TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 196
Offentligt

MERE MOBILITET

FOR PENGENE

- med ny teknologi

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

At integrere ITS i trafikken er ikke et mål i sig selv – allerhøjst et

virkemiddel til at nå målet. Brugt rigtigt er IT og Intelligente Trans-

portsystemer effektive virkemidler, som kan gøre en markant for-

skel i kampen for at skabe en positiv og kontinuerlig reduktion i

antallet af dræbte og tilskadekomne i den danske trafik.

De seneste års udvikling har vist, at velfungerende ITS-løsninger

ikke må forudsætte en aktiv indsats fra brugerne (f.eks. opslag

via en app), men i stedet skal lede til fornuftige, intuitive valg hos

trafikanterne. ITS skal med andre ord hjælpe trafikanterne i trafik-

ken til at træffe de rigtige valg. Disse beslutninger kan omhandle

rutevalg, rejsetidspunkt, hastighedsvalg osv.

ITS er derudover blevet et afgørende redskab i planlægningen af

mobilitet, f.eks. i form af kollektive trafiktilbud. ITS-systemer er

medvirkende til at informere rejsende med kollektiv trafik om

den aktuelle trafiksituation, ligesom ITS er afgørende for, at real-

tidsplanlægning via f.eks. Rejseplanen er mulig. Tilsvarende er Rej-

sekortet et resultat af samspillet mellem en række ITS-systemer i

det kollektive trafiknet.

For at kunne gøre en mærkbar forskel kræver det samarbejde på

tværs af systemer, myndigheder og administrative enheder. Derfor

håber vi med dette informationsmateriale at skabe grundlag for

en dialog, der kan bidrage til en positiv udvikling.

En udvikling der kommer alle til gode!

Målet med dette informationsmateriale er at give et indblik i,

hvordan ITS benyttes i Danmark i dag, og hvor ITS Danmark ser

de største potentialer i de kommende år.

I EU-projektet EasyWay er der vurderet følgende potentialer ved

brug af ITS:

Reducering af antallet af uheld (25% på 10 år)

Reducering af trængsel (25% på 10 år)

Reducering af miljøbelastning (15% på 10 år)

Hvad er ITS?

ITS står for Intelligente Transportsystemer og omhandler anven-

delsen af IT i forbindelse med transport. Dette dækker f.eks. over

nye systemer og teknologisk udstyr som udstyr i biler, vejsideud-

styr eller applikationer til mobile enheder. Systemerne og tekno-

logien kan være med til at lette trafikken og gøre transporten af

gods og mennesker bedre, mere sikker og mere miljørigtig.

For få år siden var ITS i stort omfang begrænset til at omhandle,

hvordan ny teknologi på sigt kan benyttes i vejsektoren og den

kollektive trafik. I dag er billedet et andet, idet der i højere grad

er tale om, at vi er gået fra teknologi til anvendt teknik. Arbejdet

med ITS er nemlig blevet en naturlig del af trafikplanlægningen

i Danmark, da det er blevet tydeligt, at effekterne af at anvende

teknologi i vejsektoren principielt er de samme som i f.eks. indu-

strien: højere produktivitet, øget fleksibilitet, bedre styringsmulig-

heder, øget sikkerhed mv.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Til

Transportminister

Ole Birk Olesen

Folketingets Transportudvalg

Fmd. Svend Tøfting

Region Nordjylland

Niels Bohrsvej 30

9220 Aalborg Øst

2271 1837 – [email protected]

Februar 2017

Anvendelse af Intelligente Transportsystemer

Vi ønsker alle en god mobilitet, og alt tyder på, at efterspørgslen

efter bedre mobilitet – herunder ikke mindst mere biltrafik - også

i de kommende år vil stige. Denne udfordring løses ikke alene ved

at bygge flere veje. Vi må også udnytte kapaciteten på de eksiste-

rende veje bedre.

Vi skal have flere i busserne og i bilerne.Vi skal have trafikanterne

til at anvende den trafikale infrastruktur på en bedre måde.Vi skal

i højere grad benytte cyklen til pendling og på de kortere ture. Vi

skal have flere i den kollektive trafik og få de trafikanter, der har

mulighed for det, til at køre på tidspunkter, hvor der er plads på

vore veje. Endelig skal bilisterne motiveres til sikker og miljømæs-

sig ansvarlig kørsel.

Det kan bl.a. ske ved:

Ved at få bilister til at køre med mere ensartet hastighed og

sikre at der ikke er lokale flaskehalse.

At flytte noget af trafikken fra spidsperioderne morgen og ef-

termiddag til perioder med mindre trafik.

At få flere ind i bilerne. Der er f.eks. i gennemsnit kun 1,1 i hver

bil i spidstimen på Køgebugtmotorvejen.

At øge brugen af cykel på især de korte ture.

At få intelligente rejser med de bedste kombinationer af bil,

kollektiv trafik, cykler og gang samt deleløsninger.

Ovenstående kræver en adfærdsændring, som langt hen ad vejen

kan opnås med anvendelse af ny teknologi, og det er grunden

til, at vi fra ITS Danmarks side finder det meget vigtigt, at der

nu investeres massivt i udviklingen af ITS-området. Påvirkning af

vores trafikale adfærd kan strække kapaciteten i den eksisterende

infrastruktur og give en bedre anvendelse af de mange mia., der er

investeret i denne infrastruktur.

’Mobility as a Service’ (MaaS) er et af de initiativer, der kan med-

virke til bedre mobilitet. Her behøver de rejsende i fremtiden

ikke at have egen bil, men tilbydes en bil, der kan løse det aktu-

elle behov. Rejsen kan være med forskellige transportformer som

sammensættes af MaaS-systemet.

Mange af de teknologier, vi skal anvende, eksisterer allerede. Men

erfaringerne viser, at det ofte er hensigtsmæssigt med afprøvning

i afgrænsede områder, før systemerne implementeres i større

skala. Demonstrationsprojekter vil også give politikerne et bedre

beslutningsgrundlag.

