PRESSEMEDDELELSE
DEPARTEMENTET
Dato:
Henvendelse
Jan Thane
Pressechef
Telefon 20 61 01 70
www.trm.dk
Ny organisering af Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane
Der gennemføres en reorganisering af Havarikommissionen for Civil Luftfart
og Jernbane (Havarikommissionen) for at få en mere velfungerende
institution.
___
Den erhvervspsykologiske undersøgelse, som Kjerulf & Partnere har
gennemført for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, konkluderer, at det
ikke er muligt at bringe Havarikommissionen til at fungere inden for de
eksisterende rammer.
Kjerulf & Partneres vurdering er, at der er tale om en stærkt dysfunktionel
organisation med indgroede grupperinger blandt medarbejderne og med store
problemer mellem lederne og nogle af medarbejderne samt indbyrdes mellem
medarbejderne.
Kjerulf & Partnere gør endvidere opmærksom på, at Havarikommissionens
opgave som beredskab betyder, at der er meget varierende arbejdsbelastning og
involvering. Der kan være hektiske perioder med undersøgelse af ulykker,
analyser og rapportskrivning og andre perioder med mere stilstand og bedre
tid. Den skiftende arbejdsbelastning indebærer, at perioder med meget lidt
aktivitet kan give nogle af organisationens medlemmer tid til at interessere sig
for og fordybe sig i problemstillinger, der i en travl dagligdag bliver meget mere
betydningsløse. De mange års problemstillinger mellem ledelse og
medarbejdere – uanset, hvilken ledelse Havarikommissionen har haft –
understøtter denne forståelse.
Kjerulf & Partnere anbefaler på den baggrund en gennemgribende forandring
af organisationen. Det anbefales, at Havarikommissionens arbejde
tilrettelægges således, at der etableres en ordning, hvor der i højere grad ad hoc
tilkaldes ressourcer udefra til undersøgelser.
Problemerne bekræftes af den arbejdsmiljørådgiver, som for nylig har
undersøgt arbejdsmiljøforholdene i Havarikommissionen.