TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Slutrapport for

Svendborg Trafiksikkerhedsby

2012 - 2016

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

Forord.................................................................................................................................................... 2

Resumé.................................................................................................................................................. 3

Indledning.............................................................................................................................................. 4

Baggrund ............................................................................................................................................... 4

Forventninger ........................................................................................................................................ 4

Svendborg sætter farten ned – virkemidler ............................................................................................. 5

Skolevejsprojekter............................................................................................................... 6

Fysiske virkemidler i boligområder ......................................................................................................... 9

30 km-zone i bymidten ........................................................................................................ 9

40 km-zone i boligområder ................................................................................................ 10

Tved og Østre Bydel ................................................................................................................10

Nordre bydel ...........................................................................................................................12

Søndre-Vestre bydel og Rantzausminde.................................................................................14

Tåsinge ....................................................................................................................................16

Din fart-visere ................................................................................................................... 18

Fastmonteret Automatisk Trafik Kontrol ............................................................................ 19

Kampagner ....................................................................................................................... 20

Samarbejde/Borgerinddragelse ............................................................................................................ 21

Konklusion på borgerinddragelse ...........................................................................................23

Kommunikation ................................................................................................................................... 24

Formidling og Netværk ......................................................................................................................... 25

Evaluering af behovet for forbedring af skoleveje ................................................................................. 25

Evaluering af fartdæmpning i boligområder .......................................................................................... 25

Trafiksikkerhedsrevision efter ibrugtagning ...........................................................................25

Borgerevaluering ....................................................................................................................26

Effekter på hastighed ........................................................................................................................... 29

Hastighedsmåling ved ”Din fart”-viser................................................................................ 29

Hastighedsmålinger i 30 km zone ....................................................................................... 29

Hastighedsmålinger i 40 km zone ....................................................................................... 30

Effekter på trafiksikkerhed ................................................................................................................... 31

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

VENDBORG SÆTTER FARTEN NED

Forord

Ved Birger Jensen, Formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget

I Svendborg Kommune har vi gennem årene prioriteret trafiksikker-

hed højt. Borgerne skal kunne færdes sikkert og trygt på vores veje,

og der arbejdes målrettet på at nedbringe antallet af borgere, der

kommer til skade i trafikken.

Fart er en af hovedårsagerne til ulykker. I 2011 fik vi derfor udarbej-

det en hastighedsplan, som gik ud på at nedbringe farten i Svend-

borg by. Vi blev derfor glade, da Transportministeren i 2011 ud-

nævnte Svendborg som en af landets første trafiksikkerhedsbyer,

for det betød, at vi kunne sætte handling bag ordene.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det var en udfordring at gen-

nemføre de mange projekter på ganske få år. Vi nåede ganske en-

kelt ikke at skabe den nødvendige opbakning, og belært af erfaring

lægger vi fremover en ekstra stor indsats i dialogen med vores bor-

gere.

Vi nåede dog vores mål med hastighedsplanen. Farten er sat ned, og

der er kommet færre ulykker på vejene.

Alligevel fortsætter vi arbejdet med ambitiøse mål for trafiksikker-

hed. Med den nye trafiksikkerhedsplan stiler vi således efter færre

end 15 dræbte og tilskadekomne i 2020, og jeg er sikker på, at vi

også kan nå dette mål.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Resumé

Denne rapport præsenterer en gennemgang af Svendborg Trafiksikkerhedsby: hvad der ligger til grund for

at Svendborg blev årets trafiksikkerhedsby 2012, hvilke elementer projektet indeholder, og de erfaringer og

resultater der er opnået.

Rapportens formål er en slutrapportering for hele projektet, som i ord og billeder beskriver hvordan Svend-

borg har fået sat farten ned.

Målgruppen er de bevilgende folketingspolitikere i forligskredsen og Vejdirektoratet. De kommunale poli-

tikere og administrative medarbejdere i stat og kommuner kan læse om de erfaringer projektet har givet.

Rapporten præsenterer et 4-årigt projektforløb med etablering af skolevejsprojekter, hastighedszoner i

bymidten og i boligområder, samarbejde med interessenter og borgere, kommunikation og vidensdeling.

Rapporten indeholder også en særlig analyse af borgernes tilfredshed med projektet, en registrering af

hastigheder og et bud på den forventede trafiksikkerhedsmæssige effekt.

Nogle vigtige konklusioner er:



Projektet er blevet gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningen og

budgettet er overholdt. Tidsplanen er blevet justeret.

Skolevejsprojekternes gennemførelse har betydet, at skolerne kun har mindre projektønsker til

yderligere forbedringer.

Fartdæmpning i bymidte har kunnet gennemføres med små tiltag, uden borgerreaktioner.

Fartdæmpning i boligområder i storskala har været en udfordring i forhold til at skabe forståelse for

projektet hos borgerne. En anbefaling er, at gennemføre pilotprojekt i mindre skala for at drage er-

faringer, før projektet gennemføres i stor skala.



Farten er kommet ned i boligområderne med gennemsnitshastigheder under 40 km/t .

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indledning

Svendborg Kommune blev sammen med Silkeborg Kommune udnævnt som Trafiksikkerhedsby i 2012. Med

titlen fulgte 10 mio. kr. fra Vejdirektoratet til realisering af fartdæmpning i Svendborg By. Svendborg Kom-

mune bidrog med godt 7 mio. kr. som blev anvendt til skolevejsprojekter affødt af ny skolestruktur. Samlet

har der været 17 mio. kr. til Trafiksikkerhedsby-projektet.

Svendborg Kommunes fartdæmpningsprojekt var et storskalaprojekt der gik ud på at nedbringe farten i

byen med en række virkemidler. Svendborg ville være demonstrationsby for hvordan en by kan arbejde

med fart på alle fronter. Centralt i projektet stod skolebørns sikkerhed og tryghed.

Demonstrationsprojekt for hvordan en by arbejder med hastighed på flere fronter

Baggrund

Svendborg Kommune havde i 2011 gennemført en ny skolestruktur, som medførte at mange skolebørn

havde fået nye og uvante skoleveje.

Samme år blev der vedtaget en cykelpolitik for kommunen, hvor der var ønske om at flere skulle vælge

cyklen som transportform. Og der blev godkendt en ny hastighedsstrategi for kommunen samt en hastig-

hedsplan for Svendborg By.

Disse planer dannede grundlag for at ansøge om at blive årets trafiksikkerhedsby i 2012.

At sætte farten ned i Svendborg faldt godt i tråd med, at Svendborg Kommune i marts 2008 var blevet op-

taget i det internationale netværk af Cittaslowbyer, fordi byen på

mange måder rummer alt det, som udgør en ”rigtig Cittaslow”.

Cittaslow arbejder for at forbedre livskvaliteten for deres ind-

byggere. Byplanlægning, byliv og bykvalitet indgår som centrale

temaer.

Kort sagt - det gode liv.

Cittaslow-begrebet stammer fra Italien, hvor den tidligere borgmester i den Toskanske by Greve in Chianti i

1999 får den ide at bruge de lokale særpræg og varer som udgangspunkt for byens udviklings- og vækst-

strategi.

Flere byer i Norden er Cittaslowbyer.

Forventninger

Det er forventningen at hastigheden kommer så langt ned, at eventuelle ulykker med bløde trafikanter

bliver mindre alvorlige, og at ulykker med biler indbyrdes kun medfører materiel skade.

Det er forventningen at antallet af personskader reduceres med 30 % og antallet af ulykker reduceres med

15 % over en 10-årig periode.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Svendborg sætter farten ned – virkemidler

Hastighedsplanen har været grundlag for Trafiksikkerhedsby-projektet. Hastighedsplanens strategier om-

fattede en række aktiviteter, der skulle medvirke til at sikre, at trafikanterne respekterer og overholder

hastighedsgrænserne, Disse strategier var bl.a. samarbejde, kontrol, kampagner og information, vejud-

formning og færdselsregulering samt data og analyse.

I hastighedsplanen blev boligområder i Svendborg by, Rantzausminde, Tved og Vindeby-Troense konkret

gennemgået med henblik på at tilpasse vejens hastighed, tilgængelighed og fremkommelighed.

