TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 186: Henvendelse af 9/2-17 vedrørende udkast til lovforslag om afskaffelse af aldersgrænse og obligatorisk helbredsundersøgelse ved fornyelse af kørekort efter 75-års alderen, fra Lægeforeningen

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Formanden

Til medlemmer af Transport-, Bygnings- og Bolig-

udvalget

Jr. / 2016 - 6163

09-02-2017

Domus Medica

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Vedr. forslag om afskaffelse af den faste aldersgrænse og den obli-

gatoriske helbredsundersøgelse ved fornyelse af kørekort efter 75-

års alderen.

Kære medlemmer af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Tlf.: 3544 8500

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

Lægeforeningen er bekendt med, at der pågår politiske drøftelser om afskaf-

felse af den faste aldersgrænse og obligatoriske helbredsundersøgelse ved

fornyelse af kørekort efter 75-års alderen, herunder drøftelser om en skær-

pelse af lægernes fokus på, hvornår borgerne af helbredsmæssige årsager

ikke må køre bil.

Lægeforeningen støtter ikke en afskaffelse af den faste aldersgrænse og ob-

ligatoriske helbredsundersøgelse.

Lægeforeningen vil med udgangspunkt i nedenstående overskrifter angive

argumenter for bevarelse af en fast aldersgrænse og obligatorisk helbreds-

undersøgelse, herunder hvilke negative konsekvenser en afskaffelse kan

have:



Risikoen for demens stiger med alderen og demens påvirker køreev-

nerne

Helbredsundersøgelsen virker efter hensigten

Spøgelsesbilister – mange er demente eller begyndende demente

Svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og patient

Tyskland - overrepræsentation af ældre over 75 år, der er hovedan-

svarlige for trafikuheld

Familiens rolle

Problemstillinger som politikerne bør forholde sig til, hvis helbreds-

undersøgelsen afskaffes

Det er vigtigt at sikre, at de borgere, som ikke selv vil eller er i stand

til at indse, at de er til fare for sig selv eller andre, ophører med at køre bil.

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 186: Henvendelse af 9/2-17 vedrørende udkast til lovforslag om afskaffelse af aldersgrænse og obligatorisk helbredsundersøgelse ved fornyelse af kørekort efter 75-års alderen, fra Lægeforeningen

Lægeforeningen mener derfor ikke, at det bør være et frivilligt valg at få

tjekket sine køreevner, da man dermed ikke har garanti for, at man får kon-

takt til alle de bilister, som ikke har den fornødne åndelige og legemlige før-

lighed.

Det er Lægeforeningens vurdering, at en fast aldersgrænse og den obligato-

riske helbredsundersøgelse sikrer, at egnetheden til at køre bil bliver sat på

dagsordenen mellem den ældre borger og lægen.

Egen læge er det naturlige sted at have samtalen med borgeren. Det funge-

rer godt, at man har afsat en konsultation med netop dét formål, hvor man

bl.a. undersøger kognitive funktioner ved en mindre test ”m-MMSE”.

Lægeforeningen støtter derfor konklusionen i Justitsministeriets rapport fra

2014, der fastslår, at der bør være en fast aldersgrænse, så det sikres,

”at

kørekort kun fornyes til personer, som fortsat har den fornødne åndelige og

legemlige førlighed, og at de personer, der ikke selv vil eller er i stand til at

indse, at de er til fare for sig selv eller andre, ophører med at køre bil.

”

Lægeforeningen undrer sig over, at man to år efter, at Justitsministeriet ud-

gav en rapport, som fastslår, at der bør være en fast aldersgrænse, ændrer

holdning hertil. Navnlig når der ikke ses at være tilkommet væsentlige nye

forskningsresultater, siden Justitsministeriets rapport blev udgivet i 2014.

Lægeforeningen håber, at Transportudvalget vil afvise forslaget, alternativt

inddrage Lægeforeningens bemærkninger i de videre politiske drøftelser.

Risikoen for demens stiger med alderen og demens påvirker køreev-

nerne

Rapport om fornyelse af kørekort til personer over 70 år, Justitsministeriet, 2014

Side 2/7

Forekomsten af demens øges kraftigt med alderen. Der sker en betydelig

stigning fra 75-års alderen.

Der er kognitive dysfunktioner forbundet med demens, der sandsynligvis på-

virker bilkørsel og køreevne, heriblandt visuel-spatial funktion, som er vigtig

for evnen til at placere sig korrekt på vejbanen og vurdere afstand til andre

trafikanter. Kognitive dysfunktioner påvirker desuden opmærksomhed, hu-

kommelse og dømmekraft

Det er almindelig kendt, at der i samfundet er en række borgere som aldrig

eller kun sjældent tager kontakt til deres læge, heriblandt også ældre.

