TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Statusnotat fra DSB om den nuværende situation om IC4

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 233
Offentligt

Notat

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Orientering til TRU vedr. IC4-situationen

DSB indstillede den 7. marts 2017 passagerdriften med IC4 ind til videre efter en

hændelse ved Hedehusene Station, hvor en hydraulikpumpe gik løs. Toget fort-

satte til Københavns Hovedbanegård og videre til Østerport Station, hvor det blev

taget ud af drift. Det pågældende togsæt blev bragt til DSB’s værksted KAC, hvor

det undersøges af DSB og eksterne specialister. Der foretages en fysisk inspektion

af togsættet, ligesom togets computer udlæses. Værkstedet afholder løbende

møder med de eksterne specialister.

Hydraulikpumpen sidder i power pack modulet, hvor den er ophængt i armerede

slanger. Som det fremgår af illustrationen herunder, trækker den en hydraulisk

motor, der driver generatoren, som forsyner toget med strøm. 3 ud af 4 power

pack på et togsæt har en hydraulikpumpe. IC4 kan køre med kun 2 aktive power

pack, hvoraf power packen uden hydraulikpumpe kan være en af dem.

Illustration af hydraulikpumpe

Direktions-

sekretariatet

14. marts 2017

DSB

Telegade 2

2630

Tåstrup

CVR 25 05 00 53

www.dsb.dk

Dette notat giver en status på sagsforløbet for hændelsen ved Hedehusene den 7.

marts 2017. Endvidere gives et overblik over den trafikale situation.

I afsnit 1 beskrives hændelsesforløbet, mens historikken i forbindelse med hæn-

delsen beskrives i afsnit 2. DSB’s undersøgelse samt afhjælpende handlinger be-

skrives i afsnit 3. I afsnit 4 bliver der redegjort for genindsættelsen af IC4. Det tra-

fikale setup fremgår af afsnit 5, mens afsnit 6 indeholder en beskrivelse af materi-

elsituationen.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Statusnotat fra DSB om den nuværende situation om IC4

1.0 Beskrivelse af hændelsesforløb

Den 7. marts 2017 startede lokomotivfører toget op i Nykøbing Falster. Toget

kørte med 3 aktive power pack, da power pack 4 blev udkoblet den 6. marts.

Dette er uproblematisk, fordi toget som nævnt ovenfor kan køre med kun 2 ak-

tive power pack.

Ved Hedehusene Station oplevede togpersonalet, at der kom en høj lyd fra under-

vognen. Togpersonalet meldte dette til lokomotivføreren, der konstaterede, at

togcomputeren ikke havde detekteret fejl på toget. Lokomotivføreren vurderede

derfor, at der ingen fejl var på toget, meldte dette rutinemæssigt til Driftscenteret

og fortsatte.

Ved Østerport blev toget standset og besigtiget af DSB´s undersøgelsesvagt. Un-

der besigtigelsen blev det konstateret, at der var skader omkring togets ene hy-

draulikpumpe, som også var løs. Banedanmarks hjælpevogn blev tilkaldt, hydrau-

likpumpen fastgjort, og med nedsat hastighed blev togsættet transporteret til

Klargøringscenter Kastrup (KAC).

I forbindelse med besigtigelsen af toget er der tegn på, at togets undervogn har

ramt noget, hvorfor undersøgelsen udvides til også at fokusere på området, hvor

den høje lyd hørtes.

DSB og Banedanmark har besigtiget sporene ved Hedehusene. Her kunne det kon-

stateres, at der lå et stykke spor – en skinnestreng - midt i sporet. Den var place-

ret her til anvendelse ved et senere sporarbejde. Sådan en placering er rutine-

mæssig, så længe den er inden for Banedanmarks fritrumsprofil.

Fritrumsprofilen er en angivelse af den mindste afstand fra sporene, som faste

genstande langs og over en jernbane må placeres i. Da den fundne skinnestreng

var 45 mm. over skinneoverkanten, var den inden for Banedanmarks tilladte frit-

rumsprofil på 50 mm.