Et krav i ansøgningen til Trafiksikkerhedsby-projektet var, at projektet skulle være et afgrænset geografisk

område. I nedennævnte kort er indtegnet det geografiske område. De veje, der er udelukket, er dels private

fællesveje, særlige rekreative veje eller veje uden for det sammenhængende område.

Hastighedsplanen 2011 – geografisk afgrænsning af Trafiksikkerhedsby 2012

Inden for det geografiske område er der gennemført projekter til forbedring af skolevejene.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hastighedsdæmpende tiltag er anlagt på strækninger udpeget i hastighedsplanen, Hastighedszoner med

”blå” 30 km/t zone er etableret i Svendborg bymidte og med ”blå” 40 km/t zone i en lang række af lukkede

boligområder og vejenes fysiske udformning understøtter det hastighedsniveau der er angivet på zonetav-

lerne.

Der er samarbejdet med en række parter, der har været borgerinddragelse, kampagne har været afholdt,

projektet er formidlet gennem hjemmeside/blog og annoncer, og der er indsamlet data.

Skolevejsprojekter

Svendborg Kommune har igennem en årrække gennemført trafiksikkerhedsprojekter, som har været med

til at sikre skoleruter og krydsningspunkter. Det var projekter, der blev udpeget ved den trafiksikkerheds-

plan, der blev udarbejdet i 2009.

Den nye skolestruktur i 2011 medførte, at mange børn fik nye skoleveje. Det medførte at skolevejsprojekter

blev udpeget til gennemførelse.

I foråret 2012 blev der lavet en ny skolevejsundersøgelse, hvor ca. 2.500 elever ud af 7.000 elever og deres

voksne blev spurgt om hvilken vej, de kørte til skole og hvor de følte utryghed. Analysen medførte udpeg-

ning af yderligere en række steder, hvor vejudformningen ikke ydede skolebørnene tilstrækkelig sikkerhed,

og listen med skolevejsprojekter blev suppleret til gennemførelse.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der er realiseret 22 skolevejsprojekter finansieret af Trafiksikkerhedsby 2012. Projekterne tilgodeser de

bløde trafikanters sikkerhed ved f.eks.



nyt lyskryds

cykelsti og cykelbaner

forbedring af afsætningsforhold omkring skoler

elektroniske hastighedsskilte ved skoler

hævede flader på trafikveje

2 minus 1 veje

lukning eller ensretning af veje

trafiksaneringer af strækninger

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fysiske virkemidler i boligområder

30 km-zone i bymidten

Svendborg bymidte er fredeliggjort trafikalt via en 30 km/t zone, der er afgrænset af Jessens Mole, Jernba-

negade, Valdemarsgade, Vestergade, Viebæltet og Dronningemaen.

En del af gaderne i det centrale område var allerede før omfattet af 30 km/t zone, så der skulle kun etable-

res 2 bump og suppleres med skiltning, således at gaderne der ligger op til Svendborgs gågademiljø har fået

en rolig og fodgængervenlig trafikafvikling.

1 af to bump i 30 km-zone i bymidten

zoneskilt i Møllergade – eks. på zoneskiltning

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

40 km-zone i boligområder

Boligområderne blev opdelt i delområderne Tved og Østre bydel, Nordre bydel, Søndre - Vestre bydel og

Rantzausminde, og Tåsinge.

Da Trafiksikkerhedsby-projektet var et demonstrationsprojekt, var det vigtigt, at der blev afprøvet forskelli-

ge løsninger til hastighedsdæmpning. Administrationens oplæg og borgernes input fra borgerinddragelsen

indgik i projekteringen, og blev givet til fire forskellige rådgivere som fik hvert af de 4 områder. Bump blev

politisk fravalgt på grund af risikoen for støj- og rystelsesgener.

De udarbejdede forslag til løsninger, blev principgodkendt politisk og myndighedsgodkendt, hvorefter de

blev gennemført. Det var 4 forskellige entreprenører, der efter indbudt licitation, gennemførte etablerin-

gen. Alle projekter blev trafiksikkerhedsrevideret på skitse-/detailprojektstadiet af 4 forskellige revisorer.

Tved og Østre Bydel

Projekttegning

Overkørsel som fartdæmper

Indsnævring uden cykelsluse på boligvej

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Tved og Østre Bydel er der på boligveje overvejende anvendt indsnævringer uden cykelsluser, idet cykler

og biler dermed skulle have gensidig respekt for hinanden. Indsnævringerne er placeret overfor hinanden.