Hvis politikerne skal kunne lave de bedste prioriteringer, er det

nødvendigt at indhente erfaringer ved demonstrationsprojekter,

for det er ikke muligt at tage beslutninger alene på grundlag af

udenlandske erfaringer. Optimal udnyttelse af ITS kræver et tæt

samspil mellem bl.a. teknik, trafikantaccept og lovgivning. Hertil

kommer, at demonstrationsprojekter kan være med til at opbygge

en viden på ITS-området.

Vi skal ikke mindst se på hvorledes vi kan forberede os alle på

selvkørende biler. For få år siden var selvkørende et scenarie, der

lå mange år ude i fremtiden. Nu lyder den seneste prognose fra

Vejdirektoratet på, at der allerede i 2018 kan forventes selvkø-

rende biler på de danske veje på niveau 3 (Betinget automatise-

ring). Udviklingen går utroligt hurtig, og der er derfor behov for,

at Danmark er blandt foregangslandene, når det kommer til test

og anvendelse af nye ITS-løsninger.

Der afholdes ITS World Congress i København i september 2018

med Københavns Kommune som vært og forventet 3.000-4.000

delegerede og 10.000 gæster. Det vil her være naturligt, at vi fra

dansk side viser de nyeste landvindinger inden for intelligent mo-

bilitet, og vi håber der på kongressen kan vises danske eksempler

indenfor ovennævnte områder. Verdenskongressen er et godt ud-

stillingsvindue for danske virksomheder til et marked med stort

vækstpotentiale

Denne folder kommer med nogle bud på optimal anvendelse af

ITS både nu og i fremtiden – god læselyst.

Svend Tøfting

Formand

ITS Danmark

Per Hedelund

Næstformand

ITS Danmark

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Værktøjer til bedre o

Til at forbedre mobiliteten kan der benyttes værktøjer i forskel-

lige kategorier. I Sverige har der i flere år været benyttet en så-

kaldt mobilitetspyramide, som angiver fire forskellige niveauer af

indsatser. Niveauerne adskilles især af omkostningerne forbundet

med virkemidlerne samt omfanget af fysiske indsatser.

Første niveau omhandler at påvirke transportvanerne ved at be-

nytte ”bløde” virkemidler. Virkemidlerne kan være kampagnetil-

tag, som skal medvirke til at ændre vores transportvaner, f.eks. i

retning af at mindske vores transportbehov såsom e-møder og

fremme af mere bæredygtige transportvaner såsom samkørsel og

kollektiv trafik. På dette niveau findes også politiske indsatser som

eksempelvis ændrede afgifter, som kan påvirke efterspørgslen på

forskellige transportmåder.

Andet niveau i mobilitetspyramiden omhandler at udnytte po-

tentialer i den eksisterende infrastruktur, f.eks. ved at undgå, at

signalanlæg medfører unødvendige forsinkelser samt informatio-

ner til trafikanter, som f.eks. kan give mulighed for et alternativt

rutevalg i tilfælde af uheld eller stærk trængsel. I denne kategori

af virkemidler hører ligeledes kampagner, der har til formål at

forbedre trafikanternes adfærd, når de færdes på vejene. Det vil

eksempelvis forbedre fremkommeligheden, hvis der kan opnås et

mere ensartet hastighedsniveau.

Tredje niveau i mobilitetspyramiden handler om at gennemføre

fysiske forbedringer af den eksisterende infrastruktur. Det kan ske

ved at udvide kapaciteten på eksisterende vejstrækninger, f.eks.

ved at udvide med flere spor. I det tredje niveau hører også for-

bedringer af den kollektive trafik, f.eks. prioritering af bustrafikken

i signalanlæg eller med separate bustraceer.

Fjerde niveau i mobilitetspyramiden er typisk de mest omkost-

ningstunge virkemidler. Dette niveau omhandler nyanlæg af nye

infrastrukturforbindelser. Nyanlæg benyttes oftest i situationer,

hvor andre og mindre indgribende løsninger ikke er mulige. Det

vil typisk være virkemidler fra dette niveau, der forventes at kun-

ne bidrage med de største enkeltstående effekter.

Nyanlæg

Forbedring af den

eksisterende infrastruktur

Effektiv udnyttelse af

den eksisterende infrastruktur

Påvirkning af behovet

for trafik og valget af transportmiddel

Mobilitetspyramidens fire niveauer.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

og sikrere mobilitet

Eksempler på virkemidler

(ITS-tiltag er fremhævet)

Niveau 1: Påvirkning af behovet for trafik og valg af trans-

portmiddel

Bedre digital infrastruktur så f.eks. møder kan gennemfø-

res som e-møder

Bedre rammer for delebils- og samkørselsordninger, f.eks.

reserveret parkering

Flere passagerer i kollektiv trafik, herunder mulighed for

at arbejde i busser og tog ved brug af passager Wi-Fi.

Mobilitetsprojekter med virksomheder, hvor medarbej-

derne f.eks. kører sammen.

Forbedret komfort i busser og tog

Bedre muligheder for differentierede mødetider

Større fleksibilitet i arbejdssted, f.eks. hjemmearbejdsdage

Større udbredelse af elcykler

Regulering af priser på biler, brændstof, kollektiv trafik osv.

Niveau 2: Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur

Forbedring af signalanlæg

Kørsel i nødspor

Forbedrede informationssystemer til trafikanterne, f.eks.

ifm. uheld

Cykelinitiativer, f.eks. prioritering i signalanlæg

Bedre udnyttelse af kapaciteten i den kollektive trafik gen-

nem større viden om passagererne

Korrespindancesikring for passagerer i kollektiv trafik

Variable tavler til f.eks. cyklister og bilister

Intelligent gadebelysning, hvor lysstyrken i nattetimerne

justeres op, når der registreres fodgængere eller cyklister

Personlig trafikinformation, f.eks. applikation i bilen eller

på smartphone, som guider trafikanten til rette hastighed

for at ramme næste grønne lys.

