Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 213
Offentligt
1729716_0001.png
RAVN Bane ApS
Att.: Jesper Ravn
08.09.2014
Opfølgning på mødet mellem Ravn Bane ApS og Banedanmark, den 12. august
2014
Kære Jesper Ravn,
På mødet mellem Ravn Bane ApS og Banedanmark, den 12. august 2014 lovede vi at undersøge,
hvordan Kvalitet & Sikkerhed har behandlet sagerne vedr. godkendelsen af certifikaterne for de ti
lokoførere i Ravn Bane fra starten af den enkelte lokoførers sag og til i dag.
Banedanmark har foretaget en gennemgang af sagen for hver enkelt lokofører i Ravn Bane, og disse
vedlægges som bilag til dette svar. Vi beklager at svaret har været noget tid undervejs, men arbejdet
med at afdække den enkelte sag har været komplekst, da spørgsmål til den enkelte lokomotivførers
dokumentation for litrauddannelse og strækningskendskab har været fremsendt i mange forskellige
mails.
Indledningsvis skal Banedanmark gøre opmærksom på en række bestemmelser i Banedanmarks
retningslinier for ny- eller generhvervelse samt vedligehold af infrastrukturkendskab og
Banedanmarks retningslinier for litrauddannelse:
For så vidt angår strækningskendskab, gælder pkt. 3.1 i Banedanmarks retningslinier for ny- eller
generhvervelse samt vedligehold af infrastrukturkendskab, hvorefter lokomotivføreren skal fremføre
trækkraftenheder på de enkelte strækninger på hans certifikat i bestemte intervaller afhængigt af
lokomotivførerens rutine og erfaring. Derudover kræves en generel opretholdelse af rutinen i
fremførelsen af køretøj, og denne regel er ens for alle lokomotivførere uanset den enkelte rutine og
erfaring. Dette punkt er ikke blevet ændret, mens retningslinierne har eksisteret.
For så vidt angår retningslinierne for litrauddannelse, er disse oprindeligt fastlagt af Kvalitet &
Sikkerhed den 13. januar 2014 og revideret den 20. juni 2014. (Kvalitet & Sikkerhed har sendt den
reviderede udgave til Ravn Banes sikkerhedsansvarlige den 19. juni 2014.) Retningslinierne er indført
som følge af ikrafttrædelsen af bek. 985 den 30. oktober 2013 og de overgangsbestemmelser, der
følger heraf, og Banedanmark har løbende orienteret entreprenørerne om disse ændringer i sine
nyhedsbreve i 2013:
Lokomotivførere, som er litrauddannet inden 1. januar 2013, får deres litrauddannelser
godkendt på merit. Deres certifikat tildeles altså alene på, at deres litrauddannelse har været
gennemført inden 1. januar 2013, og ikke på grundlag af indsendt dokumentation på den
enkelte uddannelse.
Det var tilladt at indlede litrauddannelser, der var påbegyndt efter 1. januar 2013 og
afsluttedes inden 30. juni 2013, men litrauddannelsen skulle godkendes af Kvalitet &
Sikkerhed, inden den udgjorde grundlaget for en godkendelse af lokomotivførerens certifikat
på det pågældende litra.
Kvalitet og Sikkerhed
Infra- og Styringsuddannelser
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
26151894
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
CVR 18632276
Brevskabelon 1.0
Side 1(3)
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Henvendelse af 6/3-17 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn
1729716_0002.png
Litrauddannelser efter den 1. juli 2013 må ikke påbegyndes, før Kvalitet & Sikkerhed har
godkendt den pågældende uddannelse.
Uanset ovenstående bestemmelser omkring litrauddannelse og tidspunktet for lokomotivførerens
erhvervelse af litrauddannelsen gælder det, at hvis en lokomotivfører skifter firma, skal han have en
erklæring fra materielejeren om, at han er uddannet i at betjene det pågældende litra (ved udfyldelse af
den blanket, der følger med mailen til Ravn Bane den 19. juni 2014). Ellers skal han op til en prøve i
det pågældende litra for at få det påført sit certifikat og for at sikre efteruddannelse og rutine i
pågældende litra. Jævnfør bek. 985 kan et certifikat kun udstedes, hvis der fremgår mindst en litra på
certifikatet, og den bestemmelse kan være svær at opfylde for de entreprenører, som ikke selv er
materielejere.
Af Kvalitet & Sikkerheds gennemgang af sagerne på Ravn Banes ti lokomotivførere fremgår det, at ni
ud af de ti lokomotivførere har skiftet firma til Ravn Bane ApS, hvorefter de skal indhente en
erklæring fra ejeren af det materiel, de vil have certifikat på, eller gå op til en prøve i det pågældende
litra. Sidstnævnte forudsætter endvidere, at der foreligger en godkendt uddannelse på dette litra, og at
Banedanmark har tilladelse fra materielejer til at benytte det til prøven.