Indsnævringerne er afmærket med steler med refleks.

På veje med skolevejstrafik og busdrift er overvejende anvendt indsnævringer med cykelsluser, hvor ind-

snævringerne ligger overfor hinanden. Her var det vigtigt at adskille de bløde fra de hårde trafikanter.

Indsnævring med cykelsluse på skolevej

I Tved og Østre bydel er der



64 fartdæmpere i form

af indsnævringer og

overkørsler.



40 km-zone på 14 km

boligvej

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Nordre bydel

Projekttegning

Indsnævring på smal boligvej

Indsnævring med cykelsluse

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Nordre bydel er der på boligveje overvejende anvendt forsatte indsnævringer med cykelsluser, hvor veje-

ne er brede. Ved smalle boligveje er indsnævringerne uden cykelsluser. Indsnævringerne er en præfabrike-

ret type, som er monteret i asfalten.

Fordelen ved præfabrikerede indsnævringer er, at de lettere kan flyttes, hvis de er uhensigtsmæssigt place-

ret.

Ud for en børneinstitution er der etableret en p-bane, som samtidigt har funktion som fartdæmper.

I Nordre bydel er der



38 fartdæmpere i form af

præfabrikerede, overvejen-

de forsatte indsnævringer



1 p-bane som fartdæmper



40 km-zone på 10 km boligvej

P-bane som fartdæmper

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Søndre-Vestre bydel og Rantzausminde

projekttegning

Indsnævring uden cykelsluse

P-bane som fartdæmper

Indsnævring med cykelsluse

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Vestre og Søndre bydel samt Rantzausminde er boligvejene flere steder meget korte, så her kunne der

etableres 40 km-zone med et begrænset antal fartdæmpere. Indsnævringerne er i dette område placeret

forsatte. På de mindre boligveje er indsnævringerne uden cykelsluse, og på veje med gennemgående trafik

er de med cykelsluser. I dette område er der lavet opmærksomhedsfelter i enkelte kryds.

I Vestre – Søndre bydel samt

Rantzausminde er der



23 fartdæmpere i form af

indsnævringer og op-

mærksomhedsfelter



1 P-bane som fartdæmper



40 km-zone på 16 km bo-

ligveje

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tåsinge

projekttegning

På Tåsinge er boligvejene forsynet med indsnævringer uden cykelsluser. Indsnævringerne er placeret over-

for hinanden. Stelerne er afmærket med refleks og afmærkning for at øge synligheden. På veje med gen-

nemgående trafik er der lavet 2 minus 1 veje. Ved sideveje ud mod veje med gennemgående trafik er der

etableret overkørsler, som fartdæmper. Ved udvalgte kryds er der etableret hævede flader i rød belægning.

Indsnævring uden cykelsluse på boligvej

Hævet flade

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

På Tåsinge er der



30 fartdæmpere i

form af indsnævrin-

ger, overkørsler og

hævede flader



2,7 km 2 minus 1 veje



40 km-zone på 8 km

vej

2 minus 1 vej

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Din fart-visere

På 4 større veje er der placeret fartvisere for at understøtte at farten skal ned i Svendborg. Fartviserne er

blevet specielt designet med ”Cittaslow-snegl” i moderniseret form. Sneglen lyser, når trafikanterne kører

under den tilladte hastighed på 50 km/t, Det er en slags ’nudging’ (adfærdsregulering), idet den kan hen-

vende sig til børn i bilen, som får de voksne til at sænke farten.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fastmonteret Automatisk Trafik Kontrol

I ansøgning om at blive trafiksikkerhedsby indgik anvendelsen af fast ATK måleudstyr.

Svendborg Kommune rettede derfor i november 2013 en forespørgsel til Justitsministeriet for at tilbyde at

Svendborg kunne indgå i projekt med anvendelse af ”stærekasser”, som er det populære navn for faste

ATK-standere. Det ville kunne være et virkemiddel på de overordnede veje, som kunne erstatte bump og

vejindsnævringer, så gener i form af støj og rystelser for bilister og naboer kunne begrænses.

