, at du har mulighed for at få tilstrækkelig faglig sparring?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

19%

20%

35%

40%

60%

42%

80%

4% 0%

100%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i antal og i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

Casebesøgene har vist mange forskellige organiseringer af de sociale viceværter, og det er tyde-

ligt, at organiseringen har afgørende betydning for den sociale viceværts muligheder for faglig

støtte. I nogle casekommuner er det flere medarbejdere, der deler den sociale viceværtsrolle

imellem sig og har andre funktioner i dele af deres arbejdstid. Med en sådan organisering er der

helt naturlige sparringspartnere med kendskab, ikke bare til målgruppen, men også til de konkre-

te beboere. Det samme er tilfældet, hvor de skæve boliger er opført i tæt relation til fx et være-

sted, hvor beboerne kommer. Andre steder har den sociale vicevært al sin arbejdstid alene i bo-

ligafdelingen, bogstaveligt talt på en mark uden for byen. Her skal den sociale vicevært i langt

højere grad være opsøgende for at få løbende sparring, da der ikke er regelmæssig kontakt med

kollegaer, der kender beboerne.

6.4.3

Den sociale viceværts arbejdsopgaver

I det følgende skifter vi fokus fra de sociale viceværter til deres arbejdsopgaver. Som det fremgår

af figuren nedenfor, bruger de sociale viceværter over halvdelen af deres arbejdstid på individuel

støtte og rådgivning til beboerne. Rollen som konfliktløser, igangsætter af initiativer til fælles

aktiviteter og lignende opgaver relateret til understøttelse af fællesskabet i boligafdelingen fylder

ca. en tredjedel af arbejdstiden for de sociale viceværter, mens de bruger ca. 17 pct. af deres

arbejdstid på mere traditionelle viceværtsfunktioner.

Figur 6-7: Hvordan er din arbejdstid fordelt på følgende arbejdsopgaver?

17%

32%

Understøttelse af fællesskabet i

boligafdelingen (konfliktløser, tager

initiativ til aktiviteter mv.)

Individuel støtte og rådgivning

(samtalepartner, formidler kontakt til

myndigheder og sundhedsvæsenet,

ressourceperson m.v.)

Traditionel viceværtsfunktion

52%

N = 26 boligafdelinger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

I interviewene med de sociale viceværter i de otte casekommuner er det blevet tydeligt, at disse

opgaver griber ind i hinanden. De sociale viceværter bruger fx de traditionelle viceværtsopgaver i

beboerens hjem, som en ’døråbner’ til individuel støtte, eller dialoger, som kan løse konflikter

mellem beboere. Tilsvarende bruger de udendørs aktiviteter til at være synlige og gøre det nem-

mere for beboerne at opsøge kontakt. På den måde bliver en viceværtsopgave som at slå græs

eller rive blade et redskab til at gøre tærsklen til at opsøge hjælp lavere. Der er også flere sociale

viceværter, der påpeger, at de forsøger at involvere beboerne i de daglige opgaver, såsom at slå

græs, rydde sne og gøre rent. Det gør de daglige viceværtstjanser til et redskab til uformel dialog

og træning af færdigheder relateret til beboernes praktiske funktionsevne i hverdagen (ADL-

færdigheder såsom opvask, rengøring, betjening af vaskemaskiner). I Slagelse Kommune funge-

rer de sociale viceværter, som tidligere beskrevet, ikke blot som sociale viceværter, men også

som bostøtter (efter SEL § 85). Her varetager de sociale viceværter ikke de praktiske viceværts-

opgaver, som i stedet varetages af boligselskabet. I stedet yder de sociale viceværter udelukken-

de social støtte til beboerne.

Arbejdsopgaverne er ligeledes under udvikling. Der er flere viceværter, der påpeger, at den tradi-

tionelle viceværtsfunktion fylder mindre og mindre. Der er fx en, der skriver i kommentarfeltet til

spørgeskemaet, at

”den traditionelle viceværtsfunktion vil fylde mindre fremover. Der har været

mange opgaver vedr. ansøgninger til boligstøtte, boligindskudslån, etableringshjælp osv. Indivi-

duel støtte og rådgivning vil fylde mere fremover.”

Den individuelle støtte er mangeartet, som det fremgår af de sociale viceværters svar præsente-

ret i figuren nedenfor. Her er de sociale viceværter blevet bedt om at svare på, hvilke aktiviteter

de har ydet som individuel støtte til beboere inden for de seneste to måneder. Viceværterne i 24

ud af de 26 boligafdelinger har svaret, at de har ydet støttende samtaler/social støtte. Et tilsva-

rende antal har svaret, at de har ydet praktisk støtte i hverdagen (fx indkøb eller praktiske gø-

remål i boligen). Men også økonomisk rådgivning og -hjælp, kontakt med jobcenter eller ledsa-

gelse til møder om borgerens fysiske og/eller psykiske helbred fylder meget.

Blandt de fællesskabsunderstøttende aktiviteter er det især konflikthåndtering, der fylder. I løbet

af de to måneder op til besvarelsen af spørgeskemaet har de sociale viceværter i 21 af de 26

boligafdelinger således ageret konfliktmægler.

Figur 6-8: Hvilken type af aktiviteter/støtte har du foretaget som individuel støtte til de enkelte beboere

de seneste to måneder?

Der kan sættes flere kryds.

Støttende samtaler/social støtte

Praktisk støtte i hverdagen (fx indkøb, praktiske

gøremål i boligen)

Økonomisk rådgivning/hjælp (fx kommunale

ydelser, betalt af husleje el.lign.)

Kontakt med jobcenter

Fulgt med borgeren til møder/aftaler ift. borgerens

fysiske helbred

Fulgt med borgeren til møder/aftaler ift. borgerens

psyksiske helhed

Fulgt med borgeren til møder/aftaler vedr.

misbrugsbehandling

Skabt kontakt til andre støttetilbud

Andet, uddyb

N = 26 boligafdelinger. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskema til sociale viceværter, 2015.

De sociale viceværters svar om deres arbejdsopgaver understøtter derfor de interviewsvar, vi har

fået fra de kommunale ledere og boligselskaber, som peger på, at de sociale viceværter spiller en

afgørende rolle i forhold til at sikre beboerne en høj livskvalitet og sikre, at boligafdelingerne er

velfungerende.

BILAG 1: DATAGRUNDLAG OG METODE

INDHOLD

BILAG 1: DATAGRUNDLAG OG METODEERROR!

BOOKMARK NOT DEFINED.ERROR!

BOOKMARK NOT DEFINED.

OVERSIGT OVER EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG

BREDDEUNDERSØGELSEN

2.1

Spørgeskema til socialchefer

2.2

Spørgeskema til sociale viceværter

DYBDEUNDERSØGELSEN

3.1

Udvælgelse af casekommuner

3.2

Interviews og observationsstudier i 8 casekommuner

3.3

Observationsstudier ved skæve boliger

3.4

Værdistrømsanalyse i 4 casekommuner

3.5

Omkostningsanalyse i tre casekommuner

3.6

Målgruppekortlægning i 8 casekommuner

1. OVERSIGT OVER EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG

Evalueringen af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pulje for tilskud til etablering af

permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper - skæve boliger - er baseret på et

bredt datagrundlag. En oversigt over datagrundlaget findes i tabellen herunder:

Tabel 6-4: Oversigt over datagrundlag

Metode

Breddeundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt

socialchefer i landets kommuner

Spørgeskemaundersøgelse blandt

sociale viceværter

Formål

Kendskab til ordningen

Anvendelse af ordningen

Baggrund og kompetencer

Rolle og funktion

Beboernes brug af boligerne

Datagrundlag

82 besvarelser

26 besvarelser

Dybdeundersøgelsen

Case-undersøgelse

Dybere kortlægning af erfa-

ringer med etablering, drift og

anvendelse af skæve boliger

8 casekommuner,

interview med:

Socialforvaltning

Økonomiforvaltning

Byggeteknisk forvaltning

Sagsbehandlere

Sociale viceværter

Boligafdeling

Borger i skæve boliger

148 besvarelser om bebo-

ernes baggrundsforhold og

95 besvarelser om beboer-

nes mentale sundhed og

velbefindende fordelt på 16

boligafdelinger

4 casekommuner, work-

shop med:

Socialforvaltning

Økonomiforvaltning

Byggeteknisk forvaltning

Sagsbehandlere

Sociale viceværter

Boligafdeling

3 casekommuner

Målgruppekortlægning: spørge-

skemaundersøgelse blandt sociale

viceværter og beboere i skæve

boliger

Baggrundsforhold

Mental sundhed og velbefin-

dende

Værdistrømsanalyse

Processen i forhold til

Etablering

Drift

Vedligeholdelse

Omkostningsanalyse

Omkostninger i forbindelse

med

Etablering

Drift

Vedligeholdelse

BREDDEUNDERSØGELSEN

Rambøll har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med socialchefer i de danske kommuner

og udvalgte sociale viceværter i perioden fra oktober 2015 til februar 2016. Spørgeskemaunder-

søgelserne har til formål at skabe et overblik over kendskab til og anvendelse af ordningen for

skæve boliger, social støtte tilknyt

tet boligerne samt målgruppen for boligerne.

Spørgeskemaet til socialcheferne er udformet, så det besvarer følgende forhold:

Kendskab til og forståelse af ordningen på tværs af landets kommuner

Kommunernes opfattelse af behovet for skæve boliger

Anvendelse af ordningen for kommuner med skæve boligafdelinger, herunder forhold

omkring etablering, drift, visitation og vedligeholdelse

Anvendelse af social støtte tilknyttet skæve boligafdelinger

Kommunernes øvrige tilbud til målgruppen.

Spørgeskemaet til de sociale viceværter er udformet, så det besvarer følgende forhold:

Sociale viceværters baggrund, kompetencer, rolle og funktion over for borgere i skæve boliger

Karakteristika ved beboerne i de skæve bolig og fællesskab blandt beboerne.

De to spørgeskemaer er præsenteret i evalueringsrapportens bilag 2.

Spørgeskema til socialchefer

Rambøll har udsendt et webbaseret spørgeskema til

landets 98 kommuner.