Operatører har en tilladt fritrumsprofil på min. 130 mm., og den nederste del af

IC4’s bundkant er 192 mm. Hændelsesforløbet og ikke mindst den høje lyd indike-

rer, at skinnestrengen har ramt først bundplade og senere konstruktionen omkring

hydraulikpumpen, som derved fik omfattende skader. Da skinnestrengen var inden

for Banedanmarks fritrumsprofil indikerer det, at bundplade og hydraulikpumpe

var uden for togets fritrumsprofil ved kollisionen med skinnestrengen.

Pga. skaderne kan der i denne sag ikke fastslås en entydig årsag til, at bundplade

og hydraulikpumpe var uden for togets fritrumsprofil, men tidligere hændelser in-

dikerer, at hydraulikpumpen kan være frigjort fra ophænget og være faldet så me-

get ned, at det gav et pres på bundpladen, der måtte give efter og som følge af

dette kom ud af fritrumsprofilen for toget.

Der er indsamlet analyser fra stedet, som entydigt skal fastslå ovenstående hæn-

delsesforløb.

Side 2/5

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Statusnotat fra DSB om den nuværende situation om IC4

Ved skinnestrengen fandt DSB og Banedanmark også dele fra hydraulikpumpen

samt dele af bundpladen.

2.0 Historik i forbindelse med hændelsen

DSB har kendt udfordringerne med hydraulikpumpen siden 2011, idet der er iden-

tificeret en designsvaghed omkring justeringen mellem motoren og hydraulikpum-

pen. Årsagen er, at motoren kan sætte sig i motorophænget, der med tiden æn-

drer tolerance, og at hydraulikpumpen ikke følger samme niveau. Det indebærer,

at der over tid kan komme ubalance imellem de to enheder, som kan medføre vi-

brationer og efterfølgende løsrivning af hydraulikpumpen, hvis ophæng ikke vur-

deres robust nok til vibrationerne.

DSB har identificeret 12 hændelser, hvor hydraulikpumpen er omtalt. En gennem-

gang viser, at der heraf har været 9 hændelser siden 2014, hvor hydraulikpumpen

er gået løs fra ophænget. I 7 af hændelserne har der ikke været skader som følge

af dette.

Ved hændelser 21. februar og 7. marts 2017 skete der skader som følge af, at hy-

draulikpumpen trykkede ned på bundpladen, så denne samt hydraulikpumpen

kom i kontakt med infrastrukturen.

I 2015 blev der gennemført en risikovurdering af hydraulikpumpen. Her blev det

vurderet, at hydraulikpumpen ikke kunne komme så langt ned, at den gav et tryk

på bundpladen, så den dermed kunne komme uden for togets fritrumsprofil. Det

blev konkluderet, at de armerede slanger på hydraulikpumpen og vanger ville

holde hydraulikpumpen.

Hændelsen den 21. februar 2017 viste imidlertid, at dette ikke var tilfældet, og

der blev iværksat yderligere afhjælpende handlinger, som skulle sikre sikker drift.

Da hændelsen den 7. marts 2017 indtraf, kunne det konstateres, at disse handlin-

ger ikke havde den forventede effekt. Dette er under evaluering. Det blev endvi-

dere vurderet, at sikker drift med IC4 på den baggrund ikke kan opretholdes, og

IC4 blev taget ud af passagerdrift ind til videre.

3.0 Undersøgelsen og afhjælpende handlinger

Efter den seneste hændelse er der nedsat en undersøgelsesgruppe, der består af

undersøgelsesledere fra DSB Sikkerhed, specialister fra DSB Vedligehold A/S og

IC4 Programmet, samt eksterne specialister fra Force.

Formålet med undersøgelse og årsagsanalyse er at afdække sagens faktuelle

kendsgerninger og ud fra dette at beskrive afhjælpende handlinger, der efter im-

plementering gør, at IC4 kan sættes i passagerdrift igen. Ved en afhjælpende

handling forstås de

umiddelbare handlinger, der afhjælper konsekvenserne af den

indtrufne hændelse.

Side 3/5

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Statusnotat fra DSB om den nuværende situation om IC4

Undersøgelsen af hændelsen og de tidligere hændelser viser en række sammen-

fald. Motorens justering i forhold til hydraulikpumpen, konstruktionen af ophæn-

get og belastning af konstruktionen ift. design er hovedpunkterne i den pågående

undersøgelse.