Justitsministeriet svarede Svendborg Kommune, at Svendborg Kommunes brev blev videresendt til Rigspoli-

tiet med henblik på, at henvendelsen kunne indgå i Rigspolitiets videre arbejde på området.

Der blev ikke i projektperioden fra Rigspolitiets side iværksat konkrete forsøgsordninger.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kampagner

For at få budskabet ud til borgerne om at

sætte farten ned i Svendborg, blev der i

projektet Trafiksikkerhedsby 2012 udvik-

let en fartkampagne, som blev afholdt i

2014 i uge 38–39–40.

Kampagnebudskabet skulle med et smil

få borgerne til at sætte farten ned, både

i trafikken og i tilværelsen. Det var Cit-

taslowværdier.

Cittaslowsneglen blev videreudviklet og fik navnet ”Svenning”. Den indgik i alt materialet,

ligesom på fartviserne.

Kampagnen bestod af følgende elementer:



10 storskilte, som blev sat op rundt i byens rum og pladser. Budskabet er ”Sæt farten ned

og nyd byen”.

40 vejkantplakater blev sat op på de større boligveje.

Indendørsplakater blev sendt til institutioner, biblioteker, skoler, uddannelsesinstitutio-

ner.

Flyers blev delt ud i det offentlige rum.

Malebøger og balloner blev sendt ud til børnehaver og 0. og 1. klasser, hvor temaet var

Sneglen Svenning, der nyder sin by.

Bagerposer med snegle blev uddelt til kampagnestart.

Kampagnen startede op den 16. september 2014 om morgenen, hvor Miljø-, Klima- og

Trafikudvalgsformanden og en politimand delte 200 bagersnegle ud til morgenfriske trafi-

kanter i krydset Tinghusgade/Vestergade og Voldgade.

Det var intentionen at kampagnen skulle følges op af en stand på Centrumpladsen, hvor

administrationen og politikere ville fortælle borgerne om de tiltag, der er implementeret i

løbet af de to år med 30 km-zone i bymidten, 40 km-zone i boligområder, skolevejsprojek-

ter og fartvisere. Dette blev ikke gennemført.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Samarbejde/Borgerinddragelse

Det har været vigtigt, at mange interessenter har samarbejdet om at arbejde med hastigheden i Svendborg.

Svendborg Kommunes Trafikgruppe,

som var sammensat tværsektionelt af personer fra direktørområder-

ne Børn og Unge, Sundhed og forebyggelse, Kultur og Planlægning, og Miljø og Teknik indgik i arbejdet med

planlægningsdelen af Trafiksikkerhedsby 2012, hvorved der blev skabt en bred forankring og bredt ejer-

skab.

Kommunens færdselssikkerhedsråd,

som bestod af repræsentanter fra byrådet, uddannelsesinstitutioner,

ældreråd, handicaporganisationer, vognmænd, erhvervsråd, politi og Vejdirektoratet har været inddraget i

arbejdet ved møder og invitationer til de borgermøder, der har været afholdt.

Skolerne(elever,

forældre, skolens personale) har været en vigtig part ifm udpegning af de utrygge og tra-

fikfarlige skoleveje.

Der blev afholdt møde med

Shopping Svendborg,

som har stor interesse i bymidtens infrastruktur, om

etablering af 30 km-zone i bymidten i august 2013.

Borgerne

har været inddraget ved borgermøder ifm planlægning af 30 og 40 km-zoner og efter ibrugtag-

ning af fartdæmpningen i boligområderne, hvor evalueringen af projektet blev debatteret.

Projektet ”Svendborg by sætter farten ned” blev i september

2012 kick-startet ved en” fart-reception”, hvor interessenter var

inviteret til køreteknisk anlæg for at høre, prøve og se fart. Køre-

instruktører guidede og motorcykelbetjente viste måleudstyr

frem.

I januar 2013 der blev afholdt et

borgermøde, hvor alle borgere

var inviteret til cafédrøftelse om

sikre skoleveje og fartdæmpning af

byområdet med politikere, færdselssikkerhedsråd og interesseorganisationer. Ca. 50 deltog i mødet. Mø-

det blev dækket af den lokale avis Fyns Amtsavis.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Borgermøder i campingkontor

Forinden 40 km-zone-projektet skulle detailprojekteres, kørte to medarbejdere ud med et rullende kontor

til de seks boligområder i løbet af seks torsdage i januar og februar 2014. Borgerne blev inviteret til at møde

op ved hjælp af vejkantplakater og annoncer i ugeavisen,

Ideen med campingbesøgene rundt i byen var, at beboerne i boligområderne kunne få indflydelse på, hvor-

dan deres vej blev indrettet til en vej med anbefalet hastighed på 40 km/t.

Administrationen havde også en forventning om at få flere til at interessere sig for projektet.

I alt 180 engagerede borgere kiggede forbi Svendborg Kommunes rullende campingkontor i løbet af de seks

torsdage. Her fik de en kop kaffe og en snak med de to medarbejdere fra Svendborg Kommune og kom med

deres bud på hvordan farten kunne sænkes, og også hvilke løsninger de ikke ønskede.

Alle forslag og ideer fra campingbesøgene blev samlet og vurderet for at indgå i detailprojekteringen.

Ved at holde borgermøder på denne måde blev flere borgere hørt, og det skete på en uformel måde og

med god stemning.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

I januar 2016 blev der efter ønske fra politi-

kerne, arrangeret et borgermøde for at give

borgere mulighed for at give deres vurdering

af det gennemførte 40 km-zone-projekt som

supplement til trafiksikkerhedsrevisionen og

borgerundersøgelsen. Inputtene fra borger-

mødet skulle indgå i den samlede vurdering

og eventuelle ændringer i projektet.

Konklusion på borgerinddragelse

At få borgere inddraget i et storskalaprojekt

som fartdæmpning i Svendborg by, har været

en vanskelig opgave. Det var ikke let at få alle

borgere inddraget i planlægningsprocessen.

Borgermøder på rådhuset fik ikke mange i

tale.

Campingvognen gav en god dialog med de

borgere, der mødte op. Og vi har en opfattel-

se af, at vi fik flere i tale på denne måde.

Borgerne blev først engageret, da entrepre-

nøren skulle i gang på vejen, og det har givet

mange henvendelser, om at man ikke havde

hørt om projektet. En del af henvendelserne

gav anledning til justering/flytning af fart-

dæmpere, og enkelte steder blev fartdæmp-

ningen opgivet.

Teknologien har inden for det sidste år givet

mulighed for, at få alle borgere i tale, idet der er indført korrespondance via e-boks. Så fremadrettet vil det

ved nye projekter blive muligt at inddrage borgerne på denne måde.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kommunikation

Projektet har været kommu-

nikeret ud via Svendborg

Kommunes hjemmeside.

Ved månedsbreve er byråds-

politikerne blevet orienteret

om projektets fremdrift.

Der er udarbejdet pressemeddelelser og annoncer i den lokale

ugeavis ved bl.a. borgermøder.

Der har i forbindelse med planlægningsfasen været lavet en blog, hvor projektet var beskrevet, og hvor

borgerne kunne komme med input.

https://svendborgtrafiksikkerhedsby.wordpress.com/.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det var en meget fin blog, som beskrev Trafiksikkerhedsprojektets proces og indhold meget detaljeret. Men

der var desværre ikke så meget aktivitet. En mulig grund kan være, at borgerne endnu ikke havde taget den

nye it-teknologi til sig.

Formidling og Netværk

Formidling til fagnetværk har været en vigtig del af pro-

jektet. Der har været afholdt indlæg på Den Nationale

Cykelkonference i 2013, på Vejdirektoratets trafiksikker-

hedskonference i 2013 og i 2015.

Svendborg Kommune havde sammen med flere andre

trafiksikkerhedsbyer en stand på Vejforum 2013.

Administrative kolleger fra trafiksikkerhedsbyerne har

haft netværksmøder 1-2 gange om året sammen med

Vejdirektoratets kontaktpersoner. Svendborg Kommune

var vært for et netværksmøde i maj 2015. Her blev 40

km-zone-projektet besigtiget og erfaringsudvekslet.

Derudover har der været fagartikel i Trafik og Veje (marts

2013).