Kommunernes

socialchef har fået tilsendt en mail med introduktion til evalueringen samt et link til besvarelsen

af spørgeskemaet. En påmindelses-mail er herefter udsendt til de respondenter, der ikke har

udfyldt skemaet. Herefter er der fulgt op telefonisk for at sikre flest mulige svar. 85 af landets 98

kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 87 procent. Syv kom-

muner har ikke besvaret hele undersøgelsen. Tre af de delvise besvarelser er så mangelfulde, at

de er udelukket fra analysen. Datagrundlaget udgøres derfor af

82 kommuner,

svarende til

procent

af landets kommuner. Heraf er fire besvarelser delvise.

Ud af undersøgelsens 82 kommuner har 22 kommuner angivet, at have etableret skæve boliger i

kommunen eller, at der er givet tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger. En kommune

har dog etableret skæve boliger uden støtte fra ministeriets pulje og indgår på den baggrund ikke

i analyserne i evalueringsrapporten. To kommuner har samtidig angivet at have kendskab til,

men ikke modtaget tilsagn fra ordningen, til trods for, at kommunerne har fået tilsagn om tilskud

til at etablere skæve boliger. Disse to kommuner indgår som kommuner med kendskab til ord-

ningen, men uden skæve boliger. Undersøgelsens datagrundlag består derfor af

21 kommuner

med skæve boliger, 54 kommuner med kendskab til ordningen

6 kommuner uden

kendskab til ordningen.

En af de 21 kommuner med skæve boliger har ikke besvaret hele un-

dersøgelsen, mens det gælder for tre af de 54 kommuner med kendskab til ordningen, men uden

skæve boliger.

De 21 kommuner med skæve boliger har i alt opgivet at have

36 skæve boligafdelinger

med

329 skæve boliger.

Tabellen nedenfor viser oversigten over de kommuner, som har modtaget

tilsagn om tilskud fra ministeriet per 21. april 2015, samt hvilke boligafdelinger og antallet af

boliger, der er givet tilsagn om tilskud til. Den yderste kolonne viser antallet af boliger (og der-

med de boligafdelinger), som kommunerne har opgivet i spørgeskemaundersøgelsen og som

derfor indgår som datagrundlaget i rapporten, og de boligafdelinger, som ikke indgår i analysen.

Kommuner som ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen er markeret med ”ej besvaret”.

Tabel 6-5: Oversigt over antal boliger der er givet tilsagn til fra Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-

steriet og antal boliger, som af kommunen er angivet som både færdigetablerede og under opførsel.

Kommune

Egedal

Esbjerg

Boligafdeling

4 boliger ved Dam Ege, 3660 Stenløse

(samlet: 2003, 2013)

Annex til Refugium, Sjællandsgade 2 / Nør-

regade 101, 6700 Esbjerg

Gormsgade 26-28, 6700 Esbjerg

Gl. Vardevej 53-57, 6700 Esbjerg

Højsagervej, 3480 Fredensborg

Langerødvej, 3480 Fredensborg

3 Skæve boliger, Solbjerg Kirkegård

Forsorgshjemmet Saxenhøj, ’Marianelund’,

Kalkbrænderivej, 4990 Sakskøbing

Kalkbrænderivej 19, 4990 Sakskøbing

Klosterbo

Hoptrup Hytteby

Per Bjørns Vej 20 A-B

Skovhusene ved Forsorgshjemmet Skov-

vang, Kildevej 38, 7500 Holstebro

Taastrup Hovedgade 184, 2630 Taastrup

Klosterlunden nr. 12, 4400 Kalundborg

Hyttebyen, Skamlingsvej 40, 6000 Kolding

Kaj 44, Teglholmens Østkag, 2450 Køben-

havn SV

’Krattet’, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Val-

’På Sporet’, Vermlandsgade, 2300 Købe-

navn S

Ellehjørnet, Ellebjergvej 84, 2500 Valby

Spontinisvej/Hammelstrupvej 46A, Køben-

havn

Projekt Toften 28, Husum

Tilsagn

Antal boliger

Kommunesurvey

Antal boliger

Indgår ikke

Ej besvaret

Indgår ikke

Frederiksborg

Frederiksberg

Guldborgsund

Haderslev

Helsingør

Holstebro

Høje-Taastrup

Kalundborg

Kolding

København

Odense

Odsherred

Randers

Skurvognsbyen, Kildemosevej 8-10, 5000

Odense

Nordstrandsvej 58, 4500 Nykøbing SJ.

Åbo, Hvidmøllevej 1, 8900 Randres

Perron 4 (tidl. Hotel Viking), Jernbanegade

4D, 8900 Randers

Ladegården, Marienborgvej 8, 8930 Ran-

ders NØ

Blommevej 41, 8930 Randers NØ

Silkeborg

Slagelse

Enghusene, Kejlstrupvej 30P, 8600 Silke-

borg

Forsorgshjemet i Godrum, Højllund, 8600

Silkeborg

Opgangsfællesskabet, Nansengade 9, 4200

Slagelse

Klosterbanken 21-23, 4200 Slagelse

Hellegårdsvej, 5700 Svendborg

Kongensgade 3A, 319c, Thisted Bygrunde

Svendborg

Thisted

Vejle

Viborg

Venstre Engvej, 7100 Vejle

”Langdammen”, Langdammen 2, 8800 Vi-

borg

Boligerne, Gl. Århusvej 188, 8800 Viborg

Boligerne, Gl. Århusvej 181, 8800 Viborg

Rørsangervej 1, 8800 Viborg

Ej besvaret

Vordingborg

Aalborg

Fuksma 1 bofællesskab, Grønsundvej 2A,

4780 Stege

Fuksma 2 bofællesskab, Grønsundvej 16A,

4780 Stege

Saxogade 2, 9000 Ålborg

Forsorgshjemmet Svensstrupgård, Lejrevej

12, 9230 Svendstrup (samlet: 2001, 2003,

2007, 2010)

Stenosvej 8, 9000 Aalborg

Ej besvaret

498

Indgår ikke

329

Indgår ikke

Aarhus

Klyngehusene, Damagervej 2, 8260 Viby J

Den Grønne Ager, Tilst Søndervej, 8381

Tilst

Baghuset i Århus, Hjortensgade 14, 8000

Århus C

Strandhuset, Rolighedsvej 16, 8240 Risskov

Den lysegrønne Ager, Tilst Søndervej, 8381

Tilst

Sletten i Hasselager

7 boliger i Hasselager, Alstrups Alle 3, 8361

Hasselager

Forsorgshjemmet Østervang, Trankær Mo-

sevej 25, 8310 Tranbjerg

Søgade 14-16, 8000 Aarhus C

Damagervej, 8260 Viby J.

Skanderborgvej 90

I alt: 24

Kilde: ”Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015” udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikter og Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

Ud af de 21 kommuner med skæve boliger har 20 kommuner svaret på spørgsmål om social støt-

te. 19 ud af 20 kommuner angiver, at der er tilknyttet social støtte til boligafdelingen.

13 kom-

muner

har svaret, at

sociale viceværter

indgår som social støtte.

Figuren nedenfor viser indhold og flow i spørgeskemaundersøgelsen til kommunale socialchefer.

De fulde spørgeskemaer kan findes i bilag 2.

Figur 9: Indhold og flow i spørgeskemaundersøgelsen til kommunale socialchefer

Spørgeskema til sociale viceværter

Der er udsendt et webbaseret spørgeskema til sociale viceværter i 27 boligafdelinger fordelt på

14 kommuner. Undersøgelsens sociale viceværter er blevet identificeret og udvalgt på baggrund

af telefonisk forespørgsel om tilknytning af sociale viceværter til kommunale og boligsociale aktø-

rer i kommuner med skæve boliger. De sociale viceværter har fået tilsendt en mail med introduk-

tion til evalueringen samt et link til besvarelsen af spørgeskemaet. En påmindelsesmail er heref-

ter udsendt til de respondenter, der ikke har udfyldt skemaet, og er blevet efterfulgt af en telefo-

nisk opfølgning.

26 boligafdelinger

har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en

svarprocent

på 96 procent.

To af de sociale viceværter er ansat i to boligafdelinger, hvorfor datagrundlaget udgøres af

sociale viceværter.

Evalueringen indeholder både analyser for besvarelser fordelt på boligafde-

linger (n = 26) og fordelt på sociale viceværter (n = 24).

Figuren nedenfor viser indhold og flow i spørgeskemaundersøgelsen til de sociale viceværter. Det

fulde spørgeskema kan findes i bilag 2.

Figur 10: Indhold og flow i spørgeskemaundersøgelse til sociale viceværter

DYBDEUNDERSØGELSEN

Rambøll har besøgt otte casekommuner og interviewet både ledere og medarbejdere i kommu-

nernes socialforvaltning, økonomiforvaltning samt byggeteknisk forvaltning. Herudover har Ram-

bøll talt med boligforeninger, afholdt fokusgruppeinterviews med sociale viceværter og interview-

et borgere. Endelig har Rambøll gennemført observationsstudier ved kommunernes skæve bolig-

afdelinger. Via de kvalitative studier har Rambøll således foretaget en dybere kortlægning af er-

faringerne med etablering, drift og brug af de skæve boliger samt målegruppesammensætnin-

gen.

I fire af de otte casekommuner er der også gennemført en værdistrømsanalyse af de administra-

tive processer omkring etablering og drift af skæve boliger og i tre af disse casekommuner, er

der gennemført en analyse af omkostningerne forbundet med etablering og drift af boligerne.

Udvælgelse af casekommuner

Rambøll har udvalgt

otte casekommuner

til dybdeundersøgelse med henblik på at opnå en

spredning på de fire kriterier, som er opstillet nedenfor:

1. Geografisk spredning:

Der er udvalgt kommuner i alle landets regioner.

2. Kendskab til og anvendelse af ordningen:

Alle casekommuner har kendskab til og an-

vendt ordningen for skæve boliger, men kommunerne er udvalgt med henblik på at sikre en

tidsmæssig spredning. Både kommuner, som har fået tilskud fra ordningen tidligt og kom-

muner, der har fået tilskud fra ordningen for nyligt, er således repræsenteret i dybdeunder-

søgelsen. I forbindelse med udvælgelsen er der taget højde for ændringerne i bygningsreg-

lementet (BR10) ved at inkludere kommuner, der har etableret skæve boliger før 2010, mel-

lem 2010 og 2014 og efter 2014.