Alle aktioner i forhold til ovenstående er styret i en projektgruppe, der refererer

til direktionen.

4.0 Genindsættelse af IC4

DSB har identificeret de afhjælpende handlinger, som DSB vurderer nødvendige

for at genindsætte IC4 i passagerdrift. Der arbejdes fortsat på den relevante doku-

mentation, som skal forelægges Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. DSB forventer,

at dette vil ske i indeværende uge. Parallelt med myndighedshåndteringen forbe-

redes de afhjælpende handlinger således, at IC4 hurtigst muligt kan genindsættes i

passagerdrift, når behandlingen er tilendebragt.

Aktuelt gennemfører DSB såkaldt materielkørsel med IC4 for at opnå en mere

hensigtsmæssig fysisk placering af IC4-togsættene. Det vil sige, at DSB kører med

IC4 uden passagerer. For at sikre, at kørslen sker på trygge vilkår, sker det under

nærmere angivne forhold.

5.0 Trafikal afvikling

DSB har fastlagt følgende trafikale løsning, som indtil videre vil blive gennemført

indtil søndag den 26. marts 2017:

Nordvestbanen Kalundborg - København:

Der bliver aflyst et myldretidstogssystem mellem Kalundborg og København. Der

er tale om tre myldretidstog om morgenen fra Kalundborg til København og tre

om eftermiddagen i den modsatte retning. Det giver timesdrift til/fra Kalundborg i

myldretiden, og fra Holbæk bliver der tre fremfor fire togsystemer.

Sydbanen Nykøbing F-København:

Der bliver aflyst et myldretidstogssystem mellem Nykøbing F og København. Der

er tale om to myldretidstog om morgenen fra Nykøbing F til København og tre om

eftermiddagen i den modsatte retning.

Fredericia-Aarhus:

Her bliver der aflyst regionaltog. I myldretiden reduceres fra fire til to tog. Uden

for myldretiden reduceres fra tre til to tog. IC- og Lyntog får ekstra stop på ud-

valgte stationer.

Fredericia-Esbjerg

Her bliver der aflyst regionaltog. Der reduceres fra to til et tog. IC-toget får ekstra

stop på udvalgte stationer.

Side 4/5

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Statusnotat fra DSB om den nuværende situation om IC4

Aarhus – Odense - København:

X Lyn mellem Aarhus/Odense og København aflyses. Det er et tog morgen fra

Aarhus til København samt et tog Odense til København og eftermiddag et tog fra

København til Aarhus samt to tog København til Odense.

Vestfyn:

Regionaltog bliver erstattet af bus.

Der indsættes ikke togbusser i stedet for de aflyste tog på Sydbanen, Nordvestba-

nen, Fredericia-Aarhus, Fredericia-Esbjerg eller i stedet for X-lyn. Det skyldes, at

passagererne vil opleve en længere rejsetid med bus i forhold til, hvis de benytter

det efterfølgende tog.

DSB indsætter IC4, så snart de afhjælpende handlinger er implementeret og for-

venter en successiv indsættelse efterhånden som IC4 togsæt bliver klar.

6.0 Materielsituationen

DSB har afsøgt togmarkedet i Europa for materiel, som i givet fald kan afhjælpe

den pressede materielsituation.

Undersøgelsen har afdækket, at der ikke er materiel til rådighed, som her og nu

kan erstatte eller supplere IC4.

DSB har blandt andet været i dialog med Arriva, der ikke har mulighed for at assi-

stere med materiel samt DB, hvor DSB specifikt har spurgt til muligheden for at

låne ICE-tog. DB oplyser imidlertid, at de eneste togsæt, der er disponible på den

korte bane, er de tog, DSB allerede låner.

DSB har ligeledes været i dialog med Nordjyske Jernbaner’ (NJ), der oplyser, at de

måske kan hjælpe i løbet af 2-3 uger, fordi der skal ske uddannelse af lokoførere

og installering af GSM-R på deres nyligt anskaffede materiel. Togene vil imidlertid

kun kunne være til rådighed i en kortere periode, og hvis de skal hjælpe, skal det

være i Nordjylland og desværre ikke i et omfang, som kompenserer for den mang-

lende kapacitet, som de manglende IC4 tog udgør.

Side 5/5