Stand på Vejforum 2013

Evaluering af behovet for forbedring af skoleveje

I 2015 tilbød Svendborg Kommune at komme på besøg på skolerne for at drøfte indsatsen på de gennem-

førte skolevejsprojekter ved deres skoler og behovet for yderligere tiltag. Den nye indsats skulle medtages i

den nye trafiksikkerhedsplan, som kommunen var i gang med at udarbejde.

8 ud af de 10 skoler inden for det geografiske område for Trafiksikkerhedsby-projektet tog mod tilbuddet

om besøg. Skolerne havde kun mindre tiltag til yderligere forbedring af afsætningsforhold og krydsnings-

forhold. De havde ingen ønsker om større trafiksikkerhedstiltag.

Det kan derfor konkluderes, at Svendborg Kommune inden for byen har fået forbedret skolevejene væsent-

ligt.

Evaluering af fartdæmpning i boligområder

Trafiksikkerhedsrevision efter ibrugtagning

For at kvalitetssikre det udførte 40 km-zone-projekt, er det blevet trafiksikkerhedsrevideret af en ekstern

trafiksikkerhedsrevisor, som ikke har været involveret i projektet tidligere.

Revisionen påpegede problemstillinger om højden på kantsten ved helleanlæg, manglende afstribning ved

helleanlæg, synlighed af steler på helleanlæg samt mødesigt ved blandt andet 2 minus 1 vejene.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Revisorens konklusion var, at man var lykkedes med et projekt med et stort ambitionsniveau. Også selv om

der skulle laves tilretninger.

Efterfølgende er der blevet gennemført afstribning ved helleanlæg, hvor det manglede, og stelerne på hel-

leanlæggene er blevet forsynet med rød/hvid afmærkning.

Svendborg Kommune ansøgte på baggrund af problemstillingen om kantstenshøjden Vejdirektoratet om

dispensation fra § 12 i bekendtgørelse om vejbump og andre hastighedsbegrænsende foranstaltninger.

Det fremgår af § 12 i bekendtgørelsen at ved nyanlæg af forsætning, skal kantsten være affasede, og kant-

stenslysninger ikke må være højere end 5 cm.

Vejdirektoratet gav tilladelse til den ansøgte dispensation i boligområder i 40 km-zoner. Der er i vejregelre-

gi igangsat et arbejde med henblik på at revidere bekendtgørelsen.

Borgerevaluering

I og efter etablering af 40 km-zone-projektet var der meget borgerkritik. De mente ikke, at de var blevet

hørt. Der var derfor stor politisk fokus på projektet.

Det blev derfor besluttet at lave en uvildig borgeranalyse, og efterfølgende et borgermøde, hvor trafiksik-

kerhedsrevisionen og borgeranalysen skulle gennemgås og borgerne kunne komme til orde.

Svendborg Kommune har haft et analyseinstitut til at gennemføre en uvildig borgeranalyse. 600 repræsen-

tativt udvalgte borgere er blevet spurgt til deres holdninger til projektet, herunder også, hvordan de fær-

dedes i trafikken. Der er tale om et højt antal adspurgte.

Hovedspørgsmålet havde været, om man var tilfreds eller utilfreds med de valgte løsninger. Her var konklu-

sionen, at de fleste ikke havde været utilfredse.

Totredjedele af de adspurgte følte, at hastigheden var blevet sænket, halvdelen følte, at indsnævringerne

var til gene, og størstedelen havde ikke mødt information om projekterne. Derudover følte størstedelen

med børn i husstanden, at trafiksikkerheden var blevet bedre med indsnævringer, samt at indsnævringer

med cykelsluser blev anset for at være bedre end indsnævringer uden cykelsluser. Fartviser med snegl fik

bedste vurdering.

Mænd var generelt mere utilfredse med projektet end kvinder. Og jo mere, en respondent færdedes i bil, jo

mere utilfreds med projektet var vedkommende. Der var ingen forskel for fodgængere, busser, og cyklister.

Borgerne skulle bedømme de forskellige fartdæmpere ud fra en karakterskala fra 1 – 10, hvor de skulle

vurdere dem ud fra anlæggets evne til at dæmpe farten, om de er pæne at se på, hvordan de fungerer for

bilister og cyklister, støj osv.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fotos af løsninger, som borgerne skulle vurdere

Nedenfor ses det samlede resultat. Borgerne kan ikke lide indsnævringer, hvor bilist og cyklist færdes sam-

men. Vejbump er der lige mange for og mod. De kan bedre lide indsnævringer med cykelsluser.

