Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 181
Offentligt
Fra:
Jørgen Fischer [mailto:[email protected]]
Sendt:
1. februar 2017 09:02
Emne:
Zonesystem på Sjælland
Kære formand.
Jeg tillader mig at sende en kopi af en analyse af zonesystemet på Sjælland med omliggende øer, som jeg
har sendt til transportministeren til brug for det kommende samråd.
Som det fremgår af analysen, er der store skævheder i zone-/prisstrukturen, idet man i værste tilfælde skal
betale det dobbelte for en given strækning et sted på Sjælland sammenlignet med et andet.
Jeg har også sendt ministeren følgende forslag til rettelser i zone-/prissystemet:
1. Zonestørrelsen defineres. Hvor mange kilometer skal en zone principielt være både N-S og Ø-V.
2. Antal zoner i en kommune defineres. Skal der være 2, 3 eller 4 zoner fra yderområderne til centrum
(hovedbyen) i kommunen.
3. Dernæst tegnes detaillerede zoner på et kort over kommunerne, så man også kan få overblik over (de få)
undtagelser, som kan skyldes en kommunes størrelse, facon eller placering af hovedbyen.
Med venlig hilsen
Jørgen Fischer
Skovdalen 7
4000 Roskilde