3. Antal hjemløse borgere i kommunen:

Kommunerne er udvalgt, så der er en spredning i

antallet af hjemløse borgere. Antallet af hjemløseborgere er opgjort på baggrund af SFIs

hjemløsetælling i 2015. Udviklingen i antallet af hjemløse borgere i kommunerne fra 2011 til

2015 er også inddraget som en parameter i udvælgelsen.

4. Brugen af sociale viceværter:

Der indgår både kommuner med og uden sociale viceværter

i dybdeundersøgelsen. I forbindelse med udvælgelsen af casekommuner er der lavet en

sondring mellem tre typer: 1) kommuner uden sociale viceværter tilknyttet de skæve boliger,

2) kommuner med sociale viceværter finansieret af tilskud fra ordningen og 3) kommuner

med sociale viceværter, men uden tilskud fra ordningen.

På den baggrund af de oplistede kriterier har Rambøll udvalgt følgende otte casekommuner: (1)

København, (2) Egedal, (3) Slagelse, (4) Aalborg, (5) Randers, (6) Vejle, (7) Haderslev og (8)

Esbjerg.

I fire af de otte casekommuner er der blevet gennemført værdistrømsanalyse: (1) København,

(2) Slagelse, (3) Vejle og (4) Esbjerg. Og i tre af disse (København, Slagelse og Esbjerg) er gen-

nemført en omkostningsanalyse.

Casekommunernes egenskaber på de nævnte kriterier er uddybet i tabel 3

Tabel 6-6

nedenfor.

Tabel 6-6: Egenskaber ved udvalgte casekommuner

Kom-

mune

Køben-

havn

Region,

størrelse

Hoved-

staden,

storby

Anvendelse af ord-

ningen

Københavns Kom-

mune har boliger,

som er etableret før

2010, mellem 2010

og 2014 og efter

2014. København

repræsenterer derfor

etablering af boliger

i alle tre perioder.

Antal hjemløse bor-

gere

Københavns Kom-

mune havde i 2015

1.562 hjemløse.

København repræ-

senterer en by med

store udfordringer

på hjemløshedsom-

rådet. Antallet af

hjemløse har været

relativt stabilt siden

2011.

Egedal Kommune

havde 38 hjemløse i

2015, hvilket er få

hjemløse sammen-

lignet med andre

kommuner i regio-

nen. Der er sket en

stigning i antallet af

hjemløse siden

2011, hvor kommu-

nen havde 27 hjem-

løse.

Slagelse Kommune

havde 97 hjemløse i

2015, hvilket gør

dem til den kommu-

ne i region Sjælland

med flest hjemløse.

De har dertil set en

markant stigning i

antallet af hjemløse

siden 2011, hvor der

var 47 hjemløse i

kommunen.

Aalborg Kommune

havde 241 hjemløse

i 2015. Tallet har

svinget omkring et

relativt stabilt ni-

veau fra 231 i 2011

til 259 i 2013.

Brug af soci-

ale vicevær-

ter

Københavns

Kommune

har sociale

viceværter

med tilskud

fra ordnin-

gen.

Andet

Københavns Kom-

mune har nedlagt

skæve boliger. De

er både med i

Hjemløsestrategien

samt Implemente-

rings- og foran-

kringsprojektet.

Egedal

Hoved-

staden,

mellem-

stor /

mindre

kommune

Egedal Kommune

har fået tilsagn både

i 2003 og i 2013.

Egedal repræsente-

rer altså etablering

af boliger i to for-

skellige perioder og

har over en længere

periode haft kend-

skab til ordningen.

Egedal

Kommune

har ingen

sociale vice-

værter, hvil-

ket kan give

et billede af,

hvorfor nog-

le kommuner

fravælger

ordningen.

Egedal Kommune

har fået relativt

små tilskud fra

ordningen og har

kun 4 skæve boli-

ger i kommunen.

De deltager hver-

ken i Hjemløse-

strategien eller i

Implementerings-

og forankringspro-

jektet.

Slagelse Kommune

har både gamle og

nye boliger. Kom-

munen deltog ikke

i Hjemløsestrategi-

en, men i det ef-

terfølgende Im-

plementerings- og

forankringsprojekt.

Slagel-

Region

Sjælland,

stor

kommune

Slagelse Kommune

har fået tilsagn til

skæve boliger i 2000

og i 2013. Slagelse

repræsenterer altså

etablering af boliger

i to forskellige peri-

oder og har over en

længere periode haft

kendskab til ordnin-

gen.

Aalborg Kommune

har fået tilsagn før

2010 og mellem

2010 og 2014, men

med boliger klar til

indflytning efter

2014. Aalborg re-

præsenterer derfor

etableringen af boli-

ger i alle tre perio-

der.

Randers Kommune

har fået tilsagn til

skæve boliger i

1999, 2002 og 2009

og repræsenterer

derfor den første af

de relevante perio-

der.

Slagels

Kommune

har to socia-

le viceværter

uden tilskud

fra ordnin-

gen.

Aalborg

Region

Nordjyl-

land, stor

kommune

Aalborg

Kommune

har tre so-

ciale vice-

værter uden

tilskud fra

ordningen.

Aalborg Kommune

var Danmarks før-

ste til at etablere

skæve boliger i

1997. De er både

med i Hjemløse-

strategien samt

Implementerings-

og forankringspro-

jektet.

Randers

Region

Midtjyl-

land, stor

kommune

Randers Kommune

havde 117 hjemløse

i 2015, hvilket er

relativt mange i

regionen. De har set

en markant stigning

i antallet af hjemløse

siden 2011, hvor de

havde 64 hjemløse.

Randers

Kommune

har to socia-

le viceværter

ansat uden

tilskud fa

ordningen.

Randers Kommune

har fire boligafde-

linger, hvilket er

relativt mange. De

har både været

med i Hjemløse-

strategien og i det

efterfølgende Im-

plementerings- og

forankringsprojekt.

Vejle

Region

Syddan-

mark,

stor

kommune

Vejle Kommune har

fået tilsagn i 2011

og havde boliger

klar til indflytning i

2013. Kommunens

boliger er således

opført efter det nye

bygningsreglement

(BKR 10).

Haders-

lev

Region

Syddan-

mark,

mellem-

stor

kommune

Haderslev Kommu-

nehar fået tilsagn fra

ordningen i 2002 og

i 2005, men har ikke

etableret skæve

boliger. Kommunen

har dog et godt

kendskab til ordnin-

gen.

Esbjerg Kommune

har fået tilsagn i

både 2000, 2011 og

2012 og repræsen-

terer derfor etable-

ring af boliger i alle

tre perioder.

Vejle Kommune

havde 100 hjemløse

i 2015, hvilket er

relativt mange. An-

tallet af hjemløse

har svinget fra 98

hjemløse i 2011 til

64 i 2013. Faldet er

dog blevet efterfulgt

af en stigning til 100

hjemløse i 2015.

Haderslev Kommune

havde i 2015 46

hjemløse. Antallet

har været relativt

stabilt siden 2011.

Vejle Kom-

mune har en

social vice-

vært ansat

uden tilsagn.

Vejle Kommune

har hverken delta-

get i Hjemløsestra-

tegien eller i Im-

plementerings- og

forankringsprojek-

tet.

Haderslev

Kommuner

har ikke

ansat nogen

sociale vice-

værter.

Haderslev Kom-

mune deltog ikke i

Hjemløsestrategi-

en, men er med i

det efterfølgende

Implementerings-

og forankringspro-

jekt

Esbjerg

kom-

mune

Region

Syddan-

mark,

stor

kommune

Esbjerg kommune

havde 136 hjemløse

i 2015, hvilket er

relativt mange. An-

tallet har været rela-

tivt konstant siden

2011.

Esbjerg

Kommune

har to socia-

le viceværter

med tilskud

fra ordnin-

gen.

Esbjerg Kommune

har en boligafde-

ling med 18 skæve

boliger. De har

både været med i

Hjemløsestrategien

og i det efterføl-

gende Implemen-

terings- og foran-

kringsprojekt.

Interviews og observationsstudier i 8 casekommuner

Rambøll har gennemført interviews med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra de otte

casekommuners socialforvaltning, økonomiforvaltning, byggetekniske forvaltning, boligforenin-

ger, sociale viceværter og borgere. Interviewene har bidraget til at belyse forhold omkring ord-

ningen med skæve boliger fra forskellige perspektiver. Interview med ledelsesniveauerne har haft

fokus på overordnede beslutningsprocesser og strategiske overvejelser, mens interviews med

medarbejdere har afdækket den konkrete proces, arbejdsgang og sagsbehandling på de respek-

tive områder.

En fuldkommen liste over respondenter, som har indgået i case-undersøgelsen fremgår af tabel-

len herunder:

Tabel 6-7: Oversigt over respondenter i caseundersøgelsen

Institution

Socialforvaltning

Økonomiforvaltning

Byggeteknisk forvaltning

Skæve boligafdelinger

Aktør

Leder

Medarbejder

Leder

Medarbejder

Leder

Medarbejder

Boligafdeling

Sociale viceværter

Borgere

Antal interviewpersoner

Angivet i antal.

Kilde: Dybdeundersøgelse af otte casekommuner.

Interview med repræsentanter fra

socialområdet

har berørt forståelse af ordningen, forvaltnin-

gens rolle i forhold til de skæve boliger, beslutnings- og etableringsprocessen, anvendelse af

ordningen, målgruppen, visitation og socialfaglig indsats overfor borgerne, herunder brugen af

sociale viceværter.

I samtaler med

økonomisk og byggeteknisk

forvaltning har afdækket forvaltningerne rolle i

beslutnings- etableringsprocessen, forståelse af ordningen, boligernes kvalitet og omkostningerne

ved drift og vedligeholdelse og anvendelsen af de skæve boliger.

sociale viceværter

har indgået i interview med henblik på at få indblik i de enkelte boligaf-

delinger med skæve boliger, målgruppen, den sociale viceværtsrolle og forståelsen af denne ord-

ning, påkrævede kompetencer og særlige forhold omkring boligerne.