Kampagner med fokus på trafikantadfærd:

Mere ensartet hastighedsbillede

Hurtigere igangsætning ved grønt i signalanlæg

Bedre til ikke at køre frem i kryds og blokere tvær-

retning

Niveau 3: Forbedring af den eksisterende infrastruktur

Kollektiv trafik, f.eks. busbaner og busprioritering i signal-

anlæg

Samkørselspladser

Cykelstier

Niveau 4: Nyanlæg

Omfartsveje omkring byer/byområder

Nye veje til aflastning af eksisterende veje

Nye afkørsler/tilkørsler ved motorveje

Af tabellen ses, at mange af de tiltag, der kan benyttes inden for

ITS-området skal findes i de laveste niveauer af mobilitetspyra-

miden. Disse tiltag vil ofte være kendt som de lavesthængende

frugter, da omkostningerne forbundet med initiativer på niveau

1 og 2 ofte er betydeligt lavere end niveau 3 og 4, hvor egentlig

anlægsinveteringer blandt andet kommer i spil.

Fælles for eksemplerne fremhævet på niveau 1 er, at indsatserne

skal bidrage til en øget fleksibilitet i vores arbejds- og hverdagsliv,

både i gennemførelsen af vores arbejde og i adgangen til vores

arbejdspladser.

På niveau 2 er særligt information et gennemgående tema. In-

formation til den enkelte trafikant, hvad enten det er som bilist,

cyklist eller bruger af den kollektive trafik. Med mere (præcis)

information vil det være muligt at optimere den tid, vi bruger

på transport, f.eks. gennem korrespodancesikring i den kollektive

transprt, reduktion af køkørsel ifm. uheld ved vejvisning af alterna-

tive ruter mm.

Foruden et øget niveau af information findes der også på niveau

2 en række initiativer, som sikre en mere målrettet anvendelse af

infrastrukturen. I denne henseende kan det eksempelvis betyde, at

vejkapaciteten udvides i de mest trængselsplagede perioder, f.eks.

ved anvendelse af nødsporet på motorveje i spidstimerne. Det

kan også komme til udtryk ved, at vores infrastruktur reduceres i

omfang i perioder, hvor der ikke er behov for den, f.eks. i form af

gadebelysning, hvor lysstyrken reduceres i perioder, hvor der ikke

er trafikanter.

I den modsatte ende af mobilitetspyramiden er der på niveau 3

straks færre initiativer, som relaterer til ITS, men prioritering af

den kollektive trafik i form af busbaner og priotering i signalanlæg

foreslås. Tilsvarend er ITS-initiativer isoleret set ikke umiddelbart

til stede, når der ses på niveau 4 i mobilitetspyramiden (nyanlæg).

Det betyder imidlertid ikke, at ITS ikke spiller en rolle ved nyan-

læg. I forbindelse med nyanlæg er det netop afgørende, at der

kigges ned igennem de lavere niveau af mobilitetspyramiden, så de

oplagte ITS-løsninger tænkes med ind tidligt i projekterne.

Mange af de foreslåede ITS-initiativer vil kunne etableres billigere,

hvis de bringes i spil i en planlægnigs- og anlægsfase. Derved opnås

også de største potentialer ved brugen af ITS.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Selvkørende biler

Udviklingen inden for selvkørende biler har taget fart de seneste

år, og det betyder bl.a. at en række bilfabrikanter nu meddeler, at

de allerede inden for de kommende år vil være klar til at lancere

selvkørende biler på markedet. I første omgang vil de selvkørende

biler være på det såkaldte niveau 3 (betinget automatisering). På

dette niveau vil de selvkørende biler kunne håndtere en normal

trafiksituation, men chaufføren skal kunne gribe ind tilfælde af en

pludselig, uventet hændelse.

De fem niveauer af automatisering er angivet på figuren på næste

side.

I Danmark er der udsigt til i 2017 at gennemføre de første forsøg

med selvkørende busser i bl.a. Aalborg, København og Vesthim-

merlands Kommune. Forsøgene skal muliggøres gennem et lov-

forslag, som netop er fremsat i Folketinget.

Det må imidlertid kræve en vis portion tålmodighed før bilparken

i Danmark er udskiftet med helt førerløse biler. Den seneste pro-

gnose fra Vejdirektoratet peger på, at hele bilparken i Danmark vil

være udskiftet med selvkørende biler på niveau 3 eller derover

i 2055, mens fuld udrulning på niveau 5 vurderes opnået i 2065.

De umiddelbare fordele ved implementeringen af selvkørende bi-

ler kan opsamles i følgende tre punkter:

1. Menneskelige fejl i trafikken kan reduceres resulterende i

færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er kendt, at

trafikanters fejl og uvaner er medvirkende til mere end 90% af

de ulykker, der sker i trafikken, så potentialet er stort. Til gen-

gæld medfører selvkørende biler en ny ukendt faktor i form af

tekniske fejl, som kan risikere at føre til andre ulykker.

2. Med selvkørende biler vil der ske en større kapacitetsudnyt-

telse af vores veje, da der på grund af bilernes teknologi ikke

er behov for samme sikkerhedsafstand, som ved almindelige

biler. Dermed kan bilerne køre tættere sammen og give plads

til flere biler på det samme vejareal.

3. Selvkørende biler, hvor der ikke længere er behov for en op-

mærksom chauffør, vil frigive tid til, at bilister kan foretage sig

andre opgaver, mens de transporterer sig – som det i princip-

pet kendes fra kollektiv trafik. Det kan resultere i større fleksi-

bilitet i forhold til arbejdsmarkedet, hvis arbejdsdagen starter

allerede i bilen.

Implementeringen af selvkørende biler handler imidlertid ikke

alene om udvikling af teknologi, men også om at forberede sam-

fundet på denne nye transportform. Der vil eksempelvis være en

lang årrække, hvor vi vil opleve en blandet trafik med selvkørende

og ’manuelle’ biler.

Der er derfor behov for, at vi i Danmark over de kommende år

igangsætter forsøg, hvor der f.eks. gives mulighed for kolonne-

kørsel. Tilsvarende er det grundlæggende forudsætning for kørsel

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

atisering

autom

Delv

NIVEA

2018

Betinget

uto

NIVEA

matiserin

Fø

rer

tøt

Hø

utom

2020

rin

ati

Ingen

tom

NIVEA

atisering

De fem niveauer for automatisering af selvkørende biler og seneste prognose for udrulningen af selvkørende biler i Danmark.

