Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 25
Offentligt
1678384_0001.png
Fra:
Bent Gade [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. oktober 2016 11:59
Til:
[email protected]; Tony Bispeskov <[email protected]>
Emne:
Ønske om udvidet togbetjening i Ringsted Systemet.
Kære Anders Egehus og Tony Bispeskov,
Ønske om udvidet togbetjening i Ringsted Systemet.
Ønsker fra Pendlergruppen Viby Sjælland.
I slutningen af marts sendte vi en mail til jer - DSB v/Tony Bispeskov om ønsker fra Borup-Viby
Pendlerklub til den fremtidige betjening af Borup og Viby stationer. Vi har på nuværende tidspunkt ikke
modtaget den endelig plan for K17. Vi er dog blevet stillet i udsigt, at få en afgang mere mod København
05:50/05:55 (Borup/Viby) på hverdage, derudover ser det ud til, at resten er mere eller mindre afvist fra DSB
side.
Vi har i 2016 haft 2 møder med Transportministeren om problemerne på stationerne i Hedehusene, Viby og
Borup, desuden har vi talt om de udfordringer DSB, giver os i dagligdagen. Det drejer sig om mange aflyste
tog i K16, endnu flere afgange har kørt med store forsinkelser og korte tog. Der har været afgange, hvor DSB
ikke har plads til de pendlere, der har stået og ventet på et tog. Her har været deltagelse af borgmestre fra
Høje Taastrup, Roskilde og Køge kommuner, samt med pendlerrepræsentanter fra de 3 stationer.
Desuden har vi haft et møde med Transportudvalget omkring DSB’s betjening af vore stationer i Ringsted
Systemet. Her har vi også udarbejdet et såkaldt deputationspapir omkring oplægget til deputationen. Det har
resulteret i nogle bilag på Folketinget hjemmeside.
Her link til de forskellige dokumenter.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/50/1676606.pdf
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/bilag/16/1676603.pdf
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/spm/601/svar/1339932/1659870.pdf
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/51/1676609.pdf
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/52/1676610.pdf
Disse dokumenter giver et billede af vore ønsker, og det vi er utilfredse med i dag.
Vi ønsker stadig en forbedring af betjeningen på stationerne i Hedehusene, Viby og Borup. Dette kunne ske
ved, at Ringsted Systemet og Nivå Systemet slås sammen til et samlet system i en 20 minutters løsning fra
Nivå til Ringsted.
Det jeg forestiller mig er, at 2 af togene kører Nivå-Roskilde/Ringsted/Slagelse, hvor de i myldretiden begge
forsætter fra Roskilde til Ringsted med stop i Viby og Borup, resten af dagen forsætter det ene til
Ringsted/Slagelse. Det sidste tog i systemet erstattes af 2 delsystemer. Det ene delsystem dækker Nivå -
Lufthavnen og det andet delsystem kører fra Lufthavnen - Ringsted/Næstved. Alle togsystemerne kører i
tidsrummet 05:00 - 21:00. Efter kl. 21:00 -02:00 kører der minimum 1 tog i timen hver vej.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Kopi til orientering af henvendelse af 17/10-16 vedrørende togbetjeningen på stationerne i Hedehusene, Viby og Borup, fra Pendlergruppen Viby Sjælland
Jeg er klar over, at togene ikke kan stoppe på Kastrup Lufthavn station, men passagerne kan til at starte med
sættes af på Ørestaden/Tårnby, toget kan forsætte udenom Lufthavn stationen på retur vejen ville der være
mulighed for, at optage passagerer mod Nivå/Ringsted i Lufthavnen.
Hvad vil DSB sige til ovennævnte løsningsforslag?
Jeg er sikker på, at Pendlerne i Roskilde og Trekroner gerne så disse forbedringer gennemført i driften på
deres stationer.
I dag føler vi, at vi bliver brugt som kastebold mellem Transportministeriet og DSB (Trafikkontrakten), man
bruger i dag kontrakten ud fra forskellige vinkler til, at afvise vores ønsker! Jeg tror dog, at DSB ikke har
materiel til, at udvide driften på Sjælland. Når vi snakker med DSB’s køreplansfolk, er mange af
undskyldningerne, vi (DSB) har ikke materiellet til yderligere betjening. Det er vel også derfor vi udsættes
for den stribe aflysninger, vi har været ude for siden starten på K16. Hvis vi tager alle aflysningerne siden
december, så tror jeg vi har oplevet mere end 2 aflysninger per dag i snit!
Det er ikke kompensationspenge vi ønsker, men tog til tiden. Aflyste tog - udenfor myldretiden - her bliver
første aflyste tog ikke erstattet af andre stop. Det betyder store frustrationer hos pendlerne, når de står på en
perron uden et tog til, at transportere dem enten til arbejde eller hjem for, at hente deres børn i en
dagsinstitution. Samtidig er informationen i dag blevet en stor mangelvare på stationerne, det er ikke altid, at
rejseplanen bliver opdateret så man kan se, hvad der sker.
Kompensationsstop er en vigtig bestanddel af jeres (DSB’s) service overfor pendlerne, det skal DSB tænke
på, når de planlægger driften ved aflysninger. Samtidig vil 20 minutters drift nedsætte behovet for
kompensationsstop, hvis det næste tog kører til tiden.
Ovennævnte skal opfattes som en ønskeseddel specielt for Viby, men skrivelsen fra d. 29.3.2016 - fra Borup-
Viby Pendlerklub - ligger stadig som et ønske hos jer og er efter min mening ikke blevet fyldestgørende
besvaret.
Jeg vil lade denne mail tilgå Transportministeriet og Transportudvalget, samt kopi til Borup-Viby
Pendlerklub, Pendlerklub Hedehusene, Roskilde Pendlerklub og Pendlerklub Trekroner.
Med venlig hilsen
Bent Gade
Pendlertalsmand, Pendlergruppen Viby Sjælland