MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. februar 2017
2017-305
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Vedr. evaluering af energisparepakken
Med lov nr. 439 af 6. maj 2014 (”energisparepakken”) implementeredes aftalen
af 12. november 2013 mellem den daværende regering (S, RV og SF) og V, DF
og K om en energisparepakke med det formål at skabe incitamenter til gennem-
førelse af energibesparelser i private lejeboliger. Det følger af aftalen, at æn-
dringerne skal evalueres, når de har været i kraft i 2 år.
Det følger af aftalen, at der forud for evalueringen skal gennemføres en under-
søgelse af, i hvilket omfang huslejenævnene anvender standardbeløb til brug
for vurderingen af afgrænsningen mellem forbedringer og vedligeholdelse, og
om der er forskelle i anvendelsen mellem de enkelte huslejenævn og mellem
huslejenævnene og domstolene. Resultatet af undersøgelsen skal indgå i evalu-
eringen.
Endvidere skal ministeriet i henhold til aftalen to gange om året, på baggrund
af registreringerne i Huslejenævn.dk, orientere aftaleparternes ordførere om de
nyeste principielle afgørelser fra huslejenævnene vedrørende opgørelse af
energiforbedringer.
Ministeriet har overvåget, om der indlægges afgørelser om de to energiforbed-
ringsordninger (totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn by-
fornyelse) i databasen for huslejenævnsafgørelser - huslejenævn.dk.
Da der endnu ikke er indlagt sådanne afgørelser, er denne orientering endnu
ikke givet til aftaleparternes ordførere.
Endelig har ministeriet på et møde med Husleje- og Beboerklagenævnsforenin-
gen drøftet, i hvilket omfang huslejenævnene anvender standardbeløb til brug
for vurderingen af afgrænsningen mellem forbedringer og vedligeholdelse. For-
eningen oplyste, at den ikke er bekendt med, at huslejenævnene bruger stan-
dardbeløb, de foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vurderin-
gen foretages bl.a. på grundlag af den foreliggende retspraksis på området. Da
der tillige endnu ikke er truffet afgørelser i sager om totaløkonomisk rentable
energiforbedringer og i sager om aftalt grøn byfornyelse, er det for nuværende
ikke muligt at gennemføre denne centrale del af evalueringen. Det kan dog op-
lyses, at ministeriet fortsat vil overvåge forekomsten af sådanne afgørelser på
huslejenævn.dk.