Kilde:Vejdirektoratet.

med selvkørende biler i Danmark, at der er et tilstrækkeligt digi-

talt vejkort, hvor basale data om veje kan lagres og deles. I mod-

sætning til mange andre lande har Danmark netop ikke et fælles,

digitalt vejkort. Der findes imidlertid allerede initiativer, som kan

benyttes til at igangsætte udviklingen af et digitalt vejkort, bl.a.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings initiativ til en fælles

vejreferencedatabase.

Et nyt, digitalt vejkort skal bl.a. fortælle de selvkørende biler om

hastighedsbegrænsninger, højdebegrænsninger (f.eks. under bro-

er), svingbegrænsninger (f.eks. på ensrettede veje og ved tilslut-

ningsanlæg), breddebegrænsninger og vægtbegrænsninger.

atisering

autom

Fuld

NIVEAU

2030

Forslag til initiativer:

National strategi for implementering af selvkørende biler

Forsøg med selvkørende biler i særlige områder og på

vejstrækninger, herunder forsøg med tættere kørsel til

forankørende

Etablering af fælles digitalt vejkort

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Trafikledelse

Signalanlæg

Signalanlæg er ofte bestemmende for fremkommeligheden og

trafiksikkerheden i vores byområder. I et fremkommelighedsper-

spektiv er et velfungerende og optimeret signalanlæg helt centralt

for den tid, som borgere og erhvervsliv anvender i trafikken –

uanset om du er bilist eller blød trafikant. Traditionel optimering

og anvendelse af ny teknologi er derfor yderst relevant som kata-

lysator for en mere intelligent udnyttelse af kapaciteten på vejnet-

tet – særligt i byområder.

Vejmyndighederne har i et historisk perspektiv ikke haft stort fo-

kus på løbende vurdering af signalanlæggenes tilstand i forhold

til trafikafvikling. Det er vigtigt med fokus på muligheden for at

tilse signalanlæg, når der er behov. Eksempelvis via resjtider eller

detektorer i signalanlæggene. Grunden til dette er, at byerne i dag

har en anden dynamik end tidligere. Dette giver ikke kun ændrin-

ger i trafikmængde, men også i de trafikale mønstre, der er i by-

erne. Ofte ses der en forbedring af fremkommeligheden på 10%,

hvis et signalanlæg optimeres efter en længere periode. Dette kan

blive forbedret med anvendelse af ny intelligent teknologi. Det

kan eksempelvis være med detektering af trafikanternes hastig-

hed, så sidevejen kan kobles hurtigere ind. En anden mulighed er

detektering af busser eller cyklister, som får forlænget grøntid, og

derved prioriteres i forhold til andre trafikanttyper. Med ny tek-

nologi kan der i højere grad differentieres imellem trafikanttyper,

således eksempelvis cyklister og fodgængere kan få den grøntid

de har behov for.

Teknologien giver i dag en række værktøjer til intelligent udpeg-

ning af, hvor der bør anvendes ressourcer på optimering. Rejseti-

derne vil eksempelvis stige, hvis trafikmønstret ændres på grund

af byudvikling, vejarbejde eller lignende, og rejsetiderne kan mo-

nitoreres automatisk. Dette giver mulighed for at vejmyndighe-

derne kan få information om, hvor fokus bør være i forhold til

optimering af signalanlæg. Det giver mulighed for at arbejde med

en længere tidshorisont på gennemgang af signalanlæg med hen-

blik på optimering.

Detekteringen i signalanlæg kan også anvendes til kontrol af tra-

fikafviklingen. Dette kan være en kombination af trafikanternes

hastighed og kødannelse, samt måling af hvor lang tid trafikan-

terne venter i krydset.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Optimering af signalanlæg kan udskyde, reducere eller helt fjer-

ne behovet for udbygning af infrastrukturen. En optimering af et

signalanlæg koster fra 50.000 til 500.000 kr. Dette sammenlignet

med en udbygning, der ofte vil koste 3-10 mio. kr. Der er derfor

god økonomi i optimering af signalanlæg i byområder.

Det moderne signalanlæg

Et moderne signalanlæg giver den enkelte vejmyndighed en række

funktioner som f.eks. online driftsovervågning af det enkelte sig-

nalanlæg og mulighed for at kunne prioritere forskellige trans-

portformer.

Det er vigtigt, at der i fremtidens signalanlæg i højere grad er

mulighed for hurtigt og nemt at justere indstillingerne i signal-

anlæggene. Dette kan sikre en mere smidig afvikling af trafikken

i forbindelse med vejarbejde, og en hurtigere tilpasning i forbin-

delse med byudvikling og det ændrede transportmønstrer dette

ofte medfører.

Detektering af trafikanterne har de senere år gennemgået en

større udvikling, og der er ikke tegn på, at dette stopper nu. Det

giver vejmyndighederne nye muligheder for at detektere trafi-

kanterne, og især få en god detektering af de bløde trafikanter.

De første løsninger til vurdering af mængden af fodgængerne er

tilgængelige, og der er også løsninger, der kan vurdere mængden

af cyklister på vej hen i mod krydset. Foruden mængden af tra-

fikanter på vej hen til krydset kan ny teknologi også registrere

hastighed. Dette giver bedre mulighed for en optimal trafikstyring.

Koordinering på tværs af vejmyndigheder

Det skal sikres, at signalanlæg på tværs af vejmyndigheder kan

kommunikere via en fælles protokol. Det vil endvidere være for-

nuftigt, at der er mulighed for scenariestyring af signalanlæggenes

indstillinger på tværs af vejmyndighedernes grænser. Dette vil give

mulighed for en forbedret trafikafvikling i forbindelse med eksem-

pelvis uheld, men også i forbindelse med planlagte hændelser som

eksempelvis vejarbejde. Vejdirektoratet, Københavns Kommune

og Politiet har allerede vedtaget en vision for samarbejde i 2020.

EU’s ekspertgruppe om ITS i byer har understreget behovet for,

at der i EU indføres en fælles standard for trafikstyringssystemer,

herunder signalanlæg, som understøtter samarbejdende trafiksty-

ringsløsninger på tværs af geografier og administrative grænser.

Standardiseringen skal sikre kompatible, åbne og dokumenterede

protokoller for overførsel af data. EU Kommissionen har i 2016

besluttet at anmode de europæiske standardiseringsorganisatio-

ner om at følge anbefalingerne fra ekspertgruppen om at gen-

bruge eller harmonisere eksisterende standarder som f.eks. OCIT,

og UTMC.

Hvis vejmyndighederne i byområder effektivt skal håndtere en

Forslag til initiativer:

Fremme af standardiseringsarbejde

Pulje på 50 mio. kr. til optimering af signalanlæg, herunder

til opfyldelse af standarder

Forsøg med nye detekteringsmetoder

stadig mere dynamisk trafiksituation i sammenhængende byområ-

der, så er der et akut behov for at se udover lokal trafikafvikling og

i stedet se på, hvordan vejmyndigheder fleksibelt kan samarbejde

om at styre tætliggende signalanlæg. Først da vil det kunne lade

sig gøre at kunne foretage en effektiv afvikling trafikken mellem

vejmyndigheder med borgere og erhvervslivet i centrum.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Trafikledelse

Trafikstyring

Rejsetidsmåling og rutevalg

Der hvor de fleste danskere i dag oplever ITS-løsninger er for-

mentligt gennem digital trafikstyring i de større byer. Flere og flere

kommuner investerer i rejsetidsmålesystemer el.lign., hvor rejse-

tider formidles direkte videre til trafikanterne.

Vejdirektoratet har i en årrække formidlet om den aktuelle tra-

fiksituation via trafikken.dk. Imidlertid har bilister typisk ikke mu-

lighed for at orientere sig i den retning under kørslen. Derfor

ses der flere og flere steder i landet, at rejsetidsinformationer og

information om den aktuelle trafikafvikling formidles via vejside-

udstyr.

Rejsetidsmålesystemerne i Danmark er typisk baseret på en af

tre teknologier:

GPS-rejsetider indsamlet via mobile enheder, GPS-systemer i

bilerne, flådestyringssystemer mv.

de beregnede rejsetider til anbefalede rutevalg, som formidles til

trafikanter via LED-tavler langs vejnettet.

Også for erhvervslivet er trafikstyring via ITS-løsninger blevet et

anvendt redskab. På Aalborg Havn er der investeret i rejsetidsmå-

lesystem, som skal informere bl.a. lastbilchauffører om den hur-

tigste rute til E45. Rejsetidsinformationerne leveres via forskellige

platforme, bl.a. infoskærme i kontorbygninger samt ikke mindst

via en stor LED-tavle placeret ved udkørslen fra havnens områder.

Tavler viser den aktuelle rejsetid via 2-3 ruteforslag, så chauffø-

rerne på den måde kan vælge den hurtigste.

Kapacitet på motorveje

Siden år 2000 er trafikken på størstedelen af motorvejsnettet

ifølge Vejdirektoratets trafikstatistik vokset med 2-4 % årligt. Nog-

le af de meget trafikerede strækninger som fx E20 på Fyn og E45

mellem Frøslev og Randers har i perioden haft en vækst på 3-4

% årligt. Væksten forventes at fortsætte fremover, dog i et lang-

sommere tempo. Forventningerne er dog ifølge Vejdirektoratet

en vækst i motorvejstrafikken på over 20 % frem til 2030.

Nogle af de nævnte motorveje i hovedstadsområdet er inden for

de seneste 10 år udbygget med et ekstra kørespor i hver retning.

Trods dette er der igen store trængselsproblemer på nogle veje,

fx Motorring 3. Det vil være meget dyrt at gøre vejen bredere,

da den på store dele af strækningen ligger på en dæmning og er

omgivet af bymæssig bebyggelse.

I lighed med mange andre lande står vi i Danmark således over for

store ud-fordringer på store dele af motorvejsnettet med hensyn

at sikre trafikanterne en rimelig fremkommelighed både nu og i

fremtiden. Der er således behov for nytænkning med hensyn til,

Bluetooth-baserede rejsetidsmålinger indsamlet via opsatte

målepunkter, som registrerer forbipasserende, aktive Blueto-

oth-enheder.

Automatisk nummerpladeregistrering (ANPR), der indsamler

rejsetider ved genkendelse af nummerplader i kamerasnit.

Nogle af de mest simple systemer omhandler formidling af den

aktuelle rejsetid til trafikanten uden at dette nødvendigvis giver

mulighed for et ændret rutevalg (f.eks. på motorveje). Nyere sy-

stemer vejleder i højere grad bilisterne til at vælge rute ud fra

den aktuelle trafikbelastning. Et eksempel på dette ses bl.a. i Aar-

hus Kommune, hvor byen er dækket af et fintmasket Bluetooth-

rejsetidsmålesystem. Systemet omsætter via simple algoritmer

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

hvordan vi udnytter det eksisterende vejareal bedst muligt. Her

vil det være oplagt at gøre brug af en række af de muligheder som

moderne trafikledelsessystemer tilbyder.

Et eksempel på, at ITS-løsninger benyttes til trafikregulering ses

på en 2 km strækning på Hillerødmotorvejen, hvor nødsporet i

perioder med behov for ekstra kapacitet benyttes til afvikling af

trafik. Når nødsporet må benyttes vi-ses det via variable tavler,

hvor hastigheden bl.a. nedsættes til 80 km/t.

en sikker og effektiv trafikafvikling etableres der i alle tilfælde om-

fattende ITS-systemer til at styre og overvåge trafikafviklingen.

Systemerne kan indeholde variable hastighedsgrænser, vognbane-

regulering, tekstinformationstavler eller fuldgrafiske tavler samt

kameraovervågning. På trods af det manglende nødspor er der

opnået en forbedret trafiksikkerhed.

Muligheder i Danmark

På Motorring 3 omkring København er nødsporene på næsten

hele den om-byggede strækning allerede forstærket. Her vil det

derfor være relativt simpelt at skaffe mere kapacitet ved at åbne

op for kørsel i nødsporet i myldretiderne. Det eksisterende tra-

fikledelsessystem skal dog justeres og udbygges, og nogle af til- og

frakørslerne skal muligvis tilpasses. Forventningen er at kapaci-

teten kan øges med mindst 20-25% afhængig af, hvordan syste-

met udformes. Dette vil være tilstrækkeligt til at genskabe en høj

fremkommelig-hed i myldretiderne.

På de motorveje i åbent land, hvor der er begyndende trængsels-

problemer, kan man som en midlertidig foranstaltning forstærke

og anvende nødsporet til kørsel i myldretiderne. Dette vil også

kræve forskellige former for ITS med tavler, der fortæller trafikan-

terne, hvornår nødsporet er åbent for kørsel. En sådan løsning vil

kunne anvendes som en midlertidig løsning, indtil en fuld udbyg-

ning med nødspor kan finansieres.

På Hillerødmotorvejen er der spidsbelastningsperioden mulighed for

kørsel i nødsporet.

Flere steder i udlandet (Holland, Storbritannien og Sverige) er

der opnået go-de erfaringer med inddragelse af nødsporet langs

motorveje – enten i spids-perioder eller permanent. For at skabe

Forslag til initiativer:

50 mio. kr. til mere målrettet anvendelse af nødsporet, bl.a.

ved frakørsler med tilbagestuvning

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Bedre udnyttelse af den kollektive trafik

Den kollektive trafik i Danmark er generelt inde i en omstil-

lingsfase, hvor den kollektive trafik intensiveres i korridorer med

mange rejsende, og hvor den traditionelle, kollektive trafik fjernes

eller erstattes af mere fleksible trafikformer i de tyndtbefolkede

områder med et lille passagergrundlag. For flere af de større byer

sættes der i disse år særligt fokus på den kollektive trafik, f.eks.

med etableringen af letbanerne i Aarhus og Odense.

Trafikselskaberne i Danmark har i dag IT som et vigtigt element

i deres forretninger. Såvel Rejseplanen som Rejsekortet er store,

landsdækkende IT-løsninger, der sikrer de danske passagerer en

simpel og lettilgængelig adgang til den kollektive trafik - uafhængig

af geografi og trafikoperatører.

Rejseplanen bruges ikke bare som en selvstændig rejseinformati-

onsside, men er efterhånden en vigtig og integreret brik i mange

IT-løsninger med relation til den kollektive trafik.

Rejsekortet bliver i 2017 med FynBus landsdækkende. De tra-

ditionelle månedskort og andre fastprisprodukter overflyttes til

Rejsekortet, og endelig gennemføres en større revision af hele

takstsystemet, så passagererne får en enkel og sammenhængende

prisstruktur.

De fleste selskaber har endvidere implementeret realtidsløsnin-

ger, hvor ”intelligente” busser og tog følges, så forsinkelser og

andre driftsforstyrrelser kan formidles videre til passagerne.

Den kollektive trafik er således nået langt på IT-området, og det

åbner nye muligheder for at udnytte og videreudbygge løsninger-

ne med en styrket ITS-indsats i bl.a. vejtrafikken.

Bedre mobilitet og garanti

Som nævnt sker der en prioritering af den traditionelle bustrafik.

For at sikre alle adgang til den kollektive trafik implementeres nye

fleksible transportformer i specielt landområderne. Disse løsnin-

ger skal i kombination med busserne sikre, at ressourcerne udnyt-

tes bedst muligt. En succesfuld mobilitet kræver imidlertid, at tra-

fikken hænger sammen, og at passagererne kan regne med denne

sammenhæng. Investeringer i ITS er en væsentlig forudsætning for

denne sammenhæng og tryghed. Med aktive ITS-systemer kan rej-

serne og forbindelserne overvåges og garanteres. Systemerne kan

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

varetage kommunikationen imellem chaufførerne og ved større

forsinkelser eller svigt skabe alternativer til passagererne. En sam-

menhængende rejse fra start til slut, samt korrespondancesikring

er et must for passagerernes anvendelse af den kollektive trafik.

En konkret implementering af korrespondancesikring mellem de

forskellige trafikformer vil være til stor gavn for passagererne og

helt sikkert give et mere trygt rejsesystem for de enkelte pas-

sagerer.

I Nordjylland udvikles og implementeres en ny rejseplanlægger,

som vil give kunden et bredere mobilitetsudbud. Den vil give kun-

den én indgang til den kollektive trafik og samtidig give flere rejse-

muligheder som taxi, flextrafik, delebil, samkørsel, færger mv. Des-

uden vil kunden have mulighed for at prioritere rejsesøgningerne

ud fra både tid, pris og rejsens varighed.

Bedre udnyttelse af kapacitet

Ressourcerne i den kollektive trafik er under stadigt pres, og der

forventes flere passagerer og bedre udnyttelse af kapaciteten.

Nøglen til dette ligger i en omkostningseffektiv drift hvor ITS spil-

ler en væsentlig rolle. Eksempler er alt fra brændstoføkonomiske

køreplaner, viden om kapacitetsbehovet på de enkelte ruter, viden

om antallet af passagerer på alle ture via f.eks. automatisk pas-

sagertælling, minimering af spildtid i køreplaner, effektive vognløb,

ændring af stoppesteder mv. Opsamling af data, analyse, planlæg-

ning og ikke mindst integration af forskellige ITS løsninger er en

nødvendighed for at sikre en optimal anvendelse af kapaciteten.

Fokus på bedre udnyttelse af kapaciteten gennem anvendelse af

ITS løsninger vil klart give en mere effektiv kollektiv transport.

Fremkommelighed

Rejsetiden er af stor betydning for passagerernes valg af den

kollektive trafik. Erfaringerne viser, at investeringer i netop bus-

fremkommelighed fremmer brugen af kollektiv trafik. Særlige bus-

veje er effektive, men også kostbare. Her kan udnyttelsen af ITS

være en billig og effektfuld erstatning, hvor integrationen imellem

busserne og signalanlæggene sikrer busserne den nødvendige pri-

oritet og hurtige vej igennem byen og trafikken - en ”grøn bølge”

for busserne.

Et nyt globalt initiativ er ”Mobility as a Service” (MaaS). Det cen-

trale koncept bag MaaS er at tilbyde transportløsninger baseret

på individuelle behov til brugerne, og her tænkes både på rejsende

og på godstransport. Det betyder, at rejsende i fremtiden ikke

behøver at have egen bil, men tilbydes en bil, der kan løse det

aktuelle behov. Rejsen kan være med forskellige transportformer,

som sammensættes af MaaS-systemet.

Forslag til initiativer:

Afsætte 25 mio. kr. til implementering af korrespondan-

cesikring og målrettet anvendelse af delebiler i forsøgs-

område

Afsætte 25 mio. kr. til forsøg med bedre udnyttelse af ek-

sisterende buskapacitet

Forsøg med større busfremkommelighed, herunder prio-

ritering i signalanlæg

Lovgivningsmæssig og juridisk støtte til lokale 'Mobility as

a Service' (MaaS) tests.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

ITS World Congress 2018 i København

Den 17. til 21. september 2018 byder København den store ITS

World Congress velkommen i Bella Center. Det er den største

årlige begivenhed, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og

offentlige myndigheder fra hele verden samles og udveksler viden

om nye intelligente løsninger på transportområdet.

Med temaet

Quality of Life

har verdenskongressen fokus på frem-

tidens intelligente trafikløsninger, og hvordan de kan være med

til at skabe en bedre livskvalitet for os alle, både lokalt og globalt.

Intelligente transportsystemer skal give svar på nogle af vor tids

mest påtrængende udfordringer, herunder klima, urbanisering,

trængsel, trafiksikkerhed og luftforurening.

Kongressen har fokus på følgende temaområder:

Cross-border solutions

Mobility services – from transport to mobility

ITS and the environment

Connected and automated transport

Next generation goods delivery

Satellite technology applied to mobility

Transport networks evolution

Københavns værtskab for den store ITS Verdenskongres bliver et

vigtigt udstillingsvindue for nye danskudviklede transportløsnin-

ger, forskningsresultater, teknologisk ekspertise og produkter og

services fra virksomheder. Hensigten er også, at kongressen vil

være medvirkende til at tiltrække grønne, højteknologiske virk-

somheder og arbejdspladser til regionen.

ITS World Congress afholdes på skift i Europa, Asien og Nord-

amerika. Man kan forvente deltagere fra op til 100 lande og re-

præsentanter for 400 udstillende virksomheder.

Kongressen er den største og mest synlige begivenhed med fokus

på intelligente transportsystemer og services, og samler 3.000-

4.000 kongresdeltagere, der repræsenterer både politikere, tek-

nikere, virksomhedsledere, journalister og forskere. Udstillingen

åbnes desuden for offentligheden, og der kan forventes op mod

10.000 gæster – herunder skoleklasser og studerende ved univer-

siteter og højere læreanstalter.

ERTICO er den europæiske sammenslutning af nationale ITS-or-

ganisationer, og ERTICO står bag verdenskongressen.

Det er samarbejdet mellem en bred gruppe af offentlige myndig-

heder, erhvervsvirksomheder og forskningsinstitutter i Danmark

og Sverige, som står bag buddet om at få verdenskongressen til

København.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Samlet forslag til initiativer

Trafikplanlægningen i Danmark er de seneste år forsøgt optime-

ret gennem udbygninger af vores vejnet for at sikre maksimal

kapacitet ligesom der på trafiksikkerhedsområdet er sket fysiske

optimeringer af mange vejstrækninger. Der er derfor på tværs af

trafiksektoren behov nye løsninger, da vi ikke længere alene kan

bygge os ud af kapacitetsproblemer og trafiksikkerhedsudfordrin-

ger.

Et af svarene på fremtidens behov er ITS-løsninger. ITS Danmark

har i denne folder præsenteret en række bud på, hvordan nogle

af fremtidens ITS-løsninger kan se ud. Det er imidlertid vigtigt at

pege på, at der mange steder i Danmark allerede er implemen-

teret gode ITS-projekter, som hver dag medvirker til, at trafikken

afvikles mere effektivt og mere sikkert.

I ITS Danmark mener vi, at der behov for at få udbredt kendska-

bet til de mange muligheder, der ligger for næsen af os. De danske

kommuner kan med fordel lære af hinanden. ITS handler ikke læn-

gere kun om at udvikle fremtidens teknologiske virkemidler, men

i lige så høj grad om at anvende den teknologi, vi allerede har til

rådighed. Især inden for signalanlæg og trafikstyring er potentia-

lerne store.

Det er derfor nødvendigt, at der også fra politisk side udvises

opbakning til implementeringen af ITS-løsninger i Danmark. ITS

Danmark stiller blandt andet som forslag, at der reserveres en

pulje, hvorfra de danske vejmyndigheder kan søge om tilskud

til gennemførelse af ITS-projekter. ITS kan i mange situationer

betragtes som de lavthængende frugter, der kan udskyde eller i

nogle tilfælde fjerne behovet for eksempelvis vejudbygninger.

Udviklingen inden for selvkørende biler går stærkt, og potentia-

lerne ved selvkørende biler er enormt. Selvkørende biler vil kunne

medvirke positivt til en mere effektiv udnyttelse af vejkapaciteten

på grund af muligheden for at køre tættere sammen. Tilsvarende

vil automationen i bilerne kunne fjerne mange af de menneskelige

fejl, som forårsager ulykker på vejene. Der er således al mulig

grund til at spille positivt sammen med resten af branchen om

denne udvikling. Der er allerede nu behov for, at vi i Danmark

begynder at forberede os på den nye teknologi. I ITS Danmark

foreslår vi, at der startes ud med at indføre et nyt, landsdækkende

digitalt vejkort.

Et virkemiddel til en mere effektiv udnyttelse af vejkapaciteten er

øget brug af kollektiv trafik. Og her spiller ITS en væsentlig rolle.

Blandt andet kan ITS-løsninger bidrage til korrespondancesikring,

som giver en større tryghed blandt de rejsende om, at de når

deres destination til den rette tid. Integration af forskellige ITS

løsninger er en nødvendighed for at sikre en optimal anvendelse

af kapaciteten.

Danmark og København er vært for ITS Verdenskongressen i

2018, og kongressen er en oplagt katalysator for at igangsætte de

første initiativer, der kan vise Danmarks ambitioner på ITS-områ-

det. I ITS Danmark vil vi gerne benytte lejligheden til at invitere

politikere, eksperter, brugere og andre interessenter til at indgå i

en dialog om udviklingen af fremtidens ITS-systemer i Danmark

frem mod 2018.

Forslag til initiativer

Selvkørende biler

National strategi for implementering af selvkørende bi-

ler

Forsøg med selvkørende biler i særlige områder og på

vejstrækninger, herunder forsøg med tættere kørsel til

forankørende

Etablering af fælles digitalt vejkort

Trafikledelse

Fremme af standardiseringsarbejde

Pulje på 50 mio. kr. til optimering af signalanlæg, herunder

til opfyldelse af standarder

Forsøg med nye detekteringsmetoder

50 mio. kr. til mere målrettet anvendelse af nødsporet,

bl.a. ved frakørsler med tilbagestuvning

Kollektiv trafik

Afsætte 25 mio. kr. til implementering af korrespondan-

cesikring og målrettet anvendelse af delebiler i forsøgs-

område

Afsætte 25 mio. kr. til forsøg med bedre udnyttelse af

eksisterende buskapacitet

Forsøg med større busfremkommelighed, herunder pri-

oritering i signalanlæg.

Lovgivningsmæssig og juridisk støtte til lokale ’Mobility

as a Service’ (MaaS) tests.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Pjecen "Mere mobilitet for pengene - med ny teknologi", fra ITS Danmark

Om ITS Danmark

ITS Danmark er en interesseorganisation, der samler Dan-

marks interessenter inden for ITS og varetager de fælles inte-

resser over for beslutningstagerne i det politiske system.

ITS Danmarks medlemmer findes blandt myndigheder, organi-

sationer, virksomheder og enkeltpersoner, der alle beskæftiger

sig med intelligente transportsystemer og løsninger.

Som område dækker ITS Danmark al landbaseret trafik, men

med tiden er det målet, at ITS Danmark kommer til at arbejde

med ITS inden for alle transportformer.

ITS Danmark har til formål at

understøtte forskning og udvikling inden for ITS

udbrede viden om anvendelsen af ITS

bygge bro mellem forskning og erhvervsliv

koordinere projektudvikling

virke som et netværk for organisationer, der arbejder med

intelligente trafikløsninger

ITS Danmark er medlem af ITS Internationals

ITS Danmarks medlemmer

L a u t r u p v aL a u t r u

v a n g 22u 5

u BD K lnLra5p r

a lvla n u 72 02 B aD l e-r u p802 B2 4 l 7 +a i58 2

t s2 4 n+i4 a ri2 2d2 4m aa r8 8id.

ta mmnlmki.rikk d k nw wk ...id s d a n m a r . i.td k

n g 2 p D KL a 7 t r p a a-eg u20 B p D e r g p 5



4 +7 6 528

| |



e 6 u8l @ i2 dm am @ 8t . d k n m 6i l @.w s id s n a ia rw tdtd d n mm r w d k k

w w w k s d

0 v l 2 7 u t u



- 2 4 5

2 K 4 5

K +

a 6l 8 k

a .



+ u 2 i a l rmp



7a i l5 s

ia 7 k t kk

w w@ s s a a a aa k . t

e p



L a u t r u p v a n g L2 u

r uD K L2 7 5 0 B

l lD gL-a u t5r0 p v a ne ra2 p 2 u2 4ea -ua7u80 u

pvlmn47l6 528s B4 l7m24ri8 @dBa l



7i+up5 r 2i2

s2 4mn4r5awik2s.d k sn7 a a8@a r

[email protected] tk d

mwr kwd .kds d a wm a r kt dd

e rL 2 7

u B a l l g u t

D Kr-Lg7 5 r

2a l lK - u7 i t

a e a85l . 2t s l a 7r6w8 8.

dm+ 6w@8t s d a m an r k . ds ak w w w . i ks a n m a r k i t k

p r



+ 4 u

vK 6+ 42 B a 2 e r u @

72 5

a m a p 2

2 4 w @ w s d n a 7 i l @ i t d a dm i r k i t k n w w

a t p v- nu t 2 a a n Kua u t

u p v a n g 52 2 r a pD



n2p85t0 2B



Dl4ari2 2 80

nl --+r4 5k 0 2kad

en64 a 8k .t k m

m58r2w.

t4n76 a lm . dk . a

m l@w. dt s d a n a w r k . d k

n w . s k

a g

L a u t r u p v a n gL a u t

u p v a n g a2 tB u pDeaa 2p r u u



Dln g2L72 2

D D K7a2r7g5r2Bp

lam g i+ u t

52 pDva4n+7 6228

D4Kn2 aa50 .



llmn u5lpir8

.2a



d+mam.2@

.k s

kd awwa. istdtd dmammkawtwddan m a nw ..a tks d

nw w wk..ids d

2 r D K - 2 L 5 u r a l lvLra a 7 r u p B a l g 42 2a5 0 rD 4 -v2en4 t80u B vllen a u 4 8

v a-mg4irlu p8 2 2l K



m7i8r8

t 2dla+r4mpi rw8 d



nw8.a.2k t2dd

ww@ 8. i.tika nm a irw .kt k dakn d a rm. idrk . d k w w r ..ii t k d

7 0

K L u u 5 r p p a a K - 2 p

| |

2 K - L 6 uu0 B 2 a2



L p 2 5r u d BK +2g5r22 2i2a4 a r w7 5l @ .iB ame4alu 62tik dia



mm48kiwdrd 2 t4 a nw 8i8ak

. k k n l @iid s.dia n m wr k . d k a mw w t s

-ugt 2

v v n + r u u t BK l l- a 5 0 2

l lDu a p 7

u p a2a+ 4e 5 k 2

k ld

m6p 8w i2 s ma nlma t2tddtk 7 a 4ar k2wk . 4s w6n 8 8r r

d dm

a r k .s .k

s w a k

n t0 v

e 5

ua 2 7 5 p a l 4e L a @ti8 s



n l l a 50 .

e 7u 8 5 0 Bt s l 2e i w @

. 4

6 r 5 l d2i 2

7i6m w . d a a m a r i . d t

p 78



K 6 u r



ng7 @ B D K 62 7 4 5

kd a r 7 a k s ks + k k i m l w t s s m a

d D76 + k

- w

i@w s a a

n a

m s n

r kd

www.itsdanmark.dk

@itsdanmark.dk

Yderligere information:

www.ITSDanmark.dk

GD GRUPPEN • 98 63 11 33

ITS Danmark

Lautrupvang 2, 2.

2750 Ballerup

[email protected]

Telefon: +45 26740801