Det er Lægeforeningens vurdering, at det i mange tilfælde vil være umuligt

for myndighederne at få en viden om, at en ældre bilist udgør en fare eller

at en fare er under udvikling. Ofte vil patienten ikke selv være vidende

herom. Ofte vil de pårørende være ude afstand til at bedømme betydningen

af en foreliggende sygdom eller svaghed.

Lægeforeningen går derfor ind for, at der er en obligatorisk undersøgelse

knyttet til en bestemt alder, hvor der statistisk sker en betydelig stigning i

antallet af personer med demens og hvor der i øvrigt sker en svækkelse af

helbredet. Derved sikres det, at kørekort kun fornyes til personer, som fort-

sat har den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/fore-

komst-og-fordeling-af-demens/

aldring, demens og bilkørsel, Anu Siren og Annette Meng, DTU Tranport, januar

2010

Side 3/7

Helbredsundersøgelsen virker efter hensigten

Helbredsundersøgelsen betyder, at en gruppe ældre bilister, som ikke opfyl-

der de helbredsmæssige betingelser for at kunne få fornyet kørekortet, ikke

får fornyet deres kørekort.

I Danmark findes der ikke data om antallet af personer, der henvender sig til

læge med henblik på kørekortfornyelse, søger kørekortfornyelse hos borger-

service, tager en vejledende helbredsmæssig køretest samt dumper hhv. be-

står testen

I Sønderjyllands Amt lavede man imidlertid i 1999 en forsøgsordning med

anvendelse af m-MMSE-testen. Konklusionen var,

”at anvendelsen af m-

MMSE-testen medførte, at signifikant flere ældre blev henvist til VHK, og at

signifikant flere ældre ikke fik fornyet deres kørekort

På baggrund af forsøget i Sønderjylland har man vurderet, at der på lands-

plan er ca. 40 personer pr. 1000 undersøgte på 70 år og derover, som hen-

vises til vejledende helbredsmæssig køretest. Derudaf opnår 14 personer

ikke fornyelse af kørekortet, mens 26 personer efter vejledende helbreds-

mæssig køretest får lov til at køre.

Spøgelsesbilister – mange er demente eller begyndende demente

En rapport fra Vejdirektoratet fra 2011 viser, at det i særlig grad er ældre

bilister og bilister, der er påvirkede af alkohol, som er involveret i spøgelses-

bilisme. 37 ud af 100 registrerede spøgelsesbilister var 65 år eller derover,

og heraf var ni demente eller begyndende demente

Lægeforeningen finder, at rapporten understreger behovet for en foranstalt-

ning, der sikrer, at man opnår kontakt til de ældre bilister, der ikke længere

måtte have fornødne åndelige og legemlige førlighed, og som ikke selv vil

eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv eller andre.

Tyskland - overrepræsentation af ældre over 75 år

Lægeforeningen er bekendt med, at der i Tyskland - hvor der ikke er en fast

aldersgrænse eller krav om helbredsundersøgelse - pågår en debat om tra-

fiksikkerhed og ældre.

Helbredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse - Evaluering af de sik-

kerhedsmæssige effekter af demenstesten, Anu Siren og

Annette Meng, januar 2010

Helbredsmæssig kontrol ved ældre bilisters kørekortfornyelse - Evaluering af de sik-

kerhedsmæssige effekter af demenstesten, Anu Siren og

Annette Meng, januar 2010

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. forslag til vurdering af kognitiv funktion ved læge-

undersøgelse i forbindelse med kørekortsfornyelse fra det 70. år, Sundhedsstyrelsen,

2003

Rapport 374 - - spøgelsesbilisme, Vejdirektoratet, 2011

Side 4/7

Baggrunden er bl.a. en statistik udarbejdet af ”Statistisches Bundesamt”

(svarer til Danmarks Statistik), som viser, at der er en overrepræsentation

af ældre over 75-år, som i et trafikuheld bærer hovedansvaret for uheldet

Bilag 1.

Tyske forsikringsselskaber har på denne baggrund efterlyst obligatoriske kø-

reprøver for ældre over 75 år

Ifølge en statistik fra ADAC (organisation som FDM) var der i 2015 380.000

bilister involveret i trafikuheld med personskade og i 55,5 % af tilfæl-

dene var føreren af personbilen selv ansvarlig for uheldet. Blandt personer

over 75 år var tallet imidlertid væsentlig højere, nemlig 75,1 %

Bilag 2

Lægeforeningen finder, at statistikken fra Tyskland understøtter behovet for

en fast aldersgrænse, idet der fra 75-års alderen sker en stigning i antallet

af ældre, som forårsager færdselsuheld.

Svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og patient

Lægeforeningen frygter, at patienter vil undlade at søge lægehjælp, hvis

man afskaffer helbredsundersøgelsen og erstatter den med et skærpet an-

svar for de praktiserende læger.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har udtalt, at man:

”ønsker at skærpe de praktiserende lægers ansvar for at være opmærk-

somme på eventuelle skavanker, som kan reducere evnen som bilist, når en

ældre alligevel er til lægen i et andet ærinde”

Verkehrsunfälle - Unfälle von Senioren im Straßenverkehr, Statistisches Bundesamt,

2015

http://www.gdv.de/2017/01/vielen-aelteren-mangelt-es-an-selbsterkenntnis/

https://www.adac.de/infotestrat/ratgeber-verkehr/statistiken/altersgruppen/de-

fault.aspx

https://www.adac.de/_mmm/pdf/statistik_3_5_senioren_42802.pdf

”Ældre kæmper for at styre bilen og kørekortet uden om lægetjek”,

Jyllands-Posten,

30. januar 2017

Side 5/7

Læger har som bekendt allerede i dag en pligt til at reagere, hvis lægerne i

deres virksomhed bliver opmærksomme på, at en person lider af sådanne

sygdomme eller mangler i fysisk eller psykisk eller sjælelig henseende, at

personen udsætter andre for nærliggende fare.

Hvis man skærper dette ansvar, betyder det, at lægen i endnu højere grad

skal indbygge hensyn til kørehabilitet ved hver eneste konsultation. Dette

kan medføre, at nogle patienter vil afholde sig fra, at kontakte lægen med

symptomer på sygdomme, som indebærer, at de risikerer at få inddraget el-

ler tidsbegrænset deres kørekort.

Problemstillingen er beskrevet i Justitsministeriets rapport fra 2014 om for-

nyelse af kørekort til personer over 70 år:

”Hvis lægen får en pligt til at indberette varige lidelser – sygdomme i det

hele taget – og udskrivning af medicin, kan det afholde patienter fra at kon-

takte lægen med symptomer på sygdomme, som indebærer, at de risikerer

at få inddraget eller tidsbegrænset deres kørekort. Hertil kommer, at en så-

dan ordning vil kunne sætte navnlig den praktiserende læge, som har en til-

bagevendende relation til den pågældende patient, i et vanskeligt dilemma,

når en diagnose skal stilles.”

Ved at bevare en fast aldersgrænse og en obligatorisk helbredsundersøgelse

undgår man, at der sker en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og pa-

tient, og at nogle patienter vil undlade at søge lægehjælp af frygt for, at læ-

gen vil inddrage kørekortet.

Familiens rolle

Ansvaret for at vurdere et ældre familiemedlems kognitive færdigheder og

køreevner bør ikke overlades til de pårørende, som ikke har de nødvendige

forudsætninger for at kunne bedømme betydningen af en foreliggende syg-

dom eller svaghed.

Men hvis den obligatoriske helbredsundersøgelse afskaffes, er der stor sand-

synlighed for, at det fremover i mange tilfælde ikke vil være den ældres

læge, men den ældres børn eller børnebørn, der skal tage den svære sam-

tale om, at den ældre bør indstille kørslen. Der vil være større sandsynlighed

for at der vil opstå situationer, hvor det ældre familiemedlem afviser at ind-

stille kørslen, og familien derfor må se sig nødsaget til at indberette det æl-

dre familiemedlem til myndighederne.

Problemstillinger som politikerne bør forholde sig til, hvis helbreds-

undersøgelsen afskaffes

Man tillader, at bilister med nedsat åndelig og legemlige førlighed fører bil

Side 6/7

Hvis aldersgrænsen og den obligatoriske helbredsundersøgelse afskaffes, ac-

cepterer man fra politisk side, at den gruppe ældre bilister, der ikke selv sø-

ger læge og som har nedsat åndelig og legemlige førlighed, og som ikke selv

vil eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv eller andre, fort-

sætter med at køre bil.

Hvis den faste aldersgrænse afskaffes, bør der udstedes en vejledning

En afskaffelse af den nuværende ordning bør som minimum følges op af en

udførlig vejledning med konkrete eksempler på de kriterier, som lægen skal

lægge vægt på, når han eller hun vurderer en patients køreevne, så man

ikke pålægger lægerne ansvaret for at fortolke loven.

En vejledning bør indeholde eksempler på:

i hvilke typer af situationer en læge af egen drift skal tale kørsel med

sin patient. Det bør fremgå af vejledningen, hvordan dette harmone-

rer med patientens autonomi og reglerne om information og sam-

tykke.

i hvilke situationer myndighederne mener, at man som patient udgør

en risiko for trafiksikkerheden.

Øget ressourceforbrug

Danske Seniorer har estimeret, at der kan spares 70 årsværk, hvis man af-

skaffer den faste aldersgrænse og obligatoriske helbredsundersøgelse. Læ-

geforeningen stiller sig tvivlsom over for denne udregning, idet udregningen

bl.a. ikke tager højde for det øgede ressourceforbrug, som en skærpelse af

lægernes ansvar vil medføre.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing

Side 7/7