Rambøll har gennemført interview med

boligforeninger

for at afdække følgende tematikker:

boligafdelingernes rolle i forhold til de skæve boliger, forståelse af og holdning til ordningen med

skæve boliger, de skæve boligers anvendelse, boligernes kvalitet og omkostninger ved drift af

boligerne samt de sociale viceværter eller den sociale støtte, som er ved boligerne.

Rambøll har - i det omfang det har været muligt - talt med

beboere i de skæve boliger

med

henblik på at få indsigt i borgerens situation før indflytning i en skæv bolig, indflytningsproces-

sen, livet i de skæve boliger, de sociale viceværters rolle og funktion samt tanker omkring frem-

tiden.

Observationsstudier ved skæve boliger

Rambøll har gennemført observationsstudier ved 14 ud af casekommunernes i alt 20 skæve bo-

ligafdelinger med henblik på at afdække boligernes udseende, fysiske fremtoning og stand samt

observere beboernes anvendelse af boligerne og de omkringliggende arealer. Observationsstudi-

erne har bidraget med viden om målgruppens observerbare karakteristika. Observationsstudiet

har berørt følgende temaer: boligernes karakteristika ude og inde, fællesarealer ude og inde,

målgruppen og den sociale vicevært.

Værdistrømsanalyse i 4 casekommuner

I fire ud af otte casekommuner har Rambøll gennemført en værdistrømsanalyse, som har afdæk-

ket de faktiske processer omkring etablering og drift samt de processer beboerne i de skæve

boliger gennemgår. Værdistrømsanalysen har således bidraget til et samlet billede af arbejdspro-

cessen omkring skæve boliger, herunder procesforløb, samarbejde mellem kommunale og ikke-

kommunale aktører, tidsforbrug, sagsmængder, it-understøttelse, koordinering og ansvarsskift.

Værdistrømsanalyserne er gennemført som workshops med bred repræsentation af aktørerne i

og omkring de skæve boliger (typisk alle interviewpersonerne i den pågældende casekommune).

Det er en særskilt pointe, at workshoppen har givet mulighed for, at deltagerne har hørt og vali-

deret hinandens udsagn. På den måde giver workshoppen et større udbytte end summen af in-

terviews. Outputtet fra værdsitrømsanalyserne er således et samlet billede af arbejdsprocessen

omkring de skæve boliger, herunder procesforløb, samarbejde, tidsforbrug, sagsmængder, it-

understøttelse, koordinering og ansvarsskift.

Værdistrømsanalysen har fokus på, hvordan flowet i arbejdsprocesserne faktisk foregår, og hvad

der kan skabe et bedre flow her i, herunder hvordan man kan udnytte ressourcerne og øge effek-

tiviseringen i den måde, administrationen af ordningen med de skæve boliger foregår på.

Omkostningsanalyse i tre casekommuner

Rambøll har indsamlet data til omkostningsanalysen i de tre casekommuner København, Esbjerg

og Slagelse, dels gennem kommuner og dels gennem boligselskaber. Der er store forskelle på,

hvad de enkelte casekommuner har kunnet levere af data, hvilket har betydet, at det ikke har

været muligt at sammenligne omkostningerne på tværs af kommuner. Omkostningsanalysen er

derfor lavet som en caseanalyse for hver af de tre kommuner. Det er forsøgt at indhente data for

alle omkostninger, der er i forbindelse med de skæve boliger og alternative botilbud. Det har

imidlertid vist sig at være en udfordring at skaffe data fra kommunerne for følgende omkostnin-

ger:

Administrationsomkostninger

Visitationsomkostninger

Udgifter til tomgangshusleje

Etableringsomkostninger for alternative tilbud

I det følgende beskrives datagrundlaget for de enkelte casekommuner.

Københavns Kommune

Omkostningsanalysen for Københavns Kommune er udarbejdet med udgangspunkt i senest til-

gængelige regnskab for hver boligafdeling:

Regnskab for Toften 1 2014

Regnskab Spontinisvej 2014

Regnskab Krattet 2014

Regnskab Ellehjørnet 2014

Regnskab på sporet 2014, revideret regnskab for På sporet 2014

Endvidere har KAB udleveret byggeregnskabet for boligafdelingen Toften I, hvorfor analysen af

etableringsomkostninger og finansiering er mere dybdegående for denne boligafdeling.

Regnskab vedrørende etableringsomkostninger samt drift og vedligeholdelse er leveret af Bolig-

selskabet AKB, København.

Data på udgifter til sociale viceværter og takster for alternative botilbud er leveret af Københavns

Kommune. Disse data fremgår af tabellerne nedenfor.

Tabel 6-8: Udgifter til sociale viceværter 2015 [DKK]

Lokalenhed /

antal årsværk

Amager

Vesterbro, Valby,

Østerbro, City

Bispebjerg, Brøns-

høj-Husum, Valby

Projekt Toften

(eksternt finansie-

ret)

I alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

0,25

Udgiftsprognose

2015 (DKK)

439.000

919.000

74.000

381.000

4,25

1.813.000

Kilde: Opgørelse fra Københavns Kommune

Tabel 6-9: Antal anviste borgere til skæve boliger fra januar 2009-december 2015

År

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

I alt

Kilde: Opgørelse fra Københavns Kommune

Anviste borgere

Tabel 6-10: Udgifter til tilbud under servicelovens § 110 i Københavns Kommune

(DKK

)

Tilbud

Mandecentret

Metodist Kirkens

Hjemløsekollektiv

Egmontgården

Herbergscentret

Kirkens Korshærs

Herberg

RG60

Mændenes Hjem

Aktivitetscentret

Hørhuset

Gennemsnit jf.

Takst pr. døgn pr.

person

1.620

3.155

473

734

1.885

3.211

1.593

2.910

800

Takst for et år

(før statsrefusion)

591.000

1.152.000

173.000

35.000

268.000

688.000

1.172.000

581.000

1.062.000

292.000

Takst for et år

(efter statsrefusion)

296.000

576.000

87.000

18.000

134.000

344.000

586.000

291.000

531.000

146.000

Kilde: Opgørelse fra Københavns Kommune

Slagelse Kommune

Omkostningsanalysen for Slagelse Kommune er udarbejdet med udgangspunkt i byggeregnskab

for de to afdelinger hhv. Nansensgade og Klosterbanken samt seneste regnskab (2015) for de to

boligafdelinger. Regnskab vedrørende etableringsomkostninger samt drift og vedligeholdelse er

leveret af Slagelse Boligselskab. Vurderingen af udgifter til de sociale viceværter og botilbud un-

der servicelovens § 110 er leveret af Forsorgshjemmet Toften, der driver den sociale støtte.

Esbjerg Kommune

Esbjerg kommune som ejer bygningerne og har været bygherre på projekterne. Den daglige drift

står boligselskabet DAB for, som også har leveret data til Rambøll. Data på etableringsomkost-

ninger, udgifter til de sociale viceværter samt andre botilbud er leveret af Esbjerg Kommune.

Omkostningsanalysen tager udgangspunkt i udgifter til tomgangsleje og sociale viceværter for

2015, som på leveringstidspunktet var opgjort til og med den 01. december 2015. Drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger er opgjort pr. 31. december 2015.

Målgruppekortlægning i 8 casekommuner

Rambøll har udsendt et webbaseret spørgeskema til 17 boligafdelinger i dybdeundersøgelsens

otte casekommuner. Boligafdelingernes sociale viceværter har fået tilsendt en mail med introduk-

tion til målgruppekortlægningen samt et link til besvarelse af spørgeskemaet via nettet. De socia-

le viceværter har samtidig - efter ønske - fået tilsendt spørgeskemaet i papirform og returneret

besvarelsen enten via mail eller fysisk postforsendelse. En påmindelsesmail er udsendt til de re-

spondenter, der ikke har udfyldt skemaet, og er blevet efterfulgt af en telefonisk opfølgning. 16

ud af de 17 skæve boligafdelinger har besvaret målgruppekortlægningen, hvilket giver en

svar-

procent på 94 procent.

Målgruppekortlægningen består af to dele, hvoraf første del om beboeren baggrundsforhold er

besvaret af den sociale vicevært, mens anden del om beboerens mentale sundhed og vedbefin-

dende er besvaret af beboeren selv. I målgruppekortlægningen indgår

148 besvarelser om

beboerens baggrundsforhold

95 besvarelser om beboerens mentale sundhed og vel-

befindende.

Af de 148 besvarelser om baggrundsforhold har 16 kun besvaret dele af undersø-

gelsen, mens fire besvarelser om beboerens mentale sundhed og velbefindende er delvise. Eva-

lueringen er baseret på samtlige besvarelser om beboerens baggrundsforhold, men alene de 91

fulde besvarelser om mental sundhed og velbefindende.

En oversigt over antal boligafdelinger, sociale viceværter og borgere, som har indgået i målgrup-

pekortlægningen for hver af undersøgelsens otte casekommuner fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 6-11: Oversigt over datagrundlag for undersøgelsens målgruppekortlægning

Kommune

Antal boligafdelinger

Antal beboere

Baggrundsforhold

148

Antal beboere

Mentale sundhed og

velbefindende

Egedal

Esbjerg

Haderslev

København

Randers

Slagelse

Vejle

Aalborg

I alt

N = 16 boligafdelinger fordelt på otte kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

sociale viceværter og beboere i skæve boliger, 2015-2016.

Evalueringen har vist, at kommuner med skæve boliger i vid udstrækning definerer målgruppe

for tilbuddet forskelligt. Det skal på den baggrund bemærkes, at målgruppekortlægningens fund

og konklusioner ikke nødvendigvis er repræsentative for borgere bosiddende i skæve boliger på

landsplan.

BILAG 2: SPØRGESKEMAER

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

SPØRGESKEMAER

Spørgeskema til kommuner

Spørgeskema til sociale viceværter

Spørgeskema om målgruppekortlægning

SPØRGESKEMAER

I dette bilag præsenteres evalueringens spørgeskema.

Spørgeskema til kommuner

Velkommen til spørgeskemaet om skæve boliger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet yder gennem en pulje tilskud til etablering af

permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper – Skæve boliger. Dette spørgeske-

ma er et led i Rambølls evaluering af ordningen.

