Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 202
Offentligt
1727326_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. februar 2017
2017-391
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ved samrådet i udvalget den 2. februar 2017 om besvarelse af samrådsspørgs-
mål AQ-AT angående Post Danmarks Quickbreve og samrådsspørgsmål AZ-AÅ
angående PostNords transporter, blev der stillet bl.a. følgende to spørgsmål,
som jeg hermed skal besvare.
Det ene spørgsmål angår gennemførelse af kvalitetsmåling af regionernes
Quickbreve i forbindelse med indkaldelser af patienter. Det andet spørgsmål er,
hvad omfanget af evt. cabotagekørsel er ved eksterne vognmænds transport af
post mellem Danmark og Sverige.
Kvalitetsmålinger af regionernes Quickbreve
Som jeg oplyste under samrådet, er Post Danmark i dialog med regionerne og
har bl.a. aftalt, at regionerne får foretaget en separat kvalitetsmåling af deres
Quickbreve.
Post Danmark oplyser følgende om status for sagen:
”PostNord har bedt Quotas om at foretage målingen på hver regions Quickbre-
ve. Quotas er et uafhængigt Kvalitetsforskningsinstitut, der foretager målinger
efter de internationale standarder og er certificeret efter den europæiske stan-
dard EN 9001: 2008.
Quotas foretager i dag målingen vedrørende den landsdækkende DEX måling
for PostNord på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Målingen foretages
uafhængigt af PostNord.
Quotas har for hver region skaffet informationer om: indleveringsform, hyp-
pighed, forsendelsestyper, layout, frankeringsformer osv.
Det forventes, at de første testbreve kan afsendes i uge 10/11. Kvalitetsmålin-
gerne igangsættes løbende efterhånden som regionerne bliver klar.
De første få data forventes at være klar i slutningen af marts, men for at få et
validt resultat, bør der være minimum tre måneders resultater. Det erkendes,
at tidshorisonten for målingen er lang, men dette er nødvendigt for at minime-
re risikoen for fejl. Det er i øvrigt kommet bag på nogle af regionerne, hvor
mange spørgsmål Quotas skal have svar på, inden målingen kan igangsættes.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Opfølgning fra samrådet 2/2-17 om Quickbreve og PostNords transporter, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1727326_0002.png
Hvis alle testbreve eksempelvis blot blev sendt én uge, ville målingen ikke være
repræsentativ.”
Omfanget af evt. cabotagekørsel ved eksterne vognmænds transport
af post mellem Danmark og Sverige
Jeg har modtaget følgende oplysninger fra Post Danmark:
”PostNord Danmark har i alt godt 530 ugentlige kørsler mellem vore sorte-
ringscentre, hvoraf der i øjeblikket kun er én transport, som køres efter regler-
ne for cabotage.
Det kan supplerende oplyses, at PostNord Danmark er i gang med at optimere
transporterne, således at bilerne anvendes mere effektivt med hensyn til fyld-
ningsgrader og med mindst mulig tomkørsel. Dette gøres for at reducere total-
omkostningerne og minimere CO2 udslip. På den baggrund forventes det, at
antallet af kørsler efter reglerne for cabotage fra 1. marts 2017 øges, således at
de kommer til at udgøre 10-20%.”
Med venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen