Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1735079_0001.png
Borgmesteren
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Direkte tlf.: +4574929002
Mail: [email protected]
21-03-2017
Anmodning om foretræde
Tønder Kommune samt repræsentanter for landbruget ved Bramming – Tønder banen vil gerne
anmode om foretræde for udvalget.
Baggrunden for henvendelsen er en presserende sag, hvor Banedanmark er i gang med at luk-
ke en række overkørsler på jernbanestrækningen. Deputationen vil gerne forelægge udvalget
nogle af de konsekvenser som dette vil få.
Parallelt med banestrækningen løber hovedvej A11. Denne hovedvej er allerede presset tra-
fikmæssigt, og Tønder Kommune arbejder for at forbedre fremkommeligheden samt trafiksik-
kerheden på hovedvejens forløb i kommunen.
Flere af de planlagte lukninger vil give store trafikale påvirkninger. Der er ingen alternative
vejforløb mellem banestrækningen og hovedvej A11. Derfor vil en lukning af overkørslerne
medføre, at landbrugene intet andet alternativ har end at benytte A11 til en overkørsel, der
allerede har sikringsanlæg, for at komme til deres marker på den anden side af banestræknin-
gen.
Den ekstrakørsel som eventuelle lukninger vil betyde for en række landmænd udgør flere
kilometer per enkelt kørsel, og medfører derfor en betragtelig udgift for virksomheden samt
miljøbelastning for samfundet.
Det er en udbredt opfattelse blandt brugerne af de berørte overkørsler, at deres argumenter
har haft en svær vej gennem systemet. Tønder Kommune deler denne opfattelse. Konsekven-
serne ved at omlede landbrugstrafikken via hovedvej A11, til de allerede sikrede overkørsler
som typisk ligger i byer med mange svage trafikanter, bør tages særdeles alvorlig.
Mandag d. 20. marts besigtigede borgmester Henrik Frandsen og MF. Hans Chr. Smidt en af de
berørte overkørsler, og der var enighed i relevansen om at rejse sagen for udvalget.
TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail:
[email protected]· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 244: Henvendelse af 21/3-17 vedrørende Banedanmarks lukning af overkørsler på jernbanestrækningen Bramming-Tønder, fra Tønder Kommune
1735079_0002.png
Tønder Kommune og brugerne af de berørte overkørsler ønsker naturligvis maksimal sikkerhed
på banestrækningen Bramming – Tønder. Vi er enige i at der skal træffes beslutning om hvor-
vidt usikrede overkørsler skal enten sikres eller nedlægges.
Vi ser frem til at fremlægge vore argumenter og synspunkter for udvalget.
Venlig hilsen
Henrik Frandsen
Borgmester
Keld I. Hansen
Direktør
2