Ordningen med tilskud til etablering af Skæve boliger skal skabe passende økonomiske rammer

for etableringen af en bred vifte af byggerier til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper,

som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. Der

lægges vægt på, at boligerne skal kunne rumme beboere med en væsentlig anderledes adfærd

og ofte et misbrug. Der er tale om permanente boliger, der skal udlejes efter den almene leje-

lovs bestemmelser.

(Kilde http://www.mbbl.dk/bolig/boliger-til-saerlige-grupper/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte)

Hvis du ønsker at udskrive skemaet, inden du påbegynder din besvarelse, kan du klikke på prin-

terikonet:

BOLIGSITUATIONEN FOR HJEMLØSE I KOMMUNEN

På de følgende sider kommer en række spørgsmål til hjemløshed i kommunen generelt.

Nedenfor er definition af hhv. hjemløshed og målgruppen for skæve boliger:

Definition af hjemløse:

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet

eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor

midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også

personer uden et opholdssted den kommende nat. (Kilde: SFI, Hjemløshed i Danmark 2015 –

National kortlægning).

Definition af målgruppen for skæve boliger:

Hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrup-

per, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri.

Der lægges vægt på, at boligerne skal kunne rumme beboere med en væsentlig anderledes

adfærd og ofte et misbrug.(Kilde: http://www.mbbl.dk/bolig/boliger-til-saerlige-

grupper/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte)

I hvor høj grad mangler I almene boliger til hjemløse i kommunen?

Her menes almene boliger til hjemløse, som ikke er i målgruppen for en skæv bolig.

(5)

(4)

(3)

(2)

(1)



I meget høj grad



I høj grad



I nogen grad



I lav grad



Slet ikke

BOLIGSITUATIONEN FOR HJEMLØSE I KOMMUNEN

(Hvis kommunen har svaret ”Slet ikke” springes spørgsmålet nedenunder over)

Hvor mange almene boliger mangler I til hjemløse for at imødekomme behovet?

Her menes almene boliger til hjemløse, som ikke er i målgruppen for en skæv bolig.

(1)

(2)



Angiv antal:



Ved ikke

________________________________________

Hvor lang er ventetiden typisk på en almen bolig i kommunen fra en hjemløs skrives op

til vedkommende kan flytte ind?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Under én måned



Mellem én og tre måneder



Mellem tre og seks måneder



Mellem seks og 12 måneder



Mere end 12 måneder

Definition af hjemløse:

Definition af målgruppen for skæve boliger:

KENDSKAB TIL ORDNINGEN

Hvilke af følgende udsagn beskriver bedst dit kendskab til ordningen for etablering af

skæve boliger?

(1)



Jeg har intet kendskab til ordningen

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Jeg har hørt ordningen blive nævnt



Jeg har kendskab til ordningen, men ikke nærmere specifikationer såsom muligheden for

tilskud og ansøgningsproceduren herfor



Jeg har kendskab til ordningen samt specifikationer vedrørende muligheden for tilskud

og ansøgningsproceduren herfor



Jeg har kendskab til ordningen fordi

der er etableret skæve boliger i kommunen,

eller givet tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger



Jeg har kendskab til ordningen fordi der

tidligere

har været etableret skæve boliger i

kommunen. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret skæve boliger i kommunen

eller givet tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger.

(Hvis kommunen har svaret ”Jeg har intet kendskab til ordningen” skal der kun besvares

spørgsmål om

øvrige tilbud til målgruppen

sidst i skemaet. Hvis kommunen har svaret ”Jeg

har hørt ordningen bliver nævnt”, ”Jeg har kendskab til ordningen, men ikke nærmere specifika-

tioner såsom muligheden for tilskud og ansøgningsproceduren herfor”, ”Jeg har kendskab til ord-

ningen samt specifikationer vedrørende muligheden for tilskud og ansøgningsproceduren herfor”

samt ”Jeg har kendskab til ordningen, fordi der tidligere har været etableret skæve boliger i

kommunen. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret skæve boliger i kommunen eller givet

tilsagn om tilskud til etablering af skæve boliger” bliver kommunen spurgt til

kendskab,

men

skal ikke besvare spørgsmål om anvendelse af ordningen.)

Beskriv venligst hvor dit kendskab til ordningen om etablering af skæve boliger stam-

mer fra?

Hvor stort vil du vurdere at dit kendskab til følgende elementer af ordningen for etable-

ring af skæve boliger er?

Meget høj

grad af

kendskab

Høj grad af Nogen grad Lav grad af

kendskab

af kendskab

kendskab

Intet

kendskab

Målgruppen for boligerne

Den sociale støtte til beboerne

Hvordan boligerne kan etab-

leres

Krav til boligernes kvalitet

Driften af boligerne

De økonomiske omkostninger

ved anvendelsen af ordningen

Størrelsen på tilskud til etable-

ring af boliger

Muligheden for at søge midler

til aflønning af social vicevært

(5)



(5)



(5)



(5)



(5)



(5)



(4)



(4)



(4)



(4)



(4)



(4)



(3)



(3)



(3)



(3)



(3)



(3)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



FORSTÅELSE AF ORDNINGEN

Hvad er din forståelse af formålet med ordningen for etablering af skæve boliger?

Hvad er din forståelse af hvilken målgruppe der har behov for de skæve boliger?

Hvordan ser målgruppen for de skæve boliger ud i jeres kommune, som det ser ud nu?

Er der en målgruppe, som kunne have behov for skæve boliger, men som ikke kan

rummes i ordningen med skæve boliger som den er nu?

(uddyb gerne)

Behovet for skæve boliger

Har I overvejet at etablere skæve boliger i kommunen?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

(Hvis

kommunen svarer ”Nej” springer den til spørgsmålet, hvor den bliver bedt om at uddybe,

hvorfor kommunen har / ikke har overvejet at ansøge om at etablere flere skæve boliger i kom-

munen).

I hvor høj grad vurderer du, at der mangler skæve boliger i kommunen?

Her menes skæve boliger som kan etableres med tilskud fra ordningen og som retter sig mod

målgruppen for en skæv bolig.

(5)

(4)

(3)

(2)

(1)



I meget høj grad



I høj grad



I nogen grad



I lav grad



Slet ikke

(Hvis kommunen svarer ”Slet ikke” springes nedenstående spørgsmål over).

Hvor mange skæve boliger mangler kommunen for at imødekomme behovet for skæve

boliger?

Her menes skæve boliger som kan etableres med tilskud fra ordningen og som retter sig mod

målgruppen for en skæv bolig.

(2)

(3)



Angiv antal:



Ved ikke

________________________________________

Har I overvejet at ansøge om at etablere flere skæve boliger i kommunen, end der alle-

rede er givet tilskud eller tilsagn til?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Uddyb venligst hvorfor I har overvejet/ikke har overvejet at ansøge om at etablere

flere skæve boliger i kommunen:

ANVENDELSE AF ORDNINGEN - BOLIGERNE

Er boligerne færdigbygget?

(1)

(2)

(3)



Ja, alle er færdigbygget



Nogle er færdigbygget, og andre er under opførsel



Ingen er færdigbygget

Hvor mange boligafdelinger er der i kommunen? - både færdigetablerede boligafdelin-

ger og boligafdelinger under opførsel. Nedlagte boligafdelinger skal ikke angives.

Angiv antal boligafdelinger samt boligafdelingernes navne eller adresser:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:

______________________________

(10)



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:

(11)



Angiv boligafdelingens navn eller adresse:

ANVENDELSE AF ORDNINGEN –KARAKTERISTIK AF BOLIGAFDELINGERNE

(Spørgsmålene på de følgende sider omhandler boligerne i de enkelte boligafdelinger og gentages

for hver af kommunens afdelinger).

Angiv antal boliger i boligafdelingen:

Er boligerne under opførsel angives det planlagte antal boliger

____________________

Hvilken type boliger er de skæve boliger?

Sæt gerne flere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Fritliggende boliger



Rækkehuse



Etagebyggeri



Boliger på samme matrikel eller med tilknytning til et botilbud (fx efter Servicelovens §

110)



Midlertidig bebyggelse (fx skurvogne el.l.)



Andet, uddyb:

________________________________________

Hvordan er boligerne etableret?

(1)

(2)

(3)



Som nybyggeri



Ved renovering og/eller ombygning af eksisterende byggeri



Ved ikke

Hvilket år var boligerne klar til indflytning?

Ved boliger som er under opførsel, svar da venligst ud fra hvornår boligerne efter planen er klar

til indflytning.

____________________

Hvem har ansvaret for drift og vedligeholdelse af de skæve boliger på nuværende tids-

punkt?

Sæt gerne flere krydser

Ved boliger som er under opførsel, svar da venligst ud fra hvem der efter planen skal have an-

svar for at drive og vedligeholde de skæve boliger.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Kommunen



Almen boligorganisation



Almen selvejende institution



§ 110 Boform



Anden aktør, angiv hvem:



Ved ikke

________________________________________

Hvem har ansvaret for at drive den sociale støtte i de skæve boliger på nuværende

tidspunkt?

Sæt gerne flere krydser

Ved boliger som er under opførsel, svar da venligst ud fra hvem der efter planen skal

have ansvar for at drive den sociale støtte.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Kommunen



Almen boligorganisation



Almen selvejende institution



§ 110 Boform



Anden aktør, angiv hvem:



Ved ikke

________________________________________

Hvad er den månedlige husleje og m2 for boligerne?

Den dyreste bolig:

Kr._____________________

_____________________

Den billigste bolig:

_______________________

Den typiske bolig:

_______________________

Hvad er de månedlige omkostninger for vand og varme i boligerne?

Den dyreste bolig:

Kr._____________________

_____________________

Den billigste bolig:

_______________________

Den typiske bolig:

_______________________

Er der boliger hvor det er tilladt at have husdyr (herunder hund og kat)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Er der handicapvenlige boliger?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Er der boliger egnet til par?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Er der boliger egnet til samkvem med børn?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Er der udendørs fællesarealer for beboerne i de skæve boliger (fx parkområde, petan-

que bane, græsplæner)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Er der indendørs fællesarealer for beboerne i de skæve boliger (fx fælleshus, opholds-

rum, vaskeri, køkken, café)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

Uddyb venligst boligernes karakteristika, hvis I har nogen specielle måder I har bygget

eller indrettet boligerne på, for at imødekomme målgruppens behov?