Retningslinierne for Banedanmark for såvel strækningskendskab som litrauddannelse skal være
opfyldt, for at en lokomotivfører kan få udstedt et certifikat, og dokumentation for begge dele skal
forinden være fremsendt til Kvalitet & Sikkerhed. Det er denne dokumentation (samt den fornødne
dokumentation på strækningskendskab), Kvalitet & Sikkerhed gentagne gange udbad sig fra Ravn
Bane ApS eller den enkelte lokomotivfører i virksomheden i løbet af 1. halvår 2014, men ikke
modtog. (Sagsforløbet på den enkelte lokomotivførers sag fremgår af de vedlagte sagsoversigter.)
Derfor tog Kvalitet & Sikkerhed den 26. juni 2014 skridt til at annullere certifikaterne for de ti
lokomotivførere i Ravn Bane. Dette sker bl.a. efter at have gjort Jesper Ravn personligt opmærksom
på problemstillingerne i forbindelse med ansøgning om eget certifikat som lokomotivfører, dels ved
brev af 9. maj 2014 fra Lone Gregersen, dels ved brev af 23. maj 2014 fra Kirsten Kornerup Jehrbo.
Efterfølgende har Kvalitet & Sikkerhed sammen med Produktion vejledt Ravn Bane i at lave
uddannelsesbeskrivelse for egen trolje i juni og juli 2014. Efter mødet den 12. august 2014 har
Banedanmark endvidere afsat ressourcer i form af kørelærer og censor til litrauddannelse og eksamen
af Ravn Banes lokomotivførere, samt sørget for kørelærerressourcer til opdatering af
infrastrukturkendskab (prøve) for de lokoførere, som efter reglerne skulle generhverve deres
infrastrukturkendskab.
Status på certifikater til Ravn Banes lokomotivførere er følgende:
6 lokomotivførere har fået udstedt et certifikat, som Kvalitet & Sikkerhed har fremsendt den
27. august 2014.
3 lokomotivførere (Danny Henriksen, Claus Jensen og Kasper Koed) har bestået prøve i
litrauddannelse. De kan ansøge om et nyt certifikat, dersom de opfylder retningslinierne for
strækningskendskab og kan fremsende den nødvendige dokumentation herfor. Om nødvendigt
skal den enkelte lokomotivfører gennemføre en prøve i strækningskendskab. Kvalitet &
Sikkerhed har tilbudt en prøve i strækningskendskab mhp. opnåelse af merit, da de tre har
været lokoførere gennem flere år, men dette forudsætter, at Ravn Bane fremsender
dokumentation for deres kørsel på de ønskede strækninger.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Henvendelse af 6/3-17 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn
1729716_0003.png
1 lokomotivfører (Mogens Brøndum) var forhindret i at gå op i litraprøve pga. ferie; Ravn
Bane bedes henvende sig til Kvalitet & Sikkerhed for at aftale en ny prøvedato, hvis dette ikke
allerede er sket.
Du spurgte på mødet den 12. august 2014, hvor mange andre entreprenører der har fået annulleret
deres certifikater som følge af retningslinierne for litrauddannelse. Kvalitet & Sikkerhed kan oplyse, at
der indtil videre kun er annulleret certifikater hos Ravn Bane ApS på baggrund af manglen på
dokumentation for strækningskendskab og litrauddannelse. Derudover behandler Kvalitet & Sikkerhed
pt. certikatansøgninger fra fire andre entreprenører, der har fremsendt dokumentation, som enten er
ved at blive gennemgået og / eller hvor Kvalitet & Sikkerhed har stillet spørgsmål til den fremsendte
dokumentation inden udstedelsen af et certifikat.
På baggrund af ovenstående kan Banedanmark ikke genkende, som fremført på mødet den 12. august
2014, at Ravn Bane har været udsat for forskelsbehandling. Vi har forståelse for, at annulleringen af
certifikaterne i Ravn Bane den 26. juni 2014 kan have haft konsekvenser for virksomheden.
Det må dog samtidig påpeges, at Banedanmark løbende har informeret om retningslinierne for hhv.
strækningskendskab og litrauddannelse og forinden annulleringen af certifikaterne har anmodet Ravn
Bane om at fremsende den nødvendige dokumentation. Det bemærkes, at Banedanmark jf. sine
retningslinier og Trafikstyrelsens udtalelse om Banedanmarks retningslinier er i sin fulde ret til at
kræve denne dokumentation. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at en certifikatholder kører på
Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter, hvorfor Banedanmark skal kunne
stå inde for dette overfor Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed.
Endelig mener Banedanmark at have assisteret Ravn Bane med at få bragt de forskellige forhold
omkring litrauddannelser og strækningskendskab samt prøver i dette på plads efter annulleringen og
vil fortsat hjælpe hermed i forhold til de fire lokomotivførere, der endnu ikke har opnået et certifikat.
Med venlig hilsen
Kirsten Kornerup Jehrbo
Side 3/3