Uddrag fra borgeranalyse

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Analyseinstituttet konkluderede, at det er svært at gøre borgere tilfredse, når de føler sig generet.

Hele borgeranalysen kan hentes via link

https://www.svendborg.dk/sites/default/files/borgeranalysen_af_40_km-zone.pdf

Borgeranalysen gav borgerne mulighed for at beskrive særlige problemsteder. Der kom mange bemærknin-

ger, både om 40 km-zone-projektet, men også om andre projekter i kommunen.

Politikerne har på baggrund af trafiksikkerhedsrevisionen, borgeranalysen og borgermødet efterfølgende

besluttet følgende ændringer:



at en fartdæmper skulle flyttes,

at en fartdæmper skulle forsynes med cykelsluser,

at en fartdæmper skulle ændres fra helleanlæg til bump,

at en fartdæmper skulle fjernes og

at den ene helle i en fartdæmper skulle fjernes

Disse ændringer har ikke haft indflydelse på kvaliteten af det samlede projekt.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Effekter på hastighed

Hastighedsmåling ved ”Din fart”-viser

Hastighedsmå-

lingerne på

veje med ”Din

fart”-viser gi-

ver ikke nogen

tendens til fald

i hastigheden.

Hastighedsmålinger i 30 km zone

Hastighedsmålingerne i 30 km-zonen viser at gennemsnitshastigheden er faldet og ligger ca. 16 % under

den anbefalede hastighed i området.

85 % af trafikanterne kører min-

dre end den anbefalede hastig-

hed inde i bymidten. På Told-

bodvej, som er en større vej i

bymidten foran jernbanestation

og busterminal, køres der lidt

stærkere, men alligevel under

den tilladte hastighed, som er 50

km/t.

Målsætningen om at biltrafikken

afvikles med lavere hastighed er

opfyldt.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hastighedsmålinger i 40 km zone

Hastighedsmålingerne i boligområderne viser at gennemsnitshastigheden er faldet og ligger i intervallet fra

1-15 km/t under den anbefalede hastighed på 40 km/t. De fleste målinger ligger ca. 5 km/t under den anbe-

falede hastighed.

Toppen af hastighederne er også faldet. Alle efter-målinger ligger 85 % -fraktilen under den generelle ha-

stighed på 50 km/t.

Målsætningen om at biltrafikken afvikles med lavere hastighed er opfyldt.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Effekter på trafiksikkerhed

Målsætningen for ansøgningen var at antallet af personskader ved at sænke hastigheden blev reduceret

med 30 % og at antallet af ulykker blev reduceret med 15 % over en 10-årig periode i forhold til 2002-2011.

Projekterne i Trafiksikkerhedsby 2012 er blevet realiseret i årene 2012 – 2015 og med enkelte tilretninger i

2016. Derfor kan der ikke foretages en evaluering af projektets effekt på trafiksikkerheden, idet der skal gå

mindst 5 år.

Trafiksikkerhedsby 2012-projektet kan dog have haft en positiv indvirkning på det stadigt faldende ulykkes-

tal.

Svendborg fortsætter trafiksikkerhedsarbejdet og har udarbejdet en ny trafiksikkerhedsplan for 2015-2019,

hvor der er sat ambitiøst mål.

Trafiksikkerhed er et vigtigt område i Svendborg Kommune, og visionen er at der i 2020 er maksimalt 15

dræbte og tilskadekommende i trafikken i kommunen. Kommunens målsætning ligger under Færdselssik-

kerhedskommissionen mål, der omregnet til svendborgtal svarer til 20 dræbte og tilskadekommende per-

soner i 2020. Det skyldes, at antallet af personer der er blevet dræbt eller kommet til skade i trafikken i

Svendborg Kommune, har ligget meget tæt på målet på 20 personer i 2013 og 2014. Kommunen har derfor

sat en højere vision. For at det mål kan nås, er det vigtigt at trafiksikkerhed i kommunen er en fælles sag.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Slutrapport for Trafiksikkerhedsby Svendborg, fra transport-, bygnings- og boligministeren