Hvordan vil du ud fra følgende udsagn vurdere boligernes kvalitet?

Meget høj

grad

Høj grad

Nogen

grad

Mindre

grad

Slet ikke

Ikke rele-

vant

Boligerne er i god stand

De tekniske installationers til-

stand er god (vand, varme, el)

De indvendige overfladers til-

stand er god (gulve, vægge og

lofter)

De udvendige overfladers til-

stand er god (klimaskærm)

Der er mulighed for at skabe et

godt indeklima i boligerne

Boligerne er energi-effektive

Planløsningerne i boligerne fun-

gerer godt

Der er gennemført tiltag for at

ændre boligerne til den nuvæ-

rende brug og de nuværende

behov

Boligernes afstand til indkøbs-

muligheder er rimelig

Boligernes afstand til offentlig

transport er rimelig

De udendørs fællesarealer eg-

ner sig godt til at understøtte

fællesskabet i boligafdelingen

De indendørs fællesarealer eg-

ner sig godt til at understøtte

fællesskabet i boligafdelingen

(5)



(5)



(4)



(4)



(3)



(3)



(2)



(2)



(1)



(1)



(0)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



(5)



(5)



(5)



(4)



(4)



(4)



(3)



(3)



(3)



(2)



(2)



(2)



(1)



(1)



(1)



(0)



(0)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(0)



Uddyb eventuelt hvordan du vurderer boligernes kvalitet

Har I på baggrund af boligernes stand, overvejet nogle af følgende initiativer?

Sæt gerne flere krydser.

(1)

(2)

(3)

(4)



Renovering af boligerne



Ombygning af boligerne



Nedlæggelse af boligerne



Ingen af ovenstående initiativer

Er der, eller skal der tilknyttes social støtte til boligafdelingen?

(1)

(2)



Nej

(Hvis ”Ja” stilles nedenstående spørgsmål)

Hvilken social støtte er tilknyttet/skal tilknyttes boligafdelingen?

Social vicevært

Hjemmehjælp (SEL § 83)

Bostøtte (SEL § 85)

Støtte- og kontaktperson (SEL

§ 99)

Frivillige

Anden social støtte

(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



Nej

(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



Ved ikke

(99)



(99)



(99)



(99)



(99)



(99)



ANVENDELSE AF ORDNINGEN - SOCIALE VICEVÆRTER

Hvor mange sociale viceværter er ansat i kommunen på nuværende tidspunkt?

(1)



Med tilskud fra ordningen med skæve boliger, angiv antal:

________________________________________

(2)

(3)



Uden tilskud fra ordningen med skæve boliger, angiv antal:

________________________________________



Ved ikke

Hvor mange sociale viceværter er der søgt midler til at ansætte i kommunen gennem

ordningen med skæve boliger?

(1)

(2)



Angiv antal:



Ved ikke

________________________________________

Hvis I har haft social vicevært, hvor tilskuddet fra ordningen er ophørt efter 3 år, beskriv da ven-

ligst, hvad I har gjort efterfølgende. Hvis I har social vicevært med tilskud fra ordningen, beskriv

da venligst, hvad I har planlagt at gøre, når tilskud ophører efter tre år?

ANVENDELSE AF ORDNINGEN – ETABLERINGSPROCESSEN

Hvilke aktører har taget initiativ til at indsende ansøgningen til etablering af skæve

boliger?

Sæt gerne flere krydser

(1)



Socialforvaltningen i kommunen

(2)

(3)



Den tekniske forvaltning i kommunen



Boligselskab

(4)

(5)

(6)



Almen boligforening



En fond eller velgørende organisation



Anden aktør, uddyb:

________________________________________

Hvilke samarbejdspartnere har været involveret i processen omkring etableringen af

skæve boliger?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Repræsentanter for målgruppen



Interesseorganisationer for lejerne



Den tekniske forvaltning i kommunen



Boligselskab



Almen boligforening



En fond eller velgørende organisation



Andre, hvem:



Andre, hvem:



Andre, hvem:

________________________________________

nedenstående spørgsmål spørges der kun ind til de samarbejdspartnere, som er angivet i

ovenstående spørgsmål).

I hvilke dele af processen blev samarbejdspartnerne inddraget?

Idéfasen

Finansie- Projekte-

ring

Byggeri

Indflyt-

ning

Drift

Repræsentanter for målgruppen

Interesseorganisationer for

lejerne

Den tekniske forvaltning i

kommunen

Boligselskab

Almen boligforening

Fonde eller velgørende organi-

sationer

Andre

(1)



(1)



(2)



(2)



(3)



(3)



(4)



(4)



(5)



(5)



(6)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(1)



(1)



(2)



(2)



(2)



(3)



(3)



(3)



(4)



(4)



(4)



(5)



(5)



(5)



(6)



(6)



(6)



(1)



(1)



(1)



(2)



(2)



(2)



(3)



(3)



(3)



(4)



(4)



(4)



(5)



(5)



(5)



(6)



(6)



(6)



Uddyb gerne hvorfor I ikke har overvejet at etablere skæve boliger i kommunen:

(Hvis kommunen har svaret ”Ja” til, at der er færdigbyggede boliger i kommunen, stilles de næ-

ste fem spørgsmål)

Hvor lang tid varede byggeperioden ift. jeres forventninger?

(1)

(2)

(3)

(4)



Længere tid end forventet



Som forventet



Kortere tid end forventet



Ved ikke

Hvor store var omkostningerne for byggeprojektet/byggeprojekterne ift. jeres budget?

(1)

(2)

(3)

(4)



Højere end forventet



Som forventet



Lavere end forventet



Ved ikke

Hvor store er vedligeholdelses- og driftsomkostningerne for boligerne ift. jeres for-

ventninger?

(Her menes omkostninger i forbindelse med bygningerne. Det er altså ikke medregnet omkost-

ninger til den sociale støtte)

(1)

(2)

(3)

(4)



Højere end forventet



Som forventet



Lavere end forventet



Ved ikke

Hvilke erfaringer har I ift. hvilken boligtype der fungerer bedst som skæv bolig?

- eksempelvis etageejendom, rækkehus, bolig i relation til boform eller fritliggende boliger

Hvilke erfaringer har I med hvilken målgruppe der har gavn af en skæv bolig?

I hvor høj grad oplevede I at følgende forhold udgjorde en barriere eller holdt jer tilba-

ge fra at søge om tilskud til etablering af skæve boliger?

I meget høj

grad

I høj grad I nogen grad

I mindre

grad

Slet ikke

Målgruppen for skæve boliger

er ikke stor nok i vores kom-

mune

(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



I meget høj

grad

I høj grad I nogen grad

I mindre

grad

Slet ikke

De økonomiske omkostninger

ved etablering af skæve boliger

De økonomiske omkostninger

ved drift af skæve boliger

Vanskeligheder med at finde

ledige grunde eller eksisterende

byggeri til etablering af de

skæve boliger

Manglende politisk opbakning

(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



Kommunens budgetprocedure

og årshjul

Modvilje mod målgruppen i

lokalområdet

Modvilje mod ændringer i lokal-

planen

Juridiske forhold

Udfordringer ved at varetage

rollen som bygherre

(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(5)



(5)



(4)



(4)



(3)



(3)



(2)



(2)



(1)



(1)



Uddyb gerne hvilke barrierer I fandt for anvendelse af ordningen, samt på hvilken må-

de forholdene udgjorde en barriere:

Hvad gjorde i for at afhjælpe barrierene for anvendelsen af ordningen?

ANVENDELSE AF ORDNINGEN – VISITATIONEN

Beskriv venligst, hvilke fagpersoner der identificerer borgere, som kunne være i mål-

gruppen for en skæv bolig og hvor disse er organisatorisk forankret.

Hvordan er visitationen til de skæve boliger organiseret?

(1)

(2)

(3)

(4)



Som et visitationsudvalg, angiv hvilke faggrupper der sidder i udvalget:

________________________________________



Ved en central visitator, angiv hvilken fagperson og hvor vedkommende er organisato-

risk placeret:



Ved en boform



Anden organisering, uddyb:

________________________________________

Hvilke faktorer er i spil, når det skal vurderes hvorvidt en borger skal visiteres / ind-

stilles til en skæv bolig?

Her menes både, hvilke faktorer, der kan have betydning for at borgeren får tildelt en skæv bolig

såvel som faktorer, der udelukker en borger fra at få tildelt en skæv bolig.

Hvilke fordele/ulemper er der ved den måde visitationen er organiseret på?

Hvor lang er ventetiden typisk på en skæv bolig i kommunen fra en person visiteres til

vedkommende kan flytte ind?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Under én måned



Mellem én og tre måneder



Mellem tre og seks måneder



Mellem seks og 12 måneder



Mere end 12 måneder

ANVENDELSE AF ORDNINGEN – NEDLÆGGELSE AF BOLIGAFDELINGER

(Nedenstående spørgsmål stilles til kommuner med skæve boliger og til kommuner, der har

kendskab til ordningen, fordi der

tidligere

har været etableret skæve boliger i kommunen, men

hvor der på nuværende tidspunkt ikke er etableret skæve boliger eller givet tilsagn om tilskud til

etablering af skæve boliger, jf. indledende spørgsmål om kommunernes kendskab).

Er der nogen skæve boliger i kommunen som er blevet nedlagt?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

(Hvis ”Ja” stilles de næste to spørgsmål).

Hvad var årsagen til at den/de skæve bolig(er) blev nedlagt?

Sæt gerne flere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(6)

(5)



Der var ikke tilstrækkeligt stort behov for boligerne



Byggeriet var nedslidt



Problemer i boligafdelingen



Problemer ift. nærområdet



Boligerne var for dyre i drift



Andet, uddyb:

________________________________________

Har du forslag til, hvordan puljen til etablering af skæve boliger kunne ændres, så den

blev anvendt bedre ?

ØVRIGE TILBUD TIL MÅLGRUPPEN

Hvilke boformer/tilbud har kommunen til hjemløse borgere?

Sæt gerne flere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Selvstændige boliger i alment byggeri



Almene ungdomsboliger



Selvstændige boliger i bofællesskaber, opgangsfællesskaber, særboliger e.l.



Selvstændige boliger i privat byggeri



Boformer efter Servicelovens § 107



Boformer efter Servicelovens § 108



Boformer efter Servicelovens & 110



Startboliger



Kollegielignende boliger

(10)



Udslusningsbolig i alment byggeri (§63 Almenboligloven)

(11)



Udslusningsbolig i privat byggeri

(12)



Udslusningsbolig i tilknytning til § 110 boform (SEL)

(13)



Andre midlertidige boformer i tilknytning til § 110 boformer

(14)



Ved ikke

Tak for din besvarelse!

Klik på 'Afslut' for at sende din besvarelse.

Ønsker du at printe dine svar og kommentarer, skal du/I klikke her, inden du lukker vinduet i

din browser:

Spørgeskema til sociale viceværter

Velkommen til spørgeskemaet om rollen som social vicevært i skæve boliger

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet yder gennem en pulje tilskud til etablering af

permanente boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper – Skæve boliger. Dette spørgeske-

ma er et led i Rambøll's evaluering af ordningen.

Spørgeskemaet handler om din baggrund og rolle som social vicevært over for beboerne og om

din vurdering af, hvordan borgerne bruger boligerne.

Spørgeskemaet er anonymt og du vil ikke fremgå med navn i evalueringsrapporten.

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen!

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Hvad er dit køn?

(1)

(2)



Mand



Kvinde

Hvor gammel er du?

Angiv antal hele år: ___________________________

Hvem er du ansat af?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Kommunen



En §110-boform



Et boligselskab



En boligforening



Andet:

______________________________

Hvor længe har du været ansat som social vicevært på din nuværende arbejdsplads?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Under 3 måneder



3-11 måneder



1-2 år



3-5 år



6-10 år



Over 10 år

Hvor mange sociale viceværter er der ansat i den skæve boligafdeling?

Angiv antal (inklusiv dig selv): ___________________________

Hvor mange skæve boliger er der i den boligafdeling, hvor du er ansat som social vice-

vært?

Angiv antal: ___________________________

Hvor mange timer om ugen arbejder du som social vicevært i den skæve boligafdeling?

Du bedes svare ud fra en typisk arbejdsuge.

Angiv antal hele timer om ugen: ___________________________

Hvor mange dage om ugen er din arbejdstid fordelt på?

Du bedes svare ud fra en typisk arbejdsuge.

Angiv antal hele timer om ugen: ___________________________

Har du aftenarbejde?

Du bedes svare ud fra en typisk arbejdsuge.

(1)

(2)



Nej

Har du weekendarbejde?

Du bedes svare ud fra en typisk arbejdsuge.

(1)

(2)



Nej

Har du et kontorareal til rådighed i boligafdelingen?

(1)

(2)



Nej

KOMPETENCER

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Socialrådgiver



Socialpædagog



Pædagog



Ufaglært



Andet:

______________________________

Hvor længe har du arbejdet med socialt udsatte og/eller mennesker med sindslidelser?

(1)

(2)

(3)



Under 3 måneder



3-11 måneder



1-2 år

(4)

(5)

(6)



3-5 år



6-10 år



Over 10 år

Føler du at du har mulighed for at få tilstrækkelig faglig sparring?

(5)

(4)

(3)

(2)

(1)



I meget høj grad



I høj grad



I nogen grad



I lav grad



Slet ikke

ROLLE OG FUNKTION I DEN SKÆVE BOLIGAFDELING

Hvilke typer aktiviteter/støtte har du foretaget som understøtter fællesskabet i bolig-

afdelingen de seneste to måneder?

Der kan sættes flere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Taget initiativ til sociale aktiviteter eller udflugter



Afholdt beboermøde



Mæglet i konflikter



Andet, uddyb:



Ingen

________________________________________

Hvilken type aktiviteter/støtte har du foretaget som individuel støtte til de enkelte be-

boere de seneste to måneder?

Der kan sættes flere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Støttende samtaler/social støtte



Praktisk støtte i hverdagen (fx indkøb, praktiske gøremål i boligen)



Økonomisk rådgivning/hjælp (fx om kommunale ydelser, betaling af husleje e.l.)



Kontakt med jobcenter



Fulgt med borgeren til møder/aftaler ift. borgerens fysiske helbred



Fulgt med borgeren til møder/aftaler ift. borgerens psykiske helbred



Fulgt med borgeren til møder/aftaler vedr. misbrugsbehandling



Skabt kontakt til andre støttetilbud



Andet, uddyb:

________________________________________

Hvordan er din arbejdstid fordelt på følgende arbejdsopgaver?

Angiv hvor stor en procentdel af din arbejdstid du bruger på de listede arbejdsopgaver. Du bedes

svare ud fra en typisk arbejdsuge. De angivne procentdele skal til sammen give 100%.

Procent af arbejdstiden

Understøttelse af fællesskabet på boligafdelingen (kon-

fliktløser, tager initiativ til aktiviteter m.v.)

____________________

Individuel støtte og rådgivning (samtalepartner, formid-

ler kontakt til myndigheder og sundhedsvæsenet, res- ____________________

sourceperson m.v.)

Procent af arbejdstiden

Traditionel viceværtsfunktion

I alt

____________________

Hvis du har nogen uddybende kommentarer til din rolle og funktion som social vice-

vært, kan du uddybe her:

BEBOERNE

I hvor høj grad oplever du at beboernes støttebehov mindskes i perioden hvor de bor i

boligafdelingen?

(5)

(4)

(3)

(2)

(1)



I meget høj grad



I høj grad



I nogen grad



I lav grad



Slet ikke

Stilles der nogle af følgende krav til beboerne i boligafdelingen? Krav om …

Der kan sættes flere krydser

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Ikke at indtage stoffer eller drikke alkohol på fællesarealerne



Deltagelse ved beboermøder



Deltagelse i vedligeholdelsen af boligafdelingen



Andet, uddyb:

________________________________________



Der stilles ingen krav til beboerne

FÆLLESSKABET BLANDT BEBOERNE I BOLIGAFDELINGEN

I hvor høj grad eksisterer der et fællesskab blandt beboerne?

(5)

(4)

(3)

(2)

(1)



I meget høj grad



I høj grad



I nogen grad



I lav grad



Slet ikke

I hvor høj grad anvender beboerne fællesarealerne?

(5)

(4)

(3)



I meget høj grad



I høj grad



I nogen grad

(2)

(1)

(6)



I lav grad



Slet ikke



Ikke relevant (hvis der ikke er fællesarealer)

Hvilke aktiviteter er fællesarealerne blevet anvendt til de seneste to måneder?

Anvendes

Ca. antal gange

Beboermøder

(1)



(1)



__________

Fejring af højtider eller fød-

selsdage

(1)



(1)



Planlagte sociale aktiviteter

(1)



(1)



Spontant socialt samvær

(1)



Hvor stor en del af beboerne deltager ved beboermøderne?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Alle



Næsten alle



Ca. halvdelen



Under halvdelen



Næsten ingen

FRAFLYTNING

Hvor lang tid bliver beboerne i gennemsnit boende i boligafdelingen?

Angiv antal hele/halve år: ___________________________

Hvad er de primære årsager til fraflytning?

Rangorden nedenstående svarmuligheder, således at den hyppigste årsag til fraflytning gives

tallet 1 og den mindst hyppige årsag gives tallet 10.

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Flyttet i en almen bolig

Ikke relevant

(1)



(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

Flyttet til anden kommune eller (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

rejst

Flyttet til en §110 boform eller (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

(1)



(1)



1 2 3 4 5 6 7 8 9

en anden institution

Mistrivsel i boligafdelingen

Motiveret til at flytte

        



Ikke relevant

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

(1)



(1)



Opsagt, pga. manglende husle- (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

jebetaling

På landevejen/gaden

I fængsel

Dødsfald

Uoplyst

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)

         

(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



TAK FOR DIN DELTAGELSE

Klik på 'Afslut' for at sende din besvarelse.

Ønsker du at printe dine svar og kommentarer, skal du/I klikke her, inden du lukker vinduet i

din browser:

Spørgeskema om målgruppekortlægning

Besvares af de sociale viceværter og den enkelte borger

Velkommen til spørgeskema om målgruppen for de skæve boliger.

Denne besvarelse gælder for en af beboerne i de skæve boliger.

De første spørgsmål handler om borgerens baggrundsforhold og besvares af den sociale vice-

vært/den sociale støtte med samtykke fra borgeren.

AFDÆKNING AF BRUGERENS BAGGRUNDSFORHOLD

Angiv et navn eller andet til at identificere borgeren

________________________________________

Har borgeren forud for indflytning i den skæve bolig været tilknyttet en af følgende

former for indsatser?

Sæt gerne flere krydser.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)



Bostøtte: Critical Time Intervention (CTI)



Bostøtte: Intensive Case-management (ICM)



Bostøtte: Assertive Community Treatment (ACT)



Bostøtte: § 85 SEL



Ophold på SEL § 110 boform



Ingen af disse indsatser



Ved ikke

Hvad var borgerens boligsituation forud for indflytningen i den skæve bolig?

Udslusningsbolig eller botilbud efter servicelovens § 107 SEL eller § 108 SEL regnes som egen

bolig. Ophold på en SEL § 110 boform regnes ikke som egen bolig.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Borgeren bor i en almen bolig/familiebolig



Borgeren bor i en almen ungdomsbolig



Borgeren bor i en startbolig



Borgeren er anbragt



Borgeren bor i en lejlighed i privat udlejning (herunder også privat ungdomsbolig)



Borgeren bor i et værelse i privat udlejning



Borgeren bor i en bolig efter Servicelovens § 107 SEL (midlertidigt ophold)



Borgeren bor i en bolig efter Servicelovens § 108 SEL (længerevarende ophold)



Borgeren bor i en lejlighed/værelse i øvrige opgangsfællesskaber, bofællesskaber, sær-

boliger e.l.

(10)



Borgeren bor i en skæv bolig

(11)



Borgeren bor i udslusningsbolig i alment boligbyggeri

(12)



Borgeren bor i eget hus, ejerlejlighed eller andelsbolig

(13)



Borgeren bor i anden egen bolig, angiv hvilken:

________________________________________

(14)



Borgeren har ikke egen bolig, og opholder sig på en SEL § 110 boform

(15)



Borgeren har ikke egen bolig, og opholder sig i en midlertidig udslusningsbolig under

servicelovens § 110 SEL

(16)



Borgeren har ikke egen bolig, og overnatter primært på gaden

(17)



Borgeren har ikke egen bolig, og opholder sig midlertidigt hos familie/venner

(18)



Borgeren har ikke egen bolig, og opholder sig i en anden hjemløshedssituation, Skriv

hvilken:

(19)



Ved ikke

________________________________________

Har borgeren en § 141 handleplan på nuværende tidspunkt eller er blevet tilbudt en

handleplan?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)



Ja, borgeren har en § 141 handleplan



Ja, en § 141-handleplan er under udarbejdelse



Nej, borgeren har ikke en § 141 handleplan, men er blevet tilbudt en handleplan in den

for de seneste 3 måneder, og har ikke modtaget tilbuddet



Nej, borgeren har ikke en § 141 handleplan, men er blevet tilbudt en handleplan inden

for de seneste 6 måneder, og har ikke modtaget tilbuddet



Nej, borgeren har ikke en § 141 handleplan, og er ikke blevet tilbudt en handleplan in-

den for de seneste 3 måneder



Nej, borgeren har ikke en § 141 handleplan, og er ikke blevet tilbudt en handleplan in-

den for de seneste 6 måneder



Ved ikke

Hvilke indsatser er borgeren tilknyttet?

Sæt gerne flere krydser.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Antabus behandling



Alkoholbehandling, socialfaglig behandling, eks. samtaler, gruppeterapi



Substitutionsbehandling for opiat/heroin misbrug



Social stofmisbrugsbehandling



Psykiatrisk behandling



Somatisk behandling/pleje af fysiske sygdomme/plejebehov



Tilsyn fra kriminalforsorg



Administration af kontanthjælp/økonomi



Hjemmepleje (efter §83 SEL)

(10)



Psykolog behandling

(11)



Støtte-kontaktperson (§99 SEL)

(12)



Støtte-kontaktperson (§52 SEL)

(13)



Foranstaltning §52 SEL

(14)



Mentor

(15)



Koordinerende sagsbehandler på Jobcentret

(16)



Social vicevært

(17)



Anden behandling, angiv hvilken: ________________________________________

(18)



Ingen

(19)



Ved ikke

Hvad er borgerens beskæftigelsessituation?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Ansat på ordinære vilkår



I fleksjob, skånejob, beskyttet beskæftigelse e.l.



I aktivering, herunder løntilskud og virksomhedspraktik e.l.



Ledig, men ikke i aktivering



Sygemeldt



Under uddannelse

(7)

(8)

(9)



Udenfor arbejdsmarkedet (fx pensionist, førtidspensionist)



Andet, angiv hvilken:



Ved ikke

________________________________________

Har borgeren efter din vurdering et alkoholmisbrug?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Nej, intet alkoholmisbrug



Ja, men optræder ikke påvirket sammen med mig



Ja, optræder af og til påvirket



Ja, optræder ofte påvirket, men ikke dagligt



Ja, optræder dagligt påvirket



Ved ikke

Har borgeren efter din vurdering et stofmisbrug?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Nej, intet stofmisbrug



Ja, men optræder ikke påvirket sammen med mig



Ja, optræder af og til påvirket



Ja, optræder ofte påvirket, men ikke dagligt



Ja, optræder dagligt påvirket



Ved ikke

Har borgeren efter din vurdering et hashmisbrug?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Nej, intet hashmisbrug



Ja, men optræder ikke påvirket sammen med mig



Ja, optræder af og til påvirket



Ja, optræder ofte påvirket, men ikke dagligt



Ja, optræder dagligt påvirket



Ved ikke

Har borgeren efter din vurdering et medicinmisbrug?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

AFDÆKNING AF BRUGERNES MENTALE SUNDHED OG VELBEFINDENDE

De næste spørgsmål handler om borgerens sundhed og velbefindende og skal besvares af bor-

geren selv i samarbejde med den sociale vicevært.

Her kommer

nogle følelser og tanker,

man kan have. Sæt kryds ud for det svar, som bedst

beskriver, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 2 uger.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, du skal bare svare det, du selv synes.

Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem



Næsten aldrig



Aldrig

Jeg har følt mig nyttig

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem



Næsten aldrig



Aldrig

Jeg har følt mig afslappet

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem



Næsten aldrig



Aldrig

Jeg har klaret problemer godt

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem



Næsten aldrig



Aldrig

Jeg har tænkt klart

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem



Næsten aldrig



Aldrig

Jeg har følt mig tæt på andre mennesker

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem



Næsten aldrig



Aldrig

Jeg har været i stand til at danne min egen mening om ting

(1)

(2)

(3)



Meget ofte



Ofte



En gang imellem

(4)

(5)



Næsten aldrig



Aldrig

Tak for din besvarelse!

Klik på 'Afslut' for at sende din besvarelse.

Ønsker du at printe dine svar og kommentarer, skal du klikke her, inden du lukker vinduet i din

browser:

BILAG 3: ØVRIGE TABELLER

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

3.1

4.1

KENDSKAB OG HOLDNING TIL ORDNINGEN

Tabel 1

Tabel 2

Tabel 3

ANVENDELSE AF ORDNINGEN

Figur 1

ANVENDELSE AF BOLIGERNE

Tabel 4

DEN SOCIALE STØTTE I DE SKÆVE BOLIGER

Figur 2

KENDSKAB OG HOLDNING TIL ORDNINGEN

Tabel 1

Tabel 12: Antal hjemløse i kommunen og kommunens kendskab til ordningen med skæve boliger

Kommune

København

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Odense

Esbjerg

Horsens

Randers

Silkeborg

Slagelse

Vejle

Guldborgsund

Helsingør

Kolding

Haderslev

Høje-Taastrup

Holstebro

Thisted

Egedal

Kalundborg

Fredensborg

Odsherred

Hillerød

Herning

Brøndby

Roskilde

Hvidovre

Gladsaxe

Tårnby

Gentofte

Holbæk

Svendborg

Rødovre

Greve

Ballerup

Rudersdal

Mariagerfjord

Sønderborg

Faaborg-Midtfyn

Vejen

Frederikssund

Køge

Furesø

Ringsted

Middelfart

Billund

Sorø

Tønder

Halsnæs

Ishøj

Brønderslev

Varde

Lyngby-Taarbæk

Kendskab til ordningen for skæve boliger

Kendskab og skæve boliger

Kendskab, men ingen skæve

boliger

Antal hjem-

løse i 2013

1581

617

259

178

141

149

145

Antal hjem-

løse i 2015

1590

687

238

229

181

132

116

103

182

168

109

Lemvig

Bornholm

Aabenraa

Allerød

Ikast-Brande

Herlev

Hørsholm

Faxe

Vordingborg

Hedensted

Vesthimmerland

Nordfyn

Favrskov

Ringkøbing-Skjern

Rebild

Odder

Struer

Frederikshavn

Morsø

Langeland

Kerteminde

Samsø

Lejre

Næstved

Nyborg

Hjørring

Jammerbugt

Ærø

Læsø

Glostrup

Viborg

Gribskov

Albertslund

Fredericia

Lolland

Solrød

Skanderborg

Norddjurs

Assens

Syddjurs

Dragør

Skive

Vallensbæk

Fanø

Stevns

Kendskab, men ingen skæve

Intet kendskab

Ikke besvaret undersøgelsen

boliger

128

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015

Hjemløshed i Danmark 2015

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Hjemløseantal opgjort for registreringskommune.

Tabel 2

Tabel 13: Gennemsnitlige antal hjemløse fordelt på kendskab til ordningen for skæve boliger

Kendskab til ordningen for skæve boliger

Kendskab og skæve boliger (inkl. København)

Kendskab og skæve boliger (ekskl. København)

Kendskab, men ingen skæve boliger

Intet kendskab

Ikke besvaret undersøgelsen

Antal hjemløse i

2013

Antal hjemløse i

2015

171

103

182

115

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015

Hjemløshed i Danmark 2015

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Hjemløseantal opgjort for registreringskommune.

Tabel 3

Tabel 14: Har I overvejet at ansøge om at etablere flere skæve boliger i kommunen, end der allerede er

givet tilskud eller tilsagn til?

Nej

Ved ikke

N = 21 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

52 %

38 %

10 %

ANVENDELSE AF ORDNINGEN

Figur 1

Figur 11: I hvilke dele af processen blev samarbejdspartnerne inddraget? Sæt gerne flere krydser.

Idé fasen

10%

Finansiering

15%

10%

20%

30%

35%

30%

55%

Interesseorganis

ationer for

lejerne

Den tekniske

forvaltning i

kommunen

Boligselskab

75%

Almen

boligforening

45%

25%

50%

Fonde eller

velgørende

organisationer

Andre

Repræsentanter

for målgrupppen

25%

40%

35%

Projektering

20%

30%

40%

75%

15%

10%

20%

Byggeri

10%

30%

25%

Indflytning

10%

15%

Drift

30%

20%

40%

60%

80%

N = 20 kommuner med skæve boliger. Angivet i procent.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.

ANVENDELSE AF BOLIGERNE

Tabel 4

Tabel 15: Sammenhæng mellem køn og alder

Alder

Under 20 år

21-30 år

31-40 år

41-50 år

51-60 år

Over 61 år

I alt

Kvinde

Antal

Procent

31 %

50 %

13 %

100 %

Mand

Antal

Procent

33 %

37 %

22 %

100 %

Kilde:

Telefonopfølgning på

Spørgeskema til sociale viceværter og borgere bosat i skæve boliger i otte case-

kommuner, 2015-2016.

Data baserer sig på informationer fra 23 boligafdelinger.

DEN SOCIALE STØTTE I DE SKÆVE BOLIGER

Figur 2

Figur 12: Er der, eller skal der tilknyttes social støtte til boligafdelingen?

Nej

N = 34 boligafdelinger fordelt på 20 kommuner. Angivet i antal.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialchefer i kommunerne, 2015.